Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014"

Transkript

1 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Metode... 3 Hvem bor du sammen med... 4 Hvilket sprog taler I mest i din familie... 4 Trivsel... 5 Hvordan har du det for tiden... 5 Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med... 5 Synes du at du har for meget at se til... 6 I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen... 6 Selvvurderet helbred... 7 Hvordan er dit helbred... 7 Hvordan synes du, at din krop er... 8 Symptomer indenfor 14 dage... 8 Smertestillende medicin... 9 Vaccinationer... 9 Fysik... 9 Hvordan er din fysiske form... 9 Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen Går du til fritidsaktiviteter efter skole...12 Har du et fritidsjob Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage Hvor tit spiser du frokost på hverdage Rygning Har du prøvet at ryge Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge Hvor ofte ryger du nu Vil du gerne holde op med at ryge Har du prøvet at ryge vandpibe Stoffer Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Hvor gammel var du første gang Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy Alkohol Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand Har du nogensinde prøvet at være fuld... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande 20 Hvor gammel var du første gang du var fuld Overvægt Konklusion og diskussion Perspektiver Referencer

3 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse, inviterer Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle elever på 9. klassetrin til udskolingsundersøgelse. I forbindelse med udskolingsundersøgelserne er der, for 6. år i træk, udarbejdet en sundhedsprofil rapport. Intentionen med rapporten er at belyse emner i elevernes liv, som er af betydning for deres sundhed og trivsel. Ud fra denne rapport vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet vil kunne være relevante fokusområder i forhold til specifik og målrettet sundhedsfremme og forebyggelse, kunne identificeres. Herudover kan rapporten bruges som udgangspunkt til at måle effekten af de iværksatte indsatser som følge af den kommunale sundhedspolitik. Metode Udskolingsundersøgelsen indeholder en sundhedssamtale og en vurdering af den unges generelle helbredstilstand, trivsel, højde og vægt, pubertetsudvikling, bevægeapparat samt sanser. I forbindelse med sundhedssamtalen udfyldte eleverne i 9. klasse på alle kommunens almindelige folke- og friskoler i skoleåret et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd. Spørgeskemaet er udarbejdet af en række kommunallæger i samarbejde med Afdelingen for Almen Medicin og Institut for Folkesundhedsvidenskab i Århus. En del af spørgsmålene er validerede og tidligere anvendt i de store landsdækkende børneundersøgelser, som eksempelvis Skolebørnsundersøgelsen 2010.(1) Alle besvarelser er samlet i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Ud over at danne grundlag for denne rapport, kan det udfyldte spørgeskema, i anonymiseret form, bruges af skolens skolesundhedsplejerske og evt. klasselærer til at danne baggrund for forskellige indsatser på skolen. Indsatser, der kan være med til at forbedre de unges trivsel og sundhed i dagligdagen. Skolesundhed.dk har i forbindelse med skoleåret ændret udformningen af spørgeskemaet. Det har betydet, at der i forhold til tidligere rapporter er enkelte spørgsmål, der er udgået. Til gengæld er der kommet nye til, idet der sker en fortsat udvikling af spørgeskemaet. Det kan give bias i forhold til resultatet, men det skønnes, at det ikke har væsentlig betydning for sammenligningsresultaterne og kun der, hvor der er ændret på betydningen af spørgsmålet, er sammenligning med tidligere udeladt. Så vidt det har været muligt er svarrene fra spørgeskemaet i denne rapport sammenholdt med resultaterne fra de foregående år, samt med resultater fra de øvrige kommuner, som benytter Skolesundhed.dk på 9. klasse niveau. Det drejer sig om i alt 12 kommuner (A), hvor nogle har brugt det på alle skoler og andre har brugt det som pilotprojekt på enkelte skoler. Der laves desuden referencer til landsdækkende undersøgelser, der er gennemført de seneste år. Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager, da dette ikke er muligt på de foreliggende data. I Faaborg-Midtfyn kommune har 480 elever i folke- og friskolernes 9. klasse besvaret spørgeskemaet. Lige mange piger og drenge har besvaret spørgeskemaet. På landsplan er der besvarelser fra knap 3800 elever. 3

4 Familien Hvem bor du sammen med 35% af eleverne bor i familier, hvor de biologiske forældre ikke bor sammen. Der er ikke spurgt til om mor og far er alene, eller samboende med andre voksne. Ifølge Danmarks statistik var der i % af de hjemmeboende børn, som boede sammen med begge forældre. I 2013 gælder det kun for 61% af børnene under 18 år. Skilsmisse procenten var i 2012 på 42,7% og mere end halvdelen af de ægteskaber, der ender i skilsmisse, går i opløsning i løbet af de første 11 år. I 2013 mistede 1355 børn og unge under 18 år en eller begge forældre. Hvilket sprog taler I mest i din familie 5% af eleverne i 9. klasse taler for det meste et andet sprog end dansk når de er hjemme i familien. 4

5 Trivsel Hvordan har du det for tiden 94% af eleverne siger, at de har det rigtig godt eller godt nok. Dette må siges at være et højt antal elever i trivsel. (Dog kan godt nok tolkes meget bredt i forhold til hvor positivt udsagnet opfattes og kan derfor give risiko for fejltolkning.) Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med 5

6 65% af eleverne siger, at de har det rigtig godt sammen med dem, de bor sammen med. 32% siger, at de har det godt nok. (Om det skal opfattes som et positivt eller tåleligt udsagn, må siges at være endnu en bias ved undersøgelsen.) Synes du at du har for meget at se til Godt en femtedel af eleverne synes altid eller tit, at de har for meget at lave. Hele 68% af eleverne oplever, at de sommetider har for meget at se til, og kun 10% synes aldrig at dette er tilfældet. Ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (2) føler op mod hver femte barn og ung i års alderen sig stresset mindst en gang om ugen og mellem 1-8% af børn og unge har denne følelse dagligt. I daglig tale siger de unge ofte at de er stressede, når de oplever at have travlt og når de føler, at tingene er ved at vokse dem over hovedet. Det kan føre til symptomer som koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet og søvnløshed (2). I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen 6

7 5% oplever at være blevet mobbet i skolen. Resultatet svarer til at der, med en gennemsnitlig klassekvotient på 20 elever, er en elev i hver klasse, som har oplevelsen af at være blevet mobbet inden for de sidste to måneder. Yderligere spørgsmål om skoletrivsel er udeladt, dels fordi spørgsmål herom besvares i spørgeskemaet fra Skoletrivsel.dk, som skolerne i Faaborg-Midtfyn kommune skal benytte, dels for ikke at gøre spørgeskemaet for langt. Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd. De, der mistrives i skolen, klarer sig dårligt fagligt og er i øget risiko for senere lavt uddannelsesniveau eller for helt at vælge en uddannelse fra.(1) Ydermere er der fundet sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde vaner såsom rygning, usund kost og stort forbrug af alkohol.(3) Selvvurderet helbred Hvordan er dit helbred 92% af eleverne angav at have et virkelig godt eller godt helbred mod 88% af eleverne i skoleåret og 80% af eleverne i skoleåret 2011/12. Der ses en lille stigning i antallet af elever, som giver udtryk for at have et virkelig godt helbred, mens der er et lille fald i antallet af elever, som har det nogenlunde eller dårligt. De seneste større undersøgelser viser, at blandt de årige svarer mellem % at de har et godt helbred, mens under 3 % oplever, at deres helbred er dårligt (2). Flere undersøgelser har vist sammenhæng mellem selvvurderet helbred og hhv. stress, sociale relationer, utilstrækkelig søvn samt langvarig sygdom, men det vides ikke om dette også er gældende for børn og unge og om dårligt selvvurderet helbred følger den unge ind i voksenlivet (2). 7

8 Hvordan synes du, at din krop er 10% føler sig lidt for tynd, 58% passende, 30% lidt for tyk og 3% alt for tyk. (Se BMI sidst i rapporten). Symptomer indenfor 14 dage Et ret stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par uger forud for undersøgelsen. Hyppigst rapporteredes om hovedpine, mavepine, rygsmerter og humørsvingninger. Det ses endvidere at ca. en fjerdedel af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer. Hos børn og unge kommer psykiske belastninger og livsudfordringer ofte ikke alene til udtryk som psykiske symptomer, men også som fysiske klager, ofte i form af smerter. Dette kaldes psykosomatiske symptomer. Når man i forskellige undersøgelser har spurgt børn og unge om hovedpine, oplyser % at de har haft hovedpine indenfor den sidste eller de to sidste uger. Hovedpine skyldes ofte spændingshovedpine eller migræne (2). Undersøgelser, der anvender selvrapporterede data fra større børn og unge viser, at mellem 10 og 20 % oplever mavepine mindst en gang om ugen. Pigerne angiver hyppigere end drengene at have mavesmerter. Forekomsten har været nogenlunde stabil de sidste 20 år (2). Når vi i Kommunal Sundhedstjeneste i forbindelse med udskolingsundersøgelsen har spurgt ind til smerter og gener er den subjektive opfattelse at der overrapporteres. Årsagen til hovedpine angives hyppigt at være støj og dårligt indeklima i skolen. Klinisk vurderes årsagen hyppigt at være for lidt muskeltræning med deraf følgende dårlig holdning og muskelspændinger, nedsat syn eller dårlige spise- og drikkevaner. Andre smerter kan skyldes 8

9 belastning i forbindelse med sport eller arbejde og smerterne er kortvarige. Mavesmerter hos pigerne er hyppigt relateret til menstruation. Smertestillende medicin 40% af eleverne (39% i skoleåret ) angiver at have taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger. I skolebørnsundersøgelsen fra 2010 svarede 60% af de 15-årige piger og 40% af de 15-årige drenge, at de havde taget smertestillende medicin indenfor den sidste måned (1). Undersøgelser peger på, at børn og unges forbrug af lægemidler mod almindelige symptomer er udbredt og at medicinforbrug som ung øger risikoen for at have et højt forbrug af medicin som voksen (2). Har du fået vaccination mod livmoderhalskræft hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle piger vaccineres mod livmoderhalskræft (HPV). I 9. klasse angiver 90% af pigerne at de har fået denne vaccination (89% i skoleåret ). På landsplan er tilslutningen til vaccinationen på 81%. (5) Har du fået 12-års vaccinationen (MFR) hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn vaccineres mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I 9. klasse angiver 88% af alle unge at have fået denne vaccination (87% i skoleåret ). 9% ved ikke om de har fået vaccinationen. Fysik Hvordan er din fysiske form 9

10 59% af eleverne vurderer, at de er i god eller rigtig god form. 10% synes, at de er i dårlig eller rigtig dårlig form. Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig svedig eller forpustet 60% 50% 48% 46% 44% 40% 30% 20% 27% 24% 20% 15% 16% 2009/ / / % 7% 8% 5% 4% 4% 5% 0% Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig Det skal bemærkes at der for årene 2009/2010 og 2010/2011 er spurgt til, hvor ofte der dyrkes motion, som gør eleven forpustet eller svedig, medens der i 2011/12 og 2012/13 er spurgt til motion i fritiden, som gør eleven forpustet eller svedig. Det vil sige, at idræt i skolen ikke længere tæller med. I skoleåret er også svarmulighederne ændret. For alligevel at kunne sammenligne, er der derfor vist to forskellige grafer. Andelen af elever, der dyrker motion næsten dagligt eller dagligt er, som året før, på 41%. Mindst en fjerdedel af eleverne får ikke den mængde motion, som anbefales af Sundhedsstyrelsen (6). 10

11 I skolebørnsundersøgelsen 2010 angav 24% af de 15-årige drenge og kun 9% af pigerne at udføre hård fysisk aktivitet min. 7 timer om ugen i fritiden (1). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Mindst tre gange om ugen skal der være fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst. 30 min. for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.(6) Fysisk aktivitet er godt for helbredet på både kort og længere sigt. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere vægten og nedsætter risikoen for at blive overvægtig. Fysisk aktivitet kan forebygge livsstilsrelaterede sygdomme, bidrage til at opbygge og vedligeholde sunde knogler, muskler og led og nedsætte risikoen for ondt i ryggen og knogleskørhed. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme koncentrationsevne samt fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Der kan ikke påvises øget forekomst af skader på bevægeapparatet relateret til idræt.(7) Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen 67% af eleverne i 9. klasse bruger 2-5 timer foran en skærm, mod 75% sidste skoleår. 8% af eleverne i 9. klasse angiver at de bruger 6 timer eller mere om dagen foran en skærm. Det vil sige, at de bruger stort set hele deres fritid foran en skærm. En stor del af eleverne angiver i forbindelse med sundhedssamtalen, at de benytter computer når de laver lektier. Undersøgelser viser, at børn og unge ikke bruger mere tid på at se fjernsyn, men tiltagende tid foran en pc. Der er evidens for sammenhæng mellem tv-tid og overvægt.(7) For meget stillesiddende adfærd er skadeligt for kredsløb, stofskifte, vægtudvikling, alment helbred og trivsel og kan være en af de væsentlige årsager til den kraftige tilvækst i overvægtige, der er set i den seneste generation. Børn i alle aldre har i langt højere grad end tidligere mulighed for stillesiddende aktiviteter, som de finder sjove og spændende, og computerens indtog i vores hverdagsliv er en stor konkurrent til fysisk aktivitet. Mange undersøgelser beskriver mennesker, som enten er fysisk aktive eller stillesiddende, men det er ifølge HBSC-undersøgelsen (1) ikke rigtigt. Nogle mennesker sidder stille for at hvile efter fysisk aktivitet, andre hverken dyrker motion eller er særligt stillesiddende. Der er næsten ingen sammenhæng mellem antal timer brugt til fysisk aktivitet og antal timer brugt til stillesiddende adfærd. 11

12 Går du til fritidsaktiviteter efter skole Har du et fritidsjob 52% af de unge har et fritidsjob. Børn og unge over 13 år har lov til at have et fritidsjob ved siden af skolen, men der gælder særlige regler for unge under 18 år (8). Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig 71% af de unge siger, at de deltager i de fritidsaktiviteter, som de kan tænke sig. (67% i skoleåret ), 17% gør ikke og 12% er i tvivl. 12

13 Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage Hvor tit spiser du frokost på hverdage 97% af eleverne i 9. klasse angiver at spise aftensmad og 69% spiser mellemmåltider på alle skoledage. Andelen af elever, der spiser morgenmad og frokost dagligt er svagt faldende. 15% af eleverne spiste morgenmad højest 2 dage om ugen. I HBSC-undersøgelsen 2010(1) svarede 20 % af de 15-årige, at de spiste morgenmad højest 2 hverdage om ugen. Andelen af elever, der spiser frokost er nogenlunde stabil og der samlet set er lidt flere, der spiser frokost end der spiser morgenmad. 77% spiser frokost på alle skoledage og 92% gør det minimum 3 dage på en skole uge. I HBSC undersøgelsen (1) angav 15 % af eleverne, at de højest 2 hverdage om ugen fik frokost, mod 8% i denne undersøgelse. Et uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises usund mad mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost 13

14 indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser, at børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt.(9) Rygning Har du prøvet at ryge Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge Blandt unge i 9. klasse angav 25% af de unge, at de havde prøvet at ryge, mod 30 % sidste år og 38% forrige år. 31% af de, der har prøvet at ryge, ryger stadig; 18% ryger dagligt og 13% en gang om ugen eller sjældnere ( festrygere ). Ud af alle besvarelser er der 4,5% af de unge i 9. klasse, som ryger dagligt, hvilket er identisk med procentdelen af daglig-rygere sidste skoleår. Når festrygere inkluderes, er der 7,5% af de elever, der går i 9. klasse på kommunens almindelige folke- og friskoler, som ryger. Andelen af elever, som har prøvet at ryge er faldende. Tendensen med at de unge er blevet ældre, inden de prøver at ryge, ser desværre ud til at være brudt i dette skoleår. 14

15 En rapport fra Institut for folkesundhed (10) viser, at der på landsplan er godt 5% 15-årige rygere. Dette er en halvering i forhold til antallet af rygere i Hvor ofte ryger du nu Ifølge Kræftens Bekæmpelse, bliver en del af de unge festrygere til dagligdagsrygere, når de starter på en ungdomsuddannelse (11). Blandt unge mellem 16 og 24 år er 14% dagligrygere og 11% lejlighedsrygere (12). Jo tidligere en ung begynder at ryge, jo større er risikoen for, at blive storryger og de der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne. Allerede som ung har det konsekvenser at ryge; fertiliteten nedsættes hos piger og unge mænds sædkvalitet forringes, de får dårligere lungefunktion og dårligere kondition, nedsat sårheling og øget risiko for udvikling af tandproblemer. Kostindtaget blandt unge rygere indeholder mere fedt og alkohol og færre antioxydanter. Det betyder, at unge rygere via deres kostvalg yderligere øger risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme. Risikoen for disse sygdomme er i forvejen forhøjet på grund af rygningen. Rygning i ungdomsårene har også indflydelse på indlæringsevnen og måske til en række psykosociale vanskeligheder. De unge rygere har dårligere selvvurderet helbred og livskvalitet. Unge rygere har desuden større risiko for at udvikle depression end ikke-rygere.(13) Foruden helt at hindre at unge begynder at ryge, har det en sygdomsforebyggende effekt at udskyde de unges rygestart og desuden ligger der et vigtigt arbejde i at forsøge at få unge rygere til at stoppe med at ryge(1) I Faaborg-Midtfyn kommune er der i skoleåret 2013/14 etableret et samarbejde mellem Det mobile Sundhedscenter og Kommunal sundhedstjeneste om at tilbyde Rygestop-kurser for unge i 9. klasse. I Danmark er det forbudt at ryge på offentlige steder, eksempelvis på arbejdspladser, skoler og i busser. Der må ikke sælges tobak til unge under 18 år og det er endvidere forbudt at reklamere for tobak. På et spørgsmål om, hvad forældrene mener om rygning, svarer 37% (30% i ) af de unge, at forældrene har forbudt dem at ryge, medens 52% (57% i ) siger, at forældrene helst ikke vil have, at de ryger. Kun 1% (3% i ) svarer, at deres forældre synes, at det er i orden, hvis de ryger. 15

16 Vil du gerne holde op med at ryge Siden første gang dette spørgsmål blev stillet, er der sket et fald i andelen af unge rygere, som gerne vil stoppe med at ryge. Det skal sammenholdes med at der gennem årene er kommet færre rygere. Har du prøvet at ryge vandpibe Der er et lille fald i andelen af elever, som har prøvet at ryge vandpibe. Der hersker en udbredt misforståelse om, vandpibetobak ikke er særlig skadeligt for helbredet. Det tyder også på at der blandt forældre er en social accept af vandpiben, som er meget større end med cigaretter. Dette hænger formodentlig sammen med myten om, at vandpibens røg er uskadelig.(14) Alt tyder på at stofferne i vandpiberøgen er de samme som i røgen fra cigaretter og undersøgelser tyder på, at hvis der ryges 1-2 vandpiber pr. dag, får man lige så mange skadelige stoffer i lungerne som en person, der ryger 20 cigaretter om dagen.(15) I skoleåret vil eleverne også blive spurgt, om de har prøvet at ryge E-cigaretter. 16

17 Stoffer I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash og andre euforiserende stoffer. 7 % angav, at de har prøvet at ryge hash. Ifølge Sundhedsstyrelsen havde knap hver femte af de unge i 9. klasse, svarende til 19%, prøvet at ryge hash i 2011 (16). Antallet af elever i 9.klasse i Faaborg-Midtfyn kommune, som har prøvet at ryge hash eller lignende er således noget lavere. Da tallene er meget små, skal man dog være varsom med en tolkning heraf. Der skal også mindes om, at de unge, som bor på kommunens opholdssteder med skoletilbud, ikke besvarer spørgeskemaet i Skolesundhed.dk. Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk I 2011/2012 lød spørgsmålet; har du nogensinde røget hash? De øvrige år var spørgsmålet, Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Hvor gammel var du første gang 17

18 Den procentvise andel af elever i 9. klasse, der har prøvet at ryge hash er stabil, men ligesom med rygning af almindelige cigaretter ser det også her ud til, at de unge i dette skoleår er lidt yngre, når de prøver det første gang. Hvor mange gange har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Ud af de 7% som har prøvet at ryge euforiserende stoffer, har 33% gjort det mere end 5 gange. 16% af dem, har røget inden for den sidste måned. Det svarer til at 11 elever på kommunens folke- og friskoler har røget hash eller lign. mere end fem gange. I et dansk forskningsprojekt om stoffer, unge og natteliv beskrives det, at unges holdning til hash forandrer sig i takt med deres alder. Hash går fra at være noget, de unge tager kraftigt afstand fra, når de er i begyndelsen af teenageårene, til at være et bredt accepteret rusmiddel, når de unge bliver lidt ældre både hos dem, der selv ryger hash, og dem, der ikke ryger hash. De årige har generelt en afstandtagen til hash, de årige er ambivalente og de årige har en positiv holdning til hash som et normalt og ufarligt rusmiddel.(17) Halvdelen af danske unge har prøvet at ryge hash, men kun få har prøvet det før, de fylder 15 år. Men for de unge, der prøver hash, før de fylder 15 år, er risikoen for at udvikle et stofmisbrug 12 gange større end for de unge, der først prøver hash efter, de fylder 15 år.(18) Den sundhedsmæssige risiko ved at bruge euforiserende stoffer varierer meget, da der er forskellig risici ved de forskellige stoffer. Generelt kan man sige, at de alvorligste risici er risikoen for udvikling af psykose, risiko for forgiftning og risikoen for at udvikle misbrug og afhængighed, med de følgevirkninger dette medfører psykisk, fysisk og socialt. Et regelmæssigt hashforbrug kan påvirke indlæringsevnen og hukommelsen og føre til afhængighed. Risikoen for at blive afhængig er dog moderat sammenlignet med andre illegale rusmidler.(19) 18

19 Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy Alkohol Kun de elever, der angiver at have prøvet at drikke en hel genstand alkohol (f.eks. en hel øl, et helt glas vin, et helt shot, en hel drink eller en hel alkoholsodavand), bliver spurgt om nedenstående vedrørende alkohol. 79% af eleverne angiver at have drukket en hel genstand mod 84% i skoleåret Det svarer til at 55% af hele årgangen har drukket mindst en hel genstand. Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand 19

20 Har du nogensinde prøvet at være fuld Spørgsmålenes udformning har ændret sig således at der i årene 2009/10 og 2010/11 blev spurgt til om man havde været fuld 2-3 gange eller 4-10 gange, mens spørgsmålet siden skoleåret 2011/12 har været om eleverne har været fulde 2-4 gange eller 5-10 gange. Svarene er her indført i samme diagram, da afvigelserne vurderes at være så små, at det ikke har væsentlig betydning for tolkning af diagrammet. 47% af alle de elever, der har besvaret spørgsmål om alkohol, har selvvurderet oplevet at være fulde. Andelen af elever i 9. klasse som, efter egen vurdering, ikke har prøvet at være fulde, er steget over de sidste 5 år. Den procentvise andel af elever, som ikke har prøvet at være fulde, er fordoblet siden 2008/09. Andelen af elever, der har været fulde mellem en og fire gange er steget medens andelen af elever, som har været fulde mere end 5 gange er faldende. Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande eller flere på en dag. 20

21 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved sammen lejlighed. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen på over 16,5 % må ikke sælges til unge under 16 år (20). Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser. Alkohol er vanedannende og skader især unges hjerner, der er under udvikling indtil omkring 20-års alderen. Alkohol nedsætter bl.a. hukommelses- og indlæringsevne og det øger de unges risiko for at komme ud for ulykker, forgiftninger, konflikter og ufrivillig sex.(21) Hvor gammel var du første gang du var fuld I skoleåret 2012/13 var der en kraftig stigning i andelen af unge, der var fulde første gang efter de var fyldt 15 år. Denne tendens er ikke fortsat. Undersøgelsen viser, at 4% af de unge, der drikker alkohol gerne vil drikke mindre end de gør nu. 72% vil ikke drikke mindre og 23% er i tvivl. Det vides ikke, om det er de unge der drikker mest, der ønsker at drikke mindre. De unge, der har størst risiko for senere at udvikle et alkoholmisbrug, er de unge, der har en tidlig alkoholdebut og de unge, der har et tidligt stort alkoholforbrug. Disse unge er hyppigt også de mest utilpassede og dem, der har dårlig kontakt til voksne, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke.(1) Dette bekræftes af en ny stor international undersøgelse, som viser at der er direkte sammenhæng mellem unges og voksnes drikkekultur og alkoholvaner. I de lande, hvor de voksne drikker mest som i Danmark og Litauen er der også den største andel af 15-årige, der har prøvet at være fuld. Det modsatte viser sig i lande, hvor den voksne befolkning ikke indtager så meget alkohol (22). Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser undersøgelsen, der bygger på tal fra 2010, hvor unge har svaret på spørgsmål om deres alkoholvaner, at 68 % af de 15-årige har prøvet at være fuld (22) 21

22 Overvægt BMI Vurderet ud fra BMI var 18 % af de elever, der deltog i udskolingsundersøgelsen i skoleåret enten overvægtige eller svært overvægtige. Man ved, at svær overvægt blandt børn og unge medfører højere risiko for helbredskomplikationer senere i livet, men allerede i barneårene er der risiko for fedmerelaterede komplikationer fra flere organsystemer. Derudover ses svær overvægt at være relateret til en række psykosociale komplikationer, herunder social isolering, manglende social tilpasning, psykiske følger af mobning, samt stigmatisering. Stigmatisering medfører ofte en følelse af, at man selv er skyld i sin overvægt og denne skyldfølelse påvirker barnets/den unges selvværd i negativ retning (23). (Se elevernes egen vurdering af at være tynd, passende eller overvægtig s. 8) Via tilbuddet Ka` du knuse kilo tilbyder Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle overvægtige børn og unge fra 0. til 9. klasse hjælp til vægttab. Ka` du knuse kilo er et nyt tilbud til eleverne i klasse fra skoleåret Tilbuddet tilgodeser familiernes og de unges behov for individuel vejledning og undervisning i sunde kost- og motionsvaner til brug for ændring i livsstil. 22

23 Konklusion og diskussion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Faaborg- Midtfyn kommune viser, at sundhedstilstanden for eleverne i kommunen på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år (1, 2, 4) og med resultaterne i de øvrige kommuner, der benytter Skolesundhed.dk. Trivsel: Eleverne giver generelt udtryk for, at de har det godt og at de trives i deres hverdag. Selvvurderet har eleverne et godt helbred om end der rapporteres om en del kropslige symptomer samt humørsvingninger. En del af eleverne oplever, at de har for meget at se til, hvilket kan være et tegn på følelse af stress. Motion: 77% af de unge dyrker motion to gange om ugen eller oftere, men kun 12% af eleverne ser ud til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig motion. Selvvurderet oplever 59% af eleverne at være i overvejende god form. Det vurderes, at en del af eleverne er ophørt med formaliseret sport. I sundhedssamtalen angav de hyppigt, at grunden var manglende tid og lyst. 20 % af eleverne deltager i fritidsaktiviteter, som ikke er relateret til sportsaktiviteter og 75% af 9. klasse eleverne bruger dagligt to timer eller mere foran en skærm. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den tid, der bruges på fysisk aktivitet og stillesiddende aktivitet. Rygning og stoffer: En fjerdedel af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge og af disse ryger 18% dagligt, hvilket vil sige, at 4,5 % af alle i elever i 9. klasse er dagligrygere. Tidlig rygedebut medfører øget risiko for at blive storryger og medfører øget risiko for alvorlig sygdom og tidlig død. Som noget nyt tilbyder Kommunal Sundhedstjeneste, i samarbejde med Det mobile Sundhedscenter, ryge-stop kurser for unge i 9. klasse. Kurserne er startet i skoleåret % af eleverne havde prøvet at ryge hash. Tidlig erfaring med hash og andre stoffer kan være korreleret med en social/kriminel risikoadfærd. Alkohol: 79% af eleverne i 9. klasse har prøvet at drikke en hel genstand og 70% af disse har efter eget udsagn prøvet at være fuld. Andelen af elever, der har prøvet at være fulde er højt - 47 % af alle elever i 9. klasse. Lige knap halvdelen af de, der har prøvet at drikke, har prøvet at drikke mere end 5 genstande på en dag. I forhold til sidste skoleår, er der sket en stigning i antallet af unge, som har drukket en hel genstand inden de blev 15 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man drikker mindre end 5 genstande ved sammen lejlighed og at unge ikke drikker før de er fyldt 16 år. I 2004 blev der vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. 23

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g Ungeprofil af den østlige bydel af Esbjerg 2011 B y d e l s p r o j e k t 3 i 1 K v a g l u n d p a r k e n 1 2 6 7 0 5 E s b j e r g w w w. b y d e l s p r o j e k t 3 i 1. c o m Udgiver Bydelsprojekt

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere