Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender?"

Transkript

1 Fra «Tegn og Tale» nr. 13, 1975: Er tegnspråk-forskerne blitt våre fiender? Forskerne har ordet (Svar på Thorbjørn Sanders artikkel i DT nr. 11/1975) Redaktøren hadde i Døves Tidsskrift nr. 11 "noen tanker etter 3. seminar om non-verbal kommunikasjon" - med tittelen: Er tegnspråkforskerne blitt våre fiender? og hvor han reiser sterk kritikk mot den forskning som drives. - Her gjengir vi svar fra to av de navngitte danskene som ble kritisert. Vi har funnet det best å ta inn disse innleggene på originalspråket. Fra Ruth Kjær-Sørensen Svar på Thorbjørn Sanders artikkel i Døves Tidsskrift nr. 11: Er tegnsprogforskerne blevet vore fjender? Jeg vil gerne først svare på de dele af artiklen, som anfægter de døves tegnsprog som et sprog. Citat: At Stokoes undersøgelser har slået fast at tegnsproget er et selvstændigt sprog, virker imidlertid som en forbløffende påstand. Stokoe er næppe kommet længere end itl at have lanceret visse teorier på dette område, med støtte i et vist materiale. Jeg tror ikke, han kommer længere. Og for de døves egen skyld, vil jeg håbe at hans teorier ikke bliver gamle. citat slut. For ikke at blive misforstået vil jeg gerne have lov til først at præcisere, hvad jeg mener med de døves tegnsprog. Det er det tegnsprog, de døve rent faktsk benytter sig af, når de taler med hinanden. Det kan ligge på forskellige niveauer, ligesom ethvert verbalsprog anvendes på forskellige niveauer, afhængigt af hvem der bruger det. Men på alle niveauer er dette tegnsprog væsensforskelligt fra verbalsproget - altså hører den form, hvor verbalsproget blot simultant ledsages af tegn, ikke itl her i min definition. Først udtalelsen: for de døves egen skyld... osv. undrer mig i allerhøjeste grad og får mig til at spørge: er de norske døve da så vidt forskellige fra danske døve? - fordi jeg helt sikkert ved, at tegnsproget er det sprog 95% af de døve, jeg kender, foretrækker. Det er det sprog, de altid taler med hinanden. Først når døve og hørende tegnsprogsbrugere skal kommunikere, begynder de døve at anvende et sprog, der mere ligner verbalsproget - og vi hørende et verbalsprog som vi ledsager eller støtter med nogle tegn i den udstrækning, vi nu kan det. Og denne sidste kommunikationsform er fattig og fuld af misforståelser i sammenligning med den første. Her må jeg lige tilføje, at når de hørende tegnsprogsbrugere er børn af døve forældre eller har en anden meget nær tilknytning til døve, så forløber deres kommunikation med døve naturligvis flydende.

2 Jeg er gift med en døv og har omgåedes døve i over 25 år. Derfor har jeg med tiden tilegnet mig noget, der ligner de døves tegnsprog, som jeg anvender, når jeg mærker, at dansk med ledsagende tegn er kedsommeligt eller uforståeligt, og jeg har set mange døve live op, gnide sig i hænderne og sige: dejligt - ægte døvstumsk, og det var ikke døve fra den lille gruppe, De kalder: citat: Lidet verbalsprogsmotiverende egentlige døve (hjerneskadede og mindre begavede døve) citat slut. Og hermed er vi nået til spørgsmålet om: Hvem er de døve. For meg at se, er det mennesker, hvis hørerest er så ringe, at de ikke har kunnet lære sproget v.hj.a. høresansen. Døvheden kan være medfødt eller erhvervet i så tidlig en alder, at der endnu ikke er indlært noget egentligt verbalsprog. Eller en bedre hørerest kan være kombineret med andre handicaps som f.eks. dysfasi eller svært belastende sociale forhold evt. med tidlig frustration til følge, så de 2 ting tilsammen forhindrer en sprogindlæring gennem øret. Til den grppe mennesker hører så vel normalbegavede som velbegavede og svagtbegavede. Nuvel, de velbegavede lærer naturligvis verbalsproget i større omfang, men det forhindrer ikke, at de foretrækker en tegnkommunikation. Tilbage til første del af citatet. Det forbavser mig også, at Thorbjørn Sander er så forbløffet over påstanden om, at tegnsproget er et selvstændigt sprog. Mig bekendt har flere - også længe før Stokoes tid - fremført den samme påstand, og nogle har gjort grundigt rede for deres synspunkter. Det gælder bl.a. pastor Johs. Jørgensen, som var døvepræst heri Danmark. Han skrev i 1910 en lille bog: Tegnsproget, dets væsen og dets grammatik. Han var en af de relativt få hørende med et veludbygget døve-tegnsprog, og med en dyb indsigt i døves forhold og oplevelsesverden. Tillad mig et par citater fra hans bog. Side 7: Tegnsproget er et af den døvstumme selv dannet sprog og derfor det for ham naturligste, hvorigennem vi får det sandeste og klareste billede af hans åndelige tilstand. Og videre side 14:...Et tegn er en gestus, som ved brug er blevet vedtaget som udtryk for en bestemt tanke. cotat slut. Ja, uanset om tegnene er dårlige, uheldige, misvisende osv. så er de tegn, hvis de bliver brugt og akcepteret af døve. Jeg vil meget anbefale Thorbjørn Sander at læse pastor Jørgensens bog, hvor bl.a. udviklingen af tegnsproget ved l Epées skole fra 1760 er omtalt, hvordan - citat, side 17: l Epée, i stedet for at lade tegnsproget udvikle sig naturligt, lod sig forlede til at gribe voldeligt ind. Han overså ganske, at tegnsproget som et synligt sprog må følge sine egne love, og forsøgte at bringe det ind i lydsprogets dragt. Han ville med andre ord skabe et tegnsprog, som i et og alt var et nøjagtigt afbillede af det normale sprog og ord for ord fulgte ganske parallelt dermed...alle er enige om at fordømme det og med rette. Citat slut. Og videre om døveundervisningens grundlægger i Danmark P. A. Castberg. Han kendte l Epées system, og forstod dets unatur og var årsagen til, at tegnsproget i Danmark fik bedre betingelser for at overleve.

3 Citat side 19:...vort tegnsprog har fået lov til at vokse sin egen naturlige vækst, udvikle sig efter sine egne love, gro frem af sin naturlige jordbund, de døvstumme selv. Det er intet lærerprodukt, intet kunstprodukt. Det er et sprog. Citat slut. Dette må blive mit svar på Deres udtalelse om den norske version af total kommunikation, nemlig - citat: det nye tegnsprog, som følger talesproget ord for ord, synkroniseret som eet sprog. Det er samtidig verbalsporog og tegnsprog. Citat slut. Der er et verbalsprog gemt i det - men der er ikke noget tegnsprog. Man kan ikke tale to sprog med forskellig syntaks samtidig. Alligevel vil jeg mene, at den metode er et fremskridt i forhold itl ren oral metode - fordi den formidler tegn til småbørn, som så senere vil føje disse tegn sammen til et tegnsprog. Jeg tvivler imidlertid om, at den formidler verbalsproget bedre end den orale metode gjorde, men lad mig ikke spå om fremtiden. Det skal dog blive interessant at følge eksperimentet. Citat: Forskerne optræder som forsvarere af det bestående. De synes at hav et reaktionært sigtemål. Citat slut. Jeg skal kun svare for mig selv. Og jeg vil gjerne svare tværtimod! Jeg begyndte mit undersøgelsesarbejde i erkendelse af, at jeg vidste for lidt såvel om tegnsprogets struktur som om dets anvendelighed i undervisningen. Jeg var blevet i tvivl om, hvor effektivt det var at anvende tegnsproget i undervisningen, sådan som vi gjorde. Derfor gik jeg i gang med at finde ud af noget mere eksakt om dette sprog. Den større indsigt, dette forskningsarbejde har givet mig, har bevirket, at jeg har taget forskellige forhold op til revision. 1. Pædagogernes formåen h.h.t. at forstå og anvende tegnsproget. Vi forstår lidt af, hvad der rører sig i børnene, fordi vi ikke forstår deres sprog godt nok. Vi står i den situation, at vi skal undervise børn, hvis sprog er så fremmed for os, at vi bliver nødt til at give op i en række situationer, hvor vi simpelthen ikke forstår, hvad børnene vil os - og de ikke får fat på, hvad vi vil dem, fordi vort verbalsprog ikke siger dem noget. Vi kan lige akkurat klare kommunikationen, sålænge vi selv styrer den, og vi bestemmer emnet - så snart børnene taler helt i deres eget sprog - er vi udenfor. Det vil bl.a. sige, at den motivation, der ligger i at bruge børnenes interesser, deres kommentarer og interaktionen mellem lærer og elever, den må vi afstå fra i større eller mindre grad. Så vidt jeg kan se, bliver vi nødt til at lære det tegnsprog langt hurtigere og langt grundigere. For virkelig at få mulighed for det, er vi nødt til at vide noget mere om dets struktur og væsen. Den viden får vi kun gennem forskning. 2. Er der en mulighed for at drage pædagogisk nytte af denne viden? Kunne vi evt. bruge det tegnsprog direkte i undervisningen?

4 Jeg har ingen patent-metode at anvise, men jeg har brugt det lidt forsigtigt på forskellig måde i min klasse, og jeg vil gerne ved lejlighed give et eksempel på anvendelsen. Men lad mig have lov til at komme med endnu et par kommentarer til Deres artikel. Citat: De fleste er vel enige om at kommunikationen mellom døve børn på døveskole er noget helt specielt. Det er meget risikabelt at drage slutninger og at prøve at finde frem til grammatiske regler på grundlag af et tegnsystem som er vokset frem i et lille sprogløst miljø... citat slut. Jeg har aldrig tidligere udgivet min undersøgelse for andet end en undersøgelse af børnetegnsprog. Først nu provikeres jeg til å give udtrykk for en sammenligning. En døveskole - i Danmark i hvert fald - er ikke et sprogløst miljø, det er tværtimod et levende tegnsprogsmiljø, hvortil små nye døve elever kommer sprogløse, men relativt hurtigt lærer dette sprog af deres ældre kammerater. I dette miljø findes oven i købet et antal børn, som kommer fra døve familier, hvis primær-sprog er tegnsproget. Disse børn er meget velformulerende (i tegnsprog) og meget velorienterede, og har en begrebsverden som ligger rimeligt tæt op ad jævnaldrende hørende børns. De kommer med et veludviklet tegnsprog lært af voksne døve, nemlig forældre, familie og venner. Hvis jeg har forstået det rigtigt, mener De, at de fleste er enige om, at kommunikationen på en døveskole er helt forskellig fra voksne døves. Min undesøgelse har for mig at se med al ønskelig tydelighed vist, at der ikke er mere uoverensstemmelse mellem skolebørntegnsprog og voksentegnsproget, end der er mellem hørende skolebørns verbalsprog og de voksne hørendes verbalsprog. Der er virkelig overraskende lidt forskel på større børns tegnsprog og de voksnes, såvidt jeg kan bedømme det. De finder det urimeligt, at døve børn må lære sig 2 væsensforskellige sprog. - Dertil kan jeg blot sige, at hvad vi end gør, hvilken metode vi end bruger, vil de døve børn som omgås andre døve børn og (voksne) lære sig tegnsproget, hvad enten vi kan lide det eller ej - det er ikke noget vi pålægger dem. Ruth Kær-Sørenesn. Fra Britta Hansen: Kære Thorbørn Sander. Du angriber i en lang og meget kritisk artikel tegnsprogforskningen i Danmark, og finder det forkert og gammeldags at beskæftige sig med døvstummesproget, som du mener er et udtryk for at døve er primitive, og forøvrigt kun anvendes af døve med hjerneskade eller dårlig begavelse.

5 I stedet mener du, at man for fremtiden kun skal beskæftige sig med forskning i det du benævner total kommunikation, dvs. samtidig anvendt verbal- og tegnsprog. - Der er desværre mange forskellige definitioner på total kommunikation. Den jeg finder rigtigst går ud på, at alle til rådighed stående hjælpemidler bør anvendes i døveundervisningen for at lære børnene dansk sprog, og samtidig give dem optimal mulighed for social og personlig udvikling og tilpasning. Med alle til rådighed stående hjælpemidler menes høreapparat, MHS, håndalfabet, tale, tegn, mundaflæsning, kropssprog, mimik, pantomime og det oprindelige tegnsprog. Det oprindelige tegnsprog findes i mange variationer, afhængig af såvel hver enkelt døv tegnsprogsbruger som den situation, som tegnsproget anvenes i. Da alle døve lever i et samfund, hvor det danske sprog dominerer, vil tegnsproget i større eller mindre grad være influeret af det danske talesprog. Imidlertid er der også meget store forskelle på talesproget og tegnsproget. Tegnsproget afbilder de konkrete situationer, tegner dem, hvorfor en lang række af talesprogets grammatiske og syntaktiske regler, samt forbindende og forklarende småord, er overflødige i tegnsproget. Det er bl.a. dette, der gør tegnsproget til et selvstændigt sprog. Du kan ved hjælp af tegnsproget beskrive den samme situation, som du kan ved hjelp av talesproget, ovenikøbet ofte mere levende og nuanceret. For hørende (eller døve) som ikke forstår det oprindelige tegnsprog, ser det mærkeligt og ufuldstændigt ud, det virker måske primitivt, som du udtrykkre det. Således virker det imidlertid ikke på døve, som selv anvender tegnsproget og som forstår det. Det anvendes nemlig ikke kun af hjerneskadede og dårligt begavede døve, tværtimot, det anvendes af næsten alle døve i Danmark i en eller anden variation, mere eller mindre påvirket af dansk. Velbegavede døve med et rigt dansk sprog foretrækker i mange situationer at anvende det oprindelige tegnsprog - fordi dette sprog giver mulighed for en hurtigere, sikrere og livligere kommunikation døve imellem. Det er nemlig anstrengende og kedeligt for de fleste døve udelukkende at kommunikere på talesprogets vilkår. Det vil sige, når vi i Danmark har ca døve, så er der i hvert fald 3000, som enten fortrinsvis, eller i vises situationer anvender det oprindelige tegnsprog. Dette er for mig tilstrækkeligt til at beskæftige mig med såvel forskning som undervisning i det, du kalder døvstummesproget. Jeg finder det væsentligt, at alle som ønsker at beskæftige sig med døve, også beskæftiger sig med og respekterer det oprindelige tegnsprog i en akcept af, at dette tegnsprog er udviklet af døve selv som en rigere og livsnødvendig kommunikationsform. Et sidespring: Du ønsker at ændre alle dårlige, uheldige, misvisende og meningsforvirrende tegn - og i stedet skal de gode tegn, som det danske tegnsprogsudvalg har vedtaget indføres. Hvem skal vurdere hvilke tegn, der er dårlige og hvilke der er gode? Et tilfældigt sammensat tegnsprogsudvalg? Ud fra hvilke normer? Hvordan vil du forklare døve, at de tegn, de har anvendt hele deres liv, og som de er trygge ved (sproget er jo en del af vores hele personlighed) er dårlige?

6 Ikke engang ved at indføre taletegnmetoden kan du udrydde det oprindelige tegnsprog, for sprog har det nu engang sådan at det nedarves, det gives videre fra en døv til en anden, og med mindre du isolerer døve børn fra voksne døve, vil du ikke kunne undgå at de lærer det oprindelige tegnsprog i en eller anden variant. Måske re problematikken i Danmark anderledes end i Norge, idet tegnsprog hra været anvendt i døveundervisningensiden midten av sidste århundrede. Siden har det stort set været tilladt børnene, og i et vist omfang lærerne, at anvende tegnsproget, selvom vi naturligvis desværre også har haft perioder, hvor den rene talemetode har været i højsædet. I de senere år er interessen for og forståelsen af tegnsprogets værdi og nødvendighed som kommunikationsform for såvel døve småbørn, solebørn som voksne, vokset stærkt hos hørende forsorgsmedarbejdere og forældre med døve børn. Vi har en helt anden tegnsprogstradition, hvilket måske også gør den måde, vi håndterer problemerne på anderledes. Jeg tror desværre ikke de vises sten endnu er fundet hvad angår løsning af problemerne med at lære døve mennesker et sprog, som primært indlæres via hørselen, og jeg finder det meget vigtigt, at vi forsker i så mange aspekter som mulig inden for kommunikationsområdet, således at vor samlede viden en dag ud i fremtiden kan give så sikre og differentierede metoder som muligt. Når dette er sagt, kan jeg iøvrigt erklære mig enig i en lang række av de punkter du drager frem: Den rene talemetode er helt utilstrækkelig - tegnsproget har i perioder også i Danmark været et forbudt sprog, og har derfor ikke haft den samme udviklingsmulighed - døve er ikke bare en gruppe, men også en række enkeltpersoner med forskellig gruppetilhørsforhold. Målet er at lære så meget dansk som mulig, og lære at kommunikere med den hørende omverden i bredeste forstand - tale støttet af tegn er en glimrende metode, såfremt talesproget i stort omfang kendes i forvejen - døve børn er sprogmotiverede på same måde som hørende børn - tale støttet af tegn er (min tilføjelse) måske den bedste metode til indlæring af dansk sprog - forskning i tale-tegnmetoden er nødvendig. Venlig hilsen Britta Hansen. Liten bemerkning: Til Ruth Kjær-Sørensen vil jeg si at jeg er i lykkelig besittelse av Johs. Jørgensens bok. For min del har jeg studert den så nøye at jeg vet det er fullstendig irrelevant å trekke fram de l Epées metode, i hvert fall som argument mot et tegnspråk som følger talespråket ord for ord. Det var aldeles umulig å bruke et normalt verbalspråk sammen med de l Epées metode, hvilket skulle gå klart fram av Jørgensens bok. Og det ble heller ikke brukt sammen med tale. Av innleggene får jeg et sterkt inntrykk av at en i Danmark finner det naturlig at døve småbarn helt på egen hånd skal utvikle sitt kommunikasjonssystem. F.eks. er døve barn (iallfall i Danmark) avhengig av selv å finne på tegn for alle de ordene de ikke har tegn for, hvis de skulle

7 ønske å bruke tegn for ord. Tegnspråkutvalget i Danmark vil ikke hjelpe dem, ikke De døves center for total kommunikation, og helle rikke døvelærerne. De sier: Vi har ikke og vi skal ikke bruke tegn for det og det ordet. (Les instruksjonsheftet for danske tegnspråkundervisere.) Ingen vil gi døve barn anledning til å lære å kommunisere med et tegnspråk som følger/dekker talespråket. Hvor blir det av lærernes språkpåvirkning? Hvor blir det av det oppdragende språkmiljøet? - Selvsagt blir barna påvirket av det miljøet de kommer inn i, både på godt og ondt. Vi kan ikke sette døve barn inn i et bestemt språkmiljø og etterpå bli forbauset over at de helt blir preget av dette miljøet - og så ta det som bevis på noe helt annet, bevis på at det er deres naturlige måte å uttrykke seg på, bevis på a de ikke kan lære noe annet. Vi tar gjerne imot flere innlegg om emnet. Men jeg vil sette pris på at min artikkel blir lest grundig, og sammenholdt med ovenstående to innlegg. Jeg har inntrykk av at det har oppstått ganske mange misforståelser og feiltolkninger. Jeg ber også leserne sammenlinke Ruth Kjær-Sørensen og Britta Hansens uttalelser med sitatene fra anerkjente forskere under. Gåte Hansen og Terje Basilier har i sannhet forsket med sikte på å hjelpe de døve framover. Det er framtidsperspektiv over deres arbeid og deres uttalelser. De har vist tro på de døves evnemessige utrustning. Thorbjørn Sander

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 Tilbagemeldinger fra kurset Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 6 7 timer på et kursus lørdag er noget af en mundfuld, men tiden blev udnyttet på en fornuftig

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Ugebrev uge 41 gruppe 2

Ugebrev uge 41 gruppe 2 Ugebrev uge 41 gruppe 2 Så blev det endeligt tid til ugebrev igen. Det har jo været en tid med vikarer, da jeg har været syg. Jeg tror dog at det er gået ok. Vi var jo på besøg på en æbleplantage i sidste

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016

Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016 Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016 Stine Munch I dag har jeg, som bekendt, læst teksten til i søndags, og da prædikede jeg også, men jeg blev altså ikke helt færdig, og derfor vil jeg i dag

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen 1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne

Læs mere