Brancheafdelingens fagblad nr. 1 februar år gang

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 1 februar år gang Indhold Leder s. 3 Fra aktionsgruppen... s. 4-7 Halloooooo... s. 8 Fra pressen s Vold s Midttrafik s Pensionisterne s. 18 En chaufførs oplevelse... s. 19 Krydsord s. 22 NYHEDSBREV s. 24

2 2 Nr. 1 Februar 2007 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf , Fax: Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Chr. X's Vej, mandag/torsdag kl Brancheafdelingens hjemmeside: Tillidsmænd/bestyrelsesmedlemmer/SU.medlemmer Formand Johnny C. Fischer Tlf Næstformand Bente Mikkelsen Tlf B0illetkontrollører Ole Bonde Petersen Tlf Tillidsmands-/ bestyrelses-/ SU.suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Alex Baun Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Hans Jensen Nord Syd Steen Christensen Syd Stationsansvarlig Bent-Aage Andersen Tlf Syd Chris Gade Oxholm Sørensen Tlf Torben Lund Tlf Nord: Pay Randlev Tlf Sikkerhedsrepræsentanter Syd: Josef Stemborg Tlf Billetkontrollører Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Ole Bonde Petersen Tlf Nord: Jean Philip Ricard Redaktion: sporvejsnyt@bus-aarhus.dk Niels Larsen Tlf nv@oncable.dk Niels K. Kirk Tlf nkirk@oncable.dk Nord: Bendt Bendtsen Tlf Syd: Chris Gade Oxholm Sørensen Tlf Michael Madsen Tlf Tjelevej26@privat.dk Torben Lund Tlf torben_lund@msn.com Automatskifter: Hans Henrik Pedersen Tlf Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio april 2007 Oplag: Deadline: mandag den 2. april 2007 kl

3 Nr. 1 Februar Busselskabet gør noget Lederen Det var overskriften på en pressemeddelelse fra Busselskabet Århus Sporveje og 3F. Og for en gangs skyld må jeg give dem ret. Til gengæld mener jeg ikke, at Sporvejene fortjener ros for indsatsen. Modsat alle andre busselskaber, så afskediger Århus Sporveje medarbejderne trods massive rekrutteringsproblemer. 150 chauffører sagde i 2006 farvel til Århus Sporveje. De fleste kunne stadig køre bus, hvis Århus Sporveje havde haft tålmodighed til at vente på, at de blev raske. Der er eksempler på, at ledelsen ikke engang kunne vente i 1-2 uger på raskmeldingen. Der er eksempler på, at der er indgået naturlige aftaler om tilbagevenden efter endt sygdom, som blot få dage efter er ændret til en opsigelse. Så jo de er særdeles aktive i Busselskabet Århus Sporveje. På blot et år, har virksomheden ændret sig fra at være en virksomhed, hvor medarbejderne havde lang anciennitet og stor erfaring til en virksomhed med mange nyansatte. Og indsatsen er til gavn for de private vognmænd, der i stor stil kan rekruttere de erfarne chauffører, mens Sporvejene til gengæld må bruge oceaner af tid på at oplære de nye og uerfarne. Og resultatet lader heller ikke vente på sig. Vi skylder en tak til de tålmodige passagerer, som gennemskuer, at de mange nye chauffører sendes på arbejde på urimelige vilkår. Men dagligdagen byder også på irriterede passagerer, som oplever, at bussen kører forkert at chaufføren ikke kan svare på de sædvanlige spørgsmål om stoppesteder, forbindelser m.v. Og det smitter af på os alle. For selv om Torben Høyer i pressemeddelelsen udtaler, at introduktionen af nye chauffører er forbedret, så tåler den nuværende introduktion ikke sammenligning med uddannelsen, som nye chauffører fik for et år siden. Og selv om ledelsen og 3F udtaler, at forholdene for chaufførerne er væsentligt forbedret, så tåler forholdene ikke sammenligning med forholdene for et år siden. Men hvad får en fagforeningsrepræsentant til at reklamere for en arbejdsplads, som arbejdstilsynet mener, er sundhedsskadelige? Og hvordan kan en fagforeningsrepræsentant reklamere for arbejdsforhold, som i den grad er ringere end gennemsnittet? Arbejdsforhold, hvor man risikerer at skulle stå til rådighed langt flere timer, end man får løn for arbejdsforhold, hvor man risikerer, at få delte vagter arbejdsforhold, som ikke tager behørigt hensyn til familieliv og fritidsaktiviteter arbejdsforhold, hvor selv ferierne er givet på forhånd? Kun lønnen kan reelt fremhæves som bedre hos Århus Sporveje end i private busselskaber. Men det hører med, at ledelsen konstant leder efter mulige besparelser netop på lønnen. Og i et helt år, har chaufførerne lagt øre til en rådmand, som kaldte chaufførerne forkælede, når vi protesterede over forringelser og ikke vare enige med ledelsen. Den form for dialog fremmer ikke et godt arbejdsmiljø. Trods massefyringer fortsætter det høje sygefravær da også. Hvorvidt vi i den forbindelse kan se frem til nye massefyringsrunder er uvist, men det er åbenlyst, at ledelsens strategi er uvirksom. Tillidsrepræsentanterne ved Århus Sporveje opfordrer derfor fagforeningen 3F til at vælge side. Er fagforeningen på ledelsens side eller på medarbejdernes side? FOA s stilling til et reklamefremstød for Sporvejene i form af en fælles pressemeddelelse var jo givet på forhånd. Det er sikkert også grunden til, at FOA ikke blev involveret i projektet men er det virkelig 3F s interesse at fremstå som modsætning til en fagforening, der kun vil acceptere ordnede arbejdsforhold? Med venlig hilsen Bente Mikkelsen Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej Viby J Tlf.: Ansvarshavende: Bente Mikkelsen Redaktionen for be hol der sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Forsiden: Efter en søndag eftermiddag at have observe ret 12 smadrede busskure eller standere, var det positivt at se dette busskur. Ærgeligt at gernings mændene ikke havde brugt noget mere holdbart maling. Foto: Niels Larsen Billeder: Niels Larsen Ukendte fotografer

4 Fra

5 Nr. 1 Februar Fra Aktionsgruppens mailservice nr januar 2007 B 65 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af køre- og hviletidsregler for bybuschauffører m.fl. Fremsat den 14. december 2006 af Pia Olsen (SF), Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af køre- og hviletidsregler for bybuschauffører m.fl. Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at fastsætte køre- og hviletidsregler for bybuschauffører og førere af andre busser og lastbiler, som i dag er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne, i retning af de køre- og hviletidsregler, som gælder for langturschauffører. Bemærkninger til forslaget Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at køre- og hviletidsbestemmelserne ikke gælder for rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km, og at de dermed ikke gælder for bybuschauffører. Formanden for Forbundet for Offentligt Ansatte i Århus, Kirsten Normann Andersen, udtaler til DR Nyheder den 9. november 2006, at problemer med stress, sygemeldinger og hårdt arbejdspres er udbredt hos bybuschaufførerne og har nået et omfang, hvor det er vanskeligt at finde nye chauffører, og at reglerne, som de er i dag, hverken tilgodeser chaufførernes, passagernes eller de øvrige trafikanters sikkerhed. Forslagsstillerne finder, at bybuschaufførerne som minimum bør være underlagt samme regler som langturschaufførerer. Vi kan ikke være tjent med, at bybuschaufførerne på den ene side bliver nedslidte og syge og på den anden side udgør en risiko i trafikken. Beslutningsforslaget vedrører i første række bybuschaufførerer, men det kan også være relevant at ændre reglerne for førere af andre busser og lastbiler, som i dag er undtaget fra køre-og hviletidsbestemmelserne. Reglerne om køre- og hviletid for vejtransport i form af godstransport med køretøjer, hvis største tilladte totalvægt overstiger 3,5 tons (lastbiler), og busser, der er indrettet til befordring af mere end 9 personer findes i forordning nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 561/2006 af 15. marts 2006 (køre- og hviletidsforordningen). Køre- og hviletidsbestemmelserne indeholder bl.a. meget specifikke regler om køretid, pauser og hviletid. I kontrolapparatforordningen findes regler om installering og anvendelse af kontrolapparater, som har til formål at dokumentere, hvorvidt køre- og hviletidsreglerne overholdes. En række lastbiler og busser er undtaget fra køre- og hviletidsforordningens anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 4, og dermed også fra kontrolapparatforordningen. Dette gælder bl.a. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km. Buschauffører, der kører ruter på højst 50 km, er således ikke omfattet af reglerne i køreog hviletidsforordningen, og der skal ikke i henhold til kontrolapparatforordningen installeres og anvendes et kontrolapparat i bybusser. De relevante arbejdstidsregler for bybuschauffører findes dels i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, hvor de i medfør af 1, stk. 3, bl.a. er undtaget fra bestemmelsen om pauser, dels i arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v., hvoraf fremgår, at de hviletidsbestemmelser, der er gældende for de allerfleste andre lønmodtagere i Danmark, også gælder for bybuschaufførerne. Regeringen har på trods af en række spørgsmål fra Folketinget om problemstillingen ikke meldt klart ud, om regeringen er indstillet på at ændre reglerne på dette område. Forslagsstillerne anerkender, at der er tale om et vanskeligt reguleringsområde, og at det kan være nødvendigt at foretage et grundigt forarbejde for at frembringe det nødvendige beslutningsgrundlag for at kunne få fastsat køre- og hviletidsreglerne for bybuschaufførerer og førere af andre busser og lastbiler, som i dag er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne, i retning af de køre- og hviletidsregler, som gælder for langturschauffører. Med hensyn til EU-retten henviser forslagsstillerne til, at EF-Domstolen har udtalt, at såfremt et område er undtaget fra forordningens (3820/ 85) anvendelsesområde, har medlemsstaterne fortsat kompetence til at vedtage bestemmelser om køretid. Afgørende hensyn til færdselssikkerheden og arbejdsmiljøet gør en ændring nødvendig, og det bør kunne lade sig gøre, hvis den politiske vilje er til stede.

6 6 Nr. 1 Februar 2007 Truet til tavshed af Arriva Fra (uddrag) Som tillidsvalgt fortalte Poul Anker Sørensen pressen, hvorfor kollegerne strejkede. Det udløste hårde trusler fra Arriva, og de er ikke ene om at håndtere sager sådan. Buschauffører hos Arriva må ikke udtale sig til pressen, medmindre det er blevet godkendt af virksomhedens kommunikationsafdeling. Og selvom Arrivas taleforbud ikke gælder under strejker, fik buschauffør og tillidsrepræsentant Poul Anker Sørensen alligevel konsekvenserne af reglen at mærke, da han i oktober forklarede i TV2 s nyheder, hvorfor buschaufførerne ved Arriva i Silkeborg strejkede. Kort efter udsendelsen blev tillidsrepræsentanten mødt med vrede og trusler fra Arrivas kommunikationsdirektør, og siden er tv-udsendelsen blevet brugt i Arrivas regelsæt som eksempel på, hvordan ansatte ikke må udtale sig til pressen om virksomheden. Set med 3F s øjne gjorde Poul Anker Sørensen intet forkert, idet han blot forklarede, hvorfor kollegerne havde nedlagt arbejdet. Det skete ved at nævne eksempler på gentagne fejl ved Arrivas busser i form af problemer med styretøj, bremser, punkterede ruder og andre sikkerhedsmæssige ting. Siden foråret havde chaufførerne i Silkeborg klaget over nedslidte busser og også en rapport fra Arbejdstilsynet beskriver problemer med busserne i Silkeborg. Minder om Sovjet På den baggrund forstår 3F s transportgruppe ikke, hvorfor Arriva farer frem og i øvrigt bruger sagen fra Silkeborg som eksempel over for medarbejderne på, hvorfor man skal tie stille over for pressen. Det er en grotesk måde at illustrere den mundkurv, Arrivas ansatte er omfattet af. I sagen fra Silkeborg er der ikke sagt noget forkert, og tillidsrepræsentanten forklarer blot, hvorfor hans kolleger strejker. Arrivas tavshedspolitik minder om Sovjetunionen, hvor man også ønskede kontrol med, hvad folk sagde, siger forhandlingssekretær i Transportgruppen Jan Villadsen. Arriva: Meget alvorlig sag Arrivas kommunikationsdirektør Jan Wildau er lodret uenig, og kalder de udsagn Poul Anker Sørensen forklarede sine kollegers strejke med for urigtige og skadelige for Arriva. Den pågældende udtalelse var meget alvorlig, og kunne meget vel have fået ansættelsesmæssige konsekvenser. Vi vil ikke acceptere den slags. Det viste sig, at der ikke var nogen dokumentation for, at der kunne findes busser, der ikke var sikkerhedsmæssigt i orden. Det er en meget alvorlig sag at fremsætte den slags beskyldninger mod sin arbejdsplads, hvis man ikke kan dokumentere dem, erklærer Jan Wildau. Han oplyser imidlertid også, at Arriva endnu ikke har fyret ansatte for brud på pressereglerne til trods for at der i ny og næ er sager, hvor Arriva finder reglerne overtrådt. Red.: Den i artiklen omtalte rapport fra Arbejdstilsynet er det stadig ikke lykkedes SporvejsNyts redaktion at fremskaffe. Trods flere henvendelser til 3F, FOA og vores lokale tillidsfolk. Og til Arbejdstilsynet som ikke må udlevere den. Veolia Transport Fra det danske Veolia Transport, Danmarks næststørste busselskab med over medarbejdere og ca. 600 busser, har efter ti år på det danske marked besluttet at forlade Danmark. Den danske ledelse understreger, at selskabet fortsætter som hidtil, indtil en løsning er fundet. Lukning af selskabets aktiviteter er dog udelukket. Beslutningen er truffet på baggrund af svære forretningsmæssige vilkår, som på trods af selskabets stærke markedsposition har gjort det vanskeligt at tjene penge. Efter ti år med store økonomiske tab for Veolia Transport på det danske marked ønsker moderselskabet Veolia Environnement at tage konsekvensen og trække Veolia Transport Danmark A/S ud af det danske marked. Beslutningen er truffet ud fra Veolia Transports erkendelse af, at markedsvilkårene i Danmark har vist sig at være meget vanskelige: For det første overtog Veolia Transport i forbindelse med opstarten på det danske marked ca. 200 gasbusser baseret på en såkaldt LPG teknologi. Disse busser var datidens mest miljøvenlige busser, men den 8-10 år gamle teknologi har imidlertid vist sig ikke at være bæredygtig. Busserne har vist sig at være uforholdsmæssig dyre i drift og tilmed ustabile. De er således en væsentlig årsag til de negative driftsresultater år efter år. For det andet er det vanskeligt at drage nytte af, at Veolia Transport er en stor international virksomhed, bl.a. som følge af særlige nationale regler og krav, et forholdsvis stærkt reguleret marked. For det tredje er der pt. stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket gør rekrutteringen af buschauffører og mekanikere meget svær. For det fjerde er markedet stadig meget fokuseret på pris, siger adm. direktør Vincent Bech, Veolia Transport Danmark A/S.

7 Nr. 1 Februar ønsker at forlade busmarked Arbejdsmiljø ved udbud af busdrift Fra Center for Alternativ Samfundsanalyse et kritisk og uafhængigt analysecenter. Arbejdsmiljø ved udbud af busdrift. Inger-Marie Wiegman og Karin Mathiesen, CASA og Peter Hasle, DTU. Februar Rapporten kan rekvireres hos CASA, pris 80 kr. + forsendelse. Stærk markedsposition Veolia Transport Danmark A/S har i løbet af årene fået opbygget en solid position med en markedsandel på over 20% bl.a. i kraft af opkøb. Dermed er Veolia Transport næststørste operatør med over medarbejdere, ca. 600 busser og 13 værksteder. Der er ikke sat en frist, så vi har tid til finde den rette løsning for fremtiden. Vi vil naturligvis opfylde alle vores forpligtelser over for såvel kunder som medarbejdere til punkt og prikke, siger Vincent Bech. Han understreger, at der vil være gode muligheder med den nuværende organisation. Overordnet ser jeg gode muligheder på trafikområdet i Danmark, og jeg er også optimistisk mht. en tilfredsstillende løsning og videreførelse af virksomhedens nuværende aktiviteter i fremtiden. Veolia Transport Danmark A/S indgår i Veolia Transport gruppen (en del af det verdensomspændende Veolia Environnement), som er Europas største virksomhed med speciale i privat drift af offentlig transport. Veolia Transport-gruppen beskæftiger globalt ca medarbejdere. Det danske selskab står for både rutebilsdrift, bybusdrift og skolebuskørsel i stort set hele landet. Kunderne er hovedsagelig regionale og kommunale trafikselskaber. Kilde: Veolia Arbejdsmiljøet for buschaufførerne har kun begrænset betydning, når det ved udbud af kollektiv busdrift besluttes, hvilke entreprenører der skal køre busruterne for trafikselskabet. Det viser en undersøgelse, som CASA sammen med DTU har gennemført for Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen viser også, at samarbejdet mellem trafikselskab, entreprenører og chauffører er under udvikling, og at arbejdsmiljøet i stigende grad kommer i fokus i dette samarbejde. I rapporten er der en række anbefalinger til, hvad parterne i branchen kan gøre for at få hensynet til arbejdsmiljøet skærpet og for at styrke dialogen mellem de tre parter. Med udgangspunkt i tjeklisten Arbejdsmiljøforhold ved udlicitering af busruter beskrives gode eksempler på, hvordan arbejdet er grebet an i forskellige trafikselskaber. Red.: læs rapporten på: Arbejdsmiljo_ved_udbud_af_ busdrift.pdf

8 8 Nr. 1 Februar 2007 Halloooo sker der overhovedet noget? Af Kurt Rasmussen, buschauffør 3085 Man sidder med fornemmelse af at der sker nul og en ikke dyt og det hele har været forgæves. Men kan det nu også være rigtigt? Jeg føler mig overbevist om at vi er ude i en udmattelses- krig, derfor er det vigtigt at holde sig for øje at vi stadig har et samlet mål nemlig en anstændig arbejdstilrettelæggelse der til gode ser alle parter. En så ensidigt og diktatorisk løsningsmodel der er valgt benyttet, forpester alt samarbejde, og levner ikke mange muligheder for en mindelig løsning. Derfor må vi nu sætte vores lid til at tiden arbejder for os, på den måde at ÅS ikke i det lange løb kan tåle det resursespild den gamle aftale giver aftalen er ganske enkelt for dyr i længden. Endvidere må vi håbe at arbejdstilsynets rapport udmønter sig i forbedrede turnusplaner med meget begrænset modur og bedre kvalitets frihed hvis ÅS kommer med et reelt bud på det, så tror jeg på en aftale er inden for rækkevidde. Jeg vil også her benytte muligheden for at rose FOA for standhaftigt at arbejde for det vi gik i konflikt på, at de kæmper for at forhandlingerne ikke bare løber ud i sandet, og bliver til en fuser, FOA har forlangt reelle forhandlinger med reelle resultater, men det har der bare ikke været vilje til fra ÅS s side. En forhandling er der hvor begge parter tager og giver, for derefter at give hinanden håndslag på et fornuftigt forhandlingsresultat, der til gode ser alle parter på bedst muligvis. FOA har gang på gang forhørt sig om hvad vi vil, og så kæmpet for det, der hvor problemerne nu viser sig er på informationssiden hvorfor hører vi ingenting om hvad der rører sig? Hvor tosset det end lyder så er en meddelelse, om at der ikke sker noget, bedre end ingen meddelelse, så kan man da høre der stadig er liv bag murerne, det kan godt være at det virker underligt at meddele at der ikke er sket noget nyt men lidt er der vel altid, f.eks. kunne man jo meddele lidt om hvordan alle sagerne skrider frem. Det er i hvert tilfælde vigtigt at de sagsramte holdes underrettet så de kan følge med i deres sags vej til afgørelse. Jeg føler mig overbevist om at informationsniveauet er overordentlig vigtigt for at fastholde medlemmernes engagement der er for mange der allerede er begyndt at hytte deres eget skind, for der sker jo ikke noget, så solidaritet bliver hurtigt et fy ord. Der er ingen der kan klandre vores nye kolleger, at de tager job hos ÅS for selvom vi (tjenestemændende) er møghamrende trætte at ÅS s måde at behandle os på, så bliver de nye jo rent faktisk ansat på betingelser og løn der er lidt bedre end landsoverenskomsten, så det kan man vel ikke fortænke dem i det de glemmer, er når udbudsrunden kommer, så er de ikke sikret længere end til næste overenskomst periode det betyder at hvis en anden vognmand overtager en del af rutenettet og derved overtager de overenskomstansatte kolleger, kommer de i en situation hvor de for det første ikke kan sige nej til at flytte over til den nye vognmand uden at miste dagpengene i 5 uger, ej heller selvom at den nye vognmand kun tilbyder landsoverenskomst, hvilket jo betyder en væsentlig lønnedgang for den enkelte medarbejder, og i kan være helt sikker på at den aftale siger 3F også ja til for en dårlig aftale er bedre end ingen aftale, syntes deres motto at være. Der hvor kæden springer af efter min opfattelse er der hvor tjenestemands kolleger kører røven ud af bukserne enten af misforstået godhed over for ÅS, eller også er det ren og skær begærlighed, den sidste kategori har fuldstændig tilsidesat alt hvad der hedder solidaritet i jagten på ussel mammon. Hvis man tænker tanken hvis denne konflikt havde været en skraldekonflikt, tror i så også at det her var gået? Men det kan jo være morakkerne tager livet af sig selv, og forhåbentlig ikke af andre, ved at blive ved med deres morakkeri, jeg syntes det er noget forbandet svineri, for på den måde bliver det kun endnu sværere at opnå tålelige arbejdsforhold for det store flertal at kolleger der passer deres arbejde og sætter deres familieliv højt. Det er tilsyneladende ikke muligt at tale de kolleger til fornuft, så ÅS lykkes med deres forehavende mon de holder sig tilbage med afskedigelse, når en morakker har været syg længe nok? Vi må på trods af svære odds, stadig tro på at fornuften i at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold, og så bevare følelsen af at selvrespekten er i behold, og vide at hvis man får sparket, så har muligheden for at finde andet arbejde allerede i morgen, aldrig været bedre. Der er kolleger der frivilligt har fundet andre græsgange alt respekt for det, men jeg mener nu at det er værd at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold vi havde aldrig været der hvor vi er i dag, hvis ikke vores forældre og bedsteforældre havde været parat til at ofre sig, hvad kan vi give til vores børn en laden stå til mentalitet? Hvorfor skal vi lægge under for et budgettyranniet, der skal give private vognmænd guld i lommerne? Lad os tro på at det nytter lad ikke afmagten, men viljen vinde.

9 Nr. 1 Februar Hej gamle kollegaer Høj tv-vært smidt ud af bussen Af Henning Rye, tidligere buschauffør 0817 Et år er snart gået, siden jeg så en annonce i Århus Onsdag, et busselskab her i byen (Abildskou) manglede nogle chauffører til at køre til Berlin. Som mangeårig medarbejder, med flere tillidsposter gennem årene, havde jeg læst skriften på væggen. Det kunne kun gå én vej NED og det fortsætter det med et stykke tid endnu. I den sidste tid jeg var i firmaet, var jeg med til møder om ny turnus, men det var kun skinmanøvrer, der var lagt planer højere oppe fra, og jeg kan se, at det I kører i dag ikke ligner det, som vi foreslog til møderne. Som nogen måske ved, forsøgte jeg at få orlov i løbet af kort tid, men jeg kunne ikke undværes i firmaet, så det fik jeg ikke. Så var gode råd dyre, for jeg kunne godt tænke mig at køre til Berlin og havde fået jobbet, ok tænkte jeg, så er der kun en ting at gøre holde hos Sporvejene. Op på gummigangen mandag morgen for at sige op, tælle hvor mange dage jeg havde til gode, vupti én arbejdsdag tilbage. Der var et par stykker i administrationen, som var lidt misundelig på mig, de ville gerne holde også, men havde flere ting at tage hensyn til. Har jeg fortrudt det? NEJ der er lidt længere mellem stoppestederne, ruten lidt længere ca km, og der er ikke pause hver halvanden time, men jeg har det godt med mig selv, når jeg går hjem fra arbejde. De kunder jeg kører med til Berlin ønsker at få en rejseoplevelse, mange er på deres første tur til Berlin, så det gælder om at give dem en tur så de kommer igen. Derfor er det også en fornøjelse, når jeg kan være lidt guide undervejs, f.eks. udpege hvor den gamle øst/vest grænse var, eller fortælle lidt om de områder vi kører igennem og ikke mindst fortælle om det rige dyreliv, der er i det tidligere Østtyskland. Mange gange når vi er kommet tilbage til Århus, har jeg hørt dem sige, vi kommer igen, det var ikke sidste gang du så os, det glæder mig, for vores kunder er ikke afhængige af os, som Jeres er for der er jo ikke konkurrence på de enkelte linier, og de har ingen alternativer. Fra 1. april udvider vi turen, så skal vi køre alle ugens dage til Berlin. Skal vi så bruge nogle flere chauffører? nej, for desværre har vi måtte lukke ned for ruten til Amsterdam, så chaufførerne derfra skal køre Berlin. Går du i tankerne om at prøve noget andet end Å.S. så gør det, ingen er uundværlig i det firma, og det kan være, at du får det meget bedre med dig selv. Jeg har lagt nogle små historier ind på hvis I har lyst til at læse lidt mere fra mig. I løbet af kort tid får jeg min hjemmeside opkoblet Den 23-årige model og tv-vært Josephine Kime fik en noget særpræget behandling, da hun tog bus-linie 9 gennem London forleden. Der er bestemt ikke er noget galt med Kimes udseende, men på grund af hendes højde blev hun alligevel bedt om at forlade bussen. Jeg troede ikke, at han mente det alvorligt. Men så begyndte han at blive utålmodig og vred. Der var latterligt, siger den 180 cm høje pige til den britiske avis The Sun. Det var angiveligt fordi den høje tvvært skyggede for chaufførens udsyn, at han bad hende forlade bussen. Avisen har ikke været i stand til at finde frem til den 50-årige chauffør. Pøj pøj med fremtiden.

10 10 Nr. 1 Februar 2007 Vedrørende sikkerhedsmæssige fejl på busserne I tilfælde af sikkerhedsmæssige fejl og mangler ved vognene, er det op til den enkelte buschauffør selv at afgøre, om det er forsvarligt at fortsætte kørslen eller afvente udskiftning af vognen. Hvis chaufførens afgørelse efterfølgende skønnes at være uhensigtsmæssig tager en PL og en sikkerhedseller tillidsrepræsentant en samtale med den pågældende chauffør for drøftelse af forholdet. Nedenstående bringes uddrag fra referatet fra»koordineringsmødet i Sikkerhedsgruppen for Trafikafdelingen torsdag den 26. maj 2005«.»Punkt 3. Procedure ved fejl / defekte vogne. Det indskærpes, at det alene er chaufføren, der afgør, om fortsat kørsel er forsvarlig. Dette indebærer, at al kørsel med sikkerhedsmæssig risiko for chaufføren og passagererne ikke finder sted. For at der kan være tale om udskiftning af en vogn med en sikkerhedsmæssig begrundelse, skal der være tale om væsentlige fejl. F.eks. knuste ruder og spejle, defekte døre, defekte bremser eller defekte viskere. Derudover skal både radio og video være virksomme, da man altid skal kunne komme i kontakt med vagtcentralen i tilfælde af vold og lignende. I andre tilfælde af fejl ved vognen skrives der fejlrapport. Kludder i køreplanen Læserbrev i JP Århus i februar 2007 fra en buspassager i Holme. Først i januar var der et læserbrev fra en, der havde en oplevelse med en helgardering fra ledelsen ved Århus Sporveje nytårsaften. Det handlede om noget med, at der stod forskelligt i køreplanen, alt efter hvilken side man så på. Nu kan jeg så fortælle, at det ikke kun er i køreplanen, at der er forskel. I lang tid har der været omkørsel på linje 12 pga. et meget groft stenkast mod en bus på denne linie. Omkørslen skulle begynde, når man går over til aftenkørsel, hvor der ikke kommer så mange busser altså omkring kl. 18 Men nu kommer spørgsmålet så: Er der omkørsel eller ej? Jeg skulle med linje 12, men på stoppestedsstanderen står der, at der er omkørsel, og jeg skal gå til et andet stoppested. Men bussen kom, og da jeg fortalte chaufføren om beskeden på standeren, sagde han, at de havde fået besked om, at omkørslen var ophævet. Jeg hørte, at der blev kaldt op over radioen i bussen for at få rettet fejlen. Men nu 14 dage efter, da jeg igen skulle med, stod der stadig på stoppestedet, at der er omkørsel, men bussen kommer stadig til stoppestedet. Med denne oplevelse forstår jeg godt, at buschaufførerne er frustrerede, for hvad skal de gøre? Det er chaufførerne, der får skældud af passagerne, men det er deres ledelse, der ikke kan styre et firma, hvor så mange er afhængige af en ordentlig koordinering og oplysning om ændringer. Jeg rejser meget og kører derfor i bus i mange andre byer og kan fortælle jer chauffører, at I ikke er de eneste, der har svært ved at finde de veje, som passagererne spørger efter. Hvis I ikke kender vejen, så prøv at spørge de øvrige passagerer om hjælp. Det er jo ikke selvforskyldt, at I chauffører ikke må køre en fast rute, hvor man kender alle sidegader og andet, der kan blive spurgt om vej til. Vi passagerer savner også vores gamle, faste chauffør, som man kendte og hilste på. Når en chauffør har vurderet en fejl til at udgøre væsentlig sikkerhedsmæssig risiko for den videre kørsel og ønsker vognen udskiftet, kan udskiftning af vognen ikke tilsidesættes af andet personale.

11 Nr. 1 Februar Postkasse er tillidsrepræsentantens kontor Bukseløse pendlere i New York Fra (uddrag) Lasse Frøding er fællestillidsrepræsentant for 850 buschauffører i City-Trafik A/S, men har uden held forsøgt at få eget kontor og rimelig godtgørelse til sit arbejde som tillidsrepræsentant. En postkasse er hans kontor. Og frokoststuen er rammen om samtaler med kolleger, der problemer, de vil tale med ham om. I sine godt to år som fællestillidsrepræsentant har Lasse Frøding banket forgæves på ledelsens dør for at få opfyldt to afgørende krav: At få et kontor til tillidsrepræsentanten og ordnede forhold økonomisk til at blive friholdt fra tjenesten, så han kan varetage de mange opgaver, for de 850 kolleger, hvoraf de knap 600 kører i Storkøbenhavn. Man kan slet ikke sammenligne mine arbejdsbetingelser som tillidsrepræsentant med vilkårene hos Arriva og Veolia. Ikke bare mangler jeg et kontor. Min tid til arbejdet som tillidsrepræsentant er lig nul. Der bliver ikke givet noget ved dørene, og derfor holder en tillidsrepræsentant, der varetager sit arbejde, ikke så længe hos os, siger Lasse Frøding. Der var lidt samarbejde med ledelsen, før vi oprettede en fællesklub for tillidsrepræsentanter i City- Trafik. Men det opvejes af de fordele, der er ved, at de fagligt aktive udveksler erfaringer med hinanden. Respekt Lasse Frøding forstår ikke City- Trafiks manglende respekt for tillidsrepræsentanternes arbejde. Også for busvognmændenes egen forretning er det fornuftigt at indrette sig efter ånden i samarbejdsaftalen og skabe gode arbejdsbetingelser for det faglige arbejde. Det er i erhvervslivets egen økonomiske interesse, at tillidsrepræsentanten har ordentlige rammer for sin indsats. Det er ikke kun til fordel for chaufførerne, men i allerhøjeste grad også for firmaet, hvis det vil overleve på længere sigt, understreger Lasse Frøding. Ikke overvejet Teknisk direktør i City-Trafik Peter Quaade bekræfter, at der ikke er plads til et kontor til tillidsmandsrepræsentant i selskabet, og der er heller ikke aktuelle overvejelser om at oprette et. Hvad angår betalt tid til indsatsen som tillidsrepræsentant, kan den aftales i hvert enkelt tilfælde med tillidsrepræsentantens afdelingsleder, siger Peter Quaade. BT 15. jan. 07 Metropassagerer i New York kunne i går støde på medpassagerer uden bukser. Helt almindelige New Yorkere rejste rundt i undergrunden i underbukser som et led i den årligt tilbagevendende hændelse No Pants Subway Ride. Det er gruppen Improv Everywhere, der står bag arrangementet, der udelukkende har til formål at få folk til at grine og få en anderledes New York-oplevelse. Deltagerne i arrangementet var på forhånd instrueret om at de skulle svare Åh jeg har glemt at tage bukser på i dag, hvis nogen skulle finde på at spørge. Red: Det kunne være underholdende, at se fænomenet i de århusianske busser!

12 12 Nr. 1 Februar 2007 Tema: Vold Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen med hjælp fra Brancheafdelingen Når en chauffør eller en kontrollør kalder op på radioen får han/hun kontakt til Vagtcentralen hos Brandvæsenet. Det er Vagtcentralens medarbejdere, der noterer de indberettede episoder og hændelser i døgnrapporten, som altså er et billede af, hvad chauffører og kontrollører rent faktisk orienterer Vagtcentralen om. Undlades det at orientere Vagtcentralen om en hændelse, vil denne altså ikke fremgå af døgnrapporten, som bl.a. også er et vigtigt grundlag for sikkerheds- og tillidsrepræsentanternes viden om, hvad der sker på arbejdspladsen. I SporvejsNyt vil der hver måned blive bragt en oversigt over de i døgnrapporten noterede 0-tolerance episoder. Desuden vil der blive bragt udvalgte episoder, der er noteret som diverse eller uheld, hvis disse, efter redaktionens skøn, har relevans mht. vold og chikane over for chauffører, kontrollører eller passagerer. Redaktionen bringer uddragene fra døgnrapporten, sådan som medarbejderne på Vagtcentralen har noteret det. Der kan dog forekomme forkortelser af notater eller ændring af ordvalg. Dette sker kun af pladshensyn, da månedens uddrag af døgnrapporten, som udgangspunkt, kun skal fylde én side i SporvejsNyt. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der sker på vores arbejdsplads, er det vigtigt at orientere Vagtcentralen om episoder i eller omkring busserne. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at chauffører og kontrollører efterfølgende laver en skriftlig rapportering og giver denne videre til de relevante arbejdsledere. Kun ved at der bliver lavet skriftlig rapportering, og denne kommer Århus Sporveje i hænde, vil den officielle statistik over chikane og vold blive et billede, der afspejler virkeligheden. Skulle en chauffør eller kontrollør have været ude for en episode, der er meldt, men ikke er noteret i døgnrapporten, skal sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontaktes, og disse vil så undersøge sagen. Når der i døgnrapporten omtales en gademedarbejder, er der tale om Maher, som nu i 5 år har haft denne funktion ved Århus Sporveje. Maher er buschauffør, men er taget ud af kørende tjeneste og kører om aftenen, onsdag-søndag, i en af de små gule tjenestevogne og kan hurtigt træde til, hvis en chauffør har problemer. Da Maher har et veludbygget kontaktnet blandt de unge, bl.a. i Århus Vest, kan han mange gange medvirke til, gennem en snak med de unge, at forebygge, så uheldige episoder i busserne undgås. Hvis busradioen ikke virker, kan Vagtcentralen kontaktes på tlf

13 Tema: Vold Nr. 1 Februar December 2006 Fra døgnrapporten Fre tolerance Vold. Kontrollører anmoder om politi til truende passagerer til linie 15 i Park Alle. Politi kontaktet men har ikke umiddelbart ledige vogne. Dansikring kørende vagt afsendt. Dansikring Bruuns Galleri vagt anmodet om assistance og vil løbe derover. Efterfølgende får Politi vogne ledige, som sendes til stedet. ÅB Indsatsleder sendt til stedet til omsorg for kontrollørerne. 2 kontrollører beder om at komme på skadestuen. ISL kører den ene derind og gademedarbejder tilkaldt til at køre den anden derind. Tur 15xx. Lør tolerance Chikane. Nødåbning af bagdøren er taget ved endestationen i Brabrand. Vognen 5 min. forsinket pga. dette. Tur 17xx. 0-tolerance Chikane. Efter lidt ballade i bussen med 4 piger hvor chaufføren skilte parterne ad fik han som tak en spytklat i nakken. Chaufføren OK og ønsker ingen besøg. Tur 09xx. Man tolerance Chikane. En pass. beder om at blive sat af uden for stoppestederne. Da chf. nægter at sætte pass. af, bliver han meget truende og chf. føler sig nødsaget til at sætte ham af. PL blev underrettet. Tur 11xx. 0-tolerance Chikane unge mennesker var højrøstede i bussen chf. beder dem om at dæmpe sig, derefter overfuser de chf. Chf. går ud af tur og beder om at få en samtale med PLer. PLer orienteret. og tager på station Syd og snakker med chf. Han er ok og går i tur igen. Tur 18xx. Tir tolerance Chikane. 3-6 unge generer de andre passagerer med laserlys. Politi + pl informeret. Tur 12xx. Tor tolerance Vold. Slagsmål ved Stjernepladsen. Politiet rekvireret. Dansikring sendt. Kontrollører. Søn tolerance Stenkast. 3 drenge kaster sten mod bussen ved stoppestedet Rødlundvej. Ingen skade på bussen. Chf tilbudt assistance, men ønsker det ikke. Tur 05xx. Tir tolerance Chikane. Blå Golf har smidt kanonslag efter bussen. ved Nordgårdsskolen mod Helenelyst. Tur 16xx. Tor tolerance Chikane. Mandsperson truet chf. Politi og PL på stedet. Tur 25xx. Fre tolerance Chikane. Da chf. kommer ud fra pause har 6-7 unge mennesker pillet ved bussen og forsøgt at starte. Gademedarbejder og politiet rekvireret, men inden at de ankommer, er de unge forsvundet. PLer orienteret. Tur 15xx. Lør tolerance Chikane. En gruppe unge 2g er, ca. 6 stk., der spillede højt musik blev bedt om at dæmpe sig/derefter fik de en truende adfærd. Chf. fik det meget dårligt derefter og valgte at køre i garage. Gademedarbejder kørte ud og så på det og PL kørte på station Nord for at tale med chf., der blev tilbudt psykolog hjælp. Tillidsrepræsentant var til stede de tager på PL kontoret på mandag. Tur 12xx. Man tolerance Chikane. Beruset kvinde stiger på bussen i Thorvaldsensgade og generer passagerer. Kommer i klammeri med 3-4 med passagerer og chauffør sætter den berusede kvinde af på Viby Torv. Tur 25xx. Ons tolerance Stenkast. Smider brosten efter bussen ved togbro/holmeringvej. Politiet kikker på det og PL er info. Tur 12xx. Tor tolerance Chikane. En ca. 12-årig dreng peger med en pistollignede genstand ved Stenbækvej på chaufføren. Chaufføren OK. Tur 18xx. 0-tolerance Stenkast. Stenkast ved Robert Fultons Vej, chf. snakket med PL og derefter en pause. Tur 02xx.

14 14 Nr. 1 Februar 2007 Tema: Vold Fre tolerance Chikane. Smidt heksehyl efter bussen ved Åbyhøj Gården. Tur 12xx. Lør tolerance Chikane. Skudt bomberør efter bussen på Toveshøj. Chf vil ikke køre der mere. Tur 18xx. Tillæg PL.: Tog kontakt til gademedarbejder og han kørte ud til Toveshøj for at se om der var mere ballade. Gademedarbejder følger efter bussen på næste tur til Toveshøj. Fik også en snak med chf. og han var ok. Søn tolerance Chikane. Chf. blev utilsigtet spyttet på under et skænderi imellem nogle pass. Chf. ville godt hjem og vaskes og resten af turen udgik fra Havde en god samtale med Chf. var ellers ok og ville tage kontakt til PL erne hvis han fik brug for yderlig hjælp. Tur 15xx. Man tolerance 0-tolerance Stenkast. 3 drenge kastede sten på bagrude. PLer orienteret. Tur 14xx. Stenkast. 2 drenge kaster flasker efter bussen da de står ud, politiet kontaktet de kunne ikke komme da de var optaget anden steds. PLer orienteret. Tur 01xx. Tor tolerance Chikane. Fyrværkeri mod bussen ved endestation. Chauffør holder på Randersvej i stedet for. Politiet orienteret. Tur 03xx. Fre tolerance Chikane. I forbindelse med at en af anden etnisk baggrund ikke kom af, truede han chf. Chf. ok og fortsætter. PL. underrettet. Tur 15xx. 0-tolerance Chikane. En flok unge mennesker, chikanerer folk i området ved Paludan Müllersvej. Tænder fyrværkeri tæt på folk og bus. Smider sten efter bussen. Politiet rekvireret. Tur 07xx. Lør tolerance Chikane. Bussen kom under beskydning (fyrværkeri )i Søndervangen, hvorved at cykelistspejlet blev smadret. Bussen måtte køre for tidligt fra endestationen, pga. fyrværkeri, så der ikke opstod flere skader. Tur 25xx. Søn tolerance Chikane. Chaufføren bruger alarmknappen. Jeg kan ikke forstå hvad han siger / mener. Chaufføren svarer ikke, og jeg, (Red.:Brands vagtcentral), giver den videre til PL. Tur 16xx. Januar 2007 Fra døgnrapporten Tir tolerance Chikane. Chauffør spyttet i ansigtet af nogle unge drenge. PL er orienteret. Tur16xx. Tillæg fra PL er: Var ude ved chaufføren, denne havde det fint, og ville ikke afløses, men blot lige snakke episoden igennem. En gruppe unge 2g er står på ved Vesterbrogade, de er meget larmende og forsøger at skabe en situation, ved at råbe efter chaufføren, dette lykkedes ikke, og ved udstigning bliver der spyttet chaufføren i hovedet. Video udtaget. Ons tolerance Stenkast. Der blev kastet sten efter bussen på Ringvej Syd. Ingen skade. Chf. ok. Tur 18xx. Tir tolerance Chikane. Passager ud af bagdøre med klapvogn, men ikke ringet stop, chauffør så det i sidste øjeblik. Passager gik op til chf., som påtalte manglende ring, hvorefter pass. blev rigtig sur og derefter spyttede ind i bussen, dog uden at ramme. Chf. Ok og fortsætter. Tur 12xx. Fre tolerance Stenkast. Stenkast i Skådeparken, siderude knust, chf, ok men kører i garage med vognen. PL underrettet, video kik, politiet underrettet. Tur 04xx. Tillæg fra PL er: Jeg ringer til chaufføren, som kan fortælle, at han har det ok, og har ikke brug for hjælp. Han ønsker ikke at jeg kommer til stedet, men vi aftaler at han kontakter mig, hvis han føler et behov.

15 Nr. 1 Februar Søn tolerance Stenkast. På Edwin Rahrs Vej blev der kastet sten mod bussen. Frontruden revnede. Politiet og PL blev underrettet. Tur 15xx. Tilføjelse fra PL er: Jeg har talt med chf. og han er ok. Han vil gerne fortsætte turen. Han fortæller, at han ikke har set hvem der kastede stenen. Man tolerance 0-tolerance Stenkast. Ved Sødalskolen blev der kastet sten på bussen. PL er blev underrettet. Tur 17xx. Vold. Kontrollør har anmodet PL er om at tage overvågningsvideo ud af bussen, da en passager har forsøgt at skubbe kontrollør ud af bussen. Tur 09xx. Fre tolerance Stenkast. Blomsterkasser kastet mod bus ved City Vest. Gademedarbejder og Politiet rekvireret. PL underrettet. Tur 16xx. Man tolerance Chikane. Passager er blevet truet på livet af en anden passager. Politi er rekvireret og kikker på det. PL er informeret. Tur 25xx. Tir. 23. Diverse Tyveri. Chf har fået stjålet sin taske under pause indeholdende personlige ting + byttepenge. Tur 10xx. Tir tolerance Vold. Ved Vesterbro Torv kommer chf. i klammeri med en herre. Chf. aftaler selv med PL at få set på videoen. Tur 17xx. 0-tolerance episoder registreret i døgnrapporten i 2006 Af red. Niels Larsen Tallene i denne opgørelse er fra oversigten, der hver måned bringes i SporvejsNyt. 0-tolerance er et vidt begreb, der spænder lige fra tilfælde, hvor passagerer aktiverer nødåbning af døre til voldelige overfald på chauffører, kontrollører eller passagerer. Ikke alle tilfælde af 0-tolerance episoder i oversigten er altså lige alvorlige. Man kan selv læse de månedlige oversigter på Brancheafdelingens hjemmeside hvor ældre numre af Sporvejs- Nyt er lagt på. Det er vigtigt at informere Vagtcentralen og Århus Sporveje om episoder i og omkring busserne. Døgnrapporten er et vigtigt arbejdsredskab for såvel chaufførernes sikkerhedsrepræsentanter, tillidsfolk som for Århus Sporveje. Når de nævnte parter får kendskab til episoder har de mulighed for at styrke sikkerhedsarbejdet og forbedre chaufførernes og kontrollørernes arbejdssituation. Når episoden er af en alvorlig grad, der kræver skriftlig rapportering til Århus Sporveje, er det meget vigtigt, at dette bliver gjort af chaufføren eller kontrollø- ren. Århus Sporvejes statistik over 0-tolerance episoder tager udgangspunkt i chaufførernes eller kontrollørernes skriftlige indrapporteringer. Sikkerhedsorganisationen på arbejdspladsen har i 2006 strammet op på procedurerne, så der bliver fulgt bedre op på 0- tolerance episoderne. Antal 0-tolerance episoder registret i døgnrapporten i 2006: Januar 20 (13) Februar 10 (18) Marts 23 (17) April 8 (19) Maj 15 (28) Juni 13 (12) Juli 15 (10) August 25 (10) September 21 (22) Oktober 39 (14) November 21 (22) December 26 (26) Total 2006: 236 (211) Linie 2006 (2005) (21) (10) (24) (12) (22) (8) 9 12 (10) (8) 1 10 (10) 3 8 (11) 2 7 (4) 5 6 (6) 11 5 (8) 52 5 (1) 56 5 (7) 8 4 (1) 10 4 (3) 4 3 (14) 7 3 (4) 6 2 (2) 26 2 (2) 19 1 (--) 53 1 (2) 55 1 (6) 58 1 (3) Div. 10 (11) Total 236 (211)

16 16 Nr. 1 Februar 2007 Regionen bestiller trafik hos Midttrafik Fra Regionen får fremover rollen som bestiller af den regionale kollektive trafik, mens kommunerne skal bestille den lokale kollektive trafik. Det betyder, at regionen hos det nyoprettede trafikselskab, Midttrafik, bestiller og betaler for den buskørsel, der kører på tværs af de kommunale grænser. Derudover skal regionen finansiere regionens to privatbaner, Odderbanen og Lemvigbanen. Hovedopgaven for regionen og trafikselskabet bliver at sikre en høj dækning af kollektiv trafik i de større byer og samtidig sikre en rimelig forsyning af kollektiv trafik i regionens tyndt befolkede områder. Opgaven bliver løst i tæt dialog med trafikselskabet med baggrund i regionens visioner og mål for den regionale kollektive trafik som en del af den regionale udvikling. Det regionale kollektive trafiknet skal understøtte vækst, uddannelse, beskæftigelse og bosætning og skabe sammenhæng i regionen. I 2007 skal regionen betale ca. 172 mio. kr. for de 122 regionale busruter og de to privatbaner. Midttrafik dit nye trafikselskab i Region Midttjylland Som følge af strukturreformen samles den kollektive trafik i trafikselskaber. Midttrafik skal fra 1. januar 2007 sørge for kollektiv trafik i Region Midtjylland. Midttrafik er en fusion af det tidligere Århus Sporveje Trafikselskabet, VAFT, dele af VAT og de tidligere Ringkøbing og Århus amter. Rutebiler og tog kører, som de plejer Busser og tog fortsætter med at køre, som de plejer. Indtil videre ændres hverken i stoppesteder eller køreplaner, og du kan fortsætte med at bruge de billetter og kort, som du plejer. Men vær venligst opmærksom på, at priserne ændres 21. januar Midttrafiks opgaver Indkøb af offentlig servicetrafik Fastlæggelse af rutenet og køreplaner for lokal og regional bustrafik ud fra kommunernes og regionens ønske og koordineret, så trafikken udgør et sammenhængende tilbud for kunderne inden for trafikselskabet og på tværs af trafikselskaber Udarbejdelse af en trafikplan, der hænger sammen med statens, og som udtrykker regionens og kommunernes politiske/økonomiske målsætninger for den offentlige servicetrafik Fastsættelse af takstsystem, takster og billetteringssystem for den trafik, der varetages af trafikselskabet Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Herudover kan region og kommuner vælge at lade trafikselskabet udfører individuel personbefordring som følge af anden lovgivning. Trafikkøber og infrastruktur forvalter på privatbaneområdet. Loven om trafikselskaber Loven om trafikselskaber siger, at der skal dannes et eller flere trafikselskaber i hver region se loven på Midttrafiks bestyrelse Trafikselskabet ledes af en bestyrelse på højst 9 medlemmer. 2 af medlemmerne udpeges af Regionsrådet og 7 af kommunalbestyrelserne inden for trafikselskabets område. Kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner vælger et repræsentantskab for trafikselskabet, der består af 1 medlem fra hver af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Den kommune, der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i trafikselskabets bestyrelse. De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter reglen i 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Bestyrelsen består af 7 medlemmer udpeget af kommunerne og 2 udpeget af Region Midtjylland. Midttrafiks bestyrelse består af følgende medlemmer: Poul Vesterbæk, formand (V) Peter Thyssen, næstformand (R) Bjarne Schmidt Nielsen, næstformand (S) Torben Nørregaard (V) Jørgen Nørby (V) Finn Stengel Petersen (S) Mogens Nyholm (R) Hans Bang-Hansen (V) Alexander Aagaard (V)

17 Nr. 1 Februar Midttrafik ny ejer af Århus Sporveje Af Poul Vesterbæk, Bestyrelsesformand for Midttrafik Fra 1. jan har Århus Sporveje fået ny ejer Midttrafik. Som bestyrelsesformand for Midttrafik er jeg blevet bedt om at skrive et indlæg her i SporvejsNyt. Lidt om mig selv. Indtil 2002 var jeg ansat som administrerende direktør for Grundfos A/S i Bjerringbro (ca medarbejdere), samtidig med mit job som vicekoncernchef i hele Grundfos koncernen (ca medarbejdere på dette tidspunkt). Da min aftale med Grundfos ville stoppe, når jeg blev 60 år, lod jeg mig opstille som borgmesterkandidat (Venstre) i Bjerringbro til valget i Resultatet blev, at jeg blev borgmester og har været det indtil 31. dec Nu er jeg byrådsmedlem i Viborg Kommune og desuden formand for Midttrafik. Min erfaring med kollektiv trafik var ringe da vi startede arbejdet, men i hele 2006 har jeg fungeret som midlertidig formand for det udvalg, der stod for etablering af Midttrafik. Midttrafik har ansvaret for den kollektive trafik i hele den midtjyske region fra Hvide Sande i vest til Grenå i øst. Lige fra første dag den midlertidige bestyrelse mødtes, blev vi enige om, at vi ville stræbe højt. Intet mindre end at blive Danmarks bedste trafikselskab var målet. Vi har, sammen med medarbejderne i Midttrafik, fået udarbejdet vision, mission, målsætninger og værdier, så disse var klar inden 1. jan i år. Jeg kan ikke her komme ind på detaljerne i dette oplæg, men det er meget ambitiøst. F.eks. går vi efter flere og mere tilfredse kunder. Dette opnås ikke blot ved bedre trafikplaner, men i høj grad via dygtige og tilfredse medarbejdere, både hos os selv som hos de busselskaber, der driver den daglige transport. Med undtagelse af Århus Sporveje og de to jernbanestrækninger (Odder og Lemvig banerne) er al kollektiv transport i den midtjyske region udliciteret. Tilfredse medarbejdere er altså en nødvendighed for at kunne give en god service. Derfor brugte vi utrolig meget tid på Grundfos, for at sikre at vore medarbejdere havde optimale betingelser for deres daglige arbejde. Jeg har allerede haft et møde med tillidsfolk i Århus Spvorveje. Det var meget interessant at møde disse tillidsfolk, men også noget deprimerende. Det virker ikke som om, alle ansatte i Århus Sporvej er tilfredse med deres arbejde. Det synes jeg er meget trist. Tænk at gå på arbejde hver dag, uden at man glæder sig hertil. Personligt har jeg aldrig oplevet dette i mine 42 år på arbejdsmarkedet. Jeg er blevet sat godt ind i problematikken vedr. det politiske ønske om, at bustrafikken i Århus på sigt skal i udbud. Det lyder hel rigtig i mine ører. Men jeg sagde på mødet med tillidsrepræsentanterne, at det ville være meget tilfredsstillende for mig, hvis Århus Sporveje vandt dette udbud. Det lyder nok ikke hel rigtig i alles ører, men jeg mener det. Som formand for Midttrafik ønsker jeg selvfølgelig, at det vi arbejder med og har ansvar for, er eller bliver det bedste af det bedste intet mindre. Jeg ved selvfølgelig godt at det bliver op ad bakken, som man siger. Timeprisen hos Århus sporveje, med alle omkostninger indbygget, er i dag langt over, hvad der opnås ved udlicitering. Så langt, at det slet ikke alene kan forklares ved de overenskomster, vi har med vore chauffører. Det vil jeg gerne, at vi kommer til at arbejde med. Vi skal inden udbud nøje kende, om der findes specielle Århus forhold, der gør, at vi ikke direkte kan sammenligne priser. Arbejdet med dette begynder i februar, hvor der er indkaldt til et møde med ledelse og medarbejdere i Århus Sporveje. Vi vil tage udgangspunkt i en såkaldt SWOT analyse, hvor styrker, svagheder, muligheder og trusler oplistes og diskuteres. Jeg ser meget frem til denne proces og håber at vore medarbejdere i Århus Sporveje fordomsfri vil gå ind i dette arbejde. Målsætningen kunne jo være Århus Sporveje, Danmarks bedste busselskab. Dette vil passe godt ind i Midttrafiks overordnede vision. Jeg glæder mig til arbejdet.

18 18 Nr. 1 Februar 2007 Pensionisterne Bestyrelsesmøde hos Bent den 15. januar 2007 Der blev vedtaget et program, som følger: Mødedage: den 1. og den 15. februar Mødedage: den 1. og den 15. marts Generalforsamling: den 19. april Omegnstur: den 8. maj 07 kl. fra GH 13.00??? Sommerudflugt og sommerferie 7. juni HVOR???? Sommerfest (i Harlev) 20. juli??? Mødedage: Efter ferie: 6. september og 20. september ÅRHUS SPORVEJES PENSIONIST OG EFTERLØNS KLUB Generalforsamling torsdag den 19/ kl Dagsorden: Valg af dirigent: 1. Formandens beretning 2. Regnskab 3. Indkomne forslag: Eventuelle forslag skal være bestyrelse i hænde 14 dage før generalforsamlingen. A. Bestyrelsen foreslår: B. 4. Valg: A. Formanden Verner Klem (Afgår efter eget ønske) (1 år) B. Kassereren Bent Meller (Villig til genvalg) C. Best. medlem D. 2 Suppleanter Sonja Pedersen og Jytte Hansen E. 1 Revisor Agnete Hansen F. 1 Revisorsuppleant Niels 5. Eventuelt Skriv løsningen på om stå en de kupon. Aflever ved eller send til: Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling, Chr. X's Vej Viby J Afleveringsfrist : Mandag den 2. april 2007, kl Mærk ku ver ten Hjernevri der en, så del ta ger du i lod træk nin gen om 2 gan ge 2 fla sker god rød vin. Skriv dit fulde navn og nummer på kuponen. Vi har udtrukket vinderne fra december-nummeret. Løsningen var: Magtsyge Vinderne blev: 0408 Erik Lassen 2351 Sonja Nielsen Gevinsterne 2 flasker god rød vin til hver kan afhentes i bran che af de lin gen. Vigtigt ved arbejdsskader I tilfælde af arbejdsskader, er det meget vigtigt, at arbejdsskadeanmeldelsen bliver udfyldt korrekt til mindste detalje, hvis man skal gøre sig håb om erstatning. Derfor Kontakt din sikkerheds-repræsentant før du udfylder blanketten til arbejdsskades-anmeldelse. Med venlig hilsen Sikkerheds-repræsentanterne Netværksmøder for syge buschauffør På grund af mange langtidssygemeldte buschauffør har FOA Århus siden september holdt»åbent hus«hver anden onsdag for disse. På møderne er der sagsbehandlere fra FOA Århus til stede, som kan give de syge chauffører professionel støtte og vejledning. Målet er at sygemeldte buschauffører kan komme videre enten ved at komme tilbage til jobbet, eller ved at få undersøgt andre muligheder. De næste møder finder sted den 28. februar,14. marts og 11. april kl i Annekset hos FOA Århus. Sygemeldte buschauffører kan bare møde op, men af hensyn til forplejning vil det være en stor hjælp, hvis du tilmelder dig hos Brancheafdelingen, Bente Mikkelsen på mail: tiattenbente@sol.dk eller mobil

19 Nr. 1 Februar En chaufførs oplevelse omkring en klage fra en buspassager Af Michael Fagan, buschauffør 2113 Så gik jeg og spekulerede over, hvorfor de havde sendt klagen netop til mig. Hev de bare et nummer op af en hat, når kundeklagerne skulle sendes ud til chaufførerne? Jeg skriver dette for at gøre opmærksom på, hvordan kundeklager også bliver behandlet. Det er aldrig rart at få en kundeklage. Jeg ved det, fordi jeg har fået to-tre stykker i løbet af de sidste 19 år. Den sidste fra en mand, der klagede over, at jeg havde nægtet at holde mellem to stoppesteder. Men lige før jul 2006 skete dette. Forestil dig at man sidder ved et veldækket morgenbord i familiens skød, klar til at hygge sig og nyde en velfortjent fridag. Så kommer der et brev ind af brevsprækken med Sporvejenes logo på konvolutten. Det er en kopi af en klage fra en kunde og underskrevet Med venlig hilsen af kontorlederen. Humøret falder til nulpunktet. Jeg læser klagen hurtigt igennem og er totalt uforstående. Når man har haft en ubehagelig kontakt med en passager, er det ikke noget man kan slå ud af hovedet i løbet af kort tid. Men det, der stod skrevet i klagen, havde jeg intet som helst kendskab til, og det var i direkte modstrid med min personlige og professionelle måde at reagere på. Dette skrev jeg ned på det linjerede ark, der var vedlagt, hvor der stod at, jeg havde 2 dage til at svare på klagen. Jeg spiste min morgenmad mut og spekulerende, hyggen var væk, fridagen var ødelagt. Bagefter læste jeg klagebrevet igennem en gang til. Umiddelbart stod der ikke noget i følgebrevet om dato eller vogntur eller tjeneste, men der stod i klagerens beskrivelse, at det, der blev klaget over, skete kl på den foregående fredag. Jeg kiggede i min tjeneste fordeling og kunne se, at jeg først havde startet min vagt kl på den pågældende dag. Efter en nøjere granskning af følgebrevet kunne jeg se, at på linien med Ref. Nr. var der en masse tal og bogstaver, som jeg kunne tyde som en dato, klokkeslæt, vognturs nr., bus nr. og mit personale nr. Så var der ingen tvivl. Jeg havde ikke kørt den pågældende bus, på det pågældende tidspunkt, på den pågældende dag. Klagen var mig totalt uvedkommende. Med lettet sind skrev jeg et p.s. på besvarelsesarket, om at klagen skulle sendes til rette vedkommende, og at kontorlederen godt kunne sende en undskyldning til mig. Så gik jeg og spekulerede over, hvorfor de havde sendt klagen netop til mig. Hev de bare et nummer op af en hat, når kundeklagerne skulle sendes ud til chaufførerne? Eller var det noget mere sinister, der var hensigten? Var det fordi jeg havde skrevet et kritisk læserbrev om ledelsens dispositioner, at jeg nu skulle mobbes og chikaneres, så jeg blev syg af stress og gjort fyrings klar? Der går mange spekulationer rundt om i skurene, om hvad ledelsen kan finde på for at komme af med tjenestemænd. Jeg spekulerer også over, hvornår en klage bliver til en anklage, og så til en falsk anklage. Hvad kaldes det, når en person (kontorlederen) på skrift fejlagtigt udpeger en anden person (mig) til at være ansvarlig for en bestemt hændelse, og videresender dette til læsning af et for mig ukendt antal andre personer? Jeg spekulerer over om det er lovligt. Hvad er bagvaskelse? Hvad er injurier? Hvad er æreskrænkelse? Nå, men næste dag kontaktede jeg Bente nede i Brancheafdelingen. Hun tog en kopi af sagens papirer og lovede at tage det op på et møde med trafikchef Frits Vittrup, og hun fortalte, at de havde mange klager over den pågældende kontorleder. Nå, men nu var jeg tilfreds, og jeg afleverede min besvarelse af klagen, rettidigt i PL ernes postkasse og betragtede sagen som afsluttet. Det ville være rart at få en undskyldning, men jeg var nærmest ligeglad. Ca. 14 dage senere kom der endnu et brev med Sporvejenes logo på konvolutten til mit hjem. Så, tænkte jeg, nu kommer den undskyldning fra kontorlederen. Men til min forbavselse og vrede var det en kopi af det svar, der var sendt til klageren underskrevet med venlig hilsen fra kontorlederen, der skrev, at chaufføren havde fravalgt at svare på klagen. Men det var ikke sandt, vel? Jeg havde jo gjort opmærksom på, at klagen var blevet sendt til den forkerte chauffør. PL erne havde skrevet til klageren, at denne klage er meget alvorlige... og den pågældende chauffør vil blive indkaldt til en samtale. PL erne og kontorlederen havde fuldstændig ignoreret det faktum, at det ikke var mig, der havde kørt den pågældende bus, på det pågældende tidspunkt, på den pågældende dag. Selv om de på skrift havde fået det at vide. Jeg kørte direkte til PL kontoret og bad om en forklaring. Først da jeg stod der og pegede på hans computerskærm, tidspunktet for klagen, og derefter tidspunktet for min vagts begyndelse, kunne de indrømme, at der var begået en fejl. Men det havde de fået at vide 10 dage tidligere på skrift i min besvarelse på klagen. Men jeg fik en forklaring på deres normal procedure for klagebehandling, og om den mulige årsag til deres fejl. Dette skete på PL ernes kontor, der nærmest lignede vandrehallen på banegården. Jeg stillede mig tilfreds med deres indrømmelse om, at de havde lavet en fejl, men tænkte at andre burde vide, hvad der forgår her i firmaet, Århus Sporveje Busselskabet. Red.: SporvejsNyt har, desværre forgæves, forsøgt at få en kommentar fra Sporvejenes ledelse til Michaels oplevelse af klagebehandlingen ved Busselskabet.

20 20 Nr. 1 Februar 2007 Fremkommelige Jönköping Uddrag af artikel i Arriva MOVE juni Linje 1 holder en konstant fart, der kun afbrydes, når den standser ved et stoppested. Selv inde i Jönköpings travle centrum har chauffør Sven-Eric Björk fri bane og kan uhindret svinge den lange ledbus ind på torvet, hvor fodgængere og busser har rigelig plads, mens den almindelige biltrafik er henvist til et hjørne. Endnu smartere bliver det, når bussen igen er ude af den tætte by og i rask tempo stiler mod endestationen i bydelen Råslätt. Så er der adskilte busbaner, busfælder, trafiklys, der skifter til grønt, og bomme, der går op når bussen nærmer sig. Trafikselskabet her i Jönköpings län, JLT, er meget visionært og fremadrettet i tankerne omkring kollektiv transport, fortæller Johan Eskengren, der har været Arrivas regionschef i den nye svenske Region Midt siden 1. marts Prioritering af kollektiv trafik I samarbejde med de svenske vejmyndigheder og Jönköping kommune tog JLT for nogle år siden fat på at udarbejde en plan. Ideen var at lette fremkommeligheden for busserne i områder, der både var trafikalt belastede og samtidig havde et stort antal busrejsende. Resultatet er en effektiv prioritering af den kollektive transport på bekostning af den øvrige trafik, kombineret med et avanceret system, der bl.a. drives ved hjælp af GPS. Når bussen nærmer sig visse kritiske områder, f.eks. et vejkryds, kan det tekniske system registrere det og skifte trafiklys, så der bliver rødt for dem, der ville komme ind i krydset fra andre veje. Bussen behøver aldrig nogensinde at standse bortset fra ved stoppestederne, fortæller Johan Eskengren. Den markante satsning på kollektiv trafik har været mærkbar. Den har betydet et kraftigt løft i passagerantal og en stor lettelse for buschaufførerne i den svenske by. Der er en kæmpe forskel fra tidligere. Vi kommer meget hurtigere frem. Det er en fordel for os, og passagererne er også glade for det, forklarer Sven-Eric Björk, der efter 17 år som buschauffør ved hvad han taler om. Fakta Arriva i Jönköping I Jönköping siden 2001: 280 medarbejdere, 100 busser (heraf 30 ledbusser), 4 anlæg. Red.: Jönköping kommune har indbyggere. Deraf godt i Jönköping by. Fra Jönköpings Länstrafik AB Under 2006 utfördes drygt 16,5 milj. resor med Länstrafikens bussar och tåg. Det motsvarar en resandeökning med 4%. Två av tre resor avser tätortstrafik. Jönköping befäster med 10,7 milj resor sin plats som den femte största stadstrafiken i landet efter Stockholm, Göteborg, Malmö och Uppsala.