Dansk flygtningehjælps medlemsorganisationer

Transkript

1 Årsrapport

2 Dansk flygtningehjælps medlemsorganisationer ADRA Danmark Amnesty International CARE Danmark Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Erhverv Dansk Folkehjælp Dansk Kunstnerråd Danmarks Lærerforening Dansk Musikerforbund Dansk Ungdoms Fællesråd Det Mosaiske Troessamfund FOA, Fag og Arbejde FN-forbundet Folkekirkens Nødhjælp FTF HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark Ingeniører uden Grænser Johanniterordenen Kirkernes Integrationstjeneste Kvinderådet LGBT Danmark LO, Landsorganisationen i Danmark Mellemfolkeligt Samvirke Red Barnet Sct. Georgs Gilderne i Danmark Tværkulturelt Center U-landsorganisationen Ibis Ungdomsringen UNICEF Danmark Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf drc@drc.dk Hjemmeside Forsidefoto Dansk Flygtningehjælp Design Kiberg & Gormsen Tryk Centertryk Holbæk A/S 2 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

3 Indhold Året i korte træk > 4 Hovedtal 5-års oversigt > 5 Et godt år har givet mulighed for at hjælpe flere > 6 Internationalt projektarbejde > 8 Afrikas Horn > 8 Somalia > 8 Kenya > 8 Etiopien > 9 Yemen > 9 Vestafrika > 10 Sydsudan > 10 Mellemøsten > 12 Tunesien > 12 Syrien > 12 Libanon > 12 Libyen > 12 Asien > 13 Integration > 14 Lær dansk > 14 Integrationsnet > 15 Frivilligarbejde > 16 Frivillignet > 17 Asylrådgivning > 18 Repatriering > 19 Videnressourcer > 20 Særlige risici > 23 Ledelsespåtegning > 24 Den uafhængige revisors påtegning > 25 Anvendt regnskabspraksis > 26 Resultatopgørelse > 29 Balance - aktiver > 30 Balance - passiver > 31 Noter > 32 Oplysninger om organisationen > 42 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

4 året i korte træk 2011 Vestafrika - Nødhjælp til flygtninge fra Elfenbenskysten Dansk Flygtningehjælp etablerer flygtningelejr og leverer basal nødhjælp, da over flygtninge krydser grænsen i forbindelse med borgerkrig efter valg. Afrikas Horn Tørke og krig udvikler sig til sultkatastrofe med akut behov for hjælp. Dansk Flygtningehjælps mobile suppekøkkener skaffer mad til op mod mennesker hver dag, da krisen er værst. Indsamlingen Afrika nu giver 5,5 mio. kr. til Dansk Flygtningehjælps arbejde. Kirgisistan Dansk Flygtningehjælp gennemfører stort byggeprojekt med byggeri af over varige boliger for konfliktramte usbeker i det sydlige Kirgisistan. Det arabiske forår Libyen Dansk Flygtningehjælp hjælper libyske flygtninge og migranter, som krydser grænsen til Tunesien. Efter krigen går Flygtningehjælpens minerydningsenhed, DDG, ind i Sirte og sikrer skoler for miner og ueksploderet ammunition. Sydsudan DDG medvirker til større tryghed i Sydsudan gennem rydning af ueksploderet ammunition og undervisning om minefare. To nye skoler til Lærdansk Lærdansk udvider med to nye skoler i Ringkøbing-Skjern og Syddjurs. Bofællesskaber for unge flygtninge Integrationsnet skaber bedre grundlag for integration af unge uledsagede flygtninge. Repatriering De ældre vil tilbage til hjemlandet. Antallet af hjemvendte flygtninge og indvandrere stiger i Integrationsprisen til Dansk Flygtningehjælp-projekt: Det TRYGfondstøttede projekt for etniske minoritetsdreng, Shop nwash, får Social- og Integrationsministeriets integrationspris. 4 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

5 HOVEDTAL 5-ÅRS OVERSIGT Dansk Flygtningehjælp har udviklet sig sådan i årene : Mio. kr Indsamlede midler Indtægter Forbrug af indsamlede midler Resultat Egne midler Indtægter, sprogcentre Indtægter, integration mm Omkostninger, sprogcentre Omkostninger, integration mm Resultat Donormidler Indtægter/Forbrug af tilskud til internationalt projektarbejde Indtægter/Forbrug af tilskud til andre projekter, puljemidler mv Finanslovsmidler mv. Indtægter/forbrug alle aktiviteter Dansk Flygtningehjælps samlede indtægter Dansk Flygtningehjælps samlede omkostninger/forbrug Dansk Flygtningehjælps samlede resultat Balancetal Balancesum Egenkapital Gennemsnitligt antal ansatte Hovedkontoret, København Lærdansk-sprogcentrene Regionalt ansatte i lntegrationsnet og Frivillignet Udsendte vedr. internationale projekter Lokalt ansatte ved internationale projekter* Frivillige i Danmark** * Antallet af lokalt ansatte omfatter både faste medarbejdere og midlertidigt ansatte over året. Opgørelsesmetoden er ændret i 2009, fra skøn til konkret optælling. ** De frivilliges indsats i 2011 svarer til ca årsværk. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

6 LEDELSEBERETNING 2011 Et godt år har givet Flygtningehjælpen mulighed for at hjælpe flere Dansk Flygtningehjælp har haft endnu et godt år. Vi kan glæde os over, at vi har kunnet hjælpe flere fordrevne og kunnet styrke vort fortalerarbejde med grundlag i en stærkt stigende omsætning, som nåede 1,4 mia. kroner i Det høje niveau vidner om, at mange donorer ønsker at samarbejde med os og er tilfredse med vores arbejde. Vi skylder vore mange danske, internationale og lokale medarbejdere stor tak for, at de hver dag gør sig umage med deres arbejde og leverer en professionel indsats til gavn for nogle af verdens mest sårbare mennesker. Vores overordnede mål forfølges, vores krav om kvalitet i arbejdet indfries og det lykkes at rejse de fornødne ressourcer. Arbejde under usikre vilkår Alt dette sker i en verden, som på mange måder bliver stadigt vanskeligere at arbejde i. Flygtninges og fordrevnes adgang til beskyttelse og hjælp forringes og det humanitære rum bliver stadigt mindre for de humanitære aktører. Det er vanskeligt at arbejde i skrøbelige stater og også i visse meget stærke stater, men vores indsats er nødvendig og vi må derfor hele tiden udvikle metoder, der gør det muligt for os at være til stede på trods af vanskelige forhold og uden at usikkerheden bliver for stor for vores mange medarbejdere. Kidnapningen i Galkayo/Somalia i oktober 2011 har demonstreret, at sikkerheden nu og i fremtiden må have meget høj prioritet. Til vores store lettelse blev vores to kolleger befriet, men 92 dage i fangenskab sætter sine spor og giver os alle stof til eftertanke. Grundlæggende rettigheder Europa har i 2011 ikke mindst været præget af Grækenlands vanskeligheder med at sikre asylansøgere adgang til en ordentlig asylprocedure og til forsvarlige opholdsvilkår. I Dansk Flygtningehjælp har vi talt asylansøgernes sag og fastholdt kravet om respekt for de enkelte ansøgeres fundamentale rettigheder bl. a.gennem indbringelse af sager for Menneskerettighedsdomstolen for at hindre Dublin-tilbagesendelser til Grækenland. Integrationssucces i Danmark I Danmark udvikler Dansk Flygtningehjælp fortsat integrationsarbejdet sammen med kommuner, virksomheder og institutioner. Lærdansk, Integrationsnet og Frivillignet er samlet organisatorisk og kan derfor supplere, støtte og udvikle hinanden. Vi er naturligvis særlig stolte over, at Social- og Integrationsministeriets Integrationspris 2011 gik til Shop N Wash, som er et af vores projekter for 12 unge, som har etableret deres egen mikrovirksomhed. Udfordringer Dansk Flygtningehjælps ekspansion gennem de senere år giver anledning til mange udfordringer. Væksten skal styres, der skal tages hånd om et stort personale og kvaliteten i arbejdet skal fastholdes. Ikke mindst øges både egne og andres forventninger til Dansk Flygtningehjælp og vores evne til at bidrage til udviklingen af de forskellige arbejdsområder og de politikker, som er styrende herfor. Det vil blive afspejlet i de strategiske planer for de kommende år. Andreas Kamm Generalsekretær 6 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

7 LEDELSEBERETNING 2011 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

8 LEDELSEBERETNING 2011 INTERNATIONALT PROJEKTARBEJDE AFRIKAS HORN Det handler om at redde liv Hungersnød erklæres når: Da hungersnøden i Somalia var på sit højeste i 2011 iværksatte Dansk Flygtningehjælp en ekstraordinær nødhjælpsindsats på Afrikas Horn. Lige nu handler det om at redde liv. Sådan sagde Dansk Flygtningehjælps internationale chef Ann Mary Olsen efter besøg i Somalia, Kenya og Etiopien i sommeren > Akut under-/fejlernæring blandt børn overstiger 30% > Mere end 2 ud af mennesker dør om dagen som direkte følge af krisen. > Befolkningen generelt ikke har adgang til fødevarer og andre basale nødvendigheder. To årtiers krig og adskillige fejlslagne regntider i Somalia havde skabt grundlag for en humanitær krise af historiske dimensioner. Den 20. juli erklærede FN hungersnød i to regioner i Somalia, senere fulgte yderligere fire af landets otte regioner. Der er en slående forskel på det, jeg så i Somalia s hovedstad Mogadishu, og det jeg har oplevet i andre store humanitære kriser. Normalt har flygtninge noget med sig på flugten. De somaliere jeg mødte, havde intet. Krigen har taget det meste, tørken har taget det sidste selv håbet. Når jeg spurgte, hvad de håbede på, svarede de ingenting fortalte Ann Mary Olsen. Appellen blev hørt Krisen på Afrikas Horn eksploderede og FN slog alarm, da op mod 12,4 mio. mennesker havde brug for humanitær bistand. Hjælpeorganisationers appel om flere ressourcer til nødhjælp blev hørt og blandt andre Dansk Flygtningehjælp kunne intensivere indsatsen i Somalia og regionen. Sultkatastrofen berørte ikke blot Somalia, men også nabolandene Kenya og Etiopien, hvor flygtninge strømmede til. Ann Mary Olsen mødte nogle af krisens mange ofre da hun besøgte de danskstøttede mobile køkkener i Mogadishu, der bespiste op mod mennesker hver dag, da krisen var værst. I Kenya og Etiopien mødte Dansk Flygtningehjælps internationale chef desuden repræsentanter for FNs koordinerende organ OCHA, fødevareprogrammet WFP og flygtningehøjkommissariatet UNHCR, der alle er samarbejdspartnere, når det handler om at få nødhjælpen frem. Det kan lykkes, men det kræver rigtigt meget. Penge, selvfølgelig, men også professionel koordinering, så vi sørger for, at der er hjælp de steder, når og hvor der er brug for det. Og så er det utrolig vigtigt, at vi bidrager til, at verden ikke mister interessen, når den værste katastrofe er afværget. Somalia og flygtningelejrene på Afrikas Horn får brug for hjælp mange år fremover, hvis de fordrevne skal have en chance for at klare sig selv igen. Selvom verdens opmærksomhed ikke længere er rettet mod Somalia og ofrene for den humanitære krise på Afrikas Horn, så er Dansk Flygtningehjælp stadig involveret i at formidle adgang til livreddende hjælp. Somalia: Hungersnøden ovre, men stadig krise Ud af Somalias befolkning på 7,5 millioner tvang tørken knap en million på flugt ud af landet, mens yderligere omkring 1,7 millioner blev fordrevet internt. Trods voldsomme kampe i Mogadishu søgte tusinder til hovedstaden i desperation efter vand, mad og beskyttelse. Dansk Flygtningehjælps nødhjælp inkluderede daglige nødhjælpspakker til ca. 300 nyankomne flygtningefamilier, vand og sanitet i uformelle flygtningelejre og daglige måltider fra 16 suppekøkkener. Hungersnøden blev erklæret ovre i februar 2012, men krisen er ikke slut. Cirka hver tredje person i Somalia, omtrent 2,34 millioner mennesker, skønnes fortsat at være ramt af fødevaremangel. Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsindsats fortsætter i Mogadishu og resten af Somalia, men i 2012 vil der være øget fokus på mere langsigtede og bæredygtige løsninger. I 2011 brugte Dansk Flygtningehjælp ca. 260 mio. kroner på hjælp til Afrikas Horn. Kenya: Vært for verdens største flygtningelejr Da tørken var på sit højeste i Somalia ankom i gennemsnit ca nye flygtninge hver dag til verdens største flygtnin- 8 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

9 LEDELSEBERETNING 2011 Her arbejder Dansk Flygtningehjælp DANMARK SERBIEN UKRAINE RUSLAND NORDKAUKASUS MONTENEGRO TUNESIEN LIBYEN KOSOVO GEORGIEN MAKEDONIEN SYRIEN LIBANON IRAK KIRGISISTAN AZERBAIJAN TAJIKISTAN AFGHANISTAN IRAN PAKISTAN INDIEN MYANMAR COLOMBIA GUINEA LIBERIA ELFENBENS- KYSTEN DEN CENTRAL- AFRIKANSKE REPUBLIK SUDAN ETIOPIEN UGANDA KENYA DR CONGO YEMEN SOMALIA SRI LANKA VIETNAM ZIMBABWE DFH/DDG kontor DFH støtte gelejr, Dadaab, i det nordøstlige Kenya på grænsen til Somalia. Antallet af flygtninge i lejren steg i 2011 fra ca til omkring I 2011 har Dansk Flygtningehjælp hjulpet i Dadaab med: > et nyt lejrafsnit > opsætning af omring telte > drikkevand og nødhjælpspakker > skoletelte > hospitaler og skoler > infrastruktur. Etiopien: Nye flygtningelejre Da hungersnøden var værst krydsede ca somaliere dagligt grænsen til Etiopien, hvor det skønnes at i alt omkring flygtede til i To eksisterende flygtningelejre var ikke nok. Derfor samarbejdede Dansk Flygtningehjælp med UNHCR om yderligere tre lejre, nødhjælpspakker og adgang til sanitet og rent vand. Yemen: Hjælp på den Arabiske Halvø Konflikter og tørke får stadigt flere til at krydse Aden Bugten i håbet om hjælp og bedre levevilkår langt fra Afrikas Horn. Langs Yemens kyst samarbejder Dansk Flygtningehjælp med FN om registrering og oplysning. Fleksibilitet er afgørende Indsatsen i Somalia er præget af den krig, der har hærget landet i mere end to årtier. Det betyder, at Dansk Flygtningehjælp konstant er forberedt på at skulle flytte rundt på projekter. I løbet af 2011 måtte nødhjælpsindsatsen indstilles i to regioner: I Galkayo i det centrale Somalia, hvor to medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælps minerydningsafdeling blev kidnappet i slutningen af oktober, og i Hiiran i det sydlige og centrale Somalia efter et forbud fra al-shabaab, der har ført til, at FN og 15 nødhjælpsorganisationer måtte forlade området indtil videre. Til gengæld blev indsatsen i hovedstaden Mogadishu og andre dele af Somalia udvidet. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

10 LEDELSEBERETNING 2011 VESTAFRIKA: Flygtningestrømmen vendte Vestafrika har været præget af borgerkrig og konflikt i mange år, og Dansk Flygtningehjælp arbejder på tværs af regionens grænser i Liberia, Elfenbenskysten og Guinea. 15 års borgerkrig i Liberia skabte store flygtningestrømme til nabolandene Elfenbenskysten og Guinea. Da præsidentvalget i Elfenbenskysten i november 2010 udløste en blodig borgerkrig, blev det årsag til en ny flygtningestrøm, der denne gang gik den modsatte vej mod Liberia. Mange grænselandsbyer i Liberia har taget mod flygtninge fra Elfenbenskysten, men de har i forvejen svært ved at brødføde sig selv. Liberia er et af verdens fattigste lande. 80 pct. af befolkningen lever for under 6 kr. om dagen. Udviklingsarbejdet måtte suppleres med nødhjælp Da flygtningekrisen for alvor tog fart ved årsskiftet havde Dansk Flygtningehjælp allerede udviklingsaktiviteter i gang i mange af de landsbyer, der modtog flygtninge i Nimbadistriktet. Selvom lokalbefolkningen mødte flygtningene fra Elfenbenskysten med støtte og velvilje, var det umuligt for dem at brødføde så mange uden hjælp udefra. De igangværende udviklingsaktiviteter måtte suppleres med en regulær nødhjælpsindsats. Liberia er et land med begrænset infrastruktur og mangel på stort set alle materialer, så det var en stor udfordring at etablere vandforsyning og sanitet, renovere vejstrækninger og bygge broer for at skabe adgang for flygtninge og forsyninger i et land dækket af Millioner på flugt > Mere end en million mennesker blev drevet på flugt under kampene i Elfenbenskysten. > krydsede grænsen til nabolandet Liberia. > blev internt fordrevne i Elfenbenskysten. jungle og uden de mest basale materialer. Da krisen fortsat udviklede sig ankom et nødhjælpsteam til Harper i det sydlige Liberia i marts måned, og i april påbegyndtes opbygningen af flygtningelejren Little Wlebo. Lejren ligger tæt ved grænsen til Elfenbenskysten og har rummet op til flygtninge. Flygtningene fik udleveret byggematerialer, så de selv kunne tage aktivt del i opbygningen af lejren. Dermed sattes fokus på eget ansvar og noget meningsfyldt at tage sig til. Flygtninge hjælper også til som frivillige i lejren bl.a. med modtagelse af nye flygtninge og uddeling af forsyninger. Flygtninge hjælper flygtninge Mange flygtninge har oplevet forfærdelige ting set deres familiemedlemmer blive slået ihjel og deres landsbyer brændt ned. De modtages af nogle af Dansk Flygtningehjælps lokale medarbejdere, der selv har en fortid som flygtninge mennesker som har oplevet lignende tragedier og kan hjælpe dem videre. SYDSUDAN: Større sikkerhed med undervisning om faren ved miner og klyngebomber udviklingsaktiviteter i Liberia > Uddeling af såsæd og redskaber > Uddannelse i effektivt landbrug > Etablering af kollektive landbrugsgrupper, der i fællesskab administrerer støttemidler. Dansk Flygtningehjælps akutte nødhjælpsindsats > Etablering af flygtningelejren Little Wlebo. > Udlevering af basale ting som sæbe, presenninger, tæpper, køkkengrej og lygter. > Etablering af vand og sanitet i en række af Liberias flygtningelejre også lejre, der drives af FN eller andre organisationer. > Etablering af 58 km vejstrækning med broer og dræn. Kort efter at der havde været undervisning om faren ved landminer og klyngebomber for 600 skoleelever på Logamere Primary School i juni 2011 rapporterede rektor, at der var fundet en farlig genstand i skolens affaldsområde. Danish Demining Group (DDG) afmærkede området, som lå tæt på både klasseværelserne og vejen, og ved en nærmere undersøgelse afdækkede DDGs eksperter hundredvis af andre farlige krigsefterladenskaber i området. I alt fjernede DDG 219 farlige genstande inklusive morterer, projektiler, tændsatser og granater fra skolens område. Skolen ligger tæt på Logamere, som er et stort byområde. Derfor sørgede DDG for, at de mange beboere i området også fik undervisning i faren ved miner og klyngebomber. 16-årige Marcos fra byen Ikotos huskede på, hvad han havde lært om faren ved klyngebomber, da han opdagede en lille metal- 10 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

11 LEDELSEBERETNING 2011 DDG har i 2011 sørget for: > Destruktion af stk. ueksploderet ammunition. > Rydning af m2 landareal. > Undervisning af personer om faren ved landminer og klyngebomber, heraf var børn. tingest under et træ i haven hos sin bedstemor. Han afmærkede området med to trækors og gik efter hjælp. Han kontaktede den lokale DDG person og fortalte om sin opdagelse. Det viste sig, at Marcos havde fundet en ueksploderet klyngebombe. Græsset gror højt og hurtigt i denne del af Sudan og de lokale brænder det gamle græs af for at skaffe jord til nye afgrøder. Behovet for at dyrke jorden og skaffe afgrøder både til salg og eget forbrug er stort, men arbejdet i landbruget foregår under risiko for at støde på efterladte miner og ammunition. DDG har desuden støttet arbejdet med sikkerhed for lokalbefolkningen: > personer undervist i konflikthåndtering og opmærksomhed omkring håndvåben. > 18 lokalsamfund introduceret for den lokale ordensmagt med henblik på bedre samarbejde og begrænsning af konflikter. > 2 konfliktløsningskonferencer for 115 deltagere omkring brugsret til landbrugsomåder og løsning af konflikter fra kvægtyveri. > 435 deltagere i sikker håndtering af håndvåben (herunder også deltagere fra hæren). Derfor er undervisningen om faren ved miner og klyngebomber så vigtig og de lokales rapportering af fundne krigsefterladenskaber giver DDG den vigtige information, der skal til for at kunne opspore farlige områder. I de områder af Sydsudan, hvor DDG har fjernet miner og ueksploderet ammunition og gennemført undervisning i 2011,føler befolkningen sig nu mere sikker. 22 pct. færre anser truslen fra landminer og klyngebomber for at være høj. Ryddet land bruges til landbrug og genopbygning af boligområder for tilbagevendte sydsudanere. FAKTA OM SYDSUDAN > Siden Sydsudan blev selvstændig i juli 2011 er mange tidligere fordrevne sydsudanere vendt hjem. > Sydsudan har en befolkning på mere end 10 millioner og et areal på ca km 2. > Hovedparten af befolkningen ernærer sig ved landbrug og kvæghold, noget der i flere områder besværes af et stort omfang af efterladte miner og ammunition. Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, Danish Demining Group (DDG), har arbejdet i Sydsudan siden Dansk Flygtningehjælps nødhjælpspulje Flygtningehjælpens nødhjælpspulje har været til stor nytte også i Med midler fra puljen har det været muligt for Dansk Flygtningehjælp at handle hurtigt i situationer, hvor der var akut behov for en indsats. Støtte bevilget fra Nødhjælpspiljen 2011, tusinde kroner Liberia (flygtninge fra Elfenbenskysten) Flygtninge vestlige Libyen Ethiopien (flygtninge fra Somalia) 250 Pakistan (oversvømmelse i Sind-provinsen) 250 Fødevarebistand til Somalia Støtte til FN-udsendinge (Afrikas Horn) Kenya (flygtninge i Dadaab) Finansiering af nødhjælpsekspert 500 Akut indstas i Syrien I alt Nødhjælpspuljen blev oprettet i 2010 med 4,5 mio. kr. Heraf blev samme år bevilget 4,1 mio. kr. til akutindsatser. Med afslutningen af regnskabet for 2010 blev der tilført yderligere 20,5 mio. kr. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

12 LEDELSEBERETNING 2011 MELLEMØSTEN: Det arabiske forår Tunesien Allerede i februar besluttede Dansk Flygtningehjælp at hjælpe libyske flygtninge og migranter, som krydsede grænsen til Tunesien og har sørget for uddeling af tæpper og køkkenredskaber, startet sociale aktiviteter, informeret flygtningene om basale menneskerettigheder og indhentet oplysninger om overtrædelse af rettigheder. Syrien Flygtningehjælpens arbejde i Syrien omfatter genopbygning og forbedring af skolebyggerier, undervisning og kursusaktiviteter for både flygtninge og lokalbefolkning i væresteder i byerne Damaskus, Homs og Deraa. Libanon Syriske flygtninge, som kommer ind over grænsen i det nordlige Libanon har fået hurtig hjælp fra Dansk Flygtningehjælp, som i samarbejde med UNHCR har uddelt tæpper, køkkenredskaber og madrationer til de mange flygtningefamilier i området. Dansk Flygtningehjælp har i flere år samarbejdet med lokale organisationer om aktiviteter for palæstinensiske og irakiske flygtningegrupper i Libanon. Libyen I Libyen gik Dansk Flygtningehjælp tidligt ind med humanitær bistand i Nafusabjergene i den vestlige del af landet. Med regimets fald blev det muligt at udvide hjælpen også til byområder som Tripoli og Sirte og indsatsen kunne udvides til også at omfatte rydning af miner og ammunition. Danish Demining Group i Sirte Krigen i Libyen har efterladt store mængder af våben og ueksploderet ammunition, der udgør et problem for sikkerheden og stabiliteten i landet. Danish Demining Group (DDG) gik ind i Sirte i oktober 2011 for at gennemføre akut rydning og fjerne ammunition fra offentlige områder, private huse og skoler. I de første få måneder lykkedes det at gøre 50 % af skolerne og 50 af de værst ramte private huse fri og sikre fra ueksploderet ammunition. Efter kun to måneder var mere end farlige genstande fjernet. Kontrol med våben er vigtigt Efterhånden som folk er vendt tilbage opdages flere farlige efterladenskaber fra krigen. Hertil kommer, at en stor del af befolkningen i Libyen og herunder rigtig mange unge mennesker bærer våben. Det er klart, at det er et potentielt problem for stabiliteten i Libyen siger Rasmus Stuhr Jakobsen, leder af DDG. Vores opgave er at få ryddet op efter kampene og hjælpe de nye myndigheder med at sikre kontrol med de store mængder af våben for at beskytte civilbefolkningen. Vi har haft succes med at reducere vold og ulykker fra håndvåben og andet krigsmateriel i et land som Somalia og mange andre steder. Det er det samme vi vil i Libyen. Det er ikke noget, der sker på en eftermiddag, men det kan lade sig gøre, når det sker i tæt samarbejde med myndigheder, andre der bærer våben og ofrene for volden siger Rasmus Stuhr Jakobsen. Håb OM mere Sikkerhed og stabilitet i libyen Danish Demining Group Europa-Kommissionens afdeling for Humanitær Bistand (ECHO) har bevilget 3,7 millioner kr. til indsatsen for at skabe sikkerhed og stabilitet i Libyen ovenpå mere end et halvt års kampe. Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed Danish Demining Group (DDG) arbejder i en række af verdens mest ustabile områder som Somalia, Afghanistan og Irak. DDG er i dag en af verdens største minerydningsorganisationer. 12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

13 LEDELSEBERETNING 2011 ASIEN Stort genopbygningsprojekt i Kirgisistan Dansk Flygtningehjælp har i 2011 bygget huse i det Sydlige Kirgisistan til konfliktramte fordrevne, der under urolighederne i Juni 2010 mistede deres hjem. Genopbygningen, som er finansieret af Den Asiatiske Udviklingsbank, sikrer at de (hovedsageligt) uzbekiske minoriteter, kan få genetableret deres hjem og få lovmæssige ejendomsforhold. Projektet er en opfølgning på Dansk Flygtningehjælps byggeri af 402 små overgangshuse til usbekiske fordrevne i > I alt bliver der bygget huse (i alt m 2 ). > personer bliver tilgodeset ved byggeriet. > Projektets samlede omkostnnger er opgjort til 106 mio. kr. 20 år med Dansk Flygtningehjælps beredskabsliste Den 6. september 2011 kunne Dansk Flygtningehjælps beredskabsliste fejre 20 års jubilæum. I løbet af de 20 år er antallet af beredskabslisteeksperter øget væsentligt og ekspertprofilerne er blevet tilpasset opgaverne. Logistikeksperter er gradvis blevet erstattet af andre ekspertprofiler indenfor beskyttelse, herunder beskyttelse af børn, genopbygning, civil-militær koordinering og koordinering af humanitære indsatser. Antallet af udsendte er steget markant med 2011 som det hidtil travleste år, hvor behovet for hjælp har været stort i Libyen, Elfenbenskysten og på Afrikas Horn. Dansk Flygtningehjælps beredskabsliste blev oprettet i samarbejde med UNCHR i 1991, da der under den første golfkrig viste sig et klart behov for at kunne skaffe eksperthjælp med kort frist til store FN hjælpeoperationer og Flygtningehjælpens eksperter blev de første, som UNHCR benyttede. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

14 LEDELSEBERETNING 2011 INTEGRATION LÆRDANSK Kursister på Ærø går i skole i Odense uden transport På Ærø har kursister i 2011 som et forsøg fulgt en klasse på Lærdansk i Odense. To klasselokaler blev koblet sammen elektronisk i en fælles webkonference, hvor kursister på begge lokationer kunne se både lærer, tavle og klassekammerater. Erfaringerne er positive. Sådan sagde Tania F. fra Tyskland, der afsluttede med prøve i dansk 3 i december 2011: > Det er en smart måde at lære dansk på uden at skulle forlade hjemmet og være ude på lang transport. > Det er sjovt og jeg har mindst samme eller bedre læringsudbytte. > Det kan ikke blive bedre. > Jeg lærer noget i et godt interaktivt samspil med mennesker fra hele verden. I de kommende år vil konceptet blive udbredt til flere enheder i Lærdansk. Det kan give kursister i tyndere befolkede områder mulighed for at følge særligt specialiseret undervisning, der kun udbydes få steder i Danmark. Lærdansk sprogcentre med underafdelinger Integrationsnetkontorer Frivilligrådgivninger Tilgængelige computere og virtuel undervisning Billedet af et klasseværelse i dag er ofte kursister, der sidder med egen eller en af skolens bærbare pc-ere og samarbejder om at hente viden eller træne sprog, men kursister kan også koble sig på undervisning på en anden Lærdansk sprogskole eller hjemmefra fra en PC med webcam. Lærdansk går målrettet efter anvendelse af moderne teknologi og metoder i undervisningen. Det betyder > Intranet som informations- og samarbejdsgrundlag > 3 kursister pr. computer som standard > it-programmer til at understøtte udtale, lytte-forståelse og indlæring af basale sproglige færdigheder > digitale multimedieløsninger i undervisning, brug af skype og optagelse af billeder og lyd fra arbejdspladser > interaktive tavler med inddragelse af tekst-, lyd og billedfiler, internet og dvd > web-konferencer > facebook og > mobiltelefonen ind i undervisningen. Netdansk Netdansk er en fleksibel, virtuel, lærerstøttet onlineskole. Netdansk tilbyder alle moduler både som mix (klasseundervisning med Netdansk som supplement) og som ren onlineundervisning. Det betyder, at kursister med jobs, der kræver rejseaktivitet, eller kursister på barsel ikke behøver afbryde deres danskuddannelse. Hver uge tilbydes nye opgaver organiseret i temapakker med fokus på aktuelle hverdagsemner. Alle opgaver rettes individuelt, men lærerne har også udviklet selvkorrigerende opgaver til hvert modul. Lærdansk Erhverv Danskuddannelse er et gratis danskundervisningstilbud de første tre år, man er i Danmark. Udlændinge, der ikke er omfattet af kommunale integrationsprogrammer, opdager ofte for sent, at deres danskuddannelsesret er udløbet. Lærdanskskolerne informerer derfor virksomheder og uddannelsesinstitutioner om den tidsbegrænsede danskuddannelsesret og har indgået aftaler med virksomheder, sygehuse, regioner, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Lærdansk Living Lærdansk Living er et målrettet modtageprogram for udenlandske ansatte og deres familier. Udover læren om det danske samfund giver Lærdansk Living viden og information om bopælskommunen, relevante fritidsaktiviteter m.m. 14 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

15 LEDELSEBERETNING 2011 INTEGRATIONSNET Bofællesskaber letter integrationen Integrationsnet oprettede i efteråret 2010 de første bofællesskaber for uledsagede flygtninge i en overbevisning om, at tryghed og samvær med ligesindede unge i personlige omgivelser er et godt udgangspunkt for den vigtige integrationsproces, som de unge skal igennem. Udover at dække den unges basale behov i en bolig, skal nærheden til andre unge med lignende baggrund modvirke isolation og ensomhed og give mulighed for socialt samvær og fællesskab. De unge skal opleve stedet som et hjem. Antallet af unge uledsagede flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, er stigende. Det er en hård overgang for de unge at flytte direkte fra asylcenteret ud i egen bolig. Mange har oplevet krigshandlinger direkte eller indirekte og tab af familie. Ofte har oplevelserne været traumatiserende og de unge risikerer at blive meget ensomme og komme til at lide af tristhed og modløshed. Der bor typisk mellem tre og fem unge i hvert bofællesskab. Pædagogiske medarbejdere med samme kulturelle og sproglige baggrund som de unge er tilknyttet bofællesskabet og er til stede fra de unge kommer hjem fra skole omkring kl. 14 til ca. kl. 21. Der er også tilknyttet terapeuter, der hjælper de unge med at håndtere problematikker omkring eksilproblematikken og reaktioner som søvnbesvær, angst og lignende. Fællesskab og hverdagsliv En undersøgelse af trivslen blandt uledsagede unge flygtninge i bofællesskaber og egen bolig, gennemført af Integrationsnet i 2011, viser, at det har stor betydning for de unge at bo sammen med andre unge. På asylcentret var jeg ved at knække, og da jeg flyttede for mig selv i min egen lejlighed, fik jeg det også skidt. Jeg var meget alene, jeg kunne ikke sove om natten, så derfor begyndte jeg at komme her i huset - og nu bor jeg her. Det er ikke godt for mig at være alene jeg får alt for mange tanker. Tanker om min familie. Jeg har ikke lyst til at tale om dem. (18-årig). Dagligdagen er ok. Jeg kan godt lide at bo her. På asylcentret var der stort psykisk pres og en uvis skæbne (..). Jeg havde det dårligt, fordi jeg ikke kunne tænke på andet, og så lavede jeg ballade. Men nu ved jeg, at jeg skal være i Danmark, og det fungerer godt at bo i hus med andre. (17-årig) Foto: Horsens Folkeblad Arbejdsmarkedsindsatser Integrationsnet hjælper flygtninge og indvandrere, der har behov for kompetenceafklaring, opkvalificering, vejledning og arbejdsprøvning for at komme i gang med job eller uddannelse. Fra er der sket et fald i antallet af kursister i beskæftigelsesrettede forløb, men blandt kursisterne har der har været en større tilgang af arbejdsmarkedsparate kursister. Psykosociale indsatser En psykosocial indsats i Integrationsnet kan bestå af en eller flere af følgende elementer: afklarende samtaler, støttepersoner i hjemmet og musikterapi / behandling. Alle indsatser bliver skræddersyet til den enkelte persons eller families behov. Fra 2010 til 2011 er antallet af anvendte timer næsten fordoblet fra til og antallet af flygtninge/indvandrere, der har fået gavn af indsatsen er steget med 28% - fra 217 til 278. Ifølge personalet har de unge det bedst, hvis dagene forløber uden større afvigelser. Når de unge selv skal svare på, hvad der gør dem glade, er det hverdagens indhold generelt, der tæller med skolegang, samvær med venner og fritidsaktiviteter, osv. Ifølge en lærer ser det ud til, at unge fra bofællesskaber har et større og bredere fællesskab og netværk end unge i egen bolig og de omtaler deres personale i bofællesskaberne positivt og som en vigtig støtte. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

16 LEDELSEBERETNING 2011 FRIVILLIGARBEJDE Integrationspris til DFH-projekt Social- og Integrationsministeriets Integrationspris 2011 gik til en mikrovirksomhed etableret af Mind Your Own Business. Shop N Wash Den 31. oktober 2011 vandt Shop N Wash Integrationsprisen som resultat af et samarbejde mellem Flygtningehjælpens projekt Mind Your Own Business og Ungdomsfabrikken i Vejle. 12 drenge udviklede deres egen virksomhed, Shop N Wash. Drengene indgik partnerskaber med udvalgte supermarkeder, hvor de vaskede kundernes biler. Bilvasken var gratis for kunderne, og drengene fik betaling gennem det enkelte supermarked via det indgåede partnerskab, hvori der lå en fast pris for hver nyvasket bil. Fordele for begge parter Fordelen for supermarkedet var flere glade og tilfredse kunder. For drengene var det indtjening og positiv omtale i lokalområdet. Maria Kavita Nielsen er projektleder i Mind Your Own Business. Udover integrationsprisen kan hun også glæde sig over gode resultater i en status over de hidtidige projekter. De drenge, der har deltaget i projekterne, giver udtryk for, at det har gjort en stor forskel for dem: Det var et rigtig godt forløb, som sørgede for, at jeg kunne tage større ansvar og udvikle mine kompetencer meget hurtigt De er mere engagerede i deres skolegang og har fået troen på, at de vil få et godt arbejde i fremtiden. Mine lærere på skolen siger også, at der er sket en stor forandring med mig. Og de er meget glade/overraskede over, at jeg i min alder kan arbejde så hårdt med opbygning af en virksomhed. Mit ordforråd er også blevet langt bedre end det var. Foto: Shop N Wash Mind Your Own Business Mind Your Own Business er et udviklingsprojekt støttet af Trygfonden. Siden juni 2010 er der etableret i alt otte mikrovirksomheder via projektet. Målgruppen er etniske minoritetsdrenge i aldersgruppen år. Der fokuseres i høj grad på en forebyggende indsats. En af de store udfordringer for denne gruppe er, at de udsættes for fristelser fra det kriminelle miljø og andre destruktive sociale relationer. Drengene har brug for at blive taget seriøst og få et ansvar og for at udvikle og bruge deres faglige og sociale kompetencer. Som alle andre i den aldersgruppe ønsker de blot et normalt ungdomsliv med skoletilbud, fritidstilbud og sunde interesser i fællesskab med vennerne. Udvælgelsen af drenge til projektet sker i samarbejde med kommunale klubber, væresteder, foreninger m.v. 16 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

17 LEDELSEBERETNING 2011 FRIVILLIGNET Det frivillige arbejde har fået sit eget navn: Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp En vigtig indsats har handlet om rekruttering af frivillige med etnisk minoritetsbaggrund. Det er lykkedes med en positiv udvikling, så andelen af frivillige med etnisk minoritetsbaggrund i 2011 er kommet op på 10,7 pct. mod 9,1 pct. ved udgangen af Indsatser i forhold til særligt udsatte flygtninge, der blev sat i gang i 2010, er fortsat i Det drejer sig om unge uledsagede flygtninge, kvoteflygtninge og ældre. Sideløbende er andre aktiviteter, der længe har været fast forankret i frivilligarbejdet, videreført. Frivillignet har i 2011 haft kontakt med personer med etnisk minoritetsbaggrund en stigning på 12 pct. i forhold til Det betyder, at samme niveau nu er nået med en bevilling på 11 mio. kr., som da bevillingen var på 16 mio. kr., en effektivisering af indsatsen, som især skyldes de frivillige koordinatorer og regionskonsulenternes støtte til grupperne. Samtidig er det lykkedes at forbedre budgetgrundlaget ved indgåelse af kontrakter om støtte med en række kommuner. Antallet af frivillige og frivilliggrupper Med udgangen af 2011 havde Dansk Flygtningehjælp registreret som frivillige - heraf 126 frivillige rådgivere - frivilligt integrationsarbejde i 80 kommuner. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

18 LEDELSEBERETNING 2011 ASYLRÅDGIVNING En stor del af Flygtningehjælpens rådgivning i 2011 handlede om Dublin-udsendelser til lande som Italien, Ungarn, Polen, Malta og Rumænien. Disse lande har alvorlige problemer med at sikre adgangen til en forsvarlig asylprocedure og modtageforholdene for asylansøgere og flygtninge er sådan, at særligt sårbare familier og enkeltpersoner ikke kan klare sig. Flygtningehjælpen har derfor påklaget afgørelser, hvor asylansøgere skulle tilbage til et af disse lande, men fik i 2011 ikke medhold af Justitsministeriet. Tilbagesendelser til Grækenland har været indstillet i hele Efter en dom fra Den europæiske menneskerettigheds Domstol i januar 2011 har asylansøgere indrejst via Grækenland fået deres ansøgning behandlet i Danmark. Dublinforordningen Dublinforordningen betyder, at asylansøgere som udgangspunkt skal have deres sag behandlet i det første EU-land, de ankommer til. Udsendelser efter Dublinforordningen I december 2011 faldt der dom i en sag ved EU-domstolen. Dommen slog fast, at trods Dublinforordningen må medlemsstaterne ikke sende en asylansøger tilbage til et andet europæisk land, når de ikke kan være uvidende om, at der er så alvorlige mangler i dette lands asylsystem, at der er grund til at tro, at det kan udgøre en menneskerettighedskrænkelse. Dommen er en blandt en række af internationale domme, der fastslår, at ansvaret for overholdelsen af internationale menneskerettighedskonventioner ikke kan eksporteres. Dansk Flygtningehjælp rådgiver asylansøgere i alle faser af asylsagsbehandlingen Rådgivningen skal bidrage til, at asylansøgernes rettigheder beskyttes og at asylansøgerne på alle tidspunkter af deres ophold har et realistisk billede af deres situation, herunder om de kan blive i Danmark. Asylansøgere kan få rådgivning både via , telefon, personlig henvendelse på hovedkontoret og ved asyljuristers besøg på asylcentrene. I 2011 har Dansk Flygtningehjælp som noget nyt kunnet tilbyde tele-rådgivning via webcam på foreløbig to asylcentre. Denne mulighed forventes udvidet til flere af landets asylcentre i I 2011 rådgav Dansk Flygtningehjælp i alt asylansøgere, både nyindrejste og afviste asylansøgere. 18 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

19 LEDELSEBERETNING 2011 REPATRIERING I 2011 vendte 613 personer tilbage til deres hjemland med støtte efter repatrieringsloven - mod 370 personer i Forbedrede støttemuligheder fra 2010 og en målrettet information herom har bidraget væsentligt til stigningen i antallet af repatrierede. Ældre vil hjem. Mange ældre savner hjemlandet, familie, sprog og kultur. De er bange for at dø i Danmark og bange for at havne på plejehjem i Danmark. Også tanken om et andet klima tæller: Der er varmere og det vil være godt for mit helbred. Med sikkerhed for en basal økonomi i hjemlandet, bliver muligheden for at vende tilbage realistisk. Ca. 70 pct. af de hjemvendte fik bevilget enten alders- eller helbredsbetinget reintegrationsbistand i forbindelse med udrejsen eller kunne medtage førtidspension eller folkepension i henhold til social konvention mellem Danmark og hjemlandet. Jeg vil hjem og dø høres ofte som årsag til ønsket om at vende hjem. Repatrieringsrådgivning Flygtningehjælpen rådgav i 2011 ved individuel personlig rådgivning i 717 nye sager, og besvarede henvendelser fra flygtninge og indvandrere om repatriering via telefon, internet eller spontant fremmøde. > 261 af de hjemvendte var flygtninge, 352 var indvandrere. Det er første år, hvor der er registreret flere hjemvendte indvandrere end flygtninge. > 533 af de hjemvendte var voksne, 80 var børn under 18 år. > 425 personer fik reintegrationsbistand, førtids- eller folkepension. > 86 personer var i en form for beskæftigelse eller under uddannelse i perioden frem mod tilbagerejsen. > Bosniere er langt den største gruppe, der er vendt hjem var året, hvor bosnier nummer 2000 vendte hjem (siden 1994). Au Pair Support Siden 2010 har Flygtningehjælpen via Au pair Support tilbudt rådgivning til au pairer og værtsfamilier. > personer kontaktede Au pair Support i 2011 for at få råd og vejledning. > Godt 60 % af henvendelserne til Au pair Support er fra au pairer eller personer, der henvender sig på vegne af au pairer. > Henvendelserne fra au pairer drejer sig ofte om problemer i forhold til værtsfamilien, mens henvendelserne fra værtsfamilier primært drejer sig om reglerne for au pair ordningen. Sundhedsklinik I august 2011 åbnede sundhedsklinikken for personer, der er afskåret fra at benytte det offentlige sundhedssystem, fordi de ikke har en opholdstilladelse i Danmark. Det skete i et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, Lægeforeningen og Røde Kors. Røde Kors er ansvarlig for den daglige drift af klinikken, der holder åbent to aftener om ugen. Klinikken er bemandet med frivillige læger, sygeplejersker, jordemødre, psykologer, mv. Hvis patienter i klinikken har brug for juridisk rådgivning i relation til den danske udlændingelovgivning, henvises de til Dansk Flygtningehjælp. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

20 LEDELSEBERETNING 2011 VIDENRESSOURCER Dansk Flygtningehjælp løser opgaver på en lang række indsatsområder. Opgaverne er mangeartede og kræver derfor stor bredde i den faglige kapacitet men samtidig specifikke kvalifikationer i forhold til de enkelte aktivitetsområder. som indkomstskabelse og træning, til langsigtede indsatser, som genopbygning og styrkelse af myndigheders og lokalsamfunds kapacitet til at sikre flygtninges og fordrevnes rettigheder. Der arbejdes løbende på at styrke og udvikle kompetencerne indenfor både det nationale og internationale arbejde og der lægges vægt på at sikre vidensdeling og vidensforankring. Dansk Flygtningehjælps værdier indgår som integreret element i udvikling og kvalificering af arbejdet. Dansk Flygtningehjælp er som hovedregel direkte til stede med egne medarbejdere i både hjemlandet og eksilet i nærområdet, så mulighederne for varige løsninger på kort eller længere sigt kan optimeres og der kan arbejdes direkte med opbygning af lokal kapacitet med inddragelse af målgruppen, lokalsamfundet og myndigheder. Internationalt fortaler og netværksarbejde Dansk Flygtningehjælp er qua sine kompetencer repræsenteret med bestyrelsesposter i flere internationale organisationer. Det drejer sig om > International Council of Voluntary Agencies (ICVA), etableret i Dansk Flygtningehjælp har siddet i bestyrelsen siden 2000 og i flere perioder tidligere. > European Council on Refugees and Exiles (ECRE), etableret i 1974 med Dansk Flygtningehjælp som medinitiativtager. Dansk Flygtningehjælp har siddet i bestyrelsen siden 2004 og Dansk Flygtningehjælps generalsekretær har haft formandsposten siden Internationalt projektarbejde Dansk Flygtningehjælps kernekompetence er effektive indsatser til beskyttelse af flygtninge og fordrevnes rettigheder med sigte på varige løsninger i nærområdet. Arbejdet spænder fra nødhjælp, som uddeling af basale livsfornødenheder og sikring af midlertidigt husly, over mere langvarige indsatser, Dansk Flygtningehjælp arbejder ofte tæt sammen med FN, især UNHCR, som Flygtningehjælpen har en strategisk samarbejdsaftale med. Dansk Flygtningehjælp deltager i den internationale metodeudvikling for humanitære indsatser gennem deltagelse i seks globale cluster working groups under FNs humanitære reformproces: Protection, Food Security, Early recovery, Emergency Shelter, Non Food Items, Camp Coordination og Camp Management. Dansk Flygtningehjælps kvalitetsramme for internationalt projektarbejde er samlet i en programhåndbog og en driftshåndbog, som vedligeholdes løbende. Et væsentligt instrument til kvalitetssikring er at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed accountability overfor både modtagere og givere. På findes en Accountability Improvement Plan med oversigt over de igangværende kvalitetsudviklingsaktiviteter i det internationale projektarbejde. 20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011

21 LEDELSEBERETNING 2011 Udviklingsaktiviteter i 2011: > Udvikling af overordnet strategisk ramme for styrkelse af medarbejderudvikling og -administration i Flygtningehjælpens internationale projektarbejde (3-årigt projekt). > Fortsat erfaringsopsamling og udvikling af redskaber til at styrke Flygtningehjælpens kapacitet til at håndtere fordrivelsesrelaterede humanitære behov i byområder. > Koncept og ramme for etablering af en global mikrokreditfond i Dansk Flygtningehjælp (fortsat). > Fortsat udvikling af et styrket humanitært akutberedskab. > Erfaringsopsamling og udvikling af retningslinier for arbejde med børn og unge, som er berørt af konflikt. > Udvikling af global database med det formål at udarbejde et humanitært regnskab. > International Mine Action Standards (Review Board), etableret i DDG blev medlem af bestyrelsen i > Expert Reference Group for FNs Coordinating Action on Small Arms (CASA). DDG er repræsenteret som ekspert. > Advisory Board of Geneva International Centre for Humanitarian Demining (GICHD). Udviklingsaktiviteter 2011: > Videreudvikling af arbejdet med sikkerhed. De udviklede sikkerhedskurser udbydes også internationalt. > Tættere koordinering og samarbejde med relevante FN institutioner, særligt UNMAS (United Nations Mine Action Service), som giver øget indflydelse på den internationale dagsorden for minerydning og mulighed for at rejse kritiske forhold i konkrete lande over for FN. Beredskabslisten Formålet med Dansk Flygtningehjælps Beredskabsliste er at støtte og styrke FN s mulighed for at skaffe hurtig og effektiv hjælp ved akutte kriser. Beredskabslisten har 350 eksperter tilknyttet med viden indenfor de humanitære arbejdsområder: Nødhjælps- og lejrledelse, beskyttelse (herunder særligt beskyttelse af børn), logistik, genopbygning, vand og sanitet, informationsledelse og humanitær koordination. Modtagerne af Dansk Flygtningehjælps eksperter er først og fremmest UNHCR, UNICEF, OCHA og WFP. Eksperterne udsendes typisk i 3-6 måneder. Udviklingsaktiviteter i 2011: > Udvikling og opbygning af procedurer og særlig liste for FN-udsendelser. > Udvikling af nyt rekrutterings- og databasesystem, Talentlink. > Videreudvikling og gennemførelse af kursus i koordinering af humanitære indsatser (cluster coordination). Asylret Dansk Flygtningehjælp har særlige kompetencer inden for danske og internationale regler om flygtningebeskyttelse og viden om menneskerettighedsforholdene i flygtningeproducerende lande. En helt central opgave er at yde uafhængig, seriøs og professionel rådgivning til asylansøgere i Danmark. Dansk Flygtningehjælp deltager desuden i proceduren for åbenbart grundløse sager. Asylansøgere interviewes og asylansøgninger vurderes i forhold til, om de er åbenbart grundløse/udsigtsløse. Udviklingsaktiviteter i 2011: > Nyt initiativ med telerådgivning via webcam, der bidrager til effektivisering ved at spare tid og penge til transport til og fra centrene og forbedrer mulighederne for at tilbyde tolkede rådgivninger til små sproggrupper. Minerydning og Armed Violence Reduction Danish Demining Group (DDG)s særlige kvalifikationer er at fjerne miner og efterladt ammunition, styrke sikkerheden omkring håndvåben samt forbedre konfliktløsning og samarbejdet mellem politi og lokalsamfund. Dette skal medvirke til at forbedre sikkerheden og skabe muligheder for udvikling i områder, der har været ramt af væbnet konflikt. Opgaver prioriteres ud fra den information, som lokalsamfundene fremskaffer. DDG deltager i det internationale samarbejde om kvalitetsudvikling inden for humanitær minerydning m.v. gennem medlemskaber af Genbosætning og repatriering Repatriering (frivillig tilbagevenden) er et særligt kompetenceområde, hvor Dansk Flygtningehjælp løbende har udviklet viden om rådgivning og støtte til udlændinge, der overvejer tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningehjælpen vejleder og informerer kommunale sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere og gennemfører repatrieringsrettede projekter. Udviklingsaktiviteter i 2011: > Udviklingsprojekt om afklaringsforløb i hjemlandet for traumatiserede flygtninge (påbegyndt i 2010). > Udviklingsprojekt om information til ældre flygtninge og indvandrere om rådgivning og støtte i forbindelse med repatriering (påbegyndt i 2010). DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT

22 LEDELSEBERETNING 2011 Behandling og social støtte til flygtninge med traumer (rehabilitering) Center for Udsatte Flygtninge er et videnscenter under Dansk Flygtningehjælp, som har særlig kundskab om behandling og social støtte til flygtninge med traumer (rehabilitering) Centret formidler viden til fagpersoner, der har med udsatte flygtninge at gøre, gennemfører kurser, rådgiver og udvikler metoder i arbejdet med udsatte flygtninge for at fremme rammerne for det gode integrationsarbejde. Udviklingsaktiviteter i 2011: > Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. > Børn af krig og fred. Flygtningebørn i folkeskolen. Metodehæfte til skoler om arbejdet med flygtningebørn. > Midtvejsevaluering af metodeudviklingsprojektet Mind- Spring. Sprogundervisning Lærdansk udbyder danskundervisning for flygtninge, indvandrere og andre udlændinge. Undervisningen tilbydes fleksibelt som både dag- og aftenundervisning og derudover er der mulighed for at følge undervisning over internettet (Netdansk). Udviklingsaktiviteter i 2011 > Pilotprojekt på Lærdansk Odense på kvalitetsområdet med henblik på HAP-certificering. Resultaterne er sendt til vurdering i HAP-sekretariatet i Geneve. > Implementering af periodiske undervisningsevalueringer i klasserne. Der samles op på klasseniveau, skoleniveau og landsniveau. Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde Integrationsopgaver for kommuner kombineres med indsatser fra Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde. Med kurser, individuel vejledning og rådgivning til frivillige støttes og styrkes frivilligarbejdet i forhold til mødet med målgruppen og organisering af arbejdet. Udviklingsaktiviteter i 2011: > Systematisering af frivilligkonsulentindsatsen. > Udvikling af frivilligkoordinatorrollen. Flygtningehjælpens Tolkeservice Tolkeservice formidler tolkning og skriftlige oversættelser til og fra over 60 forskellige sprog. Integrationsarbejde Integrationsarbejdets særlige faglige kvalifikationer omfatter erhvervs- og arbejdsevneafklaring, rehabilitering af traumatiserede, psykosocial afklaring, støttekontaktarbejde og musikterapeutisk behandling, modtagelse af kvoteflygtninge og integration af unge uledsagede flygtninge. Udviklingsaktiviteter i 2011: > Udvikling af basishåndbog til medarbejderne i Integrationsnet. > To faglige netværksdage med networking, vidensdeling og faglige kurser. > To dages træning i narrative metoder Der lægges vægt på høj leveringssikkerhed og at tolkerollen udføres korrekt. I kvalitetskravene til tolke indgår viden om bl.a. tolkens rolle i samtalen, tolketeknik, neutralitet og tavshedspligt. Tilknyttede tolke tilbydes løbende tolkefaglige kurser og supervision. Udviklingsaktiviteter i 2011: > Gennemførelse af et pilotprojekt om videotelefonitolkning i samarbejde med Københavns Kommunes Jobcenter Musvågevej. 22 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP ÅRSRAPPORT 2011