Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5 Aalborgbogen 2006

6 Aalborg og cementen Af Henning Bender og Morten Pedersen Aalborgbogen 2006 Udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum

7 Aalborgbogen 2006 Forfattere: Henning Bender og Morten Pedersen Fotografisk arbejde: Liljan Nørgaard Jensen Jan Slot-Carlsen Engelsk oversættelse: Wilfred T. Hastings Layout og tryk: Bræmer Tryk A/S Bogbind: J. P. Møller bogbinderi A/S Skrift: Baskerville Papir: Satimat Club 2006 Henning Bender og Morten Pedersen ISBN Forsidebilledet: Aalborg Portland Selvom råstofindvindingen og transporten blev mekaniseret i 1900-tallets første årtier, var der stadig et betydeligt indslag af hårdt manuelt arbejde på cementfabrikkerne. Forsats Panorama af Aalborg Portland ved fabriksbyggeriets allertidligste faser kort efter aktieselskabets dannelse Endnu er kun kontor og marketenderi færdigbyggede (til venstre). Ved kedelhuset er skorstenen endnu under opførelse. Eftersats: Luftfoto af Aalborg Portland Bagsidevignet: Platte fremstillet af Den kongelige Porcelænsfabrik i anledning af Dansk Andels Cementfabriks 25 års jubilæum i Den manglende røg fra fabrikkens skorstene på afbildningen skal have været anledning til en vis utilfredshed ved jubilæet.

8 Indhold Forord Henning Bender: Cementindustrien og Aalborg Det industrielle gennembrud i Aalborg...15 Befolkningsvækst...16 Aalborg i 1890 erne...19 Industriudbygningen i Aalborg Cementproduktion i Aalborg Aalborgområdets geologi og råstoffer...24 Tidlig cementproduktion...26 Uddybningen af Hals Barre...27 Cementfabrik ved Rødhus?...28 Cementfabrikken ved Rørdal...29 Konjunkturudviklingen...31 De enkelte fabrikker The Danish Portland-Cement Company Ltd ( )...35 Portland Cementfabrikken Danmark Portland Cementfabrikken Norden Kampen om råstofferne...41 Nørresundby Portland Cementfabrik 1907/ / Dansk Andels Cementfabrik. DAC Dansk Eternit Fabrik Nedlægningsåret 1974 Fra 5 til en cementfabrik...52 International koncentration

9 Aalborg og arbejderne i cementindustrien Industri- og arbejderby...55 Cementarbejderforstæder...56 Vejgaard...56 Mølholm...60 Nørre Uttrup...62 Lindholm...64 Cementarbejderne og den faglige organisering...65 Forurening...66 Aalborg og cementindustrien...69 Morten Pedersen: Cementindustriens kulturarv i landskabet omkring Limfjorden Den danske cementindustri ved den 2. industrielle revolution En epoke i verdens industrialisering...73 Forudsætningerne...75 Produktionsmetoder i den tidlige cementindustri...77 En teknologisk revolution med dansk islæt...79 Nye ovne...79 Nye møller...83 Nye pakkemetoder...84 Produktion, arbejdertal og produktivitet indtil Mekanisering indtil Cementfabrikkerne i landskabet Fabrikkerne på Danmarkskortet...93 Fabrikkerne i den lokale geografi omkring Limfjorden...96 Fabrikkernes størrelse...99 Fabrikkernes transportsystemer og opbygning

10 Cementfabrikkernes nye bygningstyper Bygningernes bagmænd Bygningsmassens funktionstilpasning i løbet af 1800-tallet Haller Siloer og pakhuse Toneangivende industri og kulturarv Litteratur Billedfortegnelse English Summary Selskabet for Aalborgs Historie Styrelse Selskabets tidligere årbøger

11 12

12 Forord Aalborg er dybt præget af cementindustrien. Det gælder befolkningsudviklingen, bystrukturen, de omfattende åbne kridtbrud og de mange små og store levn efter cementindustriens virke i området i øvrigt. Den dag i dag genkender vi byen langvejs fra, når vi ser Aalborg Portlands rygende skorstene i Rørdal. Uden cementindustriens gennembrud i Aalborg for mere end hundrede år siden ville der næppe have ligget en så stor by ved den østlige del af Limfjorden, som der faktisk gør. Samtidig har Aalborg gennem snart mange år været vidne til lukninger af flere af de gamle tunge industrier og dermed til frigivelsen af de efterladte arealer og anlæg til nyfortolkning og genanvendelse. Den proces er stadigvæk aktuel i Aalborg, mens den mange steder i det øvrige Danmark er nær sin afslutning. På den baggrund er årets Aalborgbog Aalborg og cementen blevet til. Aalborg og cementen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum. Bogen består af to hovedafsnit med hver sin forfatter. I det første belyser Henning Bender omstændighederne omkring etableringen af de fem store cementfabrikker nord og syd for Limfjorden, deres konkurrence med hinanden, og hvordan deres tiltrækning af arbejdskraft forandrede byens udvikling. Derefter giver Morten Pedersen et signalement af, hvordan cementfabrikkerne ved Aalborg var toneangivende i den teknologiske udvikling, der stadig i dag udgør grundlaget for verdens moderne cementproduktion, og som gav branchen sit helt eget sværindustrielle præg. Samlet berører bogen dermed en bred vifte af de forhold, der gjorde Aalborgs industrielle udvikling til noget særligt, og som man endnu kan erfare på sin egen krop ved den daglige færden i byen. Tak til Selskabet for Aalborgs Historie, fordi de syntes, at Aalborg og cementen var en Aalborgbog værd, og tak til kolleger på arkiver og muse- 13

13 er for hjælp undervejs. En særlig tak til Aalborg Portland, FLSmidth, MT-Højgaard, Rambøll A/S og Dansk Eternit for adgang til deres rige samlinger af arkivalier og megen hjælpsomhed i øvrigt. Uden materialet herfra var afsnittene om det industrielle miljøs udvikling aldrig blevet til. For værdifulde diskussioner og kommentarer undervejs i arbejdet med teksten takkes prof. dr. phil Ole Hyldtoft, prof. dr. phil Per Boje og cand.mag. Caspar Jørgensen, og dertil skal der rettes en tak til Kulturarvsstyrelsen for økonomisk støtte til materialets tilvejebringelse. Sidst, men absolut ikke mindst, takkes den gruppe af nuværende og tidligere cement- og eternitarbejdere, der med et stort engagement har været med til at give arbejdet med Aalborgbogen liv. Aalborg september 2006 Henning Bender Aalborg Stadsarkiv Morten Pedersen Aalborg Historiske Museum 14

14 Cementindustrien og Aalborg Af Henning Bender Det industrielle gennembrud i Aalborg Det industrielle gennembrud i 1890 erne kom pludseligt og voldsomt til Aalborg! Cementarbejder Laurits Pedersen, født i Vejgaard 1886, kunne som dreng følge begivenhederne på nærmeste hold. Han så, hvordan læs efter læs med mursten blev kørt af sted for at opføre nye fabriksbygninger, og hvordan mennesker i tusindvis kom til byen for at få arbejde: En dag i 1893 stod jeg på vejen uden for mit hjem. Hen ad vejen kom der et underligt køretøj. Foran var der en mand og to drenge på 9 11 år, der alle trak en lille vogn. Konen gik ved siden af med en lille spånkurv med et vækkeur og en kaffekande. Da dette optog nåede mig, sagde manden Prrr! de standsede, og jeg blev spurgt om hvor Hansens gamle hus lå? Jeg fulgte dem derhen, selvom jeg ikke kunne forstå de skulle bo der, for det var jo et hønsehus! Nå, men derhenne kom manden af med 25 øre for den første måned og flyttede ind med familien. Der var fyldt med hønsegødning over det hele i ca. 10 cm tykkelse, og af vinduer var der ikke andre end et enkelt på 8 tommer i firkant. Der lugtede langt væk. Korsgade fotograferet fra Kattesundet o I forgrunden det gamle Aalborg. I baggrunden det nye Aalborg, der voksede op i 1890 erne. 15

15 Arbejderboligerne i Danmarksgade før nedrivning i Boligerne var blevet opført i 1874 for at råde bod på den store bolignød, men måtte i 1890 erne vige for større og bedre boliger. Alt, hvad der kunne dækkes af et tag, blev benyttet for at rumme den kraftige tilstrømning af arbejdskraft. Befolkningstilvækst Efter en yderst behersket stigning i 1800-tallet oplevede Aalborg-området i 1890 erne en eksplosiv befolkningstilvækst. Byen, der havde brugt 50 år på at fordoble sin befolkning fra i 1834 til i 1884, fordobledes til år Den forudgående stilstand havde ellers betydet, at Århus i 1850 erne klart havde overhalet Aalborg som Jyllands største by, mens flere andre byer hastigt nærmede sig Aalborgs 16

16 Cementarbejdere på Rørdal størrelse. Efter at have tabt sine handelspositioner i Norge og i store dele af Limfjordsområdet var Aalborg blevet en af landets fattigste byer. Byens rum blev ikke udvidet, og både indbyggere og tilvandrere måtte deles om stadigt mindre og dårligere boliger. Det betød desværre også, at sundhedstilstanden i byen hørte til blandt de dårligste i landet. Til gengæld voksede byens industrielle foretagender mere end i mange andre byer. Aalborg havde rigelig og billig tilgang til arbejdskraft på fabrikker, der krævede håndarbejde. Jo højere produktion, jo flere ansatte skulle der bruges. Det gjaldt særligt byens største arbejdsplads, C.W. Obels tobaksfabrik, men ligeledes tekstilfabrikkerne. Fortjenesten kunne kun forøges gennem lavere lønninger. Det skete ved at inddrage børn og kvinder i produktionen, således at arbejdet så at sige blev inden for arbejderfamilien. En enkelt arbejders løn var ikke tilstrækkelig til skabe balance i et familiebudget. 17

17 Banegårdspladsen i I forgrunden den nye banegård i baggrunden den gamle fra Aalborg bliver en storby. Cementindustrien, der var selve dynamoen i 1890 ernes vækst, trak tusinder af nye mandlige, ufaglærte og lavtlønnede arbejdere til Aalborgområdet. Ler og kalk skulle hentes med hakke, skovl og spade, mens losning af kul, pakning og transport ligeledes foregik med håndkraft til godt op i 1920 rne. Jo højere produktion, desto flere arbejdere skulle der bruges. Og selvom 16 øre i timen for hårdt gravearbejde lå lavt i forhold til andre dele af landet, var det en høj løn i forhold til de 34 øre om dagen, en landarbejder fik for høstarbejde. For Aalborg betød det, at byen forøgede sin allerede uforholdsmæssigt store andel af ufaglærte arbejdere og på denne måde fortsatte som lavtlønsområde ind i 1900-tallet med en deraf følgende sårbar beskæftigelse over for konjunktursvingninger. 18

18 Aalborg i 1890 erne Alt kom ligesom på én gang i 1890 erne. Gennemgravningen af Hals Barre blev gennemført i et omfang, der ændrede Aalborgs havn fra skudehavn i 1883 til oceanhavn i De forbedrede havneforhold blev fulgt op af store havneudvidelser med grovvarefirmaer, tørdok og skibsreparation blev der bygget privatbaner mod Hadsund, Aars, Fjerritslev og Sæby, og man håbede hermed at generobre det opland, som Aalborg i de trange år havde mistet til andre byer. En ny banegård fik et baneterræn af en sådan størrelse, at man for at få plads måtte omlægge hele byens gamle system af åer. Nye gader blev gennembrudt ud til nye store boligkvarterer i Vestbyen, Banegårdsområdet og Vejgaard. Samtidig flyttede Aalborgs allerede betydelige industrielle virksomheder ud fra midtbyen, og nye fabrikker blev bygget i en kreds omkring. Råstofudnyttelsen blev intensiveret, og stadig større huller blev efterladt i landskabet i søgningen efter grus, ler og kridt. Det stærkt voksende behov for arbejdskraft havde indflydelse på den kraftige oversøiske udvandring, der ellers havde præget Nordjylland i 1870 erne og 1880 erne. I disse årtier var næsten hver ottende af hver ungdomsårgang udvandret til Amerika, men størstedelen af disse potentielle udvandrere kom i 1890 erne i stedet til Aalborg. Når der pludselig opstod nye arbejdspladser i ens egen landsdel, var det klart at foretrække frem for USA, der netop i 1890 erne gennemgik en økonomisk krise. Fra 1901 til 1908 vendte billedet igen, nu med krise hjemme og fremgang i USA, og udvandringen fra Nordjylland steg atter for en sidste periodes vedkommende. Befolkningstilvæksten i Aalborg gik næsten i stå, og boligbyggeriet blev først for alvor genoptaget i 1930 rne i Østbyen, i en størrelsesorden, der svarede til 1890 ernes. Den hastige udvikling, stilstand og fornyet vækst op til første verdenskrigs udbrud i 1914 afspejler sig i den industrielle udbygning. 19

19 Industriudbygningen i Aalborg Fra sidst i 1800-tallet synes det, som om alle de onde kræfter, der tidligere havde sammensvoret sig mod udbygningen af en stor by i Nordjylland, enedes om at give byen en ny chance. Landbrugets omstilling i 1880 erne fra at være kornproducerende til at blive en stærkt eksportrettet producent af smør og bacon gav fremskridt og kapital, også i byerne. For Aalborg kom yderligere, at særlige forbedringer af besejlingsforholdene og skabelsen af en helt ny sværindustri gav byen et ekstra skub fremad. Et øget befolkningstal gav basis for yderligere industrivirksomheder. Årstallene for de vigtigste nye fabriksanlæg viser, hvorledes udviklingen havde karakter af et gennembrud. Det startede med nystiftede eller nybyggede virksomheder med relation til det stærkt ekspanderende landbrugserhverv: 1884: Aalborg Svineslagteri (senere Koopmann) på Østerbro 1891: Andelssvineslagteriet i Nørresundby 1898: Buaas Mejerimaskinefabrik (stiftet 1885) på Annebergvej 1899: Aalborg eksportslagteri og offentlige slagtehus på Østerbro Et større antal mennesker skulle have mere brød, margarine og øl: 1890: Forbrugsforeningens bageri i Søndergade 1891: Aalborg Margarinefabrik i Fredericiagade 1896: Bagermestrenes Rugbrødsfabrik i Helgolandsgade 1897: Aalborg Aktiebryggerier Urban på Hobrovej 1897: Aalborg (Flaske-)glasværk (fra 1853) på Østre Havn Men dynamoen var dels en væsentlig udbygning af de gamle industrier: : C.W. Obels Tobaksfabrik (1787) på Badehusvej 1897: De forenede Tekstilfabrikker på Kastetvej

20 Aalborg fra Signalbakken I løbet af en snes år havde storindustrier bredt sig langs Limfjordens bredder. men i særlig grad den nye cementindustri: Samt: 1891: Aalborg Portland (1889) i Rørdal 1899: Cementfabrikken Danmark ved Sohngaardsholm 1901: Cementfabrikken Norden i Mølholm 1908: Cementfabrikken Nørresundby i Nørre Uttrup 1913: Dansk Andels Cementfabrik, DAC, i Lindholm 1908: Aalborg Svovlsyre- og Superfosfatfabrik i Østre Havn 1912: Aalborg Værft 1913: Svovlsyre- og Superfosfatfabrikken Limfjorden i Nørre Uttrup Men hermed var de store nye grundlæggelser/nye fabriksanlæg også slut. Værftet havde en meget vanskelig tid og blev først til et virkeligt stort foretagende efter 2. verdenskrig. Hertil kom, at Eternitfabrikken 21

21 fra 1927, der oprindeligt blot var en knopskydning på Cementfabrikken Danmark, først voksede sig rigtig stor i 1960 erne. Cementfabrikkerne fortrængte tobaksfabrikken som byens største arbejdsplads i årene mellem 1900 og Fra 1930 og hen i 1950 erne blev tobaksfabrikken atter byens største private arbejdsplads, men afløstes i 1960 erne og 1970 erne af Aalborg Værft. Men det var vel at mærke kun, når man regner private arbejdspladser, for Aalborg Kommune havde siden 1950 erne været byens ubetinget største arbejdsplads. At offentlige arbejdspladser blev større end de private, har i øvrigt præget udviklingen både i Aalborg og i resten af landet. For Aalborgs vedkommende var 60 % af arbejdsstyrken beskæftiget i industrien i 1940, mens den nu ligger på mindre end 20 %. Handelssektoren har i hele perioden omfattet % af arbejdsstyrken, mens servicefagene, herunder det offentlige, er steget fra under 10 % i 1940 til over 50 % nu. Industriens faldende kurve for beskæftigelsen og servicefagenes stigende krydser hinanden midt i 1970 erne. Energikrisens lammende slag mod den industrielle produktion og oprettelsen af Aalborg Universitet dateres for begge deles vedkommende til Næsten symbolsk overtog universitetet i første omgang den tidligere tobaksfabrik som lokaler. Der blev i 1970 erne tale om strukturændringer af næsten samme voldsomhed som 80 år tidligere, i 1890 erne. I 1890 erne skabtes det moderne industrielt funderede samfund i Aalborg. I 1970 erne satte overgangen fra industrisamfund til videnssamfund for alvor i gang. Gennemgår man derfor listen med industrigrundlæggelser mellem 1884 og 1914, er det slående, at alle disse industrier nu er borte. Aalborg Portland i Rørdal undtaget. Det var Rørdal, der indledte den moderne industrielle revolution i Aalborg, og det er Rørdal, der nu mere end hundrede år senere producerer mere cement i Aalborg end nogensinde før. Men Rørdal er også den eneste virksomhed, der fuldt ud indpassede sig i det nye teknologiske videnssamfund og fandt 22

22 tekniske slagkraftige løsninger på konjunktur- og energiproblemerne. Med den hvide cement fandt man et nicheprodukt, der gør sig gældende på verdensplan, mens cementen produceres på mere energirigtige anlæg end konkurrenternes. Aalborg Portland, der fra begyndelsen var dynamoen for Aalborgs industrielle udvikling og vækst, er således stadig byens og landsdelens ubetinget største industrielle arbejdsplads. Vi skal i det følgende se på cementindustrien i Aalborg, belyst gennem de enkelte fabrikkers historie og indbyrdes vekselvirkning, samt se på, hvordan cementindustrien har påvirket Aalborgs bybillede og befolkning. 23

23 Cementproduktion i Aalborg Bortset fra en række tidlige danske cementfabrikker med en meget beskeden produktion koncentrerer den danske cementindustri sig fra slutningen af 1800-tallet til Nordjylland. Der kom tre cementfabrikker ved Mariager fjord og ikke mindre end fem omkring Aalborg. Fabrikkerne gav, og giver den dag i dag, et markant indslag i Aalborgs bybillede. Ikke alene ser man skorstenene langvejs fra, når man nærmer sig Aalborg, men 5 store kridtgrave omkring bymidten, ved Rørdal og Sohngaardsholm samt i Hasseris, Lindholm og Nørre Uttrup påvirker stadig både infrastruktur og bebyggelse. Hovedfærdselsårer og huse må vige for kridtgrave, mens tilhørende lergrave ved Hesteskoen, Kjærs Mølle, Østeraadalen, Mølholm, Lindholm, Hvorup kær og Nørre Uttrup en efter en inddrages til rekreative formål. En så kraftig industriel påvirkning af landskabet ser man ellers ikke i Danmark, men der findes heller ikke andre steder i landet, hvor udnyttelsen af undergrundens råstoffer har været mere intensiv end i Aalborg. En helt afgørende forudsætning er den geologiske udvikling i Aalborgområdet de seneste 140 millioner år! Aalborgområdets geologi og råstoffer I modsætning til resten af Skandinavien, hvor fjeldet når overfladen, lever vi i Danmark og i det sydvestlige Skåne på kridt! Sydvest for en brudlinie i jordskorpen, der strækker sig fra Sortehavet via Bornholm og Kullen til Skagen, er grundfjeldet sunket op til 10 km. Dette danske bassin har givet god plads til aflejringer. Det gælder organiske lag, der siden blev til olie i Nordsøen, samt store mængder kalk fra kridttiden for mellem 140 og 65 millioner år siden. Det, der siden skulle blive til Danmark, var i hele denne periode dækket af et varmt hav med myriader af mikroskopisk små encellede kalkalger. Når algerne døde og sank til bunds, dannede de kilometertykke lag af skrivekridt. Naboskabet til brudlinien betød dog, at hele denne vældige kalkplade vippede, så den 24

24 kom til at ligge højest mod nordøst og lavest mod sydvest. Pladens overflade befinder sig derfor nu over havoverfladen visse steder i Thy, i Vendsyssel, i det østlige Himmerland samt ved Malmø, Stevns og Møn. Sydvest herfor skal man stadig længere ned i undergrunden for at finde skrivekridt. Kridtpladen vipper nemlig stadig, og i løbet af tertiærtiden for 65 til for 3 millioner år siden dannede der sig stadig nye lag oven på skrivekridtet. Det blev koldere, og lagene indeholdt derfor stadigt færre kalkalger, men mere og mere ler og sand. Mest hvor pladen sank dybest. Samtidigt betød bevægelserne, at hele denne store kridtplade slog revner. Disse revner kan for Aalborgs vedkommende tydeligt ses som Østeraadalen og Limfjorden mellem landskabets bakker af kridt. I disse dale skal man langt ned, før man når skrivekridt. Selv lever vi i Kvartærtiden, der startede for 3 millioner år siden, og som har været præget af langvarige istider afbrudt af kortere mellemistider, hvoraf vi nu lever i den fjerde. Sidst forsvandt isen fra Nordjylland for omkring år siden og efterlod sig store mængder af støv, ler og sand. Enkelte steder, hvor der i perioder under afsmeltningen dannede sig stillestående ferskvandssøer, blev der aflejret et meget fint og kalkfrit blåler. Det skete særligt ved Aalborg, og Aalborgler, som det derfor kaldes, findes i op til 20 meter tykke lag i mindre områder langs Limfjordens sydkyst fra Rørdal til Mølholm, i et afgrænset område vest for Sønderbro, i Østre Anlæg samt flere steder langs nordkysten af Limfjorden fra Nørre Uttrup til Lindholm. Det var netop disse steder, man anlagde byens teglværker og siden dens 5 cementfabrikker. Cementproduktion kræver nemlig en eksakt blanding af lerfrit kalk og kalkfrit ler. Eller i stedet for ler, flyvesand, hvor de tungere urenheder er sorteret fra af vinden. Dette flyvesand, der ikke mindst er en vigtig bestanddel i hvid cement, er sandt at sige ikke er nogen mangelvare i Nordjylland. Det gælder endog i selve Aalborg, hvor Lindholm Høje blev dækket af flyvesand omkring år Man blev dog først sent opmærksom på at kombinere disse naturressourcer. 25

25 Vangs teglværk kort før nedlæggelsen i Huset i midten er margarinefabrikken Axa. Vandet i forgrunden er søen i Østre anlæg. Tidlig cementproduktion Allerede i 1851 startede en produktion af Aalborg Portland Cement på N.P. Vangs Teglværk, hvis lergrav nu er søen i Østre anlæg. Men mens teglen blev produceret af det reneste Aalborgler, brændte man i årene cement af cementsten, en naturlig blanding af ler og kalk, der blev hentet på Mors. Cementen blev nødvendig, da husene i Danmark på dette tidspunkt begyndte at passere 3 etager i højden, hvilket kræver solide betonfundamenter. Ellers brugtes cementen særligt til vandbygningsarbejder, kajanlæg og eksempelvis vandgraven til Aalborgs første gasbeholder i Men da cementstenen slap op, erstattede man den mærkeligt nok ikke med de råmaterialer, man havde lige uden for døren i Aalborg: leret i dalen og kridtet i bakkerne. At der var brugbart ler, vidste man allerede fra middelalderen på byens teglværker, og at der var kridt, kan enhver, der sejler på Limfjorden, se i skrænterne. Fjorden er netop opkaldt efter disse kridtforekomster 26

26 (Lim=kalk, ligesom Limhamn ved Malmø). Men en egentlig brydning af kridt til jordforbedring, limstof i maling og skrivekridt startede først i 1873 ved Svenstrup (Nørre Flødals fabrikker). Da det viste sig at være en efterspurgt eksportvare, var det dog lettere at bryde kridt ved havnen i Aalborg, og flere kridtbrud blev i løbet af 1880 erne åbnet i bakkerne nord for Vejgaard. I mellemtiden havde man ved Assens, på sydsiden af Mariager fjord åbnet landets første større cementfabrikker: Cimbria (1875) og Dania (1889), der med en årsproduktion på tons dækkede halvdelen af landets forbrug. Sandbankerne, der spærrede indsejlingen til Mariager fjord for større skibe, blev imidlertid hurtigt en flaskehals, præcis således som spærringen for Limfjorden ved Hals Barre ikke tillod passage af skibe, der stak dybere end 3 meter. Men mens det gik langsomt med uddybningen af Mariager fjord, satte Aalborg byråd i 1883 intensivt i gang med at uddybe Hals Barre. Uddybningen af Hals Barre Mens Århus begyndte at vokse kraftigt i 1860 erne og Odense i 1870 erne, skulle det først blive i 1890 erne, at Aalborg oplevede et tilsvarende kraftigt spring fremad. Århus havde allerede fra naturens hånd gode havneforhold og kunne i 1860 erne udnytte nye gode jernbaneforbindelser. Det fik Aalborg først i 1869 i en reduceret udgave med begrænset godskapacitet. Odense havde som Århus gode baneforbindelser, og i 1876 åbnedes desuden Odense kanal, der i en årrække gav byen en havn, der kunne modtage betydeligt større skibe end Aalborg. Det var derfor en livsbetingelse for Aalborgs overlevelse som større by, at havnen, der kun var i 5. klasse som skudehavn, kunne modtage større skibe. Indenrigsministeriet satte sig ganske vist imod og mente slet 27

27 Dampmuddermaskinen Hals sikrede Aalborg som havneby i løbet af 1880 erne. Her under arbejde ikke at det var muligt at uddybe Barren, så Aalborg gik i gang uden nogen form for statsstøtte. Tværtimod måtte man betale fuld importafgift af det uddybningsudstyr, man købte i Skotland. Men det lykkedes. I 1889 havde man nået havneklasse 2 med en dybde på 5,7 meter og i 1899 havneklasse 1 med en sejlrende på 7,5 meter. Det gav liv på fjorden og mængder af nye ideer i land. En af disse idémagere var manufakturhandler Hans Holm ( ) i Bispensgade. Cementfabrik ved Rødhus? Hans Holm havde som mange andre i løbet af 1880 erne tabt penge på fejlslagne industriprojekter baseret på tørven i Lundergaards mose syd for Blokhus. Men, mente han, kombinerede man nu den igangværende uddybning af sejlrenden fra Hals til Aalborg med bygningen af en kanal fra Egholm ad Ryå over Kaas til Rødhus ved Jammerbugten, ville skibsfarten mellem Kattegat og Skagerak kunne undgå såvel Løgstør Grunde som den farlige sejlads omkring Skagen. En sådan kanal ville 28

28 kunne blive et dansk modstykke til Kielerkanalen og sikre Aalborg pladsen som Jyllands vigtigste eksporthavn! Ja, man ville endda kunne anlægge cementfabrikker langs kanalen. Prøvegravninger i mosen havde nemlig ikke blot afsløret store mængder tørv til brændsel, men også store forekomster af skrivekridt og ler. Alle elementer for opførelsen af en tørvefyret cementfabrik var således til stede. Hertil kom direkte forbindelse med de internationale markeder, om blot kanalen blev bygget! Hans Holm henvendte sig derfor i 1886 til sin bekendte fra Skive, maskinkonstruktør Verner Frederik Læssøe Smidth ( ). F.L. Smidth havde i 1882 vundet i lotteriet og for pengene oprettet Teknisk Bureau i København. Dette entreprenørfirma slog hurtigt igennem med bygning af nye teglværker i Norden, Tyskland og Rusland. Smidth ansatte derfor i 1884 og 1885 ingeniørerne Poul Larsen ( ) og Alexander Foss ( ), og sammen startede de i 1887 F.L. Smidth og Co. senere blot FLS. Det allerførste projekt, planlægningen af en cementfabrik og kanal ved Rødhus, blev dog skrinlagt, da det hverken viste sig muligt at rejse kapital til fabrik eller kanal. Men øvelse gør mester, og i årene opførte FLS med held Norges første cementfabrik: Christiania Portland ved Oslo (Slemmestad - ophørt 1989) samt Skånska Cement AB i Limhamn lige syd for Malmø (ophørt 1978). Cementfabrikken ved Rørdal Herefter var tiden inde til at vende øjnene mod Nordjylland igen. Hans Holm fandt ved Rørdal øst for Aalborg i Nørre Tranders Sogn en plads, der opfyldte alle tænkelige krav. Nyåbnede kridtbrud viste righoldige kridtforekomster ved sejlrenden i fjorden, og lige nord for fandtes enge med velegnet Aalborgler. Finansieringen var stadig et problem, men den lykkedes ved hjælp af tysk kapital. Eller som droskekusken Skomager Søren fortæller fra 1889: 29

29 har kørt droskefulde af fine herrer ud til Rørdal, men kendte kun en af dem, Hans Holm fra Bispensgade. De andre var nogle tyskere eller saadan nogen. Jeg forstod kun et ord og det var cement, cement, det er saadan en slags limpulver, saa det skal blive skønt at se, om de kan lave limpulver af de bakker som proprietær Varberg har solgt dem fra Gaarden Rørdal, Nu kom der en masse folk i arbejde for at rømme jord og grus af bakkerne, og det blev kørt lige ud i Fjorden, for der skulle være en bro, hvor skibe hentede dette limpulver, i Rørdals Kær gik det ligesaadan, men der var der bare ler Hermed blev den danske cementindustri koncentreret til Aalborg, ikke blot fordi de bedste råstoffer fandtes her, men fordi Aalborgfabrikkerne fra første begyndelse domineredes af firmaet F.L. Smidth og Co., hvis hovedprodukt ikke var cement, men etablering af nøglefærdige cementfabrikker. Efter at have oprettet salgskontorer i London (1890), Paris og Skt. Petersborg (1893) og New York (1895) blev FLS efterhånden markedsførende på verdensplan og havde op til 1939 etableret over halvdelen af de cementfabrikker, der fandtes i hele Konsul Hans Holm ( ) fik idéen til en cementfabrik i Nordjylland. Maskinkonstruktør F. L. Smidth ( ) rejste cementfabrikken i Rørdal. Ingeniør Poul Larsen ( ) gjorde firmaet F.L. Smidth verdensomspændende. 30

30 Aalborg Portland 1895 verden! Ud over maskinerne, der fra 1898 blev produceret på Valby Maskinfabrik, var det nødvendigt at have udstillingsvarer bestående af cementfabrikkerne i Aalborg. Disse fabrikker, særligt Rørdal, nød derfor den fordel, næsten uanset omkostninger, altid at høre til blandt de teknisk set mest avancerede i verden. Konjunkturudviklingen At rigelige og gode råmaterialer samt gode besejlingsforhold ikke var nok, viste forsøgene på at etablere andre cementfabrikker i Aalborgområdet. Først og fremmest blev de en efter en slået på teknisk kun- 31

31 3500 Cementproduktion i Danmark Cement Heraf hvid cement tons nen, priser og afsætning. Det skete bl.a. ved hjælp af konjunkturerne, der kort kan skitseres som ekspansive under selve den industrielle revolution sidst i 1890 erne. En krise mellem 1901 og 1906 fulgtes atter af gode tider, der med de ganske særlige afbræk under 1. verdenskrig (brændselsrationering og eksportforbud) blev til overordentligt gode år i 1920 erne, hvor man kunne eksportere stort set alt, hvad der kunne produceres fordobledes produktionen og afsætningen i forhold til 1913, og eksporten nåede næsten 66 % af en samlet produktion på næsten 1 million tons. Verdenskrisen ramte til gengæld eksporten meget hårdt, men man kom efterhånden op i omdrejninger i løbet af 1930 erne. Der blev bygget meget, og både de store broer og funkisbyggerierne krævede cement. Anden verdenskrig forløb bedre end frygtet. Tyskernes krav på en vældig cementproduktion til fæstningsværker blev modsvaret af kulleverancer fra Tyskland, og produktionen opretholdtes derfor nogenlunde. I 1950 erne gik det atter fremad, mens særligt det danske byggeboom i 1960 erne og den stærkt øgede brug af færdige betonelementer medførte en hidtil uset stigning År

Aalborgs bydele, forstæder og industri.

Aalborgs bydele, forstæder og industri. Henning Bender: Aalborgs bydele, forstæder og industri. Et øjenvidne den amerikanske tid bryder frem Laurits Pedersen blev født i Aalborg i 1883. Hans forældre arbejdede på byens teglværker, der netop

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Buch & Holm kan fejre 75 års jubilæum

Buch & Holm kan fejre 75 års jubilæum Buch & Holm kan fejre 75 års jubilæum De første år Den 25. november 1935 stiftede Axel Wilhelm Holm og Frederik Jørgen Buch aktieselskabet Buch & Holm A/S. De to unge mænd fik kontakt til hinanden gennem

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Yderby Skærvefabrik Tyskerværket Odden Stenværk. Stenlejerne. Stenlejerne. fra slutningen af 1800-tallet til 1973

Yderby Skærvefabrik Tyskerværket Odden Stenværk. Stenlejerne. Stenlejerne. fra slutningen af 1800-tallet til 1973 Yderby Skærvefabrik Tyskerværket Odden Stenværk Stenlejerne Stenlejerne fra slutningen af 1800-tallet til 1973 Når man går langs kysten fra Brokbjerg ud mod Gniben oplever man et spændende landskab. Det

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Vilje til at virke v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Før grundigere forskning er bedrevet, vil det være for meget at hævde, at mennesker på Give-egnen har haft og har en særlig mentalitet,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere