TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET
|
|
- Kristen Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET
2 FORORD I 2009 bevilgede Integrationsministeriet penge til en opkvalificering af de ansatte på børneområdet i Varde og Middelfart Kommuner inden for området børn og traumer. Projektet hed Børn på tværs af grænser, og formålet var at styrke faglige og personlige kompetencer hos de ansatte, så de stod styrkede i mødet med projektets egentlige målgruppe: børn, der vokser op i hjem præget af oplevelser relateret til krigs-, flugt- og torturtraumer. Kurset opnåede stor opbakning og har medført flere ændringer i tilgange og organisering i kommunerne. Med denne pjece ønsker vi at forankre den nye viden ud i kommunerne i håbet om, at flere vil være opmærksomme på problematikken, løsninger, samarbejde og selvfølgelig børnene. God læselyst! Venlig hilsen Ulla Hartvig Uddannelseskonsulent, Center for Traume- og Torturoverlevere, Vejle
3 I Danmark bor der knap mennesker med flygtningestatus. Personer med udenlandsk baggrund udgør 9,8% af befolkningen eller ca personer, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Heraf kommer omkring fra typiske flygtningelande. Med baggrund i forskellige screeninger, undersøgelser og estimater anslås det, at 25-40% af alle flygtninge og familiesammenførte indvandrere i Danmark er traumatiserede. Mange af dem udvikler såkaldte svære eller komplekse traumer med tilhørende vanskeligheder ved at regulere følelser, vanskeligheder med hukommelsen og manglende koncentrationsevne. Mange flygtninge har haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten oplevelser, der har sat dybe spor i deres erind ring og præger deres liv i lang tid efter. Det kan for eksempel være krig, etnisk udrensning, arrestation, fængsling, ophold i koncentrationslejr, tortur, voldtægt og andre former for organiseret vold, der kan udløse traumer hos flygtninge. Hertil kommer selve flugtoplevelsen, der kan have strakt sig over en længere periode, og de tab, der følger med at måtte forlade sin familie, ejendom og vante omgivelser. Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan give traumer, involverer: alvorlig skade på egen person eller trusler om det andres død eller trusler mod andres eller eget liv grov overskridelse af egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om handlinger af den karakter. Det er karakteristisk for den slags hændelser, at de opleves som ekstreme og faretruende og uden for ens egen kontrol. De fleste vil reagere med psykiske symptomer. Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en mekanisme fra naturens hånd, som skal tjene til overlevelse i en livstruende situation. Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, kan man senere opleve, at stressni veauet vokser eller bliver kronisk, uden at der tilsyneladende er fare på færde.
4 En del traumatiserede flygtninge får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse. Flygtninge, der har PTSD, er vedvarende plaget af følgerne af de traumatiske begivenheder. Det kommer til udtryk i en ændret adfærd, øget anspændthed og en række øvrige fysiske og psykiske reaktioner. PTSD er ikke en sygdom i traditionel forstand, men et syndrom. Det vil sige, at det omfatter en række karakteristiske symptomer. De karakteristiske symptomer for PTSD-diagnosen er: Fysisk anspændthed, eksempelvis hjertebanken, åndenød og svedeture. Psykisk anspændthed, herunder søvnforstyrrelser, irritabilitet, angst, vrede, rastløshed, humørsvingninger samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Genoplevelse af traumerne i mareridt og såkaldte flashbacks. Flashbacks er en slags vågne drømme, hvor fortiden opleves som nutid. De kan for eksempel anspores af en lyd, en lugt eller et andet sanseindtryk. Undgåelsesadfærd, det vil sige forsøg på at undgå situationer og påvirkninger, som kan minde om traumet. Det kan føre til, at den traumatiserede indskrænker sin tilværelse. Undgåelsesadfærden fører ofte til isolation og følelsesmæssig tilbagetrækning. Lavt selvværd og følelser af hjælpeløshed. Fysiske smerter såsom hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der tale om dif fuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på. Overlevelsesskyld i tilfælde af andres død eller lemlæstelse. Mange flygtningebørn bærer på oplevelser, der kan være traumatiserende, akkurat som deres forældre. Tidligere antog man, at børns reaktioner på traumatiske begivenheder var kortvarige, men en række systematiske undersøgelser har vist, at børn kan reagere med posttraumatiske stresssymptomer helt på linje med dem, vi ser hos voksne. Selvom PTSD-diagnosen overordnet er den samme for børn og voksne, vil symptomerne ofte vise sig på en anden måde hos børn end hos voksne afhængig af barnets alder og udviklingstrin. Det kan være gennem desorganiseret og urolig adfærd, impulsivitet, hyperaktivitet, stærke kropsspændinger, søvnproblemer og utydelige mareridt, traumespecifik frygt, mindsket tillid til sig selv og andre og begrænset fremtidssyn.
5 En del børn med PTSD udviser også nedsat motivation for at deltage i aktiviteter, der tidligere har haft deres interesse, og de karakteriseres ved tvangsprægede, gentagede handlinger eller monoton leg med afsæt i de traumerelaterede oplevelser. Udviklingsmæssig stagnation eller regrediering og dissociative tilstande kan forekomme. PTSD-diagnosen har i mange tilfælde vist sig at være utilstrækkelig i forhold til at forklare symptombilledet hos mennesker, som i længere tid har været udsat for organiseret vold. Det kan for eksempel være torturoverlevere, krigsfanger, gidsler og overlevende fra koncentrationslejre. Ét er at blive udsat for en ulykke, der medfører tab og sorg. Noget andet er at blive udsat for andre menneskers overlagte og systematiske ondskab. Det komplicerer reaktionerne, gør dem sværere at forstå og siden at bearbejde for den ramte person. Ved meget svær traumatisering er der som regel heller ikke tale om, at én eller flere enkeltstående begivenheder har udløst traumet, men snarere om, at personen i længere tid fra måneder til år har levet under livstruende forhold og på den måde har fået adskillige alvorlige traumer. Personer, der har været underkastet sådanne forhold, risikerer at få en såkaldt ekstrem stressforstyrrelse. Der arbejdes stadig på at udvide diagnosen eller lave en definition, der kan beskrive det komplekse symptombilede hos de mennesker, for eksempel under betegnelsen Kompleks PTSD el ler Disorders of extre-
6 me stress not otherwise specified i daglig tale DESNOS. Flygtningefamilier har ofte levet under meget vanskelige forhold i hjemlandet, før flugten til Danmark blev nødvendig. Borgerkrig og/ eller forfølgelse gjorde livet usikkert og uforudsigeligt. Mange familier blev splittede, og mange mistede familiemedlemmer i krigen eller i fængslet. På den baggrund kan det være endog meget vanskeligt at finde sammen igen som familie, etablere sig og klare omstillingsprocessen til livet i Danmark: det nye og anderledes samfund, det nye sprog, nye og ukendte omgangsformer og så videre. Det kræver kræfter og gåpåmod, som traumatiserede forældre kan have svært ved at mobilisere. Faktisk er deres forældreevne ofte nedsat til et punkt, der vækker minder om det, man ser i misbrugsfamilier. Derfor har børn, der vokser op i traumatiserede familier, svære opvækstvilkår uanset om de selv har oplevet traumatiserende begivenheder eller ej. Værst er det selvfølgelig, hvis begge forældre er ramt. Det er svært for familien på tætteste hold at være vidne til de lidelser, som den eller de traumatiserede gennemgår i form af vedholdende symptomer på posttraumatisk stress eller depression selv langt ind i eksilet i Danmark. Forskning har vist, at hele familien risikerer at blive mærket af de lidelser, den traumatiserede bærer med sig, ved at udvikle tilsvarende stresssymptomer eller blive angste og deprimerede. Og børn, som jo oftest er solidariske med deres forældre, kan f.eks. få samme hovedpine eller mavesmerter som den traumatiserede forælder. Børn er individer i vækst fysisk, neurologisk, kognitivt, fysiologisk, emotionelt, socialt. De symptomer, som børn i familier med traumer kan overtage fra deres forældre, kan de hverken sætte ord på eller styre. Bl.a. derfor forstyrrer de børnenes udvikling voldsomt. Flere undersøgelser peger på, at især små børn har stor gavn af leg i form af f.eks. tegning eller læsning, hvor de kan få afløb og give udtryk for deres tanker og følelser får mulighed for at forholde sig til den livssituation, de befinder sig i. Større børn har godt af at snakke med deres jævnaldrende. Og alle børn har dét tilfælles, at de har godt af faste rutiner og stabile voksne, de kan stole på. Lars Gustafsson, en svensk børnelæge, har udviklet en model ved navn STOP, som man anvender i bl.a. Røde Kors-asylcentre i Danmark. Ifølge Gustafsson kan man hjælpe børnene ved at:
7 Strukturere eller planlægge indholdet i deres dagligdag og tage ledelsesansvar (dvs. være den voksne). Tale med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig Tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt. Organisere barnets aktiviteter og deltage aktivt i barnets leg. Være tydelig og nærværende og skabe genkendelige ritualer i barnets hverdag. Pårørendekontakt og samarbejde styr kes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a. Man skal tage kontakt til hinanden, hvis dette er til gavn for barnet. Det primære mål med modellen er at skabe struktur og forudsigelighed i børnenes liv som modvægt til den utryghed og det kaos, der ofte præger både deres dagligdag og deres indre. handlinger. Når forældrene overfører deres angst til børnene, så er det, fordi frygten er reel nok i deres tanker. De gør det for at beskytte barnet. Forældresamarbejdet kan bedst lykkes, hvis man har fokus på: Enigheder frem for uenigheder, f.eks. vil alle barnet det bedste Klare dagsordener for møder, helst kun ét dags ordenspunkt At mistillid ikke har noget med dig at gøre - vær tålmodig Italesættelse af tanker, problematikker og bekymringer At forældrenes verdensbillede kan være formet af nogle helt andre livserfaringer end dine Fordi traumer påvirker både forældreevnen og de sociale færdigheder generelt, er samarbejdet med traumatiserede forældre ofte en stor udfordring for fagpersoner. Det er vigtig at forstå, at traumer påvirker udenom den bevidste del af hjernen, hvorfor det er svært eller umuligt for individet at styre eller være helt bevidst om sine
8 MERE OM BØRN OG TRAUMER Bang, Susanne; Christiansen, Lars Koberg; Heap, Ken: Undskyld, men det er min første krig: om psykosocial træning under vanskelige forhold. Dafolo, 1999 Denborough, David: Traumer. Narrativ behandling af traumatiske oplevelser. Dansk psykologisk Forlag, 2008 Gustafsson, Lars H.; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta: Krigens barn. Kommuneforlaget, 1989 Lauritzen, Marianne; Nørgaard, Stinne Marie (red.): Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt. Special-Pædagogisk Forlag, 2002 Montgomery, Edith: Flygtningebørn. Dansk Psykologisk Forlag 2000 Osmann, Siri; Staunsbjerg, Kristina Søvsø; Hansen, Lene: Følelsernes sprog. Det nye børnehus og SYNerGAIA, 2010 Perry, Bruce og Szalavitz, Maia: The boy who was raised as a dog. Basic Books, 2006 Van der Kolk, Bessel: NCTSN Complex Trauma Speaker Series Se også: -
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereTraumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011
Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011 1 Ved uddannelseskonsulent Ulla Hartvig Center for Traume- og Torturoverlevere, Vejle Om CETT Psykiatrien,
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereFlygtninge og traumer
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte
Læs mereUC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereAt være frivillig for flygtninge med traumer
At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program
Læs mereTraumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSP1. Flygtningebørn og unge
Side 1 Flygtningebørn og unge SP1 Oplæg Børn og ungeforvaltningen, Tirsdag den 29.november 2016 v/ Maiken Lundgreen Rasmussen,, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Eftermiddagens program Kort om flygtninges baggrund
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca, tirsdag den 7. marts 2017 DFH Integration hvem er
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens
Læs mereArbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5
Læs mereTraumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017
02.06.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017 02.06.2017 Side 2 Formiddagens program Præsentation Voldsomme oplevelser, traumer og PTSD At være
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca 7. marts 2017 DFH Integration hvem er vi Program Traumer
Læs mereTraumatiserede flygtningebørns
Traumatiserede flygtningebørns livsvilkår Edith Montgomery Konference om minoritetsbørn og børn med flere sprog Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn
Læs mereFlygtningebørn - sårene kan heles
Flygtningebørn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Landssamrådet for PPR-ledere og KL Nyborg Strand 16. juni 2016 Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY har siden 1982 arbejdet
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt
Læs mereAsylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte
Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereNUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel
NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune
Læs mereTraumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.
25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?
Læs mereMette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Konference Vold og overgreb
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereMads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge
Side 1 Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 2 DFH Integration Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Mødet
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBaggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Læs mereNye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og
Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og Lærdansk, 16. maj 2017 DFH Integration hvem er vi Dagens oplæg
Læs mereArbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge
Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Jette Thulin jette.thulin@gmail.com Hvad gør det ved forældrene? Flashbacks Søvnbesvær & mareridt Stressreaktioner Støjoverfølsomhed Hukommelses-
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mere> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere
Side 1 Fyraftensmøde Faxe Kommune tirsdag d. 6. maj 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Flygtningefamilier og traumer Side 2 Flygtninge i Danmark > Eksilproblematikker
Læs mereMødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter inden for integration af flygtninge og
Læs mereFlygtninge med traumer
Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereFyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1
Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 DFH Integration hvem er vi 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte
Læs mereFlugt på hjernen, Exit Zimbabwe
Psykiske Traumer Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe Af cand.psych Torben Anbert Hvad vil det sige at være traumatiseret? Hvordan pådrages et traume? Hvilke symptomer og reaktioner er der tale om? Traumebegrebets
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereForskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid
Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets
Læs mereMODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD
NAVN TLF. OG MAIL STILLLING VED NOGET OM BØRN OG UNGE AFDELINGEN: Gurli Tinggaard Nielsen Gurli.nielsen@fredericia.dk Chefkonsulent Rammer, timer, vilkår Susi Vedsted Susi.vedsted@fredericia.dk 2214 6884
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn & Unge
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: Familie/børn & Unge Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion 09.15-10.15 Forskellige syn på familie, børn og opdragelse 10.15-10.30
Læs mereAutisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661
Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereMads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Nykøbing Falster, 17. november 2016 Modtagelse af udsatte flygtninge
Nykøbing Falster, 17. november 2016 Modtagelse af udsatte flygtninge DFH Integration Den næste time > Krig, vold, flugt flygtningesituationen i verden og i Danmark > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereBørns opvækstvilkår i en familie med traumatiserede forældre
Børns opvækstvilkår i en familie med traumatiserede forældre Om stressbelastninger og lidt om snubletråde i forældresamarbejdet Specialpædagogisk Landskonference Den 28. september 2017 Dagens temaer Flygtning
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereWWW.BEDREINTEGRATION.NU FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: Familie/børn Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion WWW.BEDREINTEGRATION.NU 09.15-10.15 Forskellige syn på familie, børn
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereTraumatiserede flygtningebørn i familier og skole. VISO-konference Psykolog Stig Winther Petersen Psykolog Marianne Køhler Skov
Traumatiserede flygtningebørn i familier og skole VISO-konference 06.12 2016 Psykolog Stig Winther Petersen Psykolog Marianne Køhler Skov They see trauma or they see nothing (Bessel van de Kolk) Hvor mange
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereSP1. Modtagelse af flygtningebørn og familier Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp FOA Odense 24.
SP1 18 2015 Modtagelse af flygtningebørn og familier Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp FOA Odense 24. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Dagens program > Flygtningesituationen
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereDen pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereBevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund. Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016
Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016 1 Program for dagen Kl. 9:00 15:30 Præsentation af os Traumer - hvad er hvad? Når traumer
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mere