Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5 Aalborgbogen 2006

6 Aalborg og cementen Af Henning Bender og Morten Pedersen Aalborgbogen 2006 Udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum

7 Aalborgbogen 2006 Forfattere: Henning Bender og Morten Pedersen Fotografisk arbejde: Liljan Nørgaard Jensen Jan Slot-Carlsen Engelsk oversættelse: Wilfred T. Hastings Layout og tryk: Bræmer Tryk A/S Bogbind: J. P. Møller bogbinderi A/S Skrift: Baskerville Papir: Satimat Club 2006 Henning Bender og Morten Pedersen ISBN Forsidebilledet: Aalborg Portland Selvom råstofindvindingen og transporten blev mekaniseret i 1900-tallets første årtier, var der stadig et betydeligt indslag af hårdt manuelt arbejde på cementfabrikkerne. Forsats Panorama af Aalborg Portland ved fabriksbyggeriets allertidligste faser kort efter aktieselskabets dannelse Endnu er kun kontor og marketenderi færdigbyggede (til venstre). Ved kedelhuset er skorstenen endnu under opførelse. Eftersats: Luftfoto af Aalborg Portland Bagsidevignet: Platte fremstillet af Den kongelige Porcelænsfabrik i anledning af Dansk Andels Cementfabriks 25 års jubilæum i Den manglende røg fra fabrikkens skorstene på afbildningen skal have været anledning til en vis utilfredshed ved jubilæet.

8 Indhold Forord Henning Bender: Cementindustrien og Aalborg Det industrielle gennembrud i Aalborg...15 Befolkningsvækst...16 Aalborg i 1890 erne...19 Industriudbygningen i Aalborg Cementproduktion i Aalborg Aalborgområdets geologi og råstoffer...24 Tidlig cementproduktion...26 Uddybningen af Hals Barre...27 Cementfabrik ved Rødhus?...28 Cementfabrikken ved Rørdal...29 Konjunkturudviklingen...31 De enkelte fabrikker The Danish Portland-Cement Company Ltd ( )...35 Portland Cementfabrikken Danmark Portland Cementfabrikken Norden Kampen om råstofferne...41 Nørresundby Portland Cementfabrik 1907/ / Dansk Andels Cementfabrik. DAC Dansk Eternit Fabrik Nedlægningsåret 1974 Fra 5 til en cementfabrik...52 International koncentration

9 Aalborg og arbejderne i cementindustrien Industri- og arbejderby...55 Cementarbejderforstæder...56 Vejgaard...56 Mølholm...60 Nørre Uttrup...62 Lindholm...64 Cementarbejderne og den faglige organisering...65 Forurening...66 Aalborg og cementindustrien...69 Morten Pedersen: Cementindustriens kulturarv i landskabet omkring Limfjorden Den danske cementindustri ved den 2. industrielle revolution En epoke i verdens industrialisering...73 Forudsætningerne...75 Produktionsmetoder i den tidlige cementindustri...77 En teknologisk revolution med dansk islæt...79 Nye ovne...79 Nye møller...83 Nye pakkemetoder...84 Produktion, arbejdertal og produktivitet indtil Mekanisering indtil Cementfabrikkerne i landskabet Fabrikkerne på Danmarkskortet...93 Fabrikkerne i den lokale geografi omkring Limfjorden...96 Fabrikkernes størrelse...99 Fabrikkernes transportsystemer og opbygning

10 Cementfabrikkernes nye bygningstyper Bygningernes bagmænd Bygningsmassens funktionstilpasning i løbet af 1800-tallet Haller Siloer og pakhuse Toneangivende industri og kulturarv Litteratur Billedfortegnelse English Summary Selskabet for Aalborgs Historie Styrelse Selskabets tidligere årbøger

11 12

12 Forord Aalborg er dybt præget af cementindustrien. Det gælder befolkningsudviklingen, bystrukturen, de omfattende åbne kridtbrud og de mange små og store levn efter cementindustriens virke i området i øvrigt. Den dag i dag genkender vi byen langvejs fra, når vi ser Aalborg Portlands rygende skorstene i Rørdal. Uden cementindustriens gennembrud i Aalborg for mere end hundrede år siden ville der næppe have ligget en så stor by ved den østlige del af Limfjorden, som der faktisk gør. Samtidig har Aalborg gennem snart mange år været vidne til lukninger af flere af de gamle tunge industrier og dermed til frigivelsen af de efterladte arealer og anlæg til nyfortolkning og genanvendelse. Den proces er stadigvæk aktuel i Aalborg, mens den mange steder i det øvrige Danmark er nær sin afslutning. På den baggrund er årets Aalborgbog Aalborg og cementen blevet til. Aalborg og cementen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum. Bogen består af to hovedafsnit med hver sin forfatter. I det første belyser Henning Bender omstændighederne omkring etableringen af de fem store cementfabrikker nord og syd for Limfjorden, deres konkurrence med hinanden, og hvordan deres tiltrækning af arbejdskraft forandrede byens udvikling. Derefter giver Morten Pedersen et signalement af, hvordan cementfabrikkerne ved Aalborg var toneangivende i den teknologiske udvikling, der stadig i dag udgør grundlaget for verdens moderne cementproduktion, og som gav branchen sit helt eget sværindustrielle præg. Samlet berører bogen dermed en bred vifte af de forhold, der gjorde Aalborgs industrielle udvikling til noget særligt, og som man endnu kan erfare på sin egen krop ved den daglige færden i byen. Tak til Selskabet for Aalborgs Historie, fordi de syntes, at Aalborg og cementen var en Aalborgbog værd, og tak til kolleger på arkiver og muse- 13

13 er for hjælp undervejs. En særlig tak til Aalborg Portland, FLSmidth, MT-Højgaard, Rambøll A/S og Dansk Eternit for adgang til deres rige samlinger af arkivalier og megen hjælpsomhed i øvrigt. Uden materialet herfra var afsnittene om det industrielle miljøs udvikling aldrig blevet til. For værdifulde diskussioner og kommentarer undervejs i arbejdet med teksten takkes prof. dr. phil Ole Hyldtoft, prof. dr. phil Per Boje og cand.mag. Caspar Jørgensen, og dertil skal der rettes en tak til Kulturarvsstyrelsen for økonomisk støtte til materialets tilvejebringelse. Sidst, men absolut ikke mindst, takkes den gruppe af nuværende og tidligere cement- og eternitarbejdere, der med et stort engagement har været med til at give arbejdet med Aalborgbogen liv. Aalborg september 2006 Henning Bender Aalborg Stadsarkiv Morten Pedersen Aalborg Historiske Museum 14

14 Cementindustrien og Aalborg Af Henning Bender Det industrielle gennembrud i Aalborg Det industrielle gennembrud i 1890 erne kom pludseligt og voldsomt til Aalborg! Cementarbejder Laurits Pedersen, født i Vejgaard 1886, kunne som dreng følge begivenhederne på nærmeste hold. Han så, hvordan læs efter læs med mursten blev kørt af sted for at opføre nye fabriksbygninger, og hvordan mennesker i tusindvis kom til byen for at få arbejde: En dag i 1893 stod jeg på vejen uden for mit hjem. Hen ad vejen kom der et underligt køretøj. Foran var der en mand og to drenge på 9 11 år, der alle trak en lille vogn. Konen gik ved siden af med en lille spånkurv med et vækkeur og en kaffekande. Da dette optog nåede mig, sagde manden Prrr! de standsede, og jeg blev spurgt om hvor Hansens gamle hus lå? Jeg fulgte dem derhen, selvom jeg ikke kunne forstå de skulle bo der, for det var jo et hønsehus! Nå, men derhenne kom manden af med 25 øre for den første måned og flyttede ind med familien. Der var fyldt med hønsegødning over det hele i ca. 10 cm tykkelse, og af vinduer var der ikke andre end et enkelt på 8 tommer i firkant. Der lugtede langt væk. Korsgade fotograferet fra Kattesundet o I forgrunden det gamle Aalborg. I baggrunden det nye Aalborg, der voksede op i 1890 erne. 15

15 Arbejderboligerne i Danmarksgade før nedrivning i Boligerne var blevet opført i 1874 for at råde bod på den store bolignød, men måtte i 1890 erne vige for større og bedre boliger. Alt, hvad der kunne dækkes af et tag, blev benyttet for at rumme den kraftige tilstrømning af arbejdskraft. Befolkningstilvækst Efter en yderst behersket stigning i 1800-tallet oplevede Aalborg-området i 1890 erne en eksplosiv befolkningstilvækst. Byen, der havde brugt 50 år på at fordoble sin befolkning fra i 1834 til i 1884, fordobledes til år Den forudgående stilstand havde ellers betydet, at Århus i 1850 erne klart havde overhalet Aalborg som Jyllands største by, mens flere andre byer hastigt nærmede sig Aalborgs 16

16 Cementarbejdere på Rørdal størrelse. Efter at have tabt sine handelspositioner i Norge og i store dele af Limfjordsområdet var Aalborg blevet en af landets fattigste byer. Byens rum blev ikke udvidet, og både indbyggere og tilvandrere måtte deles om stadigt mindre og dårligere boliger. Det betød desværre også, at sundhedstilstanden i byen hørte til blandt de dårligste i landet. Til gengæld voksede byens industrielle foretagender mere end i mange andre byer. Aalborg havde rigelig og billig tilgang til arbejdskraft på fabrikker, der krævede håndarbejde. Jo højere produktion, jo flere ansatte skulle der bruges. Det gjaldt særligt byens største arbejdsplads, C.W. Obels tobaksfabrik, men ligeledes tekstilfabrikkerne. Fortjenesten kunne kun forøges gennem lavere lønninger. Det skete ved at inddrage børn og kvinder i produktionen, således at arbejdet så at sige blev inden for arbejderfamilien. En enkelt arbejders løn var ikke tilstrækkelig til skabe balance i et familiebudget. 17

17 Banegårdspladsen i I forgrunden den nye banegård i baggrunden den gamle fra Aalborg bliver en storby. Cementindustrien, der var selve dynamoen i 1890 ernes vækst, trak tusinder af nye mandlige, ufaglærte og lavtlønnede arbejdere til Aalborgområdet. Ler og kalk skulle hentes med hakke, skovl og spade, mens losning af kul, pakning og transport ligeledes foregik med håndkraft til godt op i 1920 rne. Jo højere produktion, desto flere arbejdere skulle der bruges. Og selvom 16 øre i timen for hårdt gravearbejde lå lavt i forhold til andre dele af landet, var det en høj løn i forhold til de 34 øre om dagen, en landarbejder fik for høstarbejde. For Aalborg betød det, at byen forøgede sin allerede uforholdsmæssigt store andel af ufaglærte arbejdere og på denne måde fortsatte som lavtlønsområde ind i 1900-tallet med en deraf følgende sårbar beskæftigelse over for konjunktursvingninger. 18

18 Aalborg i 1890 erne Alt kom ligesom på én gang i 1890 erne. Gennemgravningen af Hals Barre blev gennemført i et omfang, der ændrede Aalborgs havn fra skudehavn i 1883 til oceanhavn i De forbedrede havneforhold blev fulgt op af store havneudvidelser med grovvarefirmaer, tørdok og skibsreparation blev der bygget privatbaner mod Hadsund, Aars, Fjerritslev og Sæby, og man håbede hermed at generobre det opland, som Aalborg i de trange år havde mistet til andre byer. En ny banegård fik et baneterræn af en sådan størrelse, at man for at få plads måtte omlægge hele byens gamle system af åer. Nye gader blev gennembrudt ud til nye store boligkvarterer i Vestbyen, Banegårdsområdet og Vejgaard. Samtidig flyttede Aalborgs allerede betydelige industrielle virksomheder ud fra midtbyen, og nye fabrikker blev bygget i en kreds omkring. Råstofudnyttelsen blev intensiveret, og stadig større huller blev efterladt i landskabet i søgningen efter grus, ler og kridt. Det stærkt voksende behov for arbejdskraft havde indflydelse på den kraftige oversøiske udvandring, der ellers havde præget Nordjylland i 1870 erne og 1880 erne. I disse årtier var næsten hver ottende af hver ungdomsårgang udvandret til Amerika, men størstedelen af disse potentielle udvandrere kom i 1890 erne i stedet til Aalborg. Når der pludselig opstod nye arbejdspladser i ens egen landsdel, var det klart at foretrække frem for USA, der netop i 1890 erne gennemgik en økonomisk krise. Fra 1901 til 1908 vendte billedet igen, nu med krise hjemme og fremgang i USA, og udvandringen fra Nordjylland steg atter for en sidste periodes vedkommende. Befolkningstilvæksten i Aalborg gik næsten i stå, og boligbyggeriet blev først for alvor genoptaget i 1930 rne i Østbyen, i en størrelsesorden, der svarede til 1890 ernes. Den hastige udvikling, stilstand og fornyet vækst op til første verdenskrigs udbrud i 1914 afspejler sig i den industrielle udbygning. 19

19 Industriudbygningen i Aalborg Fra sidst i 1800-tallet synes det, som om alle de onde kræfter, der tidligere havde sammensvoret sig mod udbygningen af en stor by i Nordjylland, enedes om at give byen en ny chance. Landbrugets omstilling i 1880 erne fra at være kornproducerende til at blive en stærkt eksportrettet producent af smør og bacon gav fremskridt og kapital, også i byerne. For Aalborg kom yderligere, at særlige forbedringer af besejlingsforholdene og skabelsen af en helt ny sværindustri gav byen et ekstra skub fremad. Et øget befolkningstal gav basis for yderligere industrivirksomheder. Årstallene for de vigtigste nye fabriksanlæg viser, hvorledes udviklingen havde karakter af et gennembrud. Det startede med nystiftede eller nybyggede virksomheder med relation til det stærkt ekspanderende landbrugserhverv: 1884: Aalborg Svineslagteri (senere Koopmann) på Østerbro 1891: Andelssvineslagteriet i Nørresundby 1898: Buaas Mejerimaskinefabrik (stiftet 1885) på Annebergvej 1899: Aalborg eksportslagteri og offentlige slagtehus på Østerbro Et større antal mennesker skulle have mere brød, margarine og øl: 1890: Forbrugsforeningens bageri i Søndergade 1891: Aalborg Margarinefabrik i Fredericiagade 1896: Bagermestrenes Rugbrødsfabrik i Helgolandsgade 1897: Aalborg Aktiebryggerier Urban på Hobrovej 1897: Aalborg (Flaske-)glasværk (fra 1853) på Østre Havn Men dynamoen var dels en væsentlig udbygning af de gamle industrier: : C.W. Obels Tobaksfabrik (1787) på Badehusvej 1897: De forenede Tekstilfabrikker på Kastetvej

20 Aalborg fra Signalbakken I løbet af en snes år havde storindustrier bredt sig langs Limfjordens bredder. men i særlig grad den nye cementindustri: Samt: 1891: Aalborg Portland (1889) i Rørdal 1899: Cementfabrikken Danmark ved Sohngaardsholm 1901: Cementfabrikken Norden i Mølholm 1908: Cementfabrikken Nørresundby i Nørre Uttrup 1913: Dansk Andels Cementfabrik, DAC, i Lindholm 1908: Aalborg Svovlsyre- og Superfosfatfabrik i Østre Havn 1912: Aalborg Værft 1913: Svovlsyre- og Superfosfatfabrikken Limfjorden i Nørre Uttrup Men hermed var de store nye grundlæggelser/nye fabriksanlæg også slut. Værftet havde en meget vanskelig tid og blev først til et virkeligt stort foretagende efter 2. verdenskrig. Hertil kom, at Eternitfabrikken 21

21 fra 1927, der oprindeligt blot var en knopskydning på Cementfabrikken Danmark, først voksede sig rigtig stor i 1960 erne. Cementfabrikkerne fortrængte tobaksfabrikken som byens største arbejdsplads i årene mellem 1900 og Fra 1930 og hen i 1950 erne blev tobaksfabrikken atter byens største private arbejdsplads, men afløstes i 1960 erne og 1970 erne af Aalborg Værft. Men det var vel at mærke kun, når man regner private arbejdspladser, for Aalborg Kommune havde siden 1950 erne været byens ubetinget største arbejdsplads. At offentlige arbejdspladser blev større end de private, har i øvrigt præget udviklingen både i Aalborg og i resten af landet. For Aalborgs vedkommende var 60 % af arbejdsstyrken beskæftiget i industrien i 1940, mens den nu ligger på mindre end 20 %. Handelssektoren har i hele perioden omfattet % af arbejdsstyrken, mens servicefagene, herunder det offentlige, er steget fra under 10 % i 1940 til over 50 % nu. Industriens faldende kurve for beskæftigelsen og servicefagenes stigende krydser hinanden midt i 1970 erne. Energikrisens lammende slag mod den industrielle produktion og oprettelsen af Aalborg Universitet dateres for begge deles vedkommende til Næsten symbolsk overtog universitetet i første omgang den tidligere tobaksfabrik som lokaler. Der blev i 1970 erne tale om strukturændringer af næsten samme voldsomhed som 80 år tidligere, i 1890 erne. I 1890 erne skabtes det moderne industrielt funderede samfund i Aalborg. I 1970 erne satte overgangen fra industrisamfund til videnssamfund for alvor i gang. Gennemgår man derfor listen med industrigrundlæggelser mellem 1884 og 1914, er det slående, at alle disse industrier nu er borte. Aalborg Portland i Rørdal undtaget. Det var Rørdal, der indledte den moderne industrielle revolution i Aalborg, og det er Rørdal, der nu mere end hundrede år senere producerer mere cement i Aalborg end nogensinde før. Men Rørdal er også den eneste virksomhed, der fuldt ud indpassede sig i det nye teknologiske videnssamfund og fandt 22

22 tekniske slagkraftige løsninger på konjunktur- og energiproblemerne. Med den hvide cement fandt man et nicheprodukt, der gør sig gældende på verdensplan, mens cementen produceres på mere energirigtige anlæg end konkurrenternes. Aalborg Portland, der fra begyndelsen var dynamoen for Aalborgs industrielle udvikling og vækst, er således stadig byens og landsdelens ubetinget største industrielle arbejdsplads. Vi skal i det følgende se på cementindustrien i Aalborg, belyst gennem de enkelte fabrikkers historie og indbyrdes vekselvirkning, samt se på, hvordan cementindustrien har påvirket Aalborgs bybillede og befolkning. 23

23 Cementproduktion i Aalborg Bortset fra en række tidlige danske cementfabrikker med en meget beskeden produktion koncentrerer den danske cementindustri sig fra slutningen af 1800-tallet til Nordjylland. Der kom tre cementfabrikker ved Mariager fjord og ikke mindre end fem omkring Aalborg. Fabrikkerne gav, og giver den dag i dag, et markant indslag i Aalborgs bybillede. Ikke alene ser man skorstenene langvejs fra, når man nærmer sig Aalborg, men 5 store kridtgrave omkring bymidten, ved Rørdal og Sohngaardsholm samt i Hasseris, Lindholm og Nørre Uttrup påvirker stadig både infrastruktur og bebyggelse. Hovedfærdselsårer og huse må vige for kridtgrave, mens tilhørende lergrave ved Hesteskoen, Kjærs Mølle, Østeraadalen, Mølholm, Lindholm, Hvorup kær og Nørre Uttrup en efter en inddrages til rekreative formål. En så kraftig industriel påvirkning af landskabet ser man ellers ikke i Danmark, men der findes heller ikke andre steder i landet, hvor udnyttelsen af undergrundens råstoffer har været mere intensiv end i Aalborg. En helt afgørende forudsætning er den geologiske udvikling i Aalborgområdet de seneste 140 millioner år! Aalborgområdets geologi og råstoffer I modsætning til resten af Skandinavien, hvor fjeldet når overfladen, lever vi i Danmark og i det sydvestlige Skåne på kridt! Sydvest for en brudlinie i jordskorpen, der strækker sig fra Sortehavet via Bornholm og Kullen til Skagen, er grundfjeldet sunket op til 10 km. Dette danske bassin har givet god plads til aflejringer. Det gælder organiske lag, der siden blev til olie i Nordsøen, samt store mængder kalk fra kridttiden for mellem 140 og 65 millioner år siden. Det, der siden skulle blive til Danmark, var i hele denne periode dækket af et varmt hav med myriader af mikroskopisk små encellede kalkalger. Når algerne døde og sank til bunds, dannede de kilometertykke lag af skrivekridt. Naboskabet til brudlinien betød dog, at hele denne vældige kalkplade vippede, så den 24

24 kom til at ligge højest mod nordøst og lavest mod sydvest. Pladens overflade befinder sig derfor nu over havoverfladen visse steder i Thy, i Vendsyssel, i det østlige Himmerland samt ved Malmø, Stevns og Møn. Sydvest herfor skal man stadig længere ned i undergrunden for at finde skrivekridt. Kridtpladen vipper nemlig stadig, og i løbet af tertiærtiden for 65 til for 3 millioner år siden dannede der sig stadig nye lag oven på skrivekridtet. Det blev koldere, og lagene indeholdt derfor stadigt færre kalkalger, men mere og mere ler og sand. Mest hvor pladen sank dybest. Samtidigt betød bevægelserne, at hele denne store kridtplade slog revner. Disse revner kan for Aalborgs vedkommende tydeligt ses som Østeraadalen og Limfjorden mellem landskabets bakker af kridt. I disse dale skal man langt ned, før man når skrivekridt. Selv lever vi i Kvartærtiden, der startede for 3 millioner år siden, og som har været præget af langvarige istider afbrudt af kortere mellemistider, hvoraf vi nu lever i den fjerde. Sidst forsvandt isen fra Nordjylland for omkring år siden og efterlod sig store mængder af støv, ler og sand. Enkelte steder, hvor der i perioder under afsmeltningen dannede sig stillestående ferskvandssøer, blev der aflejret et meget fint og kalkfrit blåler. Det skete særligt ved Aalborg, og Aalborgler, som det derfor kaldes, findes i op til 20 meter tykke lag i mindre områder langs Limfjordens sydkyst fra Rørdal til Mølholm, i et afgrænset område vest for Sønderbro, i Østre Anlæg samt flere steder langs nordkysten af Limfjorden fra Nørre Uttrup til Lindholm. Det var netop disse steder, man anlagde byens teglværker og siden dens 5 cementfabrikker. Cementproduktion kræver nemlig en eksakt blanding af lerfrit kalk og kalkfrit ler. Eller i stedet for ler, flyvesand, hvor de tungere urenheder er sorteret fra af vinden. Dette flyvesand, der ikke mindst er en vigtig bestanddel i hvid cement, er sandt at sige ikke er nogen mangelvare i Nordjylland. Det gælder endog i selve Aalborg, hvor Lindholm Høje blev dækket af flyvesand omkring år Man blev dog først sent opmærksom på at kombinere disse naturressourcer. 25

25 Vangs teglværk kort før nedlæggelsen i Huset i midten er margarinefabrikken Axa. Vandet i forgrunden er søen i Østre anlæg. Tidlig cementproduktion Allerede i 1851 startede en produktion af Aalborg Portland Cement på N.P. Vangs Teglværk, hvis lergrav nu er søen i Østre anlæg. Men mens teglen blev produceret af det reneste Aalborgler, brændte man i årene cement af cementsten, en naturlig blanding af ler og kalk, der blev hentet på Mors. Cementen blev nødvendig, da husene i Danmark på dette tidspunkt begyndte at passere 3 etager i højden, hvilket kræver solide betonfundamenter. Ellers brugtes cementen særligt til vandbygningsarbejder, kajanlæg og eksempelvis vandgraven til Aalborgs første gasbeholder i Men da cementstenen slap op, erstattede man den mærkeligt nok ikke med de råmaterialer, man havde lige uden for døren i Aalborg: leret i dalen og kridtet i bakkerne. At der var brugbart ler, vidste man allerede fra middelalderen på byens teglværker, og at der var kridt, kan enhver, der sejler på Limfjorden, se i skrænterne. Fjorden er netop opkaldt efter disse kridtforekomster 26

26 (Lim=kalk, ligesom Limhamn ved Malmø). Men en egentlig brydning af kridt til jordforbedring, limstof i maling og skrivekridt startede først i 1873 ved Svenstrup (Nørre Flødals fabrikker). Da det viste sig at være en efterspurgt eksportvare, var det dog lettere at bryde kridt ved havnen i Aalborg, og flere kridtbrud blev i løbet af 1880 erne åbnet i bakkerne nord for Vejgaard. I mellemtiden havde man ved Assens, på sydsiden af Mariager fjord åbnet landets første større cementfabrikker: Cimbria (1875) og Dania (1889), der med en årsproduktion på tons dækkede halvdelen af landets forbrug. Sandbankerne, der spærrede indsejlingen til Mariager fjord for større skibe, blev imidlertid hurtigt en flaskehals, præcis således som spærringen for Limfjorden ved Hals Barre ikke tillod passage af skibe, der stak dybere end 3 meter. Men mens det gik langsomt med uddybningen af Mariager fjord, satte Aalborg byråd i 1883 intensivt i gang med at uddybe Hals Barre. Uddybningen af Hals Barre Mens Århus begyndte at vokse kraftigt i 1860 erne og Odense i 1870 erne, skulle det først blive i 1890 erne, at Aalborg oplevede et tilsvarende kraftigt spring fremad. Århus havde allerede fra naturens hånd gode havneforhold og kunne i 1860 erne udnytte nye gode jernbaneforbindelser. Det fik Aalborg først i 1869 i en reduceret udgave med begrænset godskapacitet. Odense havde som Århus gode baneforbindelser, og i 1876 åbnedes desuden Odense kanal, der i en årrække gav byen en havn, der kunne modtage betydeligt større skibe end Aalborg. Det var derfor en livsbetingelse for Aalborgs overlevelse som større by, at havnen, der kun var i 5. klasse som skudehavn, kunne modtage større skibe. Indenrigsministeriet satte sig ganske vist imod og mente slet 27

27 Dampmuddermaskinen Hals sikrede Aalborg som havneby i løbet af 1880 erne. Her under arbejde ikke at det var muligt at uddybe Barren, så Aalborg gik i gang uden nogen form for statsstøtte. Tværtimod måtte man betale fuld importafgift af det uddybningsudstyr, man købte i Skotland. Men det lykkedes. I 1889 havde man nået havneklasse 2 med en dybde på 5,7 meter og i 1899 havneklasse 1 med en sejlrende på 7,5 meter. Det gav liv på fjorden og mængder af nye ideer i land. En af disse idémagere var manufakturhandler Hans Holm ( ) i Bispensgade. Cementfabrik ved Rødhus? Hans Holm havde som mange andre i løbet af 1880 erne tabt penge på fejlslagne industriprojekter baseret på tørven i Lundergaards mose syd for Blokhus. Men, mente han, kombinerede man nu den igangværende uddybning af sejlrenden fra Hals til Aalborg med bygningen af en kanal fra Egholm ad Ryå over Kaas til Rødhus ved Jammerbugten, ville skibsfarten mellem Kattegat og Skagerak kunne undgå såvel Løgstør Grunde som den farlige sejlads omkring Skagen. En sådan kanal ville 28

28 kunne blive et dansk modstykke til Kielerkanalen og sikre Aalborg pladsen som Jyllands vigtigste eksporthavn! Ja, man ville endda kunne anlægge cementfabrikker langs kanalen. Prøvegravninger i mosen havde nemlig ikke blot afsløret store mængder tørv til brændsel, men også store forekomster af skrivekridt og ler. Alle elementer for opførelsen af en tørvefyret cementfabrik var således til stede. Hertil kom direkte forbindelse med de internationale markeder, om blot kanalen blev bygget! Hans Holm henvendte sig derfor i 1886 til sin bekendte fra Skive, maskinkonstruktør Verner Frederik Læssøe Smidth ( ). F.L. Smidth havde i 1882 vundet i lotteriet og for pengene oprettet Teknisk Bureau i København. Dette entreprenørfirma slog hurtigt igennem med bygning af nye teglværker i Norden, Tyskland og Rusland. Smidth ansatte derfor i 1884 og 1885 ingeniørerne Poul Larsen ( ) og Alexander Foss ( ), og sammen startede de i 1887 F.L. Smidth og Co. senere blot FLS. Det allerførste projekt, planlægningen af en cementfabrik og kanal ved Rødhus, blev dog skrinlagt, da det hverken viste sig muligt at rejse kapital til fabrik eller kanal. Men øvelse gør mester, og i årene opførte FLS med held Norges første cementfabrik: Christiania Portland ved Oslo (Slemmestad - ophørt 1989) samt Skånska Cement AB i Limhamn lige syd for Malmø (ophørt 1978). Cementfabrikken ved Rørdal Herefter var tiden inde til at vende øjnene mod Nordjylland igen. Hans Holm fandt ved Rørdal øst for Aalborg i Nørre Tranders Sogn en plads, der opfyldte alle tænkelige krav. Nyåbnede kridtbrud viste righoldige kridtforekomster ved sejlrenden i fjorden, og lige nord for fandtes enge med velegnet Aalborgler. Finansieringen var stadig et problem, men den lykkedes ved hjælp af tysk kapital. Eller som droskekusken Skomager Søren fortæller fra 1889: 29

29 har kørt droskefulde af fine herrer ud til Rørdal, men kendte kun en af dem, Hans Holm fra Bispensgade. De andre var nogle tyskere eller saadan nogen. Jeg forstod kun et ord og det var cement, cement, det er saadan en slags limpulver, saa det skal blive skønt at se, om de kan lave limpulver af de bakker som proprietær Varberg har solgt dem fra Gaarden Rørdal, Nu kom der en masse folk i arbejde for at rømme jord og grus af bakkerne, og det blev kørt lige ud i Fjorden, for der skulle være en bro, hvor skibe hentede dette limpulver, i Rørdals Kær gik det ligesaadan, men der var der bare ler Hermed blev den danske cementindustri koncentreret til Aalborg, ikke blot fordi de bedste råstoffer fandtes her, men fordi Aalborgfabrikkerne fra første begyndelse domineredes af firmaet F.L. Smidth og Co., hvis hovedprodukt ikke var cement, men etablering af nøglefærdige cementfabrikker. Efter at have oprettet salgskontorer i London (1890), Paris og Skt. Petersborg (1893) og New York (1895) blev FLS efterhånden markedsførende på verdensplan og havde op til 1939 etableret over halvdelen af de cementfabrikker, der fandtes i hele Konsul Hans Holm ( ) fik idéen til en cementfabrik i Nordjylland. Maskinkonstruktør F. L. Smidth ( ) rejste cementfabrikken i Rørdal. Ingeniør Poul Larsen ( ) gjorde firmaet F.L. Smidth verdensomspændende. 30

30 Aalborg Portland 1895 verden! Ud over maskinerne, der fra 1898 blev produceret på Valby Maskinfabrik, var det nødvendigt at have udstillingsvarer bestående af cementfabrikkerne i Aalborg. Disse fabrikker, særligt Rørdal, nød derfor den fordel, næsten uanset omkostninger, altid at høre til blandt de teknisk set mest avancerede i verden. Konjunkturudviklingen At rigelige og gode råmaterialer samt gode besejlingsforhold ikke var nok, viste forsøgene på at etablere andre cementfabrikker i Aalborgområdet. Først og fremmest blev de en efter en slået på teknisk kun- 31

31 3500 Cementproduktion i Danmark Cement Heraf hvid cement tons nen, priser og afsætning. Det skete bl.a. ved hjælp af konjunkturerne, der kort kan skitseres som ekspansive under selve den industrielle revolution sidst i 1890 erne. En krise mellem 1901 og 1906 fulgtes atter af gode tider, der med de ganske særlige afbræk under 1. verdenskrig (brændselsrationering og eksportforbud) blev til overordentligt gode år i 1920 erne, hvor man kunne eksportere stort set alt, hvad der kunne produceres fordobledes produktionen og afsætningen i forhold til 1913, og eksporten nåede næsten 66 % af en samlet produktion på næsten 1 million tons. Verdenskrisen ramte til gengæld eksporten meget hårdt, men man kom efterhånden op i omdrejninger i løbet af 1930 erne. Der blev bygget meget, og både de store broer og funkisbyggerierne krævede cement. Anden verdenskrig forløb bedre end frygtet. Tyskernes krav på en vældig cementproduktion til fæstningsværker blev modsvaret af kulleverancer fra Tyskland, og produktionen opretholdtes derfor nogenlunde. I 1950 erne gik det atter fremad, mens særligt det danske byggeboom i 1960 erne og den stærkt øgede brug af færdige betonelementer medførte en hidtil uset stigning År

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Aalborgs bydele, forstæder og industri.

Aalborgs bydele, forstæder og industri. Henning Bender: Aalborgs bydele, forstæder og industri. Et øjenvidne den amerikanske tid bryder frem Laurits Pedersen blev født i Aalborg i 1883. Hans forældre arbejdede på byens teglværker, der netop

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN

ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN ET VARTEGN FOR ETERNITTEN ET LANDMARK FOR AALBORG EN FORTÆLLING OM ÉN AF BYENS HISTORIER SILOEN PÅ ETERNITTEN - ÉT AF AALBORGS VARTEGN SILOEN PÅ ETERNITTEN - IDENTITET FOR EN NY BYDEL PROJEKTIDÈ: Birgit

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen StilladsInformation nr. 87 - juni 2008 side 9 manden Navn: John Andreasen, John And eller John Anderledes Bopæl: Hvidovre Alder: 45 Start i branchen: Starten af 1983 Nuværende firma: JG Stilladser, København

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Sekretariatet. Kokholm 3C. 6000 Kolding. Tlf.: 3927 0087. Fax: 3917 8955. E-mail: ml@maskinlev.dk 2 Indholdsfortegnelse VELKOMST... 3 BRANCHEN I 2009... 3

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Kapitel 4 Et værft opstår D

Kapitel 4 Et værft opstår D Kapitel 4 Et værft opstår D a Peer og Peter Bruun i slutningen af 1960 erne flytter byggeriet af både til det senere Flipper Scow værft, møder Svend Friberg Peer Bruun nede på havnen, da han anløber med

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere