Valuta for pengene(?)

Transkript

1 Enhedens navn Valuta for pengene(?) Rolf Poulsen Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU, november 2015

2 Valutamarkeder er store. Total verdenshandel er ca. USD 25 * pr. år. Det omsættes der for ugentligt i valutamarkederne. er risikable. USD er over de seneste 3 uger blevet styrket med 7% overfor EUR. Den typiske overskudsgrad i store amerikanske virksomheder er 7%.

3 har på det seneste også været forsidestof på de hvide sider : Rublen falder til det halve (dec. 14) Schweizerfrancens binding til euroen fjernes (jan. 15) Dansk krone under voldsomt pres opad (forår 15) Grækenland & euroen (løbende rod) Kinesiske devalueringer (aug. 15)

4 En ambitiøs 4-punktsplan Valutakursalgebra, fravær af arbitrage og terminskontrakter. Textbook Finance 101. Risikodeling i praksis, valutatrekanten og GCU Reports. FinTech. Det schweiziske gulv; kunne CHFEURbegivenhederne i januar 2015 forudsiges? Akademisk forskning. Hvad bør valutakursen være, a case for baskets. Makroøkonomi, politik, normativ analyse.

5 Valutakursalgebra Vi skriver en valutakurs som xxx, eller xxxyyy, yyy hvorved vi mener det antal enheder af (hjemlig) valuta xxx, vi skal betale for at få 1 enhed af (den udenlandske) valuta yyy. Eksempel: 11/ er DKKUSD 6,96 Forsigtig: Dette er fastlandseuropæisk kvotering, i England og USA vender man brøken.

6 Resultat: Valutakurser opfører sig som brøker, fx EUR = DKK / DKK USD USD EUR Eksempel/bevis: Lad os sige DKKEUR = 7,45, DKKUSD = 6,96, men EURUSD = 1 (ikke 0.934). Tag 6,96 kroner op af lommen og køb 1 dollar. Brug den dollar til købe 1 euro. Brug den euro til at købe 7,45 kroner. Nu står vi pludselig med 7,45 kroner. Det er for godt til at være sandt.

7 Den pengemaskine, vi konstruerede som del af beviset, kaldes også en arbitrage. Det er en fornuftig/forsigtig antagelse, at finansielle markedet er arbitragefrie; there is no such thing as a free lunch, de andre kan også læse og skrive. Fravær af arbitrage viser sig at være et utroligt nyttigt begreb til prisfastsættelse af finansielle produkter.

8 Terminskontrakter Kaldes også en forwardkontrakt. Et eksempel på et såkaldt afledt aktiv, et derivat. Eksempel: En dansk virksomhed køber varer hos en leverandør og skal betale 1 million dollars ved levering om 3 måneder. Virksomheden vil gerne låse betalingen fast i danske kroner, men vil ikke betale før det er nødvendigt.

9 Til det kan virksomheden bruge en terminskontrakt. Det er en aftale hvor den forpligter sig til at købe 1 mio. dollars om 3 mdr. til en i dag kendt kurs, forwardprisen, Fwd(t,T). Et fravær af arbitrage-argument (også kaldet et carry-argument; tavle?) viser at Fwd t, T = Spot t e (r DKK r USD )(T t), hvor r er er renter og Spot er dagens valutakurs.

10 I praksis Bruger virksomheder så denne elegante lærebogsløsning til at afdække valutarisiko? I høj grad nej. Hverken store (figuren til højre; de første 5 gi r 100%) eller små (war stories).

11 Ofte anvendes endda en tredjevaluta til afregning; tænk dollars. Dette kan yderligere øge risikoen. Valutatrekanten illustrerer dette. Sidelængder indikerer risiko. Tavlebevis? (Cosinusrelation-relation.)

12 Jeg har lovet jer en cosinusrelation

13 Grafisk oplagt: Den direkte vej er den korteste. Økonomisk jargon: Der findes et split, der er paretoforbedrende. En GCU Report er et simpelt dokument, der implementerer sådan en deling.

14 Det schweiziske gulv 6/ annoncerede den schweiziske nationalbank (SNB), at den ville holde CHFEURkursen over / fjernede SNB denne binding, dette gulv igen. Begge gange var markedskonsekvenserne meget synlige.

15 Vores spg.: Kunne man (markedet) forudsige hvornår, bindingen ville blive fjernet? Og givet at bindingen blev fjernet, hvilke konsekvenser, det så ville få? Altså: Hvad ville kursen være uden bindingen? Vi opstiller en optionsbaseret model og estimerer den. Og kæmper lige nu med en revision af artiklen til et tidsskift.

16 Svaret: Fjernelsen af bindingen var overraskende, men ikke så overraskende. Tilliden til SNB faldt voldsomt i de sidste måneder op til fjernelsen.

17 Modellen (eller: markedet) estimerer at ved fjernelsen af bindingen ville CHFEURkursen går til Faktisk sprang den til , men den har siden stabiliseret sig omrking We are mildly happy about the results.

18 Hvad bør valutakursen være? Den slags normative sager, makroøkonomiske/politiske spg. er normalt ikke noget sådan en som mig beflitter sig med. Men Første indskydelse: Sku vi ikke bare ha faste valutakurser (som under Bretton-Woods, ), hvilket vi kan opnå ved fx at binde valutaer til guld?

19 En sådan guldstandard (modsat fiat money) er ikke uden visse disciplinerende fordele, men basalt set: Nej, det er vigtigt for langsigtet stabilitet og vækst, at valutakurser kan justere sig efter den økonomiske udvikling. Ved fokus på kortsigtet stabilitet opbygges spændinger, som før eller siden vil give dramatiske udslag. Eksempler: Schweiz (for svag), Grækenland (for stærk).

20 Små, åbne økonomier knytter sig ofte til en større valuta, typisk den for den største handelspartner. Det har fx hjulpet Danmark godt siden Men kan det ikke gøres smartere? Kan man ikke udnytte diversifikationseffekter (risikospredning) ved at knytte sig til en kurv fx med vægte som ens handelsfordeling?

21 Det har jeg arbejdet med både akademisk og praktisk sammen med Global Currency Union (GCU). Og hvor ofte har jeres arbejde næsten-pavens velsignelse?

22 Der kan opnås betydelige risikoreduktionsgevinster. (Det er, som David var inde på i går, noget, vi kan sætte et kroner og øre -tal på.) Præcis hvor stor gevinsten er, afhænger af i hvor høj grad en gennemsnitsbetragtning (almenvellet, samlet set ) er politisk spiselig, eller om ingen må blive stillet værre.

23 Danmark På den ene side, på den anden side (Der er en first past the post-effekt.)

24 Har været knyttet til dollar. Bangladesh Betydelig stabilisering ved brug af GCU-kurv eller lignende. ( Førsteordensnulsumspil -effekt gør det til et hard sell.)

25 De røde kurver er markedskursen for Pakistans valuta, de grønne er kurser baseret på GCU-kurven. De følges ad fra primo 2015! (Godt akademisk, skidt kommercielt.) Pakistan

26 That s all she wrote...