Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:"

Transkript

1 betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle deres information om TERM-modellen på vores busarrangementer rundt til danske byer. TERM-modellen kan også ses på Migrænikerforbundets hjemmeside: her gengivet derfra: TERM-modellen 1 TERM-modellen har en lang række anbefalinger til læger som behandler patienter med sygdomme, som er svære at behandle. Når lægen f.eks. må opgive at finde en medicin, som kan dæmpe eller reducere antallet af migrænedage, er TERM-modellen måske vejen frem, lærer lægen. Vi har klippet TERM-modellens korte råd til lægerne ind nedenfor, og indsat Migrænikerforbundets kommentarer (til højre, i de grå felter). De korte råd til lægerne er hentet fra det undervisningsmateriale, som er udgivet af Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, Psykosomatik og Laisonpsykiatri, Århus Universitetshospital Forskningsenheden for Almen Medicin, Århus Universitet, til uddannelse af ikke-psykiatriske læger. Din læge kan have været på kursus i dette! Læs teksten inden du accepterer at du har en funktionel lidelse. Migræne er en anerkendt diagnose: Migrænikerforbundet er glad for at migræne har en internationalt anerkendt diagnose. Især de danske læger har gjort et flot arbejde for at få migræne anerkendt internationalt som en fysiologisk sygdom. Vi frygter dog, at der kan være migrænikere med kronisk migræne, som er vanskelig at behandle, som vil blive tilbudt TERM-modellens behandling. Som kort sagt går ud på at overbevise migrænikeren om at migrænen er en psykisk sygdom. Funktionelle lidelser er ikke en anerkendt diagnose: Funktionelle lidelser eller BDS (Bodily Distress Syndrome) er ikke en anerkendt sygdom dvs. lægerne må ikke stille diagnosen. Ikke desto mindre udsættes rigtigt mange borgere i det sociale system for behandlingen mod funktionelle lidelser i form af TERM-modellen (dvs. en behandlingsmodel som stadig er på forskningsstadiet). Tanken er, at sygdommen som f.eks. fibromyalgi, irriteret tyktarm, kronisk træthedssyndrom og mange andre, kun er noget vi forestiller os. Læger, som behandler Funktionelle lidelser, behandler derfor en sygdom som ikke er generelt accepteret. De fortæller ikke patienterne om de er med i et forsøg på at vise at behandlingen virker. Den behandling, der tilbydes, vidner ikke om at forsøget gennemføres med kontrolpersoner og blindet, så lægen ikke ved om han uddeler snydemedicin eller virksom medicin, som er standarden for kliniske forsøg. Behandlingen er der for alene emperisk dvs. bygger på enkeltpersoners erfaring. 2013

2 TERM-modellens tekst, fra undervisningsmateriale til læger Migrænikerforbundets fortolkning og kommentarer 1. Foretag en somatisk undersøgelse med fokus på det organsystem, hvorfra patientenhar klager. Dette er medvirkende til, at patienten føler sig taget alvorligt og ikke føler sig overfladisk behandlet. I undersøgelsen og i hele vurderingen af patienten er det vigtigt, at man lægger vægt på objektive fund i stedet for subjektive klager. Tænk påde subjektive klager primært som emotionel kommunikation frem for som tegn på somatisk lidelse. Undgå udredning og undersøgelser, hvis de ikke er indiceret på grundlag af objektive fund eller et veldefineret (nyt) klinisk sygdomsbillede. Hvis patienten er kronisk somatiserende, er der en meget lille (<1-2%) sandsynlighed for, atman senere vil finde en lidelse, som kan forklare sygdommen. På den anden side har somatiserende patienter lige så stor risiko som andre mennesker for at få en (uafhængig) genuin somatisk lidelse. Snak patienten efter munden, og lad som om du tager hans symptomer alvorlige. Du vil ikke finde noget. Fortæl patienten, at det ikke er det, han siger der er vigtigt, men det du finder, som er afgørende for behandlingen. Du er jo eksperten. Somatiserende (fra Sundhed.dk) : Betegner kropslige symptomer, hvor somatiske forklaringer ikke kan påvises eller ikke står i forhold til de oplevede gener 2 Somatisering er nært knyttet til hypokondri, hvor patienten opfatter minimale gener som tegn på alvorlig somatisk sygdom 2. Saner medicinen. Undgå vanedannende medicin. Den typiske kronisk somatiserende patient får flere forskellige typer medicin. Overvej, om medicinen ikke gør mere skade end gavn, både de psykoaktive og andre typer. Mange somatiserende patienter haret betydeligt misbrugspotentiale. Medicinen kan bevirke fysiske skader, er dyr for patienten,og de vil ofte komme i et psykologisk afhængighedsforhold og fx bruge det som bevis for deres sygdom over for omgivelserne og over for dem selv. Patienterne vil ofte have modstand mod en medicinsanering. Det er vigtigt, at man forklarer patienten årsagen til ændringer. Du har fået denne medicin længe nu, og jeg kan se, atdet ikke rigtigt har hjulpet dig, idet du bliver ved med at klage over Jeg synes derfor, vi skal prøve at trappe ud af det. Advar patienten om, at der måske i en overgangsperiodekan komme gener. Ved psykoaktive og smertestillende præparater kan det kan være vanskeligere at få patienten ud af medicinen. Man kan forsøge at Fortæl patienten, at der er mange bivirkninger ved medicin, og at han tager alt for meget for sin migræne, eller hvad han nu tror han har. Hvis patienten er utilfreds med at skulle stoppe med den smertestillende medicin, kan du forklare at patienten er blevet afhængig af medicinen og derfor skal ud af den for at få det bedre. Tal til patienten som om han er et vrangvilligt barn. 2013

3 forklare: Jeg kan høre, at du er bange for at slippe medicinen, og at du føler, den hjælper dig lidt. Jeg er sikker på, at når du har vænnet dig til ikke at få medicinen, vil du fådet bedre, idet den også sløver dig, og du kan blive afhængig af den, således at du får flere problemer, end du allerede har. (Medicinen hjælper kun på kort sigt). Vær fast men ikke hård hændet eller straffende i saneringen af medicinen. Forebyggelse er bedre end behandling, hvorfor det er bedre at undgå potentielt vanedannende medicintyper Stil diagnosen og fortæl patienten, at lidelsen er kendt og har et navn. At diagnosen stilles, er vigtigt af hensyn til, at man selv holder sig den in mente, således at man tænker sig grundigt om, før nye somatiske udredninger eller behandlinger iværksættes (se under pkt. 1). Det gør det også lettere at holde stand mod det pres, som patienten til tider kan udsætte én for. Endvidere er noget ukendt ofte forbundet med angst og usikkerhed både for læger og patienter. Når fjenden får et ansigt og et navn, er det lettere for patienten at forholde sig til og kæmpe imod. Dermed mindskes angsten. Fortæl patienten at han har en sygdom, som hedder 'Funktionel lidelse' dvs. det man tidligere kaldte hypokondri. Alene det at hans sygdom får et nyt navn, vil gøre det lettere at behandle patienten senere. 4. Anerkend patientens symptomer som reelle. Betydningen heraf kan ikke understreges nok, idet dette vil være en forudsætning for at få patientens accept og samarbejde. Snak igen efter munden. Symptomerne er reelle. Så er det lettere at samarbejde senere. 5. Vær direkte og ærlig over for patienten om de ting (områder), du er enig i, og dem du er uenig i, men undgå at få patienten til at føle sig dum, nedgjort eller ikke respekteret. Jeg kan høre, at du har svært ved at tro på det, jeg siger. Snak til patienten som om han er et trodsigt barn Vær stoisk, forvent ingen hurtige ændringer eller helbredelse. Afvent i en rum tid, før du vurderer om en behandling har hjulpet eller ej. Lad endelig tiden gå. Patienten er nok på kontanthjælp, og skal helst fortsætte med det i lang tid - det mindsker modstanden mod behandling og er billigere for kommunen. 2013

4 7. Reducer forventningerne om helbredelse og accepter patienten som kronisk syg. Målet er at kunne rumme patienten og dennes problemer (containment) samt at begrænse (iatrogene) skader. Det drejer sig således mere om management end om behandling, på samme måde som ved andre kroniske somatiske og psykiske lidelser. Tiden hjælper dig til at patienten affinder sig med situationen, og accepterer, at han er hypokonder, og ikke har egentlige smerter Forstå nytilkomne symptomer eller en forværring af de kendte, som en emotionel kommunikation i stedet for et tegn på en ny lidelse. Når man kender patienten, kan man fx sige at der er ikke noget i det, du fortæller, der får mig til at tænke på, at du skulle have fået en ny sygdom, Vi har jo tidligere talt om, at du er meget kropsligt reagerende, og jeg tænkte på, om der er sket noget for nyligt, eller om der er noget specielt, der bekymrer dig nu?. Hvis patienten ikke synes det hjælper, forklarer du, at det er forkert at fokusere på at det gør ondt (eller at trætheden er overvældende, eller hvad det nu er, som generer patienten). Emotionel kommunikation: følelsesmæssigt udbrud. 9. Forsøg evt. med specifik terapi (se TERM-modellens trin 1-3 og opfølgende samtaler) og overvej en henvisning til specialiseret behandling, hvis en sådan er tilgængelig. Stil en diagnose på depression eller angst, hvis det er nødvendigt. Begge diagnoser indeholder masser af symptomer, som også findes i de sygdomme, som samles under 'funktionelle lidelser'. Det er f.eks. smerter, træthed, hjertebanken og hovedpine Psykofarmakologisk behandling. Der findes ingen kontrollerede forsøg over virkningen af diverse psykoaktive stoffer ved somatiserende tilstande. Det er et klinisk indtryk, at mange somatiserende patienter har udbytte af antidepressiva og Buspar, og dette bør overvejes, også selv om patienten ikke har depressive eller angstsymptomer. Man bør dog være opmærksom på at seponere medicinen igen ved manglende virkning, når den har været anvendt i sufficient dosis og tid. Giv nu patienten antidepressiv medicin eller angstdæmpende medicin. Der er godt nok ingen kliniske forsøg, som har vist at de har en virkning på migræne, hovedpine, træthed eller alle de andre symptomer, patienterne kommer med. Men de får patienten til at blive træt, så han ikke orker at 2013

5 klage så meget. Seponere: ophøre med at give medicinen. 14. Behandl en evt. samtidig anden psykisk lidelse efter sædvanlige retningslinier. I de kroniske tilfælde har mere end 50% af de somatiserende patienter også en anden psykisk lidelse. Start i mindre doser end sædvanligt og øg langsommere, idet den somatiserende patient ofte har både en lav tærskel og lav tolerance for bivirkninger. Vær stoisk og forsøg at holde fast i en påbegyndt behandling, indtil patienten har gennemført et sufficient behandlingstiltag. Vælg gerne medicintyper, der kanserummonitoreres af hensyn til, at disse patienter kan være meget ustabile i deres medicinvaner og i deres compliance, og fordi man så ikke udelukkende er afhængig af patientens subjektive oplysninger om bivirkninger. Giv gerne flere forskellige typer medicin, samtidig, mod psykiske lidelser. Husk at bruge medicin af typer, som kan måles i blodet, for patienterne har tendens til at droppe medicinen. Du skal have beviser på om de følger din behandling. Serummoniteres: måles i blodet. Compliance: retter sig i lægens anvisninger Vær proaktiv i stedet for reaktiv. Husk det er behandleren som styrer Aftal et forløb med faste tider med 2-6 ugers interval og dette forløb! Lad ikke patienten undgå konsultation efter patientens krav (evt. 1 p.n. tlf. aftale tale med dig for ofte! Du risikerer pr. uge). Dette er en absolut forudsætning for enhver at han vil ud af behandlingen, hvis behandling eller management af patienter med funktionelle i taler sammen for tit! symptomer af en vis varighed og sværhedsgrad. Hvis man ikke kan gennemføre dette, kan man lige så godt opgive behandlingen! 16. Hvis patienten er i beskæftigelse, så undlad sygemeldinger, hvis det overhovedet kan undgås. Somatiserende patienter vil ofte være tilbøjelige til at blive opslugt af sygerollen og komme ind i nogle selvforstærkende onde cirkler, hvor de bliver bekræftet i, hvor dårligt de har det, og hvor lidt de kan klare. Det er vigtigt at formulere årsagen til, at man ikke sygemelder patienten på en måde, så patienten ikke føler sig afvist eller ikke forstået. Formodentlig er der ikke risiko forbundet med en korttidssygemelding ved en veldefineret genuin somatisk lidelse som fx en fraktur hos en somatiserende patient. Dette kunne forklares ved den kliniske observation, at patienterne overraskende nok kan Hvis din patient brækker en arm eller et ben, skal han selvfølgelig sygemeldes. Men lad dig ikke besnakke til en sygemelding, hvis der ikke er denne type fysiske årsager til den. 2013

6 skelne, selv om de ikke er sig denne skelnen bevidst. 17. Forsøg at blive patientens eneste læge og begræns så Overtal patienten til at undlade meget som muligt patientenskontakter til andre behandlere, kontakt til andre læger. Måske er vagtlæger og alternative terapeuter. de ikke enige med dig! Sundhedssystemet (og det grå marked mv.) har et betydeligt Kronificerede: tilstanden bliver medansvar for, at somatiserende patienter kronisk. bliverkronificerede og invaliderede, idet patienterne ofte behandles og udredes på samme måde som genuine somatisk syge. Mange undersøgelser og behandlinger kan være forbundet med en betydelig risiko for fysiske skader samt såvel menneskelige som økonomiske omkostninger for patienten Informer dine kolleger om din behandlingsplan og lav aftaler med kolleger, hvis du holder fri. Sørg for at have en ferieafløser, som fortsætter din behandling. Læger, der ikke kender patienten, vil ofte komme til kort over for svært somatiserende patienter, idet deres sygehistorie ofte er uoverskuelig, og patienten fremlægger sin egen forståelse af den. Det er derfor vigtigt, at kolleger har de fornødne oplysninger og helst instrukser for at kunne behandle patienten korrekt og for at kunne modstå det pres, som han eller hun kan føle sig udsat for. Hvis en udenforstående læge får adgang til patienten, kan behandlingen blive ændret! 19. Forsøg at opbygge en terapeutisk alliance med patientens pårørende ved at informere dem om behandlingsplanen. Sørg for at patientens familie er enig med dig (lægen), og støtter dine forslag og konklusioner. Specielt ved kronisk somatiserende patienter er der ofte et meget tæt symbiotisk samspil i familien. I mange tilfælde drejer hele familiens liv sig om patienten og dennes sygdom, og ændringer kan direkte modarbejdes af familien pga. misforståelser eller pga. en skrøbelig magtbalance i familien. Ændringer vil således gribe dybt ind i hele familiens liv, og det kan være en meget kompliceret sag at ændre på sådanne mønstre. Det er nødvendigt, at familien er indforstået med eller bedre endnu vil støtte patienten i at gennemføre behandlingen og de nødvendige adfærdsændringer. Egentlig familieterapi kræver en specialiseret viden, men det er altid muligt at tage en samtale med patient og familie. Man kan evt. overveje at benytte sig af hjemmestøtte eller lignende, herunder hjælp fra det distriktspsykiatriske team, hvis muligt. 2013

7 20. Arranger evt. støtte/supervision for dig selv. Kronisk somatiserende patienter kan være nogle af de vanskeligste og sværeste patienter at behandle og håndtere overhovedet. Lægen udsættes ofte for et næsten konstant pres for undersøgelser og somatiske behandlingstiltag. Da patienterne ofte er meget aktive i deres søgen efter behandling, kan mange andre behandlere forsøge at blande sig i behandlingen og foreslå uhensigtsmæssige behandlinger eller unødvendige udredninger pga. deres manglende kendskab til patienten. Det er derfor godt at have en kollega at kunne vende problemerne med. Patienterne er så genstridige, at du nok som læge har brug for opbakning fra en kollega. Supervision: støtte fra en kollega, helst en psykolog Motiver patienten for psykiatrisk behandling, hvis dette er relevant. Det kan være et spørgsmål om udredning og udelukkelse af en anden komorbid psykisk lidelse, sanering af medicin, mobilisering og aktivering, adfærdsterapi og familieterapi mv. Dette kan ofte bedst gennemføres i et psykiatrisk behandlingsregi. Mange mener herudover, at en kontinuerlig ambulant psykiatrisk behandling er andre former for behandling overlegen, når det gælder de sværeste tilfælde. Desværre er mange psykiatere utilbøjelige til at tage disse patienter i behandling. Hvis alt andet fejler kan du prøve psykiatrisk behandling. Men psykiaterne er ikke altid enige med vores behandling, så det er en usikker vej frem. Komorbid: samtidig Psykolog: har en uddannelse fra et universitet i psykologi. Er ikke læge, og kan ikke udskrive recepter. Psykiater: en læge som har taget en overbygningsuddannelse i psykologi. Kan udskrive recepter på medicin. 2013

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

TERM Modellen Undervisning i at styre og udstøde en patientgruppe?

TERM Modellen Undervisning i at styre og udstøde en patientgruppe? Fra: Vivian Hvenegaard [hvenegaardsforlag@mail.tele.dk] Sendt: 28. januar 2003 19:31 Til: 'je@psykiatrifonden.dk' Emne: TERN Modellen Kære Jens Elbirk Jeg kom med en kommentar til det spørgsmål der blev

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser?

Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser? Fra: Term Modellen [mailto:termsyn@gmail.com] Sendt: 1. februar 2012 15:19 Til: Hovedmail Assens Emne: Overgreb mod sygemeldte med uafklarede kroniske lidelser? ---------- Forwarded message ----------

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Introduktion til øvelse

Introduktion til øvelse Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

atienter med en funktionel DIAGNOSE

atienter med en funktionel DIAGNOSE DIAGNOSE atienter med en funktionel Der er i dag et langt mere nuanceret syn på funktionelle lidelser end for få år siden. Hverken det sociale system eller sundhedsvæsnet er dog tunet ind på patientgruppen.

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

EN AF DE DER PIGER. Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand

EN AF DE DER PIGER. Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand HPV-vaccine EN AF DE DER PIGER De blev vaccineret mod livmoderhalskræft, blev syge og har i mere end et år stået i centrum for en intens offentlig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Det har haft

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 412 Offentligt. Til Etisk Råd

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 412 Offentligt. Til Etisk Råd Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 412 Offentligt Til Etisk Råd 1. Vi vil gerne vide, om Etisk Råd finder, det er i orden, at mennesker, som behandles efter Termmodellen, forsøges forhindret i

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

De nye vejledninger i Region Sjælland

De nye vejledninger i Region Sjælland De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Tirsdag 20/10 2015 Ringe. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser 11 Hjernekemi, arvelighed, behandling Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 19-10-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand v. overlæge Kenneth Kibsgård www.socialmedicin.rm.dk Sygedagpengeloven 7, stk. 1: Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere