Omsætningsudvikling i branchen

Transkript

1 branchestatistik Renhold og kombinerede serviceydelser 2010 Inden for brancherne almindelig rengøring, specialiseret rengøring/skadeservice og vinduespolering har der været et samlet fald i omsætningen på 413 mio. kr. svarende til 2,6 pct. i 2009 i forhold til Men dette fald opvejes af en markant stigning i omsætningen indenfor kombinerede serviceydelser. Således er omsætningen indenfor kombinerede serviceydelser steget med 476 mio. kr. eller med godt 25 pct. fra 2008 til Samlet set forventer virksomhederne indenfor området en vækst på to pct. i 2010, hvilket vil få den samlede omsætning til at stige med ca. 361 mio. kr. 03 Renhold og kombinerede serviceydelser Branchens økonomiske sundhedstilstand 08 Vækstdrivere og -barrierer 10 Branchens udfordringer 11 Innovation i branchen 13 Almindelig rengøring 16 Specialiseret rengøring 18 Vinduespolering Omsætningsudvikling i branchen 20 Kombinerede serviceydelser Samlet omsætning i mio. kr. (2009-priser) < Almindelig rengøring Specialiseret rengøring Vinduespolering Kombinerede serviceydelser (est.) Kilde: Danmarks Statistik omsætningen for 2010 er estimeret på baggrund af virksomhedernes svar

2 SIDE 1 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER 2010 Denne branchestatistik er baseret på oplysninger dels fra Danmarks Statistik og på oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne i DI Service i foråret 2010 samt oplysninger fra Experian. Det er vanskeligt på alle områder at lave en direkte sammenligning med tallene fra DI Service's kortlægning af den operationelle servicesektor; SERVICEINDUSTRIEN Dette skyldes dels, at branchekoderne i denne analyse er anderledes end sidste års analyse. Men især skyldes det, at sammensætningen af medlemmerne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen er anderledes end sidste år, hvilket giver en vis usikkerhed ved sammenligning af tallene i de to brancheanalyser. I sidste års analyse blev Facility service ikke behandlet som en selvstændig branche, idet begrebet dækker over en lang række servicebrancher som, alt andet lige, ville sløre den samlede brancheanalyses konklusioner. I dette års analyse behandles branchegruppen kombinerede serviceydelser (DB07 branchekode 81.10) som en selvstændig gruppe. Den omfatter kombinationen af en række hjælpetjenester, der udføres på en kundes ejendom som for eksempel indendørs rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerhedstjeneste, postforsendelse, modtagelse vask o.l. til støtte for aktiviteter i ejendomme. Gruppen omfatter tillige selvstændige viceværter og handyman-funktioner. De ovennævnte ydelser var i sidste års analyse indeholdt i de andre brancher i området, hvilket medfører, at det ikke er muligt direkte at sammenligne med tallene fra sidste års undersøgelse. I denne statistik anvendes betegnelsen Renhold og kombinerede serviceydelser om følgende brancher: Almindelig rengøring, Specialiseret rengøring, Vinduespolering, Kombinerede serviceydelser. I det følgende gennemgås først en række generelle træk på tværs af de fire brancher indenfor området renhold og kombinerede serviceydelser, hvorefter der foretages en gennemgang af omsætningsudviklingen og sammensætningen af kunderne indenfor de fire brancher.

3 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 2 Til trods for finanskrisen og den økonomiske afmatning omsatte virksomhederne i området i 2009 samlet set for 17,8 mia. kr., hvilket er en beskeden stigning på 62 mio. kr. eller 0,3 pct. i forhold til Men som figuren på forsiden viser, dækker tallet over en række udsving i de forskellige brancher indenfor området. > Kilde: DI Service Almindelig rengøring er langt den største branche Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning Kombinerede serviceydelser 13 pct. Vinduespolering 5 pct. Specialiseret rengøring 9 pct. 73 pct. Alm. rengøring Med 73 pct. af omsætningen på området for renhold og kombinerede serviceydelser er branchen for almindelig rengøring den suverænt største, efterfulgt af kombinerede serviceydelser med 13 pct. af den samlede omsætning. Det skal understreges, at virksomhederne indenfor renhold og kombinerede serviceydelser i høj grad overlapper brancherne på kryds og tværs, hvilket vil sige, at kun en mindre del af virksomhederne i de forskellige brancher, udelukkende befinder sig i en af brancherne. Det er således mere reglen end undtagelsen, at virksomheder agerer i mindst to af brancherne og at de største servicevirksomheder agerer inden for tre eller alle fire brancher.

4 SIDE 3 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE branchens ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Analysevirksomheden Experian opgør løbende den økonomiske sundhedstilstand i størstedelen af brancherne i dansk erhvervsliv. Der er dog ikke foretaget en opgørelse over alle de fire brancher indenfor området renhold og kombinerede serviceydelser. Men da der som tidligere nævnt er et stort overlap mellem brancherne indenfor renhold og kombinerede serviceydelser, er der i det følgende taget udgangspunkt i Experians seneste opgørelse af virksomheder indenfor rengøringsbranchen. Den økonomiske sundhedstilstand i rengøringsbranchen er generelt fulgt med udviklingen i dansk økonomi som helhed. Dog ligger rengøringsbranchen generelt over niveauet for resten af økonomien på flere parametre, hvilket ikke er positivt. Det er tydeligt at finanskrisen har gjort sit indtog også i rengøringsbranchen. Dog er det positivt at krisen har været en smule mildere mod rengøringsbranchen end mod resten af økonomien som helhed. Der er således en mindre andel af selskaber i rengøringsbranchen, som havde underskud i set i forhold til andelen af virksomheder i hele økonomien i samme periode. Ikke desto mindre er andelen af selskaber med en negativ indtjening i rengøringsbranchen steget med omkring ti procentpoint, hvilket er en markant stigning. Selskaber med underskud i perioden Andel af selskaber i branchen med negativ indtjening Pct. 40 < Kilde: Experian Underskud (alle brancher) Underskud (rengøring) / /2009

5 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 4 Andelen af selskaber med en angrebet egenkapital, dvs. en egenkapital, der er negativ eller lavere end lovens mindstekrav til egenkapital for selskaber, har ikke været lige så påvirket af finanskrisen, som selskaberne i resten af økonomien. Rengøringsbranchen har således oplevet en svag stigning i andelen af selskaber med en angrebet egenkapital, men stigningen i resten af økonomien har været betragtelig højere. Det til trods, er andelen af selskaber med en angrebet egenkapital stadig større i rengøringsbranchen end den er i resten af økonomien selvom forskellen er blevet mindre siden > Kilde: Experian Selskaber med angrebet egenkapital i perioden Andel af selskaber med negativ eller lavere egenkapital end lovens mindstekrav Pct Angrebet egenkapital (rengøring) Angrebet egenkapital (alle brancher) / /2009 Andelen af selskaber i rengøringsbranchen, der har decideret retning mod konkurs, dvs. selskaber der både har en angrebet egenkapital og en negativ indtjening, er i perioden steget med næsten samme hastighed som i resten af økonomien. Det betyder, at branchen stadigvæk har en højere andel af selskaber, der styrer mod konkurs end i resten af økonomien. Samlet set kan man sige om rengøringsbranchen, at den er temmelig hårdt ramt af negativ indtjening og for lav eller negativ egenkapital. Det betyder, at den økonomiske sundhed i branchen i branchen er forholdsvis lav. Kun på et ud af tre parametre, nemlig på andelen af selskaber med en negativ indtjening, har branchen en pænere placering end den tilsvarende andel i resten af økonomien selvom andelen stadig er høj. Ligeledes er det bekymrende, at så stor en andel af branchens virksomheder styrer mod konkurs. Omvendt er det et typisk karaktertræk for mange brancher i

6 SIDE 5 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE Selskaber med konkursretning i perioden Andel af selskaber i branchen med angrebet egenkapital samt negativ indtjening Pct. 20 Konkursretning (rengøring) < Kilde: Experian 15 Konkursretning (alle brancher) / /2009 servicesektoren, at indgangskravene er meget lave og derfor skaber grundlag for, at der også er rigtig mange virksomheder i branchen. Det får så den konsekvens når væksten sløver ned, at en betydelig andel af virksomhederne kommer i farezonen.

7 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 6 VÆKSTDRIVERE OG -BARRIERER Ifølge de adspurgte virksomheder er de to vigtigste faktorer, som driver væksten i alle fire brancher udlicitering fra det offentlige og outsourcing fra private virksomheder. Den markante vækst, der har været indenfor branchen kombinerede serviceydelser, skyldes især, at mange virksomheder som konsekvens af finanskrisen har valgt at outsource en større andel af serviceydelser, der hidtil har været varetaget i eget regi. > Kilde: DI Service Vækstdrivere hvor kommer væksten i branchen fra? Udlicitering fra det offentlige Outsourcing fra private virksomheder Nye koncepter og løsninger Tillid til private leverandører Let adgang til kvalificeret arbejdskraft Opkøb og fusioner Ekspansion til udlandet Andet Pct

8 SIDE 7 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE Vækstbarrierer hvilke ting står i vejen for vækst i branchen Ensidigt fokus på laveste pris Finanskrisen Unfair konkurrence (prisdumping/sort arbejde o.lign.) Insourcing hos det offentlige Insourcing hos private virksomheder Branchens image Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på kapital/høje udlånsrenter hos bankerne Andet Pct < Kilde: DI Service Samtidigt påpeger de adspurgte virksomheder, at de tre største barrierer for vækst er ensidigt fokus på laveste pris, finanskrisen og unfair konkurrence/prisdumpning. Men der peges også på insourcing hos såvel offentlige som private kunder som forhold, der står i vejen for de fire branchers vækst.

9 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 8 BRANCHENS UDFORDRINGER Branchens tre største udfordringer i de kommende år er ifølge de adspurgte virksomheder fastholdelse af gode medarbejdere, forbedring af branchens image og uddannelse og kompetenceudvikling af personalet. > Kilde: DI Service Branchens største udfordringer de kommende fem år Fastholdelse af gode medarbejdere Forbedring af branchens image Uddannelse og kompetenceudvikling af personalet Øget professionalisering Opdyrkning af nye markeder (i Danmark) Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Uddannelse og kompetenceudvikling af ledere Andet Pct Specielt forbedring af branchens image er i fokus hos Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), der organiserer en væsentlig del af virksomhederne indenfor de 4 brancher. Således har SBA iværksat en række initiativer, der skal medvirke til at forbedre branchens image, hvor det vigtigste er indførelse af Servicenormen, som er en obligatorisk branchenorm alle medlemmer af SBA skal overholde.

10 SIDE 9 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE innovation i branchen Kigger man på branchens innovationshastighed, ligger hyppigheden af introduktionen af nye produkter/services lidt over middel. Samtidig ligger også hyppigheden af nye forretningsmodeller (organisationsstrukturer, processer, strategier, værdier mv.) på et middelniveau. Det giver et samlet billede af en branche som jævnligt oplever nye produkter, services og måder at gribe tingene an på. Branchens innovationshastighed PRODUKTINNOVATION Lav Medium Høj Legetøj Computere Biotek Fødevarer Medier Telekom Elektronik Medicin Banker Biler RENHOLD M.V. Transport Luftfart Forsikring Tobak Energi Stål Kemikalier Skibsværfter < Kilde: Frit efter Christensen og Langhoff-Roos (2003) samt DI Service Lav Medium Høj FORRETNINGSMODEL INNOVATION Nye produkter i branchen kommer jævnligt hverken meget sjældent eller meget ofte. Nye forretningsmodeller (strategier, strukturer, processer, måder at tjene penge på) kommer ind i mellem. Hverken meget ofte eller sjældent, hvilket får branchen som helhed til at lægge sig i mellemfeltet i modellen. En meget høj innovationshastighed betyder korte produktlevetider og høj risiko for at blive overhalet af andre. I sådan et miljø giver det ikke meget mening at langtidsplanlægge, da der hele tiden opstår nye produkter, ny teknologi, nye måder at tjene penge på etc., som kan forælde en virksomheds planer på kort tid.

11 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 10 En meget lav innovationshastighed betyder meget lange produktlevetider og en stabil omverden, hvor det giver god mening at langtidsplanlægge. > Kilde: DI Service Hvor kommer forretningsideerne primært fra? Kunderne Virksomhedens medarbejdere Forretningsudviklingsenhed el. lign. Konkurrenterne Andet Andre lande Pct Af figuren ovenfor fremgår det, at ideerne til udvikling af virksomhederne i branchen i meget høj grad kommer fra virksomhedernes kunder. Det er i øvrigt ganske typisk for servicevirksomheder, da de jævnligt bliver spurgt af deres kunder, om de ikke kan løse nogle yderligere opgaver end dem, som de varetager i forvejen.

12 SIDE 11 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE ALMINDELIG RENGØRING Branchen for almindelig rengøring omfatter ikke-specialiseret indvendig rengøring af bl.a. kontorer, fabrikker, institutioner, butikker, storcentre, beboelsesejendomme og lignende. Branchen havde i 2009 en omsætning på 12,9 mia. kr., hvilket gør branchen til den suverænt største indenfor renhold og kombinerede serviceydelser. Udvikling i omsætningen almindelig rengøring xxxxxx < Kilde: Danmarks Statistik omsætningen for 2010 er estimeret på baggrund af virksomhedernes svar (est.) I perioden har branchen oplevet en vækst på 20,8 pct., hvilket svarer til en omsætningsforøgelse, i 2009-priser, på 2,3 mia. kr. Det meste af denne vækst er dog kommet til i perioden , som det fremgår af ovenstående figur. I 2009 faldt omsætningen i forhold til 2008 med 327 mio. kr. hvilket svarer til et fald på ca. 2,5 pct. Branchen er således også blevet påvirket af finanskrisen, om end mange brancher har været ramt langt hårdere. På trods af faldet i omsætningen i forhold til 2008, kan der spores en vis optimisme i branchen. Således forventer branchen en vækst i omsætningen i 2010 på 2,9 pct., hvilket vil bringe den samlede omsætning op på ca. 13,3 mia. kr. (nominel) ved årets udgang. Branchestruktur Branchen for almindelig rengøring, udgøres af nogle enkelte store aktører samt en meget lang række mindre og betydeligt mere lokalt funderede virksomheder. Branchen er karakteriseret ved nogle meget lave entry- og exitbarrierer.

13 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 12 Aktiviteterne indenfor branchen for almindelig rengøring spænder vidt, selvom tre fjerdedele af aktiviteterne udgøres af almindelig rengøring. Således findes også både specialiseret rengøring på bl.a. hospitaler, i nye bygninger og i forbindelse med forsikringsskader, vinduespolering, ejendomsfunktioner, renovation, vagtydelser og desinfektion indenfor branchen for almindelig rengøring. Kunderne i branchen er bredt forankret. Den største kundegruppe er den offentlige sektor, som bidrager med 35 pct. efterfulgt af fremstillingssektoren og handelsektoren, der begge udgør 14 pct. af kunderne. > Kilde: DI Service Fordeling af omsætningen alm. rengøring Andet 14 pct. Finans og forsikringsvirksomhed mv. 11 pct. 35 pct. Off. forvaltning, skoler og sundhedsvæsen Medier, rådgivere o.lign. 12 pct. Fremstillingsvirksomhed 14 pct. 14 pct. Handel og detailvirksomhed Langt hovedparten af branchens ansatte er ufaglærte og udgør næsten 90 pct. af branchens samlede arbejdsstyrke. Som det fremgik af DI Services kortlægning af den operationelle servicesektor; SERVICEINDUSTRIEN 2009 er næsten halvdelen af branchens ansatte (47 pct.) deltidsansatte, hvilket betyder, at branchen for almindelig rengøring er en af servicesektorens mest deltidstunge erhverv. Der er flere forklaringer på dette forhold. For det første findes der mange pladser typiske mindre kontorbygninger, daginstitutioner mv., hvor den daglige rengøringstid ikke muliggør etablering af fuldtidsstillinger. For det andet udføres rengøring over hele døgnet, hvorfor erhvervet naturligt tiltrækker mange af dem, som foretrækker et

14 SIDE 13 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE deltidsjob eller har rengøring som et ekstrajob i kortere eller længere perioder. En af myterne om rengøringsbranchen er, at arbejdet primært foregår i de mørke nattetimer og på andre skæve tidspunkter. Dette er ikke korrekt. Hele 55 pct. af rengøringsarbejdet foregår i tidsrummet 05 18, hvilket i overenskomsten er fastsat som den normale arbejdstid. Kun 16 pct. foregår i nattetimerne tidsrummet Fordeling af timer i alm. rengøring Weekend < Kilde: DI Service 7 pct. Nattetimer (kl ) 16 pct. 55 pct. Dagtimer (kl ) Aftentimer (kl ) 22 pct.

15 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 14 SPECIALISERET RENGØRING Branchen for specialiseret rengøring omfatter specialiseret rengøring af bl.a. svømmebassiner, toge, busser, fly, indvendig rengøring af tanke, tankvogne og tankskibe desinfektion og skadedyrsbekæmpelse samt skadeservice. Branchen omsatte i 2009 for lidt over 1,6 mia. kr. > Kilde: Danmarks Statistik omsætningen for 2010 er estimeret på baggrund af virksomhedernes svar. Udvikling i omsætning specialiseret rengøring/skadeservice xxxxxx (est.) Branchen har været præget af en markant vækst i perioden med en vækst på 133 pct., men også her har finanskrisen og den økonomiske afmatning sat sit præg. I 2009 faldt omsætningen således i forhold til 2008 med 48 mio. kr., hvilket svarer til et fald på ca. 2,9 pct. I forbindelse med vurdering af væksten i omsætningen skal man være opmærksom på skadeserviceområdet, som udgør en pæn del af den samlede branche. Skadeserviceområdet er et meget flukterende område, hvor store efterårs- og vinterstorme, perioder med voldsomme skybrud og oversvømmelser tydeligt kan aflæses i omsætningen. Derfor vil omsætningen svinge betydeligt fra år til år afhængigt af forekomsten af storme, skybrud eller andre større katastrofer. Således bidrog fyrværkeriulykken i Kolding forstaden Seest i 2004 også ganske positivt til skadeservicebranchens omsætning, på trods af ulykkens katastrofale og negative konsekvenser. I DI Services brancheanalyse 2009 havde medlemmerne en forventning om en stigning i omsætningen på ca. 15 pct., men det var inden finanskrisen for alvor slog igennem. Forventningen til den gennemsnitlige vækst i omsætningen i 2010 er mere beskedent på 8,6 pct., hvilket vil bringe den samlede omsætning op på lidt over 1,7 mia. kr. (nominel) ved årets udgang.

16 SIDE 15 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE Branchestruktur Branchen består af mange forskellige slags virksomheder, der har det fælles træk, at de alle foretager forskellige former for rengøring, som adskiller sig fra den såkaldte almindelige rengøring. Derfor samler denne branche virksomheder, som beskæftiger sig med blandt andet desinfektion, skadedyrsbekæmpelse, rensning, affugtning samt skadeservice. Der er derfor også stor forskel på, hvilke virksomheder branchen udgøres af, idet der er både større rengørings- og servicevirksomheder, entreprenører og mindre og specialiserede virksomheder. Som eksempel kan nævnes skadedyrsbekæmpelse, der består af en underskov af enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med meget få ansatte og et par store virksomheder. Virksomhederne i branchen benytter i mindre grad underleverandører, hvilket kommer til udtryk ved at godt 8 pct., eller hvad der svarer til ca. 86 mio. kr. af den samlede omsætning genereres ved brug af underleverandører. Kunderne i branchen er bredt forankret. Den største kundegruppe er fremstillingssektoren, som bidrager med 34 pct. af den samlede omsætning, efterfulgt af hhv. rejsebureauer, rengøring og anden operationel service med 18 pct. og transport og godssektoren med 14 pct. af den samlede omsætning. Der er en markant forskel i forhold til kundesammensætningen, når der sammenlignes med brancherne almindelig rengøring og vinduespolering. Her udgør det offentlige i gennemsnit henholdsvis 35 og 30 pct. af kunderne og er således klart den største kundegruppe, mens det offentlige kun udgør godt fire pct. af kunderne indenfor specialiseret rengøring. I nedenstående figur indgår det offentlige i gruppen Andet. Fordeling af omsætningen specialiseret rengøring Andet < Kilde: DI Service 15 pct. Medier, rådgivning o.lign. 6 pct. 34 pct. Fremstillingsvirksomhed Finans- og forsikringsvirksomhed mv. 13 pct. Transport og godshåndtering 14 pct. 18 pct. Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service

17 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 16 VINDUESPOLERING Branchen for vinduespolering omfatter polering og pudsning af vinduer for både private forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner. I 2009 omsatte branchen ifølge Danmarks Statistik for 861 mio. kr. > Kilde: Danmarks Statistik omsætningen for 2010 er estimeret på baggrund af virksomhedernes svar. Udvikling i omsætning Vinduespolering xxxxxx (est.) I lighed med de øvrige tre brancher har vinduespolering været præget af en pæn vækst i perioden Således har branchen oplevet en vækst på ca. 31 pct. i perioden, hvilket svarer til en omsætningsforøgelse i 2009-priser på 213 mio. kr. I 2009 faldt omsætningen i forhold til 2008 med 38 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 4,2 pct. På trods af faldet i omsætningen i forhold til 2008, kan der spores en beskeden optimisme i branchen. Således forventer branchen en vækst i omsætningen i 2010 på 1,5 pct., hvilket vil bringe den samlede omsætning op på ca. 880 mio. kr. (nominel) ved årets udgang. Branchestruktur Branchen domineres af nogle få store virksomheder, som oftest også er større servicevirksomheder, der tilbyder en bred vifte af serviceydelser, hvor vinduespolering indgår som en del af disse. Derudover findes en meget omfattende række mindre vinduespolerervirksomheder, som oftest er betydelig mere lokalt orienterede. Branchen er stærkt præget af, at en stor andel af vinduespolerervirksomhederne er enkeltmandsvirksomheder.

18 SIDE 17 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE Kunderne i branchen er bredt forankret. Den største kundegruppe er den offentlige sektor, som bidrager med 30 pct. hvilket fremgår af nedenstående figur. Fordeling af omsætningen vinduespolering < Kilde: DI Service Andet 24 pct. 30 pct. Off. forvaltning, skoler og sundhedsvæsen Fremstillingsvirksomhed 10 pct. Medier, rådgivere o.lign. 11 pct. 12 pct. 13 pct. Finans- og forsikringsvirksomhed mv. Handel og detailvirksomhed

19 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 18 KOMBINEREDE SERVICEYDELSER Siden midten af 1990 erne har der, specielt blandt de største danske virksomheder, været et stærkt stigende fokus på facility management (FM) som ledelsesdisciplin. Med FM varetages og udvikles alle sekundære funktioner i en virksomhed funktioner som bygningsdrift, IT, postomdeling, kantine og lignende ud fra et helhedssyn, der skal understøtte og forbedre effektiviteten af virksomhedens primære aktiviteter. Det centrale i FM er ikke hvorvidt serviceydelserne varetages i eget regi eller af eksterne leverandører, men at der er løbende fokus på integration og optimering af de sekundære funktioner. Mange virksomheder har outsourcet dele af de sekundære funktioner til eksterne leverandører, men i takt med det stigende fokus på FM, er der en klar tendens til at efterspørge leverandører, der kan levere og styre facility service løsninger og på sigt levere FM. Denne udvikling afspejler sig i mange servicevirksomheder, og specielt i rengøringsbranchen, hvor man er gået fra at levere enkelte services til en flerhed af serviceydelser typisk under betegnelsen facility service. Facility service bliver ikke behandlet som en selvstændig branche i denne publikation, idet begrebet dækker over en lang række servicebrancher som, alt andet lige, ville sløre den samlede brancheanalyses konklusioner. Dog er det i dette års analyse valgt at behandle branchegruppen kombinerede serviceydelser (DB07 branchekode 81.10) som en selvstændig gruppe. Den omfatter kombinationen af en række hjælpetjenester, der udføres på en kundes ejendom som for eksempel indendørs rengøring, > Kilde: Danmarks Statistik omsætningen for 2010 er estimeret på baggrund af virksomhedernes svar. Udvikling i omsætning kombinerede serviceydelser xxxxxx (est.)

20 SIDE 19 SBA branchestatistik 2010 DI ANALYSE vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerhedstjeneste, postforsendelse, modtagelse vask o.l. til støtte for aktiviteter i ejendomme. Gruppen omfatter tillige selvstændige viceværter og handyman-funktioner. Det er dog lidt misvisende at kalde integrerede serviceydelser for en branchegruppe, idet der som tidligere nævnt er et overlap til mange andre brancheområder. Siden 2001 har der været en eksplosiv vækst på området på 193 pct., hvilket svarer til en omsætningsforøgelse i 2009-priser på 1,6 mia. kr. Efter et lille dyk i omsætningen fra 2007 til 2008 steg omsætningen med 476 mio. kr. eller med godt 25 pct. fra 2008 til Hvor de øvrige tre brancher i denne branchestatistik oplevede en tilbagegang fra 2008 til 2009, var der således en markant vækst indenfor kombinerede serviceydelser. I forhold til omsætningen i 2009 er forventningen til den gennemsnitlige vækst i omsætningen i 2010 mere beskedent på 6,1 pct., hvilket vil bringe den samlede omsætning op på lidt over 2,5 mia. kr. (nominel) ved årets udgang. BRANCHESTRUKTUR Som nævnt tidligere er der et betydeligt overlap til andre branchegrupper. Branchen præges således at en række store og mellemstore virksomheder, der typisk udspringer af rengøringsbranchen, men som i årenes løb har udviklet og tilbyder en bred vifte af integrerede serviceydelser. Hertil kommer en lille håndfuld virksomheder, der tilbyder egentlig facility management typisk ved brug af et bredt netværk af underleverandører på de forskellige serviceydelser. Fordeling af omsætningen kombinerede serviceydelser Andet < Kilde: DI Service Handels- og detailvirksomhed Off. forvaltning, skoler og sundhedsvæsen 5 pct. 6 pct. 15 pct. 39 pct. Medier, rådgivere o.lign. Finans og forsikringsvirksomhed mv. 14 pct. 21 pct. Fremstillingsvirksomhed

21 DI ANALYSE SBa branchestatistik 2010 SIDE 20 Som det fremgår af figuren på forrige side er kunderne i branchen bredt forankret dog er der et par markante forskelle i forhold til de øvrige 3 brancher. Hele 39 pct. af kunderne ligger indenfor brancherne information og kommunikation og liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, mens fremstillingssektoren udgør 21 pct. af kunderne.

22 SERVICEBRANCHENS ARBEJDSGIVERFORENING SBA Foreningen arbejder for at understøtte virksomheder inden for rengøring og andre serviceerhverv. SBA s medlemsvirksomheder beskæftiger sig med catering, facility service, foodservice, skadeservice, ældreomsorg, børnehaver, ejendomsservice, rengøring, pasning af grønne områder og en lang række andre services. SBA arbejder på at skabe de bedste rammer for foreningens medlemmer. SBA varetager medlemmernes erhvervspolitiske og branchemæssige interesser på dansk såvel som på europæisk niveau således er SBA medlem af den europæiske arbejdsgiver- og brancheorganisation EFCI (European Federation of Cleaning Industries). SBA arbejder aktivt med at højne branchens standard via ServiceNormen, som er en obligatorisk branchestandard. SBA s medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål, der opstår af arbejds- og ansættelsesretligt karakter. SBA tilbyder både telefonrådgivning, når der måtte være ting man gerne vil have klarlagt og juridisk bistand, hvis en sag skal behandles i det fagretslige system i retten. SBA er en organisation under DI. Derfor kan alle SBA s medlemmer trække på DI s ekspertise inden for emner som arbejdsmarkedspolitik, personalejura, arbejdsmiljø, uddannelse, integration og internationalisering. Samtidig er medlemmer af SBA automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. Sekretariatsfunktionerne for SBA varetages af DI Service. > > Kontaktperson: Jan Stiiskjær Tlf.: Mail: jast@di.dk WWwww.sba.dk > DI service 1787 KØBENHAVN V TLF. : service@di.dk service.di.dk DI Service DI Service er et branchefællesskab i DI for virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på businessto-business markedet. DI Service omfatter også andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f.eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser udadtil i pressen og over for regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder samt i EU. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker vi interesserne mellem servicevirksomheder, deres leverandører og kunder. DI Service rådgiver desuden medlemsvirksomheder om konkrete spørgsmål og problemer samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk