Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet"

Transkript

1 Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet

2 Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet med lægen, neurologen og dine pårørende. Indhold Det er svært at tale om Parkinsons sygdom med andre...1 Samtalekort råd til den gode samtale med din pårørende...4 Vigtige spørgsmål I kan stille hinanden...6 Dagbog til dit lægebesøg spørgsmål du kan stille hos lægen...10 Hjælp lægen med at være læge...11 Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg

3 Det er svært at tale om Parkinsons sygdom med andre Rigtig mange oplever, at det er svært at tale om sin sygdom med lægen måske er du en af dem? En undersøgelse fra Parkinsonforeningen viser, at hele 25 procent af danske parkinsonpatienter synes, det er svært at tale med lægen om sygdommen. Hvor skal man starte? Og hvordan var det nu, jeg havde det i sidste uge? Det kan også være svært at inddrage sine nærmeste, da man ikke ønsker at være en byrde. Det kender du måske også? Ifølge praktiserende psykolog Charlotte Jensen, der er specialiseret i kronisk sygdom, skal man dog slet ikke tænke i de baner. Hendes råd lyder: Tag så vidt muligt din nærmeste med til lægen. Det kan hjælpe til, at I sammen kan huske og tale om det, som lægen har sagt, når I kommer hjem. Jeres forskellige oplevelser af, hvordan sygdommen fylder i hverdagen, kan være med til at nuancere sygdomsbilledet og give de bedste muligheder for den rette behandling. I dette hæfte finder du vejledning og gode råd til, hvordan du styrker samtalen med lægen, neurologen og dine pårørende. Fx kan I bruge samtalekortet, der hjælper jer med at tage hul på de svære samtaler. Du finder også en dagbog, som du kan udfylde inden hvert lægebesøg. Det er med til at forberede dig til en god og ærlig dialog med lægen, så du får den bedst mulige behandling. Læs og udfyld. Gerne sammen med en, du har nær. 1

4 2 Samtalekort

5 Samtalekort til dig og dine nærmeste Samtalekortet hjælper jer til at tage hul på de svære samtaler derhjemme. I bestemmer selv, hvor ofte samtalekortet skal bruges, men erfaring viser, at det kan være en god idé at tage en snak inden hvert lægebesøg, og eventuelt inden du udfylder dagbogen, som du finder sidst i hæftet her. Udover at det kan være rart at få lettet hjertet og det gælder for alle parter så har det også en positiv effekt på lægebesøget. For hvis I som patient og pårørende kan have en ærlig og åben dialog om sygdomsbilledet derhjemme, kan I sammen give lægen et mere fuldstændigt indblik i sygdommen, og det giver et bedre grundlag for behandling og i sidste ende en højere livskvalitet. Først kan I læse 6 gode råd til dialog, bagefter kan I tage fat i en række forslag til spørgsmål, som I kan stille hinanden. Målet er åben og ærlig dialog. 3

6 6 råd til den gode samtale med dine pårørende Af praktiserende psykolog Charlotte Jensen, med speciale i kronisk sygdom. 1 Typisk vil I opleve, at I reagerer forskelligt på svære beskeder fra lægen og at I reagerer forskudt. Den ene reaktion er ikke mere rigtig end den anden. Du bliver måske bekymret og meget følelsesladet, mens din partner ikke reagerer så meget og bruger meget tid på at søge information. Begge reaktioner er helt normale. 2 Afsæt tid til at tale om, hvordan I har det og oplever tingene. Vær lydhør over for dine nærmestes oplevelser. Tal ud fra dig selv: Jeg oplever / jeg tænker / jeg føler 3 Ærlighed om sygdommen fra begge parter hjælper lægen til den bedste behandling. Tal åbent med hinanden og jeres læge om, hvad I oplever også selvom I har forskellige oplevelser. Større åbenhed betyder også, at man ikke går alene med tanker og oplever en unødvendig distance til sine nærmeste. 4 Det er et misforstået hensyn, at man undgår at tale om de svære ting og fortier oplevelser, følelser og tanker omkring sygdommen. Man kan fejlagtigt forsøge at beskytte sig selv og sine nærmeste mod at blive ked af det. Det gør blot udfordringerne større i hverdagen. 4

7 5 Du ER ikke din sygdom, du HAR en sygdom. Du er meget mere end din sygdom. Undgå tabuisering. Det gør, at sygdommen kommer til at fylde mere end nødvendigt. Den får mere magt og gør både dig selv og din partner til unødvendige ofre. Sygdommen skal have den plads, der er nødvendig og ikke mere end det. 6 Tag så vidt muligt din partner med til lægen. Hvis du ikke har en partner, kan du tage en god ven eller dit voksne barn med. Det kan hjælpe til, at I sammen kan huske og tale om det, som lægen har sagt, når I kommer hjem. Og jeres forskellige oplevelser af, hvordan sygdommen fylder i hverdagen kan være med til at nuancere sygdomsbilledet og give de bedste muligheder for den rette behandling. 5

8 Samtalekortet: Vigtige spørgsmål I kan stille hinanden Her finder I nogle relevante spørgsmål, I kan stille hinanden for at styrke samarbejdet. Siden sidst Hvordan oplever du, at dagligdagen fungerer helt generelt? Hvordan ser en god dag ud? Tegner der sig et mønster? Hvordan ser en dårlig dag ud? Tegner der sig et mønster? Hvordan synes du, det går med at huske ting? Oplever du, at visse symptomer er blevet værre siden sidst, vi talte? Hvordan? På hvilke punkter oplever du, at det går godt? Hvilke udfordringer og ændringer har sygdommen medført, siden vi sidst var hos lægen? Hvordan oplever du, at sygdommen påvirker vores forhold? Oplever vi, at der er noget, vi har svært ved at tale om i relation til sygdommen? 6 Hvad fylder mest hos dig? (Symptomerne, det praktiske, bekymringer, forventninger eller andet).

9 Fremadrettet Hvad er vigtigt for dig at fortsætte med at kunne selv? Hvordan går det med dette? Hvad ville du gerne kunne, hvis du havde mere bevægelighed? Kan der gøres noget, så vi får en bedre hverdag? Hvad? (Øget praktisk hjælp, hyppigere lægebesøg, blive bedre til at kommunikere, mere behov for frirum til at være alene eller andet) Synes du, vi får den hjælp, vi har brug for? Er vi gode til at tale om tingene, eller kunne vi blive endnu bedre? Hvornår skal vi tage samtalekortet frem næste gang? Indsæt gerne selv flere spørgsmål: 7

10 8 Dagbog

11 Dagbog til dit lægebesøg Med denne dagbog kan du og dine pårørende notere udviklinger i de symptomer, som er vigtigt for neurologen at kende til. Dagbogen giver et godt overblik for jer og for lægen både nu og på længere sigt. Det er lettere at huske det hele, hvis du forbereder en beskrivelse af dine symptomer og dit daglige funktionsniveau. Du får nemlig den bedste behandling, hvis lægen ved så meget som muligt om din sygdomshistorie. Jo bedre, du forbereder dig på lægesamtalen hjemmefra, desto lettere bliver samarbejdet med lægen. Husk, hvis du oplever bivirkninger i forbindelse med din behandling, så fortæl din læge om det. Målet med behandlingen er, at du bevarer så mange funktioner som muligt så du og dine nærmeste sikres den bedst mulige livskvalitet. Først får du fire gode spørgsmål, du kan stille din læge, derefter finder du dagbøger til fem samtaler med neurologen. Mens du udfylder, er det en god idé at skrive stikord ned, som du og lægen kan tale om. 9

12 4 spørgsmål du kan stille hos lægen Husk, der er ingen dumme spørgsmål hos lægen. Du kan fx bruge de her: Kilde: Dansk Selskab For Patientsikkerhed. 1 Det her er nyt for mig. Vil du sige det igen? 2 Du bruger nogle udtryk, jeg ikke kender. Kan du forklare det med andre ord? 3 Har jeg forstået dig rigtigt, at... (gentag informationen med egne ord)? 4 Tak for det du har fortalt mig. Der er stadig noget, der bekymrer mig, skal jeg fortælle dig om det nu? 10

13 Hjælp lægen med at være læge Det er vigtigt, at du og din pårørende er fælles om samarbejdet med lægen. Det kan være din partner, en god ven eller dit voksne barn. Det er ikke sikkert, at du selv bemærker forringelsen i funktionsevnen, fordi du måske vænner dig til situationen og glemmer, hvad du kunne før. Det er helt normalt. Med dagbogen kan dine nærmeste hjælpe med at give lægen et bedre indblik i, hvilke konsekvenser sygdommen har i dagligdagen. 11

14 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 12

15 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 13

16 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 14

17 15

18 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 16

19 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 17

20 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 18

21 19

22 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 20

23 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 21

24 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 22

25 23

26 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 24

27 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 25

28 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 26

29 27

30 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 28

31 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 29

32 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 30

33 31

34 32

35 33

36 Lavet i samarbejde med Abbvie.

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed. Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50

Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed. Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50 Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50 Indledning Som titlen siger er dette hæfte tænkt til at bruges. Det må derfor frit kopieres og citeres,

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

KOOS Spørgeskema til knæpatienter

KOOS Spørgeskema til knæpatienter Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere