Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet"

Transkript

1 Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet

2 Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet med lægen, neurologen og dine pårørende. Indhold Det er svært at tale om Parkinsons sygdom med andre...1 Samtalekort råd til den gode samtale med din pårørende...4 Vigtige spørgsmål I kan stille hinanden...6 Dagbog til dit lægebesøg spørgsmål du kan stille hos lægen...10 Hjælp lægen med at være læge...11 Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg Dagbog til lægebesøg

3 Det er svært at tale om Parkinsons sygdom med andre Rigtig mange oplever, at det er svært at tale om sin sygdom med lægen måske er du en af dem? En undersøgelse fra Parkinsonforeningen viser, at hele 25 procent af danske parkinsonpatienter synes, det er svært at tale med lægen om sygdommen. Hvor skal man starte? Og hvordan var det nu, jeg havde det i sidste uge? Det kan også være svært at inddrage sine nærmeste, da man ikke ønsker at være en byrde. Det kender du måske også? Ifølge praktiserende psykolog Charlotte Jensen, der er specialiseret i kronisk sygdom, skal man dog slet ikke tænke i de baner. Hendes råd lyder: Tag så vidt muligt din nærmeste med til lægen. Det kan hjælpe til, at I sammen kan huske og tale om det, som lægen har sagt, når I kommer hjem. Jeres forskellige oplevelser af, hvordan sygdommen fylder i hverdagen, kan være med til at nuancere sygdomsbilledet og give de bedste muligheder for den rette behandling. I dette hæfte finder du vejledning og gode råd til, hvordan du styrker samtalen med lægen, neurologen og dine pårørende. Fx kan I bruge samtalekortet, der hjælper jer med at tage hul på de svære samtaler. Du finder også en dagbog, som du kan udfylde inden hvert lægebesøg. Det er med til at forberede dig til en god og ærlig dialog med lægen, så du får den bedst mulige behandling. Læs og udfyld. Gerne sammen med en, du har nær. 1

4 2 Samtalekort

5 Samtalekort til dig og dine nærmeste Samtalekortet hjælper jer til at tage hul på de svære samtaler derhjemme. I bestemmer selv, hvor ofte samtalekortet skal bruges, men erfaring viser, at det kan være en god idé at tage en snak inden hvert lægebesøg, og eventuelt inden du udfylder dagbogen, som du finder sidst i hæftet her. Udover at det kan være rart at få lettet hjertet og det gælder for alle parter så har det også en positiv effekt på lægebesøget. For hvis I som patient og pårørende kan have en ærlig og åben dialog om sygdomsbilledet derhjemme, kan I sammen give lægen et mere fuldstændigt indblik i sygdommen, og det giver et bedre grundlag for behandling og i sidste ende en højere livskvalitet. Først kan I læse 6 gode råd til dialog, bagefter kan I tage fat i en række forslag til spørgsmål, som I kan stille hinanden. Målet er åben og ærlig dialog. 3

6 6 råd til den gode samtale med dine pårørende Af praktiserende psykolog Charlotte Jensen, med speciale i kronisk sygdom. 1 Typisk vil I opleve, at I reagerer forskelligt på svære beskeder fra lægen og at I reagerer forskudt. Den ene reaktion er ikke mere rigtig end den anden. Du bliver måske bekymret og meget følelsesladet, mens din partner ikke reagerer så meget og bruger meget tid på at søge information. Begge reaktioner er helt normale. 2 Afsæt tid til at tale om, hvordan I har det og oplever tingene. Vær lydhør over for dine nærmestes oplevelser. Tal ud fra dig selv: Jeg oplever / jeg tænker / jeg føler 3 Ærlighed om sygdommen fra begge parter hjælper lægen til den bedste behandling. Tal åbent med hinanden og jeres læge om, hvad I oplever også selvom I har forskellige oplevelser. Større åbenhed betyder også, at man ikke går alene med tanker og oplever en unødvendig distance til sine nærmeste. 4 Det er et misforstået hensyn, at man undgår at tale om de svære ting og fortier oplevelser, følelser og tanker omkring sygdommen. Man kan fejlagtigt forsøge at beskytte sig selv og sine nærmeste mod at blive ked af det. Det gør blot udfordringerne større i hverdagen. 4

7 5 Du ER ikke din sygdom, du HAR en sygdom. Du er meget mere end din sygdom. Undgå tabuisering. Det gør, at sygdommen kommer til at fylde mere end nødvendigt. Den får mere magt og gør både dig selv og din partner til unødvendige ofre. Sygdommen skal have den plads, der er nødvendig og ikke mere end det. 6 Tag så vidt muligt din partner med til lægen. Hvis du ikke har en partner, kan du tage en god ven eller dit voksne barn med. Det kan hjælpe til, at I sammen kan huske og tale om det, som lægen har sagt, når I kommer hjem. Og jeres forskellige oplevelser af, hvordan sygdommen fylder i hverdagen kan være med til at nuancere sygdomsbilledet og give de bedste muligheder for den rette behandling. 5

8 Samtalekortet: Vigtige spørgsmål I kan stille hinanden Her finder I nogle relevante spørgsmål, I kan stille hinanden for at styrke samarbejdet. Siden sidst Hvordan oplever du, at dagligdagen fungerer helt generelt? Hvordan ser en god dag ud? Tegner der sig et mønster? Hvordan ser en dårlig dag ud? Tegner der sig et mønster? Hvordan synes du, det går med at huske ting? Oplever du, at visse symptomer er blevet værre siden sidst, vi talte? Hvordan? På hvilke punkter oplever du, at det går godt? Hvilke udfordringer og ændringer har sygdommen medført, siden vi sidst var hos lægen? Hvordan oplever du, at sygdommen påvirker vores forhold? Oplever vi, at der er noget, vi har svært ved at tale om i relation til sygdommen? 6 Hvad fylder mest hos dig? (Symptomerne, det praktiske, bekymringer, forventninger eller andet).

9 Fremadrettet Hvad er vigtigt for dig at fortsætte med at kunne selv? Hvordan går det med dette? Hvad ville du gerne kunne, hvis du havde mere bevægelighed? Kan der gøres noget, så vi får en bedre hverdag? Hvad? (Øget praktisk hjælp, hyppigere lægebesøg, blive bedre til at kommunikere, mere behov for frirum til at være alene eller andet) Synes du, vi får den hjælp, vi har brug for? Er vi gode til at tale om tingene, eller kunne vi blive endnu bedre? Hvornår skal vi tage samtalekortet frem næste gang? Indsæt gerne selv flere spørgsmål: 7

10 8 Dagbog

11 Dagbog til dit lægebesøg Med denne dagbog kan du og dine pårørende notere udviklinger i de symptomer, som er vigtigt for neurologen at kende til. Dagbogen giver et godt overblik for jer og for lægen både nu og på længere sigt. Det er lettere at huske det hele, hvis du forbereder en beskrivelse af dine symptomer og dit daglige funktionsniveau. Du får nemlig den bedste behandling, hvis lægen ved så meget som muligt om din sygdomshistorie. Jo bedre, du forbereder dig på lægesamtalen hjemmefra, desto lettere bliver samarbejdet med lægen. Husk, hvis du oplever bivirkninger i forbindelse med din behandling, så fortæl din læge om det. Målet med behandlingen er, at du bevarer så mange funktioner som muligt så du og dine nærmeste sikres den bedst mulige livskvalitet. Først får du fire gode spørgsmål, du kan stille din læge, derefter finder du dagbøger til fem samtaler med neurologen. Mens du udfylder, er det en god idé at skrive stikord ned, som du og lægen kan tale om. 9

12 4 spørgsmål du kan stille hos lægen Husk, der er ingen dumme spørgsmål hos lægen. Du kan fx bruge de her: Kilde: Dansk Selskab For Patientsikkerhed. 1 Det her er nyt for mig. Vil du sige det igen? 2 Du bruger nogle udtryk, jeg ikke kender. Kan du forklare det med andre ord? 3 Har jeg forstået dig rigtigt, at... (gentag informationen med egne ord)? 4 Tak for det du har fortalt mig. Der er stadig noget, der bekymrer mig, skal jeg fortælle dig om det nu? 10

13 Hjælp lægen med at være læge Det er vigtigt, at du og din pårørende er fælles om samarbejdet med lægen. Det kan være din partner, en god ven eller dit voksne barn. Det er ikke sikkert, at du selv bemærker forringelsen i funktionsevnen, fordi du måske vænner dig til situationen og glemmer, hvad du kunne før. Det er helt normalt. Med dagbogen kan dine nærmeste hjælpe med at give lægen et bedre indblik i, hvilke konsekvenser sygdommen har i dagligdagen. 11

14 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 12

15 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 13

16 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 14

17 15

18 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 16

19 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 17

20 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 18

21 19

22 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 20

23 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 21

24 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 22

25 23

26 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 24

27 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 25

28 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 26

29 27

30 Dagbog Læge: Dato: Sæt kryds ud fra den svarmulighed, som passer bedst til din situation. Bevægelighed Kan du komme ud af sengen og op af en dyb stol uden hjælp? Har du svært ved at holde balancen? Kan du gå på toilettet uden hjælp? Sker det, at dine ben låser, så du ikke kan gå? Har du rystelser? Har du svært ved at tale? Må du aflyse aktiviteter, fordi du er træt eller har svært ved at bevæge dig? Hvor lang tid er du hjemmefra om dagen? Hvor ofte motionerer du, inklusiv fysioterapi? Kan du åbne skruelåg og knappe din skjorte? Kan du binde dine sko? Kan du skrive i hånden? Taber du ting, du holder i hånden? Mindst 2 r Hver dag Omkring 1 Et par gange om ugen 1/2 eller mindre Aldrig Hvor lang tid bruger du på at vaske dig og tage tøj på om morgenen? Under 1/2 Omkring 1 Over 1 28

31 Mad og drikke Kan du drikke selv uden at spilde? Kan du skære din mad i stykker? Har du meget mundvand i løbet af dagen eller natten? Har du synke, når du spiser eller indtager piller? Får du mad eller drikke galt i halsen? Har din lugte- og smagssans ændret sig, siden du blev syg? Lidt Meget Fordøjelse og toiletvaner Har du af og til forstoppelse? Har du svært ved at holde på vandet? Skal du op og tisse om natten? Aldrig Af og til Kommer du på toilettet hver eller hver anden dag? Ja, som regel Af og til Hver nat Har du urolig mave? Har du anfald af kvalme? Søvn Har du svært ved at falde i søvn? Vågner du i løbet af natten? Aldrig Af og til Er du udhvilet om morgenen? Ja, som regel Af og til Hver nat, Falder du i søvn i løbet af dagen? 29

32 Medicin Tager du din medicin til tiden? Altid Af og til Sjældent Reagerer du forskelligt på medicinen, alt efter hvilken mad du spiser til? Hukommelse Glemmer du hurtigt ting, som lige er sket, eller du lige har fået fortalt? Har du svært ved at huske navne, tal og begivenheder? Glemmer du, hvad du er i gang med at sige? Smerter Får du smertefulde og stive arme eller ben om dagen eller natten? Oplever du stødvise jag af smerter i arme og ben? Lider du af hovedpine? Bliver du svimmel? Hvad er det vigtigste at få talt med lægen om? Notér her: 30

33 31

34 32

35 33

36 Lavet i samarbejde med Abbvie.

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev eller på www.epimidt.dk På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Relevant for Kvalitetsudvikling

Relevant for Kvalitetsudvikling Spørgeområde Kilde Relevant for Kvalitetsudvikling Symptomer Symptomer Pårørende K SCL-92 (01) SCL-92 (04 modificeret) SCL-92 (17) SCL-92 (19) SCL-92 (60) SCL-92 (09) SCL-92 (55) SCL-92 (11 modificeret)

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Vigtigt viden om dine kropsreaktioner

Vigtigt viden om dine kropsreaktioner Vigtigt viden om dine kropsreaktioner - når du afgifter dit underliv fri af svamp (og resten af din krop) Når du afgifter og rydder op i din krop kan der komme mange forskellige reaktioner. Det er ikke

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Her er det forløbige resultater af vores fortløbende undersøgelse på neuropati.dk dette er resultaterne for de første besvarelser. Alle resultater

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Har du KOL? KOL. Tag kontrol over dit helbred www.helbredsprofilen.dk

Har du KOL? KOL. Tag kontrol over dit helbred www.helbredsprofilen.dk Har du KOL? KOL Tag kontrol over dit helbred www.helbredsprofilen.dk Et liv med KOL Et liv med KOL er ikke altid let, men med de rette hjælpemidler og den rette støtte kan du få et bedre liv med KOL. På

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Brug derefter 10 minutter til at få et overblik over, hvordan du egentlig har det. De følgende spørgsmål kan hjælpe dig:

Brug derefter 10 minutter til at få et overblik over, hvordan du egentlig har det. De følgende spørgsmål kan hjælpe dig: Inden lægebesøget Hvad ønsker du at opnå med din behandling? Hvad vil du gerne kunne i din hverdag og i dit liv? Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN

VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN Svend Poulsensvej 154, 3060 Espergærde, Åbningsningstid: mandag-fredag kl. 6.30 17.00 Galaksen: 49284357 Himmel Stuen: 49284356 Stjernerne: 49284358 Leder David Seebach: 49282451

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere