Konstruktørforeningens tillidsrepræsentanthåndbog

Transkript

1 Konstruktørforeningens tillidsrepræsentanthåndbog ARKITEKTOMRÅDET Introduktion Overenskomst - DANSKE ARK og Konstruktørforeningen 1. april marts 2012 Tillidsrepræsentantaftale 1. april marts 2012 Hovedaftale 1. januar 2005 Med vejledning og kommentarer fra Konstruktørforeningen. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen som tillidsrepræsentant... 4 Tillidsrepræsentantkurser... 4 Dine kontaktpersoner i KF s sekretariat:... 4 Tillidsrepræsentanter en introduktion... 5 Hvad er en tillidsrepræsentant (TR)?... 5 Hvorfor tillidsrepræsentant?... 5 Hvem kan blive tillidsrepræsentant?... 5 Hvem vælger tillidsrepræsentant?... 5 Rettigheder og beskyttelse... 6 Tillidsrepræsentantens rettigheder... 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant... 6 Tillidsrepræsentantens daglige opgaver og muligheder... 6 Tillidsrepræsentanten og virksomheden... 6 Tillidsrepræsentanten kan få mange roller... 7 Tillidsrepræsentantens udviklingsmuligheder er mange:... 7 Tillidsrepræsentanten og medlemmerne... 7 Tillidsrepræsentantens kontakt med KF... 8 Overenskomst mellem DANSKE ARK og Konstruktørforeningen pr. 1. april 2011 med kommentarer fra KF... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 Overenskomstens område Ansættelse Pension Arbejdstid, mertimer og overarbejde *) Note vedr. timepulje Arkitektkonkurrencer og akkvisition Opsigelse Sygdom og udeblivelse Graviditet, fødsel og adoption Ferie og feriefridage Frihed Efteruddannelse Refusion af flytte- og rejseudgifter Befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt godtgørelse for rejsetid Organisationsforhold Uoverensstemmelser Tiltrædelsesoverenskomster/særoverenskomster med virksomheder uden medlemskab DANSKE ARK Overenskomstens varighed Tillidsrepræsentantaftalen Valg af tillidsrepræsentant Fælles tillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentantens opgaver og rettigheder Afskedigelse af tillidsrepræsentant

3 5 Retningslinjer for uenigheder Tillidsrepræsentantaftalens varighed Generel kommentar om ferieoverførsel Protokollat om hensigten med plustidsordningen samt den udvidede mulighed for rådighedstillæg Protokollat om nyt lønsystem den 1. april Protokollat om indbetalingsordning vedr. efteruddannelsesmidler Protokollat om udarbejdelse af seniorpolitik Information om almindelige normtimer pr. 30. april 2011 og overgangsordning nuværende timebank jf. 5, stk.6: Hovedaftale Kommentar til hovedaftalen Parterne Parternes rettigheder Parternes samarbejde Danske Arkitektvirksomheder og Konstruktørforeningen er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhederne Kollektive overenskomster Arbejdsstandsning Uoverensstemmelser Mægling Voldgift Brud Uoverensstemmelse om hovedaftalen Ikrafttræden

4 Velkommen som tillidsrepræsentant Som nyvalgt får du denne tillidsrepræsentanthåndbog, som kan være til gavn når sætter dig lidt ind i tillidsrepræsentantens arbejdsopgaver, rettigheder og pligter, og når du har brug for at slå op i overenskomsten. I håndbogen finder du En kommenteret overenskomst En kommenteret tillidsrepræsentantaftale Hovedaftalen Andre hjælpemidler Derudover er du velkommen til at rekvirere pjecer og værktøjer efter behov, fx til brug ved samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten (APV-værktøj mm.), værktøjer til brug ved oprettelse af system til MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler), et samarbejdsudvalg, til brug ved lønforhandling mv. Tillidsrepræsentantkurser Vi prøver hvert år at arrangere et introduktionskursus for tillidsrepræsentanter i forhandlingsteknik og indføring i overenskomsten, tillidsrepræsentantaftalen og de vigtigste lovregler, men vores erfaring siger, at der nogle år ikke er tilstrækkelig interesse til at gennemføre et kursus. Vi opfordrer dig derfor til at tilmelde dig, når invitationen sendes ud. KF kan som supplement til et kursus i første omgang at tilbyde en individuel gennemgang af den grundlæggende ferie-, funktionær- og overenskomstret, hvis (eller når) der er behov. Blandt andet kan vi tilbyde en introduktion til arbejdstidssystemet, værktøjer til kontrol af arbejdstiden som vi har udviklet i samarbejde med DANSKE ARK m.v. Derudover holdes løbende temamøder om aktuelle problemer, eksempelvis kollektive arbejdstidsnedsættelser, opsigelsesrunder m.v. Introduktion af tillidsrepræsentanten kan ske i forbindelse med dit valg eller senere - eller du kan vælge at klare det efterhånden som behovet opstår ved at bruge vores hotline. Du er nemlig altid velkommen til at ringe om både stort og småt. Du er også velkommen til at komme på sekretariatet, eller vi kan lægge vejen forbi dig. Er du interesseret i dette, beder vi dig kontakte os, så vi kan aftale nærmere. Dine kontaktpersoner i KF s sekretariat: Har du spørgsmål til det vedlagte, kan du maile eller ringe til konsulenterne: Hans Erik Truelsen ( hanserik@kf.dk) eller Mette Nissen ( mette@kf.dk) eller Sanne Smith (s.smith@kf.dk) Du er også velkommen til at kontakte: arbejdsmarkedsområdets sekretær, Joan Wonsyld ( joan@kf.dk) I ferieperioder er det en god idé at sende en mail til kf@kf.dk. Venlig hilsen Konstruktørforeningen Sekretariatet, Vester Voldgade 111, 3., 1552 København V. Tlf , ma-tor 10-15, fredag dog kun pr. mail eller fax ( ) Website: - Mail: kf@kf.dk 4

5 Tillidsrepræsentanter en introduktion Hvem, hvordan, hvad og hvorfor? Find svarene her og i den kommenterede Tillidsrepræsentantaftale. Hvad er en tillidsrepræsentant (TR)? En ansat lønmodtager, som vælges af sine kolleger til at varetage deres interesser over for arbejdsgiveren. Valg af tillidsrepræsentant forudsætter, at der er en overenskomst, enten mellem den ansatte fagforening og virksomheden, eller mellem de ansatte lokalt og den enkelte virksomhed. I overenskomsten mellem DANSKE ARK og KF giver mulighed for valg af tillidsrepræsentanter med en vis ret til fravær til kurser og møder, samt med afskedigelsesbeskyttelse. Når man er vagt som TR er, man samtidig sin faglige organisations lokale repræsentant på arbejdspladsen, og valget skal godkendes af den faglige organisation. Virksomhedens ledelse skal derimod ikke godkende valget. Ledelsen kan alene rejse indsigelse mod valget, hvis overenskomstens formelle regler om valgbarhed ikke er opfyldt. For at ledelsen sikres mulighed for dette, skal valget anmeldes af KF (og for fællestillidsrepræsentanter af den valgte fagforening) over for både virksomheden og DANSKE ARK. Hvorfor tillidsrepræsentant? Tillidsrepræsentanten er en central person, når det gælder om at sikre, at overenskomsten og andre aftaler på arbejdspladsen overholdes og at der arbejdes for godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Det er derfor også tillidsrepræsentantens opgave at sørge for at inddrage og informere kollegerne på arbejdspladsen om forhold, som er vigtige i overenskomsten og det daglige samarbejde. Hvem kan blive tillidsrepræsentant? Det er op til medarbejderne at finde ud af, hvem de vil vælge til tillidsrepræsentant. For at blive valgt til tillidsrepræsentant skal man normalt have en vis erfaring i faget og gerne også på arbejdspladsen (på DANSKE ARK- området eksempelvis mindst 6 måneders ansættelse). Hvor der er en klub på arbejdspladsen, kan tillidsrepræsentanten vælges på klubbens generalforsamling. Sammenhængen mellem klubben og tillidsrepræsentanten er vigtig, fordi tillidsrepræsentanten jo repræsenterer de af klubbens medlemmer, som er medlem af de fagforeninger, der har overenskomst på virksomheden. Hvem vælger tillidsrepræsentant? På virksomheder der er medlem af DANSKE ARK, og hvor der er ansat mindst 5 KFbygningskonstruktører, kan de pågældende ansatte vælge en tillidsrepræsentant. Er der mindst 5 ansatte, som er omfattet af KF-, TL- og Arkitekt-overenskomsterne kan der vælges fællestillidsrepræsentant. Alle medlemmer af KF har valgret ved valg af KF-tillidsrepræsentant. Alle KF- og TLmedlemmer samt medlemmer af Arkitektforbundet har valgret ved valg af fællestillidsrepræ- 5

6 sentant. Uorganiserede og ansatte der er med i andre fagforeningerne har ikke valgret. (Modsat ved valg af sikkerhedsrepræsentant, hvor alle ansatte har valgret). Der er ingen formkrav til valget det kan ske skriftligt eller ved håndsoprækning det meste praktiske er at indkalde alle medlemmer til et husmøde og gennemføre valget der. Valget skal derefter skriftligt rapporteres til den valgtes fagforening, som sørger for formel anmeldelse til DANSKE ARK og til virksomheden. Rettigheder og beskyttelse Tillidsrepræsentantens rettigheder I overenskomsten findes en tillidsrepræsentantaftale og regler om efteruddannelse, der indeholder bestemmelser som sikrer, at tillidsrepræsentanten kan varetage sit hverv. Det mest centrale er tillidsrepræsentantens ret til at forhandle med virksomhedens ledelse på medlemmerne vegne. Du kan finde nærmere vejledning i kommentaren til tillidsrepræsentantaftalen i håndbogen. Det er også sikret gennem tillidsrepræsentantaftalen, at tillidsrepræsentanten må bruge den nødvendige tid til at varetage arbejdet som tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten har i den sammenhæng ret til uddannelse (2 dage med løn som nyvalgt det første år, 1 dag om året ved genvalg). Herudover inviterer KF til andre møder og adhoc-kurser, hvor KF dækker omkostninger og lønkompensation. Normalt er arbejdet som tillidsrepræsentant lønnet, når det handler om møder i forhold til virksomheden, mens eksterne møder der ikke direkte vedrører virksomheden (med eksempelvis fagforeningen) er uden løn, men med lønkompensation fra den faglige organisation. Afskedigelse af tillidsrepræsentant Det fremgår af aftalen, at tillidsrepræsentanten ikke kan afskediges, fordi vedkommende udfører sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det betyder ikke, at tillidsrepræsentanten er 100 % sikret mod at blive afskediget. Men afskedigelsen skal være begrundet i tvingende årsager. Hvis arbejdsgiveren kommer i en situation, hvor afskedigelse er nødvendig, er tillidsrepræsentanten som altovervejende hovedregel den sidste i medlemsgruppen/faggruppen, der kan afskediges. Tillidsrepræsentantens daglige opgaver og muligheder Tillidsrepræsentanten og virksomheden Tillidsrepræsentanten er medlemmernes talsmand overfor virksomheden. Tillidsrepræsentanten kan over for virksomhedens ledelse komme med forslag og klager fra medlemmerne. Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesforhold for medlemmerne forhandlet med virksomhedens ledelse. I nogle tilfælde kan tillidsrepræsentant også varetage den enkelte teknikers løn- og ansættelsesforhold. Som tillæg til overenskomsten har tillidsrepræsentanten mulighed for at indgå lokale aftaler, der regulerer forholdene i virksomheden for de ansatte eksempelvis en flekstidsaftale eller en aftale om efteruddannelse. Det forudsættes at overenskomstens regler og rammer overholdes, så derfor er det en fordel altid at tage den faglige organisation med på råd. 6

7 Tillidsrepræsentanten har også pligt til fremme tilliden mellem medlemmerne og virksomhedens ledelse. Tillidsrepræsentanten kan få mange roller Ud over deltagelse i virksomhedens efteruddannelsesudvalg og inddragelse i og forhandler af en række forhold og lokalaftaler, der i øvrigt har med overenskomstreglerne at gøre, har tillidsrepræsentanten ofte rollen som bisidder eller den ansattes sparringspartner ved afskedigelser, og som intern konsulent/vagthund i forhold til stress og stresspolitik og personalepolitikker generelt. Det gør, at man ofte arbejder tæt sammen med sikkerhedsrepræsentanten og også inddrages i sikkerhedsarbejdet på virksomheden. Tillidsrepræsentanten samarbejder ofte med tillidsrepræsentanter for andre faggrupper på arbejdspladsen i forbindelse med overenskomster, lokalaftaler og i efteruddannelsesudvalg samt (på lidt større virksomheder) også samarbejdsudvalg (SU). Tillidsrepræsentantens udviklingsmuligheder er mange: Som tillidsrepræsentant kan du lære at: Være en god forhandler Lære aftaler/overenskomsten at kende Lære at agere som forhandler ud fra et regelsæt få indflydelse på overenskomstforhandlinger forbedre dine evner til at tackle og løse interessemodsætninger konstruktivt Være en god projektmager Være en god formidler som har baglandet i orden Kunne træffe beslutninger Kunne tænke strategisk Kunne inspirere dine kolleger Blive stadig bedre til at samarbejde Være en aktiv lytter Arbejde under pres uden at få stress Håndtere kriser Ofte rummer rollen muligheder for en personlig kompetenceudvikling, der kan blive springbræt i karrieren til andre jobs med mere ansvar eller til et lederjob. Tillidsrepræsentanten og medlemmerne Som repræsentant for kollegerne kan tillidsrepræsentanten også være bindeled mellem medlemmerne, en eventuel klub på virksomheden og fagforeningen/kf. Tillidsrepræsentanten skal også være bindeled til virksomhedens ledelse. Tillidsrepræsentanten skal informere medlemmerne om ting, som har betydning for deres job. Gennem uddannelses, information fra afdelingen og via sit samarbejde med virksomhedens ledelse modtager tillidsrepræsentanten information, som har betydning for medlemmerne, og som derfor skal videreformidles til dem. Når medlemmerne har brug for faglig støtte, er det ofte til tillidsrepræsentanten man henvender sig først. Tillidsrepræsentanten bør derfor kende til hovedtrækkene i arbejdsmarkedslovgivning, samt kende overenskomsten og de interne regler i virksomheden så godt det er muligt under hensyntagen til de arbejdsmæssige forpligtelser man i øvrigt har. Derfor skal man 7

8 ikke have som ambition at være ekspert på alle områder, men bruge KF s sekretariat som aktiv sparringspartner både i stort og småt. Tillidsrepræsentantens kontakt med KF Det er vigtigt, at der er regelmæssig kontakt mellem tillidsrepræsentanten KF s sekretariat og KF. Alle tillidsrepræsentanter har som kontaktpersoner i KFs sekretariat Hans Erik Truelsen (hanserik@kf.dk), Sanne Smith (s.smith@kf.dk) eller Mette Nissen (mette@kf.dk). Du kan også kontakte arbejdsmarkedsområdets sekretær, Joan Wonsyld ( joan@kf.dk) For at dygtiggøre tillidsrepræsentanterne bestræber KF sig på løbende at invitere til møder, kurser og at støtte netværk for tillidsrepræsentanterne. Da branchen er relativt lille og stadig er præget af mange små virksomheder, er antallet af tillidsrepræsentanter ikke stort nok til at holde en høj møde- og kursusfrekvens. Derfor er også din tilmelding vigtig hver gang du får og har muligheden for at deltage. 8

9 Overenskomst mellem DANSKE ARK og Konstruktørforeningen pr. 1. april 2011 OVERENSKOMSTTEKSTEN KF S KOMMENTAR 1 Overenskomstens område Til 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst er indgået mellem Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Konstruktørforeningen (KF), og er gældende for bygningskonstruktører med medlemskab i KF (i det følgende kaldet den ansatte) med ansættelse i private rådgivende arkitektvirksomheder med medlemskab af DANSKE ARK. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 DANSKE ARK forpligter sig til løbende at holde KF orienteret om ændringer i DAN- SKE ARKs medlemsforhold. KF forpligter sig til, samtidig med, at en arbejdsgiver kontaktes med henblik på forhandling af spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold, at give DANSKE ARK tilsvarende orientering. Overenskomsten gælder ansættelsesforhold, hvor den ansatte virker i Danmark bortset fra Grønland og Færøerne. Bygningskonstruktører m.a.k., der ansættes som Erhvervs-PhD studerende fraviger overenskomstens bestemmelser på følgende områder: a) den studerende indplaceres i overensstemmelse med overenskomstens anciennitetssystem, og aflønnes med 90 % af den pågældendes skalaløntrin jf. 3. b) den studerendes ugentlige ar- Overenskomsten omfatter bygningskonstruktører med medlemskab i KF, som er ansat i private rådgivende arkitektvirksomheder med medlemskab af DANSKE ARK. (Frem til omfattede overenskomsten også virksomheder uden for DANSKE ARK, hvis virksomhedens indehavere/ledelse er medlemmer af Akademisk Arkitektforening (AA), og dermed har ret til at benytte betegnelserne MAA, men dette gælder ikke mere. Fra omfatter overenskomsten således kun virksomheder, der er medlem af DANSKE ARK.) En lokal uoverensstemmelse skal søges løst ved en lokal forhandling. Ønsker et medlem af KF bistand i forbindelse hermed, skal DANSKE ARK underrettes, før KF retter henvendelse til arbejdspladsen. Løses uoverensstemmelsen ikke lokalt, kan sagen behandles på et organisationsmøde mellem DAN- SKE ARK og KF og derefter evt. afgøres ved voldgift. Sager om overenskomstbrud afgøres dog af Arbejdsretten. Man kan godt få bistand eller bisidder med fra KF under løsning af den lokale uoverensstemmelse, hvis KF og den ansatte mener det er nødvendigt. Geografisk: Hvis man er ansat i en i Danmark registreret medlemsvirksomhed under DANSKE ARK er man omfattet af overenskomsten. Er virksomheden registreret i udlandet (eller har virksomheden et datterselskab i udlandet), dækker overenskomsten ikke, hvis man ansættes i dette. Udstationeres man som ansat i den danske virksomhed, skal der indgås en udstationeringsaftale, hvor overenskomsten så vidt muligt skal følges suppleret af en udstationeringsaftale. Minimumsreglerne for denne aftales indhold kan man få rådgivning om i sekretariatet. 9

10 bejdstid er 37 timer, inklusive 29 minutters daglig frokostpause. Arbejdstiden forudsættes alene anvendt til studiet. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstid og overarbejde jf. 4 og 5, finder således ikke anvendelse på ansættelsesforholdet c) den PhD studerende er ikke omfattet af efteruddannelsesordningen, jf. 12, idet der indgås særlige aftaler i forhold til den studerendes deltagelse i konferencer og erhvervskurser. d) den studerende er ikke omfattet af konflikt, idet det præciseres, at konfliktramt arbejde ikke må udføres, selvom dette er omfattet af den bevilgede PhD. 2 Ansættelse Stk. 1 Opgavebestemte ansættelser skal være tidsbestemte ved angivelse af forventet tidspunkt for afslutning af opgaven/ansættelsen. Er dette ikke tilfældet, gælder funktionærlovens normale opsigelsesvarsler under ansættelsen. Opgavebestemte ansættelser skal angive et sluttidspunktet (med andre ord være tidsbegrænsede med en på forhånd fastsat slutdato). Holder slutdato af en eller anden grund ikke, kan der ske forlængelse af ansættelsesforholdet ud over slutdatoen. En til to forlængelser er som regel uproblematiske. Men både funktionærloven og Lov om korttidsansættelser sætter grænser for, hvor mange gange, en arbejdsgiver kan forlænge en tidsbegrænset ansættelse. Derfor bør du som TR søge råd i KF, hvis du støder på mere end 2 forlængelser. Lovgivningen stiller krav om, der skal være objektive grunde til at forlænge med andre ord er almindelig usikkerhed omkring opgavesituationen ikke nødvendigvis nok, fordi en sådan usikkerhed i større eller mindre grad er et vilkår for arkitektvirksomheder. Funktionærlovens hovedregel er, at man fastansættes og får ret til et opsigelsesvarsel, hvis længer stiger jo længere man er ansat. Derfor er der en risiko for, at a-kassen kan stille spørgsmålstegn ved, om flere tidsbegrænsninger efter hinanden er en omgåelse af funktionærloven, således at den ansatte skulle have haft en opsigelse med almindeligt opsigelsesvarsel i stedet for en ny, på forhånd fastsat tidsbegrænsning. Og skulle man have haft en opsigelse, kan a-kassen i nogle tilfælde give en dagpengekarantæne på 3 uger i tilfælde af ledighed. Jo kortere tidsbegrænsning, jo flere forlængelser og jo svagere begrundelse - desto større bliver risikoen for en karantæne. Få derfor din kollega til at kontakte KF allerede når 2. forlængelse (det vil sige den tredje ansættelsesperiode) bliver tilbudt så kan vi, i samarbejde med a-kassen, prøve at sikre, at en karantæne 10

11 ikke kommer på tale. Stk. 2 Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke ved udtrædelse af ansættelsesforholdet. 3 Løn Stk. 1 Ansatte omfattet af nærværende overenskomst minimumaflønnes pr. måned i forhold til pågældendes anciennitet efter nedenstående skala: Trin Tallene er inklusive medarbejders eget men eksklusive arbejdsgivers overenskomstmæssige pensionsbidrag Lønskalaen er minimumslønninger, og KF anbefaler, at man prøver at bruge muligheden for at aftale tillæg - se 2, stk. 4. Lønstatistik over tillæg fås i sekretariatet. - Skalatrinene er 1-årige. Indplacering på det relevante minimumsløntrin sker efter anciennitet. Anciennitet skal forstås som den samlede tid, man har været i beskæftigelse som bygningskonstruktør. Se også kommentaren til 3, stk. 4. For deltidsansatte med under 18 timer pr. uge tilskrives dog kun anciennitet hvert 2. år, jfr. 3, stk.5. Lønskalaerne er inklusive eget pensionsbidrag, men uden arbejdsgivers. Den samlede bruttoløn fås ved at lægge arbejdsgiverbidraget på 11,49 % x 2/3 til skalalønnen Stk. 2 Stk. 3 Der kan mellem virksomheden og den enkelte ansatte aftales løntillæg under hensyn til den ansattes kvalifikationer, stillingens karakter og ansvarsområde. Hvor forholdene gør det naturligt, kan der under organisationernes medvirken i særlige tilfælde træffes aftale om nedsat løn. Forhandling af tillæg kan tages op til enhver tid uafhængigt af f.eks. stillingsskift. KF opfordrer til, at man prøver at forhandle et tillæg - både ved tiltrædelsen og under det løbende ansættelsesforhold. Der kan være mange grunde til at forhandle tillæg - også andre grunde end dem, der direkte anføres i overenskomsten. Markedslønnen kan udvikle sig, således at et tillæg kan opnås for at fastholde dig i stillingen. Og prisudviklingen kan løbe fra de procentreguleringer, som er aftalt i overenskomsten. Kontakt sekretariatet for nærmere rådgivning. Lønstatistik over tillæg fås i sekretariatet. Der kan eksempelvis være tale om nedsat erhvervsevne, evt. kombineret med overgang til fleksjob (men i fleksjob er udgangspunktet dog, at man som min. indplaceres på sit korrekte løntrin). Der kan til gengæld være mulighed for at forhandle et højere tilskudsgrundlag hos kommunen. (Kontakt sekretariatet for nærmere råd og vejledning). 11

12 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Ancienniteten regnes efter det antal år, den ansatte efter endt uddannelse har været beskæftiget som bygningskonstruktør, idet eventuel værnepligtstjeneste herunder civil værnepligt - samt barselsorlov medregnes i anciennitetsberegningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder. Der tillægges deltidsansatte anciennitet årligt, forudsat at der året igennem arbejdes mindst 18 timer ugentligt. Deltidsansatte, der arbejder under 18 timer ugentligt, tillægges anciennitet hvert 2. år. Lønnen udbetales månedsvis bagud, og er til disposition den næstsidste arbejdsdag i måneden. Der kan mellem den enkelte ansatte og virksomheden indgås frivillig aftale om, at virksomheden, mod træk i bruttolønnen, kan betale skattemæssigt godkendte ordninger. Der kan ikke indgås lokale aftaler, som den ansatte har pligt til at deltage i. Faciliteter/arbejdsredskaber, som er nødvendige for arbejdets udførelse, skal betales af arbejdsgiver på linje med andre produktionsfaciliteter, og kan derfor ikke gøres til genstand for finansiering gennem bruttoløntræk. I det omfang den enkelte virksomhed ønsker at åbne for mulighed herfor, sikrer virksomheden, at reglerne herfor overholdes. Der kan maksimalt trækkes i alt 10 % af den ansattes skalaløn til formålet. Der kan herudover uden øvre grænse individuelt aftales yderligere træk fra eventuelle personlige tillæg. Den ansatte har, med mindre andet aftales, adgang til at udtræde af ordningen med opsigelsesvarsel på 3 måneder. Hvis bruttolønsordningen omfatter aftaler med tredjepart, vil den ansatte dog være forpligtet til at respektere det med denne part aftalte varsel for ordningens ophør, dog højst et opsigelsesvarsel på 1 år. Aftaler om bruttoløntræk ophører altid ved opsigelse af ansættelsesforholdet. Udtræden af ordningen skal være uden omkostning for den ansatte. Der er udarbejdet en fælles vejledning, der peger på fordele og ulemper ved modellen, og som kan eksemplificere, inden for Ancienniteten regnes efter det antal år/måneder (med afrunding opad), den ansatte har været beskæftiget som bygningskonstruktør. I ancienniteten medregnes evt. barselsorlov, børnepasningsorlov efter lovgivningen herom samt tvungen værnepligt. Hvis ancienniteten reguleres på en bestemt dato i virksomheden (ofte den 1.4.), er det i orden, men kun hvis du ikke derved kommer bagud i anciennitet. Fra 0-1 år samlet beskæftigelse = trin 1. Fra og med 1 års samlet beskæftigelse til 2 år = trin 2. Fra og med 2 års samlet beskæftigelse... osv. Bruttoløntræk betaling for goder ved træk i bruttolønnen: Den ansatte og virksomheden kan frivilligt aftale, at der trækkes i løntillæg med det formål at erhverve visse goder, som skattemyndighederne har åbnet for kan finansieres på denne måde. Der gælder kun den begrænsning, som størrelsen af løntillægget sætter. Man kan ud over sit evt. løntillæg - også anvende op til 10 % af skalalønnen til bruttoløntræk. DANSKE ARK og KF/Ark.f./TL har udarbejdet en vejledning om fleksible lønpakker gennem et anerkendt revisionsfirma. Vejledningen vil kunne ses på Vejledningen er skrevet ved bruttolønordningens indførelse i 2005 og er derfor kun et udgangspunkt alle ordninger skal altid tjekkes/godkendes af firmaets revisionsfirma. Skattemyndighederne har i de senere år åbnet for, at et stigende antal goder kan finansieres på denne måde. Bruttolønsordninger er således blevet brugt til så forskellige ting som at erhverve en PC og betale for busklippekort med henblik på transport til/fra arbejde. Om et givet gode kan erhverves på denne måde, skal altid undersøges af virksomheden i det enkelte tilfælde den nævnte vejledning kan give et fingerpeg, men da praksis udvikler sig hele tiden, vil man altid være henvist til selv at tjekke hos de lokale skattemyndigheder. KF advarer mod at anvende reglerne i for vidt et omfang: Den reelle pris, man får et gode til, kan ganske vist synes lav, fordi man sparer marginalskatten. Men fordi lønnedgangen skal være altomfattende, betyder det at man både får reduceret sin feriepengeoptjening og sin pensionsopsparing, og det kan på længere sigt betyde, at prisen reelt bliver meget højere, end når man kun ser på skattebesparelsen her og nu. 12

13 rammerne af denne aftale, hvilke ordninger, der henholdsvis kan og ikke kan gøres til genstand for bruttolønsordning. Virksomhed og ansat kan aldrig bruge bruttoløntræk til at betale for anskaffelse af arbejdsredskaber og lignende, som skal anvendes i arbejdet for virksomheden som eksempel herpå kan nævnes køb af PC med det formål at etablere en hjemmearbejdsplads, herunder også den fysiske etablering af en sådan i hjemmet, etablering af opkobling til arbejdspladsen osv. 4 Pension Stk. 1 Der indbetales pensionsbidrag til PFA/KFordningen. Ordningen omfatter, med nedennævnte undtagelser og modifikationer, alle bygningskonstruktører omfattet af overenskomsten. Pensionsbidraget beregnes af bruttoløn inkl. alle aftalte tillæg, udbetalt godtgørelse for merarbejde og overarbejde, men ikke af ferietillæg/feriegodtgørelse. Fra 1. april 2011 udgør pensionsbidraget: 11,49 pct. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af det samlede pensionsbidrag og den ansatte 1/3. Den ansatte kan vælge at forhøje sit eget pensionsbidrag til forbedring af pensionsordningen. Arbejdsgiveren tilbageholder den ansattes bidrag samt eventuelt frivilligt bidrag i den ansattes løn, før der beregnes skat. Pensionsbidraget inkl. eventuelt frivilligt bidrag indbetales af arbejdsgiveren til PFA/KF-ordningen samtidig med, at lønudbetaling finder sted. Indbetaling med tilhørende specifikation sker på grundlag af retningslinjer fastlagt af PFA/KF-ordningen. Retningslinjerne skal tilgodese den indbetalingsform, som vælges af den enkelte virksomhed, og skal indeholde vejledning om opgørelsesmæssige og skattemæssige forhold. PFA må ikke videregive oplysninger om virksomheders og enkeltpersoners forhold, medmindre der foreligger forudgående accept både fra DANSKE ARK og KF. Oplysninger til statistisk brug om a) samlet antal ansatte/virksomheder omfattet af PFA/KF-ordningen og b) samlede indbetalinger til PFA/KF-ordningen, kan dog altid videregives af PFA til DANSKE ARK og KF. Sådanne oplysninger skal altid gives samtidigt til både DANSKE ARK og KF. De nærmere vilkår for dækning og ydelser samt administration skal være godkendt af Pensionsordningen er stadig under udbygning således at bidragene i de kommende overenskomstperioder gradvis vil blive forøget op til et samlet niveau på mindst 15 %. Det er alle former for udbetalt løn, der skal indbetales pension af undtaget er kun ferietillæg og feriegodtgørelse ved fratræden. Man kan altid vælge frivilligt at forhøje bidraget ved at træffe aftale herom med arbejdsgiveren og PFA Pension. PFA Pension kan kontaktes på både herom og om ordningen i almindelighed. Du kan også kontakte KF s sekretariat. HUSK at tilmelding ved ansættelsen foregår ved, at lønkontoret overfører pensionsbidrag (til PFAs pensionskode og den ansattes cpr.nr.) ved første lønkørsel. Den ansatte skal derefter automatisk modtage en pensionspolice senest 4-6 uger efter. Sker det ikke er der oftest gået noget galt så kontakt PFA eller sekretariatet. Der blev i april 2002 aftalt en overgangsordning, således at både individuelle pensionsordninger og frivillige virksomhedsordninger, der allerede var aftalt og sat i kraft fra den , kan fortsætte og træde i stedet for den obligatoriske ordning, Konstruktørpension (på visse betingelser - se stk. 2b med kommentar). Udover de nævnte individuelle ordninger fra før og de i stk. 2a og 2b nævnte undtagelser er deltagelse i ordningen obligatorisk (eller kollektiv, om man vil). Fordelen ved at gøre ordningen obligatorisk (kollektiv) er, at forsikringer (fx v. død/invaliditet) kan fås langt billigere, ligesom administrationen typisk vil være billigere. Herved opnås både bedre aldersopsparing og bedre forsikringsdækning på samme tid. Her er hverken individuelle ordninger eller obligatoriske virksomhedsordninger konkurrencedygtige. KF anbefaler derfor, at du anvender Konstruktørpension, både af hensyn til effekten af din aldersopsparing og din forsikringsdækning, også selv om du måske har muligheden for at benytte 13

14 Stk. 2 henholdsvis KF (for så vidt angår vilkår for dækning og ydelser) og DANSKE ARK (for så vidt angår forhold der kan få praktisk betydning for administration af ordningen i medlemsvirksomhederne) inden ordningens ikrafttræden. Ved senere ændringer i ordningens dækning og ydelse skal DANSKE ARK orienteres senest 3 måneder før planlagt ikrafttræden, og skal godkende alle ændringer, der kan få virkning for medlemsvirksomhedernes praktiske administration af PFA/KF-ordningen inden sådanne ændringer kan træde i kraft. Er eventuelle indsigelser ikke modtaget af KF senest 2 måneder efter modtagelsen af den omtalte orientering, kan de af KF/PFA ønskede ændringer træde i kraft på det planlagte tidspunkt. Samtlige pensionsandele indgår ved alle former for opgørelser af økonomiske rammer for overenskomster, der indgås nu og fremover samt ved løbende opgørelser af enhver form for lønstatistik og lønopgørelser som f.eks. lønudgift ved efteruddannelse, barsel m.v. Bidragsbetalingen undtagelser og modifikationer a. Virksomheder indmeldt i DANSKE ARK efter 31. marts 2005 I virksomheder, der indmeldes i DANSKE ARK efter 31. marts 2005, opfylder ansatte, der inden indmeldelsen både er ansat i virksomheden og er tilsluttet en pensionsordning, pensionsforpligtelsen, såfremt pensionsbidraget svarer til det til enhver tid overenskomstmæssigt aftalte. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren administrerer pensionsordningen ved indbetaling direkte til det pågældende pensionsinstitut. b. Virksomheder indmeldt i DANSKE ARK før 1. april ) Ansatte som senest den 1. april 2002 ved individuel beslutning har tilsluttet sig en af de nævnte overgangsordninger og videreføre en anden pensionsordning i stedet. Undlader virksomheden at indbetale pensionsbidraget, uden at der er mulighed herfor i kraft af en af overgangsordningerne (se 4, stk. 2), er det brud på overenskomsten. - Samtidig vil du ikke være forsikret, hvis du skulle komme ud for eksempelvis invaliditet. Det er således meget vigtigt for både den ansatte og virksomheden, at indbetaling sker efter overenskomstens regler og mindst efter de aftalte minimumssatser. Denne overgangsordning gælder virksomheder, der melder sig ind i Danske Ark fra og frem men kun for bygningskonstruktører, der allerede var ansat på indmeldelsestidspunktet. Alle ansatte på indmeldelsestidspunktet, der allerede har en pensionsordning, kan vælge at fortsætte denne i stedet for KonstruktørPension. Situationen kan også være den, at den nyindmeldte virksomhed i forvejen har en obligatorisk pensionsordning for de ansatte i så fald kan man ikke uden videre udtræde af denne ordning heller ikke selv om man hellere vil over i Konstruktør- Pension. I begge tilfælde skal bidragsprocenten dog som minimum være den samme som den, der til enhver tid er fastsat i overenskomsten. Er betingelsen ikke (længere) opfyldt, kan pensionsindbetaling til den pågældende pensionsordning ikke længere træde i stedet for betaling til Konstruktørpension, men kan selvfølgelig fortsat supplere indbetaling til Konstruktørpension. Medlemmer, der først ansættes efter indmeldelsesdatoen, bliver derimod omfattet af KonstruktørPension på lige fod med alle andre ansatte KFmedlemmer i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder. Denne overgangsordning gælder i alle Danske Arks medlemsvirksomheder, der var indmeldte senest den Både individuelle pensionsordninger og visse kollektive virksomhedsordninger, der allerede var 14

15 en anden pensions-ordning og dokumenterer dette overfor virksomheden, opfylder i kraft heraf pensionsforpligtelsen, forudsat følgende betingelser er opfyldt: - det samlede bidrag til ordningen skal til enhver tid som minimum svare til det til enhver tid overenskomstmæssigt aftalte - arbejdsgiveren skal administrere pensionsordningen ved indbetaling direkte til det pågældende pensionsinstitut - det i overenskomsten til enhver tid fastsatte samlede bidrag (egetbidrag og arbejdsgiverbidrag) skal udmøntes sker det ikke ved indbetaling til pensionsordning, skal det således ske ved lønudbetaling - ansatte, der tidligere har været omfattet af PFA/KF ordningen på overenskomstens område, kan uanset frivillige ordninger ikke fritages for bidrag til PFA/KF ordningen 2) Kollektive firmapensionsordninger: Ansatte, herunder også senere tiltrådte ansatte på virksomheder, der senest den 1. april 2002 har etableret en obligatorisk pensionsordning dækkende samtlige overenskomstens ansatte på en medlemsvirksomhed under DANSKE ARK opfylder i kraft heraf pensionsforpligtelsen, forudsat følgende betingelser er opfyldt: - det samlede bidrag til ordningen skal til enhver tid som minimum svare til det samlede overenskomstaftalte bidrag som indbetales til PFA/KF-ordningen - der er kun ydet bidrag til ordningen oven i den ansattes skalaløn - den ansatte kan ikke på noget tidspunkt pålægges at yde bidrag til ordningen ud af skalalønnen tillagt det overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag - det i overenskomsten til enhver tid fastsatte samlede bidrag (egetbidrag og arbejdsgiverbidrag) skal udmøntes sker det ikke ved indbetaling til pensionsordning, skal det således ske ved lønudbetaling - der må, ved indtrædelse, maksimalt stilles krav om afgivelse af en førtidspensionserklæring. Dog kan ansatte der ved indtrædelsen er aftalt og sat i kraft den , kan fortsætte og træde i stedet for den obligatoriske ordning. Individuelle pensionsordninger Under punkt 1) i overenskomsten beskrives nærmere, hvilke individuelle pensionsordninger oprettet senest som kan fortsættes og erstatte/træde i stedet for den nye kollektive KonstruktørPension i PFA. Alle andre individuelt oprettede ordninger kan også videreføres, men kun som supplement til den nye kollektive Konstruktørpension i PFA. Hvis blot én af betingelserne ikke (længere) er opfyldt, kan pensionsindbetaling til den individuelle ordning ikke længere træde i stedet for betaling til Konstruktørpension - men kan selvfølgelig fortsat supplere indbetaling til Konstruktørpension. Kollektive virksomhedsordninger Under punkt. 2) i overenskomsten omtales de relativt få kollektive virksomhedsordninger, som kan fortsættes i stedet for Konstruktørpension, når samtlige de nævnte betingelser er opfyldt. Hvis blot én af betingelserne ikke (længere) er opfyldt, kan pensionsindbetaling til firmapensionsordningen ikke længere træde i stedet for betaling til Konstruktørpension - men kan selvfølgelig fortsat supplere indbetaling til Konstruktørpension. NB: Alle rene firmaordninger på Danske Arks medlemsvirksomheder indmeldt før den , der har medført, eller stadig medfører tvungen betaling af pensionsbidrag, som trækkes ud af skalalønnen, er i strid med overenskomsten, uanset hvornår de er oprettet. Du har derfor ret til at frasige dig betaling til en sådan pensionsordning. Kun virksomhedsordninger fra eller før, hvortil der kun ydes bidrag i form af et tillæg til skalalønnen, kan træde i stedet for den obligatoriske PFA-ordning. 15

16 ansat i fleks- eller skånejob undtages fra dækning ved invalitet/erhvervsudygtighed Såfremt blot én af betingelserne nævnt under a) eller b) på noget tidspunkt ikke er opfyldt, og opfyldelse ikke sker senest 1 måned efter krav herom er fremsat, skal det samlede overenskomstaftalte pensionsbidrag (både eget- og arbejdsgivers bidrag) indbetales på KF/PFA-ordningen. Fra det tidspunkt, det konstateres af virksomheden eller påtales af den ansatte (KF), at en betingelse ikke er opfyldt, har virksomheden en frist på 2 måneder at regne fra den 1. i måneden efter at fejlen er konstateret/påtalt til at få anmeldt den ansatte som pensionsberettiget hos PFA Pension samt påbegynde indbetaling af bidrag. Parterne er enige om at efterbetaling af manglende pensionsbidrag senest 1 måned efter påkrav ikke er arbejdsretligt sanktionsbehæftet. 5 Arbejdstid, mertimer og overarbejde Stk. 1 Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Arbejdstiden fordeles på ugens første 5 dage ved aftale på den enkelte virksomhed. Der kan aftales rammer for fleksibel placering af arbejdstiden på den enkelte virksomhed (lokal aftale) eller med den enkelte ansatte. Der kan i særlige tilfælde indgås aftaler, hvor arbejdstiden ikke er præciseret, når en sådan aftale er nødvendig for en særlig arbejdsopgaves udførelse. Anmodninger om ændringer i arbejdstiden skal fremsættes med mindst 24 timers varsel. En anmodning fremsat efter dette tidspunkt er ingen af parterne forpligtet til at efterkomme. Den ansatte har ret til at give motiveret afslag på en anmodning om ændringer i arbejdstiden men skal respektere arbejdsgiverens pålæg om afspadsering af puljetimer efter reglerne i stk. 2. Den ansatte kan ikke pålægges at gå ned i tid, hvis der ikke i forvejen er oparbejdet mertimer i puljen, som kan afvikles i den forbindelse. Merarbejde, jf. stk. 2, og overarbejde, jf. Arbejdstiden for fuldtidsansatte er 37 timer om ugen, som ved lokal aftale mellem de ansatte og ledelsen fordeles på ugens 5 hverdage. Den aftalte, normale fordeling af arbejdstiden skal fremgå udtrykkeligt af ansættelsesaftalen, jf. Lov om ansættelsesbeviser. Arbejdstiden kan variere fra uge til uge, men man kan kun pålægges at arbejde ud over det normale, daglige timetal på de enkelte dage, når det er sagligt begrundet i den aktuelle opgavesituation. Man kan omvendt ikke pålægges at tage fri på forhånd der skal være oparbejdet mertimer enten i den konkrete uge eller i timepuljen / spanden, jfr. stk. 2 og kommentaren hertil. Vi fraråder at man frivilligt går ned i tid på forhånd. Gør man det alligevel, bør man huske at få en skriftlig bekræftelse på, at underskudstimer i tilfælde af fortsat arbejdsmangel ikke skal udløse et løntræk og heller ikke skal dækkes med fx ferie. Opstår der et akut behov for ændring af den planlagte arbejdstid, kan arbejdsgiveren varsle det - men sker det senere end 24 timer, før ændringen bliver aktuel, kan man sige nej uden nærmere begrundelse. I alle andre tilfælde kan den ansatte kun sige nej til ønsket om ændring med en rimelig begrundelse, f.eks. hensyn til familie eller private planer/aftaler, som det kan være forbundet med omkostninger eller anden væsentlig gene at aflyse. Merarbejde og overarbejde skal så vidt muligt undgås. Arbejde ud over den normale, daglige 16

17 Stk. 2 stk. 6, skal så vidt muligt undgås. Arbejdstiden opgøres ugentligt og kan variere fra uge til uge. Timer ud over 37 timer (eller ud over den aftalte forhøjede arbejdstid, jf. stk. 5) overføres til en pulje for mertimer, som maksimalt kan udgøre 100 timer. Timer ud over 100 timer belægges med tillæg på 50 % og skal udbetales med førstkommende lønudbetaling. For de første 50 timer i puljen gælder, at den ansatte og arbejdsgiveren kan aftale, at timerne enten udbetales eller afspadseres. Den ansatte har dog ret til at varsle timer afspadseret med en måneds varsel. I en opsigelsesperiode kan begge parter varsle timerne afspadseret med en måneds varsel. Udbetaling og afspadsering sker i forholdet 1:1. *) Se note efter stk. 12 Timer fra og med 51 og til og med 100 timer i puljen kan arbejdsgiveren med et varsel på 24 timer kræve afspadseret i forholdet 1:1 eller udbetalt i forholdet 1:1½. Den ansatte har dog ret til at varsle timer afspadseret med en måneds varsel under hensyntagen til den daglige drift. Arbejdsgivers varsel går forud for den ansattes. For deltidsansatte kan timer over den aftalte deltidsnorm og op til og med fuldtidsnormen på 37 timer overføres til puljen for mertimer ugentligt, alternativt kan arbejdstid, som ikke umiddelbart er at betragte som overarbejde), skal imidlertid også søges undgået så vidt det er muligt. Arbejdes der til stadighed hen over en længere periode ekstra, kan det udgøre et alvorligt brud på overenskomsten her skal arbejdsgiveren i stedet sørge for at ansatte ekstra arbejdskraft evt. på tidsbegrænset basis. Er du i tvivl om, hvor grænsen går, så kontakt sekretariatet og få en konkret vurdering. Som grov tommelfingerregel kan man sige, at den enkelte ikke bør arbejde med et betragteligt timetal over arbejdstidsnormen på 37 timer jævnligt i 3-6 måneder, og at den tilladte tidsmæssige udstrækning er mindre, hvis alle ansatte eller en betydelig del af dem er nødt til at arbejde over med et betragteligt timetal eller blot systematisk arbejder over igennem en vis periode Men der vil altid skulle anlægges en konkret vurdering. Du kan ikke begynde at nægte at udføre overarbejde. Du skal derimod påtage dig at udføre arbejdet men gøre det under protest (eller med forbehold for at det er i strid med overenskomsten) og hurtigt derefter kontakte KF for råd/vejledning. Bemærk at ved timer, som omfattes af stk. 2, er der ikke et krav om, at arbejdsgiveren konkret skal have anmodet om/beordret arbejdet udført. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan betinge gyldigheden af merarbejde/betaling af tillæg når puljen overstiger 100 timer, med skriftlig eller mundtlig godkendelse på forhånd. Er den fælles planlægning ikke tilstrækkelig til at forudse ekstratimerne, og er det nødvendigt at arbejde ekstra af hensyn til driften (fx for at nå en deadline), har man ret til at få godskrevet merarbejdet i puljen og til et evt. tillæg uden forudgående godkendelse. NB: SE DOG NOTE vedr, evt. misbrug af systemet efter stk. 12: Parterne er således enige om, at puljen ikke har til formål at den enkelte medarbejder af egen drift kan opsamle timer til afspadsering efter egne ønsker og at udgangspunktet er, at timer afspadseres umiddelbart efter optjeningen. Konstaterer en arbejdsgiver, at en medarbejder anvender systemet i strid med hensigten kan dette påtales og forlanges bragt til ophør. Misbrug af systemet berettiger endvidere arbejdsgiveren til at vælge at udbetale oparbejdede timer i forholdet 1:1 eller pålægge afspadsering i forholdet 1:1. Alle timer (eksempelvis præsteret arbejdstid, ferie, lovligt fravær som sygdom etc.) undtagen afspadsering af mertimer 1:1(variation af arbejdstiden) skal medregnes i den opgørelse, som viser, om der skal udløses tillæg. Deltidsansatte Mertimer mellem den aftalte deltidsnorm og 37 17

18 timerne opgøres månedligt og udbetales. Timer ud over 37 timer pr. ugen behandles på samme måde som for fuldtidsansatte. timer skal enten i puljen ugentligt eller opgøres og udbetales månedsvis. Udbetalte timer er pensionsgivende. Arbejdes der mere end 37 timer gælder reglerne for fuldtidsansatte, således at alle sådanne timer overføres til puljen ugentligt. Stk. 3 Stk. 4 Ved arbejde ud over 3 timer dagligt indgår 29 minutters daglig frokostpause i arbejdstiden. Der kan mellem virksomheden og den ansatte indgås aftale om en effektiv ugentlig arbejdstid på 37 timer mod en forhøjelse af den samlede løn på 6,75 %. Der holdes en 29 minutters daglig frokostpause for den ansattes egen regning. Generelt råd: Gem ikke timer i puljen længere end 6 måneder efter de er optjent. Hvis firmaet går konkurs, vil du næsten altid miste timer der er ældre en 6 måneder på grund af konkurslovgivningen Ved arbejde ud over 3 timer dagligt betaler virksomheden frokostpausen - den ansatte står som udgangspunkt til rådighed i pausen, og virksomheden må kun forlades efter aftale eller lokal praksis. I praksis betyder en sådan aftale en forøgelse af den samlede mødetid (defineret som forskellen mellem fremmødetid og fyraften) på en halv time det vil sige fra 37 timer om ugen til knapt 39½ time om ugen. Den daglige pause er for egen regning : Derfor er frokostpausen den ansattes egen tid, hvor man ikke står til rådighed, men har fri og fx kan forlade virksomheden, hvis man ønsker dette. Der er derfor tale om, at der på den samme virksomhed kan forekomme to forskellige former for fuldtidsnormer, hver på 37 timer: a) 37 timer, hvor man delvist står til rådighed i sin frokostpause og har 34½ fuldt effektive arbejdstimer og 2½ delvist effektive (betalt frokostpause med rådighedspligt) b) 37 timer, hvor man har fri i sin frokostpause og ikke står til rådighed i denne hvor man med andre ord har 37 fuldt effektive arbejdstimer pr. uge. Overtid skal derfor fremover måles ud fra to forskellige ugenormer: 37 timer og 39½ time pr. uge (stadig defineret som forskellen på komme- og gåtidspunkterne hver dag). Aftales der plustid, skal de ekstra timer også regnes oveni disse to, nye mulige fuldtidsnormer. Valget mellem, om der er tale om 37 timer inkl. frokost, eller 37 timer + frokost for egen regning, skal ske ved aftale. Det kan ske ved ansættelsen eller under den løbende ansættelse. Man kan således ikke blive varslet (eller pålagt ) at overgå fra den ene fuldtidsnorm til den anden. Det kræver en aftale. Man kan godt blive varslet tilbage af virksomheden fra 37 timer + frokost for egen regning til 37 timer inkl. Frokost. Det kræver i så fald et opsigelsesvarsel, der er lig med den ansattes opsigelsesvarsel. 18

19 Stk. 5 Der kan indgås individuel aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte om en ugentlig arbejdstid, der er højere end overenskomstens normale ugentlige arbejdstid på 37 timer, dog højst 42 timer. En aftale om plustid er en frivillig aftale og kan ikke indgås før udløbet af en eventuel prøvetid. Indgåelse af plustidsaftale kan ikke ske i forbindelse med ansættelse. Den individuelle aftale om plustid kan af såvel den ansatte som af arbejdsgiveren opsiges med funktionærlovens varsler til udgangen af en måned. Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen. Opsigelse af plustidsaftale anses ikke som en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet. Den samlede løn inklusiv eventuelle tillæg forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal, dog således at hver plustime afregnes i forholdet 1:1. Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor der i øvrigt er ret til løn. En ansat, der uønsket afskediges fra sin stilling, har ret til at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad tre måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende ønsker det. På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentanter, kan plustidsreglen kun sættes i kraft, når der er indgået en kollektiv lokal aftale mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten herom. Den kollektive aftale kan opsiges med et varsel på tre måneder med den virkning, at bestående individuelle aftaler bortfalder senest 6 måneder efter opsigelsesvarslets udløb. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan der indgås en individuel aftale om plustid. Den individuelle aftale kan kun indgås for en tidsbegrænset periode på højst et år. Aftales en ny tidsbegrænset periode ikke, bortfalder den individuelle plustidsaftale automatisk, og den ansatte vender tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelsen af plustidsaftalen. Den ansatte kan omvendt ikke varsle tilbagegang. Det kræver at arbejdsgiveren frivilligt vil lave en ny aftale herom. Bordet fanger således for den ansatte. De 6,75 % i lønstigning gælder den samlede løn: skalaløn + evt. tillæg. Plustid (højere ugenorm):siden 1. juli 2008 har man kunnet aftale en fast højere ugentlig arbejdstid end overenskomstens normale ugentlige arbejdstid på 37 timer, dog højst 42 timer. Principper for alle plustidsaftaler - Frivillig og opsigelig - Ret til at gå ned i tid ved fyring - Først efter prøvetid - Kan ikke aftales som led i ansættelse - Løn forhøjes så plustimer afregnes 1:1 - Plustid må kun bruges som undtagelse på den enkelte virksomhed. Det vil sige størsteparten af faggruppen skal være på 37 timer A: Særligt for virksomheder MED tillidsrepræsentant - Der skal indgås kollektiv lokalaftale før der kan indgås individuelle plustidsaftaler - I lokalaftalen bør tillidsrepræsentanten tilstræbe, at der gives supplerende fordele, fx ekstra pension, højere timeafregning for plustimer (fx 1:1,25), ekstra feriefridage til ansatte med plustid eller andet B: Særlig for virksomheder UDEN mulighed for tillidsrepræsentant - Kun tidsbegrænset plustid - Højst for ét år ad gangen - Den enkelte bør aftale supplerende fordele, se ovenfor. Kontakt sekretariatet for nærmere rådgivning. - Se i øvrigt det særlige protokollat om plustid (bilag til denne overenskomst). 19

20 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Stk. 9 Stk. 10 Skriftligt beordret overarbejde på arbejdsfrie hverdage og søn- og helligdage, belægges med tillæg på 100 % og udbetales med førstkommende månedsløn. (Se dog 6 stk. 1 om konkurrencer og akkvisitionsarbejde.) Den ansatte har ret til at give motiveret afslag på en anmodning om merarbejde jf. stk. 2 og overarbejde jf. stk. 6. Ved fratræden skal timer i puljen så vidt muligt være afspadseret inden fratrædelsesdatoen, og der kan ikke arbejdes ud over normal arbejdstid i opsigelsesperioden, uden den ansattes samtykke. Ved fratræden udbetales uafviklede timer. Ved arbejde ud over 9½ time dagligt, og hvor arbejdstidens ophør ligger efter kl , betales som godtgørelse for spisning 29 minutters overarbejde. Dermed udelukkes yderligere krav mod arbejdsgiveren på spisegodtgørelse. For ledende medarbejdere kan der mellem virksomheden og den enkelte ansatte aftales et rådighedstillæg, der erstatter sædvanlig godtgørelse for mer- eller overarbejde. Rådighedstillægget stå i forhold til rådighedsforpligtelsens omfang, stillingens indhold og ansvar. Ved en ledende medarbejder forstås en ansat, der i henhold til sin ansættelsesaftale enten i forhold til andre ansatte indtager en ledende stilling, eller er tillagt en særlig dispositionsret, der i udstrakt grad forpligter virksomheden. Det betyder for eksempel, at den pågældende kan lede og fordele arbejdet overfor andre ansatte samt beordre overarbejde udført. Tilsvarende kan der for ansatte, som på aftaletidspunktet oppebærer personligt KUN driftsmæssigt nødvendigt arbejde på arbejdsfri dage kræver en egentlig beordring og endda med skriftlig dokumentation for beordringen for at kunne udløse overarbejdstillæg. Tillægget skal, når betingelserne er opfyldt, udgøre 100 %. Timer og tillæg skal udbetales. Er der enighed om det, kan man dog nøjes med at udbetale tillægget, og lade selve den præsterede time indgå i timepuljen. Men da dette i princippet er en fravigelse af overenskomsten til fordel for den ansatte, bør også en sådan aftale indgås skriftligt. Begge former for skriftlighed kan fx klares ved, at der udveksles en om, at man er enige om forudsætningerne. Grænsen kan være svær at trække i det enkelte tilfælde: Hvornår kan man berettiget give afslag på at arbejde over, selv om varslingen er sket lovligt med min. 24 timer? Kontakt derfor KF, hvis der ikke er enighed lokalt. Er man i tvivl, og kan man ikke nå at kontakte KF, må den/de pågældende udføre arbejdet under skriftlig protest og KF må så efterfølgende afklare med DAN- SKE ARK, om arbejdsgiveren er gået for langt. Reglen i stk. 8 skyldes de gældende dagpengeregler. Ved afspadsering af overarbejdssaldoen inden fratræden kan det forhindres, at overarbejde inden for de sidste 13 uger før fratrædelsen kommer til at udskyde dagpengeudbetalingen fra A-kassen med et tilsvarende timetal.. Man har i øvrigt i tilfælde af opsigelse ret til at nægte at påtage sig mertimer og overarbejde i 3 måneder før man fratræder. I udtrykket 29 minutters overarbejde ligger, at man skal godskrives 29 minutter + et overtidstillæg på 50 % straks. Rådighedstillæg i stedet for overarbejdsbetaling: Alle ansatte med et personligt tillæg på minimum 10 % af deres trinløn (fx et funktions- eller kvalifikationstillæg) kan fremover aftale, at overarbejdsreglerne ikke bruges, hvis der oveni det personlige tillæg aftales et separat tillæg, som skal stå i forhold til det merarbejde, man forventer i jobbet. Vi anbefaler, at I råder jeres kolleger til KUN at indgå aftale om rådighedstillæg, hvis man som en del af aftalen får garanti for, at ens personlige tillæg til enhver tid udgør mindst 10 % af trinlønnen. Se også protokollatet om rådighedstillæg (bilag til denne overenskomst) For ledende medarbejdere kan der stadig aftales et rådighedstillæg, der erstatter afspadsering og udbetaling af overarbejde, uden at 10 %-reglen er 20