Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler"

Transkript

1 GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10

2 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det skal ikke bruges direkte, men er udgangspunkt for oplægget, som gennemføres som en del af rundbordssamtalen i sessionen. Sproget er ikke tilpasset ikke-lægemiddelkyndige, hvilket der skal tages højde for. Materialet er disponeret efter spørgsmålene i oplægget til sessionen. Spørgsmålene går igen i deltagerarkene. Der er et deltagerark til benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler og et generelt deltagerark. Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål overordnet set er de samme for alle lægemiddelgrupper. De generelle spørgsmål kan tages som opsamling på en eller flere lægemiddelgrupper, eller de kan tages undervejs i sessionen, afhængig af deltagernes interesser og konkrete spørgsmål. Deltagerarkene er bygget op, så deltagerne kan notere på dem undervejs. Bagest i dette materiale findes en oversigt over lægemidler og henvisning til relevante kilder. Disposition Hvad bruges medicinen til? Hvilken virkning skal jeg forvente? Bivirkninger Hvad sker der, hvis jeg tager mere medicin end ordineret? Brug af anden medicin samtidig Praktiske råd Generelle forhold Hvad bruges medicinen til? Dette afsnit kan ud over at fungere som baggrund sammen med oversigten over lægemidler til sidst i dokumentet bl.a. bruges til at strukturere opdeling af deltagernes medicin, hvis man vælger at spørge til, hvilke slags medicin, de tager. Uanset hvilket benzodiazepin, der er tale om, er effekten (virkninger/bivirkninger) stort set ens. De enkelte midler adskiller sig til gengæld fra hinanden m.h.t. virkningstid og omdannelse i kroppen. Dette har betydning for, hvor hurtigt de bliver optaget i hjernen, hvor lang tid de virker, og er grunden til, at nogle benzodiazepiner udelukkende markedsføres som hypnotika sovemidler. Men det gælder for alle benzodiazepiner, at de virker hypnotisk, anxiolytisk mod angst og uro, muskelafslappende og antiepileptisk krampestillende. I psykiatrien anvendes benzodiazepiner på følgende indikationer: Angsttilstande, som supplement til antidepressiv behandling, når antidepressiva ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke tolereres Søvnforstyrrelser Akut, situationsbetinget og stressrelateret angst og spænding (fx forbundet med ydre traumer og somatisk sygdom). Her vil der kun være tale om få dages brug Abstinenstilstande og delir forårsaget af alkohol- eller medicinmisbrug. Bemærk, at der er risiko for en ny afhængighed ved behandling med benzodiazepiner Skizofreni og skizotypiske sindslidelser som supplement til og delvis erstatning for en behandling med antipsykotika, især hvor der foreligger angst, uro og spænding Andre psykotiske tilstande, agiterede depressioner og paranoide psykoser, hvor der er behov for en uspecifik dæmpning af angst og uro. Medicinpædagogik og psykoedukation 2 10

3 Benzodiazepiner bliver desuden brugt til andre indikationer end psykiatriske: Akutte kramper, inkl. kramper forårsaget af indtagne gifte og feber Epilepsi, status epilepticus Muskelspasmer Præanæstetisk medikation og amnestisk analgesi. Her udnytter man, at benzodiazepiner giver hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen. Disse indikationer omtales ikke yderligere i materialet. Hvilken virkning skal jeg forvente? Benzodiazepiner med den længste virkningstid er mest hensigtsmæssige ved angst, hvor patienten har brug for en døgndækning, fx diazepam, clobazepam Benzodiazepiner med den korteste virkningstid er mest velegnede til indsovningsbesvær, hvor patienten kun har brug en kortvarig virkning, fx triazolam, oxazepam Benzodiazepiner med middellang virkningstid er mest velegnede til patienter, der har søvnproblemer i løbet af natten og de tidlige morgentimer, fx bromazepam og nitrozepam. Sundhedsstyrelsens vejledning om sovemidler og angstdæmpende midler (benzodiazepiner) (2) anbefaler at bruge sovemedicin i højst 1-2 uger angstdæmpende medicin i højst 4 uger så lille en dosis som muligt. Dette kan gøres ved at anvende den svageste tabletstyrke af det pågældende præparat givet en gang dagligt ved behov. Dosis kan, om nødvendigt, fordobles efter et par uger. Baggrunden er: En øget risiko for at komme til skade i trafikken, for at falde og for at blive sløv og ukoncentreret Medicinen virker kun i den første tid. Herefter er det bivirkningerne, der dominerer Brugerne, der er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin med lang halveringstid, vil ikke kunne få deres kørekort fornyet Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme fri af medicinen. Under længerevarende behandling udvikles der tolerans til den søvnfremkaldende virkning af benzodiazepiner, mens den angstdæmpende virkning i højere grad bevares. Allerede efter 3-10 dages behandling kan der konstateres en aftagende hypnotisk effekt, og efter 4-5 uger vil søvnlængden næsten være nede på det niveau, som den var før behandlingen. Benzodiazepinerne nedsætter endvidere den dybe søvn og drømmesøvnen og øger den overfladiske søvn. Benzodiazepinlignende midler Indholdsstofferne i denne gruppe er zopiclon (fx Imovane og Imozop) og zolpidem (fx Nimadorm og Stilnoct). Stofferne er ikke er kemisk beslægtet med benzodiazepiner, men de kaldes alligevel benzodiazepinlignende. Stofferne er søvnfremkaldende, men effekten på søvnstadierne adskiller sig fra benzodiazepiners. De påvirker i mindre grad den dybe søvn og drømmesøvnen. Stofferne har ingen eller mindre muskelafslappende virkning i forhold til benzodiazepiner, og har ingen krampestillende virkning. Medicinpædagogik og psykoedukation 3 10

4 Bivirkninger Der er mange bivirkninger forbundet med benzodiazepiner, som kan komplicere behandlingen og reducere det terapeutiske udbytte. Hyppigst forekommer let døsighed, depression og svimmelhed næste dag. Stort set alle bivirkninger forstærkes ved kombination med alkohol. Typer af bivirkninger: Søvnbivirkninger, fx hang-over Symptomer ved ophør og nedtrapning af behandling, fx abstinenser Psykiske bivirkninger, fx træthed og nedsat hukommelse Kropslige bivirkninger, fx svimmelhed og fald Sociale bivirkninger, fx ulykker. Søvnbivirkninger Søvnbivirkninger hører med en hyppighed på 1-10 % til blandt de mest almindelige bivirkninger for benzodiazepiner. Hang-over Hang-over er en af de største ulemper ved sovemedicin. Den består i sløvhed, træthed, øget reaktionstid og nedsat intellektuel funktionsevne den følgende dag. Denne effekt kan stort set undgås ved valg af passende korttidsvirkende præparat og lav dosering. Tilbageslagseffekt = rebound insomni Ved pludselig ophør af behandlingen vil personen opleve en stærkt reduceret søvn. Det er fx ikke usædvanligt, at man slet ikke sover eller kun sover en enkelt time den første nat efter ophør med en længerevarende benzodiazepinbehandling. Denne ubehagelige oplevelse får mange til fejlagtigt at fortsætte en næsten virkningsløs anvendelse af sovemedicin. En meget langsom nedtrapning og opbakning fra omgivelserne kan mindske problemerne med tilbageslagsvirkning, men som regel kan problemet mærkes i op til en måned efter medicinophør. Undertiden er det dog svært at afgøre, hvad der måtte være tilbageslagseffekt, og hvad der er tilbagevenden af tidligere søvnproblemer. Rebound insomnia efter anvendelse af hypnotika over en kortere eller længere periode er en væsentlig årsag til, at mange har svært ved at ophøre med hypnotika, når en sådan behandling først er startet. Søvnapnø-forstærkende Søvnapnø er uregelmæssighed i vejrtrækningen under søvn. Typisk følges det af høj snorken. Apnø (vejrtrækningspause) under søvn består af kortere perioder i løbet af natten, hvor vejrtrækningen stopper, typisk af sekunders varighed, enkelte gange endnu længere tid. Søvnapnø kan blive stærkt forværret ved brug af sovemidler og muligvis medføre faretruende nedsættelse af blodets iltmætning. Forstyrrelser af søvnstadier Døgnrytmeændring kan forekomme, og ændring af søvnens kvalitet er ligeledes kendt. Det betyder, at mængden af den dybe søvn og drømmesøvn nedsættes, og mængden af overfladisk søvn øges. Dette giver samlet set en nedsat søvnkvalitet. Tolerans Under længerevarende behandling udvikles der tolerans til den søvnfremkaldende virkning af benzodiazepiner. Seponeringssymptomer Seponeringssymptomer hører med en hyppighed på 1-10 % ligesom søvnbivirkninger til blandt de mest almindelige bivirkninger for benzodiazepiner. Toleransudvikling Langvarig behandling med benzodiazepiner fører til udvikling af tolerans, dvs. en aftagende effekt af samme dosis. Tolerans kan føre til behov for at Medicinpædagogik og psykoedukation 4 10

5 indtage større doser og dermed til misbrug og til psykisk og fysisk afhængighed hos disponerede personer. Abstinensudvikling Fysisk afhængighed kan opstå efter få ugers til måneders behandling med terapeutiske doser og viser sig ved abstinenssymptomer ved seponering. I lettere tilfælde er der abstinenssymptomer som søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for lyd, lys, lugt og berøring. I svære tilfælde ses hypotension (for lavt blodtryk), temperaturstigning, konfusion, psykose og/eller kramper. Undertiden kan det være vanskeligt at adskille abstinenssymptomer og de angstsymptomer, der behandles for (de primære angstsymptomer). Abstinenssymptomerne optræder imidlertid ofte lidt før recidivsymptomer, almindeligvis fra 2. til 14. seponeringsdag, hvorefter de svinder, mens de primære angstsymptomer sætter mere langsomt og varigt ind. Den nævnte sansemæssige overfølsomhed (lyd, lys, lugt og berøring) og en influenzalignende fornemmelse er endvidere karakteristisk for abstinenstilstanden. Aftrapning En behandling med benzodiazepiner, der kun har varet 4 6 uger, kan typisk aftrappes over få dage. Ved en længerevarende benzodiazepinbehandling aftrappes derimod langsomt, fx med en dosis, der svarer til den laveste tabletstyrke, hver eller hver anden uge. Den langsomme nedtrapning foregår ved, at brugerne tager mindre og mindre medicin, f.eks. ved at fjerne ¼-½ tablet dagligt med 1-2 ugers mellemrum, således at kroppen får mulighed for at vænne sig til mindre og mindre medicin. Det vil betyde, at brugerne ikke får væsentlige gener i nedtrapningsperioden. Opstår der alligevel svære abstinenssymptomer i aftrapningsperioden, skal den pågældende dosis fastholdes i en kort periode. Princippet i den langsomme nedtrapning er altså, at man aldrig øger dosis under nedtrapningen, hvis man oplever ubehag, men at man bliver på den nuværende dosis nogle dage. Hvis brugerne har fået sovemidler eller angstdæmpende midler i f.eks dage, kan de stoppe uden nedtrapning. Men det sikreste er at nedtrappe over nogle dage, så brugerne ikke bliver overraskede over begyndende abstinenser. Erstatning af et benzodiazepin med diazepam kan være et godt alternativ ved nedtrapning, da diazepam er langtidsvirkende og giver en stabil blodkoncentration gennem døgnet. Derfor kan diazepam indtages blot en gang i døgnet (2). På findes forslag til nedtrapninger og et antal nedtrapningsskemaer. Psykiske bivirkninger Sovemidler svækker de kognitive funktioner (betegnelsen for funktioner, der vedrører erkendelse, tænkning og anvendelse af viden) med nedsat koncentrationsevne, forlænget reaktionstid, dårlig hukommelse og hurtig udtrætning. Disse bivirkninger ses selv ved sædvanlige terapeutiske koncentrationer, men da psykiske bivirkninger kun opleves af 0,1 1 %, og er de derfor kategoriseret som ikke-almindelige bivirkninger. Træthed, nedsat lyst og initiativ I starten af behandlingen kan der forekomme døsighed, træthed, motorisk træghed og svimmelhed. Disse bivirkninger vil dog ofte aftage eller evt. helt forsvinde ved daglig anvendelse. Ved langtidsbehandling er de hyppigste bivirkninger nedsat initiativ, apati, hurtig udtrætning og evt. depression. Nedsat koncentrationsevne og hukommelse Benzodiazepiner svækker opmærksomhed, hukommelse og indlæring. Der kan ses hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen. Dette er særligt udtalt ved anvendelse af korttidsvirkende benzodiazepiner. For at mindske risikoen Medicinpædagogik og psykoedukation 5 10

6 for hukommelsestab bør patienten sove uforstyrret i 7 8 timer efter indtagelsen. Opstemthed og svigtende selvkontrol Hos nogle udløses paradokse psykiske reaktioner med uro, agitation (ophidselse), aggression og impulsive handlinger. Hos ældre patienter kan tilstanden kompliceres med konfusion. Både de paradokse reaktioner og konfusion ses især hos ældre. Forekommer de, bør behandlingen seponeres. Kropslige bivirkninger Kropslige bivirkninger er egentlig snarere bivirkninger i det centrale og perifere nervesystem. Hyppigheden er lidt varierende, idet svimmelhed er en almindelig bivirkning, der forekommer hos 1 10 %, mens muskelsvaghed er en ikke-almindelig bivirkning, der forekommer hos 0,1 1 %. Særligt ved høje doser af benzodiazepiner kan der ses muskelsvaghed og svigtende muskelkoordination. Det er en uheldig kombination, der giver forøget faldtendens, og for ældre mennesker er dette forbundet med risiko for hoftebrud. Sociale bivirkninger Ulykker Udenlandske undersøgelser viser, at trafikfarlig medicin, herunder benzodiazepiner, er et langt større problem for trafiksikkerheden, end man hidtil har antaget og kendt til. Risikoen for at blive involveret i en trafikulykke er 2 3 gange højere end normalt de første 14 dage, man tager beroligende medicin. Kørsel under påvirkning af benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler er strafbart i lighed med spritkørsel. Når en behandling startes og ved en markant dosisøgning anbefales kørselspause normalt anbefales 4 ugers pause men længden skal altid bero på en konkret vurdering. Kombination af alkohol og benzodiazepiner bør helt undgås i forbindelse med bilkørsel. Antallet af trafikulykker i Danmark, der helt eller delvist skyldes påvirkning af benzodiazepiner, er ikke belyst, da der herhjemme ikke er lovhjemmel for systematiske analyser for medicin hos trafikanter. Kun ca. 200 danske trafikanter bliver årligt testet og dømt for at køre med andre stoffer (herunder også ulovlige) end alkohol i blodet. Til sammenligning bliver ca sigtet for spritkørsel hvert år (4). Påbegyndelse af behandling med stærk smertestillende medicin og benzodiazepiner vil som hovedregel medføre en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til en alkoholpromille på 0,6 1,2 (2). Bivirkninger som sedation, svigtende koncentrationsevne og forlænget reaktionsevne øger risikoen for ulykker, ligesom disse og andre bivirkninger kan mindske patienters evne til at løse arbejdsmæssige og hjemlige problemer (3). Benzodiazepinlignende midler Zopiclon Almindelige bivirkninger (1 10 %) Smagsforstyrrelser (bitter smag) Mundtørhed Døsighed Ikke-almindelige bivirkninger (0,1 1 %) Kvalme, mavesmerter Agitation, Hovedpine Svimmelhed Søvnforstyrrelser Hudkløe. Ved brug af zopiclon (fx Imovane, Imozop og Zopiclon) er bitter smag er den hyppigst observerede bivirkning. Det er ikke tabletten, som smager bittert. Patienter i behandling med zopiclon kan have en bitter smagsoplevelse i munden, når de vågner. Den bitre smag aftager ofte i løbet af dagen. Medicinpædagogik og psykoedukation 6 10

7 Nogle bivirkninger forekommer hovedsageligt ved behandlingens start og forsvinder normalt under fortsat behandling. Dette gælder for sløvhed om dagen, nedsat stemningsleje, nedsat opmærksomhed, forvirring, træthed, hovedpine, svimmelhed, muskelsvaghed og dobbeltsyn. Til de sjældne bivirkninger (0,01 0,1 %) hører muskelsvaghed, hukommelsesbesvær, depression, koncentrationsbesvær, konfusion, nedsat libido, paradokse psykiske reaktioner (fx aggressivitet, hallucinationer, psykose) og dobbeltsyn. Zolpidem Almindelige bivirkninger (1 10 %): Kvalme, opkastning, diarré Hovedpine Koncentrationsbesvær, konfusion, hukommelsesbesvær, følelsesforfladigelse Svimmelhed Døsighed Hudreaktioner Dobbeltsyn. Ikke-almindelige bivirkninger (0,1 1 %): Muskelsvaghed Besvær med at styre arme og ben Hallucinationer. Bivirkningerne forekommer hovedsageligt i starten af behandlingen. Hvad sker der, hvis jeg tager mere medicin end ordineret? Afhængighed kan føre til kronisk overdosering, karakteriseret ved talebesvær, besvær med at styre arme og ben, hukommelsessvækkelse, psykisk affladning og konfusion. Ved pludselig seponering efter brug af større doser i længere tid optræder abstinenssymptomer med søvnløshed, tremor, uro og angsttilstande. Abstinenspsykose med bevidsthedsforstyrrelser, hallucinationer (delirium) og universelle kramper kan ses. Benzodiazepinernes effekt på kognitive funktioner er i høj grad dosisrelateret. Små doser kan ved at mildne angst og uro forbedre præstationen, mens højere doser via den kognitive hæmning svækker den intellektuelle formåen, alt afhængig af den individuelle følsomhed. Ved høje doser kan der ses desorientering og konfusion, specielt hos ældre. Brug af anden medicin samtidig Nedenstående stammer fra Den findes i en mere tilgængelig udgave på Den sederende virkning af benzodiazepiner forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika (specielt højdosis), antihistaminer, clonidin samt opioider. Ifølge den nationale interaktionsdatabase (5) er der kun et lægemiddelstof, der har en kritisk interaktion med benzodiazepiner, dvs. en kombination, der helt bør undgås. Dette stof er rifampicin. Rifampicin er et antibiotikum, som bruges til tuberkulose og svære infektioner med stafylokokker. Findes i Rimactan, Rimactazid, Rimcure og Rimstar. Grapefrugtjuice bør anvendes med forsigtighed i kombination med diazepam og triazolam. Ved samtidig indtag af diazepam og grapefrugtjuice, bør dosis af diazepam reduceres til en tredjedel. Dette skal ske i samarbejde med lægen. Praktiske råd Der skal udvises forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening (advarselstrekant på emballagen) Kørsel i medicinpåvirket tilstand er forbudt. Speciel opmærksomhed ved midler, der virker længe Nedtrapning skal foregå over lang tid i samråd med læge Medicinpædagogik og psykoedukation 7 10

8 Sovemidler tages inden sengetid med væske Brug af sovemidler i længere tid er ikke tilrådeligt God søvnhygiejne er vigtig Medicinen kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande. Forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening Når man starter på ny medicin, eller dosis ændres, skal man altid være meget opmærksom på sine reaktioner. Kørsel i medicinpåvirket tilstand Generelt kørselsforbud anbefales ved fast behandling med benzodiazepiner med lang virkningstid. Fast behandling med benzodiazepiner med kort virkningstid medfører en tidsbegrænsning i kørekortet på ét år. Ved kørekortfornyelse anbefales det, at lægen udfører test for de kognitive funktioner. Skønnes det, at en patient ikke vil overholde et kørselsforbud, skal dette meldes til embedslægen. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (2) indeholder bl.a. en oversigt over lægemidler, hvor kørekort kan eller ikke kan anbefales ved samtidig brug af det pågældende lægemiddel. Oversigten indeholder desuden en anbefaling for max døgndosis i de tilfælde, hvor kørekort kan komme på tale. Der er sammenhæng mellem virkningstider og anbefaling af kørekort, hvilket også fremgår af oversigten. Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin, som bliver særligt længe i kroppen, kan man ikke få sit kørekort fornyet (6). Listerne for brug af lægemidlerne til hhv. angst og uro samt søvnbesvær er forskellige. Nedtrapning Den langsomme nedtrapning foregår ved, at man tager mindre og mindre medicin, fx ved at fjerne ¼ ½ tablet dagligt med ca. 2 ugers mellemrum. På den måde får kroppen mulighed for at vænne sig til mindre og mindre medicin. Det betyder, at man ikke får væsentlige gener, mens man trapper ud af medicinen. Når man gennem den langsomme nedtrapning er nede på ½ tablet, kan man stoppe helt. Man kan evt. lave et skema over nedtrapningen. Et skema kan gøre det nemmere at følge og huske nedtrapningen. Nogle brugere er særligt følsomme i den periode, hvor medicinen nedtrappes. Derfor kan det være nødvendigt, at man bliver på den nuværende dosis. Den fortsatte nedtrapning udsættes derfor nogle dage. Princippet i den langsomme nedtrapning er, at man aldrig øger dosis under nedtrapningen, hvis man oplever ubehag, men at man bliver på den nuværende dosis i nogle dage. For nogle brugere kan dosispakket medicin være en god hjælp i nedtrapningsprocessen. Hvis man har fået sovemedicin (eller angstdæmpende medicin) i f.eks dage, kan man ofte stoppe uden nedtrapning. Men det sikreste er at nedtrappe over nogle dage, så man ikke bliver overrasket over begyndende abstinenser (6). Skemaer over fremgangsmåden for nedtrapning af benzodiazepiner kan (ud over kilde 6) findes på Se også under seponeringssymptomer på side 4 i dette notat. Sovemidler tages inden sengetid med væske Det er vigtigt, at sovemidlerne bliver taget med væske. Også selvom brugeren vil være bekymret for at skulle op på toilettet om natten på grund af væskeindtag på sengekanten. Hvis midlet ikke bliver taget med væske, er der risiko for, at lægemidlet ikke bliver optaget i kroppen med det samme. Hvis lægemidlet optages langt senere på Medicinpædagogik og psykoedukation 8 10

9 natten, kan den sløvende effekt holde sig langt op ad dagen. Brug af sovemidler i længere tid er ikke tilrådeligt Se afsnittet Hvilken effekt kan jeg forvente på side 2 i dette notat. God søvnhygiejne er vigtig Fokus på søvnhygiejne kan fx være: Ændring af daglige vaner, fx motion, brug af middagssøvn, forbrug af koffein, alkohol, tobak og afslapningsøvelser Forbedring af sovemiljø, fx temperatur og støj Behandling af andre lidelser, der ødelægger søvnkvaliteten, fx smerter og hoste. Pillepas Når man medbringer euforiserende lægemidler og lægemidler, der påvirker centralnervesystemet skal man ved rejser til Schengen-lande medbringe pillepas. Pillepasset dokumenterer, at medicinen er til eget brug. Pillepasset kan fås på nettet på www. apoteket.dk eller på apoteket. Begge steder kan man også få information om, hvilke lægemidler, der er omfattet af krav om pillepas. Pas medbringes ved henvendelse til apoteket. Pillepasset er gratis. Det gælder i rejsens længde og højst 30 dage. Hvis man rejser uden for Schengen-lande og ønsker tilsvarende dokumentation, skal man henvende sig til sin egen læge. Ellers vil doseringsetiketten med medicinbrugerens navn på medicinens originalemballage ofte være tilstrækkeligt. Medicinpædagogik og psykoedukation 9 10

10 Oversigt over lægemidlerne Opdateret fra pro.medicin.dk 8/ Benzodiazepiner Alprazolam Bromazepam Clobazam Chlordiazepoxid Diazepam Lorazepam Oxazepam Benzodiazepiner Nitrazepam Midazolam Flunitrazepam Triazolam Lormetazepam Anxiolytika (mod angst og uro) Alprox, Alprazolam, Tafil Bromam, Lexotan Frisium Klopoxid, Risolid Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid Temesta Alopam, Oxabenz, Oxapax, Oxazepam Hypnotika (sovemidler) Apodorm, Nitrazepam, Pacisyn Dormicum, Midazolam Flunipam Halcion Pronoctan Benzodiazepinlignende midler (hypnotika) Zopiclon Imoclone, Imovane, Imozop, Zolpiclon, Zopiclone Zolpidem Stilnoct, Zonoct, Zolpidem Kilder Rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsens publikationer Kan findes på følgende link: (juni 2011) Sundhedsstyrelsens nye vejledning om sovemidler og angstdæmpende midler(benzodiazepiner). Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Psykofarmaka behandling af psykiske lidelser med nervemedicin. Jes Gerlach og Per Vestergaard. Psykiatrifondens Forlag, 3.udgave, 4.oplag juni juni 2011 Ophør med sovemidler og angstdæmpende midler vejledning for brugere og pårørende, IRF Folderen er udarbejdet i dialog med Danmarks Apotekerforening og Ældresagen og kan rekvireres på: juni 2011 Nationale rekommandationsliste N05B og N05C, juni juni Medicinpædagogik og psykoedukation 10 10

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Gruppe N Psykofarmaka

Gruppe N Psykofarmaka Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Medikamentel behandling af angst og søvnforstyrrelser Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner? Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Benzodiazepiner 13

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen 1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1 Side 1 af 20 Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning. Ofte stillede spørgsmål, OSS/FAQ version 1.1 Oversat til dansk fra: BENZODIAZEPINE

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Temesta, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Temesta, tabletter Produktinformation for Temesta (Lorazepam) Tabletter 1 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 09 75 88 Tabletter 1 mg 09 75 99 Tabletter 1 mg Pakningsstørrelse 30 stk. (blister) 100 stk.

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Bjarne Elholm, Forskningssyplejeske. Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Vejledere: Nete Hornnes, MPH, Forskningscenteret, Hvidovre

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Noritren 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter. Nortriptylin (som hydrochlorid)

Indlægsseddel: Information til brugeren. Noritren 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter. Nortriptylin (som hydrochlorid) Indlægsseddel: Information til brugeren Noritren 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Nortriptylin (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. -

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Antidepressiva midler mod depression

Antidepressiva midler mod depression GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte om psykofarmaka og udviklingshæmning Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sindslidelse Dette temahæfte handler

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere