Kvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring /SIMJAC Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. Kvartal 216 Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, ledige i ressourceforløb, sygedagpengemodtagere, ledige i jobafklaringsforløb, fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere samt førtidspensionister. I flere af figurerne foretages sammenligning med klyngekommunerne. Klyngerne varierer i forhold til ydelserne. J. nr..1.a26 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse A-dagpenge...3 Figur 1.1 Andel a-dagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen... 3 Figur 1.2 Antal a-dagpengeforløb fordelt på varighed Kontanthjælp & Uddannelseshjælp...5 Figur 2.1 Andel kontanthjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen... 5 Figur 2.2 Antal fuldtidspersoner... 5 Figur 2.3 Antal kontanthjælpsforløb fordelt på varighed... 6 Figur 2.4 Andel uddannelseshjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen Sygedagpenge & Jobafklaringsforløb...8 Figur 3.1 Andel sygedagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen... 8 Figur 3.2 Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed... 8 Figur 3.3 Antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb... 9 Figur 3.4 Andel jobafklaringsforløb, Gladsaxe i forhold til klyngen Fleksjob & Ledighedsydelse...11 Figur 4.1 Andel ledighedsydelsesmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen Figur 4.2 Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Figur 4.3 Antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Førtidspension...14 Figur 5.1 Andel førtidspensionister, Gladsaxe i forhold til klyngen Figur 5.2 Antal fuldtidspersoner Ressourceforløb...16 Figur 6.1 Andel borgere i ressourceforløb, Gladsaxe i forhold til klyngen Figur 6.2 Antal fuldtidspersoner på ressourceforløb Tema: Indsatser i budget Bekæmpelse af langtidsledighed Tabel 7.1 Målopfølgning: Bekæmpelse af langtidsledighed Servicekorps... 2 Tabel 7.2 Målopfølgning: Servicekorps J. nr..1.a26 2

3 1. A-dagpenge Figur 1.1 Andel a-dagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen 25 Antal a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen. 2 19,7 19,5 18,5 18,7 19,2 18,6 18,3 18,5 19,3 19,5 19,4 18,9 18, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for a-dagpenge: Egedal, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hillerød og Lejre. Figur 1.2 Antal a-dagpengeforløb fordelt på varighed Antal a-dagpengeforløb fordelt på samlet ledighedsvarighed Kun forløb der fortsat var aktive på de enkelte måneders sidste dag er medregnet i månedsopgørelsen Jul uger uger uger 52+ uger Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 3

4 Kommentarer til figur 1.1 & 1.2 Figur 1.1 viser andelen af a-dagpengemodtagere i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Fra maj 215 til maj 216 er andelen af a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere faldet. Der er således 1,7 færre a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere i Gladsaxe Kommune ved sammenligning af maj 215 med maj 216. De seneste 13 måneder har Gladsaxe Kommune haft flere a-dagpengemodtagere end klyngekommunerne. Gladsaxe Kommune nærmede sig i perioden august 215 til januar 216 niveauet i klyngekommunerne. Fra januar 216 til maj 216 har Gladsaxe Kommune haft en relativt mindre gunstig udvikling end klyngekommunerne på trods af et fald i andelen af a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere. Figur 1.2 viser antallet af a-dagpengeforløb fordelt på den samlede ledighedsvarighed på tværs af ydelser. Den overordnede tendens følger opgørelsen over andelen af a-dagpengemodtagere (figur 1.1). Set over hele perioden har der været et fald i antallet af forløb fra 854 forløb i april 215 til 817 forløb i april 216. Dette dækker over et fald i antallet af langvarige a-dagpengeforløb med en sammenlagt ledighedsvarighed på uger og over 1 år. I den tilsvarende periode har der været en stigning i antallet af forløb med en samlet ledighedsvarighed på -4 uger og 5-26 uger. J. nr..1.a26 4

5 2. Kontanthjælp & Uddannelseshjælp Figur 2.1 Andel kontanthjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen 4 35 Antal kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen ,1 25,6 25,1 25,3 25,5 25, 25,2 25,3 25,2 25,2 24,8 24,4 24, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for kontanthjælp: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 2.2 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp Opdelt på jobparat og aktivitetsparat Jul Aktivitetsparat Jobparat Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 5

6 Figur 2.3 Antal kontanthjælpsforløb fordelt på varighed Kilde: Opdateret: SIMJAC Figur 2.4 Andel uddannelseshjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for uddannelseshjælp: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. J. nr..1.a26 6

7 Kommentarer til figur 2.1, 2.2, 2.3 & 2.4 Figur 2.1 viser, at der har været en faldende tendens i andelen af kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere i de seneste 13 måneder. I maj 215 var der således 26,1 kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere i Gladsaxe Kommune, mens det i maj 216 var reduceret til 24,2 kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere. Gladsaxe Kommune har i hele perioden haft en lavere andel af kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med klyngen, og forskellen er vokset i perioden. Faldet i andelen af kontanthjælpsmodtagere skal ses i relation til, at en del kontanthjælpsmodtagere er overgået til ressourceforløb (jf. kapitel 6). Figur 2.2 viser antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp i Gladsaxe Kommune opdelt på jobparat og aktivitetsparat. Fra maj 215 til oktober 215 og februar 216 til maj 216 var der en faldende tendens i antallet af kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere steg i den mellemliggende periode. Samlet har der fra maj 215 til maj 216 været en reduktion på 45 fuldtidspersoner. Dette fald skyldes en reduktion i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er faldet med 54 fuldtidspersoner. Faldet i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal ses i relation til, at en del af disse er overgået til ressourceforløb (jf. kapitel 6). Den samlede ledighedsvarighed på tværs af ydelser for kontanthjælpsforløb fremgår af figur 2.3. De seneste 13 måneder er det samlede antal af forløb faldet, hvilket svarer til tendensen i figur 2.1 og 2.2. Der har således været en reduktion fra 1.14 forløb i april 215 til 1.27 forløb i april 216. Faldet skyldes især en nedgang i antallet af forløb med en samlet ledighedsvarighed på over et år. Af figur 2.4 fremgår andelen af uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere i Gladsaxe Kommune er samlet set faldet de seneste 13 måneder. Der har således været en reduktion på 2,8 uddannelseshjælpsmodtagere pr. 1. borgere i perioden. I samme periode har klyngen reduceret andelen med 2,2 uddannelseshjælpsmodtagere. Gladsaxe Kommune har således klaret sig relativt bedre end klyngekommunerne de seneste 13 måneder. Gladsaxe Kommune har i hele perioden haft færre uddannelseshjælpsmodtagere end klyngekommunerne. Opdelt på visitationskategori fremgår det, at dette primært skyldes en lavere andel aktivitetsparate unge, mens Gladsaxe Kommune har en højere andel af åbenlyst uddannelsesparate i forhold til klyngekommunerne. J. nr..1.a26 7

8 3. Sygedagpenge & Jobafklaringsforløb Figur 3.1 Andel sygedagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen Antal sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen ,5 14,2 13,5 13, 13,7 14,3 15,1 14,8 15,1 15,2 14,1 12,8 11, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for sygedagpenge og jobafklaringsforløb: Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Gladsaxe, Hillerød og Roskilde. Figur 3.2 Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed Kilde: Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 8

9 Figur 3.3 Antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb Antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb Jul Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for sygedagpenge og jobafklaringsforløb: Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Gladsaxe, Hillerød og Roskilde. Figur 3.4 Andel jobafklaringsforløb, Gladsaxe i forhold til klyngen 5 Antal jobafklaringsforløb pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen ,4 2,6 2,8 3,1 3,5 3,6 3,8 3,9 3,7 3,7 4, 4, 4, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for sygedagpenge og jobafklaringsforløb: Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Gladsaxe, Hillerød og Roskilde. J. nr..1.a26 9

10 Kommentarer til figur 3.1, 3.2, 3.3 & 3.4 Figur 3.1 viser andelen af sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år). Der har i perioden fra maj 215 til maj 216 været en faldende tendens i andelen af sygedagpengemodtagere. Således er der sket et fald fra 14,5 sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere i maj 215 til 11,1 sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere i maj 216. Gladsaxe Kommune har generelt en lavere andel af sygedagpengemodtagere sammenlignet med klyngekommunerne, og forskellen mellem Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne er vokset fra september 215 til maj 216. Faldet i andelen af fuldtidspersoner på sygedagpenge skal ses i relation til, at en del af disse er overgået til jobafklaringsforløb (jf. figur 3.3 og 3.4). Af figur 3.2 fremgår det, at der er sket et samlet fald i antallet forløb på alle varighedslængder fra april 215 til april 216. Faldet i antallet af sygedagpengeforløb skal ses i relation til, at en del af sygedagpengemodtagere er overgået til jobafklaringsforløb (jf. figur 3.3 og 3.4). Figur 3.3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb. Fra maj 215 til december 215 var der en tilvækst i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb i alle månederne. Fra december 215 til februar 216 var der en nedgang af antallet af ledige i jobafklaringsforløb, mens der fra februar 216 frem til maj 216 igen har været en tilvækst i antallet af forløb. Figur 3.4 viser andelen af jobafklaringsforløb pr. 1. borgere (16-66 år) i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. I lighed med udviklingen i figur 3.3 steg andelen af ledige i jobafklaringsforløb fra 2,4 ledig i jobafklaringsforløb pr. 1. borgere i maj 215 til 3,9 i december 215. Fra december 215 til februar 216 var der derimod et fald i andelen af ledige i jobafklaringsforløb på,2 ledige i jobafklaringsforløb pr. 1. borgere. Fra januar 216 til maj 216 har der været en tilvækst i antallet af ledige i jobafklaringsforløb pr. 1. borgere på,3. Gladsaxe Kommune har i alle 13 opgjorte måneder haft en større andel af ledige i jobafklaringsforløb sammenlignet med klyngekommunerne. Fra maj 215 til september 215 voksede denne forskel, mens forskellen blev mindre fra september 215 til februar 216. Fra februar 216 til maj 216 er forskellen mellem Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne igen vokset. J. nr..1.a26 1

11 4. Fleksjob & Ledighedsydelse Figur 4.1 Andel ledighedsydelsesmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngen 6, Antal ledighedsydelsemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen. 5, 4,4 4,3 4,7 4,5 4,4 4,3 4,3 4,4 4,4 4,5 4,5 4,5 4,4 4, 3, 2,8 2,7 2,8 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 2,8 2,8 2,9 2,9 3, 2, 1,, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for ledelsesydelse: Dragør/Tårnby, Fredensborg, Gladsaxe, Hedensted, Hvidovre, Odder, Rebild, Ringsted, Skanderborg, og Aarhus. Figur 4.2 Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Jul Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 11

12 Figur 4.3 Antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Jul Gladsaxe: -4 uger Gladsaxe: 5-26 uger Gladsaxe: uger Gladsaxe: Over 52 uger Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 12

13 Kommentarer til figur 4.1, 4.2 & 4.3 Figur 4.1 viser andelen af ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. borgere (16-66 år). Gladsaxe Kommune har sammenlignet med klyngekommunerne en markant lavere andel af ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. borgere. Forskellen mellem Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne er stort set uændret fra maj 215 til maj 216. I maj 216 havde Gladsaxe Kommune 1,5 færre ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. borgere ift. klyngekommunerne. Figur 4.2 viser, at antallet af personer på ledighedsydelse og i fleksjob samlet set er steget fra 63 i maj 215 til 617 i maj 216. Dette skyldes en stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob med 5 og en stigning i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse med 9 fra maj 215 til maj 216. Figur 4.3 viser, at der samlet set har været et fald i antallet af ledighedsydelsesforløb med en varighed på -4 uger, 5-26 uger og uger fra april 215 til april 216. Derimod har der været en stigning i antallet af forløb med en varighed på over 52 uger. J. nr..1.a26 13

14 5. Førtidspension Figur 5.1 Andel førtidspensionister, Gladsaxe i forhold til klyngen 7 Antal førtidspensionister pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen ,9 48,9 48,6 48,5 48,4 48,2 47,9 47,5 47,1 46,8 46,8 46,5 46, Jul Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for førtidspension: Dragør/Tårnby, Fredensborg, Gladsaxe, Hedensted, Hvidovre, Odder, Rebild, Ringsted, Skanderborg og Aarhus. Figur 5.2 Antal fuldtidspersoner Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Antal fuldtidspersoner på førtidspension Jul Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 14

15 Kommentarer til figur 5.1 & 5.2 Figur 5.1 viser, at Gladsaxes andel af førtidspensionister pr. 1. borgere (16-66 år) er faldet stabilt fra 48,9 i maj 215 til 46,4 i maj 216. Gladsaxe Kommune har generelt en markant lavere andel af førtidspensionister sammenlignet med klyngekommunerne, men forskellen mellem Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne er blevet lidt mindre de seneste 13 måneder. Figur 5.2 viser, at antallet af fultidspersoner på førtidspension er faldet stabilt fra i maj 215 til 2.66 i maj 216, hvilket svarer til et fald på 88 fuldtidspersoner i perioden. J. nr..1.a26 15

16 6. Ressourceforløb Figur 6.1 Andel borgere i ressourceforløb, Gladsaxe i forhold til klyngen Antal personer i ressourceforløb pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe ift. klyngen 7, 6, 5, 5,1 5,4 5,6 5,7 5,7 6,1 6,2 6,4 6,4 6,3 6,5 6,5 6,5 4, 3, 2, 1,, Jul Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for ressourceforløb: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 6.2 Antal fuldtidspersoner på ressourceforløb 35 Gladsaxe Klyngen Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Antal fuldtidspersoner i ressourceforløb Jul Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 16

17 Kommentarer til figur 6.1 & 6.2 Figur 6.1 viser andelen af fuldtidspersoner i ressourceforløb pr. 1. borgere (16-66 år) for Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Andelen af personer i ressourceforløb pr. 1. borgere er steget fra 5,1 i maj 215 til 6,5 i maj 216 i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune har i de seneste 13 måneder haft en større andel ressourceforløb sammenlignet med klyngen. Denne forskel voksede i maj 215 til oktober 215, mens forskellen er blevet mindre fra december 215 til maj 216. Figur 6.2 viser, at antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb samlet set har været stigende de seneste 13 måneder, og er dermed lig ovenstående tendens fra figur 6.1. I maj 215 var der 226 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket var steget til 288 fuldtidspersoner i maj 216. Antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb er faldet med 4 fra april 216 til maj 216. J. nr..1.a26 17

18 7. Tema: Indsatser i budget Med budget (BR , punkt 118) blev det besluttet at igangsætte sammenlagt syv ekstraordinære indsatser på beskæftigelsesområdet. Indsatserne sigter til sammen mod at nedbringe antallet af ledige i Gladsaxe Kommune samt forbedre den sociale balance. De syv indsatser er følgende: 1. Bekæmpelse af langtidsledighed (herunder øget brug af sprogmentorer) 2. Sikring af social balance, fremskudt vejledning og mentorindsats 3. Særlig indsats for unge med svage dansk- og matematikkundskaber 4. Servicekorps 5. Jobcentret som rekrutteringsparter 6. Opkvalificering af unge, køb af EGU-forløb 7. Virksomhedsnetværk (finansieret af puljen til social balance) I nærværende kvartalsstatistik og de resterende kvartalsstatistikker for 216 vil der i hver udgave som tema blive sat fokus på to-tre af indsatserne, herunder hvad indsatserne mere konkret består af og den foreløbige resultatopnåelse. Herved får Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i løbet af kvartalsstatistikkerne for 216 en samlet opfølgning på samtlige indsatser. I nærværende kvartalsstatistik fokuseres på indsatsen til bekæmpelse af langtidsledighed samt Servicekorpset Bekæmpelse af langtidsledighed Indsatsen til bekæmpelse af langtidsledighed er den økonomisk største investering af de syv indsatser. Det er således forventningen, at investeringen på sammenlagt 2,5 mio. kr. henover budgetårene, medfører en økonomisk gevinst, i form af en reduktion i forsørgelsesudgifterne, på sammenlagt 37,5 mio. kr. i budgetårene Indsatsen er målgruppeafhængig og varierer på tværs, men består overordnet af følgende fem tværgående elementer: 1) gearskifte, 2) hyppige samtaler, 3) øget brug af virksomhedsrettet aktivering, 4) fokus på rådighed og 5) brug af sprogmentorer. 1) Gearskiftet består af en gennemgang af den hidtidige indsats og de opnåede resultater, for herigennem at identificere, hvad der har virket godt, og hvad der har virket mindre godt. På denne baggrund lægges i et samarbejde mellem sagsbehandleren og den ledige en individuel plan for det fremadrettede intensiverede forløb. J. nr..1.a26 18

19 2) Hyppige samtaler er en del af den intensiverede indsats. De hyppige samtaler sikrer, at den ledige bliver holdt til ilden og får søgt relevante job, og sikrer samtidig, at borgerens plan løbende justeres, så den bliver ved med at være aktuel og har fokus på den videre progression. 3) Virksomhedsrettet aktivering er det andet bærende element i den intensiverede indsats. Fokus er på, at den langtidsledige skal tilknyttes en virksomhed i praktik eller løntilskud for herigennem at udvikle sine kompetencer og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomhedsrettet aktivering har generelt vist sig som en effektiv indsats for at bringe ledige tilbage i beskæftigelse, herunder for mere udsatte grupper som eksempelvis langtidsledige. 4) Fokus på rådighed er en underliggende præmis i det intensiverede forløb. Den intensiverede indsats foregår i et tæt samspil mellem sagsbehandleren og den ledige, og det er afgørende, at den ledige følger aftalerne. 5) Sprogmentorer anvendes for målgruppen som en del af den virksomhedsrettede aktivering, når det er relevant. Det sikrer, at eventuelle sproglige barriere mindskes, så det ikke bliver en hindring for at indtræde på arbejdsmarkedet. Af nedenstående tabel 7.1 fremgår den foreløbige resultatopnåelse fordelt på de enkelte målgrupper. Det skal bemærkes, at målet gælder for hele 216 under ét, mens resultatopfølgningen vedrører gennemsnittet for perioden januar-april 216, der er den senest opgjorte periode. Tabel 7.1 Målopfølgning: Bekæmpelse af langtidsledighed Gennemsnit ÅTD. 216 Nettoændring fra 215 (januar-april) 215 til 216 ÅTD. Mål for 216 A-dagpenge Kontanthjælp, Jobparat Kontanthjælp, Aktivitetsparat Revalidering Sygedagpenge Ressourceforløb* Jobafklaringsforløb Samlet Kilde: Opdateret: SIMJAC Bekæmpelse af langtidsledighed, herunder sprogmentor (Antal ledige med en samlet ledighedsvarighed på over 52 uger) *Indsatsen er målrettet borgere i ressourceforløb, der er tilknyttet Jobcentret. Opgørelsen vedrører således alene de ressourceforløbsborgere, der er tilknyttet Jobcentret, og ikke de borgere i ressourceforløb, der er tilknyttet Ungeenheden. J. nr..1.a26 19

20 Af tabellen fremgår det, at de fastsatte mål for 216 for reduktionen i antallet af langtidsledige vil blive mere end indfriet for målgrupperne a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering og sygedagpenge, hvis niveauet for perioden januar-april 216 fastholdes i resten af året. Til gengæld vil målet for ressource- og jobafklaringsforløb ikke blive realiseret, hvis det nuværende niveau fastholdes, da der på disse ydelser har været en stigning i antallet af langtidsledige. Dette kan blandt andet forklares ved, at noget af reduktionen i antallet af langtidsledige på de øvrige ydelser skyldes, at en del af de ledige er overgået til ressource- og jobafklaringsforløb. Samlet set er antallet af langtidsledige blevet reduceret med 23 ledige, når gennemsnittet for januar-april 216 sammenlignes med gennemsnittet for 215. Målet for 216 er en reduktion i antallet af langtidsledige på 63 fuldtidspersoner Servicekorps Servicekorpsindsatsen er et 2-årigt nytteaktiveringsprojekt, der er oprettet i et samarbejde mellem Jobcentret/Ungeenheden og Driftsafdelingen i By- og Miljøforvaltningen. I forbindelse med budget er der afsat penge til ansættelsen af en medarbejder, der står for den praktiske del af Servicekorpset. Denne medarbejder er ansat i By- og Miljøforvaltningen. Som led i projektet har RAR Hovedstaden givet dispensation til, at Servicekorpset sammenlagt kan omfatte 17 nytteaktiveringspladser. Servicekorpset består af ledige i nytteaktivering, der løser forefaldende opgaver inden for By- og Miljøforvaltningens område, der gør nytte i en bred samfundsmæssig forstand. Disse opgaver er eksempelvis oprydning af offentlige arealer, mindre renoveringsopgaver (eksempelvis bænke og stier), bekæmpelse af invasive plantearter (eksempelvis omkring Bagsværd Sø) og rengøring af offentlige arealer (eksempelvis afvaskning af tunneller og skilte). Alt dette sker under supervision af en medarbejder tilknyttet By- og Miljøforvaltningen, der løbende er i kontakt med sagsbehandlerne i Ungeenheden eller Jobcenteret. Servicekorpset anvendes af Jobcentret og Ungeenheden i de tilfælde, hvor der er tvivl om borgerens reelle rådighed, hvor det er vanskeligt at finde en egnet virksomhedspraktik, hvor borgeren har krav på virksomhedsrettet aktivering, der ikke kan opfyldes på anden vis, eller generelt hvor det giver mening i den konkrete sag. Indsatsen er således med til at afklare borgerens rådighed, sikre opfyldelse af aktiveringskravet samt motivere de ledige til at finde beskæftigelse af egen kraft. Af nedenstående tabel 7.2 fremgår den foreløbige resultatopnåelse for perioden januar-juni 216. J. nr..1.a26 2

21 Tabel 7.2 Målopfølgning: Servicekorps Servicekorps (Opgørelsesperiode: januar-juni 216) ÅTD. Mål Antal aktiveringsforløb i Servicekorpset 36 Heraf efterfølgende afsluttet til servforsørgelse 8 Omregnet til antal fuldtidspersoner 4,5 9, Kilde: Kommunens sagsbehandlingsystem KMD Opera Opdateret: SIMJAC Af tabellen fremgår det, at der i perioden januar-juni 216 har været 36 ledige i forløb i Servicekorpset. Af disse 36 er 8 efterfølgende afsluttet til selvforsørgelse. Disse er herefter omregnet til fuldtidspersoner på baggrund af, hvor stor en del af budgetåret, de har været uden offentlig forsørgelse. Eksempelvis omregnes en ledig, der kommer i selvforsørgelse pr , til,5 fuldtidsperson, da vedkommende er selvforsørgende i perioden , svarende til halvdelen af budgetåret. På denne baggrund er resultatet, at 4,5 fuldtidspersoner er overgået til selvforsørgelse efter at have været en del af Servicekorpset i det første halvår af 216, hvilket svarer til halvdelen af det fastsatte mål for hele 216 på 9, fuldtidspersoner. J. nr..1.a26 21