Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014"

Transkript

1 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Metode... 3 Hvem bor du sammen med... 4 Hvilket sprog taler I mest i din familie... 4 Trivsel... 5 Hvordan har du det for tiden... 5 Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med... 5 Synes du at du har for meget at se til... 6 I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen... 6 Selvvurderet helbred... 7 Hvordan er dit helbred... 7 Hvordan synes du, at din krop er... 8 Symptomer indenfor 14 dage... 8 Smertestillende medicin... 9 Vaccinationer... 9 Fysik... 9 Hvordan er din fysiske form... 9 Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen Går du til fritidsaktiviteter efter skole...12 Har du et fritidsjob Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage Hvor tit spiser du frokost på hverdage Rygning Har du prøvet at ryge Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge Hvor ofte ryger du nu Vil du gerne holde op med at ryge Har du prøvet at ryge vandpibe Stoffer Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Hvor gammel var du første gang Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy Alkohol Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand Har du nogensinde prøvet at være fuld... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande 20 Hvor gammel var du første gang du var fuld Overvægt Konklusion og diskussion Perspektiver Referencer

3 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse, inviterer Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle elever på 9. klassetrin til udskolingsundersøgelse. I forbindelse med udskolingsundersøgelserne er der, for 6. år i træk, udarbejdet en sundhedsprofil rapport. Intentionen med rapporten er at belyse emner i elevernes liv, som er af betydning for deres sundhed og trivsel. Ud fra denne rapport vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet vil kunne være relevante fokusområder i forhold til specifik og målrettet sundhedsfremme og forebyggelse, kunne identificeres. Herudover kan rapporten bruges som udgangspunkt til at måle effekten af de iværksatte indsatser som følge af den kommunale sundhedspolitik. Metode Udskolingsundersøgelsen indeholder en sundhedssamtale og en vurdering af den unges generelle helbredstilstand, trivsel, højde og vægt, pubertetsudvikling, bevægeapparat samt sanser. I forbindelse med sundhedssamtalen udfyldte eleverne i 9. klasse på alle kommunens almindelige folke- og friskoler i skoleåret et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd. Spørgeskemaet er udarbejdet af en række kommunallæger i samarbejde med Afdelingen for Almen Medicin og Institut for Folkesundhedsvidenskab i Århus. En del af spørgsmålene er validerede og tidligere anvendt i de store landsdækkende børneundersøgelser, som eksempelvis Skolebørnsundersøgelsen 2010.(1) Alle besvarelser er samlet i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Ud over at danne grundlag for denne rapport, kan det udfyldte spørgeskema, i anonymiseret form, bruges af skolens skolesundhedsplejerske og evt. klasselærer til at danne baggrund for forskellige indsatser på skolen. Indsatser, der kan være med til at forbedre de unges trivsel og sundhed i dagligdagen. Skolesundhed.dk har i forbindelse med skoleåret ændret udformningen af spørgeskemaet. Det har betydet, at der i forhold til tidligere rapporter er enkelte spørgsmål, der er udgået. Til gengæld er der kommet nye til, idet der sker en fortsat udvikling af spørgeskemaet. Det kan give bias i forhold til resultatet, men det skønnes, at det ikke har væsentlig betydning for sammenligningsresultaterne og kun der, hvor der er ændret på betydningen af spørgsmålet, er sammenligning med tidligere udeladt. Så vidt det har været muligt er svarrene fra spørgeskemaet i denne rapport sammenholdt med resultaterne fra de foregående år, samt med resultater fra de øvrige kommuner, som benytter Skolesundhed.dk på 9. klasse niveau. Det drejer sig om i alt 12 kommuner (A), hvor nogle har brugt det på alle skoler og andre har brugt det som pilotprojekt på enkelte skoler. Der laves desuden referencer til landsdækkende undersøgelser, der er gennemført de seneste år. Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager, da dette ikke er muligt på de foreliggende data. I Faaborg-Midtfyn kommune har 480 elever i folke- og friskolernes 9. klasse besvaret spørgeskemaet. Lige mange piger og drenge har besvaret spørgeskemaet. På landsplan er der besvarelser fra knap 3800 elever. 3

4 Familien Hvem bor du sammen med 35% af eleverne bor i familier, hvor de biologiske forældre ikke bor sammen. Der er ikke spurgt til om mor og far er alene, eller samboende med andre voksne. Ifølge Danmarks statistik var der i % af de hjemmeboende børn, som boede sammen med begge forældre. I 2013 gælder det kun for 61% af børnene under 18 år. Skilsmisse procenten var i 2012 på 42,7% og mere end halvdelen af de ægteskaber, der ender i skilsmisse, går i opløsning i løbet af de første 11 år. I 2013 mistede 1355 børn og unge under 18 år en eller begge forældre. Hvilket sprog taler I mest i din familie 5% af eleverne i 9. klasse taler for det meste et andet sprog end dansk når de er hjemme i familien. 4

5 Trivsel Hvordan har du det for tiden 94% af eleverne siger, at de har det rigtig godt eller godt nok. Dette må siges at være et højt antal elever i trivsel. (Dog kan godt nok tolkes meget bredt i forhold til hvor positivt udsagnet opfattes og kan derfor give risiko for fejltolkning.) Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med 5

6 65% af eleverne siger, at de har det rigtig godt sammen med dem, de bor sammen med. 32% siger, at de har det godt nok. (Om det skal opfattes som et positivt eller tåleligt udsagn, må siges at være endnu en bias ved undersøgelsen.) Synes du at du har for meget at se til Godt en femtedel af eleverne synes altid eller tit, at de har for meget at lave. Hele 68% af eleverne oplever, at de sommetider har for meget at se til, og kun 10% synes aldrig at dette er tilfældet. Ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (2) føler op mod hver femte barn og ung i års alderen sig stresset mindst en gang om ugen og mellem 1-8% af børn og unge har denne følelse dagligt. I daglig tale siger de unge ofte at de er stressede, når de oplever at have travlt og når de føler, at tingene er ved at vokse dem over hovedet. Det kan føre til symptomer som koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet og søvnløshed (2). I de sidste to måneder, hvor tit er du blevet mobbet i skolen 6

7 5% oplever at være blevet mobbet i skolen. Resultatet svarer til at der, med en gennemsnitlig klassekvotient på 20 elever, er en elev i hver klasse, som har oplevelsen af at være blevet mobbet inden for de sidste to måneder. Yderligere spørgsmål om skoletrivsel er udeladt, dels fordi spørgsmål herom besvares i spørgeskemaet fra Skoletrivsel.dk, som skolerne i Faaborg-Midtfyn kommune skal benytte, dels for ikke at gøre spørgeskemaet for langt. Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd. De, der mistrives i skolen, klarer sig dårligt fagligt og er i øget risiko for senere lavt uddannelsesniveau eller for helt at vælge en uddannelse fra.(1) Ydermere er der fundet sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde vaner såsom rygning, usund kost og stort forbrug af alkohol.(3) Selvvurderet helbred Hvordan er dit helbred 92% af eleverne angav at have et virkelig godt eller godt helbred mod 88% af eleverne i skoleåret og 80% af eleverne i skoleåret 2011/12. Der ses en lille stigning i antallet af elever, som giver udtryk for at have et virkelig godt helbred, mens der er et lille fald i antallet af elever, som har det nogenlunde eller dårligt. De seneste større undersøgelser viser, at blandt de årige svarer mellem % at de har et godt helbred, mens under 3 % oplever, at deres helbred er dårligt (2). Flere undersøgelser har vist sammenhæng mellem selvvurderet helbred og hhv. stress, sociale relationer, utilstrækkelig søvn samt langvarig sygdom, men det vides ikke om dette også er gældende for børn og unge og om dårligt selvvurderet helbred følger den unge ind i voksenlivet (2). 7

8 Hvordan synes du, at din krop er 10% føler sig lidt for tynd, 58% passende, 30% lidt for tyk og 3% alt for tyk. (Se BMI sidst i rapporten). Symptomer indenfor 14 dage Et ret stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par uger forud for undersøgelsen. Hyppigst rapporteredes om hovedpine, mavepine, rygsmerter og humørsvingninger. Det ses endvidere at ca. en fjerdedel af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer. Hos børn og unge kommer psykiske belastninger og livsudfordringer ofte ikke alene til udtryk som psykiske symptomer, men også som fysiske klager, ofte i form af smerter. Dette kaldes psykosomatiske symptomer. Når man i forskellige undersøgelser har spurgt børn og unge om hovedpine, oplyser % at de har haft hovedpine indenfor den sidste eller de to sidste uger. Hovedpine skyldes ofte spændingshovedpine eller migræne (2). Undersøgelser, der anvender selvrapporterede data fra større børn og unge viser, at mellem 10 og 20 % oplever mavepine mindst en gang om ugen. Pigerne angiver hyppigere end drengene at have mavesmerter. Forekomsten har været nogenlunde stabil de sidste 20 år (2). Når vi i Kommunal Sundhedstjeneste i forbindelse med udskolingsundersøgelsen har spurgt ind til smerter og gener er den subjektive opfattelse at der overrapporteres. Årsagen til hovedpine angives hyppigt at være støj og dårligt indeklima i skolen. Klinisk vurderes årsagen hyppigt at være for lidt muskeltræning med deraf følgende dårlig holdning og muskelspændinger, nedsat syn eller dårlige spise- og drikkevaner. Andre smerter kan skyldes 8

9 belastning i forbindelse med sport eller arbejde og smerterne er kortvarige. Mavesmerter hos pigerne er hyppigt relateret til menstruation. Smertestillende medicin 40% af eleverne (39% i skoleåret ) angiver at have taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger. I skolebørnsundersøgelsen fra 2010 svarede 60% af de 15-årige piger og 40% af de 15-årige drenge, at de havde taget smertestillende medicin indenfor den sidste måned (1). Undersøgelser peger på, at børn og unges forbrug af lægemidler mod almindelige symptomer er udbredt og at medicinforbrug som ung øger risikoen for at have et højt forbrug af medicin som voksen (2). Har du fået vaccination mod livmoderhalskræft hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle piger vaccineres mod livmoderhalskræft (HPV). I 9. klasse angiver 90% af pigerne at de har fået denne vaccination (89% i skoleåret ). På landsplan er tilslutningen til vaccinationen på 81%. (5) Har du fået 12-års vaccinationen (MFR) hos din læge Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn vaccineres mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I 9. klasse angiver 88% af alle unge at have fået denne vaccination (87% i skoleåret ). 9% ved ikke om de har fået vaccinationen. Fysik Hvordan er din fysiske form 9

10 59% af eleverne vurderer, at de er i god eller rigtig god form. 10% synes, at de er i dårlig eller rigtig dårlig form. Aktiviteter Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig svedig eller forpustet 60% 50% 48% 46% 44% 40% 30% 20% 27% 24% 20% 15% 16% 2009/ / / % 7% 8% 5% 4% 4% 5% 0% Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig Det skal bemærkes at der for årene 2009/2010 og 2010/2011 er spurgt til, hvor ofte der dyrkes motion, som gør eleven forpustet eller svedig, medens der i 2011/12 og 2012/13 er spurgt til motion i fritiden, som gør eleven forpustet eller svedig. Det vil sige, at idræt i skolen ikke længere tæller med. I skoleåret er også svarmulighederne ændret. For alligevel at kunne sammenligne, er der derfor vist to forskellige grafer. Andelen af elever, der dyrker motion næsten dagligt eller dagligt er, som året før, på 41%. Mindst en fjerdedel af eleverne får ikke den mængde motion, som anbefales af Sundhedsstyrelsen (6). 10

11 I skolebørnsundersøgelsen 2010 angav 24% af de 15-årige drenge og kun 9% af pigerne at udføre hård fysisk aktivitet min. 7 timer om ugen i fritiden (1). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Mindst tre gange om ugen skal der være fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst. 30 min. for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.(6) Fysisk aktivitet er godt for helbredet på både kort og længere sigt. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere vægten og nedsætter risikoen for at blive overvægtig. Fysisk aktivitet kan forebygge livsstilsrelaterede sygdomme, bidrage til at opbygge og vedligeholde sunde knogler, muskler og led og nedsætte risikoen for ondt i ryggen og knogleskørhed. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme koncentrationsevne samt fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Der kan ikke påvises øget forekomst af skader på bevægeapparatet relateret til idræt.(7) Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen 67% af eleverne i 9. klasse bruger 2-5 timer foran en skærm, mod 75% sidste skoleår. 8% af eleverne i 9. klasse angiver at de bruger 6 timer eller mere om dagen foran en skærm. Det vil sige, at de bruger stort set hele deres fritid foran en skærm. En stor del af eleverne angiver i forbindelse med sundhedssamtalen, at de benytter computer når de laver lektier. Undersøgelser viser, at børn og unge ikke bruger mere tid på at se fjernsyn, men tiltagende tid foran en pc. Der er evidens for sammenhæng mellem tv-tid og overvægt.(7) For meget stillesiddende adfærd er skadeligt for kredsløb, stofskifte, vægtudvikling, alment helbred og trivsel og kan være en af de væsentlige årsager til den kraftige tilvækst i overvægtige, der er set i den seneste generation. Børn i alle aldre har i langt højere grad end tidligere mulighed for stillesiddende aktiviteter, som de finder sjove og spændende, og computerens indtog i vores hverdagsliv er en stor konkurrent til fysisk aktivitet. Mange undersøgelser beskriver mennesker, som enten er fysisk aktive eller stillesiddende, men det er ifølge HBSC-undersøgelsen (1) ikke rigtigt. Nogle mennesker sidder stille for at hvile efter fysisk aktivitet, andre hverken dyrker motion eller er særligt stillesiddende. Der er næsten ingen sammenhæng mellem antal timer brugt til fysisk aktivitet og antal timer brugt til stillesiddende adfærd. 11

12 Går du til fritidsaktiviteter efter skole Har du et fritidsjob 52% af de unge har et fritidsjob. Børn og unge over 13 år har lov til at have et fritidsjob ved siden af skolen, men der gælder særlige regler for unge under 18 år (8). Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig 71% af de unge siger, at de deltager i de fritidsaktiviteter, som de kan tænke sig. (67% i skoleåret ), 17% gør ikke og 12% er i tvivl. 12

13 Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad på hverdage Hvor tit spiser du frokost på hverdage 97% af eleverne i 9. klasse angiver at spise aftensmad og 69% spiser mellemmåltider på alle skoledage. Andelen af elever, der spiser morgenmad og frokost dagligt er svagt faldende. 15% af eleverne spiste morgenmad højest 2 dage om ugen. I HBSC-undersøgelsen 2010(1) svarede 20 % af de 15-årige, at de spiste morgenmad højest 2 hverdage om ugen. Andelen af elever, der spiser frokost er nogenlunde stabil og der samlet set er lidt flere, der spiser frokost end der spiser morgenmad. 77% spiser frokost på alle skoledage og 92% gør det minimum 3 dage på en skole uge. I HBSC undersøgelsen (1) angav 15 % af eleverne, at de højest 2 hverdage om ugen fik frokost, mod 8% i denne undersøgelse. Et uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises usund mad mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost 13

14 indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser, at børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt.(9) Rygning Har du prøvet at ryge Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge Blandt unge i 9. klasse angav 25% af de unge, at de havde prøvet at ryge, mod 30 % sidste år og 38% forrige år. 31% af de, der har prøvet at ryge, ryger stadig; 18% ryger dagligt og 13% en gang om ugen eller sjældnere ( festrygere ). Ud af alle besvarelser er der 4,5% af de unge i 9. klasse, som ryger dagligt, hvilket er identisk med procentdelen af daglig-rygere sidste skoleår. Når festrygere inkluderes, er der 7,5% af de elever, der går i 9. klasse på kommunens almindelige folke- og friskoler, som ryger. Andelen af elever, som har prøvet at ryge er faldende. Tendensen med at de unge er blevet ældre, inden de prøver at ryge, ser desværre ud til at være brudt i dette skoleår. 14

15 En rapport fra Institut for folkesundhed (10) viser, at der på landsplan er godt 5% 15-årige rygere. Dette er en halvering i forhold til antallet af rygere i Hvor ofte ryger du nu Ifølge Kræftens Bekæmpelse, bliver en del af de unge festrygere til dagligdagsrygere, når de starter på en ungdomsuddannelse (11). Blandt unge mellem 16 og 24 år er 14% dagligrygere og 11% lejlighedsrygere (12). Jo tidligere en ung begynder at ryge, jo større er risikoen for, at blive storryger og de der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne. Allerede som ung har det konsekvenser at ryge; fertiliteten nedsættes hos piger og unge mænds sædkvalitet forringes, de får dårligere lungefunktion og dårligere kondition, nedsat sårheling og øget risiko for udvikling af tandproblemer. Kostindtaget blandt unge rygere indeholder mere fedt og alkohol og færre antioxydanter. Det betyder, at unge rygere via deres kostvalg yderligere øger risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme. Risikoen for disse sygdomme er i forvejen forhøjet på grund af rygningen. Rygning i ungdomsårene har også indflydelse på indlæringsevnen og måske til en række psykosociale vanskeligheder. De unge rygere har dårligere selvvurderet helbred og livskvalitet. Unge rygere har desuden større risiko for at udvikle depression end ikke-rygere.(13) Foruden helt at hindre at unge begynder at ryge, har det en sygdomsforebyggende effekt at udskyde de unges rygestart og desuden ligger der et vigtigt arbejde i at forsøge at få unge rygere til at stoppe med at ryge(1) I Faaborg-Midtfyn kommune er der i skoleåret 2013/14 etableret et samarbejde mellem Det mobile Sundhedscenter og Kommunal sundhedstjeneste om at tilbyde Rygestop-kurser for unge i 9. klasse. I Danmark er det forbudt at ryge på offentlige steder, eksempelvis på arbejdspladser, skoler og i busser. Der må ikke sælges tobak til unge under 18 år og det er endvidere forbudt at reklamere for tobak. På et spørgsmål om, hvad forældrene mener om rygning, svarer 37% (30% i ) af de unge, at forældrene har forbudt dem at ryge, medens 52% (57% i ) siger, at forældrene helst ikke vil have, at de ryger. Kun 1% (3% i ) svarer, at deres forældre synes, at det er i orden, hvis de ryger. 15

16 Vil du gerne holde op med at ryge Siden første gang dette spørgsmål blev stillet, er der sket et fald i andelen af unge rygere, som gerne vil stoppe med at ryge. Det skal sammenholdes med at der gennem årene er kommet færre rygere. Har du prøvet at ryge vandpibe Der er et lille fald i andelen af elever, som har prøvet at ryge vandpibe. Der hersker en udbredt misforståelse om, vandpibetobak ikke er særlig skadeligt for helbredet. Det tyder også på at der blandt forældre er en social accept af vandpiben, som er meget større end med cigaretter. Dette hænger formodentlig sammen med myten om, at vandpibens røg er uskadelig.(14) Alt tyder på at stofferne i vandpiberøgen er de samme som i røgen fra cigaretter og undersøgelser tyder på, at hvis der ryges 1-2 vandpiber pr. dag, får man lige så mange skadelige stoffer i lungerne som en person, der ryger 20 cigaretter om dagen.(15) I skoleåret vil eleverne også blive spurgt, om de har prøvet at ryge E-cigaretter. 16

17 Stoffer I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash og andre euforiserende stoffer. 7 % angav, at de har prøvet at ryge hash. Ifølge Sundhedsstyrelsen havde knap hver femte af de unge i 9. klasse, svarende til 19%, prøvet at ryge hash i 2011 (16). Antallet af elever i 9.klasse i Faaborg-Midtfyn kommune, som har prøvet at ryge hash eller lignende er således noget lavere. Da tallene er meget små, skal man dog være varsom med en tolkning heraf. Der skal også mindes om, at de unge, som bor på kommunens opholdssteder med skoletilbud, ikke besvarer spørgeskemaet i Skolesundhed.dk. Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk I 2011/2012 lød spørgsmålet; har du nogensinde røget hash? De øvrige år var spørgsmålet, Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Hvor gammel var du første gang 17

18 Den procentvise andel af elever i 9. klasse, der har prøvet at ryge hash er stabil, men ligesom med rygning af almindelige cigaretter ser det også her ud til, at de unge i dette skoleår er lidt yngre, når de prøver det første gang. Hvor mange gange har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Ud af de 7% som har prøvet at ryge euforiserende stoffer, har 33% gjort det mere end 5 gange. 16% af dem, har røget inden for den sidste måned. Det svarer til at 11 elever på kommunens folke- og friskoler har røget hash eller lign. mere end fem gange. I et dansk forskningsprojekt om stoffer, unge og natteliv beskrives det, at unges holdning til hash forandrer sig i takt med deres alder. Hash går fra at være noget, de unge tager kraftigt afstand fra, når de er i begyndelsen af teenageårene, til at være et bredt accepteret rusmiddel, når de unge bliver lidt ældre både hos dem, der selv ryger hash, og dem, der ikke ryger hash. De årige har generelt en afstandtagen til hash, de årige er ambivalente og de årige har en positiv holdning til hash som et normalt og ufarligt rusmiddel.(17) Halvdelen af danske unge har prøvet at ryge hash, men kun få har prøvet det før, de fylder 15 år. Men for de unge, der prøver hash, før de fylder 15 år, er risikoen for at udvikle et stofmisbrug 12 gange større end for de unge, der først prøver hash efter, de fylder 15 år.(18) Den sundhedsmæssige risiko ved at bruge euforiserende stoffer varierer meget, da der er forskellig risici ved de forskellige stoffer. Generelt kan man sige, at de alvorligste risici er risikoen for udvikling af psykose, risiko for forgiftning og risikoen for at udvikle misbrug og afhængighed, med de følgevirkninger dette medfører psykisk, fysisk og socialt. Et regelmæssigt hashforbrug kan påvirke indlæringsevnen og hukommelsen og føre til afhængighed. Risikoen for at blive afhængig er dog moderat sammenlignet med andre illegale rusmidler.(19) 18

19 Har du taget stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy Alkohol Kun de elever, der angiver at have prøvet at drikke en hel genstand alkohol (f.eks. en hel øl, et helt glas vin, et helt shot, en hel drink eller en hel alkoholsodavand), bliver spurgt om nedenstående vedrørende alkohol. 79% af eleverne angiver at have drukket en hel genstand mod 84% i skoleåret Det svarer til at 55% af hele årgangen har drukket mindst en hel genstand. Hvor gammel var du første gang du drak en hel genstand 19

20 Har du nogensinde prøvet at være fuld Spørgsmålenes udformning har ændret sig således at der i årene 2009/10 og 2010/11 blev spurgt til om man havde været fuld 2-3 gange eller 4-10 gange, mens spørgsmålet siden skoleåret 2011/12 har været om eleverne har været fulde 2-4 gange eller 5-10 gange. Svarene er her indført i samme diagram, da afvigelserne vurderes at være så små, at det ikke har væsentlig betydning for tolkning af diagrammet. 47% af alle de elever, der har besvaret spørgsmål om alkohol, har selvvurderet oplevet at være fulde. Andelen af elever i 9. klasse som, efter egen vurdering, ikke har prøvet at være fulde, er steget over de sidste 5 år. Den procentvise andel af elever, som ikke har prøvet at være fulde, er fordoblet siden 2008/09. Andelen af elever, der har været fulde mellem en og fire gange er steget medens andelen af elever, som har været fulde mere end 5 gange er faldende. Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket 5 genstande eller flere på en dag. 20

21 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved sammen lejlighed. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen på over 16,5 % må ikke sælges til unge under 16 år (20). Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser. Alkohol er vanedannende og skader især unges hjerner, der er under udvikling indtil omkring 20-års alderen. Alkohol nedsætter bl.a. hukommelses- og indlæringsevne og det øger de unges risiko for at komme ud for ulykker, forgiftninger, konflikter og ufrivillig sex.(21) Hvor gammel var du første gang du var fuld I skoleåret 2012/13 var der en kraftig stigning i andelen af unge, der var fulde første gang efter de var fyldt 15 år. Denne tendens er ikke fortsat. Undersøgelsen viser, at 4% af de unge, der drikker alkohol gerne vil drikke mindre end de gør nu. 72% vil ikke drikke mindre og 23% er i tvivl. Det vides ikke, om det er de unge der drikker mest, der ønsker at drikke mindre. De unge, der har størst risiko for senere at udvikle et alkoholmisbrug, er de unge, der har en tidlig alkoholdebut og de unge, der har et tidligt stort alkoholforbrug. Disse unge er hyppigt også de mest utilpassede og dem, der har dårlig kontakt til voksne, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke.(1) Dette bekræftes af en ny stor international undersøgelse, som viser at der er direkte sammenhæng mellem unges og voksnes drikkekultur og alkoholvaner. I de lande, hvor de voksne drikker mest som i Danmark og Litauen er der også den største andel af 15-årige, der har prøvet at være fuld. Det modsatte viser sig i lande, hvor den voksne befolkning ikke indtager så meget alkohol (22). Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser undersøgelsen, der bygger på tal fra 2010, hvor unge har svaret på spørgsmål om deres alkoholvaner, at 68 % af de 15-årige har prøvet at være fuld (22) 21

22 Overvægt BMI Vurderet ud fra BMI var 18 % af de elever, der deltog i udskolingsundersøgelsen i skoleåret enten overvægtige eller svært overvægtige. Man ved, at svær overvægt blandt børn og unge medfører højere risiko for helbredskomplikationer senere i livet, men allerede i barneårene er der risiko for fedmerelaterede komplikationer fra flere organsystemer. Derudover ses svær overvægt at være relateret til en række psykosociale komplikationer, herunder social isolering, manglende social tilpasning, psykiske følger af mobning, samt stigmatisering. Stigmatisering medfører ofte en følelse af, at man selv er skyld i sin overvægt og denne skyldfølelse påvirker barnets/den unges selvværd i negativ retning (23). (Se elevernes egen vurdering af at være tynd, passende eller overvægtig s. 8) Via tilbuddet Ka` du knuse kilo tilbyder Den kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn kommune alle overvægtige børn og unge fra 0. til 9. klasse hjælp til vægttab. Ka` du knuse kilo er et nyt tilbud til eleverne i klasse fra skoleåret Tilbuddet tilgodeser familiernes og de unges behov for individuel vejledning og undervisning i sunde kost- og motionsvaner til brug for ændring i livsstil. 22

23 Konklusion og diskussion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Faaborg- Midtfyn kommune viser, at sundhedstilstanden for eleverne i kommunen på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år (1, 2, 4) og med resultaterne i de øvrige kommuner, der benytter Skolesundhed.dk. Trivsel: Eleverne giver generelt udtryk for, at de har det godt og at de trives i deres hverdag. Selvvurderet har eleverne et godt helbred om end der rapporteres om en del kropslige symptomer samt humørsvingninger. En del af eleverne oplever, at de har for meget at se til, hvilket kan være et tegn på følelse af stress. Motion: 77% af de unge dyrker motion to gange om ugen eller oftere, men kun 12% af eleverne ser ud til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig motion. Selvvurderet oplever 59% af eleverne at være i overvejende god form. Det vurderes, at en del af eleverne er ophørt med formaliseret sport. I sundhedssamtalen angav de hyppigt, at grunden var manglende tid og lyst. 20 % af eleverne deltager i fritidsaktiviteter, som ikke er relateret til sportsaktiviteter og 75% af 9. klasse eleverne bruger dagligt to timer eller mere foran en skærm. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den tid, der bruges på fysisk aktivitet og stillesiddende aktivitet. Rygning og stoffer: En fjerdedel af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge og af disse ryger 18% dagligt, hvilket vil sige, at 4,5 % af alle i elever i 9. klasse er dagligrygere. Tidlig rygedebut medfører øget risiko for at blive storryger og medfører øget risiko for alvorlig sygdom og tidlig død. Som noget nyt tilbyder Kommunal Sundhedstjeneste, i samarbejde med Det mobile Sundhedscenter, ryge-stop kurser for unge i 9. klasse. Kurserne er startet i skoleåret % af eleverne havde prøvet at ryge hash. Tidlig erfaring med hash og andre stoffer kan være korreleret med en social/kriminel risikoadfærd. Alkohol: 79% af eleverne i 9. klasse har prøvet at drikke en hel genstand og 70% af disse har efter eget udsagn prøvet at være fuld. Andelen af elever, der har prøvet at være fulde er højt - 47 % af alle elever i 9. klasse. Lige knap halvdelen af de, der har prøvet at drikke, har prøvet at drikke mere end 5 genstande på en dag. I forhold til sidste skoleår, er der sket en stigning i antallet af unge, som har drukket en hel genstand inden de blev 15 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man drikker mindre end 5 genstande ved sammen lejlighed og at unge ikke drikker før de er fyldt 16 år. I 2004 blev der vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. 23

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse December 2013 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2014-15

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2014-15 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2014-15 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse Oktober 2015 Den kommunale Sundhedstjeneste Indhold

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2010/2011 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Kommunallæge Kristina O. Johansen Den kommunale Sundhedstjeneste 1 Indhold: Baggrund 3 Metode 3 Resultater 5 Kønsfordeling 5 Skoletrivsel

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009

Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009. Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Kommunallæge Kristina O. Johansen 01-10-2009 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2008/2009 Indhold: Baggrund... 3 Metode...3 Datagrundlag... 4 Resultater... 4 Kønsfordeling...4

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/2010

Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/2010 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/ /2010 1 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Baggrund: I skoleåret 2009-2010 har vi anvendt samme model for udskolingsundersøgelserne som tidligere.

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2014 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere