Dørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske"

Transkript

1 STOF nr. 24, 2014 Dørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske nattelivsøkonomi Når natten falder på i storbyens indre, forvandles centrum til en fest- og forbrugszone og så går dørmændene på arbejde. AF THOMAS FRIIS SØGAARD En lørdag nat i det danske natteliv På et bagtæppe af druk, rus og påvirkethed er det danske natteliv fra tid til anden rammen om konflikter, trusler og vold. Nogle af dem, der oplever dette på nærmeste hold, er dørmænd. Følgende er dørmanden Nickis beskrivelse af en lørdag nat i det århusianske natteliv: Fire fra Brabrandbanden kom forbi igen i lørdags en af dem havde en skruetrækker Truede med at stikke mig, fordi mig og Martin ikke ville lukke dem ind. Vi har fået skudsikre veste nu, og det så de. Ham med skruetrækkeren sagde: Vi stikker dig bare i halsen eller i lysken. Så jeg prøvede at tale dem ned fire mod to, og de havde våben, hmmm. Jeg prøvede at tage det stille og roligt, men jeg blev nødt til at gå ned på deres niveau: Fjern den skruetrækker Jeg kan sgu også finde ud af, hvor I bor og komme og stikke jer med en skruetrækker. Heldigvis så gik de igen, men én sagde: Bare vent, vi kommer igen. Det var total hovedpine, Martin og mig blev nødt til bare at tage det her happy face på over for gæsterne, så de ikke opdagede noget; Ja, ja, totalt fedt, vi har bare en fed fest, gang i den, bare kom ind. Men hele tiden holdt vi øje med gaden, hvem der kom, kørte forbi, hvem der kom gående Total hovedpine Så senere på natten, der kom politiet forbi. De sagde bare: Du skal melde dem. Du skal melde de trusler. Men jeg sagde: Prøv lige at høre, jeg skal ikke fucking melde dem. Det vil bare gøre det hele meget værre. Så blev ham betjenten rigtig sur: Du skal bare melde dem. [Nicki]: Prøv lige at høre, du står jo ikke vagt uden for mit hjem 24-7, gør du? Hvis de her fyre kommer i fængsel, så glemmer de ikke. De får 30 dage, og når de kommer ud, så går de direkte efter mig, fand me nej. Men ham betjenten, han var pissesur, så jeg sagde: Det er sgu da nemt for dig at sige. Du har hele politiet. Hvis der er nogle, der begynder at gå efter dig personligt, så har du alle dine drenge, som vil gøre alt for at gå efter dem. Og de bliver straffet ekstra hårdt, fordi du er politi, ik? Men I [politiet] kan ikke beskytte mig. Jo selvfølgelig, vi beskytter alle borgere. Yeah right, jeg har set mange gange, at de ikke beskytter dørmænd, som er i problemer, og hvis det kommer til en retssag, det kan tage lang tid, og så skal jeg gå rundt i frygt indtil. Nej tak. Antropolog: Hvad har du tænkt dig at gøre? Nicki: Jeg ved det ikke Jeg har tænkt på at lave et møde med dem og få en aftale. Måske noget med, at de kan komme ind to og to, og hvis der er bøvl, så er det ud igen. Men Per [restauratør] er helt oppe at køre. Han mener, de ødelægger hans forretning, og det gør de. Han siger bare: I skal holde dem ude, I skal holde dem ude. Jeg ved ikke Jeg skal have fundet på noget. Martin [anden 1

2 dørmand] og jeg har aftalt, hvis de prøver på noget, så går vi hårdt til dem fysisk. Jeg er begyndt at stole mere på Martin, så han bakker mig op, og jeg bakker ham op, så må vi se. (Fra feltnoter). Ovenstående uddrag er fra et etnografisk feltarbejde, som jeg lavede blandt dørmænd i Aarhus i Dørmænd er i dag ikke blot vigtige bidragsydere til sikkerhed, men måske de primære sikkerhedsaktører i den postindustrielle bys til tider urolige og voldelige natteliv. Nogenlunde således indleder den canadiske kriminolog George Rikagos sin analyse af dørmænd i Halifax (se litteraturlisten). Rikagos polemiske udmelding skal ses i lyset af, at til trods for, at antallet af dørmænd i de fleste vestlige byers natteliv i dag ofte langt overstiger antallet af personer i deres statslige modstykke, politiet, så findes der kun en begrænset forskningsmæssig viden om dørmænds dilemmaer, reguleringspraksisser og rolle i potentielt voldelige situationer. Dette gælder især i Danmark, hvor forskere først for nyligt er begyndt at kaste lys over dørmænds natlige arbejde. I det foregående nummer af STOF præsenterede Witte og hendes kollegaer således resultaterne fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt (Tutenges et al., 2014), der på fornem vis har undersøgt dørmænds generelle arbejdsvilkår og de forskellige risici, som de udsættes for. Nærværende artikel skal ses som et yderligere bidrag til forståelsen af dørmænds natlige kontrolarbejde. Selvom dørmænd i mange danske byer i dag har et forholdsvis godt samarbejde med politiet, viser casen med Nicki, hvordan nogle dørmænd føler, at de ofte står alene med den udfordring, det er at skulle håndtere og løse de potentielle voldelige konflikter, som de møder i deres natlige arbejde. Dørmænds oplevelse af at stå alene i voldelige konflikter bunder blandt andet i den praktiske omstændighed, at voldelige konflikter til tider udvikler sig så hurtigt, at politiet, selv med en ihærdig indsats, ikke vil være i stand til at nå frem, før konfrontationen er overstået, og en person i værste fald ligger på jorden og bløder. Evnen til at kunne undgå og håndtere potentielle voldelige sammenstød er derfor af yderste vigtighed i arbejdet som dørmand. I denne artikel beskriver jeg, hvordan dørmænd udvikler uformelle strategier og metoder til at kunne håndtere problematiske, påvirkede og aggressive unge i det danske natteliv. Artiklen bygger på ét års natlige feltobservationer blandt dørmænd i Aarhus samt på interviews og uformelle samtaler med dørmænd og andre relevante aktører. En nærmere redegørelse for metodiske tilgange findes i ph.d.-afhandlingen: Doormen: embodied masculinity and the political economy of security in the Danish nightlife. Dørmandens (kontrol)rolle i nat-økonomien I Danmark findes der ikke nogen officiel opgørelse over antallet af aktive dørmænd. Rigspolitiet anslog i 2002 tallet til at være , mens Sikkerhedsbranchen mente, at tallet var nærmere På trods af de manglende statistikker synes der i dag at være generel konsensus om, at antallet af aktive dørmænd steg markant i 1980 erne og 1990 erne for så at stabilisere sig i 00 erne. Dørmænds massive tilstedeværelse i storbyens natteliv kan ses som et resultat af en række strukturelle forandringer i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Som følge af den industrielle økonomis vigende betydning samt generelle velstandsstigninger i befolkningen blev tidligere produktions- og handelsområder i den indre moderne storby i denne periode gradvis transformeret til summende forbrugsområder. Samtidigt opstod nye oplevelsesorienterede idealer for det gode ungdomsliv, hvilket resulterede i, at når mørket brød frem, strømmede berusede og festende unge i 2

3 stigende grad til de mange beværtninger, barer og natklubber, som i stort antal skød op i den indre by i takt med, at lokale bevillingslove blev liberaliseret. Transformationen af den indre storbys nat til en fest- og forbrugszone har siden slutningen af 1970 erne afstedkommet en massiv ekspansion i den alkoholbaserede natteøkonomi. Det er i denne kontekst, at man kan forstå dørmandens arbejde. I lighed med buschaufføren og taxichaufføren, som transporterer festende unge til og fra den indre by om natten, pizzamanden, som sørger for mad til de sultne festende, og bartenderen, som sørger for, at glasset aldrig er tomt, så er dørmanden en del af det udvidede net af arbejdere, som i dag får den urbane fest- og natøkonomi til at fungere. Mens løftet om vilde oplevelser, hedonisme og overskridelser af konventionelle normer er vigtigt i forhold til barer og natklubbers evne til at tiltrække kunder, så er det dørmandens opgave at sikre et vist niveau af orden og at ekskludere problematiske personer for på den måde at skabe optimale betingelser for forbruget af alkohol. I modsætning til politibetjenten, hvis autoritet er uadskilleligt forbundet med statens autoritet, så er dørmandens autoritet og evne til at skabe orden på restaurationer i nattelivet juridisk set baseret på den private ejendomsret, men ligeså vigtigt også på den enkelte dørmands kropslige og maskuline autoritet. I tråd hermed har den engelske sociolog Hobbs fremhævet, at i det postindustrielle samfund kan storbyens voksende fest- og natøkonomi ses som et nyt domæne, hvor traditionelle former for arbejderklassemaskulinitet og hårde kroppe i dag omformes, (re)produceres og har fået en fornyet værdi i skabelsen af orden og kapitalistisk profit. Hinsides stereotypen dørmand Med undtagelse af prostituerede findes der næppe brancher i Danmark, som i dag er omfattet af så negative stereotyper som dørmandsbranchen. I avisartikler, internetfora og standup-shows fremstilles dørmænd således jævnligt som uintelligente, uuddannede, steroidmisbrugere, kriminelle og ikke mindst som voldsmænd. Til trods for, at disse stereotyper indfanger træk, som deles af nogle dørmænd, så er de også dybt simplificerende og til tider helt misvisende. Analytisk set kan den negative stereotype beskrivelse af dørmænd bedst forklares med, at dørmænd er en art beskidte arbejdere. Ashforth og Kreiner anvender begrebet beskidt arbejde om brancher eller typer af arbejde, som overskrider etablerede fysiske, sociale eller moralske grænser, hvorfor disse er forbundet med lav status og ofte opfattes som ulækre, nedværdigende eller moralsk problematiske. Specielt to aspekter ved dørmandsarbejde bidrager til, at dørmænd fremstår som beskidte arbejdere. Det ene er, at dørmænd fungerer som buffere mellem problematiske og civiliserede kunder, hvorfor de jævnligt kommer i kontakt med stigmatiserede personer som pushere, kriminelle, bandemedlemmer og meget aggressive personer. Konsekvensen heraf er, at dørmænd, ligesom fængselsbetjente og bedemænd, symbolsk set smittes af det stigma, som knytter sig til de personer, de er ansat til at håndtere. Det andet er, at dørmænds historiske brug af både fysik og en kropslig fremtoning, der antyder et voldeligt potentiale, udfordrer etablerede middelklassenormer for civiliseret opførsel samt det moderne ideal om, at staten bør have monopol på legitim brug af vold. Når man skal forstå dørmænds konflikthåndtering, ligger der en fare i at fortabe sig i genelle stereotyper, men også i et for entydigt fokus på betydningen af dørmandens karakter. Problemet er, at sådanne tilgange let blokerer for nuancerede analyser af dørmænds kontrolpraksisser som både dynamiske og som et resultat af situationelle processer. I det følgende forsøger jeg derfor at give et 3

4 indblik i de forskelligartede situationelle metoder, som dørmænd gør brug af i deres interaktion med urolige, påvirkede og potentielt voldelige gæster. Verbale strategier De dørmænd, som jeg interviewede og samtalte med under feltarbejdet, fremhævede ofte vigtigheden af at kunne tale sig ud af problemer og at kunne tale konflikter ned. I tråd hermed beskrev Dennis, som ejede et større dørmandsfirma i Aarhus, at han altid bestræbte sig på at ansætte dørmænd, som besad sociale kompetencer: Det vigtigste, du skal kunne som dørmand, er snak, snak, snak Ni ud af ti konflikter, dem kan du tale dig ud af. Evnen til at kunne kommunikere er vigtig i mange situationer, eksempelvis i reguleringen af fulde unge, som anses for at være en del af det normale klientel. Her vil dørmændene ofte gøre brug af venlige anvisninger fremført i en rolig og sommetider spøgende tone. Vigtigheden af kommunikation illustreres af nedenstående episode, hvor dørmanden Niels udviste stor tålmodighed og var villig til at strække sig langt for at overtale en meget beruset gæst til frivilligt at følge hans anvisning om at forlade natklubben, hvor han arbejdede. Dørmand: Du kommer ikke ind mere i aften, du er for fuld, min ven. Gå nu hjem og sov. Kom igen i morgen, så kommer du ind, ok. Mand: Dørmand: Men hvorfor. Jeg har været inde, ok. Har du et problem med mig, hva? Nej, nej slet ikke, men du er for fuld. Gå nu hellere med din søde kæreste hjem. Se, hun står der og venter på dig. Så kom nu Så kom igen i morgen. Vi ses. Overtalelse og det, som Hobbs kalder for taktisk venlighed, er helt almindelige metoder, som dørmænd rutinemæssigt gør brug af for at trumfe deres vilje igennem med mindst mulig indsats og omkostning. På lignende vis anvender nogle dørmænd til tider en smigrende og respektfuld omgangsform, når de skal nægte personer med et veletableret rygte som dygtige eller voldelige slagsbrødre adgang. Venlighed, smiger og overtalelser er dog alle strategier, som hurtigt kan erstattes af en aggressiv tone, trusler om karantæner og i sidste instans fysik, hvis gæsten insisterer på ikke at ville følge dørmandens anvisninger eller begynder at opføre sig meget truende over for dørmanden. Under mit feltarbejde talte jeg jævnligt med dørmændene om, hvordan de oplevede betydningen af henholdsvis alkohol og stoffer i nattelivet. Nogle anså stoffer for at være særligt problematiske, da de mente, at disse gør folk mere utilregnelige, mens andre mente, at der ingen forskel er i forhold til, om kunderne er påvirkede af det ene eller det andet. Andre igen mente derimod, at stoffer primært gør folk glade, mens alkohol gør dem mere aggressive. En fælles bekymring var dog, at dørmændene mente, at stoffer kunne gøre, at aggressive unge fik en højere smertetærskel, hvilket kunne gøre dem sværere at pacificere og rigtig farlige i en direkte slåskamp, hvor de ikke bare kan slås ud. I min analyse af dørmændenes arbejde og roller i nattelivet har jeg dog kun i mindre grad fokuseret på, hvordan dørmænd oplever, at forskellige rusmidler præger festscenen og deres interaktion med kunderne. 4

5 Følelsesarbejde og udøvelse af kontrolrollen Følelsesarbejde (Horschield 1983) er et centralt element, når nattelivets arbejdere udøver deres respektive roller. Mens bartenderens servicerolle byder ham/hende at opføre sig positivt, imødekommende og flirtende i interaktion med kunderne, forsøger dørmanden at fremstå autoritativ ved at anlægge en alvorlig og seriøs mine. Dørmænd er ikke bryske, vrede eller fåmælte af natur. I deres natlige kontrol- og reguleringsarbejde udgør sådanne attituder og fremtrædener vigtige emotionelle strategier, hvormed de forsøger at få overtaget i forhold til problematiske kunder. Selvom det at agere service-orienteret i interaktion med kunder er blevet langt mere vigtigt for dørmænd i takt med branchens professionalisering, så beskrev flere dørmænd i interviews, hvordan de i deres kontrolarbejde agerer en bestemt rolle, som ikke altid er forenelig med deres væremåde i andre domæner af deres liv. Dette blev tydeligt i et interview med dørmanden Jens. Når min kæreste går i byen, så kommer hun ikke der, hvor jeg arbejder.hun kan ikke li den person, jeg er på arbejdet. Det er rigtigt nok, jeg er en nar, det bli r man nødt til. I ekstreme situationer er voldsomt kropssprog, vrede, aggressivt sprogbrug og trusler om vold også nogle af de ikkevoldelige strategier, som dørmænd gør brug af for at indgyde respekt og frygt hos kendte slagsbrødre i forsøget på at afskrække disse fra at ty til vold. Casen, der indledte denne artikel, er et eksempel på dette. I casen beskriver dørmanden Nicki, hvordan han følte sig truet på livet af fire medlemmer af en lokal gruppering. I et sidste forsøg på at afværge en voldelig konfrontation, beskrev Nicki, hvordan han truede de fire unge ved at sige, at hvis de overfaldt ham, var han villig til at gå langt ud over de nødværge- og nødretsparagraffer, som sætter den juridiske ramme for hans arbejde: Jeg kan sgu også finde ud af, hvor I bor og komme og stikke jer med en skruetrække. Casen med Nicki er et eksempel på, hvordan antydningen af et voldeligt potentiale er centralt for dørmænds kontrolarbejde og ikke mindst deres forsøg på at undgå egentlige voldelige konfrontationer. At være klar til det værste I dørmænds kontrolarbejde er kroppen vigtig. Blandt dørmænd er det således en accepteret antagelse, at det at have en stor eller meget potent udseende krop i nogle tilfælde kan afværge voldelige angreb fra vrede kunder. For dørmænd er kroppen også et instrument, som de bruger til fysisk at håndtere en konflikt. Selvom de dørmænd, jeg interviewede, ofte betonede, at det er vigtigt at kunne tale folk ned, var de fleste enige om, at en god dørmand skal være i stand til at supplere sine kommunikative evner med evnen og viljen til at bruge fysisk magt, hvis dette er nødvendigt. I dørmænds arbejde er truslen om vold ofte præsent. For at kunne klare sig i voldelige konfrontationer mødtes dørmændene fra et af de firmaer, jeg fulgte, hver fredag formiddag i en lokal bokseklub. I bokseklubben trænede dørmændene ikke selvforsvarsteknikker og passiviseringsgreb, som i dag er del af den formelle dørmandsuddannelse, da de anså disse for at være ubrugelige i konfrontationer med personer, som kunne slås. 5

6 Det er fint nok, man lærer det, men det virker ikke Jo, så skal det være en lille skoleknægt, der ikke kan en skid, så er det fint nok, men ikke mod nogle, der kan noget. (Lars, Dørmand) Hver fredag morgen trænede dørmændene i stedet boksning og forskellige sparketeknikker. Dørmanden Lars forklarede, at fordelen ved boksetræningen ikke blot var, at sparringen mindede om gadekamp, men også, at man gennem træningen blev både hurtig og vant til at blive slået. Ydermere var den fysiske træning også vigtig i forhold til at skabe et stærkt sammenhold og gensidig offervillighed mellem kollegaerne, hvilket Lars så som nødvendigt for at kunne modstå truslen og presset fra lokale kriminelle og bandemedlemmer, som ønskede at feste på de beværtninger, hvor han arbejdede. Selvom nogle dørmænd betragter fysik - og i ekstreme tilfælde også vold - som nødvendig i konfrontationen med urolige og påvirkede unge eller især voldelige kriminelle, så er det muligt at identificere relativt klare kulturelle grænser for, hvornår brugen af fysik bliver set som acceptabel. Blandt de dørmænd, som jeg studerede, var der således en klar tendens til at nedvurdere kollegaer, som enten var for hurtige til at ty til fysisk magtanvendelse, eller som gjorde brug af overdreven fysik i håndtering af gæster. Dørmænd, som ikke forstår branchens uformelle kulturelle kodeks: fysik, hvis nødvendigt, men ikke nødvendigvis fysisk (jf. Rigakos 2008; 125), er ofte i risiko for at blive fyret. Årsagen er, at de ikke evner at leve op til idealet om den professionelle dørmand, og at de ofte vil blive set som en trussel mod deres kollegaers sikkerhed ved til stadighed at trække disse ind i unødige fysiske konfrontationer. Konklusion Dørmandsarbejde er langt mere komplekst end de forsimplende stereotyper om disse nattelivets arbejdere vil lade forstå. Denne artikel har givet et kort rids over nogle af de forskelligartede reguleringsstrategier, som dørmænd bringer i anvendelse i deres forsøg på at håndtere vold og på at skabe orden og sikkerhed i nattelivet. Er man interesseret i at læse mere om dørmænds natlige virke, fællesskaber, udfordringer og samarbejde med politiet, er der henvisninger i litteraturlisten. FORFATTER THOMAS FRIIS SØGAARD PH.D. I ANTROPOLOGI, POST.DOC VED CRF LITTERATUR Ashforth B., E. & Kreiner, G., E.: How Can You Do It?: Dirty Work and the Challenge of Constructing a Positive Identity. The Academy of Management Review Hobbs, D., Hadfield, P., Lister, S., & Winlow, S: Bouncers. Violence and Governance in the Nighttime Economy. Oxford University Press. Oxford Hochschild, A. R.: The Managed Heart. Commercialisation of human feeling. University of California. Berkeley

7 Rigakos, G. R.: Bouncers, Risk, and the Spectacle of Consumption. McGill-Queen s University Press. Montreal and London Søgaard, T. F.: Doormen. Embodied masculinity and the political economy of security in the Danish nightlife. Aarhus University. Aarhus Tutenges, S., Mikkelsen, L.N., Witte, M., Thyrring, I. & Hesse, M.: Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Aarhus Witte, M., Tutenges, S., Thyrring, I., Hesse, M.: Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd I Danmark. STOF, 23,

Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark

Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark STOF nr. 23, 2014 Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark Én ting er at gå i byen en til to gange om ugen for at feste med vennerne. Noget andet er at gå på arbejde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

NÅR SITUATIONEN OPSTÅR

NÅR SITUATIONEN OPSTÅR NÅR SITUATIONEN OPSTÅR SIKKERHEDS- VAGTENS LILLE GUIDE TIL HÅNDTERING AF AGGRESSIV ADFÆRD Aggression kan generelt beskrives som et forsøg på at nedgøre, skræmme, true eller skade modparten. Når vi skal

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere