RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier. Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier. Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital"

Transkript

1 Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Information om: RYGMARVSSTIMULATION (SCS) læge Kaare Meier Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Opdateret: oktober 2012, version 1.2 Henvendelser vedr. teksten kan ske på

2 SYNONYMER: Bagstrengsstimulation; engelsk: SCS / Spinal Cord Stimulation, eller DCS / Dorsal Column Stimulation. MÅLGRUPPE: Denne information er primært målrettet patienter og pårørende til patienter, der enten allerede er i behandling med rygmarvsstimulation eller overvejer behandlingen. Endvidere er teksten skrevet, så fx sundhedspersonale eller andre interesserede skulle kunne få bedst mulige vilkår for at vejlede om emnet. Der er i teksten flere steder brugt en del fagudtryk; dette er helt tilsigtet for at lette læsningen af andet materiale om emnet, fx faglitteratur eller patientjournaler. Udtryk, der ikke er almindeligt dansk, er søgt forklaret i teksten. BAGGRUND: Rygmarvsstimulation (i det følgende oftest refereret til som SCS efter den udbredte, engelske forkortelse) er en kirurgisk behandling for kroniske smerter. Behandlingen blev anvendt første gang på forsøgsbasis i , men særligt i de senere år er der sket en betydelig udbredelse af metoden i takt med, at den tekniske udvikling har muliggjort langt mere avanceret og pålideligt udstyr. Der er ingen officielle statistikker over antallet af behandlede patienter, men forsøg på at anslå antal behandlinger har opgivet alene i USA (2007) 2 eller på verdensplan (2010) 3. SCS-behandling er en relativt højt specialiseret behandling og udføres derfor kun få steder i Danmark. Som regel vil den læge, der udfører behandlingen, have erfaring fra enten anæstesiologi ( narkose ) eller neurokirurgi. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 2 af 17

3 ANVENDELSE: SCS anvendes primært inden for to områder 4 : 1) Neurogene smerter (neuropatiske smerter eller nervesmerter ), især i arme og ben. Neurogene smerter er kroniske, ofte meget svære smerter, der optræder som følge af en dysfunktion i nervesystemet. De skyldes oftest en direkte beskadigelse af nerver, fx efter en operation eller ulykke, men ses også ved visse sygdomme som fx diabetes 5. I USA er den hyppigste grund til SCS-behandling følger efter rygkirurgi (ofte på engelsk benævnt failed back surgery syndrome, FBSS) med udstrålende smerter, fortrinsvis i benene 6, 7. Andre tilstande, der ofte kan behandles med rygmarvsstimulation, omfatter stumpsmerter efter amputation 8, refleksdystrofi (CRPS I) 9, causalgi (CRPS II), og direkte skader på perifere nerver eller nerveplexer. Den primære behandling af neurogene smerter er medicinsk med smertestillende midler, men rygmarvsstimulation kan være en mulighed, hvis der trods optimal medicinsk behandling stadig optræder stærke smerter, eller hvis bivirkningerne af medicinen ikke kan tolereres. Smerter, der skyldes direkte nervetryk fra fx en discusprolaps, behandles fortsat primært kirurgisk. SCS-behandlingens effekt er individuel og afhænger af grundsygdommen, men hos patienter med de ovennævnte lidelser vil % opleve effekt. I Danmark udføres det største antal SCS-behandlinger for neurogene smerter på universitetshospitalerne i Aarhus og Odense. 2) Angina Pectoris ( hjertekramper ), svære smerter i brystet, der ikke kan behandles på anden måde. En række undersøgelser tyder på, at rygmarvsstimulation muligvis kan forbedre ilttilførslen til hjertet, men det er vigtigt at pointere, at SCS er en smertebehandling. Den primære behandling af utilstrækkelig blodtilførsel til hjertet er fortsat medicinsk, såsom kolesterolsænkende midler, calciumantagonister og nitroglycerin; samt kirurgisk, typisk i form af PCI ( ballonudvidelse ) eller CABG ( by-pass ). Hvis der trods relevant behandling alligevel er uudholdelige smerter, kan SCS være en mulighed 10, 11. Behandlingen er effektiv i ca % af tilfældene. I Danmark udføres SCS-behandling for angina pectoris altovervejende på Odense Universitetshospital. Desuden pågår en mængde forskning i takt med den tekniske udvikling for at undersøge effekten af behandlingen på andre smertetilstande. Der er rapporteret god effekt af SCS også til behandling af smerter, som skyldes nedsat blodforsyning til benene (engelsk: peripheral vascular disease, PVD), men endegyldig dokumentation for effekten haves stadig ikke 12, 13. Behandlingen anvendes pt. ikke i Danmark til dette formål. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 3 af 17

4 Et af de mest undersøgte (og naturligvis også kommercielt interessante) områder i disse år er rygsmerter, fortrinsvis lænderygsmerter, hvor nyere undersøgelser tyder på en lovende effekt af visse typer elektroder 14. Aarhus Universitetshospital har bidraget til en større international undersøgelse af patienter med smertefuld diabetisk neuropati i benene ( nervebetændelse hos sukkersygepatienter), hvor der i mindre studier 15, 16 er vist gode resultater. Andre områder, hvor effekten endnu er uafklaret, er fx fantomsmerter 17, skader på rygmarven 18 og postherpetiske neuralgier (kroniske smerter efter helvedesild ) 19, 20 og kroniske abdominalsmerter 21 (især ved kronisk pankreatitis, betændelse i bugspytkirtelen ). Resultater fra dyreeksperimentelle studier tyder desuden på, at SCS kan have en effekt ved Parkinsons syge; dette er dog absolut på eksperimentalstadiet 22. De forelæggende data tyder på, at effekten er begrænset ved smertetilstande, der skyldes tidligere apopleksi ( slagtilfælde ), komplet tværsnitsskade af rygmarven og totale rodavulsioner (komplet afrivning af nerverødder helt inde ved rygmarven) 8. Det er vigtigt at pointere, at SCS er en behandling af lokaliserede smertetilstande, altså smerter i ét eller få veldefinerede områder. Behandlingen er med vores nuværende viden ikke anvendelig til generaliserede smertetilstande som fx fibromyalgi. Ligeledes er der ikke data, der støtter SCS til behandling af fx gigtlidelser. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 4 af 17

5 KONTRAINDIKATIONER: Visse forhold kan helt udelukke behandlingen (absolutte kontraindikationer) eller nødvendiggøre yderligere overvejelser/undersøgelser (relative kontraindikationer). Absolutte kontraindikationer omfatter blandt andet: - manglende evne til at håndtere den medfølgende fjernbetjening (fx demens eller psykoser) - alvorlige forstyrrelser af blodets størkningsevne (koagulationsforstyrrelser), også i form af nødvendig, blodfortyndende behandling, der ikke kan pauseres (såkaldt AK-behandling med Marevan eller Marcoumar) - graviditet (allerede igangværende behandling udelukker formentlig ikke graviditet, selv om behandlingen anbefales pauseret under selve graviditeten). Relative kontraindikationer omfatter blandt andet: - pacemaker / ICD (implantable cardioverter-defibrillator) - blodfortyndende behandling med såkaldte trombocytfunktionshæmmere som persantin eller clopidogrel (Plavix) - betydeligt nedsat immunforsvar - nødvendighed af MR-scanning efter implantation BEHANDLINGSPRINCIP: Behandlingen består af implantation af en tynd elektrodeledning (engelsk: lead) af silicone med små indlejrede, uafhængige metalkontakter. Gennem et mindre kirurgisk indgreb lægges elektroden ind i rygmarvskanalen (i det såkaldte epiduralrum) tæt op ad selve rygmarven. Elektrodeledningen forbindes under huden til en impulsgenerator (en IPG, Implantable Pulse Generator), ofte blot kaldet batteriet, der omtrent har størrelse og form som de pacemakere, der bruges til at behandle uregelmæssig hjerterytme. IPG en placeres i en lomme under huden, typisk enten på maven eller over balden. Ved hjælp af impulsgeneratoren udsender elektroden svage strømimpulser, der påvirker rygmarven direkte. Resultatet bliver en snurrende, prikkende eller kildrende fornemmelse (såkaldte paræstesier) i det område af kroppen, der modsvarer elektrodens placering. Hvis behandlingen har effekt, vil de kroniske smerter mindskes eller i enkelte tilfælde helt forsvinde og i stedet erstattes af en svag snurren. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 5 af 17

6 UDSTYR: Elektroder Der anvendes to hovedtyper af elektroder; perkutane elektroder med typisk 4 eller 8 kontakter (ofte kaldet runde elektroder eller percutaneous leads) eller pladeelektroder med op til 20 kontakter (ofte kaldet flade elektroder, kirurgiske elektroder eller paddle leads). De perkutane elektroder kan oftest indsættes i lokalbedøvelse gennem en speciel kanyle. Fordelen er det mindre omfattende indgreb samt større sikkerhed for korrekt placering, fordi patienten er vågen og selv kan tale frit med kirurgen undervejs. Anlæggelse af pladeelektroder indebærer derimod fjernelse af en mindre del af en ryghvirvel (laminektomi eller hemilaminektomi), hvilket derfor ofte kræver, at patienten lægges i fuld narkose. Fordelen er især større fysisk stabilitet af elektrodens placering samt mindre strømforbrug og dermed længere levetid for batteriet. Desuden tyder erfaringen på, at visse typer vanskeligt behandlelige smerter (fx rygsmerter) er nemmere at behandle med pladeelektroder. Der er i 2010 blevet markedsført en ny type elektroder, der er en art hybrid mellem de perkutane og de kirurgiske elektroder. Anlæggelsen kan ske i lokalbedøvelse som med de runde elektroder, men de foreløbige erfaringer tyder på, at mange af fordelene ved de konventionelle flade elektroder bevares. Eksempler på forskellige elektrodetyper med en alm. tændstik til sammenligning. Fra venstre mod højre: Pladeelektrode, perkutan elektrode og hybridelektrode. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 6 af 17

7 IPG er Der anvendes to hovedtyper af IPG er, de genopladelige og de ikke-genopladelige. Begge typer kræver udskiftning inden for en årrække, men de førstnævnte vil ved sammenlignelig brug have væsentligt længere levetid. Ulempen ved de genopladelige er, at de skal lades op af patienten selv med dages mellemrum, samt en markant højere pris ved anskaffelse. IPG en kan indstilles trådløst ved hjælp af en programmeringsenhed med en antenne, således at patienten selv kan skrue op og ned for styrken efter behov. Den behandlende læge eller anden specialist kan ved hjælp af programmeringsenheden nøje styre strømmen i elektrodens enkelte kontakter og derved flytte og ændre på stimulationen, så der opnås bedst mulig effekt. Eksempel på IPG med et alm. AA-batteri til sammenligning. For indeværende er der fire producenter af udstyr til rygmarvssstimulation (listet alfabetisk): ANS / St. Jude Medical Boston Scientific Medtronic Nevro Den teknologiske udvikling inden for området er meget hurtig, og et stort antal andre producenter er på vej med udstyr til rygmarvsstimulation. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 7 af 17

8 OPERATIONEN: Inden operationen vil patienten blive vurderet af en læge. På Aarhus Universitetshospital foretages vurderingen i reglen af en neurokirurg i samarbejde med en specialist i smerter, men der er ikke faste regler herfor. I Aarhus, hvor der forskes i behandlingen, vil patienten endvidere i mange tilfælde blive grundigt undersøgt af en specialuddannet smertesygeplejerske samt blive bedt om at udfylde en række skemaer til vurdering af bl.a. smerteintensitet og livskvalitet både før og flere gange efter operationen. Ved selve operationen placeres patienten i reglen på maven, og der anlægges drop samt gives forebyggende antibiotika. Hvis der vælges en perkutan elektrode, anlægger kirurgen selv lokalbedøvelse. Nogle steder, blandt andet i Aarhus, vælger man desuden under operationen at supplere lokalbedøvelsen med en lav dosis af et hurtigtvirkende stof, der enten er morfinlignende, ofte remifentanil (Ultiva), eller et sovemiddel, ofte propofol (Diprivan). Efter afspritning og afdækning laver kirurgen et kort snit i huden over selve rygraden. Herigennem sættes en speciel nål (Tuohy-kanyle) ind i selve rygmarvskanalen, som elektroden kan føres ind igennem. Selve teknikken ligner anlæggelse af en epidural blokade, der fx bruges som kortvarig smertestillende ved mange fødsler og ved visse operationer. I tilfælde af, at kirurgen har valgt en hybridelektrode, bruges et særligt plastkateter til Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Bemærk diameteren af elektrodeledningen. at udvide hullet med, så der er plads til den lidt større elektrode. På grund af rygsøjlens opbygning vil man stort set altid vælge at indføre nålen længere nede end den forventede endelige placering, og elektroden skal derfor føres længere op. Denne del af operationen foregår vejledt af røntgen (ved brug af fluoroskopi, en gennemlyser ) og er meget afhængig af individuelle forhold inde i rygmarvskanalen; således er tidsforbruget i denne fase ofte stærkt varierende fra patient til patient. Når kirurgen vurderer, at elektroden er korrekt placeret, kobles den til en speciel programmeringsenhed og aktiveres. Hvis patienten ikke umiddelbart føler den karakteristiske snurren i det normalt smertefulde område, forsøger man via programmering af de forskellige kontakter at opnå den ønskede effekt. Kan dette ikke lade sig gøre, flytter kirurgen på elektroden inde ved rygmarven, og der forsøges igen. Denne proces kan gentages flere gange; dette er helt normalt. Hvis det viser sig umuligt at få elektroden placeret korrekt, kan det være nødvendigt at trække elektroden helt ud og gøre fornyet indstik. Selve aktiveringen og indstillingen af de enkelte kontakter varetages ofte under operationen af en læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 8 af 17

9 specielt uddannet person, fx en sygeplejerske eller en specialist fra virksomheden, der leverer udstyret. Vurderingen af elektrodeplaceringen foregår i tæt samarbejde mellem læge og patient. Hvis der i stedet skal anlægges en pladeelektrode, anvendes ofte fuld bedøvelse. Efter afspritning og afdækning laver kirurgen et snit i huden over selve rygraden og fortsætter med at frilægge et lille udsnit af selve rygsøjlen. Herefter laves et lille vindue gennem en del af knoglen ind til selve rygmarvskanalen, hvorefter den flade elektrode skubbes direkte gennem åbningen og fæstnes over rygmarvshinden umiddelbart oven for. Aktivering og vurdering af elektrodens placering vil Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Den indopererede elektrode aktiveres af specialist fra producenten. foretages, når patienten igen er ude af narkosen. I visse tilfælde kan kirurgen vælge at vække patienten undervejs for at vurdere effekten i så fald vil det foregå i et omhyggeligt samarbejde mellem narkosespecialist og kirurg, ligesom patienten vil være orienteret om muligheden, inden operationen påbegyndes. Hvis det kan forventes at være vanskeligt at opnå den ønskede stimulation, kan kirurgen vælge at gennemføre operationen med intensiv lokalbedøvelse i kombination med hurtigtvirkende smertestillende, således at der kan kommunikeres mellem læge og patient undervejs. En sidste mulighed er at gennemføre hele operationen med anlæggelse af pladeelektroden i såkaldt regional anæstesi (spinal eller epidural anæstesi), hvor man bedøver en del af rygmarvsnerverne i området omkring operationsstedet. Denne fremgangsmåde er efter forfatterens viden ikke anvendt i Danmark. Når elektroden (uanset om der er tale om en flad eller en rund type) vurderes at være anlagt optimalt, fikseres den grundigt til bindevævet omkring rygsøjlen. Herefter kan kirurgen vælge at gennemføre en testperiode (engelsk: trial stimulation) eller at gennemføre en komplet implantation umiddelbart. Vælges der at gennemføre en testperiode, vil en speciel forlængerledning blive koblet til elektroden, der så tilsluttes en ekstern impulsgenerator. Patienten får apparatet med hjem til vurdering, og hvis der i testperioden, der kan variere fra få dage til en måned, optræder betydelig smertelindring, kan den egentlige IPG isættes under huden til permanent brug. Dette kræver et nyt, mindre, kirurgisk indgreb. Nogle centre vælger også at skifte elektroden samtidig med implantationen af den permanente IPG, andre skifter blot forlængerledningen. Vælges der i stedet at gennemføre en komplet implantation, vil elektroden i stedet blot i samme seance blive ført under huden på patienten og koblet til en IPG. Der kan argumenteres for og imod brugen af trial stimulation (og længden af denne), men praksis varierer afhængigt af den enkelte kirurgs holdning og ikke mindst de økonomiske betingelser i forskellige landes sundhedssystemer. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 9 af 17

10 EFTER OPERATIONEN Hvis der er anlagt en perkutan elektrode, vil smerterne efter indgrebet i reglen kunne klares med håndkøbsmedicin, og patienten vil stort set altid kunne udskrives samme dag eller dagen efter. Hvis der er anlagt en kirurgisk elektrode, kan en kort indlæggelse være påkrævet, og der kan optræde smerter efter operationen, der kræver stærkere smertestillende. Der er ikke enighed om, hvilke forholdsregler, patienten selv skal tage efter operationen. Generelt må det formentlig anbefales at undgå tunge løft i hvert fald i 4 uger efter operationen, indtil kroppen har haft tid til at danne arvæv omkring elektroden. Fjernelse af sting efter operationen afhænger af, hvilken type tråd, der er anvendt til at lukke operationssåret; i nogle tilfælde vælges der at sy med en speciel trådtype (intracutan sutur), der ikke skal fjernes, andre gange kan der sys med almindelige sting eller anvendes metalclips. Sygeplejersken på operationsafsnittet vil oplyse om stingfjernelse og forholdsregler omkring badning. Patienten skal fortsætte med sin vanlige smertestillende medicin efter operationen. Hvis der er god effekt på smerterne, kan den medicinske behandling senere trappes ud i samarbejde med patientens vanlige læge, men på grund af kroppens tilvænning til medicinen, bør man under ingen omstændigheder på eget initiativ afbryde sin vanlige behandling. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 10 af 17

11 KOMPLIKATIONER: Rygmarvssstimulation betragtes generelt som en meget sikker behandling med få komplikationer 23. Metoden er reversibel (man kan let tage elektroden ud igen) og ikke-destruktiv (der skal ikke kirurgisk permanent ændres dele af nervesystemet), og der er tilsyneladende ikke påvist skadelige effekter ved lang tids brug. Imidlertid er der stadig tale om et kirurgisk indgreb i omgivelserne omkring rygmarven, hvilket naturligvis altid medfører en risiko. De fleste af de nedenfor nævnte komplikationer er fælles med dem, der kan optræde i forbindelse med beslægtede procedurer som fx anlæggelse af en epidural blokade eller en operation for discusprolaps. Infektion Ethvert indgreb kan medføre en infektionsrisiko. I de fleste tilfælde vil infektionen være isoleret (fx i huden) og kan behandles med antibiotika, men i enkelte tilfælde må udstyret fjernes. Der kan så oftest gøres et nyt forsøg, når infektionen er behandlet. Det kan ikke udelukkes, at der i sjældne tilfælde kan opstå infektion i centralnervesystemet (meningitis eller en absces (byld) i rygmarven). Infektionsrisikoen ligger samlet i størrelsesordenen 5 %, men øges ved diabetes og ved tilstande med nedsat immunforsvar. Durapunktur Da elektroden skal placeres meget tæt på selve rygmarven, kan der opstå en lille rift i den fibrøse hinde, der omgiver den (durasækken). Risikoen ligger omkring 5%, og ofte vil der ikke opstå gener. Hvis der optræder symptomer, kan de opstå op til tre dage efter indgrebet (i en del tilfælde umiddelbart efter) i form af hovedpine, der er karakteristisk ved at forværres i stående stilling og bedres i liggende stilling (spinal hovedpine eller post-durapunktur-hovedpine). Behandlingen er sengeleje, men undertiden kan tilstanden kræve genindlæggelse, hvor der ofte vil forsøges behandling med koffein. Ved manglende effekt heraf kan en narkoselæge eller en neurokirurg sprøjte en lille smule af patientens eget blod ind i rygmarvskanalen (blood patch), hvilket næsten altid fører til hurtig lindring. Hvis kirurgen allerede under operationen opdager en skade på durasækken, kan man vælge at anlægge blood patch under selve operationen. Elektrodemigration Elektroden fikseres dels kirurgisk under operationen, dels omsluttes den efter få uger af kroppens eget væv, men ved hård fysisk aktivitet kan den rive sig løs (displacering) og derved miste sin virkning. Elektroden kan også flytte sig spontant (spontan migration) eller fx ved fald; risikoen er størst i ugerne lige efter operationen. Omplacering af elektroden kræver et nyt kirurgisk indgreb, og i visse tilfælde kan det være mere kompliceret end det første på grund af arvævsdannelse. Svigt af udstyr Selv om den tekniske kvalitet af udstyret er under streng kontrol, kan der altid opstå fejl. Elektroden kan beskadiges i forbindelse med indgrebet eller svigte spontant, ligesom IPG-enheden kan gå i stykker. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 11 af 17

12 Smerter/ubehag fra selve udstyret I visse tilfælde kan selve udstyret give anledning til gener. Oftest kan dette behandles ved omhyggelig pleje af overliggende hud, men undertiden må udstyret flyttes eller i yderste konsekvens helt fjernes. I sjældne tilfælde kan udstyret over tid forårsage direkte hul i den overliggende hud (erosion). Det kan undertiden ses hos patienter, hvor forbedring af smertetilstanden fører til øget fysisk aktivitet og/eller reduceret medicinforbrug, hvilket igen kan medføre vægttab, så udstyret ad den vej kommer tættere på huden overflade. Erosion af huden vil medføre infektion og skal derfor omgående behandles. Epiduralt/spinalt hæmatom Der kan i sjældne tilfælde i forbindelse med indsættelsen af elektroden opstå en blødning inde i selve rygmarvskanalen (spinalt hæmatom). Blodansamlingen kan give anledning til tryk på rygmarven eller nerverødderne og kan give sig udslag i ændret følesans eller nedsat kraft i et område svarende til placeringen. I reglen svinder hæmatomet og symptomerne langsomt af sig selv, men i sjældne tilfælde kan der optræde blivende symptomer, ligesom en stor blodansamling kan nødvendiggøre et kirurgisk indgreb. Risikoen er meget lille, men optræder der skader, kan følgerne række fra diskrete føleforstyrrelser i et mindre isoleret område til større lammelser. Et spinalt hæmatom må ikke forveksles med den uskadelige blodansamling, der kan opstå fx lige under huden (subcutant hæmatom) ved operationen og som ikke giver symptomer fra nervesystemet. Direkte skade på rygmarv/nerverødder Alle indgreb nær rygmarven indebærer en risiko for direkte beskadigelse af nerver eller rygmarv. Følgerne er de samme som nævnt under spinalhæmatomet, men risikoen er ligeledes meget lille. Generelt om komplikationer Listen over mulige komplikationer er lang, men i praksis optræder der kun yderst sjældent blivende symptomer. De fleste af de potentielt alvorlige komplikationer kan behandles, hvis de opdages hurtigt. Hvis man som patient efter indgrebet oplever, at noget ikke er, som det skal være, kontakt da med det samme den behandlende læge/afdeling eller alternativt vagtlæge. Faresignaler kan være - infektionstegn som feber, almen utilpashed eller forandringer omkring operationsarret - svær hovedpine eller bevidsthedssvækkelse - føleforstyrrelser - nedsat kraft i arme eller ben læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 12 af 17

13 ULEMPER Ud over risikoen for egentlige komplikationer til behandlingen, medfører bagstrengsstimulation visse uundgåelige ulemper. - På grund af risikoen for, at elektroden kan rive sig løs, kan det være nødvendigt at lægge visse begrænsninger på, hvilke fysiske aktiviteter, man kan deltage i. Der kan ikke gives faste regler for, hvilke bevægelser, der bør undgås, men voldsomme vrid i rygsøjlen (teoretisk også i form af fx kiropraktik) kan erfaringsmæssigt udgøre en risiko. Af hensyn til udstyret er man også afskåret fra at dyrke sportsdykning over 6 meters dybde. - Nogle patienter oplever den snurrende fornemmelse som generende. Problemet kan i reglen bedres eller helt løses via programmering, men nogle ganske få patienter ønsker systemet fjernet eller slukket af samme grund. - Selv om elektroden efter få uger ligger ret fast i rygmarvskanalen, flytter selve rygmarven sig ganske lidt ved bevægelse; især kan der være betydelig forskel, når man lægger sig på ryggen. Det vil oftest kunne mærkes som forskel i stimulationen, der som regel føles kraftigst i rygleje og mindst kraftig i stående stilling. Patienten vil derfor selv skulle være opmærksom på at skrue op og ned for stimulationen i forbindelse med større stillingsskift, hvilket kræver nogen tilvænning. Specielt elektroder placeret i halsen til behandling af smerter i arm og hånd er udsatte på grund af halshvirvelsøjlens store bevægelighed. Det kan medføre ret betydelige ændringer i stimulationen ved hoveddrejning, hvilket af nogle patienter opfattes som temmelig generende. - Det udstyr, der sidder i kroppen, medfører visse rent tekniske begrænsninger. Som udgangspunkt må MR-scanninger undgås, selv om nogle undersøgelser tyder på, at visse scanninger (op til 1,5 Tesla) godt kan gennemføres 24. Ved fremtidige kirurgiske indgreb må der ikke anvendes diatermi (en type brændere). Pacemakere kan, afhængig af udstyr og placering i kroppen, være et problem. Der er rapporteret om udslag på lufthavnes metaldetektorer, men problemet synes svindende med moderne udstyr. Endelig har der været problemer med visse ældre typer impulsgeneratorer, de såkaldte RF-IPG er (radio frequency), hvor patienter har oplevet problemer med butikkers apparater til tyverisikring ved udgangen. Disse IPG er markedsføres ikke længere i Danmark efter forfatterens vidende. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 13 af 17

14 VIRKNINGSMEKANISME: Når elektroden ligger korrekt, vil den stimulere den bagerste del af rygmarven, den såkaldte bagstreng (engelsk: dorsal column), eller i visse tilfælde nerverødderne, der hvor de træder ind i selve rygmarven (rodstimulation). Trods intens forskning i området er den præcise virkningsmekanisme endnu ikke klarlagt. Det oprindelige, teoretiske fundament for behandlingen var den såkaldte Gate Control Theory of Pain, der første gang blev offentliggjort i Princippet i teorien er, at aktivering af andre nervefibre (proprioceptive fibre eller Aβ-fibre) så at sige inde i rygmarven kan overdøve signaler fra smertefibre (nociceptive fibre eller Aδ- og C-fibre) - lidt som effekten af at gnubbe sig på skinnebenet, hvis man har stødt det. Teorien lagde grundstenen til den såkaldte TENS eller TNS-behandling (Transkutan Elektrisk NerveStimulation), og PNS-behandling (Perifer NerveStimulation) hvor man med elektroder hhv. på og lige under huden bruger et elektrisk signal til at overdøve smerteimpulserne. Bagstrengsstimulation kan til en vis grad betragtes som en videreudvikling af TENS/TNS og PNS. I stedet for at stimulere de perifere nerver på eller under huden stimulerer man de områder af rygmarven, hvor de fleste af de nervebaner, der fører ikke-smertefulde impulser fra huden, løber. I undersøgelser er der dog ikke påvist nogen direkte sammenhæng mellem hvilke patienter, der har gavn af TENS og PNS, og hvilke, der har gavn af SCS. Den oprindelige forklaringsmodel, Gate Control-teorien, kan imidlertid ikke tilfredsstillende forklare behandlingens effekt. Blandt andet er det uforklaret, hvorfor bagstrengsstimulation har udtalt effekt på mange neuropatiske smerter ( nervesmerter ), mens der tilsyneladende kun er beskeden eller ingen effekt på smertetilstande, der skyldes almindelig påvirkning af smertefibre (nociceptive smerter), fx gigtsmerter. Der er foreslået adskillige mulige virkningsmekanismer af bagstrengsstimulation, bl.a. aktivering af dæmpende (GABA erge) celler i rygmarven 26, 27, nedregulering af bestemte typer celler i rygmarven (WDR, wide dynamic range cells) 28 og aktivering af centre i hjernen, der er involveret i smerteopfattelsen YDERLIGERE FORSLAG TIL INFORMATION: læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 14 af 17

15 På Aarhus Universitetshospital består behandlingsteamet af: Jens Christian Hedemann Sørensen Professor, overlæge, ph.d., dr. med. Neurokirurgisk afdeling Kaare Meier Læge, ph.d.-stipendiat Anæstesiologisk afdeling, Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk afdeling Lone Nikolajsen Overlæge, ph.d., dr.med. Dansk Smerteforskningscenter og Anæstesiologisk afdeling Bente Christensen Forskningssygeplejerske Dansk Smerteforskningscenter Troels Staehelin Jensen Professor, overlæge, ph.d., dr. med. Neurologisk afdeling, Smerteklinikken og Dansk Smerteforskningscenter læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 15 af 17

16 Litteraturliste 1. Shealy CN, Mortimer JT, Reswick JB. Electrical inhibition of pain by stimulation of the dorsal columns: preliminary clinical report. Anesth Analg 1967;46(4): Prager J. Estimates of annual spinal cord stimulator implant rises in the United States. Neuromodulation 2010;13(1): Linderoth B, Meyerson BA. Spinal cord stimulation: exploration of the physiological basis of a widely used therapy. Anesthesiology 2010;113(6): Electrical stimulation and the relief of pain. 1. ed. Amsterdam: Elsevier; Jensen TS, Sindrup SH. Neuropatiske smerter. In: Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L, editors. Smerter - baggrund, evidens og behandling. 2 ed. Copenhagen: FADLs Forlag; 2009: Kumar K, Taylor RS, Jacques L et al. Spinal cord stimulation versus conventional medical management for neuropathic pain: a multicentre randomised controlled trial in patients with failed back surgery syndrome. Pain 2007;132(1-2): North RB, Kidd DH, Farrokhi F, Piantadosi SA. Spinal cord stimulation versus repeated lumbosacral spine surgery for chronic pain: a randomized, controlled trial. Neurosurgery 2005;56(1): Simpson BA, Meyerson BA, Linderoth B. Spinal cord and brain stimulation. In: McMahon S, Koltzenburg M, editors. Wall and Melzack's Textbook of Pain. 5. ed. Elsevier; 2006: Kemler MA, de Vet HC, Barendse GA, van den Wildenberg FA, van KM. Effect of spinal cord stimulation for chronic complex regional pain syndrome Type I: five-year final follow-up of patients in a randomized controlled trial. J Neurosurg 2008;108(2): de Jongste MJ, Hautvast RW, Hillege HL, Lie KI. Efficacy of spinal cord stimulation as adjuvant therapy for intractable angina pectoris: a prospective, randomized clinical study. Working Group on Neurocardiology. J Am Coll Cardiol 1994;23(7): Mannheimer C, Eliasson T, Augustinsson LE et al. Electrical stimulation versus coronary artery bypass surgery in severe angina pectoris: the ESBY study. Circulation 1998;97(12): Klomp HM, Spinc le GH, Steyerberg EW, Habbema JD, van UH. Spinal-cord stimulation in critical limb ischaemia: a randomised trial. ESES Study Group. Lancet 1999;353(9158): Jivegard LE, Augustinsson LE, Holm J, Risberg B, Ortenwall P. Effects of spinal cord stimulation (SCS) in patients with inoperable severe lower limb ischaemia: a prospective randomised controlled study. Eur J Vasc Endovasc Surg 1995;9(4): Barolat G, Oakley JC, Law JD, North RB, Ketcik B, Sharan A. Epidural spinal cord stimulation with a multiple electrode paddle lead is effective in treating intractable low back pain. Neuromodulation 2009;4(2): Daousi C, Benbow SJ, MacFarlane IA. Electrical spinal cord stimulation in the long-term treatment of chronic painful diabetic neuropathy. Diabet Med 2005;22(4): læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 16 af 17

17 16. Tesfaye S, Watt J, Benbow SJ, Pang KA, Miles J, MacFarlane IA. Electrical spinal-cord stimulation for painful diabetic peripheral neuropathy. Lancet 1996;348(9043): Viswanathan A, Phan PC, Burton AW. Use of spinal cord stimulation in the treatment of phantom limb pain: case series and review of the literature. Pain Pract 2010;10(5): Lagauche D, Facione J, Albert T, Fattal C. The chronic neuropathic pain of spinal cord injury: which efficiency of neuropathic stimulation? Ann Phys Rehabil Med 2009;52(2): Kumar K, Toth C, Nath RK. Spinal cord stimulation for chronic pain in peripheral neuropathy. Surg Neurol 1996;46(4): Meglio M, Cioni B, Rossi GF. Spinal cord stimulation in management of chronic pain. A 9-year experience. J Neurosurg 1989;70(4): Kapural L, Nagem H, Tlucek H, Sessler DI. Spinal cord stimulation for chronic visceral abdominal pain. Pain Med 2010;11(3): Fuentes R, Petersson P, Siesser WB, Caron MG, Nicolelis MA. Spinal cord stimulation restores locomotion in animal models of Parkinson's disease. Science 2009;323(5921): North RB, Shipley J. Practice parameters for the use of spinal cord stimulation in the treatment of chronic neuropathic pain. Pain Medicine 2007;8:S200-S de Andres J., Valia JC, Cerda-Olmedo G et al. Magnetic resonance imaging in patients with spinal neurostimulation systems. Anesthesiology 2007;106(4): Melzack R, Wall PD. Pain mechanisms: a new theory. Science 1965;150(699): Cui JG, Linderoth B, Meyerson BA. Effects of spinal cord stimulation on touch-evoked allodynia involve GABAergic mechanisms. An experimental study in the mononeuropathic rat. Pain 1996;66(2-3): Stiller CO, Cui JG, O'Connor WT, Brodin E, Meyerson BA, Linderoth B. Release of gammaaminobutyric acid in the dorsal horn and suppression of tactile allodynia by spinal cord stimulation in mononeuropathic rats. Neurosurgery 1996;39(2): Guan Y, Wacnik PW, Yang F et al. Spinal cord stimulation-induced analgesia: electrical stimulation of dorsal column and dorsal roots attenuates dorsal horn neuronal excitability in neuropathic rats. Anesthesiology 2010;113(6): Kishima H, Saitoh Y, Oshino S et al. Modulation of neuronal activity after spinal cord stimulation for neuropathic pain; H(2)15O PET study. Neuroimage 2010;49(3): Hautvast RW, Ter Horst GJ, DeJong BM et al. Relative changes in regional cerebral blood flow during spinal cord stimulation in patients with refractory angina pectoris. Eur J Neurosci 1997;9(6): Stancak A, Kozak J, Vrba I et al. Functional magnetic resonance imaging of cerebral activation during spinal cord stimulation in failed back surgery syndrome patients. Eur J Pain 2008;12(2): læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 17 af 17

RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier. Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier. Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Information om: RYGMARVSSTIMULATION (SCS) læge Kaare Meier Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier

RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Information om: RYGMARVSSTIMULATION (SCS) læge Kaare Meier Anæstesiologisk afdeling, Neurokirurgisk afdeling og Dansk Smerteforskningscenter

Læs mere

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Nødvendig information før min operation: Operation Mulige komplikationer Hvordan forbereder jeg mig til operationen?

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Smertelindring uden medicin

Smertelindring uden medicin Patientinformation Smertelindring uden medicin - Tens - Transkutan Elektrisk Nervestimulation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Smerteklinikken 1 Information om tens og behandling med tens Tens er en

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker

Anlæggelse af pacemaker Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om

Læs mere

Smertelindring ved fødsel

Smertelindring ved fødsel Information til gravide Smertelindring ved fødsel Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Jordemodercentrene Smertelindring ved fødsel Denne pjece informerer om de forskellige former for

Læs mere

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Aarhus Universitetshospital Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

PCI (ballonudvidelse)

PCI (ballonudvidelse) PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Diskusprolaps i lænderyggen

Diskusprolaps i lænderyggen Formålet med operationen Formålet med operationen er at ophæve det tryk, der er på nerven forårsaget af en diskusprolaps. Forholdsregler før operationen Undgå rygning i ugerne op til operation og de første

Læs mere

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PATIENTINFORMATION FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I NAKKEN Diskus er betegnelsen for den elastiske båndskive

Læs mere

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2 Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese Patientinformation 6. december 2016 Version 2 Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO) Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med behandlingen.

Læs mere

Lyskebrok. Klinik Kirurgi

Lyskebrok. Klinik Kirurgi Lyskebrok Klinik Kirurgi Sygdommen Ved et lyskebrok trænger bughinden og en del af tarmen sig gennem bugvæggen. Brokket kan hos begge køn vise sig i lysken eller øverst på låret, hos mænd desuden i pungen

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Mandlig brystdannelse (gynækomasti)

Mandlig brystdannelse (gynækomasti) Vækst af brystkirtelvæv samt fedtdeponering omkring brystvævet kan forekomme både hos unge og voksne mænd. Hos de unge mænd er årsagen ofte hormonel ubalance, mens årsagen hos voksne ofte er fedtdeponering

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om skumbehandling

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Kronisk Compartment-syndrom

Kronisk Compartment-syndrom Hvad er compartment-syndrom? Kronisk compartment-syndrom i underbenet er en smertetilstand, som opstår af øget tryk i de forskellige muskelrum. Vores muskulatur i underbenet er opdelt i 4 rum, også kaldet

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om lyskebrok

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om lyskebrok Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om lyskebrok Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Implantation af pacemaker

Implantation af pacemaker Implantation af pacemaker 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 5 3. Hvorfor pacemaker?... 6 4. Generel information... 6 4.1 Forberedelse hjemmefra... 6 4.2

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Lindring af fødselsveer

Lindring af fødselsveer Information om graviditet, fødsel og barsel Lindring af fødselsveer Vejledning til håndtering af fødselssmerter Graviditet, fødsel og barsel Ikke medicinsk smertelindring Der er ikke to fødsler, der er

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE

STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE PATIENTINFORMATION STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker med 3 elektroder

Anlæggelse af pacemaker med 3 elektroder Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker med 3 elektroder (Biventrikulær pacemaker) En pacemaker med 3 elektroder kan være

Læs mere

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) i lænden (Spinalstenose) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere dig

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Information om mandlig brystudvikling

Information om mandlig brystudvikling Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring Patientvejledning Spinalstenose Rygmarvsforsnævring Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

INFORMATION OM FJERNELSE AF HALEBEN

INFORMATION OM FJERNELSE AF HALEBEN INFORMATION OM FJERNELSE AF HALEBEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM HALEBENET Halebenet (os coccygis) er den nederste del af rygsøjlen lige

Læs mere

Operation for skade på ledlæben

Operation for skade på ledlæben Patientinformation Operation for skade på ledlæben Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Operation for skade på ledlæben Din skulder er blevet beskadiget, har måske været af led, og

Læs mere

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Information til patienten TVT og TVT-O Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt

Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 451 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 5. maj 2009 Sagsnr.: 0904115 Sagsbeh.: SUMPBR / Lægemiddelkontoret Dok nr: 37130 Grundnotat til

Læs mere