Paradigme for indstilling om principper for klimasikring af letbanen

Transkript

1 3. februar 2017 Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Rødovre Kommune Albertslund Kommune Glostrup Kommune Brøndby Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Følgebrev vedr. Paradigme for indstilling om principper for klimasikring af letbanen Som aftalt på teknisk direktørmøde den 26. januar 2017 vedlægges materiale til brug for politisk behandling af principper for klimasikring af letbanen. Da det vurderes hensigtsmæssigt, at samtlige kommuner fastsætter det anbefalede serviceniveau i deres respektive Spildevandsplaner, så Forsyningsselskaberne har et klart mandat til at opgradere de separat kloakerede områder, har Hovedstadens Letbane for gruppen af tekniske direktører udarbejdet vedhæftede principper for sikring af letbanen. Kommuner, Forsyningsselskaber og Hovedstadens Letbane er i samarbejde ved at analysere og udarbejde fælles løsningsforslag langs letbanestrækningen, så de foreligger som grundlag for kontraktforhandlinger med de fremtidige entreprenører. Disse løsningsforslag bygger efter aftale med de tekniske direktører på vedlagte principper for klimatilpasning. Såfremt Kommunalbestyrelsen kan tilslutte sig vedlagte principper for klimasikring, vil Kommunerne kunne indarbejde disse i de respektive Spildevandsplaner og dermed formalisere Forsyningsselskabernes mandat. Med Venlig Hilsen Lillah Lucie Emmik Sørensen Miljø- og Myndighedskoordinator

2 Notat Emne: Fra: Til: Paradigme for indstilling om principper for klimasikring af letbanen Hovedstadens Letbane Lyngby Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Rødovre Kommune Albertslund Kommune Glostrup Kommune Brøndby Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Kopi til: Hvidovre Kommune Høje Taastrup Kommune Dato: Indstilling Det indstilles at: Kommunalbestyrelsen/det relevante udvalg tiltræder de nedenfor under punkt 4 beskrevne principper for kommunens deltagelse i klimasikring af letbanen. Endvidere indstilles det, at kommunen forpligter sig til at indarbejde de beskrevne servicemål i Spildevandsplanen. 2 Formål Formålet med denne forelæggelse, som sker parallelt i alle de af letbanen berørte kommuner, er at sikre en fælles forståelse af og beslutning om principperne for klimatilpasning af letbanen, så der tilvejebringes et ensartet sikringsgrundlag på tværs af kommunegrænser. Fastlæggelsen af principperne er også afgørende for, at Forsyningsselskaberne kan få et klart mandat og definerede kompetencer og dermed spille den tiltænkte rolle i forhold til at arbejde med et højere serviceniveau langs letbanestrækningen og indgå i samarbejde om fælles løsninger med HL. Etablering af letbanen forventes gennemført i tre overordnede faser, der i vid udstrækning vil være adskilte. Inden de egentlige anlægsarbejder skal der først gennemføres ledningsomlægninger. Derefter udføres vejprojektet og til sidst bliver spor og anden transportsysteminfrastruktur installeret. En del af løsningerne kan implementeres i letbanens opland uafhængigt af projektets tidsplan, men flere fællesløsninger bør defineres, så de kan implementeres som en del af ledningsomlægningerne og anlægsarbejderne. L3 X TMP JOE 0079 Version Side 1 af 6

3 3 Baggrund Som en del af analysen i VVM redegørelsen, fremgik det, at Kommuner og Forsyningsselskaber langs letbanestrækningen arbejder med forskellige beregningsgrundlag og principper for klimatilpasning. Nogle Kommuner havde klare definerede klimatilpasningsmål, mens andre Kommuner var på et tidligere stadie i processen. Dette kunne i yderste konsekvens betyde forskellige sikringsniveauer langs letbanestrækningen og dermed forskellige scenarier for, hvornår anlægget ville blive oversvømmet. På møde afholdt den 17. september 2015 ml. de tekniske direktører og HL, blev HL bedt om, at analysere oversvømmelsesrisiko langs strækningen og anbefale en fælles klimafaktor og beregningsgrundlag, med henblik på at implementere det samme sikringsniveau af letbanen på tværs af kommunegrænser. På grund af de betydelige økonomiske og samfundsmæssige følger af oversvømmelse af letbanen blev det anbefalet at anvende en høj klimafaktor på 2,0 i forbindelse med nye oversvømmelsesberegninger. Denne anbefaling og de tilhørende resultater af oversvømmelsesberegningerne blev efterfølgende drøftet mellem Kommuner, Forsyningsselskaber og HL, men vurderingen var, at anbefalingen ikke var teknisk og økonomisk realistisk som grundlag for en samlet sikring af letbanen. Det blev på den baggrund besluttet at opdele anlægget i analysen efter hvor vitale anlæggets dele er i forhold til drift og levetid og på den baggrund anbefale forskellige sikringsniveauer. Som konsekvens indeholder den samlede anbefaling, som er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunernes tekniske direktører og HL forskellige sikringsniveauer afhængigt af, om man sikrer en omformerstation, selve strækningen eller andet. På de særligt kritiske steder, hvor der langs strækningen blev vurderet en øget risiko for store oversvømmelser, blev det vurderet, at der bør kunne findes konkrete løsninger, som vil kunne leve op til de overordnede principper med mere realistiske økonomiske midler og i praksis derfor være acceptable vurderet både ud fra Forsyningsselskabernes økonomi og fra Letbanens fremtidige drift. På den baggrund blev forskellige løsningsmuligheder langs strækningen analyseret, samt nedetid og tømningstider enkelte kritiske steder på strækningen. 4 Principper for klimatilpasning af letbanen På baggrund af drøftelser mellem kommuner, Forsyningsselskaber og HL anbefales forskellige sikringsniveauer for de forskellige typer tekniske installationer langs strækningen, hvilket afspejler en vurdering af de tekniske installationers betydning for letbanens drift og levetid. Sikringen af letbanen er opdelt i følgende scenarier: 1) Sikring ift. letbanens levetid og 2) sikring ift. driftsstabilitet, hvor det første scenarie omfatter tiltag som udelukkende foretages af HL og dermed ikke indgår som en del af de tiltag som det indstilles, at Kommunen ligesom de øvrige letbanekommuner implementerer. Det 1. scenarie er beskrevet i nedenstående for en overordnet forståelse af de forskellige elementer som udgør klimasikring af letbanen. 1) Sikring af letbanens anlæg ift. levetid: Sikring af letbanens anlæg ift. levetid foretages af HL og har til formål at mindske risikoen for, at letbanens tekniske installationer ødelægges, undermineres eller eroderes ved skybrud. Letbanens anlæg er prioriteret ift. de tekniske installationer: Kontrol og vedligeholdelsescenter og omformerstationer sikres til en 2000 års hændelse med en høj klimafaktor 2.0. L3 X TMP JOE 0079 Version Side 2 af 6

4 Der er identificeret 16 steder langs strækningen med vand strømmende på tværs af banen. Det er vurderet, at de 3 steder, hvor vandhastigheden er over 1 m/sek, eksisterer en øget risiko for erodering af anlægget. På disse 3 steder erstattes ballasteret spor med slab track for at sikre banen ved en 100 års hændelse i hele dens levetid. En komponent af denne løsning er Sikkerheds zoner (safety zones), som er identificeret langs strækningen, hvor letbaneføreren kører togene hen i tilfælde af skybrud, så selve togene sikres. Oversvømmelsesberegningerne viser at der er risiko for oversvømmelse på 41 steder på strækningen, hvoraf størstedelen af disse steder dog ikke vurderes kritiske ift. de tekniske installationers levetid, da de fleste kan afhjælpes gennem tiltag i letbanens design. Gennemgangen indeholder endvidere en analyse af løsningsmuligheder og en endelig vurdering af nedetid. Af de 41 steder, har man identificeret 6 særligt kritiske steder, hvor oversvømmelsesdybden ved en 100 års hændelse med en høj klimafaktor er 60 cm og derover. Både levetiden af anlægget og projektets driftsstabilitet vil være afhængig af sikringen af disse 6 steder, da de 6 steder er afgørende for, hvor ofte og hvor længe letbanen kommer til at holde stille i tilfælde af skybrud. De 6 steder repræsenterer lokaliteter, som kræver ekstra beskyttelse mod erodering, da der skal håndteres større vandmængder: Sikring ift. at beskytte konstruktionerne af de 6 kritiske steder: 1. I Lyngby Taarbæk Forsyningsområde er der 2 kritiske steder, et på Klampenborgvej ved underføringen under Nærumbanen og et under viadukten ved S banen. Under S banen i Lyngby, etablerer HL betonvægge mellem letbanen og vejen, som bidrager til yderligere sikring på dette kritiske sted. Under Nærumbanen sikres anlægget ved slabtrack/beton, som mindsker risiko for erodering. 2. Oversvømmelsesberegningerne ved DTU er vurderet for usikre, da de ikke omfatter DTU s private afløbssystem. De kritiske steder på denne del af strækningen vurderes at kunne beskyttes indenfor projektet, da letbanen kører i eget tracé uden krydsninger, hvilket gør det muligt at hæve banen. 3. I Gladsaxe Kommune er det Gladsaxe Boulevard og underføringen ved Buddinge S togsstation, som udgør de mest kritiske steder. Under S banen i Buddinge sikrer HL letbanen ved etablering af betonvægge mod vejen og på Gladsaxe Boulevard analyseres løsninger i samarbejde med Nordvand. Det endelige sikringsniveau de 2 steder er ikke defineret, men nedetiden vurderes til at være mindre end 12 timer ved en 10 års hændelse. 4. I krydset ved Mileparken/Ring 3 i Herlev etableres slabtrack/beton, så risikoen for erodering mindskes. 5. Hovedvejskrydset i Glostrup Kommune sikres ligeledes med slabtrack/beton, så risikoen for erodering mindskes. Ovenstående tiltag har til formål at bidrage til at undgå erodering eller underminering af anlægget ved skybrud, men kan ikke forhindre at anlægget kan stå under vand ved skybrud. 2) Sikring af letbanen ift. driften: De tiltag, som er omfattet af denne indstilling er beskrevet i nedenstående og har til formål at medvirke til at sikre driften af letbanen. Udfordringerne ved at sikre letbanens anlæg til et højt sikringsniveau ift. driftsstabilitet, skal blandt andet findes i letbanens indpasning i byrummet. På metroen, som ligger i egne tunneller, strækninger og stationer, som ikke interagerer med anden trafik, eksisterer en større frihed til at hæve terræn og sikre konstruktioner til det ønskede sikkerhedsniveau. Dette er ikke muligt med L3 X TMP JOE 0079 Version Side 3 af 6

5 letbanen i samme grad (udover omformerstationer og KVC), da den interagerer med anden trafik langs hele strækningen, hvilket tvinger projektet til at forblive i samme kote som omgivelserne på størstedelen af strækningen. Det er derfor en økonomisk og teknisk meget stor udfordring ift. byrummet at sikre udover det eksisterende servicemål i de respektive kommuner. Mål for serviceniveau i de fleste berørte kommuner er en 5 års regn ved separat kloakerede områder og en 10 års regn ved fælles kloakerede områder. Dette servicemål er Kommunernes og Forsyningsselskabers ansvar. Forsyningsselskaberne vurderer at kunne opfylde de definerede servicemål inden for en årrække på 20 til 30 år. Det indstilles at, Principperne for sikring af letbanens driftsstabilitet indebærer, at der sikres til et højere serviceniveau, som repræsenterer en 10 års regnhændelse med klimafaktor på 1,3 i letbanens opland eller langs letbanestrækningen. Opnåelse af serviceniveau kan ske ved opgradering af ledningssystemet for både separat og fælles kloakerede systemer, tilbageholdelse af vand i oplandet eller lignende. Kommunen fastlægger dette serviceniveau i Spildevandsplanen, så Forsyningsselskaberne har et klart mandat til at opgradere de separat kloakerede områder, som påvirker letbanens tracé og som pt er dimensioneret til en 5 års hændelse (Bilag 2: Hortens notat). Fremtidige oversvømmelsesberegninger baseres på Spildevandskomiteens Skrift 30. Principperne for klimatilpasning af letbanen omfatter, at kommuner og Forsyningsselskaber prioriterer tiltag langs strækningen og i letbanens opland, som gavner letbanens tracé på Ring 3, så disse implementeres som de første i den planlagte års tidsramme for klimatilpasningsprojekter i kommunerne. Begrundelsen herfor er at de nævnte hændelser opleves med hyppigere frekvens sammenholdt med at letbanen er et følsomt infrastrukturanlæg. 5 Tilbagemelding Tiltrædelse af principper for klimatilpasning er en afgørende forudsætning for at de tiltag, som kan implementeres som en del af anlægsarbejderne, kan gennemføres som en del af udbuddet. Derfor er Kommuner, Forsyningsselskaber og Hovedstadens Letbane i samarbejde ved at analysere og udarbejde fælles løsningsforslag langs letbanestrækningen, så de foreligger som grundlag for kontraktforhandlinger med de fremtidige entreprenører. Kommunen er derfor anmodet om at vende tilbage med en tiltrædelse af principperne inden sommeren 2017 til kredsen af tekniske direktører, som sammen med HL vil fortsætte koordineringen af implementering af klimasikringen på grundlag af de godkendte principper. 6 Videre proces Nedenfor en oversigt over udvalgte aktiviteter frem mod letbanens åbning: Aktivitet Tid Udarbejdelse af fælles løsninger mellem HL, Senest 15. marts 2017 L3 X TMP JOE 0079 Version Side 4 af 6

6 Kommune og Forsyningsselskab Tiltrædelse af principper for klimatilpasning 1. halvår af 2017 Ejerbeslutning og kontraktindgåelse 4. kvartal 2017 Implementering af fælles løsninger mellem HL, Kommune og Forsyningsselskab Ledningsomlægninger Vejombygninger, etablering af transportsystem, mv Testfase 2023 Letbanen åbner Bilag Bilag 1 Hortens juridiske vurdering En forøgelse af serviceniveau langs med letbanen L3 X TMP JOE 0079 Version Side 5 af 6

7 Bilag 2 Uddybning af fælles beregningsgrundlag Der er anvendt forskellige sikkerhedsfaktorer i de eksisterende beregninger på tværs af kommunerne. Sikkerhedsfaktoren dækker dels over den forventede udvikling af ekstremregn som følge af klimaændringer, dels et sikkerhedstillæg for modelusikkerhed og dels et sikkerhedstillæg for scenarieusikkerhed. Et eksempel er Rødovre kommune, hvor en modelusikkerhedsfaktor på 1,1 (svarende til 10% sikkerhedstillæg) og en klimafaktor på 1,3 (svarende til, at regnintensiteten øges med 30% over de næste 100 år) og en byfortætningsfaktor på 1,0 giver en samlet sikkerhedsfaktor på 1,1 x 1,3 x 1,0 = 1,43. Tabel 1 Klima- og sikkerheds-faktorer ved en gentagelsesperiode på 10 år Fortætnings Forsynings Kommune Faktor Klimafaktor selskab Usikkerheds Faktor Samlet Sikkerheds Faktor Albertslund HOFOR 1,0 1,3 1,2 1,56 Brøndby HOFOR 1,0 1,3 1,1 1,43 Vallensbæk HOFOR 1,1 1,3 1,0-1,2 1,43-1,72 Rødovre HOFOR 1,0 1,3 1,1 1,43 Herlev HOFOR 1,1 1,3 1,2 1,72 Ishøj Glostrup Ishøj Forsyning Glostrup Forsyning 1,1 1,1 Gladsaxe NORDVAND 1,0 1,3 1,1 1,43 Lyngby- Taarbæk Lyngby- Taarbæk Forsyning 1,0 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,1 1,72 1,72 1,43 Når sikkerhedsfaktoren for byfortætning er sat til 1,0 skyldes det, at Kommunen i spildevandsmæssig sammenhæng betragtes som fuldt udbygget. I andre kommuner hvor der sker byudvikling med hensyn til nye arealer vil sikkerhedsfaktoren her typisk blive sat til 1,1. Som en del af et ensartet beregningsgrundlag, anbefales at følge Spildevandskomiteens Skrift 30, hvilket bl.a. omfatter: Standard klimafaktor for 10 års gentagelsesperiode: 1,30 Desuden anbefales, at: Ifølge bla Hofor praksis, antages de grønne områder at kunne absorbere en vis mængde regn (40 mm) inden vandet begynder at løbe af overfladisk. L3 X TMP JOE 0079 Version Side 6 af 6