Samordning af planlægning for vindkraftudbygning i Norden

Transkript

1 Nordvind Samordning af planlægning for vindkraftudbygning i Norden Afrapportering af nordisk workshop om vindkraftplanlægning på Gotland Juni 2007 Ea Energianalyse

2 Resume Den Juni 2007 afholdt projektgruppen Nordvind en workshop om vindkraftplanlægning i Norden i Visby på Gotland. Blandt deltagerne var lokale, regionale og centrale myndigheder, netoperatører, systemoperatører, elproducenter, industrien og andre interessenter. Formålet med workshoppen var at udveksle og samle erfaringerne indenfor vindkraftudbygning i Norden og finde løsninger til nogle af de fællesnordiske problemstillinger i forbindelse hermed. De ca. 40 deltagere var under workshoppen inddelt i grupper, hvor der blev arbejdet med konkrete problemstillinger indenfor fem forskellige temaer. Ved slutningen af konferencen præsenterede grupperne deres endelige anbefalinger til den fremtidige myndighedsplanlægning og myndighedsbehandling af vindkraftanlæg. Nærværende dokument indeholder et referat fra workshoppen og en opsummering af de vigtigste anbefalinger fra deltagerne. En af de væsentligste problemstillinger i forbindelse med vindkraftudbygning blev af deltagerne identificeret til at være lokal modstand mod projekterne. Mulighederne for en langsigtet planlægning af vindkraftudbygningen i Norden bør undersøges, blandt andet for at opnå en samlet omkostningsoptimal udbygning, mindske investorernes risikopræmie vurdering samt skabe muligheder for modning af projektarealer og dermed mindske myndighedsbehandlingstiden. Omfattende, uoverskuelig og tidskrævende myndighedsbehandling af vindkraftprojekter bør endvidere smidiggøres gennem forenkling af regelsæt og godkendelsesprocedurer og gennem erfaringsdeling i forhold til miljøundersøgelser. For at forbedre vilkårene for vindkraftudbygningen på netsiden bør der gennemføres en samlet netplanlægning for indpasning af øget vindkraft i Norden, som udnytter netforbindelserne uafhængigt af landegrænser. Samtidig bør der ske en forenkling af procedurerne ved nettilslutning samt en standardisering af krav til netbetaling. Økonomiske barrierer for vindkraftinvesteringer kan lettes. Der blev peget på en udligning af tilskudsstørrelser i de nordiske lande og EU og igangsættelsen af fx et fælles nordisk certifikat system på længere sigt. Dette kan desuden sikre, at lokaliseringen af vindkraftanlæg bestemmes af de fysiske forhold som vindforhold og nettilslutningsforhold samt af lokale forhold i øvrigt. Workshoppen vil blandt andet føre til fælles nordiske initiativer på vindkraftområdet samt til udviklingen af en nordisk praktisk eksempelsamling for håndtering af udbygning med vindkraft 2

3 Indledning Formålet med workshoppen den juni 2007 i Visby på Gotland var, at udveksle og samle erfaringerne med vindkraftudbygning i Norden og finde løsninger på fællesnordiske problemstillinger. Workshoppen havde fokus på myndighedsplanlægning, men berørte også forhold som miljøgodkendelse, netplanlægning, investorforhold, kompetenceopbygning og information. Workshoppen viste, at det er frugtbart og idéudviklende at sætte sig sammen og diskutere vindkraft på tværs af landegrænser og på tværs af aktør grænser, og at man i de nordiske lande har meget at lære af hinanden, bl.a. ved at hente inspiration fra både gode og dårlige erfaringer. Workshoppens resultater vil indgå i oplæg til fælles nordiske initiativer på vindkraftområdet samt til udviklingen af en nordisk eksempelsamling for udbygning med vindkraft. Nærværende afrapportering refererer gruppernes resultater og anbefalinger fra workshoppen. Hver enkelte gruppes resultater og de samlede konklusioner som præsenteret på workshoppen er offentliggjort på Nordvinds hjemmeside Deltagere De 40 deltagere på workshoppen repræsenterede lokale, regionale og centrale myndigheder, netoperatører, systemoperatører, elproducenter, industrien og andre interessenter. Der var en jævn repræsentation fra de fire lande. Se den samlede deltagerliste i bilag 1. Faglige oplæg Workshoppen startede med en præsentation af arbejdet i Nordvind projektgruppen og i Task Force for Fornybar Energi, herunder en status for vilkårene for vindkraftudbygning i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Fredrik Nordlund, Svenska Kraftnätt, berettede om vindkraftarbejde og netplanlægning i Nordel, Peter Hjuler Jensen, RISØ, fortalte om vindressourcer og potentialet for vindkraftudbygning i Norden og Nils Dårflot, Statkraft, opridsede barriererne for udbygning med vindkraft set fra et investorsynspunkt. Gruppearbejdet Deltagerne arbejdede i grupper med henholdsvis på landvind, havvind og netplanlægning, med konkrete problemstillinger i forskellige cases. Grupperne var hver udstyret med et inspirationspapir med relevante problemstillinger. Grupperne fremlagde undervejs på workshoppen deres problemstillinger og delresultater for hinanden og præsenterede ved slutningen af konferencen anbefalinger til den fremtidige planlægning og myndighedsbehandling af vindkraftanlæg. Erfaringer fra workshoppen Deltagerne på workshoppen fandt blandt de nordiske styrkepositioner på vindkraftområdet, at Norden med sit store vindkraftpotentiale, mulighederne for at kombinere vindkraft og vandkraft, eksisterende elektriske forbindelser samt det fælles nordiske elmarked, er et af de bedste områder i Verden for en storskala udnyttelse af vindkraft. Dertil kommer, at udbygning med vindkraft indgår som en vigtig del af energipolitikken i alle de nordiske lande. Norden har erfaring med storskala vindkraftudbygning, og der pågår en solid national indsats indenfor forskning, udvikling og 3

4 demonstration Nordisk Energiforskning har også F&U projekter på området. Desuden har Norden en stor vindmølleindustri. Trods disse nordiske styrkepositioner er der talrige problemstillinger forbundet med en udbygning med vindkraft i Norden. Deltagerne fandt de væsentligste barrierer for udbygning med vindkraft at være: Manglende information om vindkraft Lokal modstand eller manglende lokal opbakning For svag samordnet planlægning Manglende samordning af fælles projekter Forskelligartede statslige interesser Omstændelige godkendelses og klageprocedurer Forskelligartede erfaringer og procedurer i forhold til miljøundersøgelser For svage økonomiske incitamenter Gruppernes anbefalinger Hver gruppe fremlagde sine anbefalinger til fælles nordiske indsatsområder for udbygning med vindkraft. Anbefalingerne er sammenfattet i det følgende under temaerne onshore, offshore og netplanlægning. Der var også anbefalinger til projektgruppen Nordvinds videre arbejde. Onshore anbefalinger Vindkraft på landjord To grupper arbejdede med vindkraft på landjord i hhv. tyndt befolkede områder og i tættere befolkede områder. Anbefalingerne til en nordisk udbygning med vindkraft på landjord er kategoriseret indenfor temaerne lokal opbakning, kompetenceopbygning, planlægning, harmonisering, økonomi og nordisk samarbejde: Lokal opbakning: Lokal forankring kan skabes blandt andet ved at give fordele til grundejere eller lokalsamfund, fx i form af lokale eller kommunale medejerskaber eller lignende tiltag. I den forbindelse bør mulighederne for at give fordelagtige afregningspriser til de lokale medejere undersøges. Åbenhed og bred lokal medvirkning tidligt i projektfasen er vigtigt. De offentlige myndigheder bør være initiativtagere til borgermøder og informationsmøder, som med fordel kunne tage en anden form end borgerne mod projektudvikleren her kan blandt andet læres af erfaringer fra England. Saglig og faglig information til lokalbefolkningen er nødvendig fra projektfasens start. Der bør laves en statslig informationskampagne med saglig information til befolkningen. Kampagnen skal skabe forståelse for vindkraftens fordele og for sammenhængen mellem klimadebat og energistrategi. Det formidles, at klimaændringer og konventionel energiproduktion også er en trussel mod biotoper og biodiversitet. Kampagnen bør opfølges af en vedvarende informationsvej. Det anbefales endvidere at kommunerne i samarbejde med 4

5 projektudviklerne opretter lokale elektroniske informations og dialogfora for borgerne, samt elektroniske energi planlægningsportaler for skoler med fx undervisningsspil. Endelig bør lokale og regionale myndigheder have en mediestrategi i forhold til lokalpressen, så fejloplysning og mytedannelse undgås. Der bør laves flere uafhængige før og efterundersøgelser af eksisterende vindkraftområder. Det kan overvejes at lave en kvalitetsstempling af undersøgelserne for at skabe tillid. Kompetenceopbygning: Lokal og regional kompetencemangel i forhold til vindkraftplanlægning kan løses ved at: Staten stiller redskaber og undersøgelser (og evt. økonomiske midler) til rådighed for den lokale vindkraftplanlægning Udbrede Sveriges ordning med vindkraftsamordnere som link mellem lokale og centrale myndigheder til de øvrige nordiske lande Uddanne lokale og regionale planlægningsmyndigheder ved et fælles nordisk tilbagevendende planlægningskursus, inspireret af Nordplan. Planlægning: Der er behov for en bedre samordning mellem national og lokal planlægning. Projektgruppen Nordvind bør beskrive og analysere planlægningsprocedurerne for hvert enkelt land dybere med formålet at beskrive fordele og ulemper ved forskellene i den nuværende vindmølleplanlægning på tværs af de nordiske lande og diskutere, hvordan en langsigtet planlægning bedst organiseres. Herunder kan det overvejes, om plansystemerne varetager de politiske mål for energiproduktionen. Den lokale planlægning af vindarealer bør være langsigtet og se længere frem i tiden end nært forestående målsætninger Samordning: Behandlingstiden for vindkraftansøgninger kan mindskes blandt andet ved at standardisere kravene til vindkraftansøgninger for de nordiske lande. På samme måde bør regler for støj, skyggevirkninger, lysafmærkninger etc. samt øvrige godkendelsesregler ensartes. Økonomi: Forskelle i størrelser på økonomisk støtte og tilskud til vindkraft i Norden og EU bør på kort sigt udlignes. På længere sigt bør igangsættes et certifikat projekt i første omgang i Norden. Skatteregler bør tilpasses, så de ikke udgør en ulempe for vindmølleejeren. Vindkraft og andre former for vedvarende energi bør nyde godt af de afledte miljøfordele. Dette kan gøres ved at opgøre de faktiske omkostninger ved elproduktion, så også miljøomkostningerne ved konventionel elproduktion afspejles i elprisen. Nordisk samarbejde: Styrk det nordiske samarbejde: Opret en elektronisk vidensbank/udstillingsvindue til kortlægning og erfaringsudveksling på tværs af grænserne. Dette kan også indeholde et dialogforum for deltagerne. 5

6 Udveksling af erfaringer som fx denne workshop er nyttigt! Offshore anbefalinger Vindkraft på havet: To grupper arbejdede med udbygning med vindkraft på havet i områder af tværnationale interesser. Tilsammen behandlede grupperne spørgsmål som planlægning og lokalisering af områder, miljøundersøgelser, myndighedsbehandling, støttesystemer og nettilslutning, og præsenterede følgende anbefalinger: Planlægning og lokalisering af områder: Landene bør lave en langsigtet national plan eller strategi for offshore vindkraft. Projektgruppen Nordvind bør kortlægge fordele og ulemper ved landenes forskellige metoder til at udpege arealer og regler for projektgodkendelse ved projekter i tværnationale områder. Gruppen kan også inddrage erfaringer fra Storbritannien og andre lande. Vindkraftplanlæggere bør søge at styre vindkraftudbygningen til de gode placeringer og undgå konflikter mellem projektører. Miljøundersøgelser og fysiske forhold: Projektgruppen Nordvind bør sikre en sammenfatning af de eksisterende miljøundersøgelser. Det anbefales at nedsætte en nordisk ekspertgruppe med myndigheder og eksperter, som gennemgår biologiske undersøgelser af offshore projekter for at sikre erfaringsdeling og enighed om resultater. De nordiske landes regler for sø og luftfartsmærkning under involvering af projektudviklere og leverandører bør ensartes. Myndighedsbehandling: Ved allerede igangværende projekter på tværs af landegrænser foreslås: Lav forvaltningsregler for økonomisk zone og harmoniser regelværket, så tidshorisonten og omfanget af udredninger er forudsigelig. Undersøg mulighederne for at lade ét land tage ansvaret for myndighedsbehandlingen Ved nye projekter på tværs af landegrænser: Myndighederne bør pålægge netejerne at udrede løsninger i fællesskab Se på de økonomiske incitamenter tilknyttet kraftflyt Problemstillinger bør løftes indenfor internationale myndigheder som Nordisk Ministerråd og EU. Projektgruppen Nordvind kunne give konkrete anbefalinger til dette. Støttesystemer: Projektgruppen Nordvind bør undersøge fordele og ulemper i de forskellige nordiske tilskudssystemer. Nettilslutning: 6

7 Vær opmærksom på fordele og ulemper ved forskellige modeller for finansiering af nettilslutning. Nettilslutning af tværnationale projekter bør betragtes som et regionaløkonomisk projekt. Hvis to TSO er etablerer en fælles forbindelse bør de dele både omkostninger og indtægter. Der kræves ikke nødvendigvis en harmonisering af regelsystemerne koordination kan også klares gennem økonomiske kontrakter Regler for nettilslutning bør samordnes mellem nationale myndigheder, Nordisk Ministerråd og EU Kriegers Flak bør gøres til et internationalt demonstrationsprojekt for myndighedsbehandling, miljøundersøgelser og nettilslutning af havvindmølleprojekter i tværnationale farvande. Anbefalinger om netplanlægning Gruppens arbejde omfattede forskellige tekniske muligheder for at tilslutte vindkraft til elnettet og sammenligner forholdene og problemstillingerne i de forskellige lande. Gruppen præsenterede følgende anbefalinger: Procedurerne ved nettilslutning bør forenkles, og der bør ske en udligning i netselskabernes udgifter til nettilslutning. Kravene til betaling bør standardiseres og reduceres for at forbedre vilkår for udbygning. Der bør være en koordinering af den generelle netudbygning i landende og samlet i Norden, så forsyningssikkerheden fortsat varetages. Ved ekstreme nettilslutningsomkostninger bør netselskaber/myndigheder kunne afvise at tilslutte projektet. Der bør i særlige tilfælde kunne stilles krav til regulering af vindmøllers produktion Teknisk tilslutning af vindmøller til transmissionsnettet: Der bør i Norden etableres ensartede krav til projektudviklerens dokumentation af vindmøllernes netpåvirkning (Nordel Grid Code), og der bør udvikles ensartede krav til vindmøllers påvirkning af spændingskvaliteten i tilslutningspunktet. Indpasning af vindkraft i elsystemet: Der bør indbygges incitamenter i elmarkedet, så vindmøllernes kraftværksegenskaber i forhold til reguleringskapacitet forbedres. Der bør ske en nordisk samordning af reguleringskapaciteten så det samlede system gøres mere effektivt i forhold til reguleringen af nettet. Styrkelse af det nordiske samarbejde: Der bør etableres en arbejdsgruppe for vindkraft i Nordel samt en tilsvarende i NordREG. Incitamentsstrukturen for udbygning med vindkraft i Norden bør ensartes. 7

8 Nordvinds videre arbejde Workshoppen fremkom foruden ovenstående anbefalinger med forslag til en række konkrete opgaver til projektgruppen. Disse er listet nedenfor: Planlægningsprocedurer og miljøundersøgelser Analyser forskellene i de nordiske planlægningsprocedurer og inddrag erfaringer fra omkringliggende lande: Kom med anbefalinger om forbedringer i de eksisterende planregler Undersøg mulighederne for at nedsætte en ekspertgruppe, der kan sammenfatte eksisterende miljøundersøgelser Undersøg mulighederne for at anvende Kriegers Flak som et nordisk tysk demonstrationsprojekt Netudbygning og elmarked Udvid samarbejdet med Nordel om en fælles koordinering af netudbygning Etabler arbejdsgrupper om vindkraft i Nordel og i NordREG til udvikling og harmonisering af det tekniske regelværk samt et effektivt elmarked Vindkraftsamordenere Undersøg mulighederne for at etablere vindkraftsamordnere efter den svenske model i de øvrige nordiske lande. De skal kunne bistå både lokale vindkraftprojekter og samtidig en fælles nordisk samordning. Efteruddannelse Undersøg mulighederne for fælles årlige efteruddannelsesseminarer for personer involveret i myndighedsplanlægning, gerne i tilknytning til vindaktiviteterne på Gotland. Hent inspiration fra Nordplan. Viden og information Undersøg mulighederne for at etablere en interaktiv elektronisk vidensbank om vindkraft i Norden. Udarbejd fælles informationsmateriale om vindkraft, bl.a. med fokus på vindkraft i en klimasammenhæng. Projektgruppen har på sit møde den 28. August 2007 drøftet workshoppens anbefalinger, og udarbejdet en prioriteret arbejdsplan indeholdende en række af de anbefalede opgaver. Arbejdsplanen er tilgængelig på Nordvinds hjemmeside Hjemmesiden afspejler desuden løbende projektgruppens arbejde og vil på sigt indeholde en eksempelsamling med løsninger på fælles nordiske problemstillinger. 8

9 Bilag 1: Deltagerliste Sverige Bengt Larsen Boverket Kristina Adolfsson Boverket Alexandra Noren Naturvardsveket Carl Ivar Stahl Energimyndigheten carl Göran Loman Vattenfall Fredrik Norlund Svenska Kraftnät Sven Åke Blomen Sjöfartsverket Rolf B. Bertilson Sjöfartsverket Lars Andersson Näringsdepardamentet Harry Westermark Jämtlands Län Norge Nils Dårflot Statkraft Ove Flataker Olje og energidepartementet Tormod Eggan NVE Nils Henrik Johnson NVE Nils Martin Espegren NVE Lars Håkon Bjugan NVE Terje Gjengedal Statkraft Bjørn Hugo Jensen Statnett Vegard Hagerup Sør Trøndelag fylkeskommune Albert Larsen Roan kommune Michael Momyr Roan kommune Håvard Grothe Lien Olje og energidepartementet Finland Antti Irjala Miljöministeriet Timo Suistio Hollming Works Oy Anna Maria Länsimies Finsk Energiindustri rf anna Riitta Lönnström Lapplands förbund Saini Heikkuri Alborzi Österbottens förbund saini.heikkuri Folke Malmgren Vindkraftförening rf Danmark Niels Andersen SEAS NVE nve.dk Steffen Andersen DONG Energy Jette Kjær Vattenfall Peter Hjuler Risø Gurli Held Siemens Jørgen Olesen Region Midtjylland Steffen Nielsen Energistyrelsen Jørgen Calundann Energistyrelsen Sekretariat Helge Ørsted Ea Energianalyse 9

10 Kaare Sandholdt Ea Energianalyse Camilla Hay Ea Energianalyse 10

11 Bilag 2: Gruppeinddeling Gruppe 1 (onshore, tyndt befolket område): Vegard Hagerup (N) Riita Lönström (FI) Alexandra Norén (S) Albert Larsen (N) Antti Irjala (FI) Jørgen Calundann (DK) Tormod Eggan (N) Harry Westermark (S) Gruppe 3 (alm. Offshore + Nordsø): Bengt larsen (S) Göran Lohman (S) Timo Suistio (FI) Saini Heikkuri Alborzi (FI) Ove Flataker (N) Steffen Nielsen (DK) Rolf B. Bertilson (S) Jette Kjær (DK) Håvard Grothe Lien (N) Gruppe 2 (onshore, tættere befolket): Steffen Andersen (DK) Jørgen Olesen (DK) Gurli Held (DK) Nils Dårflot (N) Anne Marie Länsmies (FI) Folke Malmgren (FI) Kristina Aldolfsson (S) Carl Ivar Stahl (S) Lars Håkon Bjugan (N) Michael Momyr (N) Camilla Hay Terje Gjengedal (N) Nils Henrik Johnson (N) Sven Åke Blomen (S) Gruppe 4 (net): Niels Andersen (DK) Frederik Norlund (S) Bjørn Hugo Jensen (N) Niels Martin Espegren (N) Peter Hjuler (DK) Lars Andersson (S) Kaare Sandholt 11

12 Bilag 3: Gruppernes inspirationspapirer Gruppe 1: On shore vindkraft i tyndt befolkede områder Opgave: Dette case samler forskellige realistiske problemstillinger fra et område i Nord Norge, Nord Sverige eller Nord Finland. Projektet er på flere hundrede MW i et fjeldområde med høj middelvind (9 m/s) og lille turbulensintensitet. Gruppen skal: Komme med anbefalinger til en nordisk best practice for lignende cases Finde frem til og løse relevante problemstillinger og barrierer for vindkraftudbygning i området Komme med anbefalinger til hvordan det nordiske samarbejde på området kan styrkes Overveje hvordan en fælles nordisk best practice på området kan anvendes i europæisk sammenhæng Under arbejdet må gruppen tage stilling til hvordan et projekt udvikles fra idéfase til realitet, hvem er de centrale aktører og hvordan er rollefordelingen mellem disse? Hvilke krav stilles til den lokale, regionale og centrale myndighedsplanlægning? Følgende problemstillinger kan være aktuelle: Manglende netkapacitet. Flere andre interessenter ønsker at bygge i samme område Det er omfattende rendrift i området. Forsvaret har radaranlæg i området Projektet ligger tæt op til en nationalpark Projektet ligger tæt op til områder med kulturmindeinteresser Projektet er synligt fra vildmarksområder i nabolandet Projektet dækker flere kommuner og fylker Området er viktigt for migrerende fugle Gruppe 2: Onshore case udbygning med vindkraft på land: Opgave: Dette case på land omfatter en ambitiøs onshore vindkraftudbygning fire områder med tættere beboelse (et i hvert land) og behandles trinvist fra initiativ til gennemførelse. Gruppen skal: Komme med anbefalinger til en nordisk best practice for lignende cases Finde frem til og løse relevante problemstillinger og barrierer for vindkraftudbygning i området Komme med anbefalinger til hvordan det nordiske samarbejde på området kan styrkes Overveje hvordan en fælles nordisk best practice på området kan anvendes i europæisk sammenhæng 12

13 Under arbejdet må gruppen tage stilling til hvordan et projekt udvikles fra idéfase til realitet, hvem er de centrale aktører og hvordan er rollefordelingen mellem disse? Hvilke krav stilles til den lokale, regionale og centrale myndighedsplanlægning? Behandlingen af casen bør blandt andet omfatte følgende problemstillinger: Den lokale opbakning til projektet Håndtering af nabo problemstilinger Forarbejdet i form af statslig og lokal planlægning, herunder afvejning af interesser, kortlægning af vindpotentialer, retningslinjer for placering, indretning mv. Den lokale og regionale myndighedsbehandling Ejerforholdenes betydning Netforhold herunder behov for netudbygning som følge af vindkraftudbygningen Incitamenter for investorer Gruppe 3: Offshore case udbygning med vindkraft på havet: Opgave: Casen tager udgangspunkt i et tænkt projekt i et havområde af tværnationale interesser. Der skal udbygges med flere hundrede MW. Gruppen skal: Komme med anbefalinger til en nordisk best practice for lignende cases Finde frem til og løse relevante problemstillinger og barrierer for vindkraftudbygning på havet Komme med anbefalinger til hvordan det nordiske samarbejde på området kan styrkes Overveje hvordan en fælles nordisk best practice på området kan anvendes i europæisk sammenhæng Under arbejdet må gruppen tage stilling til hvordan et projekt udvikles fra idéfase til realitet, hvem er de centrale aktører og hvordan er rollefordelingen mellem disse? Hvilke krav stilles til myndighedsplanlægningen? Behandlingen af casen bør blandt andet omfatte følgende problemstillinger: Området hører ind under mindst to lande Aktører fra flere lande ønsker at bygge i området Der er forskellige regler for miljøgodkendelser i de involverede lande Der er forskellige regler for nettilslutning og afregning i de forskellige lande Området er vigtigt for bestemte fiske og fuglearter Netforhold, herunder kriterier for ilandføring Hvis det har relevans for deltagerne kan gruppen evt. dele sig op under to forskellige cases, hvor den ene er en ordinær offshore case og den anden knytter sig specifikt til Nordsøen med tilknytning til 13

14 boreplatforme. Behandlingen af en Nordsø case kan blandt andet omfatte følgende problemstillinger: Hvilke fordele/ulemper er der ved at tilknytte havvindmølleparker til boreplatforme? Hvordan føres elektriciteten i land, og skal den føres i land? Hvad er potentialet? Er der andre interesser i området (miljø, dyreliv )? Mølletyper og behov for F&U? Gruppe 4: Netplanlægning i forbindelse med vindkraftudbygning: Opgave: Casen tager udgangspunkt i vindkraftudbygningen i de tre øvrige cases/scenarier: Onshore i tyndt befolkede områder, onshore i tættere befolkede områder samt offshore i farvand af tværnationale interesser. Gruppen skal: Komme med anbefalinger til en nordisk best practice netplanlægning i forbindelse med vindkraftudbygning Drøfte de tekniske muligheder for tilslutning af vindmøller til transmissionsnettet Finde frem til og løse relevante problemstillinger og barrierer for indpasning af vindkraft i elsystemet Komme med anbefalinger til hvordan det nordiske samarbejde omkring netplanlægning kan styrkes Overveje hvordan en fælles nordisk best practice på området kan anvendes i europæisk sammenhæng Under arbejdet må gruppen tage stilling til, hvordan et netplanlægningen koordineres med vindkraftudbygningen, hvem er de centrale aktører og hvordan er rollefordelingen mellem disse? Hvilke krav stilles til netplanlæggere, til projekthavere og til myndigheder? Gruppen drøfter de forskellige tekniske muligheder for at tilslutte vindkraft til elnettet og sammenligner forholdene og problemstillingerne i de forskellige lande. Gruppen gennemgår herudover netforholdene i de fire cases, og vil kunne besvare spørgsmål løbende under workshoppen og servicere de øvrige grupper med spørgsmål omkring nettilslutning, kabelteknikker, netplanlægning etc. 14