Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING ALMEN FARMAKOLOGI ALMENE DEFINITIONER RECEPTORBEGREB ET DOSIS -VIRKNINGSFORHOLD LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER FARMAKOTERAPI HOS GRAVIDE, NYFØDTE OG DIEGIVENDE FARMAKOTERAPI HOS GAMLE FARMAKOKINETIK LÆGEMIDLERS PASSAGE AF BIOLOGISKE MEMBRANER ABSORPTION FORDELING ELIMINATION RENAL UDSKILLELSE METABOLISERING (BIOTRANSFORMATION) ALMEN FARMAKOKINETIK DET AUTONOM E NERVESYSTEMS FARMAKOLOGI INTRODUKTION TIL AUTONOM FARMAKOLOGI CHOLINERGE STOFFER ANTIKOLINERGE STOFFER GANGLIEBLOKERENDE STOFFER ADRENERGE STOFFER ( SYMPATOMIMETIKA ) ADRENERGT BLOKERENDE STOFFER, OG STOFFER DER INTEFERERER MED NORADRENALIN SYNTESE/BINDING/FRIGØRELSE DOPAMINERGE OG ANTIDOPAMINERGE STOFFER HJERTE, KREDSLØB OG NYRE ANTIHYPERTENSIVA MIDLER MOD ANGINA PECTORIS BEHANDLING AF KRONISK (KONGESTIV) HJERTEINSUFFICIENS ANTIARYTMIKA DIURETIKA STOFFER MED VIRKNING PÅ VANDUDSKILLELSEN HISTAMIN, SEROTONIN, MIGRÆNE-, ASTHMA- OG HOSTEMIDLER HISTAMIN OG HISTAMINANTAGONISTER SEROTONIN, SEROTONINANTAGONISTER OG SEKALEALKALOID ER MIGRÆNEMIDLER EIKOSANOIDER ASTHMAMIDLER HOSTEMIDLER MAVE-TARMKANAL MIDLER MOD ULCUSSYGDOMME ANTIEMETIKA OG STOFFER MED REGULERENDE VIRKNING PÅ MAVE-TARMKANALENS MOTILITET LAXANTIA OBSTIPANTIA ALKOHOL, ANTIEPILEPTIKA, ANTIPARKINSONMIDLER SIDE 1 AF 81

2 7.10 ALKOHOL (ETHANOL) ANTIEPILEPTIKA ANTIPARKINSONMIDLER ANÆSTHESIMIDLER ALMENT OM ANÆSTHESI GASANÆSTHETIKA MIDLER TIL INTRAVENØS ANÆSTHESI LOKALANALGETIKA NEUROMUSKULÆRT BLOKERENDE STOFFER ANDRE MUSKELRELAKSANTIA PSYKOFARMAKA ALMENT OM PSYKOFARMAKA ANTIPSYKOTIKA (NEUROLEPTIKA) LITHIUM ANTIDEPRESSIVA ANXIOLYTIKA OG HYPNOTIKA ANALGETIKA OG ANTIREUMATIKA ALMENT OM ANALGETIKA CENTRALT VIRKENDE ANALGETIKA OG OPIOIDANTAGONISTER MEDICIN OG STOFAFHÆNGIGHED PERIFERT VIRKENDE ANALGETIKA OG ANTIREUMATIKA HÆMATOLOGISKE STOFFER ANTIANÆMIKA ANTIKOAGULANTIKA FIBRINOLYTIKA ANTITHROMBOTISKE (THROMBOCYTFUNKTIONSHÆMMENDE) STOFFER PLASMALIPIDSÆNKENDE MIDLER ENDOKRINOLOGI ALMENT HYPOTHALAMUS, HYPOFYSEHORMONER MM THYREOIDEAHORMONER OG ANTITHYREOIDE STOFFER ANTITHYREOIDE STOFFER CORTICOSTEROIDER MM GONADOTROPINER, KØNSHORMONER OG INHIBITORER ANTIDIABETIKA PARATHORMON (PTH), CALCITONIN OG VITAMIN D BIFOSFONATER ANTIBAKTERIELLE MIDLER ALMENT OM ANTIBAKTERIELLE LÆGEMIDLERS VIRKEMÅDE BETA-LACTAM ANTIBIOTIKA OG ANDRE CELLEVÆ G-SYNTESE HÆMMERE PROTEINSYNTESEHÆMMERE AMINOGLYKOSIDER FOLINSYRE-SYNTESE HÆMMERE DNA-GYRASE HÆMMERE TUBERKULOSEMIDLER URINVEJSDESINFICERENDE MIDLER DIVERSE ANTIBIOTIKA MIDLER MOD IKKE-BAKTERIELLE INFEKTIONER DESINFEKTIONSMIDLER SVAMPEMIDLER INDEX SIDE 2 AF 81

3 Indledning Dette kompendium i farmakologi er skrevet af Karsten Gjessing Jensen under læsningen til pågældende eksamen for nogle år siden. Jeg bestod, så et eller andet gik godt. Den indeholder besvarelser på stort set alle spørgsmål i pensumbeskrivelsen dvs. den DAVÆRENDE pensumbeskrivelse! Jeg ved ikke om den passer til den nye studieordning; det må I selv finde ud af! Ellers gælder det samme som altid: Husk at dette er ment som en HJÆLP, ikke som noget der skal læres udenad og reciteres til eksamen. Jeg garanterer IKKE at alle svarene er korrekte; ved tvivlsspørgsmål: tænk dig om! Spørg din underviser! Check med bøgerne! Jeg vil personligt anbefale Rang, Dale og Ritter, thi den er god, velskrevet og ikke uden sine humoristiske indslag!!! Kommentarer kan sendes til Held og lykke og nyd det! Farma er skidespændende!!! SIDE 3 AF 81

4 1. Almen farmakologi 1.10 Almene definitioner 1) Farmakologi: læren om lægemidler. Farmakokinetik: Stoffers nedbrydningsveje og -tider. Farmakodynamik: Stoffers opførsel i kroppens forskellige væv. Toksikologi: Læren om stoffers giftighed. Lægemiddel (farmakon): Et stof der kan påvirke uhensigtsmæssige processer i organismen Receptorbegrebet 1) Definere receptorer og angive konsekvensen af, at et lægemiddel virker via receptorer: En receptor er et cellulært protein, der har en regulatorisk virkning på cellens stofskifte; dette sker ved binding til receptor-specifikke ligander, der kan fungere som agonister eller antagonister. Konsekvensen er, at et lægemiddel der påvirker receptorer skal have en høj specificitet, og at de kan have bivirkninger, idet ingen farmaka har 100% specificitet for ét væv alene. 2) Beskrive teorien om lægemiddel-receptorinteraktionen mht. binding (K D ) og effekt (E act = EC 50 ): k A (drug, x A ) + R (free receptor, Ntot NA ) AR (complex, NA ). 3) Ratio for A + R AR er k +1, mens ratio for AR A + R er k -1. Ved ekvilibrium gælder, at k k ( x A( Ntot NA )) k 1 A + 1 = N Proportionen af okkuperede receptorer er p A = N A /N tot, altså: pa = x Definitionen af ligevægtskonstanten K A bliver da: p x A x A + k A A =, eller xa + K A 1 k + 1 x = x Ovenstående resultat benævnes Hill-Langmuir ligningen. K A (eller K D ) er numerisk ens med den koncentration af liganden, der skal være tilstede for at 50% af alle receptorer er bundne. Når x A = K A, vil p A = 0,5. 4) Definere affinitet: Et stofs affinitet betegner dets evne til at binde til sin receptor; jo højere affinitet, des lavere koncentration kræves for at opnå et givet okkupans-niveau. 5) Definere agonist: En agonist er et stof der aktiverer en receptor. Antagonist: Et stof der modvirker agonisten og således modvirker aktivering af receptoren. Partiel agonist: Visse stoffer kan, ved aktivering af receptoren, medføre et maksimalt respons fra vævet; andre stoffer, der producerer submaksimalt respons, betegnes partielle agonister. Der er altså tale om en graduering. 6) Definere kemisk og fysiologisk antagonisme: Kemisk antagonisme: Her binder antagonisten til det aktive stof, så det bliver inaktivt. Fysiologisk antagonisme: Her er der tale om at to stoffer har modsatrettet effekt i kroppen (f.eks. insulin/glucagon). p A A A / K / K A A + 1 SIDE 4 AF 81

5 7) Definere spare receptors og beskrive betydningen af disse for effekten af en gives lægemiddelkoncentration: At der kan opnås et maksimalt farmakologisk respons med kun delvis mætning af receptorerne. Dette kan anvendes farmakologisk til at sænke den terapeutiske dosis. 8) Definere kompetitiv (reversibel) og non-kompetitiv (irreversibel) antagonisme og angive med eksempler den kliniske betydning heraf: Kompetitiv antagonisme er, når to stoffer (det ene agonist, det andet antagonist) kan binde til samme receptor (men kun ét stof ad gangen). Der opstår en ny xa / K A ligevægt, der kan beskrives ud fra: p A=, x / K + x / K + 1 hvor stoffet B er tilsat til opløsningen. Non-kompetitiv antagonisme er, når antagonismen ikke består i en blokade på receptor-niveau, men på et tidligere tidspunkt i reaktionskæden, som f.eks. blokade af Ca + -ion-kanaler, således at receptor-binding ikke får den normale effekt. 9) Skitsere log koncentrations/virkningskurverne for a. agonist alene b. agonist + kompetitiv antagonist c. agonist + non-kompetitiv antagonist 1.30 Dosis-virkningsforhold 1) Definere følgende termer: Efficacy: Dette begreb dækker over et stofs evne til at aktivere sin receptor i forhold til stoffets okkupans på den pågældende receptor. En partiel agonist kan således ikke opnå 100% efficacy, selvom det okkuperer alle receptorens sites. Re spons εntot x = f xa K Maksimalvirkning: Betegner hvor stor effekt et stof giver ved 100% okkupans. Idiosynkrasi: Bivirkninger der optræder hos et lille antal mennesker, som regel er de harmløse. Kan skyldes genetiske faktorer. Hypo- og hyperreaktivitet: Siger sig selv. Tolerance: At et stofs effekt svinder over en længere periode. Takyfylaksi: At et stofs effekt svinder hurtigt, i løbet af nogle minutter. Selektivitet: Siger sig selv. A A A A B Effekt af kompetitiv antagonist 2) Skitsere log dosis/virkningskurver for lægemidler med forskellig potens og maksimalvirkning hos et enkelt individ: Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! 3) Skitsere log dosis/virkningskurver for agonister med forskellig affinitet og efficacy: Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! 4) Skitsere en fordelingskurve, der angiver antallet af responderende individer i en poulation som funktion af dosis (enten-eller reaktion): Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! 5) Skitsere en kumuleret fordelingskurve (dosis-procentkurve), der angiver frholdet mellem dosis og procent responderende individer i en normal poulation: Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! 6) Definere ED 50 : Den laveste dosis, der er effektiv for 50% af alle individer. TD 50 : Den enkeltdosis, der fremkalder en forudvalgt toxisk effekt hos 50% af alle individer. LD 50 : Den dosis der er B Effekt af non-kompetitiv antagonist Figur 1 agonister og antagonister SIDE 5 AF 81

6 dødelig for 50% af alle forsøgsdyr (bruges næsten ikke). Terapeutisk index: Forholdet mellem et LD 50 stofs effektivitet og dets dødelighed: Terapeutis k index =. ED 7) Definere synergisme, summation (additiv effekt) og potentiering og give eksempler herpå: Synergisme: At to stoffer med forskellig virkning kan have en samlet effekt. Summation: At den samlede effekt er lig summen af de to stoffers effekt. Potentiering: At to stoffer, der administreres samtidig, har en større samlet effekt end summen af de to stoffers effekt. Eksempel på potentiering: Sulphonamider forhindrer syntesen af folat; trimethoprim modvirker folats reduktion til tetrahydrofolat. 8) Redegøre for principielt forskellige årsager til varierende dosis/effekt-relationer (variation i a. lægemidlets koncentration ved receptoren, b. koncentrationen af endogen receptorligand [agonist], c. antallet af funktionelle receptorer og d. post-receptor mekanismer): a. At lægemidlets koncentration ved receptoren påvirker midlets effekt siger næsten sig selv. b. Den endogene receptorligand er det naturligt forekommende stof, der aktiverer receptoren dette stofs koncentration vil have en potentierende virkning på lægemidlet. c. Hvis antallet af funktionelle receptorer er for lavt (som f.eks. i diabetes type II), kan man hælde alt det medicin på, man vil som at hælde benzin på en bil uden motor. d. Hvis de intracellulære, post-receptoriske mekanismer er dysfunktionelle, hjælper medicinen ikke en fims. 9) Angive forskellige muligheder for at reducere en toxisk effekt med bevaret terapeutisk effekt: F.eks. at fjerne interagerende medicin, eller modsat: at give et andet stof samtidigt, der potentierer medikamentets effekt, så dosis kan nedsættes Lægemiddelbivirkninger 1) Definere lægemiddelbivirkninger: Alle observerede virkninger end den ønskede terapeutiske effekt, der opstår ved brugen af et lægemiddel. 2) Angive, at et lægemiddels effekt og bivirkninger kan udløses af: - samme receptor-effektor mekanisme: F.eks. insulin hypoglykæmi. - identiske receptorer, men i forskellige væv: F.eks. opiater forstoppelse. - forskellige receptorer: F.eks. propanolol bronkokonstriktion. 3) Angive, at bivirkninger kan forårsages af hjælpestoffer og farvestoffer i det brugsfærdige præparat: Ja, bare tænk på kogalskab! 4) Definere lægemiddelallergi: Lægemiddelbivirkning, der forudsætter foregående udsættelse for midlet. Hypersensibilitetsreaktion. F.eks. penicillin-allergi. 5) Angive, at lægemiddelallergi kan være type I (anafylaksi ved penicillin), type II (LE ved hydralazin, hæmolytisk anæmi ved metyldopa), type III (vaskulitis ved sulphonamider) og type IV (kontaktdermatitis ved mepyramin-salve): OK. I. Dette er en IgE-medieret hypersensitiv reaktion, der medfører histamin-frigørelse, frigørelse af PAF, samt af eicosanoider og cytokiner. Effekten kan være lokaliseret eller generaliseret. II. Dette sker når det ovennævnte immunrespons bliver autoimmunt og således angriber kroppens egne celler; dette kendes også fra blodtransfusioner. III. Her sker en komplement-medieret hypersensitiv reaktion. IV. Her opstår en celle-medieret immunreaktion, hvor lymfocytter (specielt T-celler) angriber det fremmede stof. 50 SIDE 6 AF 81

7 1.50 Farmakoterapi hos gravide, nyfødte og diegivende 1) Angive, at risikoen for fostermisdannelser (teratogen effekt) er størst i 1. trimester og at risikoen for generel fosterbeskadigelse (embryotoxisk effekt) eksisterer gennem hele graviditeten: OK. Teratogeneitet betegner de meget svære misdannelser, der netop opstår ved påvirkning tidligt i graviditeten. 2) Angive nogle lægemidler, der indebærer særlig risiko for teratogen effekt (kønshormoner, cytostatika): At de to nævnte præparattyper har teratogen effekt, siger vel sig selv. Derudover er der selvfølgelig Thalidomid, der giver deformiteter hos næsten alle børn, hvis mor har taget stoffet i 3-6 måned. Th. var et sedativ/hypnotika. Det blev fjernet fra markedet efter fire år i 61, og da var børn deforme postpartum. 3) Angive nogle lægemidler med embryotoksiske effekter samt beskrive disse: Tetracyklin giver misfarvning af tænder og knogler, tynd emalje og dårlig knoglevækst. Aminoglykosider giver skader på 8. hjernenerve. Retinoider kan give hydrocephalus. Corticosteroider kan give læbeganespalte. Se også side 767 i Rang, Dale & Ritter. 4) Angive nogle lægemidler, der ikke bør anvendes lige før og under fødslen, og redegøre for årsagerne hertil: Ikke defineret i Rang, Dale & Ritter! 5) Angive nogle lægemidler, der ikke bør anvendes hos lakterende: Lithium, ergotalkaloider, tetracykliner og andre passerer blod/mælk-barrieren og kan derfor nå barnet. Ikke godt. 6) Angive forskellige årsager til øget risiko for lægemiddelforgiftninger hos nyfødte: Organismen er endnu ikke fuldt udviklet. F.eks. er blod/hjerne-barrieren ufuldstændig, og eliminationen (hepatisk, renal etc.) virker ikke optimalt Farmakoterapi hos gamle 1) Redegør for terapeutiske konsekvenser af de aldersbetingede ændringer i absorption, fordeling og elimination: Hos ældre mennesker er al stoftransport reduceret. Således er absorptionen af medikamina nedsat (kræver højere dosis), fordelingen i de forskellige legemsvæsker er sløv (effekt indtræder langsomt om svagere), og eliminationen af stofferne er nedsat (stoffet ophobes hurtigt). 2) Angive, at ældre er en risikogruppe ved anvendelsen af følgende: a) CNS-aktive farmaka b) Kardiovaskulære farmaka c) Antibiotika d) Antiinflammatoriske farmaka 2. Farmakokinetik 2.10 Lægemidlers passage af biologiske membraner 1) Beskrive principielt forskellige mekanismer, hvorved lægemidler passerer biologiske membraner: Diffusion er når midlet trænger ind i celler (eller forbi celler) passivt, dvs. uden nogen aktiv transportmekanisme. Filtration er når lægemidlet filtreres over en membran, f.eks. i nyrerne. Carrier-medieret transport er når lægemidlet aktivt transporteres over en membran, vha. en aktiv transport-mekanisme. Pinocytose er når det spises af cellen, dvs. at en del af CM afsnøres ind i cellen og tager stoffet med sig. 2) Angive de fysisk-kemiske egenskaber, der er af betydning for lægemidlers transport over biologiske membraner inkl. hud: Størrelsen har selvfølgelig en stor betydning. Stoffet skal være såpas småt, at det kan transporteres via én af de i sp. 1 nævnte mekanismer. Opløselighed spiller også en rolle; hvis stoffet er lipidopløseligt kan den frit trænge igennem lipidmembraner, i modsat fald kræver SIDE 7 AF 81

8 det en transportmekanisme. Stoffets optagelse i gastrointestinalsystemet og dets fordeling i blodet afgøres også af dets lipidopløselighed. 3) Redegøre for begrebet ion-trapping : At fordelingen af stoffet varierer i områder med forskellig surhedsgrad. Ioniserede stoffer kan ikke penetrere lipidmembraner. Derfor vil et stof med lav pk a (f.eks. aspirin) forlade et surt område, som mavesækken (hvor det er non-ioniseret), via blodet, til fordel for urinen (hvor det er ioniseret, og derfor ikke kan løbe tilbage til blodet igen). Dette medfører for aspirins vedkommende en hurtig optagelse Absorption 1) Definere absorption: betyder at stoffet optages i organismen (plasma) fra fx mave-tarmkanalen, sublingualt eller rektalt. First pass effect : Betegner stoffets effekt fra indtagelse og til det elimineres fra blodet. Hvis et givet stof elimineres hurtigt, er dets first-pass-effect ringe. Absorptionsfraktion: Den fraktion af en dosis der optages i tarmkanalen. Biotilgængelighed: Den fraktion af en dosis der optræder i plasma efter indtagelse. Absorptionshastighed: Betegner hvor meget af stoffet der optages i tarmkanalen per tidsenhed. 2) Definere AUC: Area Under Curve = Ved optegnelse af en kurve over lægemidlets koncentration i blodet i forhold til tiden efter administration, vil arealet under kurven være proportionalt med den indgivne dosis af stoffet. Og dette gælder uanset om stoffet gives intravenøst, om det har kort eller lang absorptionstid. a) Angive metode til beregning af AUC: Man tegner kurven og differentierer. Anden metode til beregning af AUC: Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! 2) Angive en metode til beregning af biotilgængelighed: Kan beregnes ud fra AUC Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! 3) Skitsere typiske plasmakoncentrationskurver efter intravenøs, intramuskulær, subkutan og peroral administration af et lægemiddel: OK se til højre! 4) Angive transportmekanismer for lægemiddelabsorption fra mave-tarmkanalen: Diffusion er den hyppigste mekanisme, hvorved lægemidler absorberes i tarmen. Mindre hyppigt er aktiv transport f.eks. jern, calcium, levodopa og fluorouracil. Figur 2 - absorptionskurver 5) Angive betydningen af lægemidlers fysisk-kemiske egenskaber og formulering for den gastro-intenstinale absorption: Midlets lipidopløselighed og ladning er tidligere omtalt. Partikelstørrelsen har en stor betydning, og kombinationer af store og små partikelstørrelser anvendes til at finjustere optagelseshastigheden. Midlet kan optræde i kapsler eller coatede piller, hvorved absorptionen kan tidsindstilles. 6) Redegøre for betydningen af biologiske faktorer for den gastro-intestinale absorption: Gastrointestinal motilitet, blodtilførsel til mave-tarmkanalen, syreindhold i mavesækken osv. har åbenlys virkning på absorptionshastigheden. 7) Angive forhold, der begrunder valget af henholdsvis peroral, intravenøs, subkutan, intramuskulær, perkutan og rektal administration: Peroral administration er simplest giver færrest gener. Intravenøs a. giver hurtig effekt, men er problematisk, idet det kræver mange ressourcer. Subkutan a. giver relativt hurtig optagelse og anvendes især til stoffer der ikke kan indtages p.o. (f.eks. insulin). Intramuskulær a. er hurtigere end subkutan a. pga. den højere blodgennemstrømning. Perkutan a. kan anvendes når midlet skal gives konstant over længere tid, og hvor det giver åbenbare fordele fremfor p.o. a. (f.eks. nikotin). Rektal a. er meget hurtig langsommere end i.v., men det er en fordel at man ikke skal ind i blodstrømmen og giver moderat ubehag. IV IM SC PO SIDE 8 AF 81

9 8) Redegøre for metoder til at ændre absorptionshastigheden ved peroral, intramuskulær og subkutan administration: Kombination med andre stoffer kan ændre hastigheden Fordeling 1) Definere det tilsyneladende fordelingsrum: Det volumen, som en given lægemiddeldosis ville være fordelt i, hvis koncentrationen i alle væv var lig plasmakoncentrationen. 2) Angive en metode til bestemmelse af det tilsyneladende fordelingsrum i et ét-kompartment-system Q (V d ): V d = C p 3) Beskrive den farmakologiske betydning af plasmaproteinbinding: Når et lægemiddel bindes til plasmaproteiner, vil det have betydning for fordelingsvoluminet (fordi plasmaproteiner ikke når ud i alle legemesfaser), for halveringstiden (fordi stoffet ikke er så let tilgængeligt for elimination), for metaboliseringshastighed (fordi stoffet ikke er tilgængeligt for metabolisering, når det er bundet til plasmaproteiner), og for udskillelse (fordi plasmaproteiner ikke passerer den glomerulære filtrationsmembran). Stoffets effekt påvirkes således af dets tilbøjelighed til at binde sig til plasmaproteiner. 4) Redegøre for lægemidlers passage af blod-hjernebarrieren, over placenta og til modermælk: Blodhjernebarrieren er impermeabel overfor mange stoffer, såsom antibiotika og mange cytostatika. Under meningitis øges permeabiliteten, således at man kan anvende penicillin. Barrieren er læk flere steder, såsom chemoreceptor-området, hvor stoffer som domperidone virker som en dopamin receptor antagonist (gives i forbindelse med dopamin for at forhindre kvalme). Mange peptider (såsom bradykinin og enkephalin) øger permeabiliteten ved at øge pinocytosis. Ydermere øges permeabiliteten i ekstreme stress-situationer. Blod-placenta-barrieren: Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! Blod-mælk-barrieren: Ikke defineret i Rang/Dale/Ritter! 2.40 Elimination 1) Definere og angive eksempler på 1. og 0. ordens elimination: I forbindelse med farmakokinetik (altså ikke set fra et rent kemisk synspunkt): 1. ordens kinetik = elimination er afhængig af plasmakoncentrationen; 0. ordens kinetik = elimination er uafhængig af plasmakoncentrationen og således konstant (phenytoin, ethanol, salicylater). 2) Angive de vigtigste eliminationsprincipper: Biotransformation er når det fysiologisk aktive stof omdannes, f.eks. ved hydrolysering, til et ikke-aktivt stof. Udskillelse er når stoffet udskilles direkte fra blodet fra nyrerne. 3) Redegør for, at de fleste lægemidler elimineres efter 1. ordens kinetik: Dette skyldes en initial (og realtivt hurtig) fordeling af stofferne til de perifere væv, hvorved plasmakoncentrationen falder hurtigt, efterfulgt af en langsommere elimination af stoffet fra plasma og efterfølgende fra de perifere væv, eftersom stofferne diffunderer tilbage til plasma pga. koncentrationsgradienten. 4) Skitsere plasmakoncentrationskurver efter intravenøs administration svarende til 0. og 1. ordens kinetik: OK, se til højre! 5) Definere biologisk halveringstid (t ½ ) og angive dets relation til eliminationshastighedskonstanten: T ½ = Den tid, over hvilken et givet stofs koncentration halveres. Halveringstiden ln 2 er lig. k el 0. ordens kinetik 1. ordens kinetik Figur 3 - kinetik SIDE 9 AF 81

10 6) Definere den totale plasmaclearance (CL s ) og angive metode til bestemmelse af denne: Dosis = Q; initielle koncentration = C 0 ; koncentration til tiden t = C t ; totale clearance = CL s : C t = C 0 e CL V d s t CL s ln ( C ) = ln ( C ) t Dette giver, hvis plottet i et logaritmisk koordinatsystem, en lige linje med hældningen CL s /V d. Og denne hældning svarer til eliminationsratekonstanten k el. 7) Redegøre for sammenhængen mellem V d, T ½ og CL tot : Se ovenstående. 8) Angive de vigtigste eliminationsveje: Der er to betydende eliminationsveje: Metabolisme i hepar og renal udskillelse Renal udskillelse 1) Redegøre for mekanismerne ved lægemidlers renale udskillelse: Når et stof når nyrerne med blodet, kan det behandles på tre forskellige måder: glomerulær filtration, tubulær sekretion og tubulær reabsorption. Glomerulær filtration betyder, at stoffet frit forlader det plasma, der passerer gennem glomerulus. Stoffet må ikke være for stort, og stoffer der er bundet til albumin, bliver ikke filtreret fra. Det er et spørgsmål om simpel diffusion i fht. en koncentrationsgradient. Tubulær sekretion er når stoffet transporteres aktivt fra det blod (80%), der løber peritubulært, til det tubulære lumen. Dette sker vha. aktive transportmekanismer. Tubulær reabsorption er når et stof er filtreret fra blodet, men reabsorberes fra det tubulære lumen. Hvis stoffet er uladet, og iørvigt har høj lipid-opløselighed, kan denne reabsorption sænke ekskretionen betydeligt. Ladede stoffer reabsorberes ikke se ion trapping (2.10 punkt 3). 2) Redegør for de fysisk-kemiske egenskaber ved lægemidler, der betinger deres renale udskillelsesmekanismer: 1) De skal være små, 2) Proteinbinding nedsætter udskillelse, 3) Ladede stoffer udskilles langsommere. 3) Redegøre for nyrefunktionens betydning for dosering af lægemidler med overvejende renal elimination: Det er vigtigt med en god nyrefunktion hvis funktionen er dårlig, ophobes stoffet i blodet, og kan give toksiske bivirkninger. Stoffets kinetik afhænger af nyrefunktionen og doseringen skal derfor tilpasses denne. 4) Redegøre for, hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale udskillelse af lægemidler: Man kan tilføre patienten et stof, der øger urinens ph for at øge udskillelsen af sure lægemidler (aspirin overdosis), man kan tilføre et stof der konkurrerer med lægemidlet om dets plads på albumin, eller med dets tubulære ekskretion/reabsorption Metabolisering (biotransformation) 1) Redegøre for biotransformationens indflydelse på farmakologisk virkning, toxicitet og elimination: Ved biotransformation ændres det farmakologisk aktive stof til et inaktivt stof. Herved ophører (som oftest) stoffets effekt på organismen, dvs. både dets farmakologiske effekt og dets toxicitet. Biotransformation går under begrebet elimination, selvom stoffet ikke fjernes fra organismen før det siden når til nyrerne. Men stoffet er nu mere tilgængeligt for renal udskillelse: polariseringen er fjernet e.a. 2) Angive organ- og subcellulær lokalisation af de vigtigste lægemiddelmetaboliserende enzymer: Hovedparten af al metabolisering finder sted i leverens hepatocytter. De fleste metaboliserende enzymer er endvidere lokaliseret til det glatte endoplasmatiske reticulum (ER), såsom cytochrom P450. For at nå herind må stoffer der ikke transporteres aktivt over hepatocyt-membranen, kunne trænge igennem denne ved passiv diffusion, hvilket sænker metaboliseringen af polære stoffer. t 0 V d SIDE 10 AF 81

11 3) Angive mindst ét eksempel på oxidation, reduktion og hydrolyse (fase I reaktion) og på konjugation (fase II reaktion): Oxidation sker via et mono-oxygenase system (NADPH P450 reductase), hvorved der dannes en DOH gruppe. Aspirin metaboliseres f.eks. på følgende vis: oxidation, hydroxylering, dealkylering, deamination og hydrolyse, hvorefter fås produktet salicylsyre. Herefter sker en fase II reaktion, hvorved stoffet konjugeres, og produktet er et glucuronid. Fase II produktet er typisk mindre lipid-opløseligt og farmakologisk inaktivt, og kan udskilles via urinen. 4) Beskrive komponenterne i det mikrosomale enzymsystem og opstille reaktionsskema for bruttoprocessen: Fase I reaktionen kræver, udover lægemidlet: O 2, NADPH, og et flavoprotein (NADPH P450 reductase) og P450. Se figur Superfamilien P450 indeholder mange enzymer (hidtil er 74 genkendt), der basalt set er hæmproteiner med et redox-potentiale. Dette bunder i hæm ets jern-atom, der kan have forskellige spins afhængig af dets ladning. De forskellige enzymer inddeles i tre overgrupper, der hver har mange medlemmer således benævnes de f.eks. CYP2C9 eller CYP1A2 (CYP = Cytochrom Protein). Reaktionsskema: Lægemiddel + NADPH + O 2 + H + Oxideret lægemiddel + NADP + + H 2 O. Produkt (DOH) Fe 3+ P450 Lægemiddel (DH) Fe 3+ DOH Fe 3+ DH e - (FeO) 3+ DH Fe 2+ DH H 2 O O 2 H + Fe 2+ OOH DH Fe 2+ O 2 DH H +,e - Figur 4 - P450 NADPH-P450 reduktase Cytochrome b 5 5) Beskrive mekanismen ved den mikrosomale enzyminduktion: Dette betegner visse lægemidlers evne til at påvirke den enzymatiske metabolisering af sig selv. F.eks. stiger biotransformationen af benzpyren op til ti-fold i løbet af et par dage efter administration. Denne effekt skyldes ikke en forøget aktivitet af det enkelte enzym, men snarere en forøgelse af antallet enzymer. Mekanismen er ikke fuldt forstået, men skyldes antageligvis at stoffet binder til et intracellulært protein, der så trænger ind til kernen og øger transkriptionen af det bestemte gen. 6) Redegøre for følgende faktorers betydning for biotransformation: SIDE 11 AF 81

12 a. Art, alder, køn: Hos nyfødte er metaboliseringen sløv i forhold til hos voksne. Dette skyldes at de indgående enzymer har en vis modningstid. Hos ældre er det aktiviteten af enzymerne (specielt konjugerende enzymer) der giver nedsat metabolisering, samt en tiltagende fedt-fase i kroppen, der øger V d for fedt-opløselige stoffer. Den genetiske variation varierer hos forskellige racer og dyrearter, men seksuel variation ses ikke hos mennesker (!). b. Genetiske faktorer: T ½ varierer i befolkningen pga. genetiske forskelle. Der omtales således en population af slow acetylators og en af fast acetylators de to populationer er omtrent lige store (balanced polymorphism). Kinesere har en generelt dårlig ethanol-metabolisering. c. Administration af andre fremmedstoffer: Mange stoffer er udviklet specifikt til at inducere de mikrosomale enzymer, f.eks. phenobarbitone, der øger transkriptionen af glucuronyl transferase, hvorved tilstanden kernicterus modvirkes. Naturligt forekommende stoffer har også lignende effekter. Juice fra en grapefrugt inhiberer CYP3A og modvirker derved metaboliseringen af andre stoffer, deriblandt cyclosporin. d. Ernæringstilstand: Meget tynde mennesker kan have proteinmangel, mens fede mennesker har øget fedt-fase i organismen, hvorfor fordelingsrummet for fedt-opløselige stoffer er forøget. 7) Redegøre for sygdommes indflydelse på biotransformationen af lægemidler (leversygdomme, hjerteinsufficiens): Eksempler: nephrotisk syndrom giver f.eks. ændret binding til albumin, hvorved stoffers transport i blodet ændres. Hyperthyroidisme giver øget følsomhed for mange stoffer (årsag ukendt). Hypothermia giver nedsat clearance af talrige stoffer. Etc. etc. 8) Definere polymorfi: Forekomsten af forskellige varianter af proteiner (e.g. enzymer) hos forskellige mennesker (e.g. populationer). 9) Skitsere en fordelingskurve, der angiver antallet af responderende individer, ved en binominal fordeling, som funktion af dosis: % af befolkningen Salicylate plasma koncentration efter 3 timer Bimodal Isoniazid plasma koncentration efter 3 timer Figur 5 - bimodal fordeling 10) Angive eksempler på genetisk betingede forskelle i metaboliseringshastigheden for lægemidler: a. Nedsat plasmakolinesterase: 1/3000 personer har en genetisk defekt, der gør at de ikke kan inaktivere stoffet suxameton hurtigt nok. Stoffet er en neuromuskulær blokker, og hos disse personer forlænges effekten ved behandling. Det abnormale enzym har andre substrat/inhibitorspecifiteter (side 749). b. Nedsat hepatisk acetyleringsevne: Isoniazid metaboliseres af enzymet acetyltransferase. Et autosomalt recessivt gen koder for den langsomme type af enzymet. c. Nedsat glucose-6-phosphat dehydrogenase: Hos 5-10% af afro-caribbeanske mænd giver malaria-midlet Primaquine hæmolytisk anæmi. Andre midler, såsom dapsone, giver samme bivirkning, og også indtagelse af bønnen Vicia fava kan give denne sygdom. G-6-PD deficiens er autosomalt recessivt betinget. De sygdomsfremkaldende stoffer ødelægger stoffet GSH i celler GSH forhindrer hæmolyse, og dannes af enzymet G-6-PD. SIDE 12 AF 81

13 11) Angive klinisk relevante eksempler på interaktion ved enzyminduktion og redegøre for mulige terapeutiske konsekvenser: Midlet Rifampicin reducerer effektiviteten af Warfarin ved enzyminduktion, og sænker dets T ½ fra 47 timer til 18 timer. Antifungal-midlet Ketoconazol (og andre) inhiberer CYP3A og nedsætter metaboliseringen af antihistaminet Terfenadin, hvorved pt. kan få forlænget Q-T-interval plus ventrikulær tachycardi. Allopurinol inhiberer enzymet Xanthine oxidase, der metaboliserer flere cytotoxiske stoffer, som Mercaptopurin. Disulfiram inhiberer metaboliseringen af ethanol og af andre stoffer som Warfarin. Metronidazol inhiberer også aldehyd dehydrogenase og må ikke tages sammen med alkohol. 12) Angive at lægemiddeltolerance kan udvikles ved selvinduktion: Se tidligere (sp.5). 13) Angive et eksempel på, at et lægemiddel gennem enzyminduktion kan øge eliminationen af en endogen substans: Carbamazepine inducerer mikrosomale enzymer og øger metaboliseringen af mange andre stoffer, såsom orale kontraceptive og corticosteroider. 14) Angive eksempler på, at et fremmedstof gennem enzyminduktion kan øge eliminationen af et lægemiddel: Ethanol kan inducere metaboliseringen af Phenobarbitol. 15) Angive, at enzymsystemets funktion kan hæmmes af lægemidler: Cimetidin kan øge virkningen af forskellige lægemidler gennem inhibitaion af metaboliseringen dette er en bivirkning. 16) Angive, at lægemidlers virkning kan bero på hæmning af metaboliseringen af en endogen substans: OK 17) Angive, at nogle stoffers terapeutiske anvendelse beror på hæmning af metaboliseringen af exogene substanser: OK 2.80 Almen farmakokinetik Det skal understreges, at bogen Pharmacology, 4th ed. af Rang, Dale & Ritter kun har meget lidt tekst om farmakokinetik. Læsning bør derfor suppleres med andre bøger. C t Cl C = C total ss 0 e k e t eller ln AUC F = AUC Vd Cpl0 e ½ ( C ) ln ( C ) = k t t p.o. i.v. = D F ln 2 = k t t = e d ½ e 0 0,693 k = k V AUC = D F D F = τ Cl total Cl total C ss e D F t½ = τ V 0,693 d 1) Redegøre for de faktorer, der bestemmer steady state plasmakoncentrationen (C ss ) af et lægemiddel (van Rossum s formel): Steady-state koncentrationen er et forhold mellem injiceret mængde af et stof og den eliminations-rate, hvormed kroppen skiller sig af med stoffet igen. SIDE 13 AF 81

14 Eliminations-raten er lig Cl total C ss, så vi får at nærmere udspecificeret i Rang, Dale & Ritter! X C ss =, hvor X = infusionsraten. Ikke Cl 2) Skitsere forløbet af plasmakoncentrationen ved påbegyndelse af fortsat dosering med fast dosisinterval: OK, se til højre. 3) Angive efter hvor mange halveringstider steady state plasmakoncentrationen nås ved gentagen lægemiddeldosering: Først og fremmest: Hyppige, små injektioner er bedre end få og store injektioner!!! I praksis opnås steady-state allerede efter tre injektioner. 4) Redegør for, hvorledes steady-state plasmakoncentrationen kan opnås hurtigt: Steady-state kan opnås hurtigere ved at begynde med én stor injektion og efterfølgende mange små (mætningsdosis). 5) Angive hvilke faktorer, der er bestemmende for fluktuationerne omkring steady-state plasmakoncentrationen, og angive en metode til at skønne over udsvingenes størrelse: Ikke defineret i Rang, Dale & Ritter!!! 3. Det autonome nervesystems farmakologi 3.10 Introduktion til autonom farmakologi total C plasma ved gentagen infusion C plasma ved kontinuert infusion Figur 6 - steady-state Autonome nervesystem Adrenalin (Aktivation) Acetylcholin (Relaksation) Noradrenerge Muskarinerge (Postggl. parasymp. synapser) Nikotinerge (Neuromuskulære og neurale) Alpha-1 Alpha-1 Beta-1 Beta-2 Beta-3 M1 (Neurale) M2 (Kardielle) M3 (Glandulære) Figur 7 - autonome nervesystem 1) Beskrive de fysiologiske virkninger ved adrenerg og kolinerg stimulation af: System Kolinerg (muskarinerg og nikotinerg) Adrenerg Øje Pupilkontraktion Pupilrelaksation Hjerte Pulsfl Puls Kar Vasodilatation Vasokonstriktion Bronkier Bronkorelaksation Bronkokonstriktion Mave Øget syreproduktion Nedsat syreproduktion Tarm Øget motilitet Nedsat motilitet Blære Relaksation Konstriktion Uterus Relaksation Konstriktion Svedkirtler Øget sekretion Nedsat sekretion Spytkirtler Øget sekretion Nedsat sekretion Bronkialkirtler -? - -? - Reninsekretion -? - -? - Lipolyse Falder Øges Glycogenolyse Falder Øges (Se iøvrigt side 141 i Rang, Dale & Ritter) Det adrenerge system inddeles i alpha- og beta-receptorer: α 1 -receptorer: Bronko- og vasokonstriktion, relaksation af GI muskulatur, øget savl-sekretion, kontraktion af pupillen, kontraktion af blære og uterus, glycogenolyse. α 2 -receptorer: Vasokonstriktion, relaksation af GI muskulatur, nedsat insulin-sekretion. SIDE 14 AF 81

15 β 1 -receptorer: Øget hjerterate og -kontraktion, amylase sekretion. β 2 -receptorer: Bronko- og vasodilatation i skeletmuskulatur, relaksation af GI muskulatur, relaksation af blære og uterus, øget muskelmasse og -kontraktion, tremor, glycogenolyse. β 3 -receptorer: Thermogenese, lipolyse. Det cholinerge system inddeles i muskarinerge og nikotinerge receptorer: De muskarinerge aktiveres af muskarin og virkningen ophæves af atropin. De svarer stort set til aktivation af det parasympatiske ns. M 1 -receptorer: Langsom excitation af ganglia. M 2 -receptorer: Nedsat puls og kontraktion, presynaptisk inhibition. M 3 -receptorer: Sekretion, kontraktion af visceral glat mm., vaskulær relaksation De niktotinerge receptorer skaber: stimulation af alle autonome ggl. stimulation af skeletmuskulatur sekretion af adrenalin fra binyremarven 2) Beskrive biosyntese og nedbrydning af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive de involverede enzymer OG 3) Redegøre for lokalisation, oplagring, frigørelse, genoptagelse og inaktivering af Acetylcholin, Noradrenalin og Dopamin: Acetylcholin: Cholin optages ved et aktiv transportsystem i nerveterminalen, hvor det acetyleres af enzymet cholin acetyltransferase (CAT), der modtager acetyl-gruppen fra acetyl-coa. Resultatet er acetylcholin. I nerveterminalen findes også enzymet cholinesterase, der nedbryder acetylcholin, og der er en kontinuert syntese og nedbrydning i nerveterminalen. Ved inhibition af cholinesterase øges acetylcholin-mængden i cytosol, men dette frigives ikke ved transmission. I stedet pakkes den nysyntetiserede acetylcholin i vesikler, der ved stimulation af nerveterminus fusionerer med plasmamembranen og frigiver acetylcholin til synapsen. I den synaptiske kløft findes enzymet acetylcholinesterase, der hurtigt hydrolyserer acetylcholin, så det kan genoptages af nerveterminus. Den hurtige inaktivering af acetylcholin giver også en kortvarigt impuls. Dopamin, adrenalin og noradrenalin: SIDE 15 AF 81

16 NH 3 + OH CH 2 CH COO- CH CH 2 NH CH 3 H 4 Biopterin Phenylalanin O 2 HO OH Adrenalin SAdoHomocystein Phenylethanolamin N-methyl transferase H 2 Biopterin H 2 O SAdoMet NH 3 + OH CH 2 CH COO- CH CH 2 NH 2 OH Tyrosin α-ketoglutarat HO OH Noradrenalin O 2 Tyrosin hydroxylase Dopamin b -hydroxylase NH 3 + Glutamat H 2 O CH 2 CH COO- CH 2 CH 2 NH 2 HO DOPA OH DOPA decarboxylase HO OH Dopamin CO 2 Figur 8 - dopamin metabolisme Dopamin-β-hydroxylase findes kun i synaptiske vesikler i catecholamin-syntetiserende celler. Enzymet Phenylethanolamin N-methyl transferase findes ovv. i binyremarven. Hovedparten af noradrenalin i nerveceller findes i vesikler. Der er en aktiv transport af noradrenalin ind i nerveterminus. Noradrenalin frigøres ved fusion af vesikler med plasmamembranen og frigørelse til synapsen. Der er to ditinkte genoptagelses-mekanismer: Uptake 1: Transporteren er en cotransporter der anvender Na + og Cl -. Der er høj selektivitet for NA og en lav maksimal rate. Uptake 2: Her er der lav selektivitet; der transporteres også adrenalin og isoprenalin, og maksimale rate er høj. Enzymet Monoamin oxidase (MAO) findes specielt i NA-nerver, bundet til mitochondrier. Det omformer catecholaminer til korresponderende aldehyder, der siden metaboliseres af aldehyd dehydrogenase. MAO oxiderer også dopamin. Enzymet Catechol-Omethyl transferase (COMT) methylerer en af catecholgrupperne til et methoxy-derivat. COMT findes både i nerver og andre væv, og virker også på MAO-produkter, og det endelige slutprodukt for adrenalin og noradrenalin er 3-methoxy-4-hydroxymandelinsyre. I CNS metaboliseres noradrenalin hovedsageligt af MAO, mens i periferien er det uptake 1 og uptake 2, der gør sig mest gældende. Se iøvrigt side ) Beskrive de cholinerge og adrenerge receptorer, herunder angive organmæssig lokalisation, agonister, antagonister samt virkning af stimulation og blokade: Hvad organmæssig lokalisation angår, se 3.10 punkt 1. Adrenerge receptorer: Alle tilhører superfamilien G-protein-receptorer. Receptor Second messenger Agonister Antagonister Stimulation Blokade a1 Phospholipase C a2 b1 b2 b3 Inhiberer adenylat cyclase Stimulerer adenylat cyclase Stimulerer adenylat cyclase Stimulerer adenylat cyclase Se senere Se tidligere SIDE 16 AF 81

17 5) Redegøre med eksempler for, hvorledes man ad farmakologisk vej kan modificere synaptisk transmission, herunder: a. Syntese af falsk transmitter: Noradrenalin- syntesen kan hæmmes, f.eks. af stoffet α- methyltyrosin, der hæmmer tyrosin hydroxylase, og carbidopa, der inhiberer DOPA decarboxylase. Methyldopa optages af noradrenerge neuroner og hydroxyleres til en falsk transmitter, α- methylnoradrenalin, der ikke nedbrydes af MAO og derfor erstatter NA fra de synaptiske vesikler. α-methylnoradrenalin er noget mindre aktiv end NA på α 1 -receptorer ( mindre vasokonstriktion), men mere aktiv på presynaptiske α 2 -receptorer ( stærkere feedbackinhibition mindre transmitterfrigørelse). Methyldopa anvendes (især hos gravide) til at forebygge og behandle hypertension. b. Hæmning af transmitter-genoptagelse: Mange medikamina inhiberer uptake 1, heriblandt antidepressiva som Desipramin, og samme effekt har Kokain; begge stoffer giver tachycardi og BT. c. Hæmning af deponering i granula: Disse stoffer erstatter NA i vesiklerne (NA havner i cytosol, hvor det nedbrydes eller udskilles) og omfattes af Reserpin og 6-hydroxydopamin. Men excitation af nerven sker ingen NA-frigørelse til den synaptiske kløft. d. Hæmning af transmitterfrigørelse: Guanetidin ophobes i de synaptiske vesikler, og foruden at erstatte NA i disse, forhindrer de fusion med plasmamembranen, så indholdet ikke udtømmes i synapsen. e. Frigørelse af transmitter: Som de andre stoffer ophobes dette i vesiklerne og fortrænger NA fra disse, men samtidig eksporteres NA via uptake 1 i exchange med det fremmede monoamin, og havner i den synaptisk kløft, hvorefter de giver postsynaptisk excitation. Samtidig hæmmer de MAO. De omfatter Tyramin, Amfetamin og Ephedrin. f. Hæmning af transmitternedbrydning: Eksempelvis Cholinesterasehæmmere. g. Post- og præsynaptisk receptoragonisme /-antagonisme: Hjertestop modvirkes med Adrenalin asthma afhjælpes med Salbutamol tilstoppede næser tilføres Ephedrin mod hypertension gives Prazosin etc. 6) Redegøre for adaptiv receptorregulation: Ikke defineret i Rang, Dale & Ritter! 3.20 Cholinerge stoffer Stoffer med direkte virkning (ACETYLCHOLIN, KARBAKOLIN (CARBACHOL), BETANEKOL, PILOKARPIN, NIKOTIN) 1) Redegøre for virkningsmekanismer og farmakologiske virkninger 2) Redegøre for absorption, virkningsvarighed og følsomhed overfor cholinesterase nedbrydning 3) Redegøre for anvendelse (oftalmologisk, tarm- og blæreatoni), bivirkninger og kontraindikationer ACETYLCHOLIN Virkningsmekanisme: ACh giver et fald i blodtryk og nedsat puls (hvis det gives i stor dosis lige efter atropine giver dog blodtryksstigning pga vasokonstriktion). Virkningsmekanismen er direkte aktivering af Ach-receptorer i de postganglionære nervetermini. Den nikotinerge receptor er en ligand-gated kationkanal, og skaber en hurtig excitatorisk impuls i den postsynaptiske nerve. M 1 -receptoren virker via PIP 3 -DAG-systemet, og der fås nedsat konduktans for kalium. Den sidder fortrinsvis i nerveceller. M 2 -receptoren giver fald i [camp] og HO CH 3 N + CH H C 3 3 CH 3 Muskarin SIDE 17 AF 81 C H 3 O CH 3 N + CH O 3 CH 3 Acetylcholin

18 giver øget konduktans for kalium og nedsat konduktans for calcium. Den sidder fortrinsvis i hjerte- og nerveceller. M 3 -receptoren virker også via PIP 3 -systemet og giver øget intracellulær [Ca]. Den sidder i kirtler og giver øget sekretion samt vasodilatation. Vasodilatationen sker iøvrigt via endothelial NO-frigørelse. Farmakologiske virkninger: Vasodilatation BT, se iøvrigt punkt Absorption: Optages i nerveceller via aktiv transportmekanisme (?). Virkningsvarighed: Ikke defineret i Rang, Dale & Ritter! Følsomhed overfor cholinesterase nedbrydning: Som ACh der forekommer naturligt. Anvendelse: Ifølge Rang, Dale & Ritter anvendes ACh ikke terapeutisk. Bivirkninger: Overdrevet parasympatisk reaktion, hjertestop, besvimelser, kvalme, dyspnø etc. Kontraindikationer: Ikke defineret i Rang, Dale & Ritter! PILOKARPIN Virkningsmekanisme: Pilokarpin er en partiel, muskarinerg agonist. Som tertiær amin kan det krydse konjunktivalmembranen og påvirke øjets parasympatiske innervation. Farmakologiske virkninger: Stimulerer sekretion fra sved-, tåre-, spyt- og bronkialkirtler, samt giver kontraktion af iris. Det er den sidstnævnte effekt der finder anvendelse i klinikken. Den aktiverer mm. ciliares og m. constrictor pupillae, hvorved det inraokulære tryk sænkes, og tilstanden glaukom modvirkes. Absorption: Administreres lokalt som øjendråber. Virkningsvarighed: Ca. 1 døgn. Følsomhed overfor cholinesterase nedbrydning: Ingen følsomhed (?). Anvendelse: Som angivet overfor (miotikum). Bivirkninger: Hovedpine, svedeture, dyspepsi, bradycardi, akkommodationsspasme. Kontraindikationer: Aktiv iritis. NIKOTIN Virkningsmekanisme: Tilføres nikotin til en nervecelle, affyres gentagne a.p. er, og membranens hvilepotentiale stiger. Herved bliver cellen ude af stand til at generere nye a.p. er. Dette skyldes mere specifikt at de spændingsafhængige natrium-kanaler inaktiveres. Efter længere tids påvirkning repolariseres membranen, men receptorerne er desensitiverede overfor nikotin, så nye a.p. er kan ikke fyres, før påvirkningen forsvinder. Farmakologiske virkninger: Nikotin inhiberer spinalreflekser, hvilket giver muskelrelaksation. Det øger bevidstheden og gør én vågen, men modvirker stress. Perifert stimulerer nikotin autonome ganglier, det giver tachycardi, BT, nedsat GI motilitet og øget svedsekretion. Endelig fås øget adrenalin- og noradrenalin-sekretion fra binyrerne, og sekretion af antidiuretisk hormon; plasma-ffa stiger, og appetitten falder. H3C O O Pilokarpin N N CH 3 Absorption: Absorberes fra mund og nasopharynx (pibe og cigar) samt lunger (cigaretter). Maksimal plasmakoncentration opnås efter minutter. Kan også gives som nikotinplaster, hvorved nikotin plasma stiger til nmol/l over 6 timer og forbliver konstant i ca. 20 timer. Plasmakoncentration Cigaret Cigar Pibe Tid efter at rygning er påbegyndt Figur 9 - Rygning SIDE 18 AF 81

19 Virkningsvarighed: Se ovenfor. KARSTEN G. JENSEN S KOMPENDIUM I FARMAKOLOGI Følsomhed overfor cholinesterase: Ingen følsomhed (?). Anvendelse: Anvendes som hjælp til rygerstop. Birvirkninger: Tachycardi, BT, svimmelhed, kvalme, vægttab, søvnforstyrrelse, GI gener,. Kontraindikationer: Ingen. Acetylcholinesterasehæmmere (FYSOSTIGMIN, NEOSTIGMIN, ORGANOFOSFATER, DONEPEZIL) 4) Redegøre for virkningsmekanismer og farmakologiske virkninger 5) Redegøre for passage af biologiske membraner, herunder optagelsesveje 6) Redegøre for anvendelse (oftalmologisk, myasthenia gravis, revertering af NM blokade), bivirkninger og kontraindikationer 7) Beskrive symptomerne ved forgiftning, samt redegøre for forgiftningsbehandling med ATROPIN og OXIMER (obidoxim) FYSOSTIGMIN Virkningsmekanisme: Fysostigmin er et carbamylester, der hydrolyseres af cholinesterase men hydrolyseringen tager minutter i stedet for mikrosekunder. I denne tid er enzymet ikke aktivt overfor acetylcholin, hvis virkning forstærkes. Farmakologiske virkninger: Potentierer acetylcholins virkning i parasympatiske, postganglionære synapser (husk det nu!) Passage af biologiske membraner, optagelsesveje: Kan passere blod-hjernebarrieren (se bivirkninger). Administreres lokalt (øjendråber) eller intravenøst. Anvendelse: Anvendes som øjendråber, samt til ophævelse af generel anæstesi. Desuden bruges præparatet som antidot mod antikolinergika (belladonna, atropin (se 20)), antihistaminer, antiparkinson-midler og clozapin. Birvirkninger: Hvis midlet når hjernen via blod-hjernebarrieren, opstår der først ophidselse, derefter kramper, depression, bevidsthedstab og dyspnø. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes med cykliske antidepressiva. Forgiftning: Se bivirkninger kan modvirkes bla. af atropin, der er en muskarinerg antagonist, samt af Obidoxim, der er en cholinesterase-reaktivator. NEOSTIGMIN Virkningsmekanisme: Samme som for Fysostigmin. Farmakologiske virkninger: Potentierer acetylcholins virkning i den neuromuskulære junction. Passage af biologiske membraner, optagelsesveje: Kan passere blod-hjernebarrieren (se bivirkninger), kan også administreres p.o. Anvendelse: Gives i.v. til ophævelse af neuromuskulære blokader, eller p.o. til behandling af myesthenia gravis. Anvendes mod blære- og tarmatoni. Birvirkninger: Opkastninger, diarré, kolikagtige smerter. Kontraindikationer: Forsigtighed ved epilepsi, asthma, hjerteinsufficiens, hypotension. H 3 C C H 3 N O O Fysostigmin N CH 3 CH 3 N CH 3 SIDE 19 AF 81

20 Forgiftning: Muskellammelse, svedeture, spasmer og kramper, respirationsdespression, hjerteinsufficiens (behandles med atropin (se side 20) og obidoxim). ORGANOFOSFATER (omfatter Echothiopat og Parathion) Virkningsmekanisme: Den organiske gruppe frigøres, når stoffet binder til enzymet. Enzyminhibitor-komplekset er meget stabilt, og hydrolyseres langsomt, i løbet af flere dage. Farmakologiske virkninger: Virker på postganglionære, parasympatiske synapser, og har meget lang virkningstid (dage). Passage af biologiske membraner, optagelsesveje: Disse stoffer er højvolatile og nonioniske, og optages gennem slimhinder og hud. Anvendelse: Kun Ecothipat anvendes til behandling af glaukom, men med stor forsigtighed. Parathion benyttes som insekticid, og er giftigt for mennesker. Birvirkninger: Parasympatisk chok, med kramper, spasmer, respirationsstop og hjertestop til følge. Kontraindikationer: --- Forgiftning: Død. Se evt. bivirkninger Antikolinerge stoffer (ATROPIN, SKOPOLAMIN, PROPANTELIN, PIRENZEPIN, BIPERIDEN, ORFENADRIN, IPRATROPIUM, CYCLOPENTOLAT) Der henvises i øvrigt til den antikolinerge virkning af visse antihistaminer, fentiaziner og cykliske antidepressiva. 1) Redegøre for virkningsmekanisme og farmakologiske virkninger 2) Beskrive absorption og passage af blod-hjernebarrieren 3) Angive atropins virkningsvarighed i øjet 4) Redegøre for antikolinerge stoffers anvendelse, bivirkninger og kontraindikationer 5) Beskrive atropinforgiftningens symptomatologi og redegøre for behandlingen ATROPIN Virkningsmekanisme: Atropin er en muskarinerg kompetitiv antagonist, og virker ved at blokere den parasympatiske nerveaktivitet. Farmakologiske virkninger Nedsat sekretion: sved-, spyt-, tåre- og bronkialkirtler inhiberes givende tør mund og hud. Hjerte: Atropin giver moderat tachycardi (80-90) ved at forhindre inhibition af hjertet, men dog uden at aktivere hjertet sympatisk. I meget små doser giver Atropin bradycardi dette er en central refleks. Blodtrykket påvirkes ikke. Øje: Giver pupildilation (mydriasis) og mister lysrefleksen. Desuden paralyseres mm. ciliares, givende manglende akkomodation. Hos mennesker med glaukom skal man være opmærksom på at det intraokulære tryk kan stige. Mave-/ tarmkanalen: Motiliteten inhiberes af Atropin, dog kræves større doser end de øvrige effekter, og inhibitionen er ikke komplet (andre transmittere end ACh findes i det myenteriske plexus). Dette kan anvendes terapeutisk. Glat muskulatur: Der er generaliseret relaksation af glat mm. Bronkokonstriktion under anæstesi modvirkes af Atropin. SIDE 20 AF 81

Mads Møller Pedersen s Kompendium i Farmakologi

Mads Møller Pedersen s Kompendium i Farmakologi 1. ALMEN FARMAKOLOGI...4 1.10 ALMENE DEFINITIONER...4 1.20 RECEPTORBEGREBET...4 1.30 DOSIS-VIRKNINGSFORHOLD...6 1.40 LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER...9 1.50 FARMAKOTERAPI HOS GRAVIDE, NYFØDTE OG LAKTERENDE...10

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 25. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 0. D.SP.NR 1222 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antistina-Privin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Antazolinsulfat 5 mg/ml + naphazolinnitrat

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier Produktinformation for Ketogan (Ketobemidon) Suppositorier 10 + 50 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 49 69 35 Suppositorier 10 + 50 mg 10 stk. Dagsaktuel pris findes

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver 19. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Buventol Easyhaler, inhalationspulver 0. D.SP.NR. 9297 1. LÆGEMIDLETS NAVN Buventol Easyhaler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Salbutamolsulfat svarende til 100

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 4: Farmakologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 4: Farmakologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 4: Farmakologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 4: Farmakologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Benakor Vet., tabletter 5 mg

Benakor Vet., tabletter 5 mg 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Benakor Vet., tabletter 5 mg 0. D.SP.NR 24999 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Benakor Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder: Aktivt stof:

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Motilium, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Motilium, suppositorier 17. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Motilium, suppositorier 0. D.SP.NR. 6000 1. LÆGEMIDLETS NAVN Motilium 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En suppositorie indeholder domperidon 30 mg. Alle hjælpestoffer

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Libromide, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Libromide, tabletter 8. marts 2012 PRODUKTRESUMÉ for Libromide, tabletter 0. D.SP.NR 27958 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Libromide 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 tablet indeholder 325 mg kaliumbromid. Alle hjælpestoffer

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml

ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml o o o o ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml ikke er positivt for parenterale formuleringer med

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE - SVARNØGLE FARMAKOLOGI J07V D. 5. maj 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE - SVARNØGLE FARMAKOLOGI J07V D. 5. maj 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE - SVARNØGLE FARMAKOLOGI J07V D. 5. maj 2008 kl. 9.00 12.00 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 1 time (35 point kan opnås) 1. Du vurderer at

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 20501 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Zapp 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 500 mg paracetamol.

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

26. november 2009 PRODUKTRESUMÉ. for. Rapifen, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 6310. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rapifen

26. november 2009 PRODUKTRESUMÉ. for. Rapifen, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 6310. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rapifen 26. november 2009 PRODUKTRESUMÉ for Rapifen, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 6310 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rapifen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Alfentanil 0,5 mg/ml som alfentanilhydrochlorid

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Alvegesic, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Alvegesic, injektionsvæske, opløsning 21. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Alvegesic, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR 22970 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Alvegesic 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Injektionsvæske, opløsning 10

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Toksikologiske grundprincipper og -begreber

Toksikologiske grundprincipper og -begreber KAPITEL 2 Toksikologiske grundprincipper og -begreber Sven Edelfors Andree Ravn-Jonsen 16 Toksikologiske grundprincipper og -begreber Toksikologiske grundprincipper og -begreber Fremmedstoffer fremkalder

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Burinex, tabletter. Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Lactose

PRODUKTRESUMÉ. for. Burinex, tabletter. Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Lactose PRODUKTRESUMÉ for Burinex, tabletter 0. D.SP.NR. 02996 1. LÆGEMIDLETS NAVN Burinex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bumetanid 2 mg Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Lactose

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol Produktinformation for Felden (Piroxicam) Gel, 0,5% Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 15 23 48 Gel 0,5% 06 14 65 Gel 0,5% 08 58 16 Gel 0,5% Pakningsstørrelse 25 g 50 g 112 g Dagsaktuel

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Treo, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Treo, brusetabletter 30. september 2013 PRODUKTRESUMÉ for Treo, brusetabletter 0. D.SP.NR. 03575 1. LÆGEMIDLETS NAVN Treo 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre og 50

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mindiab, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mindiab, tabletter Produktinformation for Mindiab (Glipizid) Tabletter 5 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 47 14 25 Tabletter 5 mg 01 28 98 Tabletter 5 mg Pakningsstørrelse 100 stk. 250 stk. Dagsaktuel

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Sinquan, kapsler, hårde. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Doxepin 10 mg, 25 mg og 50 mg som doxepinhydrochlorid.

PRODUKTRESUMÉ. for. Sinquan, kapsler, hårde. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Doxepin 10 mg, 25 mg og 50 mg som doxepinhydrochlorid. Produktinformation for Sinquan (Doxepin) 25 og 50 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 15 19 28 Kapsler 25 mg 50 69 72 Kapsler 50 mg Pakningsstørrelse 100 stk 100 stk Dagsaktuel pris

Læs mere

for Olbetam, kapsler, hårde

for Olbetam, kapsler, hårde Produktinformation for Olbetam (Acipimox) Kapsler 250 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 41 24 00 Kapsler 250 mg 90 stk. Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Vermox, oral suspension

PRODUKTRESUMÉ. for. Vermox, oral suspension 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Vermox, oral suspension 0. D.SP.NR. 3066 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vermox 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mebendazol 20 mg/ml Hjælpestoffer: 100 mg saccharose pr.

Læs mere

Ecstasy MDMA et designerdrug

Ecstasy MDMA et designerdrug Ecstasy MDMA et designerdrug http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlernes_biologi-10.htm Et af de nyere stoffer på det illegale marked i Danmark kaldes Ecstasy eller»the loving drug«. Den kemiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Forthyron Flavoured Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Forthyron Flavoured Vet., tabletter 26. november 2012 PRODUKTRESUMÉ for Forthyron Flavoured Vet., tabletter 0. D.SP.NR 23152 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Forthyron Flavoured Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tablet indeholder:

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere