Indledning. Den 28. februar Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S"

Transkript

1 DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel er en helhedsorienteret model til kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og akkreditering i kommunerne. Modellen er på samme tid orienteret mod hele den kommunale koncern og så enkel, at den kan anvendes på institutionerne. Den er så fleksibel, at den kan tage hensyn til sektorspecifikke behov og krav, og samtidig favner den kravene til akkreditering. Modellen er enkel og ubureaukratisk, og målet er, at mindre institutioner som plejehjem og daginstitutioner skal kunne bruge modellen til at arbejde systematisk med kvalitet. Enkelhed kommer til udtryk i, at modellen er entydig og klar (i sin beskrivelse), at den umiddelbart vurderes til at stå mål med omkostningerne, og at den udvikler kvalitet. Den 28. februar 2009 Jnr 0 0 Sagsid Ref PEB Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /1 Modellen understøtter sammenhæng mellem alle lag og led i den kommunale organisation. Den understøtter sammenhængen i medarbejdernes opgavevaretagelse, understøtter sammenhængen på tværs af institutioner og på tværs af faglighed samt understøtter sammenhængen mellem de politiske visioner og den lokale udmøntning heraf. Modellen tager udgangspunkt i KVIK-modellen men er forenklet og tilpasset i forhold til kommunale institutioner som f.eks. plejehjem og daginstitutioner.

2 Modellen kan anvendes Top-Down ved, at kommunalbestyrelsen beslutter sig for at lade kommunens institutioner arbejde med Den Kommunale Kvalitetsmodels systematik for selvevaluering og akkreditering. Modellen kan også anvendes Bottum-Up, hvor det er op til de enkelte institutioner, om de vil anvende modellen og lade sig akkreditere, hvis det er i overensstemmelse med kommunens mål for kvalitetsudvikling. I det videre arbejde med kvalitetsmodellen vil der skulle udvikles hjælpespørgsmål til selvevaluering, målepunkter, vejledningsmateriale mv. Dette arbejde vil pågå i løbet af foråret. Fra efteråret 2009 vil Den Kommunale Kvalitetsmodel blive afprøvet i en række kommuner og institutioner, og resultaterne af denne pilottest vil danne udgangspunkt for den endelige model. Den endelige model forventes at være færdig inden sommer Men kommuner der ønsker at arbejde med kvalitet inden for den tænkning, der ligger til grund for Den Kommunale Kvalitetsmodel, kan med fordel tage udgangspunkt i de ideer, der præsenteres i denne pjece. God læselyst! 2

3 Baggrund og formål Den Kommunale Kvalitetsmodel er et redskab til at sikre god kvalitet og kvalitetsudvikling i kommunens serviceydelser over for borgere og brugere. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunernes arbejde skaber, og de indsatser der er en forudsætning for resultaterne. Det bærende element i modellen er dialog. Dialog mellem de forskellige hierarkiske niveauer i kommunen, dialog på tværs af institutioner og fagområder og dialog mellem leder og medarbejdere i den enkelte institution. Medarbejderne står helt centralt i kommunernes kvalitetsarbejde, og udgangspunktet for kvalitetsudvikling på institutionsniveau er den medarbejderdrevne innovation i samspil med de overordnede mål og strategier. Modellen er rummelig og fleksibel og kan bruges til at styrke det faglige indhold i kommunes styringskæde. Endelig faciliterer modellen akkreditering på de faglige sektorområder samtidig med, at den sikrer det fælles og tværgående syn på kvalitet, der er særligt for hver enkelt kommune. Seks vigtige formål for kommunerne Den Kommunale Kvalitetsmodel opfylder fem vigtige formål for kommunerne: Den er en måde at bygge bro mellem styring og ledelse på institutionsniveau, idet kvalitetsmodellen og dens selvevalueringsperspektiv bygger bro mellem hvor vi skal hen, og hvordan vi gør det. Modellen stiller et fælles sprog om kvalitet til rådighed for kvalitetsarbejdet i kommunen, og beskriver i sin vejledning en dialogproces til brug på institutionsniveau.. Kvalitetsmodellen kan anvendes som det ledelsesredskab, kommunen stiller til rådighed for lederen på det givne niveau i organisationen til at arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Den bidrager til klarhed i styringskæden i forhold til den indholdsmæssige side. Ved at anvende modellen som værktøj i den indholdsmæssige side af kommunens styringsmodel bliver der skabt klarhed over, hvordan de 3

4 enkelte niveauer i styringskæden har ansvar for og påvirker kvaliteten i ydelsen til brugere og borgere. Kvalitetsmodellen bliver således dels et værktøj til at dokumentere opfyldelsen af politiske mål gennem objektive data og procedurer, dels et dialogværktøj der identificerer, hvor den enkelte institution og kommunen som helhed har forbedringsog udviklingspotentialer. Den giver fælles forståelse og fælles sprog i kommunens arbejde med kvalitet. Gennem fælles sprog og fælles ramme tilbyder Den Kommunale Kvalitetsmodel en systematik til at arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på alle niveauer og på tværs af alle fagområder i kommunen. Den tilbyder en ramme for akkreditering på de forskellige sektorområder. Den Kommunale Kvalitetsmodel er opbygget, så den kan fungere som ramme for selvevaluering og akkreditering inden for samme model og sprogbrug. På den måde sikres en sammenhæng mellem kommunens eget kvalitetsarbejde og en ekstern vurdering (akkreditering) af kvaliteten. Den skaber en fælles ramme, som statslige kvalitetstiltag overfor kommunerne kan passes ind i. I staten arbejdes med en hel række forskellige kvalitetssystemer på områder, hvor kommunerne har ansvaret for levering af ydelserne. Den kommunale kvalitets model vil være udgangspunkt for KL s interessevaretagelse overfor staten i forhold til, at få de statslige kvalitetstiltag til at ligge indenfor en fælles tværgående forståelse af kvalitet, som er i overensstemmelse med den måde kommunerne arbejder med kvalitet på. Dokumentation og dialog Den Kommunale Kvalitetsmodel har både en dokumentationsdel og en dialogdel. Dokumentationsdelen handler om at skærpe opmærksomheden på, hvordan kvalitet inden for det givne tema kan dokumenteres, fx gennem målinger på resultatindikatorer (som sygefravær, klagesager hvor klageren får medhold, belægningsprocenter, venteliste mv.) eller indsatsindikatorer (som fx at der ligger en klar arbejdsgangsbeskrivelse i forhold til modtagelse af nye børn i dagtilbud). Den dokumentation, modellen efterspørger, kan være centralt besluttet i kommunen, fx i kommunalbestyrelsen eller direktionen, for det enkelte fagområde eller af institutionen selv, afhængigt af kommunens valg. Den 4

5 dokumentation, modellen skaber på institutionsniveau, kan omsættes i indikatorer for kommunens kvalitetsarbejde til brug for opsamling af status på kommunens samlede kvalitetsarbejde på koncernniveau. Dialogdelen handler om en proces, hvor institutionens ledere og medarbejdere samles om at vurdere dokumentationsdelen og bruger den som afsæt for dialog om kvalitetssikring og -udvikling. Dialogen har til formål at opnå større ejerskab til mål, institutionens udviklingsretning og at supplere dokumentationsdelen med mere kvalitative vurderinger. Dialogen giver større fælles forståelse af institutionens opgave og værdigrundlag og vil dermed være afsæt for medarbejderdreven innovation. Kommunens service leveres i et tæt samspil mellem den enkelte borger og den enkelte medarbejder. Derfor er netop medarbejderinddragelsen i kvalitetsudvikling essentiel. Medarbejderinddragelsen og dialogen mellem ledere og medarbejdere om kvaliteten i service og ydelser er endvidere vigtig af hensyn til medarbejdermotivation og udvikling af en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har forståelse og stolthed ift. opgaveløsningen. På koncernniveau bruges mål og indikatorer i modellen til at skabe en tværgående sammenhæng i kommunens kvalitetsarbejde mellem fagområder og institutioner. Modellens ramme giver mulighed for at skabe dialog og læring på tværs af kommunen mellem institutionerne og mellem de forskelle lag i kommunens styringskæde. Modellens akkrediteringsdel giver mulighed for, at en ekstern organisation vurderer kommunens eller institutionens indsatser og resultater i samme systematik, som man anvender for den interne kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Modellen tilbyder således en sammenhængende ramme for alle niveauer i kommunens og institutionernes arbejde med kvalitet. Modellens kvalitetsbegreb Når der tales om kvalitet i forhold til den kommunale opgaveløsning, handler det primært om, at den service og de ydelser, der leveres til borgeren, skal være af god kvalitet. Det er også kvaliteten i og af de kommunale kerneydelser, der primært er i fokus i Den Kommunale Kvalitetsmodel. I en kommune er der forskellige parter, der har hver sit perspektiv på og stiller sine krav til - kvalitet i de kommunale ydelser og kerneopgaver. Disse 5

6 parter udgør hver sit hjørne i den kommunale kvalitetstrekant, som handler om at skabe sammenhænge mellem de perspektiver på kvalitet. Kvalitet er tidligere blevet defineret som det at skabe størst mulig værdi for de interessenter, der er inden for de givne politiske rammer. Figur 1: Perspektiver på kvalitet Politisk defineret kvalitet Organisatorisk kvalitet Fagligt defineret kvalitet Bruger defineret kvalitet Kvalitet er et relativt begreb og kan rumme både det objektivt målbare og det mere subjektive i form af holdninger og vurderinger. 1. Den politisk definerede kvalitet handler om det kommunalpolitiske perspektiv, hvor der sættes mål, lægges (økonomiske) rammer, og stilles resultatkrav til de ydelser, der leveres, og opgaver der løses. I den politisk definerede kvalitet indgår også borgerperspektivet, som er bredere end brugerperspektivet på kvalitet. Herunder er det væsentligt at nævne, at det i princippet er i forbindelse med kommunens styringsmodel, at det politiske perspektiv på kvalitet udfoldes og dermed er rammesættende for de øvrige perspektiver i kvalitetsmodellen. 2. Den brugerdefinerede kvalitet handler om, hvordan brugerne oplever kvaliteten af de ydelser og den service, der leveres. Dermed vil det også handle om de forventninger brugerne har til ydelsen og hvilke forventninger og oplevelser, der er til medindflydelse og medinddragelse. 6

7 3. Den fagligt definerede kvalitet handler om de faglige og lovgivningsmæssige standarder og krav, der stilles til ydelse og service. 4. Den organisatoriske kvalitet er placeret i midten og ses som maskinrummet, der skal sikre, at de tre forskellige perspektiver på kvalitet indgår og balanceres i den løbende opgaveløsning og udvikling. Den organisatoriske kvalitet handler om tilrettelæggelse af arbejdet, effektive arbejdsprocesser, ledelse, medarbejdere, organisationsformer mv. De fire syn på kvalitet kommer til udtryk gennem den helhedsorienterede spørgeramme i modellen, der gennem afbalanceret syn på institutionen sikrer, at fx den faglige kvalitet ikke bliver den eneste kvalitetsparameter, der for alvor betyder noget for kvalitetsarbejdet i institutionerne. De perspektiver har dog større vægt i visse dele af modellen frem for i andre. Den faglige kvalitet er særligt i fokus på indsatssiden i temaet metoder og processer (tema 4). Derudover er der i resultatsidens temaer om faglige resultater (tema 7) særligt fokus på den faglige kvalitet. Den politiske kvalitet er særligt i fokus bredt på resultatsiden, idet der kan indgå indikatorer og målepunkter som er besluttet af kommunalbestyrelsen og som institutionerne skal leve op til i alle fire resultattemaer. Den brugeroplevede kvalitet er særligt i fokus i indsatssidens tema om ressourcer (tema 2), hvor spørgsmålet om brugerinddragelse og partnerskaber er i fokus, i resultatsidens tema om brugerresultater (tema 5). Den organisatoriske kvalitet er i fokus i modellens helhedsorienterede tilgang, hvor der er en klar sammenhæng mellem resultater og indsatser, og er i den helhedsorienterede spørgeramme i fokus i indsatssiden fire temaer. Derudover er der fokus på de organisatoriske resultater på resultatsidens tema om øvrige nøgleresultater (tema 8). Derudover kommer det tværgående koncernperspektiv til udtryk gennem modellens samlede forløb, hvor institutionerne med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag, politiske visioner mv. samt egne hidtidige resultater kan formulere konkrete udviklingsmål der både arbejdes med lokalt og følges op på gennem styringskæden. 7

8 Opbygningen i Den Kommunale Kvalitetsmodel Den Kommunale Kvalitetsmodel er en helhedsorienteret kvalitetsmodel der understøtter kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på institutionsniveau samtidig med, at den tager hensyn til kommunens behov for kvalitetsstyring på koncernniveau. Modellen består grundlæggende af tre elementer: En helhedsorienteret spørgeramme med tilhørende spørgsmål og indikatorer Et selvevalueringsredskab til brug på institutionsniveau som et støtteredskab til den enkelte kommunes styringskoncept En mulighed for at blive akkrediteret af en national akkrediteringsinstitution Derudover indeholder modellen mulighed for at koble institutionernes arbejde med kvalitet til det tværgående koncernniveau og det tværgående fælles inden for de faglige sektorområder. Samlet set præsenterer modellen en systematik til, at man gennem selvevaluering i institutionerne i dialog mellem ledere og medarbejderne får set og vurderet indsatser og resultater i en sammenhæng, der fokuserer på hvilke indsatser, der skaber de ønskede resultater for brugerne. Modellen giver mulighed for, at institutionen bliver akkrediteret i forlængelse af sit arbejde med selvevaluering. Under forudsætning af, at institutionen arbejder systematisk og helhedsorienteret med kvalitet gennem selvevaluering, er det muligt for institutionen at blive evalueret på et antal målepunkter i forlængelse af selvevalueringen. Modellen tager sit udgangspunkt i den KVIK-model, der er udviklet til kvalitets- og kompetenceudvikling på statslige arbejdspladser. Modellen er tilpasset de mindre kommunale institutioner ved at være gjort mere enkel og mere målrettet den kommunale praksis og den faglige konktekst på de enkelte fagområder. Den Kommunale Kvalitetsmodel er bygget op omkring en helhedsorienterede spørgeramme, der sikrer, at kommunen og institutionerne kommer hele vejen rundt i arbejdet med kvalitet. Spørgerammen i Den Kommunale Kvalitetsmodel omfatter alle sider af praksis, og sikrer således fokus på både drifts- og udvikling. Spørgerammen beskrives nærmere i et særligt afsnit nedenfor. 8

9 Den helhedsorienterede spørgeramme giver et fælles blik på og et fælles sprog for kvalitet for kommunen som helhed, inden for den enkelte sektor og på den enkelte institution. Det er gennem den helhedsorienterede spørgeramme, at der skabes sammenhæng mellem kommunens styringsmodel, institutionernes egen kvalitetsudvikling gennem selvevaluering og ekstern vurdering af kvaliteten i institutionernes arbejde gennem akkreditering. Figur 3: Sammenhængen i Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommunalbestyrelse Politiske mål Tilbagemelding om resultater Forvaltning Styring af kvalitetsudvikling og økonomi Dokumentation og evaluering Institution Styringsmodel Målopfyldelse Tema 1 Ledelse Tema 5 Tema 7 Tema 2 Brugerresultater resultater Falige Ressourcer Tema 4 Metoder & Processer Tema 8 Tema 3 Tema 6 Øvrige Medarbejdere Resultater Medarbejdernøgleresutalter Spørgeramme Akkreditering Indsats Resultater Læring om forbedringspunkter Selvevaluering Den Kommunale Kvalitetsmodel er bygget op, så det er op til den enkelte kommune, hvordan den vil anvende modellen, og det er frivilligt for kommunen, på hvilken måde, den vil anvende modellen. 9

10 Sammenhængen mellem styringsmodel og kvalitetsmodel En kommunes styringsmodel kan karakteriseres som den måde, kommunen organiserer sin interne styring med henblik på at fremme en bestemt adfærd eller bestemte resultater. Styringsmodellen regulerer forholdet mellem de forskellige hierarkiske niveauer i kommunen, beskriver delegationen af kompetence og krav til afrapportering og ledelsesinformation til højere hierarkiske niveauer. En styringsmodel kan således betragtes som de elementer, der gør, at de politiske ønsker og prioriteringer udmøntes i virkeligheden, og at der kommer tilbagemeldinger på, hvordan udmøntningen lykkedes. I praksis findes der næsten lige så mange styringsmodeller, som der findes kommuner. Fælles for mange af dem er dog delegering af betydelig kompetence til institutionsniveauet. Den Kommunale Kvalitetsmodel beskriver, hvordan kommunen kan forstå og arbejde med kvalitet på de enkelte niveauer og organisatoriske institutioner. Den Kommunale Kvalitetsmodel stiller ikke særlige krav til styringsmodellen, men kan fungere sammen med forskellige styringsmodeller, og kan betragtes som et redskab i styringskæden. Anvendes Den Kommunale Kvalitetsmodel som en koncernmodel skal der etableres et samspil mellem kvalitetsmodellen og styringsmodellen. Figur 2: Skitse af kommunes styringsmodel Kommunalbestyrelse Politiske mål Tilbagemelding om resultater Forvaltning Styring af kvalitetsudvikling og økonomi Dokumentation og evaluering Institution 10

11 Sammenhængen mellem kvalitetsmodellen og styringsmodellen kan beskrives som to-vejs. For det første kan kvalitetsmodellen være en metode til at dokumentere udmøntningen af de politiske mål. De politiske mål kan indgå direkte i den enkelte institutions kvalitetsarbejdet, og indikatorerne på resultatsiden i modellen bliver samtidig dokumentation på opfyldelse af målene. For det andet kan kvalitetsmodellen være et værktøj til at identificere, hvor institutionerne og kommunen som helhed har forbedrings- og udviklingspotentialer. Gennem selvevalueringsprocessen på institutionsniveau bliver der skabt viden om hvilke indsatser, der skal til for at frembringe de ønskede resultater. Noget af denne viden rækker ud over institutionen selv, og kan enten bruges som inspiration i andre institutioner, eller kan indgå som inspiration til nye mål for hele kommunen. Den Kommunale Kvalitetsmodel kan forenkle aftalestyringen i kommunen og gøre den mindre papirtung og bureaukratisk ved at mindske behovet for lange, detaljerede aftaler eller kontrakter. Med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag kan udformes aftaler med få præcise udviklingsmål, der skal følges op på gennem styringskæden. Herved vises en tillid til, at den enkelte institution kan udføre opgaverne hensigtsmæssigt og effektivt. Kvalitetsmodellen kan i den sammenhæng ses som det ledelsesredskab, kommunen stiller til rådighed for lederen på det givne niveau i organisationen til at arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Anvendelse af Den Kommunale Kvalitetsmodel vil bidrage til bedre sammenhæng i kommunens styringsmodel og målstyring og til en afbureaukratisering af ledelsen af institutionerne. 11

12 Den helhedsorienterede spørgeramme Modellens helhedsorienterede spørgeramme sikrer, at man ved at vurdere kvaliteten i kerneydelsen kommer hele vejen rundt. Spørgerammen i Den Kommunale Kvalitetsmodel omfatter hele institutionens praksis og sikrer således fokus på både drifts- og udviklingsopgaver. Modellens fokus er kvaliteten i kommunens kerneydelser over for brugerne. Derfor bliver modellens fokus også rettet mod den enkelte institution, der producerer kerneydelserne. Modellen kan også bruges som redskab til at arbejde med kvaliteten af institutionernes periferiydelser. Der søges udarbejdet et værktøj, der i forbindelse med selvevalueringen kan bruges til at identificere institutionernes kerneydelser over for brugerne. Når modellen bruges som spørgeramme, bidrager den både til opstilling af mål og indikatorer på det tværgående koncernniveau og på den enkelte institution. Modellens spørgeramme fremgår af figur 3 nedenfor. Modellens spørgeramme omfatter otte temaer. Fire temaer der relaterer sig til indsatsen (det vi gør), og fire temaer der relaterer sig til resultater (det vi opnår). Gennem arbejdet med modellens spørgeramme opnås et samlet og afstemt billede af institutionen styrker (hvor den præsterer godt) og forbedringsbehov (hvor kan den blive bedre). Figur 4: Den Kommunale Kvalitetsmodel - spørgerammen Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring 12

13 Den første pil fra venstre mod højre (rød) viser indsatstemaerne, den anden pil fra venstre mod højre (blå) viser resultattemaerne. Den nederste pil fra højre mod venstre (grøn) symboliserer det læringsloop, som modellen giver, fordi man får blik for sammenhængen (eller mangel på samme) mellem de resultater, man har opnået og de indsatser, som er sat i værk. Modellen spørger ind til resultater i fire forskellige dimensioner, nemlig Brugerresultater, Medarbejderresultater, Faglige resultater og Nøgleresultater. Inspiration til forbedringer findes netop i mange former for resultater og ikke alene i fx økonomiske nøgleresultater. På samme måde spørger modellen til fire forskellige dimensioner på indsatssiden, nemlig Ledelse, Ressourcer, Medarbejdere, og Metoder og processer. Resultaterne, der skabes, afhænger af indsatserne på flere områder på én gang og ikke alene af fx økonomiske ressourcer. Alle de otte temaer er væsentlige for at identificere forbedringsområder til kvalitetsudvikling, og det er især tema 4, 5 og 7, som har en direkte betydning for kvalitetssikring af institutionens ydelser over for brugerne. Det er ligeledes tema 4, 5 og 7, der skal kunne tilpasses sektorspecifikke behov for dokumentation ved integration med kvalitetsstandarder fx i forbindelse med akkreditering. Ved at være åben over for faglige og lovgivningsmæssige krav til opgaveløsningen på de enkelte sektorområder, vil Den Kommunale Kvalitetsmodel altid leve op de sektorspecifikke krav, uden at hele grundlaget for kvalitetsarbejdet skal ændres. Indsatssidens fire temaer Tema 1 Ledelse Dette tema fokuserer på, hvordan ledelsen omsætter kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i institutionen. Det handler også om, hvordan ledelsen følger op på mål og handlingsplaner. Temaet stiller endvidere skarpt på, hvem der er institutionens vigtigste interessenter, og disses forventninger. Tema 2 Ressourcer Dette tema handler om de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Temaet handler om hvordan brugerne inddrages, og også om de samarbejdsrelationer/partnerskaber, som institutionen har i opgaveløsningen. Endelig handler det om disponeringen af de ressourcer som økonomi, teknologi, viden, bygninger og materiel, der er til rådighed. Tema 3: Medarbejdere 13

14 Temaet sætter fokus på, hvordan institutionen lykkes med at tiltrække og fastholde medarbejdere, som kan producere og levere ydelser og service i forhold til de mål, institutionen har. Det handler om at rekruttere nye medarbejdere med de rette profiler, om at bemande i forhold til opgavens indhold og medarbejdernes kompetencer, om at skabe balance mellem arbejdspladsens behov og den enkelte medarbejders ønsker, og om at sikre et godt arbejdsmiljø. Tema 4: Metoder og processer Dette tema fokuserer på de vigtigste metoder og arbejdsprocesser med henblik på at skabe resultater i forhold til institutionens kerneydelser. Dette kaldes kerneprocesserne. Det handler om, hvordan der arbejdes med fastlæggelse, sikring og forbedring af arbejdsprocesser, og også om hvordan der arbejdes med moderniseringstiltag mv. Resultatsidens fire temaer Tema 5: Brugerresultater Dette tema fokuserer på, om institutionen når de ønskede resultater i forhold til dens brugere. Brugerne forstås som de personer (fx klienter, elever, patienter), virksomheder, andre institutioner eller foreninger, der modtager en ydelse direkte fra institutionen. Tema 6: Faglige resultater Dette tema sætter fokus på de resultater, institutionen skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen. De resultater der vurderes i dette tema relaterer sig til indikatorer og målepunkter, der udspringer af de faglige sektorområder, og er derfor også forskellige imellem sektorområderne. Tema 7: Medarbejderresultater Dette tema sætter fokus på, om medarbejderne oplever institutionen som en attraktiv arbejdsplads, og om de i det daglige arbejde motiveres til at yde deres bedste. Der skelnes mellem to former for medarbejderresultater, nemlig resultater, hvor medarbejderne er spurgt direkte fx via spørgeskemaundersøgelser og andre resultater, som viser medarbejdernes tilfredshed og motivation. Tema 8: Øvrige nøgleresultater Dette tema sætter fokus på at vurdere institutionens evner til at nå de vigtigste resultater set i forhold til institutionens øvrige mål om fx udvikling, service og økonomi mv. og resultater i forhold til borgerne i almindelighed. Man kan vælge kun at arbejde med ét tema fra indsatssiden og ét fra resultatsiden ad gangen. På den måde kan man vælge at fokusere og gå i dybden med de enkelte temaer over en årrække. Man skal dog være 14

15 opmærksom på, at hvis institutionen udelader ét eller flere af modellens temaer i kvalitetsarbejdet, kommer man ikke hele vejen rundt om institutionens arbejde, og risikerer at overse væsentlige sammenhænge til andre indsatser, resultater eller forbedringsmuligheder. For at en kommune eller institution kan siges at arbejde efter den kommunale kvalitetsmodel skal den i løbet af tre år nå gennem alle otte temaer, da der ellers ikke længere kan siges at være en helhedsorienteret sammenhæng mellem resultaterne og de indsatser, der skaber dem. Støttespørgsmål og målepunkter til modellens temaer Til hvert tema i den helhedsorienterede spørgeramme skal der udarbejdes en række støttespørgsmål og målepunkter, kommunen og institutionen kan vælge at arbejde med, når de skal bruge den kommunale kvalitetsmodel. Støttespørgsmål og målepunkter forstås som en blanding af indikatorer, standarder og metoder til at arbejde med, måle, vurdere og udvikle kvaliteten i institutionens ydelser. Kvalitetsudvikling er en løbende og innovativ proces, og derfor vil der fremover løbende blive tilføjet nye støtteog målepunkter, institutionerne kan arbejde med. Det er ikke muligt at finde enkelte indikatorer, der bredt beskriver kvaliteten i resultater og effekt af institutionernes indsats. For hvert tema skal der derfor udvikles flest mulige støttespørgsmål og målepunkter, som kommunen eller institutionen kan vælge imellem, når den arbejder med kvalitetsudvikling og evt. lader sig akkreditere. Til hvert tema udvikles specifikke støtte- og målepunkter i form af: Hjælpespørgsmål til brug for selvevalueringsprocessen. Indikatorer Standarder Hjælpespørgsmål til brug for selvevalueringsprocessen. Ved at svare på hjælpespørgsmålene i sin selvevaluering kommer institutionen hele vejen rundt om temaet og får dermed vurderet sine indsatser eller resultater i relation til temaet. Brugen af hjælpespørgsmål knytter sig særligt til institutionens selvevaluering. Indikatorer Indikatorer kan bruges til at opstille eksterne eller interne mål for temaet. Meningen med indikatorerne er, at de både kan bruges som mål for institutionen, som indikatorer for institutionens niveau og som inspiration til indsatsområder inden for det tema, som institutionen vælger at arbejde videre med. Brugen af indikatorer knytter sig særligt til institutionens selvevaluering, målstyring af institutionen, samt tværgående nøgletal og ledelsesinformation og er hovedsageligt rettet mod modellens resultatside. 15

16 Standarder Standarder angiver områder inden for temaet, hvor institutionen kan vælge at udvikle og arbejde efter særlige metoder. Meningen med standarder er at give institutionen inspiration til, hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges og udføres. En standard kan fx angive, at institutionen under temaet ledelse (tema 1) skal udarbejde en virksomhedsplan eller at institutionen under temaet metoder og processer (tema 4) skal udarbejde retningslinjer for fx håndtering af medicin. Brugen af standarder knytter sig særligt til institutionens konkrete arbejdstilrettelæggelse, og er hovedsageligt rettet mod modellens indsatsside. Brugen af målepunkter Brugen af målepunkter er frivilligt, ligesom det er muligt for kommunen eller institutionerne at vælge egne målepunkter for de enkelte temaer. Alle tre typer af målepunkter kan indgå, hvis en institution i forlængelse af sit arbejde med kvalitetsmodellen ønsker at lade sig akkreditere. Der skal udarbejdes generiske målepunkter for de temaer i modellen, som ikke direkte er sektorspecifikke. Det gælder fx temaer på indsatssiden, der indeholder målepunkter for ledelse, organisation, ressourcer og medarbejdere og temaer på resultatsiden, der indeholder målepunkter for effektivitet, medarbejderresultater og generelle samfundsresultater. Inden for temaer med sektorspecifikt indhold som fx kerneprocesser og kerneydelse, brugerresultater og brugerrettede faglige resultater skal der udarbejdes sektorspecifikke målepunkter for at gøre modellen mere relevant og enkel at bruge på institutioner, og for at modellen direkte skal kunne understøtte kommunens styringsmodel, hvor der fx kan være behov for at opstille forskellige mål og få forskellige indikatorer fra de enkelte sektorområder. Når der udarbejdes målepunkter på de enkelte sektorområder tages afsæt i eksisterende dokumentations- og styringssystemer i videst muligt omfang, men andre kilder eller nye metoder kan også inddrages. Ved udarbejdelse af generiske kriterier tages der udgangspunkt i erfaringer og anbefalinger på disse områder, fx kodeks for god ledelse. Kommunen eller institutionen udpeger et antal støttespørgsmål og målepunkter under hvert tema i Den Kommunale Kvalitetsmodel, som den ønsker at lade indgå i selvevaluering og evt. lade sig akkreditere på. Det er altså kommunerne eller institutionen selv, der vælger hvilke områder og hvilke støttespørgsmål og målepunkter der skal indgå i selvevaluering og akkreditering. 16

17 Selvevaluering Den Kommunale Kvalitetsmodel er baseret på et centralt princip om at evaluering af egne indsatser skal ske gennem vurdering af egne relevante resultater. Selvevaluering foregår ved, at ledere og medarbejdere i institutionerne sammen kritisk evaluerer hverdagens praksis. Målet er at nå frem til forbedringsmuligheder. Selvevaluering kan foregå på forskellige niveauer i kommunen. I forhold til kommunens kerneydelser over for brugere og borgere vil det være oplagt at starte selvevalueringen i institutioner og afdelinger, der er i direkte kontakt med brugerne. Men også sektorområder, eller hele kommunen, repræsenteret ved fx direktionen, kan selvevaluere sig med henblik på at finde forbedringsmuligheder. Kommunen kan vælge, om den vil lade institutionerne tage udgangspunkt i eksempelspørgsmålene, eller om den vil udarbejde sine egne spørgsmål. Kommunen kan også vælge at supplere eksempelspørgsmålene med egne spørgsmål. I selvevalueringsprocessen vil institutionerne skulle tage stilling til opfyldelse af målene under de enkelte temaer. Målene kan fx være formuleret som krav til et bestemt niveau for udvalgte indikatorer på resultatsiden, og institutionen skal så vurdere, hvilke indsatser der skal til, for at nå målene på resultatsiden. Figur 6: Sammenhæng mellem indsats og resultater Målopfyldelse Indsats Resultater Læring om forbedringspunkter Arbejdet med resultater har med andre ord til formål at kunne besvare spørgsmålet: Hvordan ved vi, at vores indsatser lever op til de mål, vi 17

18 sætter for dem? og på længere sigt Er det de rigtige mål, vi sætter os for vores indsatser?. Resultatdata har værdi i selvevalueringsprocessen, hvis de giver meningsfuld indsigt i institutionens målopfyldelse fra de overordnede formål i institutionens vision og mission og til de mere konkrete mål for institutionens kerneprocesser. Resultatdata er derimod mindre interessante, hvis de udelukkende tilfredsstiller eksterne aktørers kontrolbehov og ikke opleves som meningsfulde i forhold til institutionens egne indsatser. Diskussionen af resultaterne i kvalitetsmodellen understøtter således en læringsproces i forhold til mulige forbedringsområder på udvalgte fokusområder. Det er denne tætte sammenkædning af indsatser og resultater, der er afspejlet i modellens opbygning (4 indsatstemaer og 4 resultattemaer). Arbejdet med dokumentationen kan over tid være med til at gøre institutionen klarere på, hvilke data der har værdi i forhold til forskellige processer på arbejdspladsen, og hvor og for hvem specifikke resultatdata ikke har værdi. Med andre ord skal arbejdet med at indsamle og arbejde med resultater genere medarbejderne i kerneprocesserne så lidt som muligt, og som minimum opfattes som brugbart og meningsfuldt. Selve arbejdet med selvevaluering ligger ikke langt fra det arbejde med årsplaner og faglig planlægning, der allerede foregår på mange kommunale institutioner og øvrige arbejdspladser. Med Den Kommunale Kvalitetsmodel gives der en systematisk ramme for dette arbejde, der sikrer en sammenhæng på tværs af fagområder samtidig med, at der tages hensyn til de specifikke forhold ved det enkelte fagområde og den enkelte institution. Arbejdet med modellen er derfor ikke en ekstra belastning, men udelukkende til gavn, da der skabes en klar sammenhæng mellem de eksterne krav, resultater, daglig praksis og udvikling. Der vil i den endelige model blive udarbejdet eksempler på, hvordan kommunen kan tilrettelægge sin proces med selvevaluering. 18

19 Akkreditering Akkreditering betyder, at institutionen lader et anerkendt organ evaluere, hvorvidt en organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at organisationen er kompetent til at udføre sine opgaver. Den Kommunale Kvalitetsmodel tilbyder at facilitere akkreditering på sektorområder. Det er mellem KL og regeringen aftalt, at der skal udvikles frivillige akkrediteringsmodeller, hvor eksterne akkreditører vurderer kvaliteten i institutionerne. Der er allerede udviklet akkrediteringsmodeller på sundhedsområdet via Den Danske Kvalitetsmodel samt på miljøområdet. Danske Regioner er i færd med at udvikle en kvalitetsmodel for sociale døgntilbud, og Landsforeningen af opholdssteder (LOS) har udviklet en akkrediteringsmodel til akkreditering af private opholdssteder. Det er væsentligt, at der bliver en direkte sammenhæng mellem kommunernes eget kvalitetsarbejde og akkrediteringsmodellerne for at undgå modstridende mål og ekstra bureaukrati. Ligeledes er det vigtigt, at der er en sammenhæng i kvalitetsarbejdet på tværs af kommunen, og at de sektorspecifikke krav til kvalitet ikke overlapper de mere generelle kvalitetskrav på tværs af kommunen. For at fastholde kommunalbestyrelsens ansvar for at definere mål og serviceniveau, er det kommunen, der fastsætter de tværgående kvalitetsstandarter for de temaer, som ikke er fagspecifikke. Fx skal det ikke være en akkrediteringsmodel på et sektorområde, der definerer, hvad der forstås ved god ledelse, men standarder sat op af kommunen. Det er en forudsætning for, at en institution kan lade sig akkreditere, at den arbejder helhedsorienteret med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling gennem selvevaluering. I forlængelse af selvevalueringen kan institutionen vælge at lade sig akkreditere på et antal målepunkter inden for hvert tema, som også indgår i selvevalueringen. På den måde sikres det, at målepunkterne ikke bliver til snævre målsætninger for institutionens arbejde, men at de målepunkter institutionen lader sig akkreditere på, indgår i institutionens arbejde med helhedsorienteret at udvikle sin kvalitet. Sammenhængen mellem akkreditering, spørgerammen og selvevalueringen er den, at kommunen eller institutionen udpeger et antal målepunkter under hvert tema i Den Kommunale Kvalitetsmodel, som den ønsker at lade sig akkreditere på. Som udgangspunkt vil der ikke være nogen obligatoriske målepunkter, men hvis akkreditering skal erstatte de nuværende eksterne eller kommunale tilsyn, skal lovgivningens krav til kvalitet dokumenteres 19

20 overholdt. Det er altså kommunerne eller institutionerne selv, der vælger, hvilke områder og hvilke målepunkter, der skal indgå i akkrediteringen. For at opnå akkreditering skal institutionen akkrediteres inden for alle spørgerammens otte temaer på et antal målepunkter fra eksempelsamlingen. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om og hvordan kommunen vil lade sig akkreditere. Den kan i den Top-Down orienterede proces beslutte at lade alle institutioner på serviceområderne akkreditere, eller den kan i en Bottum-Up proces gøre det helt frivilligt, om eller hvordan en kommunal institution vil lade sig akkreditere. På den måde vil fx ét plejehjem i en kommune kunne være akkrediteret, mens et andet ikke er det. 20

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Det strategiske beslutningsniveau

Det strategiske beslutningsniveau Den Kommunale Kvalitetsmodel Det strategiske beslutningsniveau Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Systematisk gennemgang af indsatsen 6 Hvordan arbejder man med Den Kommunale

Læs mere

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

Center for ophold, botilbud, familiepleje

Center for ophold, botilbud, familiepleje Center for ophold, botilbud, familiepleje Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune? Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag

Ledelses- og Styringsgrundlag Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland februar 2013 Forord Ledelses- og Styringsgrundlaget beskriver den overordnede tilgang til ledelse, styring og samarbejde i Region Midtjylland. Samtidig

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar

dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar DAGTILBUD et kommunalpolitisk ansvar Det er nødvendigt at handle ambitiøst Et kommunalpolitisk ansvar 3 Dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar I efteråret 2007 besluttede

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Kommunens navn: _Silkeborg

Kommunens navn: _Silkeborg KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura

Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015 Kultur og Stab HR og Jura Side 2/11 INDHOLD INDHOLD... 2 I. LØNPOLITIK... 4 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER... 4 LØNDANNELSEN... 5 GRUNDLØN... 5 FUNKTIONSLØN...

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004

Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004 Udfordringer i styring og overblik over processer Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004 Processer i en Excellence sammenhæng 2 Indsats Resultater Medarbejdere Medarbejderresultater

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

AKKREDITERINGSSEKRETARIATET Årsrapport 2014-15 April 2016 2

AKKREDITERINGSSEKRETARIATET Årsrapport 2014-15 April 2016 2 1 KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALFORVALTNING Stabscenter SOF - Kvalitetsudvikling og Resultater AKKREDITERINGSSEKRETARIATET Årsrapport 2014-15 April 2016 2 Indhold Akkreditering et redskab til kvalitetsudvikling

Læs mere

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

kvalitet på regionernes sociale tilbud

kvalitet på regionernes sociale tilbud kvalitet på regionernes sociale tilbud 1 KVALITETSMODELLEN Hvorfor en kvalitetsmodel på det sociale område? Regionerne har udviklet en kvalitetsmodel for det sociale område. Den er med til at dokumentere

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere