Forord Indledning Emne Gruppens motivation Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Varme hænder...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 6. Indledning... 6. Emne... 6. Gruppens motivation... 6. Problemfelt... 7. Problemformulering... 8. Begrebsafklaring... 8. Varme hænder..."

Transkript

1

2 Abstract This study contains an analysis of welfare technology through a case taking place at the care center Præsthøjgården in Horsens. We collected our empirical data through interviews with the area director and the assistant area director. Furthermore the group made a participant observation to investigate how the care assistant and the elder interact with each other. Likewise the group was interested in the functions of the washing cabin (Viami NS5000). The group made use of theory about deontology and utilitarianism and the theorist Immanuel Kant to substantiate our analysis. At the end of the study the group will give an assessment of Viami NS5000, where we will focus on the pros and cons and the future prospect of the welfare technology. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 6 Indledning... 6 Emne... 6 Gruppens motivation... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering... 8 Begrebsafklaring... 8 Velfærdsteknologi... 8 Hvad vil det sige at være ældre... 8 Vaskekabine... 8 Pleje og omsorg... 9 Varme hænder... 9 Plejecenter eller daghjem... 9 Afgrænsning... 9 Semesterbinding STS TSA Baggrundsafsnit Forskellige velfærdsteknologier Robotsæl Giraffen Vaskekabinen Vores valg Overvejelser omkring målgruppe Metodeafsnit

4 Kvalitativ metode Det semistrukturerede interview Interview Interviewforløbet Før interviewet Under interview Efter interview Observation Observation som metode Vigtige overvejelser inden brug af kvalitativ observation Refleksioner ift. Observation Case Hvad er en case? Hvorfor en case? Vores case - Præsthøjgården Badeproces Vaskekabine Brusebad på båre (traditionel vask) Oplevelsen af vaskekabinen Deltagende observation Teori Robotetik Godt og bør Nytteetik (Utilitarisme) Pligtetik (Deontologi) Immanuel Kant Hvad er et godt liv for den ældre

5 Velfærdsteknologi Velfærd og politik Vaskekabinen Analyse Bearbejdelse af semistrukturerede interview Frihed Værdighed og respekt Tekniske aspekt Samlet vurdering af vaskekabinen Fordele og ulemper ved vaskekabinen Fremtidsudsigter for vaskekabinen Har de ældre et reelt valg? Robotbegrebet, er vaskekabinen reelt set en robot? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Forelæsning Rapporter Websites

6 Forord Først og fremmest vil vi gerne takke hele Præsthøjgården plejecenter i Horsens, for at tage imod os med åbne arme. En særlig tak skal lyde til områdeleder Lene Offersen og assisterende områdeleder Connie Nielsen. Derudover vil vi gerne takke RUC s biludlejning, for transport til Horsens. Indledning Er du klar til en fremtid med velfærdsteknologi? Allerede nu er mulighederne mange, og de ældre bliver tilbudt flere og flere velfærdsteknologier til, at støtte dem i deres hverdag. Hvor går din grænse, og hvor meget kan vi byde de ældre? Sådan som vores samfund ser ud nu, er teknologien i en rivende udvikling, det kan ikke længere undgås, at komme i kontakt med den. Det er vigtigt at fokusere på, at den personlige kontakt mellem plejepersonalet og den ældre ikke forsvinder. Velfærdsteknologier er derfor et stort diskussionsemne, da det rammer et følsomt område, der bygger meget på værdier, følelser og holdninger. Der opstår i den forbindelse en række etiske overvejelser, der skal tages højde for, når det skal vurderes om, det er værdigt for de ældre og plejepersonalet, at implementere velfærdsteknologi. Hvornår kan man tillade sig, at kalde det velfærdsteknologi? Er det f.eks. okay at indføre det pga. økonomiske årsager? Eller udelukkende på grundlag af plejepersonalets ergonomiske forhold? Det er vigtigt at fokusere på, at de ældre ikke bliver behandlet som objekter, der bare skal hurtigt ind og hurtigt ud. I vores projekt har vi valgt, at tage udgangspunkt i casen Præsthøjgården plejecenter i Horsens. Her fokuserer gruppen på deres vaskekabine, som er den velfærdsteknologi de har valgt at indføre, som de eneste i Danmark. Vælger vi egentlig velfærdsteknologi, for at tilgodese de ældre? Gruppen vil undersøge dette gennem kvalitative metoder, såsom interview og observation, og til slut komme med en samlet vurdering af vaskekabinen, som velfærdsteknologi. Emne I dette semesterprojekt har vi valgt, at arbejde med velfærdsteknologi i ældreplejen. Gruppens motivation Motivationen for at undersøge og skrive om ældreplejen og velfærdsteknologi udspringer af, hvordan vi gerne selv vil behandles, når dagen kommer, hvor vi måske ikke kan klare os selv mere. På det tidspunkt hvor vi skal have hjælp til de mest intime ting, som f.eks. daglig hygiejne. I dag er det 6

7 kommet på mode, at diskutere velfærdsteknologi i ældreplejen. Spørgsmålet er om teknologien altid, er den rette løsning, eller om den indbringer en række konsekvenser for de ældre? I den forbindelse er der en række etiske dilemmaer, der skal overvejes. Er det f.eks. værdigt at overlade arbejdet til en robot, hvor den ældre måske kan føle mangel på social kontakt. Desuden synes vi, i gruppen, også at det er et emne der kan være svært for de ældre, der sidder i situationen, da de ikke har mulighed for at komme ud og demonstrere, og derigennem udtrykke deres følelser og holdninger. Yngre mennesker skal derfor tænke på de ældre og hjælpe dem til, at få de bedst mulige vilkår. De forskellige velfærdsteknologier der findes i ældreplejen er for, at hjælpe de ældre, men hvor meget teknologi skal man byde de ældre? Skal man kaste dem igennem en badeproces, som var det en vaskehal? Det er nogle af de etiske problemstillinger, som vi synes kunne være spændende, at se på for, at de ældre stadig kan bevare plejen, samt velfærden i deres dagligdag. Problemfelt Samfundet udvikler sig hele tiden, og sundhedsøkonom og professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet vurderer, at der om 10 år vil være 30 % flere ældre over 80 år, end der er i dag. I den forbindelse nævner Kjeld Møller Pedersen, at den fremtidige nulvækst, i offentlige udgifter ikke vil hænge sammen med udviklingen. Derfor kan man forestille sig, at der vil mangle plejepersonale og ressourcer i fremtiden og derfor fokuserer man på bl.a. velfærdsteknologi (fyens.dk 2013). Regeringen satser i dag på velfærdsteknologi, og begrebet er blevet fast inventar på dagsordenen i folketinget, når pleje og omsorg af ældre debatteres. Flere teknologiske løsninger så som vasketoilet og vaskekabine, skal effektivisere for, at spare penge i statskassen. En ting er, at man vil spare penge og effektivisere, men en anden ting er, at gå på kompromis med de ældres velfærd og velbefindende. Politikerne vil derfor gerne finde nogle teknologiske løsninger for, at effektivisere ældreplejen, der skal ikke kun fokuseres på det økonomiske aspekt, men også på de etiske spørgsmål der opstår undervejs, når velfærdsteknologier tages i brug. Der skal sørges for, at den menneskelige kontakt ikke forsvinder, da det kan have negative konsekvenser for den ældre. Ved hjælp af empiriske undersøgelser, er det en mulighed at undersøge, hvad de ældre og plejepersonalets holdninger, samt erfaringer er til velfærdsteknologi i ældreplejen. Vi vil derfor i gruppen give et bud på, hvad velfærdsteknologi betyder for den ældre og plejepersonalet i vores samfund. 7

8 Dertil indgår hvilke etiske dilemmaer, der vil opstå mellem den ældre og plejepersonalet og hvad man kan gøre for, at løse problemerne der kan opstå med nye velfærdsteknologier. Endvidere vil gruppen undersøge hvilke situationer i plejecentret Horsens, den ældre kan risikere at blive udsat for, som f.eks. vaskekabinen. Dette vil blive undersøgt via en gennemgang af vaskekabinen, samt et interview med assisterende områdeleder Connie Nielsen og områdeleder Lene Offersen. Problemformulering Hvilke etiske problemstillinger opstår der for plejepersonalet og den ældre ved indføring af velfærdsteknologi, og fra hvilket perspektiv kan man se forbedringer og fra hvilket perspektiv kan man ikke? Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi afklare de centrale begreber, der er gjort brug af igennem hele rapporten. Velfærdsteknologi I forhold til vores emne har vi valgt, at fokusere på velfærdsteknologien indenfor ældreplejen, idet vi har vaskekabinen som vores fokus. Velfærdsteknologi er en fællesbetegnelse for teknologier og intelligente kommunikationsløsninger, der skal hjælpe borgeren med særlige behov. F.eks. kan velfærdsteknologi bruges i sammenhæng med pleje/omsorg, hjælp til daglige gøremål (f.eks. vaskekabinen), behandling, genoptræning osv. Velfærdsteknologiens formål er, at hjælpe borgeren med at blive mere selvstændig, og hjælpe borgeren med at tage hånd om genoptræning, krop og psyke, og derfor strækker velfærdsteknologien sig over flere sektorer så som social, undervisnings- og uddannelsessektoren (IDA 2012: 32). Hvad vil det sige at være ældre Når vi anvender begrebet ældre, dækker dette over ældre personer, der har en form for nedsat fysisk funktion, der gør at de ikke er i stand til, at bade på traditionel vis med håndbruser. Vaskekabine Vaskekabinen er en velfærdsteknologi, der har til formål at vaske ældre mennesker. Nogle af de områder vaskekabinen tager hensyn til, er bl.a. ergonomiske forhold som f.eks. en bedre arbejdsstilling for plejepersonalet, i form af mindre løft. I rapporten vil vi komme med en mere detaljeret forklaring på vaskekabinen og dens funktioner. 8

9 Pleje og omsorg Pleje og omsorg indebærer de daglige rutiner, de ældre ikke selv kan magte, og behøver hjælp til. Herunder daglig hygiejne, rengøring og idet hele taget nærvær og tryghedsfølelse. Varme hænder Når der i rapporten bliver nævnt begrebet varme hænder hentydes der mest til det sociale aspekt i form af, at gruppen fokuserer på social kontakt, gennem samtaler mellem den ældre og plejepersonalet. Plejecenter eller daghjem Præsthøjgården i Horsens består af et plejecenter, samt et daghjem. Selve vaskekabinen er placeret i daghjemmet. Afgrænsning Der vil i dette semesterprojekt ikke blive lagt særlig stor fokus på økonomien vedrørende den valgte velfærdsteknologi. Årsagen til dette er, at hovedpointen med undersøgelsen af velfærdsteknologien, ikke er for at lave en cost-benefit analyse, men i stedet for, at komme med en beskrivelse af teknologien samt de etiske aspekter. I rapporten bliver der derfor ikke indhentet budget og lignede i forbindelse med velfærdsteknologien. Der vil i stedet lægges vægt på, at skaffe informationer vedrørende etiske problemstillinger og aspekter, samt forbedringer af vaskekabinen. Der vil desuden heller ikke blive redegjort for de politiske sammenhænge vedrørende den valgte velfærdsteknologi, da det ikke er projektets omdrejningspunkt. Dog indeholder rapporten et lille afsnit omkring området, for at give et billede af emnets aktualitet. Årsagen til både det økonomiske samt det politiske aspekt er fravalgt, er grundet den begrænsede tidsramme som semesterprojektet frembringer. Det skal for god ordens skyld nævnes, at gruppen var fokuseret på det politiske i starten, men vi ændrede løbende vinklen til arbejdsforhold og etik i forhold til vaskekabinen. Derfor har vi valgt at fokusere på vores viden, fra den case vi har fra plejecentret i Horsens. Gruppen har valgt at fokusere på vaskekabinens funktioner, altså den brugerflade plejepersonalet arbejder ved. Teknikkens indre mekanismer vil ikke blive uddybet, grundet manglende viden på området, da det vil være en længere proces at sætte sig ind i. 9

10 Udover politiske og økonomiske aspekter er rapporten afgrænset i form af en målgruppe. Rapporten kommer derfor kun til, at omhandle den gruppe mennesker, som den velfærdsteknologi vi har valgt, at fokusere på er relevant for. Semesterbinding Den obligatoriske dimension i dette semesterprojekt er Subjektivitet, Teknologi og Samfund (STS). Derudover er det et krav, at projektet skal indeholde en dimension yderligere. Her er gruppen nået til enighed om, at benytte dimensionen Teknologiske, Systemer og Artefakter (TSA), da gruppen beskæftiger sig med en velfærdsteknologi, herunder vaskekabinen. STS STS dimensionen handler om forbindelserne mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund. I den forbindelse beskæftiger dimensionen sig med teorier og begreber, som hører ind under humanvidenskaben (Intra RUC 2013). For at opfylde kravet om STS-bindingen, har gruppen undersøgt hvilke etiske aspekter, der kan opstå for et plejepersonale, når en velfærdsteknologi inddrages i det daglige arbejde. Længere tilbage i tiden fandtes teknologien ikke i ligeså stort et omfang som i dag, hvilket har skabt nogle hidtil usete udfordringer og en anden kompleksitet (Søren Riis d ). Som tidligere nævnt har gruppen udvalgt en case, som omhandler vaskekabinen på Præsthøjgården plejecenter i Horsens. I den sammenhæng har gruppen undersøgt, hvilke etiske overvejelser Præsthøjgården plejecenter har gjort sig, både inden implementering af vaskekabinen og efterfølgende. Derudover vil der formentlig opstå en række etiske dilemmaer for plejepersonalet og de ældre, når teknologien er i brug. For at understøtte den indsamlede empiri, har gruppen udvalgt en række relevante teorier samt metoder, som vil blive nærmere beskrevet senere i rapporten. TSA Noget af det som TSA dimensionen berører, er hvordan de enkelte teknologier fungerer og hvilke komponenter de består af. Derudover vedrører dimensionen også teknologiske systemer og artefakters indre mekanismer og processer, herunder også de effekter som skabes (Intra RUC 2013). Besøget hos Præsthøjgården plejecenter har givet anledning til, at komme helt tæt på teknologien, hvilket har givet et billede af hvordan vaskekabinen i virkeligheden fungerer. Gruppens tanke er, at analysere teknologien i vaskekabinen, for at opnå en forståelse af den teknik, der gemmer sig bag den. Det vil i sidste ende kunne give et indtryk af, hvor avanceret vaskekabinen er som teknologi, samt hvilke fejl og mangler der måtte være. 10

11 Baggrundsafsnit I dette afsnit vil der være beskrevet nogle forskellige velfærdsteknologier, der er at finde i ældreplejen, samt deres funktioner dertil. Forskellige velfærdsteknologier Robotsæl Paro er en lille robotsæl, der er lavet til at skabe sociale relationer hos ældre, primært demente mennesker, der har svært ved at agere i den virkelige verden. Her skal sælen hjælpe dem med at blive mere jordnære, ved at de får sig en ven, de kan tage sig af, snakke med og passe på. Paro sælen kan sammenlignes med en rigtig hunds måde at hjælpe ældre på, dog kræver Paro ikke den pleje som et rigtigt dyr gør, og derfor er den et rigtig godt alternativ til hunden. Paro blev publiceret i 2001 og den er blevet designet af Takanori Shibata. Paro har nogle sensorer der gør at den reagerer og bevæger sig, samt siger lyde når nogen rører ved den. Den kan endda lære et navn og reagere med følelser (Wikipedia 2013). Giraffen Giraffen er en robot der fungerer som et kamera, med en skærm og højtaler. Man kan derved kommunikere med den ældre igennem Giraffen. Udover kameraet, har den også mulighed for at bevæge sig rundt i lokalet, den kan fjernstyres igennem en trådløs opkobling til internettet. Giraffen bruges som en slags erstatning for plejepersonalet, idet Giraffen kan hjælpe den ældre f.eks. med at finde tabte pilleglas, eller glemte sager, som er vigtige for den ældre at huske. På den måde slipper personalet for at komme ud til den ældre, men de kan nøjes med kontakt igennem robotten og styre den hen til de steder de ønsker i den ældres bolig, for f.eks. at hjælpe med, at finde tabte ting (Ældre Sagen 2013). Vaskekabinen Vaskekabinen er en velfærdsteknologi, der fungerer som et hjælpemiddel til at vaske ældre og fysisk hæmmede mennesker. Den fungerer ved at man ligger på en båre, der bliver skubbet ind i en kabine, herfra kan plejepersonalet eller lignende manuelt trykke på nogle knapper, således at vaskeprocessen bliver sat i gang. Vaskekabinen eller Viami NS5000 er produceret af det japanske firma Air Water Inc. 11

12 Vaskekabinen kan sammenlignes med et liggende brusebad, hvor man ligger bag nogle forhæng. Vaskekabinen hjælper desuden også plejepersonalet, med at vaske de ældre, ved at de ikke skal bruge ligeså mange kræfter på, at vende og løfte den ældre ligeså meget, som er tilfældet ved den traditionelle vask. Vores valg Ud af de tre ovenstående velfærdsteknologier der primært bruges i ældreplejen, har vi valgt at fokusere på vaskekabinen. Årsagen til at valget lige faldt på vaskekabinen, er fordi det er en ny teknologi, der ikke er udbredt verden over som eksempelvis Paro er, hvilket gør det til en mere spændende teknologi at arbejde med. Desuden lagde vaskekabinen også op til, at vi kunne benytte den som case og på den måde give os rige informationer om både det etiske, økonomiske og teknologiske aspekt. Overvejelser omkring målgruppe Gruppen havde nogle overvejelser omkring målgruppen, inden besøget på plejecentret. Efterfølgende gik gruppen hjem med en helt anden idé om, hvilken målgruppe vaskekabinen henvender sig til. Ud fra det gruppen havde læst om hjemmefra, i forhold til vaskekabinen, havde vi en forventning om, at vaskekabinen var for alle ældre omkring 65+. Under vores interview i Horsens, spurgte vi ind til hvem der fik tilbuddet om, at bruge vaskekabinen. Gennem dette spørgsmål blev gruppen klar over, at det ikke var alle ældre vaskekabinen henvendte sig til. Faktisk var det kun en lille brøkdel af daghjemmets besøgende, der fik tilbuddet. Nærmere bestemt var det 1 ud af 46 der dagligt, fik en tur i vaskekabinen. Denne ene person om dagen, er en person der er fysisk hæmmet, som ikke er i stand til at administrere sit eget bad. Personen har f.eks. slet ingen kræfter tilbage i arme og ben, og bliver derfor nødt til at få et liggende bad. Derudover fandt vi ud af, at plejepersonalet i høj grad også valgte at satse på teknologien, grundet arbejdsforholdene på stedet. For at optimere forholdene for plejepersonalet, valgte daghjemmet at investere i vaskekabinen. Vores målgruppe er indsnævret til, ikke kun de fysisk hæmmet ældre, men også plejepersonalet og deres arbejdsvilkår. 12

13 Metodeafsnit I dette afsnit nævner vi de forskellige metoder, der er benyttet undervejs i rapporten. Kvalitativ metode I dette semesterprojekt vil der udelukkende blive lagt fokus på kvalitative forskningsmetoder, såsom interview og deltagende observation. I dette afsnit vil gruppen redegøre for, hvad kvalitative metoder indebærer. Lene Tanggaard skriver i bogen Kvalitative metoder, at det kvalitative studie står overfor de kvantitative undersøgelser. Ved kvalitativ metode fokuseres der på, at beskrive, forstå og fortolke menneskets kvaliteter ud fra den sammenhæng eller helhed, som de indgår i. Modsat kvantitativ metode er det ikke muligt, at indhente data, der kan måles eller tælles. Kvalitativ data vil blive bearbejdet mere ud fra en fortolkende og såkaldt hermeneutisk tilgang (Systime 2009). Under kvalitativ metode, er der et format der hedder semistrukturerede interview, som vil blive beskrevet i det kommende afsnit. Det semistrukturerede interview I denne interviewform er det et godt udgangspunkt, at gøre op med sig selv, hvad det er man gerne vil opnå viden om. Derefter skal man overveje, hvordan den ønskede viden bedst kan opnås. Indledningsvis er det en god idé, at indhente viden omkring emnet, for at finde ud af hvilke oplevelser, opfattelser og holdninger der eksisterer. Denne viden kan danne baggrund for, hvad man bør være opmærksom på, når der skabes et interview, da der ellers er risiko for at overse vigtige dele af emnet. De bedste interviews bliver lavet på baggrund af en forforståelse, og erfaringen viser at interviews, der er lavet ud fra en grundig research af området ofte bliver bedst (Brinkmann & Tanggaard 2010: 37). Under det semistrukturerede interview kan interviewrammerne være mere eller mindre styrende og mere eller mindre detaljeret. Gruppen har valgt, at arbejde med den meget lidt styrende samt detaljeret form (Brinkmann & Tanggaard 2010: 38-39). I den forbindelse kan interviewet starte med et åbent indledende spørgsmål, der har til formål, at give interviewpersonen mulighed for, at fortælle i narrativer om en konkret situation. På den måde åbnes emnet op og der er mulighed for at stille opfølgende spørgsmål om de ting, der bliver fortalt. Disse spørgsmål kan indebære en uddybning af nogle af de ting, som interviewpersonen fortæller. 13

14 For at bevare fokus i forhold til projektets emne, kan man stille forberedte strukturerende spørgsmål. Disse spørgsmål skal samtidig være med til, at opklare nogle af de antagelser og problematikker, som der er læst om hjemmefra (Brinkmann & Tanggaard 2010: 41-42). I det hele taget gælder det om i det semistrukturerede interview ikke, at styre den interviewede for meget, men mere lægge vægt på personens egen fortælling, og ikke lede dialogen med lukkede spørgsmål. Interview Gruppen har interviewet brugere (plejepersonalet) af vaskekabinen, der dagligt beskæftiger sig med teknologien, for at høre hvordan den på godt og ondt påvirker brugeren. Interviewforløbet I dette afsnit vil der blive redegjort for de anvendte metoder og overvejelser i forbindelse med interviewet med Præsthøjgården plejecenter. Som det sidste i afsnittet vil der være, en beskrivelse af fremtidige overvejelser i forbindelse med at udføre et interview. Før interviewet For at få en bedre forståelse af vaskekabinen fra Præsthøjgården plejecenter, kontaktede projektgruppen daghjemmet via mail. Som respons for gruppens mail, blev gruppen kontaktet af områdeleder, Lene Offersen fra Præsthøjgården plejecenter. Lene Offersen tilbød gruppen at komme forbi plejecentret og få et interview vedrørende vaskekabinen, og derudover få en mulighed for at prøve den. I forbindelse med interviewet valgte gruppen, at udarbejde nogle relevante spørgsmål om vaskekabinen og brugen af denne. Da vi fik mulighed for at udføre et interview med en områdeleder, besluttede gruppen at formulere spørgsmålene meget neutrale, og at arbejde ud fra en semistruktureret interviewform. I projektgruppen fik hvert medlem tildelt et specifikt hovedområde. Ud fra dette hovedområde skulle der udarbejdes en række spørgsmål, som senere hen skulle stilles af samme person til informanten. Meningen med de forskellige grupperinger, var at give gruppemedlemmerne nogle specifikke områder, som de havde ansvaret for. Dermed kunne gruppen få mest muligt ud af interviewet og komme rundt om alle emner, uden at glemme enkelte spørgsmål. For at undgå, at skabe unødvendige forvirringer under interviewet, aftalte gruppen at tage spørgsmålene i den rækkefølge, der ville give et naturligt flow. Dvs. at når de enkelte gruppemedlemmer stillede spørgs- 14

15 mål, så lyttede gruppens øvrige medlemmer. Hvis gruppens øvrige medlemmer ville vide mere om det nævnte område, havde de rig mulighed for, at stille spørgsmål efterfølgende. Under interview Da vi ankom til Præsthøjgården plejecenter, blev det ikke områdelederen Lene Offersen, der tog imod os, men i stedet mødte vi assisterende områdeleder Connie Nielsen. Gruppen valgte at stille de forberedte spørgsmål til Connie Nielsen, selvom hun ikke havde lederrollen i plejecentret ligesom Lene Offersen, så stod Connie Nielsen for den daglige drift af daghjemmet. Connie Nielsen besvarede spørgsmålene som vi forventede. Derudover nævnte Connie Nielsen de relevante informationer om vaskekabinen, uden at vi skulle spørge ind til det. Interviewet foregik mere som en samtale det meste af tiden, hvor vi fik mulighed for, at stille de relevante spørgsmål. Connie Nielsen besvarede dem derefter i den ønskede rækkefølge. Under interviewet med Connie Nielsen dukkede Lene Offersen op. Eftersom vi gerne ville have flere synspunkter omkring vaskekabinen, valgte vi at stille Lene Offersen nogle af de samme spørgsmål, for at få dækket vores interesse. Gruppen ser det som en fordel, at interviewet har været i samtaleform, da det har givet gruppen og informanterne mulighed for, at tænke åbent og ikke at have låst sig fast til nogle bestemte spørgsmål. Det har også givet muligheden for, at få svar på andet end det, der blev spurgt om. Hele interviewet blev optaget på lyd, så gruppen havde mulighed for at kunne bearbejde det senere i projektforløbet. Selve badeprocessen blev desuden også optaget, dog som video. Efter interviewet blev der taget billeder af de enkelte dele af vaskekabinen samt hele vaskekabinen. Efter interview Efter vores besøg på Præsthøjgården plejecenter har vi i gruppen fået en bedre idé om, hvordan et semistruktureret interview kan udføres. Under et semistruktureret interview vil der normalt være en interviewer og en informant. I vores interview sad hele gruppen overfor en informant, hvor hver især havde mulighed for at stille spørgsmål. Det der gør det til en semistruktureret interviewform, er måden interviewet er tilrettelagt på. Gruppen synes at interviewet gik tilfredsstillende, dog vil gruppen til næste gang strukturere interviewet bedre. Gruppen har tænkt på, at det nok ville have været mere optimalt, hvis der var færre af gruppens medlemmer, der stillede spørgsmål til informanten. Det kan godt virke lidt voldsomt, for den person der bliver interviewet, hvis der sidder flere perso- 15

16 ner med spørgsmål. I det interview gruppen foretog, gik det lidt på skift blandt gruppens medlemmer, i forhold til at stille spørgsmål, til både Lene Offersen samt Connie Nielsen. Gruppen har desuden også fået en bedre forståelse af vaskekabinen samt brugen af den. Observation Vi har valgt at se på hvordan velfærdsteknologien bliver anvendt, for at blive klogere på teknologiens muligheder og begrænsninger. Et af gruppens medlemmer har prøvet vaskeprocessen, og denne oplevelse vil blive uddybet i et senere afsnit. Observation som metode Gruppen har valgt at anvende observation, som en måde at indsamle empiri på. I den forbindelse har vi valgt, at bruge en genre kaldet deltagende observation. Observationen foregår i sammenhæng med vores case, hvor vi observerer samspillet mellem plejepersonalet på Præsthøjgården plejecenter og brugeren (Frederik Birch) af vaskekabinen. Et gruppemedlem skal gennemgå vaskeprocessen, og den øvrige del af gruppen vil fungere som observanter. Ifølge Ole Schultz Larsen lektor på Viby gymnasium og HF, og siden 2009 ansat på Systime som projektleder, handler observation som regel om, at undersøge mennesker i sociale samspil. Det handler om at betragte og vurdere sammenspillet, for at blive klogere på hvorfor de gør, som de gør. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mennesket af natur ikke er neutrale. Der vil altid snige sig subjektive holdninger ind i den måde vi opfatter mennesker på, og det er vigtigt at have med i sin betragtning, når man skal vurdere den indsamlet data. Ifølge Ole Schultz Larsen skyldes det at: Vi sorterer voldsomt i det vi ser. Vi har en selektiv opmærksomhed, der fokuserer på noget frem for noget andet, og det vi får øje på, er i høj grad påvirket af, hvem vi er, og hvad vi forventer eller ønsker at se i en given situation (Systime 2009). Hvis man vil undgå bare, at få bekræftet sine egne forestillinger, er det vigtigt at være opmærksom på sine forventninger til situationen inden start. Med det i baghovedet og en erkendelse af sin egen rolle og indflydelse, er det muligt at udvinde brugbart materiale. Gode ideer knyttet til observation er f.eks. at være flere observerende der kan kontrollere hinandens observationer. Derudover kan man optage forløbet på video, for senere analyse. Dog skal man være klar over, at videokameraet kan påvirke de forskellige aktører, og derpå ikke altid få et sandt virkelighedsbillede af situationen. 16

17 Der findes to former for observation, dels den kvantitative hvor man omsætter den indhentede data til tal. Derudover findes den kvalitative, man oftest ser i casestudier, og deltagende observationer hvor det gælder om at deltage i et specielt socialt samspil, hvor man lever sig ind i rollen og fungerer som den observante. Det gælder om at fortolke og forstå motiverne bag de medvirkendes handlen. Ofte kombinerer man denne form med opfølgende interviews af deltagerne. Vigtige overvejelser inden brug af kvalitativ observation Ifølge Ole Schultz Larsen kan man følge nogle forskellige nøgleord for, at skabe de rigtige rammer omkring observationen. I denne del vil der udelukkende blive fokuseret på de nøgleord, der gør sig gældende i et kvalitativt observationsscenarie. Åben: De involverede vil være klar over, at observationen foregår, så det vil i den sammenhæng, blive kaldt en åben observation. Det er vigtigt, at være klar over, hvordan de involverede måske kan ændre deres adfærd, nu hvor de ved, at de medvirker i undersøgelsen. Dette kalder Ole Schultz Larsen for forsøgseffekten, altså den effekt forsøget har på deltageren. Ustruktureret: I en ustruktureret observation, lægges der vægt på, at være så åben og fordomsfri som muligt. Generel: Observationen foregår med en mere generel undersøgen af situationen, og der lægges vægt på situationen som helhed, og der analyseres på en bred mængde data. Deltager: Som deltager i observationen, gælder det om, at komme helt tæt på den situation der undersøges. Som tidligere nævnt, er det vigtigt at være særlig opmærksom på, hvordan de involverede påvirkes. Laboratorieobservation: Rammerne for observationen er konstruerede, og hele situationen er opsat, med den forestilling om, at gøre det så virkelighedsnært som muligt (Systime 2009). Disse nøgleord er blevet brugt, da vi skulle opsætte rammerne for observationen, og for at være opmærksomme på vores egen tilstedeværelse mm. 17

18 Refleksioner ift. Observation Indledende Som undersøgelsesmetode, valgte gruppen at foretage en deltagende observation af selve den badeproces brugeren går igennem, når vaskekabinen anvendes. Den primære grund til at vi valgte denne form for metode, var for at få en forståelse af hvordan plejepersonalet og den ældres sociale samspil udspillede sig. Desværre var det ikke en mulighed at observere en situation med en ældre, da vi kun havde mulighed for at arrangere et møde efter, de ældre var taget hjem. Til gengæld fik gruppen lov til, at mærke det på egen krop. Gruppen ville så anvende gruppemedlemmets oplevelse til, at få en forståelse af hvordan badeprocessen rent fysisk føles, samt prøve at få en forståelse af, hvordan den ældre og plejepersonalet interagerer med hinanden. Derudover ville gruppen gerne blive klogere på de tekniske komponenter, f.eks. hvilke knapper der skulle aktiveres, alt efter hvor langt man var i badeprocessen. Efterfølgende Umiddelbart er det svært at sammenligne vores opsatte badesituation med den virkelige, hvor det rent faktisk er den ældre der bliver vasket. Dog mener gruppen, at det kan lade sig gøre, at se på hvordan plejepersonalet griber situationen an ift., at anvende vaskekabinen, og behandlingen af personen, der skal vaskes. Der hvor vi virkelig bliver udfordret er når vi skal prøve at udtale os om, hvordan den ældre oplever sammenspillet med plejepersonalet, og hvordan deres forhold til velfærdsteknologien er. Ud fra gruppens sunde fornuft kan vi komme med et bud på, hvordan den ældre oplever interaktionen med plejepersonalet. Det optimale ville have været, hvis gruppen havde haft mulighed for også, at observere en ældre der skulle vaskes. Der kunne gruppen nemlig selv opleve sammenspillet, og gruppen havde haft mulighed for, at spørge ind til både plejepersonalets og den ældres oplevelse af forløbet. Case I dette afsnit vil vi komme ind på hvad en case er generelt, hvorfor og hvilken case vi har taget udgangspunkt i. Hvad er en case? Et casestudie benyttes når man skal gennemgå en specifik hændelse, en analyse af hvad der kan uddrages af hændelsen, som kan være lærerigt. Forskellen på en case og en anden videnskabelig undersøgelsesmetode er, at man i en anden form for undersøgelsesmetode vil afprøve en teori, hvor 18

19 man derimod i en case vil prøve, at finde sammenhængen i selve hændelsen. Casestudiet kan bruges i forskellige sammenhænge, blandt andet ved sjældne eller svære fænomener. Et casestudie er altså studiet af tilfældet, en hændelse der ikke er planlagt og som kun forekommer én gang. Der findes mange definitioner, og derfor diskuterer man stadig, hvad en case egentlig er (Wikipedia 2013). For at understøtte et casestudies argumentationer, kan man anvende kvantitative og kvalitative data, som interview, deltagende observation, spørgeskemaundersøgelser osv. En case er et fænomen, og når det belyses af flere forskellige data, kaldes det for en triangulering. Det er derfor vigtigt at man i en case, får samlet nok data til at give et sikkert resultat. Et casestudie hører under gruppen fleksible designs, hvor en undersøgelse kan udvikle sig undervejs, nye spørgsmål og datakilder kan komme til. Der skelnes desuden ikke mellem kvalitativ og kvantitativ forskning, fordi gode data er gode data, uanset om det er pålidelige tal eller troværdige udsagn (Vidensbasering 2013). Hvorfor en case? Gruppen har valgt at gøre brug af en case, fordi en god metode til at indsamle data på, er igennem interview og deltagende observation, da disse metoder giver et bredt billede. En case af vaskekabinen har givet gruppen en bedre forståelse af vaskekabinen og dens daglige brug på plejecentret i Horsens. Derudover har den været med til, at opstille forskellige problematikker som plejepersonalet har i forhold til selve vaskekabinen, men også af badet af den ældre. Turen til Horsens har givet gruppen mulighed for at prøve vaskekabinen på egen krop, så gruppen bedre kan forholde os til den og dens brug. Gruppen har igennem vores case haft mulighed for, at komme tættere på mennesker der ved noget omkring velfærdsteknologien, personer der har erfaring inden for området, samt til dagligt arbejder med de forskellige etiske problemstillinger, der opstår i hverdagen for både den ældre og plejepersonalet. Vi har i projektforløbet haft mulighed for at kontakte dem, for at få svar på eventuelle spørgsmål der løbende er opstået i vores rapport. Vi ville gerne have en case at støtte os op af, for at vi kan have noget konkret at forholde os til i forløbet. I den forbindelse har vi valgt, at tage udgangspunkt i casen omkring Præsthøjgården i Horsens, der i øjeblikket er i besiddelse af denne teknologi. Vores case - Præsthøjgården Præsthøjgården er et af kommunens større plejecentre og det er beliggende i Horsens. Centeret består af 78 døgndækkede boliger, 2 aflastningspladser, 14 lette plejeboliger, et stort daghjem, træningsfaciliteter, åben aktivitet samt café. Vi har sat fokus på daghjemmet idet at vaskekabinen er en 19

20 del af daghjemmet og bliver brugt af 46 ældre, som kommer på daglig basis til daghjemmet. Daghjemmet bruges som et tilbud til ældre med et særligt behov for pleje og omsorg, støtte og struktur i hverdagen. Daghjemmet har udelukkende åbent mandag til fredag. Personalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og elever. Der er et godt samarbejde mellem den ældre og personalet, hver ældre får en kontaktperson, som ligger en individuel plan for den ældre borger, så han/hun får den bedste oplevelse hver dag. Det er vigtigt for personalet at de ældre føler sig trygge, og at de er med til selv at bestemme, hvad de gerne vil og ikke vil. De ældre får et bad om ugen. De bruger vaskekabinen en gang dagligt (Horsens Kommune 2013). Ifølge interviewet med Connie Nielsen, så har de ældre selv mulighed for, at vælge om de vil prøve vaskekabinen, ellers er alternativet, at blive vasket på den traditionelle måde. Det er de svagt hæmmede ældre, der ikke kan stå op (fordi de ikke har kræfter, har en sygdom der forhindre dem osv.) der får et tilbud om at prøve den nye vaskekabine i forhold til den traditionelle måde, som de ældre normalt bliver vasket på. De ældre er blevet en del af forsøget med vaskekabinen, idet de netop har fået et tilbud om at prøve den. De er blevet introduceret i den og hvordan den fungerer og de har set den i brug, så de kan se at den ikke er farlig. På den måde er de ældre blevet mere trygge omkring den nye teknologi og den nye måde at blive vasket på. Personalet har sørget for at ordet vaskerobot ikke er betegnelsen for vaskekabinen, idet mange ser en robot som noget negativt. Personalet er blevet godt oplært i håndtering af vaskekabinen, og den er blevet tilpasset, så den er mere brugbar i forhold til plejepersonalets og de ældres behov (Lydfil 3: 05:48). Hvordan blev Præsthøjgården en del af projektet? Lene Offersen er områdeleder, og det er hende der fik ideen til at opsøge penge for at få prøvet noget nyt indenfor velfærdsteknologien. Det startede med at Lene Offersen sad til et ID forum, hvor der bliver uddelt en pris til årets innovatør i Horsens Teater. Der kom en masse teknologiske ideer frem og det fik Lene Offersen til at tænke over, om noget af det kunne bruges i ældreplejen. De søgte nogle penge fra Social Styrelsen ( kr.) og dette resulterede i, at de fik testet de første robotstøvsugere som deres pilotprojekt. Efterfølgende kom de ind under CareNet under Teknologisk Institut, som samler folk med interesse for velfærdsteknologi. Det var der Lene Offersen så et billede af vaskekabinen. Lene Offersen og andre fra plejecentret havde dannet en fokusgruppe, hvor der blev diskuteret de forskellige behov, der er indenfor et velfungerende daghjem. I fokusgruppen blev vaskeprocessen bragt mange gange på banen idet, at det er her personalet havde problemer med akavede vaskestillinger. Desuden var den ældre fremme i rampelyset, og skulle vendes og dre- 20

21 jes af personalet. De søgte ADT 1 fonden, og blev præ kvalificeret, men fik afslag, fordi vaskekabinen var økonomisk ustabil. De søgte derefter hos Forebyggelsesfonden 2 som godkendte dem, og det var her de virkelig begyndte at fokusere endnu mere på det forebyggende i stedet for det økonomiske aspekt. Connie Nielsen er assisterende områdeleder og stod for implementeringen, uddannelsen og introduktionen til vaskekabinen, både af personalet og de ældre. Troels Oliver Vilms Pedersen som er centerchef på Teknologisk Institut for robotteknologi, havde set vaskekabinen, og fortalt om den, inden den endelige beslutning blev taget omkring købet af den. De havde dog problemer med at få vaskekabinen hjem til, at starte med idet, at Japan var usikre på at sende den, fordi de ikke ville have negativ kritik og være i et dårligt lys, hvis den skulle vise sig at være en fiasko (Lydfil 3: 05:48). Hvilke betingelser skal være opfyldt for at blive en del af daghjemmet? De ældre bliver først visiteret af myndighedsafdelingen, de bliver visiteret på baggrund af forskellige begrundelser som f.eks. et behov for aktivering og træning, et behov for personlig pleje, der ikke kan foregå hjemme pga. manglende pladsforhold, en hjælp til aflastning af ægtefælle, eller behov for struktur i hverdagen. Den ældre skal betale 130 kr. pr. dag for transporten til og fra daghjemmet samt mad, selve plejen og kontakten til personalet er gratis. Badeproces I dette afsnit beskrives badeprocessen, der gennemgås når den ældre skal have et bad. Vi fandt ud af under vores interview, på Præsthøjgården i Horsens, at de har flere bademetoder, således de ikke tvinger f.eks. vaskekabinen ned over hovedet på dem, der ikke har lyst til det. Nogle af de metoder de har er; vaskekabinen, brusebad på en båre, bækkenstol samt et helt almindeligt brusebad. Præsthøjgården benytter derfor det type bad, der passer bedst til den ældres fysiske behov. Vi har i dette afsnit valgt at skrive om vaskekabinen samt brusebadet på en båre, fordi det er de to metoder de bruger til de ældre der har de sværeste fysiske behov. 1 Fonden for velfærdsteknologi 2 Forebyggelsesfondens formål er at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladser 21

22 Vaskekabine Step 1 Den ældre afklædes. Step 2 Plejepersonalet justerer højden og lægger den ældre på båren. Step 3 Plejeren pumper båren op i den rigtige højde, så den passer ind i kabinen (0:18). Step 4 Plejeren skubber båren ind i kabinen (0:43). Step 5 Forhæng tages ned (1:00) Det kan godt være lidt koldt 3. Step 6 Der tændes for vandet (1:11). Step 7 Den ældre ligger i kabinen og bliver skyllet oppe- og nedefra (1:54). Dog er der flest dyser, der sprøjter vand øverst i kabinen. Step 8 Imens den ældre bliver skyllet, er der rig mulighed for, at vaske hår på den ældre. Step 9 Imens den ældre bliver skyllet og eventuelt får vasket hår, har den ældre desuden mulighed for, at få en klud ind i kabinen og vaske sig selv med (2:55). Step 10 Sæbe bliver sluppet løs i kabinen (3:03). Vandet bliver sprøjtet ud af dyserne med sæbe. Step 11 Sæbeprocessen stoppes og brugeren bliver skyllet igen (5:15). Step 12 Skylningen stoppes (5:29). Step 13 Forhæng skubbes væk (5:32). Step 14 Plejer trækker den ældre ud af vaskekabinen (5:38). Step 15 Den ældre bliver taget af båren. Step 16 Den ældre tørres af og klædes på. Hele badeprocessen tager mellem 45 minutter og 1 time, selve badet tager ca. 10 minutter. Under skylningen kan den ældre blive vendt af plejepersonalet, hvis han eller hun ønsker det, samt hvis den ældre ikke selv kan vende sig. Det der tager tid for både plejepersonalet samt den ældre er, at 3 Når forhænget er vådt virker det koldt. 22

23 klæde om og gøre klar til badet, samt at blive tørret af og få tøj på igen. Under processen guider plejepersonalet den ældre gennem badet ved hele tiden at forklare, når de f.eks. tænder for vandet. Under denne badeproces kræver det, at der er to fra plejepersonalet under omklædningen til, at hjælpe den ældre, men under badet er der mulighed for kun at være en plejer. Der er desuden rig mulighed for øjenkontakt og, at plejepersonalet kan snakke med den ældre om f.eks. børnebørnene. Der er også mere tryghed i forhold til blufærdighed, hvis der lige var en der kom til at gå ind i rummet. Årsagen til at det tager lang tid for omklædning og at komme op på båren er, at den ældre har brug for badet har en nedsat funktionsevne og skal derfor have hjælp til både, at klæde om, samt at komme op på båren og ned igen. Den ældre har fra morgenstunden fået en intimvask, så dette bliver der ikke taget højde for i denne badeproces medmindre, at uheldet er ude (Videoklip: 1). Brusebad på båre (traditionel vask) Før vaskekabinen kom til Præsthøjgården i Horsens, brugte plejepersonalet en anden metode til at vaske den ældre. Step 1 Den ældre klædes af. Step 2 Plejepersonalet lægger den ældre på båren. Step 3 Bruseren tændes og to personer fra plejepersonalet skyller den ældre. Step 4 Plejepersonalet fortæller den ældre at de f.eks. vasker den ældres højre arm med sæbe. Step 5 Plejepersonalet vender den ældre. Step 6 Vasken forsættes ligesom på den anden side. Step 7 Hårvask. Step 8 Vasken er færdig og den ældre hjælpes ned fra bade-båren. Step 9 Den ældre bliver tørret af og klædt på. Hele badeprocessen tager ca. en times tid inkl. omklædning, og kræver to fra plejepersonalet under hele processen. Under denne badeproces er der ikke så stor chance for øjenkontakt, da plejepersona- 23

24 let det meste af tiden, f.eks. siger til den ældre: Nu løfter vi lige din venstre arm. Plejepersonalet forklarer derfor hele tiden hvad de gør for, at den ældre er helt med på hvad der skal ske. Den ældre ligger nøgen under hele dette bad, og er ikke gemt væk bag f.eks. et forhæng, derfor kan nogle ældre godt blive lidt blufærdige hvis de fornemmer, at der f.eks. går nogle ude på gangen. Oplevelsen af vaskekabinen Deltagende observation I dette afsnit vil gruppemedlemmet Frederik Birch, som deltagende observant, komme med sine beretninger og oplevelser omkring badeprocessen, foretaget med vaskekabinen. Inden: Jeg havde mine fordomme overfor vaskekabinen, inden jeg kom ud på plejecentret i Horsens, og fik afprøvet teknologien på egen krop. Noget af det der optog mine tanker mest var, at jeg forestillede mig, at man ville blive behandlet meget som et objekt. I mine tanker sammenlignede jeg det med en bilvask, hvor brugeren bliver kørt ind og ud af en stor larmende vaskehal, og blev vasket slavisk fra top til tå. Derudover havde jeg regnet med, at jeg ville føle mig meget udstillet, da man ligger ned, og at jeg samtidig ville have en følelse af manglende kontrol over situationen. Under: Selve badningen var en hel anden oplevelse end forventet. Først og fremmest var der nogle forskellige kolde overflader, såsom båren og den våde afskærmning omkring min hals. Disse kolde elementer var de værste elementer, der rent fysisk var en lille smule ubehagelige. Til gengæld da plejepersonalet tændte for vaskekabinen, forvandlede det sig til noget, jeg vil beskrive som et spaophold. Det tilpas varme vand der piblede behageligt på min krop, og den temperaturforvandling, der blev ændret til et nærmest tropisk klima inde i kabinen, gjorde udslaget. Jeg følte mig på intet tidspunkt ude af kontrol eller utilpas, fordi plejepersonalet hele tiden var opmærksom på mig, og fortalte hvad der skulle ske. Det var selvfølgelig underligt grundet alle de øjne, som var rettet mod mig, men med to velkendte ansigter fra plejepersonalet, kunne jeg godt forestille mig, at jeg kunne blive vant til det og helt tryg ved situationen. Efter: Efter badet havde jeg en behagelig følelse i kroppen, men jeg følte mig ikke rigtig ren. Kombinationen med først vand, derefter sæbe og til sidst vand igen, føltes ikke særlig effektivt. Vandet kommer på ingen måde ind under armene, og jeg var stadig fuld af sokkeuld under mine fødder. Jeg mangle- 24

25 de helt klart at blive skrubbet diverse steder, man kaster jo heller ikke bare vand og sæbe på en bil, og vupti så er den ren. Den kan ikke intimvaske, og håret skal vaskes for sig selv. Connie Nielsen fortalte under badet, at de ikke var inde og skrubbe den ældre gennem siden på kabinen, dette skulle gøres efterfølgende, så med det i tankerne, kan jeg ikke se, at den skulle være særlig effektiv. I forhold til min blufærdighed, kan jeg godt se fordele i at man er afskærmet inde i vaskekabinen, fremfor den åbne båre. Den åbne båre må også være kold at ligge på, da varmen ikke omslutter kroppen på samme måde som i vaskekabinen. Jeg ville klart vælge en tur i vaskekabinen frem for båren som alternativ, men jeg kan ikke rigtig se forskellen i de to ting, da jeg stadig manuelt og udenfor kabinen, skal vaskes diverse steder på kroppen for at blive ren. Min holdning til vaskekabinen er klart blevet ændret til det positive, men jeg ser stadig lang vej i udviklingen, før den virkelig kan gøre en forskel. Teori I dette afsnit, kan man læse om de forskellige teorier vi bl.a. har anvendt, vi vil komme ind på robotetik, godt og bør begrebet, nytteetik, pligtetik og velfærdsteknologier. Desuden vil vi også ligge fokus på, hvad der er et godt liv for den ældre. Som det sidste vil vi komme ind på velfærd og politik samt på vaskekabinen, der er vores valgte velfærdsteknologi. Robotetik Robotteknologi er et område med markant udvikling, og robotter præger i dag flere områder af samfundet. Et af de meget omdiskuteret områder på nuværende tidspunkt er ældreplejen, hvor robotter både kan dække behovene for pleje og omsorg. Spørgsmålet er om indførelsen af robotteknologi i ældreplejen, altid er en gevinst for den ældre og samfundet? Gruppen har valgt at inddrage robotetik i rapporten, da vaskekabinen som velfærdsteknologi i fremtiden, formentlig vil udvikle sig til en robot. Derudover bliver vaskekabinen i dag omtalt som vaskerobot, og det er i den forbindelse væsentligt at undersøge hvad det indebærer. Robotter kan på flere måder være en god investering, men som Etisk Råd udtrykker det, vil man ikke se dem erstatte al menneskelig kontakt. Dette frygter Etisk Råd vil ske i perioder, hvor økonomien er trængt. 25

26 Etisk Råd søger regler og love omkring ansvaret for robotfejl, og vil være sikre på at robotterne ikke skader og virker afstumpende på de ældre (Etik.dk 2010). Etisk Råd anbefaler at robotterne skal være med til at frigive tid, så plejepersonalet har mere tid til ømhed, samvær og samtale med den ældre. Derudover er det vigtigt for Etisk Råd at pointere, at personen selv skal have lov til, at bestemme om han eller hun vil plejes af robotteknologi. Etisk Råd stiller spørgsmålstegn ved, hvem der i sidste ende har ansvaret, hvis en robot agerer fejlagtigt. Problemet er hvis en robot f.eks. tager fejl af et menneske og en genstand. En situation kunne være at robotten skulle gribe ud efter noget, og i stedet skader patienten, ved at gribe fat i en arm eller en krykke. Etisk Råd finder det diskutabelt, om det er værdigt for et menneske at indgå i relation med en robot, der skal supplere den ægte vare. Dette kan f.eks. være i en situation hvor patienten skal vaskes og plejes intime steder. Godt og bør Indenfor etik er begreberne godt og bør centrale, når man skal forstå moralsk opførsel. Individet stræber efter de gode og hensigtsmæssige mål og skal altid sigte efter rammerne for, hvordan man bør opføre sig (Henrik R. Wulff et al. 1990: 190). Wulff et al. giver et eksempel på, hvordan begrebet godt kan anvendes i en alternativ sammenhæng. Hvis der handles ud fra en strategi kan det være nødvendigt, at handle knap så godt løbende, med det formål at træffe den gode beslutning i sidste ende. Eksemplet lyder som følger: En trænet skakspiller vil kunne fortælle os, at nogle træk i visse situationer er gode, hvorimod andre er dårlige ved udviklingen af en bestemt strategi, og nu benyttes ordene god og dårlig i en relativ betydning. Det gode skaktræk er i denne forbindelse ikke godt i sig selv, men kun godt som et middel i forbindelse med den pågældende strategi (Wulff et al. 1990: 190). Dette eksempel fortæller noget om, at individet eller gruppen godt kan træffe dårlige beslutninger med det formål, at der på sigt opnås et positivt udfald. Nytteetik (Utilitarisme) Indenfor nytteetik fokuseres der på konsekvenserne af vore handlinger. Under nyttetik fokuseres der udelukkende på konsekvenserne af en handling og dette er afgørende for, hvad en moralsk god handling er. Derudover indebærer det holdningen om, at en handling skal sikre størst mulig nytte, 26

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vurdering af Body dryer

Vurdering af Body dryer KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Body dryer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Body

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Nyhedsbrev 4 april 2010 Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Der var både gode erfaringer og konstruktiv kritik, da teknologiprojektet fandt sin afslutning efter over et års afprøvning

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE PALLESHAVE BO- OG AKTIVITETSCENTER

YDELSESBESKRIVELSE PALLESHAVE BO- OG AKTIVITETSCENTER YDELSESBESKRIVELSE PALLESHAVE BO- OG AKTIVITETSCENTER Beskrivelse af tilbud Palleshave Bo- og Aktivitetscenters er et institutionslignende tilbud. Den juridiske ramme udgør for botilbuddets vedkommende

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet. FORRÅELSE Konferencen om forråelse, indtrykkene fra årets konference giver stadig genlyd rundt omkring på arbejdspladserne. Assistent klubben a holdte sin årlige konference for medlemmerne midt i marts

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Vurdering af Doff n Donner

Vurdering af Doff n Donner KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Doff n Donner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2

Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Demo2 på Regionshospitalet Silkeborg lukkede i februar 2012. Formålet med demonstrationsprojektet var at udvikle løsningskoncepter til tværsektorielle patientforløb.

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens

Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens Dato: 7. November 2011 Interviewer: Hvis vi lige til at starte med må få dit fulde navn? Sygeplejerske: Ja, det er Rie Carstens. Eller Ane Rie Carstens.

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Sådan bruger du bedst e-mærket

Sådan bruger du bedst e-mærket 1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere