2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Transkript

1 1 2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 Åbningshilsen Efter højmessen i dag er der frokost i Sognehuset, hvor vi kan pleje båndene mellem os. Tak til jer der gør det klar for os og gøre denne indsats for fællesskabet i menigheden. Det er ikke jul endnu, men advent. Tid for juleforberedelse. Farven er lille: eftertænksomhed, selvbesindelse, vi forbereder os til jul. Denne søndags tema: Jesus kommer i fremtiden, det hørte vi også for en måned siden. Kirkeårets slutning og begyndelse tager hinanden i hånden og sætter fokus på Jesu komme i fremtiden. Vi skal gøre os klar til at tage imod Ham, klæde os på til fremtiden. Det betyder, at vi skal opøve og træne renselse, tålmodighed og indre beredskab i denne tid. Renselse. Bod. Opgør. Synder at bekende, uvaner at lægge af. Hvad står mellem Ham og os? Lad os tænke

2 2 lidt over det nogle øjeblikke, inden vi sammen beder syndsbekendelsen side fire i guiden... NB: stille nogle øjeblikke... inden syndsbekendelsen... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 25,1-13 Bøn. Lad os bede! Frels os, Herre, mens vi våger, og vogt du os, når vi sover, at vi må våge med Kristus og i din fred finde hvile. Amen. Prædiken Glæde og gys. Det er det, vi møder på denne anden adventssøndag. Det er ikke jul endnu, men advent, forberedelse. Vi skal møde en særlig kombination af glæde og gru, før det kan blive rigtig jul. Fire store sandheder skal vi tænke over i dag: 1. Gud vil have os med ind i glædens fremtid. 2. Det kan vi gå glip af. 3. Men det behøver vi ikke. 4. Derfor skal vi besinde os. Gyset fylder for os, når vi hører denne uhyggelige lignelse. Men vi skal ikke overse glæden. Singlen Jesus bruger billedet af bryllup, når Han skal fortælle os om sit komme i fremtiden. Han er brudgommen,

3 3 der skal komme for at forene sig med sin brud, menigheden, alle, der betror sig til Ham. Der er glæde og forventning i luften. Men her varierer Han billedet. Han gør os til brudepiger, som er inviteret med til det store glædesmøde mellem Jesus og Hans menighed. Den forventning skal vi leve i. Fremtid for os er måske så meget andet, spændende fremtid, ja og det går tilbage og vi dør. Men Han stiller os sit eget komme for øje. Det hører i hvert fald fremtiden til. Fremtiden står på, at Jesus kommer. Det er godt og glædeligt. Og så gruen og alle vanskelighederne her i den her tekst som kalder på vores undren og protest. Først: Hvorfor trækker Hans komme ud? 2000 år har menigheden ventet. Det er så længe, så det er ved at være løgn. Men Han er selv på forkant med situationen og belaver os på, at Hans komme kan trække ud. Det siger Han her og mange andre gange, noget vi skal arbejde mere med i vores bibelundervisning i Programmet kan I tage ude i forhallen. De Sidste Tider hedder det. Men hvorfor trækker Hans komme ud? Fordi Han ved, at der endnu er nogle, der kan og vil lade sig frelse og de skal med ind i glæden. Først når Han i sin barmhjertighed og

4 4 indsigt ser, at der ikke er flere, som vil tage imod Ham i deres hjerter, så kommer Han. Set i det lys er det jo godt, at Han ikke er kommet endnu. Han venter måske på dig og mig? Han kommer aldrig et sekund for sent! Og aldrig et sekund for tidligt! Men dør vi inden, Han kommer, så er vores død Hans komme, inden de dødes opstandelse. Det andet: Brudepigerne. Brylluppet her foregår om aftenen. De ti brudepiger venter og venter. De ligner hinanden, der er ingen ydre forskelle. Alle sammen bliver de trætte, de begynder at nikke og til sidst falder de alle i søvn. Vi er mennesker, skrøbelige, ikke stærke, vi kan ikke altid holde os vågne. Først, da Han kommer, viser der sig en forskel, som bliver afgørende. De fem af dem har kun olie i deres lamper, men har ikke taget oliereserver med i deres kander og dermed har de ikke olie nok til den lange ventetid. Tåbeligt gjort. De fem andre har indstillet sig på, at brudgommens komme kan trække ud, så de har oliereserverne på plads, så de kan tage imod Ham som man skal, nemlig med brændende fakler. Klogt gjort. I det ydre er de ens: medlemmer af kirken, døbte, konfirmerede, kirkegængere, med i arbejdet. Alle havde de taget imod indbydelsen, de ventede alle sammen. Alle var de kristne og ville med til festen.

5 5 Alle tror på, at Jesus skal komme i fremtiden. En god ydre lighed, men det er ikke nok. Forskellen er i det indre: de fem uden olie mangler det, der skal til, det indre forråd, troen, der forbinder os med Ham, så Han lever i os. Det er ikke nok, at tro at Jesus er Guds søn, vi skal tro på Ham: have respekt for Ham, elske ham, betro os til Ham. Jeg tror på dig, o, bliv hos mig. (52, v.1). Leve i Fadervor, så vi beder hver af bønnerne med hjertet, med et ja. Med et Fadervor i pagt, skal du aldrig gyse! (784, v.2) Han vil se sit eget billede i vort indre (612) Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, som koret synger op mod evangeliet i denne tid. En udfordring til os: Lever Han i os? Er vi forbundne med Ham selv? En indre beredthed også når vi ikke tænker over det, nede i underbevidstheden, så vi er klar, når Han kommer. Det tredje: Hvorfor ville de fem kloge ikke hjælpe de fem tåber? Det skal man da. Men hvorfor hjalp de ikke her så? Fordi de umuligt kunne, der var ikke nok. Hermed rører Jesus ved noget vigtigt i livet. Vi kan godt hjælpe hinanden med at tro, vi kan støtte hinandens tro, men: vi kan ikke tro for hinanden! Det har du alene ansvar i dit liv og jeg i mit. Det kan ingen gøre for os, på samme måde som, at ingen kan leve livet for os.

6 6 Det fjerde: Hvorfor kommer de fem tåber ikke med ind til festen? Hvorfor holder brudgommen de fem udenfor, da de kommer senere og beder Ham om at komme ind. Hvorfor siger Han: Sandelig siger jeg jer. Jeg kender jer ikke! At kende betyder i Bibelen at elske, være intim, at favne. De havde ikke taget Ham til sig i hjertet, derfor kendte de ikke hinanden. Men Han siger aldrig nej til nogen, som ikke først har sagt nej til Ham i deres hjerte. Til sidst. Der er altså noget vigtigt, vi skal tage til os på gysets og glædens søndag. For det er sagt af Ham, hvis fødsel vi snart skal fejre. Ham der få dage efter, Han sagde de her ord, skulle give sit liv for os og derpå rejse sig for os i opstandelsen. Vi skal sørge for oliereserver. Være skarpe, bevidste på det, have øje for Jesus. Være vågne, selv når vi falder i søvn. Det indre beredskab. Vågn op, du, som sover, stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig (Ef 5,14) og så er vi klar Vær klog i evighedsperspektiv. Hvad holder i længden?! Én ting sagt af Paulus: Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og det liv, jeg lever, det lever jeg i troen på Guds Søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig (Gal 2,20). Det er vores base, tryghed og glæde, så skal vi ikke gyse. Amen.

7 7

8 8