RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier. Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RYGMARVSSTIMULATION (SCS) Information om: læge Kaare Meier. Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital"

Transkript

1 Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Information om: RYGMARVSSTIMULATION (SCS) læge Kaare Meier Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Opdateret: oktober 2012, version 1.2 Henvendelser vedr. teksten kan ske på

2 SYNONYMER: Bagstrengsstimulation; engelsk: SCS / Spinal Cord Stimulation, eller DCS / Dorsal Column Stimulation. MÅLGRUPPE: Denne information er primært målrettet patienter og pårørende til patienter, der enten allerede er i behandling med rygmarvsstimulation eller overvejer behandlingen. Endvidere er teksten skrevet, så fx sundhedspersonale eller andre interesserede skulle kunne få bedst mulige vilkår for at vejlede om emnet. Der er i teksten flere steder brugt en del fagudtryk; dette er helt tilsigtet for at lette læsningen af andet materiale om emnet, fx faglitteratur eller patientjournaler. Udtryk, der ikke er almindeligt dansk, er søgt forklaret i teksten. BAGGRUND: Rygmarvsstimulation (i det følgende oftest refereret til som SCS efter den udbredte, engelske forkortelse) er en kirurgisk behandling for kroniske smerter. Behandlingen blev anvendt første gang på forsøgsbasis i , men særligt i de senere år er der sket en betydelig udbredelse af metoden i takt med, at den tekniske udvikling har muliggjort langt mere avanceret og pålideligt udstyr. Der er ingen officielle statistikker over antallet af behandlede patienter, men forsøg på at anslå antal behandlinger har opgivet alene i USA (2007) 2 eller på verdensplan (2010) 3. SCS-behandling er en relativt højt specialiseret behandling og udføres derfor kun få steder i Danmark. Som regel vil den læge, der udfører behandlingen, have erfaring fra enten anæstesiologi ( narkose ) eller neurokirurgi. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 2 af 17

3 ANVENDELSE: SCS anvendes primært inden for to områder 4 : 1) Neurogene smerter (neuropatiske smerter eller nervesmerter ), især i arme og ben. Neurogene smerter er kroniske, ofte meget svære smerter, der optræder som følge af en dysfunktion i nervesystemet. De skyldes oftest en direkte beskadigelse af nerver, fx efter en operation eller ulykke, men ses også ved visse sygdomme som fx diabetes 5. I USA er den hyppigste grund til SCS-behandling følger efter rygkirurgi (ofte på engelsk benævnt failed back surgery syndrome, FBSS) med udstrålende smerter, fortrinsvis i benene 6, 7. Andre tilstande, der ofte kan behandles med rygmarvsstimulation, omfatter stumpsmerter efter amputation 8, refleksdystrofi (CRPS I) 9, causalgi (CRPS II), og direkte skader på perifere nerver eller nerveplexer. Den primære behandling af neurogene smerter er medicinsk med smertestillende midler, men rygmarvsstimulation kan være en mulighed, hvis der trods optimal medicinsk behandling stadig optræder stærke smerter, eller hvis bivirkningerne af medicinen ikke kan tolereres. Smerter, der skyldes direkte nervetryk fra fx en discusprolaps, behandles fortsat primært kirurgisk. SCS-behandlingens effekt er individuel og afhænger af grundsygdommen, men hos patienter med de ovennævnte lidelser vil % opleve effekt. I Danmark udføres det største antal SCS-behandlinger for neurogene smerter på universitetshospitalerne i Aarhus og Odense. 2) Angina Pectoris ( hjertekramper ), svære smerter i brystet, der ikke kan behandles på anden måde. En række undersøgelser tyder på, at rygmarvsstimulation muligvis kan forbedre ilttilførslen til hjertet, men det er vigtigt at pointere, at SCS er en smertebehandling. Den primære behandling af utilstrækkelig blodtilførsel til hjertet er fortsat medicinsk, såsom kolesterolsænkende midler, calciumantagonister og nitroglycerin; samt kirurgisk, typisk i form af PCI ( ballonudvidelse ) eller CABG ( by-pass ). Hvis der trods relevant behandling alligevel er uudholdelige smerter, kan SCS være en mulighed 10, 11. Behandlingen er effektiv i ca % af tilfældene. I Danmark udføres SCS-behandling for angina pectoris altovervejende på Odense Universitetshospital. Desuden pågår en mængde forskning i takt med den tekniske udvikling for at undersøge effekten af behandlingen på andre smertetilstande. Der er rapporteret god effekt af SCS også til behandling af smerter, som skyldes nedsat blodforsyning til benene (engelsk: peripheral vascular disease, PVD), men endegyldig dokumentation for effekten haves stadig ikke 12, 13. Behandlingen anvendes pt. ikke i Danmark til dette formål. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 3 af 17

4 Et af de mest undersøgte (og naturligvis også kommercielt interessante) områder i disse år er rygsmerter, fortrinsvis lænderygsmerter, hvor nyere undersøgelser tyder på en lovende effekt af visse typer elektroder 14. Aarhus Universitetshospital har bidraget til en større international undersøgelse af patienter med smertefuld diabetisk neuropati i benene ( nervebetændelse hos sukkersygepatienter), hvor der i mindre studier 15, 16 er vist gode resultater. Andre områder, hvor effekten endnu er uafklaret, er fx fantomsmerter 17, skader på rygmarven 18 og postherpetiske neuralgier (kroniske smerter efter helvedesild ) 19, 20 og kroniske abdominalsmerter 21 (især ved kronisk pankreatitis, betændelse i bugspytkirtelen ). Resultater fra dyreeksperimentelle studier tyder desuden på, at SCS kan have en effekt ved Parkinsons syge; dette er dog absolut på eksperimentalstadiet 22. De forelæggende data tyder på, at effekten er begrænset ved smertetilstande, der skyldes tidligere apopleksi ( slagtilfælde ), komplet tværsnitsskade af rygmarven og totale rodavulsioner (komplet afrivning af nerverødder helt inde ved rygmarven) 8. Det er vigtigt at pointere, at SCS er en behandling af lokaliserede smertetilstande, altså smerter i ét eller få veldefinerede områder. Behandlingen er med vores nuværende viden ikke anvendelig til generaliserede smertetilstande som fx fibromyalgi. Ligeledes er der ikke data, der støtter SCS til behandling af fx gigtlidelser. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 4 af 17

5 KONTRAINDIKATIONER: Visse forhold kan helt udelukke behandlingen (absolutte kontraindikationer) eller nødvendiggøre yderligere overvejelser/undersøgelser (relative kontraindikationer). Absolutte kontraindikationer omfatter blandt andet: - manglende evne til at håndtere den medfølgende fjernbetjening (fx demens eller psykoser) - alvorlige forstyrrelser af blodets størkningsevne (koagulationsforstyrrelser), også i form af nødvendig, blodfortyndende behandling, der ikke kan pauseres (såkaldt AK-behandling med Marevan eller Marcoumar) - graviditet (allerede igangværende behandling udelukker formentlig ikke graviditet, selv om behandlingen anbefales pauseret under selve graviditeten). Relative kontraindikationer omfatter blandt andet: - pacemaker / ICD (implantable cardioverter-defibrillator) - blodfortyndende behandling med såkaldte trombocytfunktionshæmmere som persantin eller clopidogrel (Plavix) - betydeligt nedsat immunforsvar - nødvendighed af MR-scanning efter implantation BEHANDLINGSPRINCIP: Behandlingen består af implantation af en tynd elektrodeledning (engelsk: lead) af silicone med små indlejrede, uafhængige metalkontakter. Gennem et mindre kirurgisk indgreb lægges elektroden ind i rygmarvskanalen (i det såkaldte epiduralrum) tæt op ad selve rygmarven. Elektrodeledningen forbindes under huden til en impulsgenerator (en IPG, Implantable Pulse Generator), ofte blot kaldet batteriet, der omtrent har størrelse og form som de pacemakere, der bruges til at behandle uregelmæssig hjerterytme. IPG en placeres i en lomme under huden, typisk enten på maven eller over balden. Ved hjælp af impulsgeneratoren udsender elektroden svage strømimpulser, der påvirker rygmarven direkte. Resultatet bliver en snurrende, prikkende eller kildrende fornemmelse (såkaldte paræstesier) i det område af kroppen, der modsvarer elektrodens placering. Hvis behandlingen har effekt, vil de kroniske smerter mindskes eller i enkelte tilfælde helt forsvinde og i stedet erstattes af en svag snurren. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 5 af 17

6 UDSTYR: Elektroder Der anvendes to hovedtyper af elektroder; perkutane elektroder med typisk 4 eller 8 kontakter (ofte kaldet runde elektroder eller percutaneous leads) eller pladeelektroder med op til 20 kontakter (ofte kaldet flade elektroder, kirurgiske elektroder eller paddle leads). De perkutane elektroder kan oftest indsættes i lokalbedøvelse gennem en speciel kanyle. Fordelen er det mindre omfattende indgreb samt større sikkerhed for korrekt placering, fordi patienten er vågen og selv kan tale frit med kirurgen undervejs. Anlæggelse af pladeelektroder indebærer derimod fjernelse af en mindre del af en ryghvirvel (laminektomi eller hemilaminektomi), hvilket derfor ofte kræver, at patienten lægges i fuld narkose. Fordelen er især større fysisk stabilitet af elektrodens placering samt mindre strømforbrug og dermed længere levetid for batteriet. Desuden tyder erfaringen på, at visse typer vanskeligt behandlelige smerter (fx rygsmerter) er nemmere at behandle med pladeelektroder. Der er i 2010 blevet markedsført en ny type elektroder, der er en art hybrid mellem de perkutane og de kirurgiske elektroder. Anlæggelsen kan ske i lokalbedøvelse som med de runde elektroder, men de foreløbige erfaringer tyder på, at mange af fordelene ved de konventionelle flade elektroder bevares. Eksempler på forskellige elektrodetyper med en alm. tændstik til sammenligning. Fra venstre mod højre: Pladeelektrode, perkutan elektrode og hybridelektrode. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 6 af 17

7 IPG er Der anvendes to hovedtyper af IPG er, de genopladelige og de ikke-genopladelige. Begge typer kræver udskiftning inden for en årrække, men de førstnævnte vil ved sammenlignelig brug have væsentligt længere levetid. Ulempen ved de genopladelige er, at de skal lades op af patienten selv med dages mellemrum, samt en markant højere pris ved anskaffelse. IPG en kan indstilles trådløst ved hjælp af en programmeringsenhed med en antenne, således at patienten selv kan skrue op og ned for styrken efter behov. Den behandlende læge eller anden specialist kan ved hjælp af programmeringsenheden nøje styre strømmen i elektrodens enkelte kontakter og derved flytte og ændre på stimulationen, så der opnås bedst mulig effekt. Eksempel på IPG med et alm. AA-batteri til sammenligning. For indeværende er der fire producenter af udstyr til rygmarvssstimulation (listet alfabetisk): ANS / St. Jude Medical Boston Scientific Medtronic Nevro Den teknologiske udvikling inden for området er meget hurtig, og et stort antal andre producenter er på vej med udstyr til rygmarvsstimulation. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 7 af 17

8 OPERATIONEN: Inden operationen vil patienten blive vurderet af en læge. På Aarhus Universitetshospital foretages vurderingen i reglen af en neurokirurg i samarbejde med en specialist i smerter, men der er ikke faste regler herfor. I Aarhus, hvor der forskes i behandlingen, vil patienten endvidere i mange tilfælde blive grundigt undersøgt af en specialuddannet smertesygeplejerske samt blive bedt om at udfylde en række skemaer til vurdering af bl.a. smerteintensitet og livskvalitet både før og flere gange efter operationen. Ved selve operationen placeres patienten i reglen på maven, og der anlægges drop samt gives forebyggende antibiotika. Hvis der vælges en perkutan elektrode, anlægger kirurgen selv lokalbedøvelse. Nogle steder, blandt andet i Aarhus, vælger man desuden under operationen at supplere lokalbedøvelsen med en lav dosis af et hurtigtvirkende stof, der enten er morfinlignende, ofte remifentanil (Ultiva), eller et sovemiddel, ofte propofol (Diprivan). Efter afspritning og afdækning laver kirurgen et kort snit i huden over selve rygraden. Herigennem sættes en speciel nål (Tuohy-kanyle) ind i selve rygmarvskanalen, som elektroden kan føres ind igennem. Selve teknikken ligner anlæggelse af en epidural blokade, der fx bruges som kortvarig smertestillende ved mange fødsler og ved visse operationer. I tilfælde af, at kirurgen har valgt en hybridelektrode, bruges et særligt plastkateter til Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Bemærk diameteren af elektrodeledningen. at udvide hullet med, så der er plads til den lidt større elektrode. På grund af rygsøjlens opbygning vil man stort set altid vælge at indføre nålen længere nede end den forventede endelige placering, og elektroden skal derfor føres længere op. Denne del af operationen foregår vejledt af røntgen (ved brug af fluoroskopi, en gennemlyser ) og er meget afhængig af individuelle forhold inde i rygmarvskanalen; således er tidsforbruget i denne fase ofte stærkt varierende fra patient til patient. Når kirurgen vurderer, at elektroden er korrekt placeret, kobles den til en speciel programmeringsenhed og aktiveres. Hvis patienten ikke umiddelbart føler den karakteristiske snurren i det normalt smertefulde område, forsøger man via programmering af de forskellige kontakter at opnå den ønskede effekt. Kan dette ikke lade sig gøre, flytter kirurgen på elektroden inde ved rygmarven, og der forsøges igen. Denne proces kan gentages flere gange; dette er helt normalt. Hvis det viser sig umuligt at få elektroden placeret korrekt, kan det være nødvendigt at trække elektroden helt ud og gøre fornyet indstik. Selve aktiveringen og indstillingen af de enkelte kontakter varetages ofte under operationen af en læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 8 af 17

9 specielt uddannet person, fx en sygeplejerske eller en specialist fra virksomheden, der leverer udstyret. Vurderingen af elektrodeplaceringen foregår i tæt samarbejde mellem læge og patient. Hvis der i stedet skal anlægges en pladeelektrode, anvendes ofte fuld bedøvelse. Efter afspritning og afdækning laver kirurgen et snit i huden over selve rygraden og fortsætter med at frilægge et lille udsnit af selve rygsøjlen. Herefter laves et lille vindue gennem en del af knoglen ind til selve rygmarvskanalen, hvorefter den flade elektrode skubbes direkte gennem åbningen og fæstnes over rygmarvshinden umiddelbart oven for. Aktivering og vurdering af elektrodens placering vil Foto fra operation med rygmarvsstimulation, Aarhus Universitetshospital. Den indopererede elektrode aktiveres af specialist fra producenten. foretages, når patienten igen er ude af narkosen. I visse tilfælde kan kirurgen vælge at vække patienten undervejs for at vurdere effekten i så fald vil det foregå i et omhyggeligt samarbejde mellem narkosespecialist og kirurg, ligesom patienten vil være orienteret om muligheden, inden operationen påbegyndes. Hvis det kan forventes at være vanskeligt at opnå den ønskede stimulation, kan kirurgen vælge at gennemføre operationen med intensiv lokalbedøvelse i kombination med hurtigtvirkende smertestillende, således at der kan kommunikeres mellem læge og patient undervejs. En sidste mulighed er at gennemføre hele operationen med anlæggelse af pladeelektroden i såkaldt regional anæstesi (spinal eller epidural anæstesi), hvor man bedøver en del af rygmarvsnerverne i området omkring operationsstedet. Denne fremgangsmåde er efter forfatterens viden ikke anvendt i Danmark. Når elektroden (uanset om der er tale om en flad eller en rund type) vurderes at være anlagt optimalt, fikseres den grundigt til bindevævet omkring rygsøjlen. Herefter kan kirurgen vælge at gennemføre en testperiode (engelsk: trial stimulation) eller at gennemføre en komplet implantation umiddelbart. Vælges der at gennemføre en testperiode, vil en speciel forlængerledning blive koblet til elektroden, der så tilsluttes en ekstern impulsgenerator. Patienten får apparatet med hjem til vurdering, og hvis der i testperioden, der kan variere fra få dage til en måned, optræder betydelig smertelindring, kan den egentlige IPG isættes under huden til permanent brug. Dette kræver et nyt, mindre, kirurgisk indgreb. Nogle centre vælger også at skifte elektroden samtidig med implantationen af den permanente IPG, andre skifter blot forlængerledningen. Vælges der i stedet at gennemføre en komplet implantation, vil elektroden i stedet blot i samme seance blive ført under huden på patienten og koblet til en IPG. Der kan argumenteres for og imod brugen af trial stimulation (og længden af denne), men praksis varierer afhængigt af den enkelte kirurgs holdning og ikke mindst de økonomiske betingelser i forskellige landes sundhedssystemer. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 9 af 17

10 EFTER OPERATIONEN Hvis der er anlagt en perkutan elektrode, vil smerterne efter indgrebet i reglen kunne klares med håndkøbsmedicin, og patienten vil stort set altid kunne udskrives samme dag eller dagen efter. Hvis der er anlagt en kirurgisk elektrode, kan en kort indlæggelse være påkrævet, og der kan optræde smerter efter operationen, der kræver stærkere smertestillende. Der er ikke enighed om, hvilke forholdsregler, patienten selv skal tage efter operationen. Generelt må det formentlig anbefales at undgå tunge løft i hvert fald i 4 uger efter operationen, indtil kroppen har haft tid til at danne arvæv omkring elektroden. Fjernelse af sting efter operationen afhænger af, hvilken type tråd, der er anvendt til at lukke operationssåret; i nogle tilfælde vælges der at sy med en speciel trådtype (intracutan sutur), der ikke skal fjernes, andre gange kan der sys med almindelige sting eller anvendes metalclips. Sygeplejersken på operationsafsnittet vil oplyse om stingfjernelse og forholdsregler omkring badning. Patienten skal fortsætte med sin vanlige smertestillende medicin efter operationen. Hvis der er god effekt på smerterne, kan den medicinske behandling senere trappes ud i samarbejde med patientens vanlige læge, men på grund af kroppens tilvænning til medicinen, bør man under ingen omstændigheder på eget initiativ afbryde sin vanlige behandling. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 10 af 17

11 KOMPLIKATIONER: Rygmarvssstimulation betragtes generelt som en meget sikker behandling med få komplikationer 23. Metoden er reversibel (man kan let tage elektroden ud igen) og ikke-destruktiv (der skal ikke kirurgisk permanent ændres dele af nervesystemet), og der er tilsyneladende ikke påvist skadelige effekter ved lang tids brug. Imidlertid er der stadig tale om et kirurgisk indgreb i omgivelserne omkring rygmarven, hvilket naturligvis altid medfører en risiko. De fleste af de nedenfor nævnte komplikationer er fælles med dem, der kan optræde i forbindelse med beslægtede procedurer som fx anlæggelse af en epidural blokade eller en operation for discusprolaps. Infektion Ethvert indgreb kan medføre en infektionsrisiko. I de fleste tilfælde vil infektionen være isoleret (fx i huden) og kan behandles med antibiotika, men i enkelte tilfælde må udstyret fjernes. Der kan så oftest gøres et nyt forsøg, når infektionen er behandlet. Det kan ikke udelukkes, at der i sjældne tilfælde kan opstå infektion i centralnervesystemet (meningitis eller en absces (byld) i rygmarven). Infektionsrisikoen ligger samlet i størrelsesordenen 5 %, men øges ved diabetes og ved tilstande med nedsat immunforsvar. Durapunktur Da elektroden skal placeres meget tæt på selve rygmarven, kan der opstå en lille rift i den fibrøse hinde, der omgiver den (durasækken). Risikoen ligger omkring 5%, og ofte vil der ikke opstå gener. Hvis der optræder symptomer, kan de opstå op til tre dage efter indgrebet (i en del tilfælde umiddelbart efter) i form af hovedpine, der er karakteristisk ved at forværres i stående stilling og bedres i liggende stilling (spinal hovedpine eller post-durapunktur-hovedpine). Behandlingen er sengeleje, men undertiden kan tilstanden kræve genindlæggelse, hvor der ofte vil forsøges behandling med koffein. Ved manglende effekt heraf kan en narkoselæge eller en neurokirurg sprøjte en lille smule af patientens eget blod ind i rygmarvskanalen (blood patch), hvilket næsten altid fører til hurtig lindring. Hvis kirurgen allerede under operationen opdager en skade på durasækken, kan man vælge at anlægge blood patch under selve operationen. Elektrodemigration Elektroden fikseres dels kirurgisk under operationen, dels omsluttes den efter få uger af kroppens eget væv, men ved hård fysisk aktivitet kan den rive sig løs (displacering) og derved miste sin virkning. Elektroden kan også flytte sig spontant (spontan migration) eller fx ved fald; risikoen er størst i ugerne lige efter operationen. Omplacering af elektroden kræver et nyt kirurgisk indgreb, og i visse tilfælde kan det være mere kompliceret end det første på grund af arvævsdannelse. Svigt af udstyr Selv om den tekniske kvalitet af udstyret er under streng kontrol, kan der altid opstå fejl. Elektroden kan beskadiges i forbindelse med indgrebet eller svigte spontant, ligesom IPG-enheden kan gå i stykker. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 11 af 17

12 Smerter/ubehag fra selve udstyret I visse tilfælde kan selve udstyret give anledning til gener. Oftest kan dette behandles ved omhyggelig pleje af overliggende hud, men undertiden må udstyret flyttes eller i yderste konsekvens helt fjernes. I sjældne tilfælde kan udstyret over tid forårsage direkte hul i den overliggende hud (erosion). Det kan undertiden ses hos patienter, hvor forbedring af smertetilstanden fører til øget fysisk aktivitet og/eller reduceret medicinforbrug, hvilket igen kan medføre vægttab, så udstyret ad den vej kommer tættere på huden overflade. Erosion af huden vil medføre infektion og skal derfor omgående behandles. Epiduralt/spinalt hæmatom Der kan i sjældne tilfælde i forbindelse med indsættelsen af elektroden opstå en blødning inde i selve rygmarvskanalen (spinalt hæmatom). Blodansamlingen kan give anledning til tryk på rygmarven eller nerverødderne og kan give sig udslag i ændret følesans eller nedsat kraft i et område svarende til placeringen. I reglen svinder hæmatomet og symptomerne langsomt af sig selv, men i sjældne tilfælde kan der optræde blivende symptomer, ligesom en stor blodansamling kan nødvendiggøre et kirurgisk indgreb. Risikoen er meget lille, men optræder der skader, kan følgerne række fra diskrete føleforstyrrelser i et mindre isoleret område til større lammelser. Et spinalt hæmatom må ikke forveksles med den uskadelige blodansamling, der kan opstå fx lige under huden (subcutant hæmatom) ved operationen og som ikke giver symptomer fra nervesystemet. Direkte skade på rygmarv/nerverødder Alle indgreb nær rygmarven indebærer en risiko for direkte beskadigelse af nerver eller rygmarv. Følgerne er de samme som nævnt under spinalhæmatomet, men risikoen er ligeledes meget lille. Generelt om komplikationer Listen over mulige komplikationer er lang, men i praksis optræder der kun yderst sjældent blivende symptomer. De fleste af de potentielt alvorlige komplikationer kan behandles, hvis de opdages hurtigt. Hvis man som patient efter indgrebet oplever, at noget ikke er, som det skal være, kontakt da med det samme den behandlende læge/afdeling eller alternativt vagtlæge. Faresignaler kan være - infektionstegn som feber, almen utilpashed eller forandringer omkring operationsarret - svær hovedpine eller bevidsthedssvækkelse - føleforstyrrelser - nedsat kraft i arme eller ben læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 12 af 17

13 ULEMPER Ud over risikoen for egentlige komplikationer til behandlingen, medfører bagstrengsstimulation visse uundgåelige ulemper. - På grund af risikoen for, at elektroden kan rive sig løs, kan det være nødvendigt at lægge visse begrænsninger på, hvilke fysiske aktiviteter, man kan deltage i. Der kan ikke gives faste regler for, hvilke bevægelser, der bør undgås, men voldsomme vrid i rygsøjlen (teoretisk også i form af fx kiropraktik) kan erfaringsmæssigt udgøre en risiko. Af hensyn til udstyret er man også afskåret fra at dyrke sportsdykning over 6 meters dybde. - Nogle patienter oplever den snurrende fornemmelse som generende. Problemet kan i reglen bedres eller helt løses via programmering, men nogle ganske få patienter ønsker systemet fjernet eller slukket af samme grund. - Selv om elektroden efter få uger ligger ret fast i rygmarvskanalen, flytter selve rygmarven sig ganske lidt ved bevægelse; især kan der være betydelig forskel, når man lægger sig på ryggen. Det vil oftest kunne mærkes som forskel i stimulationen, der som regel føles kraftigst i rygleje og mindst kraftig i stående stilling. Patienten vil derfor selv skulle være opmærksom på at skrue op og ned for stimulationen i forbindelse med større stillingsskift, hvilket kræver nogen tilvænning. Specielt elektroder placeret i halsen til behandling af smerter i arm og hånd er udsatte på grund af halshvirvelsøjlens store bevægelighed. Det kan medføre ret betydelige ændringer i stimulationen ved hoveddrejning, hvilket af nogle patienter opfattes som temmelig generende. - Det udstyr, der sidder i kroppen, medfører visse rent tekniske begrænsninger. Som udgangspunkt må MR-scanninger undgås, selv om nogle undersøgelser tyder på, at visse scanninger (op til 1,5 Tesla) godt kan gennemføres 24. Ved fremtidige kirurgiske indgreb må der ikke anvendes diatermi (en type brændere). Pacemakere kan, afhængig af udstyr og placering i kroppen, være et problem. Der er rapporteret om udslag på lufthavnes metaldetektorer, men problemet synes svindende med moderne udstyr. Endelig har der været problemer med visse ældre typer impulsgeneratorer, de såkaldte RF-IPG er (radio frequency), hvor patienter har oplevet problemer med butikkers apparater til tyverisikring ved udgangen. Disse IPG er markedsføres ikke længere i Danmark efter forfatterens vidende. læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 13 af 17

14 VIRKNINGSMEKANISME: Når elektroden ligger korrekt, vil den stimulere den bagerste del af rygmarven, den såkaldte bagstreng (engelsk: dorsal column), eller i visse tilfælde nerverødderne, der hvor de træder ind i selve rygmarven (rodstimulation). Trods intens forskning i området er den præcise virkningsmekanisme endnu ikke klarlagt. Det oprindelige, teoretiske fundament for behandlingen var den såkaldte Gate Control Theory of Pain, der første gang blev offentliggjort i Princippet i teorien er, at aktivering af andre nervefibre (proprioceptive fibre eller Aβ-fibre) så at sige inde i rygmarven kan overdøve signaler fra smertefibre (nociceptive fibre eller Aδ- og C-fibre) - lidt som effekten af at gnubbe sig på skinnebenet, hvis man har stødt det. Teorien lagde grundstenen til den såkaldte TENS eller TNS-behandling (Transkutan Elektrisk NerveStimulation), og PNS-behandling (Perifer NerveStimulation) hvor man med elektroder hhv. på og lige under huden bruger et elektrisk signal til at overdøve smerteimpulserne. Bagstrengsstimulation kan til en vis grad betragtes som en videreudvikling af TENS/TNS og PNS. I stedet for at stimulere de perifere nerver på eller under huden stimulerer man de områder af rygmarven, hvor de fleste af de nervebaner, der fører ikke-smertefulde impulser fra huden, løber. I undersøgelser er der dog ikke påvist nogen direkte sammenhæng mellem hvilke patienter, der har gavn af TENS og PNS, og hvilke, der har gavn af SCS. Den oprindelige forklaringsmodel, Gate Control-teorien, kan imidlertid ikke tilfredsstillende forklare behandlingens effekt. Blandt andet er det uforklaret, hvorfor bagstrengsstimulation har udtalt effekt på mange neuropatiske smerter ( nervesmerter ), mens der tilsyneladende kun er beskeden eller ingen effekt på smertetilstande, der skyldes almindelig påvirkning af smertefibre (nociceptive smerter), fx gigtsmerter. Der er foreslået adskillige mulige virkningsmekanismer af bagstrengsstimulation, bl.a. aktivering af dæmpende (GABA erge) celler i rygmarven 26, 27, nedregulering af bestemte typer celler i rygmarven (WDR, wide dynamic range cells) 28 og aktivering af centre i hjernen, der er involveret i smerteopfattelsen YDERLIGERE FORSLAG TIL INFORMATION: læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 14 af 17

15 På Aarhus Universitetshospital består behandlingsteamet af: Jens Christian Hedemann Sørensen Professor, overlæge, ph.d., dr. med. Neurokirurgisk afdeling Kaare Meier Læge, ph.d.-stipendiat Anæstesiologisk afdeling, Dansk Smerteforskningscenter og Neurokirurgisk afdeling Lone Nikolajsen Overlæge, ph.d., dr.med. Dansk Smerteforskningscenter og Anæstesiologisk afdeling Bente Christensen Forskningssygeplejerske Dansk Smerteforskningscenter Troels Staehelin Jensen Professor, overlæge, ph.d., dr. med. Neurologisk afdeling, Smerteklinikken og Dansk Smerteforskningscenter læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 15 af 17

16 Litteraturliste 1. Shealy CN, Mortimer JT, Reswick JB. Electrical inhibition of pain by stimulation of the dorsal columns: preliminary clinical report. Anesth Analg 1967;46(4): Prager J. Estimates of annual spinal cord stimulator implant rises in the United States. Neuromodulation 2010;13(1): Linderoth B, Meyerson BA. Spinal cord stimulation: exploration of the physiological basis of a widely used therapy. Anesthesiology 2010;113(6): Electrical stimulation and the relief of pain. 1. ed. Amsterdam: Elsevier; Jensen TS, Sindrup SH. Neuropatiske smerter. In: Jensen TS, Dahl JB, Arendt-Nielsen L, editors. Smerter - baggrund, evidens og behandling. 2 ed. Copenhagen: FADLs Forlag; 2009: Kumar K, Taylor RS, Jacques L et al. Spinal cord stimulation versus conventional medical management for neuropathic pain: a multicentre randomised controlled trial in patients with failed back surgery syndrome. Pain 2007;132(1-2): North RB, Kidd DH, Farrokhi F, Piantadosi SA. Spinal cord stimulation versus repeated lumbosacral spine surgery for chronic pain: a randomized, controlled trial. Neurosurgery 2005;56(1): Simpson BA, Meyerson BA, Linderoth B. Spinal cord and brain stimulation. In: McMahon S, Koltzenburg M, editors. Wall and Melzack's Textbook of Pain. 5. ed. Elsevier; 2006: Kemler MA, de Vet HC, Barendse GA, van den Wildenberg FA, van KM. Effect of spinal cord stimulation for chronic complex regional pain syndrome Type I: five-year final follow-up of patients in a randomized controlled trial. J Neurosurg 2008;108(2): de Jongste MJ, Hautvast RW, Hillege HL, Lie KI. Efficacy of spinal cord stimulation as adjuvant therapy for intractable angina pectoris: a prospective, randomized clinical study. Working Group on Neurocardiology. J Am Coll Cardiol 1994;23(7): Mannheimer C, Eliasson T, Augustinsson LE et al. Electrical stimulation versus coronary artery bypass surgery in severe angina pectoris: the ESBY study. Circulation 1998;97(12): Klomp HM, Spinc le GH, Steyerberg EW, Habbema JD, van UH. Spinal-cord stimulation in critical limb ischaemia: a randomised trial. ESES Study Group. Lancet 1999;353(9158): Jivegard LE, Augustinsson LE, Holm J, Risberg B, Ortenwall P. Effects of spinal cord stimulation (SCS) in patients with inoperable severe lower limb ischaemia: a prospective randomised controlled study. Eur J Vasc Endovasc Surg 1995;9(4): Barolat G, Oakley JC, Law JD, North RB, Ketcik B, Sharan A. Epidural spinal cord stimulation with a multiple electrode paddle lead is effective in treating intractable low back pain. Neuromodulation 2009;4(2): Daousi C, Benbow SJ, MacFarlane IA. Electrical spinal cord stimulation in the long-term treatment of chronic painful diabetic neuropathy. Diabet Med 2005;22(4): læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 16 af 17

17 16. Tesfaye S, Watt J, Benbow SJ, Pang KA, Miles J, MacFarlane IA. Electrical spinal-cord stimulation for painful diabetic peripheral neuropathy. Lancet 1996;348(9043): Viswanathan A, Phan PC, Burton AW. Use of spinal cord stimulation in the treatment of phantom limb pain: case series and review of the literature. Pain Pract 2010;10(5): Lagauche D, Facione J, Albert T, Fattal C. The chronic neuropathic pain of spinal cord injury: which efficiency of neuropathic stimulation? Ann Phys Rehabil Med 2009;52(2): Kumar K, Toth C, Nath RK. Spinal cord stimulation for chronic pain in peripheral neuropathy. Surg Neurol 1996;46(4): Meglio M, Cioni B, Rossi GF. Spinal cord stimulation in management of chronic pain. A 9-year experience. J Neurosurg 1989;70(4): Kapural L, Nagem H, Tlucek H, Sessler DI. Spinal cord stimulation for chronic visceral abdominal pain. Pain Med 2010;11(3): Fuentes R, Petersson P, Siesser WB, Caron MG, Nicolelis MA. Spinal cord stimulation restores locomotion in animal models of Parkinson's disease. Science 2009;323(5921): North RB, Shipley J. Practice parameters for the use of spinal cord stimulation in the treatment of chronic neuropathic pain. Pain Medicine 2007;8:S200-S de Andres J., Valia JC, Cerda-Olmedo G et al. Magnetic resonance imaging in patients with spinal neurostimulation systems. Anesthesiology 2007;106(4): Melzack R, Wall PD. Pain mechanisms: a new theory. Science 1965;150(699): Cui JG, Linderoth B, Meyerson BA. Effects of spinal cord stimulation on touch-evoked allodynia involve GABAergic mechanisms. An experimental study in the mononeuropathic rat. Pain 1996;66(2-3): Stiller CO, Cui JG, O'Connor WT, Brodin E, Meyerson BA, Linderoth B. Release of gammaaminobutyric acid in the dorsal horn and suppression of tactile allodynia by spinal cord stimulation in mononeuropathic rats. Neurosurgery 1996;39(2): Guan Y, Wacnik PW, Yang F et al. Spinal cord stimulation-induced analgesia: electrical stimulation of dorsal column and dorsal roots attenuates dorsal horn neuronal excitability in neuropathic rats. Anesthesiology 2010;113(6): Kishima H, Saitoh Y, Oshino S et al. Modulation of neuronal activity after spinal cord stimulation for neuropathic pain; H(2)15O PET study. Neuroimage 2010;49(3): Hautvast RW, Ter Horst GJ, DeJong BM et al. Relative changes in regional cerebral blood flow during spinal cord stimulation in patients with refractory angina pectoris. Eur J Neurosci 1997;9(6): Stancak A, Kozak J, Vrba I et al. Functional magnetic resonance imaging of cerebral activation during spinal cord stimulation in failed back surgery syndrome patients. Eur J Pain 2008;12(2): læge Kaare Meier, Aarhus Universitetshospital Side 17 af 17

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I NAKKEN Diskus er betegnelsen for den elastiske båndskive

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur Patientvejledning Kuskehånd Dupuytrens kontraktur Kuskefingre er en skrumpning og fortykkelse af håndfladens sene plade, der ledsages af en tydelig knudedannelse i håndfladens og fingrenes senelag. Det

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Smertelindring under fødslen.

Smertelindring under fødslen. Indholdsfortegnelse Du kan selv gøre noget Massage Varmt vand Geleposer Akupunktur Smertelindring under fødslen. Tens Steriltvandspabler Cocktail Morfin Epidural Pudendus Lokalbedøvelse Patientinformation

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Guide til smertestillende under fødslen

Guide til smertestillende under fødslen Guide til smertestillende under fødslen Kære gravide og partner! Med denne lille bog ønsker jeg, at give dig overblik over hvilke muligheder du som fødende har for smertelindring under dit barns fødsel.

Læs mere

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese)

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese) (Cervikal dese) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret Patientvejledning Hul på trommehinde Operation i mellemøret Det anslås at ca. hver 10. dansker har et behandlingskrævende høretab. Nedsat hørelse påvirker taleforståelsen og evnen til at opfatte andre

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Information om maveplastik

Information om maveplastik Information om maveplastik Hvem kan have glæde af en maveplastik? Der findes fire væsentlige årsager til slaphed af huden på maven: Alder Med alderen mister huden sine elastiske egenskaber. Dette sker

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Operation for diskusprolaps i nakken. Kære patient

Operation for diskusprolaps i nakken. Kære patient P a t i e n t i n f orm a t i o n Operation for diskusprolaps i nakken Kære patient Denne pjece er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på Center for Rygkirurgi. Her kan du og dine pårørende

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København En fedtsugning har primært til formål at fjerne fedtdepoter på de områder af kroppen, hvor disse depoter er uønskede. Det drejer sig typisk om topmaven,

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København

Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København En brystforstørrende operation kan enten foretages med implantater eller med dit eget fedtvæv. Teknikken med implantater kan du læse

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Operation for forsnævret rygmarvskanal i lænden (Spinalstenose lumbal dekompression) Kære patient

Operation for forsnævret rygmarvskanal i lænden (Spinalstenose lumbal dekompression) Kære patient P a t i e n t i n f orm a t i o n Operation for forsnævret rygmarvskanal i lænden (Spinalstenose lumbal dekompression) Kære patient Denne pjece er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Behandling af løst maveskind Abdominalplastik - Amalieklinikken i København Der kan være forskellige årsager til at man ønsker behandling af løst maveskind. Oftest skyldes problemet følger efter graviditeter

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Dato for kejsersnit: Side 16 Juni 2015 Hospitalsenheden Vest Svangre-barsel og studieafsnittet, Herning Indhold Planlagt kejsersnit 3 Hvis fødslen

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse Patientvejledning Kronisk bihulebetændelse Bihulebetændelse ses oftest hos voksne og større børn, men meget sjældent hos mindre børn. Betændelsestilstande kan opstå i en eller flere af bihulerne, når afløbskanalen

Læs mere