Dørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske"

Transkript

1 STOF nr. 24, 2014 Dørmænd: Kontrol og voldshåndtering i den danske nattelivsøkonomi Når natten falder på i storbyens indre, forvandles centrum til en fest- og forbrugszone og så går dørmændene på arbejde. AF THOMAS FRIIS SØGAARD En lørdag nat i det danske natteliv På et bagtæppe af druk, rus og påvirkethed er det danske natteliv fra tid til anden rammen om konflikter, trusler og vold. Nogle af dem, der oplever dette på nærmeste hold, er dørmænd. Følgende er dørmanden Nickis beskrivelse af en lørdag nat i det århusianske natteliv: Fire fra Brabrandbanden kom forbi igen i lørdags en af dem havde en skruetrækker Truede med at stikke mig, fordi mig og Martin ikke ville lukke dem ind. Vi har fået skudsikre veste nu, og det så de. Ham med skruetrækkeren sagde: Vi stikker dig bare i halsen eller i lysken. Så jeg prøvede at tale dem ned fire mod to, og de havde våben, hmmm. Jeg prøvede at tage det stille og roligt, men jeg blev nødt til at gå ned på deres niveau: Fjern den skruetrækker Jeg kan sgu også finde ud af, hvor I bor og komme og stikke jer med en skruetrækker. Heldigvis så gik de igen, men én sagde: Bare vent, vi kommer igen. Det var total hovedpine, Martin og mig blev nødt til bare at tage det her happy face på over for gæsterne, så de ikke opdagede noget; Ja, ja, totalt fedt, vi har bare en fed fest, gang i den, bare kom ind. Men hele tiden holdt vi øje med gaden, hvem der kom, kørte forbi, hvem der kom gående Total hovedpine Så senere på natten, der kom politiet forbi. De sagde bare: Du skal melde dem. Du skal melde de trusler. Men jeg sagde: Prøv lige at høre, jeg skal ikke fucking melde dem. Det vil bare gøre det hele meget værre. Så blev ham betjenten rigtig sur: Du skal bare melde dem. [Nicki]: Prøv lige at høre, du står jo ikke vagt uden for mit hjem 24-7, gør du? Hvis de her fyre kommer i fængsel, så glemmer de ikke. De får 30 dage, og når de kommer ud, så går de direkte efter mig, fand me nej. Men ham betjenten, han var pissesur, så jeg sagde: Det er sgu da nemt for dig at sige. Du har hele politiet. Hvis der er nogle, der begynder at gå efter dig personligt, så har du alle dine drenge, som vil gøre alt for at gå efter dem. Og de bliver straffet ekstra hårdt, fordi du er politi, ik? Men I [politiet] kan ikke beskytte mig. Jo selvfølgelig, vi beskytter alle borgere. Yeah right, jeg har set mange gange, at de ikke beskytter dørmænd, som er i problemer, og hvis det kommer til en retssag, det kan tage lang tid, og så skal jeg gå rundt i frygt indtil. Nej tak. Antropolog: Hvad har du tænkt dig at gøre? Nicki: Jeg ved det ikke Jeg har tænkt på at lave et møde med dem og få en aftale. Måske noget med, at de kan komme ind to og to, og hvis der er bøvl, så er det ud igen. Men Per [restauratør] er helt oppe at køre. Han mener, de ødelægger hans forretning, og det gør de. Han siger bare: I skal holde dem ude, I skal holde dem ude. Jeg ved ikke Jeg skal have fundet på noget. Martin [anden 1

2 dørmand] og jeg har aftalt, hvis de prøver på noget, så går vi hårdt til dem fysisk. Jeg er begyndt at stole mere på Martin, så han bakker mig op, og jeg bakker ham op, så må vi se. (Fra feltnoter). Ovenstående uddrag er fra et etnografisk feltarbejde, som jeg lavede blandt dørmænd i Aarhus i Dørmænd er i dag ikke blot vigtige bidragsydere til sikkerhed, men måske de primære sikkerhedsaktører i den postindustrielle bys til tider urolige og voldelige natteliv. Nogenlunde således indleder den canadiske kriminolog George Rikagos sin analyse af dørmænd i Halifax (se litteraturlisten). Rikagos polemiske udmelding skal ses i lyset af, at til trods for, at antallet af dørmænd i de fleste vestlige byers natteliv i dag ofte langt overstiger antallet af personer i deres statslige modstykke, politiet, så findes der kun en begrænset forskningsmæssig viden om dørmænds dilemmaer, reguleringspraksisser og rolle i potentielt voldelige situationer. Dette gælder især i Danmark, hvor forskere først for nyligt er begyndt at kaste lys over dørmænds natlige arbejde. I det foregående nummer af STOF præsenterede Witte og hendes kollegaer således resultaterne fra et nyligt afsluttet forskningsprojekt (Tutenges et al., 2014), der på fornem vis har undersøgt dørmænds generelle arbejdsvilkår og de forskellige risici, som de udsættes for. Nærværende artikel skal ses som et yderligere bidrag til forståelsen af dørmænds natlige kontrolarbejde. Selvom dørmænd i mange danske byer i dag har et forholdsvis godt samarbejde med politiet, viser casen med Nicki, hvordan nogle dørmænd føler, at de ofte står alene med den udfordring, det er at skulle håndtere og løse de potentielle voldelige konflikter, som de møder i deres natlige arbejde. Dørmænds oplevelse af at stå alene i voldelige konflikter bunder blandt andet i den praktiske omstændighed, at voldelige konflikter til tider udvikler sig så hurtigt, at politiet, selv med en ihærdig indsats, ikke vil være i stand til at nå frem, før konfrontationen er overstået, og en person i værste fald ligger på jorden og bløder. Evnen til at kunne undgå og håndtere potentielle voldelige sammenstød er derfor af yderste vigtighed i arbejdet som dørmand. I denne artikel beskriver jeg, hvordan dørmænd udvikler uformelle strategier og metoder til at kunne håndtere problematiske, påvirkede og aggressive unge i det danske natteliv. Artiklen bygger på ét års natlige feltobservationer blandt dørmænd i Aarhus samt på interviews og uformelle samtaler med dørmænd og andre relevante aktører. En nærmere redegørelse for metodiske tilgange findes i ph.d.-afhandlingen: Doormen: embodied masculinity and the political economy of security in the Danish nightlife. Dørmandens (kontrol)rolle i nat-økonomien I Danmark findes der ikke nogen officiel opgørelse over antallet af aktive dørmænd. Rigspolitiet anslog i 2002 tallet til at være , mens Sikkerhedsbranchen mente, at tallet var nærmere På trods af de manglende statistikker synes der i dag at være generel konsensus om, at antallet af aktive dørmænd steg markant i 1980 erne og 1990 erne for så at stabilisere sig i 00 erne. Dørmænds massive tilstedeværelse i storbyens natteliv kan ses som et resultat af en række strukturelle forandringer i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Som følge af den industrielle økonomis vigende betydning samt generelle velstandsstigninger i befolkningen blev tidligere produktions- og handelsområder i den indre moderne storby i denne periode gradvis transformeret til summende forbrugsområder. Samtidigt opstod nye oplevelsesorienterede idealer for det gode ungdomsliv, hvilket resulterede i, at når mørket brød frem, strømmede berusede og festende unge i 2

3 stigende grad til de mange beværtninger, barer og natklubber, som i stort antal skød op i den indre by i takt med, at lokale bevillingslove blev liberaliseret. Transformationen af den indre storbys nat til en fest- og forbrugszone har siden slutningen af 1970 erne afstedkommet en massiv ekspansion i den alkoholbaserede natteøkonomi. Det er i denne kontekst, at man kan forstå dørmandens arbejde. I lighed med buschaufføren og taxichaufføren, som transporterer festende unge til og fra den indre by om natten, pizzamanden, som sørger for mad til de sultne festende, og bartenderen, som sørger for, at glasset aldrig er tomt, så er dørmanden en del af det udvidede net af arbejdere, som i dag får den urbane fest- og natøkonomi til at fungere. Mens løftet om vilde oplevelser, hedonisme og overskridelser af konventionelle normer er vigtigt i forhold til barer og natklubbers evne til at tiltrække kunder, så er det dørmandens opgave at sikre et vist niveau af orden og at ekskludere problematiske personer for på den måde at skabe optimale betingelser for forbruget af alkohol. I modsætning til politibetjenten, hvis autoritet er uadskilleligt forbundet med statens autoritet, så er dørmandens autoritet og evne til at skabe orden på restaurationer i nattelivet juridisk set baseret på den private ejendomsret, men ligeså vigtigt også på den enkelte dørmands kropslige og maskuline autoritet. I tråd hermed har den engelske sociolog Hobbs fremhævet, at i det postindustrielle samfund kan storbyens voksende fest- og natøkonomi ses som et nyt domæne, hvor traditionelle former for arbejderklassemaskulinitet og hårde kroppe i dag omformes, (re)produceres og har fået en fornyet værdi i skabelsen af orden og kapitalistisk profit. Hinsides stereotypen dørmand Med undtagelse af prostituerede findes der næppe brancher i Danmark, som i dag er omfattet af så negative stereotyper som dørmandsbranchen. I avisartikler, internetfora og standup-shows fremstilles dørmænd således jævnligt som uintelligente, uuddannede, steroidmisbrugere, kriminelle og ikke mindst som voldsmænd. Til trods for, at disse stereotyper indfanger træk, som deles af nogle dørmænd, så er de også dybt simplificerende og til tider helt misvisende. Analytisk set kan den negative stereotype beskrivelse af dørmænd bedst forklares med, at dørmænd er en art beskidte arbejdere. Ashforth og Kreiner anvender begrebet beskidt arbejde om brancher eller typer af arbejde, som overskrider etablerede fysiske, sociale eller moralske grænser, hvorfor disse er forbundet med lav status og ofte opfattes som ulækre, nedværdigende eller moralsk problematiske. Specielt to aspekter ved dørmandsarbejde bidrager til, at dørmænd fremstår som beskidte arbejdere. Det ene er, at dørmænd fungerer som buffere mellem problematiske og civiliserede kunder, hvorfor de jævnligt kommer i kontakt med stigmatiserede personer som pushere, kriminelle, bandemedlemmer og meget aggressive personer. Konsekvensen heraf er, at dørmænd, ligesom fængselsbetjente og bedemænd, symbolsk set smittes af det stigma, som knytter sig til de personer, de er ansat til at håndtere. Det andet er, at dørmænds historiske brug af både fysik og en kropslig fremtoning, der antyder et voldeligt potentiale, udfordrer etablerede middelklassenormer for civiliseret opførsel samt det moderne ideal om, at staten bør have monopol på legitim brug af vold. Når man skal forstå dørmænds konflikthåndtering, ligger der en fare i at fortabe sig i genelle stereotyper, men også i et for entydigt fokus på betydningen af dørmandens karakter. Problemet er, at sådanne tilgange let blokerer for nuancerede analyser af dørmænds kontrolpraksisser som både dynamiske og som et resultat af situationelle processer. I det følgende forsøger jeg derfor at give et 3

4 indblik i de forskelligartede situationelle metoder, som dørmænd gør brug af i deres interaktion med urolige, påvirkede og potentielt voldelige gæster. Verbale strategier De dørmænd, som jeg interviewede og samtalte med under feltarbejdet, fremhævede ofte vigtigheden af at kunne tale sig ud af problemer og at kunne tale konflikter ned. I tråd hermed beskrev Dennis, som ejede et større dørmandsfirma i Aarhus, at han altid bestræbte sig på at ansætte dørmænd, som besad sociale kompetencer: Det vigtigste, du skal kunne som dørmand, er snak, snak, snak Ni ud af ti konflikter, dem kan du tale dig ud af. Evnen til at kunne kommunikere er vigtig i mange situationer, eksempelvis i reguleringen af fulde unge, som anses for at være en del af det normale klientel. Her vil dørmændene ofte gøre brug af venlige anvisninger fremført i en rolig og sommetider spøgende tone. Vigtigheden af kommunikation illustreres af nedenstående episode, hvor dørmanden Niels udviste stor tålmodighed og var villig til at strække sig langt for at overtale en meget beruset gæst til frivilligt at følge hans anvisning om at forlade natklubben, hvor han arbejdede. Dørmand: Du kommer ikke ind mere i aften, du er for fuld, min ven. Gå nu hjem og sov. Kom igen i morgen, så kommer du ind, ok. Mand: Dørmand: Men hvorfor. Jeg har været inde, ok. Har du et problem med mig, hva? Nej, nej slet ikke, men du er for fuld. Gå nu hellere med din søde kæreste hjem. Se, hun står der og venter på dig. Så kom nu Så kom igen i morgen. Vi ses. Overtalelse og det, som Hobbs kalder for taktisk venlighed, er helt almindelige metoder, som dørmænd rutinemæssigt gør brug af for at trumfe deres vilje igennem med mindst mulig indsats og omkostning. På lignende vis anvender nogle dørmænd til tider en smigrende og respektfuld omgangsform, når de skal nægte personer med et veletableret rygte som dygtige eller voldelige slagsbrødre adgang. Venlighed, smiger og overtalelser er dog alle strategier, som hurtigt kan erstattes af en aggressiv tone, trusler om karantæner og i sidste instans fysik, hvis gæsten insisterer på ikke at ville følge dørmandens anvisninger eller begynder at opføre sig meget truende over for dørmanden. Under mit feltarbejde talte jeg jævnligt med dørmændene om, hvordan de oplevede betydningen af henholdsvis alkohol og stoffer i nattelivet. Nogle anså stoffer for at være særligt problematiske, da de mente, at disse gør folk mere utilregnelige, mens andre mente, at der ingen forskel er i forhold til, om kunderne er påvirkede af det ene eller det andet. Andre igen mente derimod, at stoffer primært gør folk glade, mens alkohol gør dem mere aggressive. En fælles bekymring var dog, at dørmændene mente, at stoffer kunne gøre, at aggressive unge fik en højere smertetærskel, hvilket kunne gøre dem sværere at pacificere og rigtig farlige i en direkte slåskamp, hvor de ikke bare kan slås ud. I min analyse af dørmændenes arbejde og roller i nattelivet har jeg dog kun i mindre grad fokuseret på, hvordan dørmænd oplever, at forskellige rusmidler præger festscenen og deres interaktion med kunderne. 4

5 Følelsesarbejde og udøvelse af kontrolrollen Følelsesarbejde (Horschield 1983) er et centralt element, når nattelivets arbejdere udøver deres respektive roller. Mens bartenderens servicerolle byder ham/hende at opføre sig positivt, imødekommende og flirtende i interaktion med kunderne, forsøger dørmanden at fremstå autoritativ ved at anlægge en alvorlig og seriøs mine. Dørmænd er ikke bryske, vrede eller fåmælte af natur. I deres natlige kontrol- og reguleringsarbejde udgør sådanne attituder og fremtrædener vigtige emotionelle strategier, hvormed de forsøger at få overtaget i forhold til problematiske kunder. Selvom det at agere service-orienteret i interaktion med kunder er blevet langt mere vigtigt for dørmænd i takt med branchens professionalisering, så beskrev flere dørmænd i interviews, hvordan de i deres kontrolarbejde agerer en bestemt rolle, som ikke altid er forenelig med deres væremåde i andre domæner af deres liv. Dette blev tydeligt i et interview med dørmanden Jens. Når min kæreste går i byen, så kommer hun ikke der, hvor jeg arbejder.hun kan ikke li den person, jeg er på arbejdet. Det er rigtigt nok, jeg er en nar, det bli r man nødt til. I ekstreme situationer er voldsomt kropssprog, vrede, aggressivt sprogbrug og trusler om vold også nogle af de ikkevoldelige strategier, som dørmænd gør brug af for at indgyde respekt og frygt hos kendte slagsbrødre i forsøget på at afskrække disse fra at ty til vold. Casen, der indledte denne artikel, er et eksempel på dette. I casen beskriver dørmanden Nicki, hvordan han følte sig truet på livet af fire medlemmer af en lokal gruppering. I et sidste forsøg på at afværge en voldelig konfrontation, beskrev Nicki, hvordan han truede de fire unge ved at sige, at hvis de overfaldt ham, var han villig til at gå langt ud over de nødværge- og nødretsparagraffer, som sætter den juridiske ramme for hans arbejde: Jeg kan sgu også finde ud af, hvor I bor og komme og stikke jer med en skruetrække. Casen med Nicki er et eksempel på, hvordan antydningen af et voldeligt potentiale er centralt for dørmænds kontrolarbejde og ikke mindst deres forsøg på at undgå egentlige voldelige konfrontationer. At være klar til det værste I dørmænds kontrolarbejde er kroppen vigtig. Blandt dørmænd er det således en accepteret antagelse, at det at have en stor eller meget potent udseende krop i nogle tilfælde kan afværge voldelige angreb fra vrede kunder. For dørmænd er kroppen også et instrument, som de bruger til fysisk at håndtere en konflikt. Selvom de dørmænd, jeg interviewede, ofte betonede, at det er vigtigt at kunne tale folk ned, var de fleste enige om, at en god dørmand skal være i stand til at supplere sine kommunikative evner med evnen og viljen til at bruge fysisk magt, hvis dette er nødvendigt. I dørmænds arbejde er truslen om vold ofte præsent. For at kunne klare sig i voldelige konfrontationer mødtes dørmændene fra et af de firmaer, jeg fulgte, hver fredag formiddag i en lokal bokseklub. I bokseklubben trænede dørmændene ikke selvforsvarsteknikker og passiviseringsgreb, som i dag er del af den formelle dørmandsuddannelse, da de anså disse for at være ubrugelige i konfrontationer med personer, som kunne slås. 5

6 Det er fint nok, man lærer det, men det virker ikke Jo, så skal det være en lille skoleknægt, der ikke kan en skid, så er det fint nok, men ikke mod nogle, der kan noget. (Lars, Dørmand) Hver fredag morgen trænede dørmændene i stedet boksning og forskellige sparketeknikker. Dørmanden Lars forklarede, at fordelen ved boksetræningen ikke blot var, at sparringen mindede om gadekamp, men også, at man gennem træningen blev både hurtig og vant til at blive slået. Ydermere var den fysiske træning også vigtig i forhold til at skabe et stærkt sammenhold og gensidig offervillighed mellem kollegaerne, hvilket Lars så som nødvendigt for at kunne modstå truslen og presset fra lokale kriminelle og bandemedlemmer, som ønskede at feste på de beværtninger, hvor han arbejdede. Selvom nogle dørmænd betragter fysik - og i ekstreme tilfælde også vold - som nødvendig i konfrontationen med urolige og påvirkede unge eller især voldelige kriminelle, så er det muligt at identificere relativt klare kulturelle grænser for, hvornår brugen af fysik bliver set som acceptabel. Blandt de dørmænd, som jeg studerede, var der således en klar tendens til at nedvurdere kollegaer, som enten var for hurtige til at ty til fysisk magtanvendelse, eller som gjorde brug af overdreven fysik i håndtering af gæster. Dørmænd, som ikke forstår branchens uformelle kulturelle kodeks: fysik, hvis nødvendigt, men ikke nødvendigvis fysisk (jf. Rigakos 2008; 125), er ofte i risiko for at blive fyret. Årsagen er, at de ikke evner at leve op til idealet om den professionelle dørmand, og at de ofte vil blive set som en trussel mod deres kollegaers sikkerhed ved til stadighed at trække disse ind i unødige fysiske konfrontationer. Konklusion Dørmandsarbejde er langt mere komplekst end de forsimplende stereotyper om disse nattelivets arbejdere vil lade forstå. Denne artikel har givet et kort rids over nogle af de forskelligartede reguleringsstrategier, som dørmænd bringer i anvendelse i deres forsøg på at håndtere vold og på at skabe orden og sikkerhed i nattelivet. Er man interesseret i at læse mere om dørmænds natlige virke, fællesskaber, udfordringer og samarbejde med politiet, er der henvisninger i litteraturlisten. FORFATTER THOMAS FRIIS SØGAARD PH.D. I ANTROPOLOGI, POST.DOC VED CRF LITTERATUR Ashforth B., E. & Kreiner, G., E.: How Can You Do It?: Dirty Work and the Challenge of Constructing a Positive Identity. The Academy of Management Review Hobbs, D., Hadfield, P., Lister, S., & Winlow, S: Bouncers. Violence and Governance in the Nighttime Economy. Oxford University Press. Oxford Hochschild, A. R.: The Managed Heart. Commercialisation of human feeling. University of California. Berkeley

7 Rigakos, G. R.: Bouncers, Risk, and the Spectacle of Consumption. McGill-Queen s University Press. Montreal and London Søgaard, T. F.: Doormen. Embodied masculinity and the political economy of security in the Danish nightlife. Aarhus University. Aarhus Tutenges, S., Mikkelsen, L.N., Witte, M., Thyrring, I. & Hesse, M.: Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Aarhus Witte, M., Tutenges, S., Thyrring, I., Hesse, M.: Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd I Danmark. STOF, 23,

AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING DAGENS STORE SPØRGSMÅL Hvorfor kommer folk til skade i nattelivet? Hvordan kan vi minimere

Læs mere

Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark

Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark STOF nr. 23, 2014 Nattelivets professionelle: arbejdsvilkårene for bartendere og dørmænd i Danmark Én ting er at gå i byen en til to gange om ugen for at feste med vennerne. Noget andet er at gå på arbejde

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Personlige grænser Sille Marie Pape 1. Personlige grænser. Sille Marie Pape Krisensen Falk. Projekt10L 2012 Afsluttende projekt

Personlige grænser Sille Marie Pape 1. Personlige grænser. Sille Marie Pape Krisensen Falk. Projekt10L 2012 Afsluttende projekt Personlige grænser Sille Marie Pape 1 Personlige grænser Sille Marie Pape Krisensen Falk Projekt10L 2012 Afsluttende projekt Personlige grænser Sille Marie Pape 2 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveformulering

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

En sociolog bag baren

En sociolog bag baren STOF nr. 20, 2012 En sociolog bag baren - Medierne har ofte fokus på den danske ungdoms alkoholforbrug og de risici, de unge udsætter sig for, når de fester igennem fra torsdag til lørdag. Et aspekt ved

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014 Feltdagbøger Følgende er feltdagbøger for observationer foretaget i byrummet foran Mændenes Hjem ved Istedgade. Dagbogen er skrevet i flydende form, hvilket vil sige, at der ikke forekommer punktform i

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE TEMA: FESTEN Elevmateriale HALLO - JEG ER IKKE FULD! I skal nu klippe udsagnene på næste side ud. Hvert udsagn er sat sammen i par og passer til et af trinene på konflikttrappen. I skal forestille jer,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo

Verdens bedste bilister: Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo "Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger Lars Fynbo Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte spiritusbilister Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Den mørke gade. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvor er Lars? 2. Hvem møder han?

Den mørke gade. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvor er Lars? 2. Hvem møder han? Opgaver til Den mørke gade Navn: Før du læser bogen Opgave 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Lars? 2. Hvem møder han? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv om billedet på forsiden af bogen.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan . I: Vi kan næsten ikke høre noget der (de hører musik på en mobiltelefon). Er det for højt? 2. F: Nej (de er i gang med reklameassistenten. Læser højt): Hvordan får I jeres budskab til at fremgå af reklamen?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET

UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET 14. november 2011 UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET Signe Ravn Sociolog, Ph.D. stipendiat Center for Rusmiddelforskning præsen TATION PROGRAM Præsentationsrunde Stoffer i nattelivet natklubundersøgelsen Andre

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere