Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen"

Transkript

1

2 Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen

3 Af samme forfatter Måling af livskvalitet (1995) Livskvalitet At erobre livets mening og blive rask igen (1995) Arbejdslivskvalitet At blive værdifuld for sig selv og sin omverden (1996) Livsfilosofi der helbreder Historier om en ny lægevidenskab (1999) Undervisningsmateriale Livet er dit. Tag det brug det skab det. Lærervejledning, opgavehæfte og elevbog samt programmet QOL Statistik analyse (1997) Værktøjer og spørgeskemaer Arbejdslivskvalitet Et værktøj til medarbejdere og ledere (1996) Inspirationsværktøj til bedre livskvalitet (1997) Spørgeskema om arbejdslivskvalitet og helbred Personlig Profil (1998) Forskningsrapporter Livskvalitet i Danmark (1995) Livskvalitet hos årige (1996) Livskvalitet og omstændigheder tidligt i livet (1997) Livskvalitet og naturbrug (1998) Om holistisk medicinsk behandling Livskvalitet som medicin brochuresamling fra Forskningsklinik for Holistisk Medicin (2001)

4 Søren Ventegodt Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen Livskvalitetsforlaget

5 Bevidsthedsmedicin set gennem lægejournalen 1. udgave, 1. oplag 2003 Søren Ventegodt og Livskvalitetsforlaget, 2003 Omslag: Kitte Fensted, Omslagsfoto: Kitte Fensted Tilrettelæggelse og sats: Livskvalitetsforlaget Sat med Palatino 11 (brødtekst) og Arial (rubrikker) Tryk: Phønix A/S Papir: Munken Pure 90 gram ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Livskvalitetsforlaget Forskningscenter for Livskvalitet Teglgårdstræde 4, 1452 Kbh. K Tlf Fax ALLE LIDELSER BØR UDREDES. Selv om forbedring af livskvalitet efter forfatterens mening ofte vil være den bedste og mest effektive vej til forebyggelse og behandling af sygdom, må en indsats for forbedring af livskvaliteten opfattes som et supplement til den almindelige lægebehandling og ikke som en erstatning for denne. Forfatteren opfordrer alle, der lider eller mistænker, at de lider af en sygdom til at søge en komplet udredning for denne sygdom hos lægen og derefter tage stilling til hvilken behandling, der er ønskværdig for den pågældende lidelse på baggrund af de foreliggende erfaringer med de forskellige behandlingstilbud. Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at patienter, der arbejder målrettet med at forbedre livskvaliteten, som regel ikke følger den almindelige statistik for overlevelse m.m.; sådanne patienter er blevet betegnet som exceptionelle. DEN HOLISTISKE BEHANDLER. Intervention, der alene forbedrer helbredet gennem forbedring af livskvaliteten, kan efter forfatterens mening ikke betragtes som arbejde, der er forbeholdt læger. Selv om jeg i denne bog for det meste kalder behandleren for læge, udelukker dette ikke, at en holistisk behandlerfunktion kan varetages af personer, som ikke har en medicinsk uddannelse. ANONYMISERING. Bogens journaler er anonymiserede. Der er altid ændret på så mange faktorer som nødvendigt, uden at indhold og mening tabes. Alder, beskæftigelse, familiesituation, arbejdssted, uddannelse, kendetegn som hårfarve og højde etc. er normalt ændret. Selv om alle journaler er sande patienthistorier, henfører bogens journaler derfor ikke til nogen bestemt person, bortset fra i de tilfælde hvor dette eksplicit fremgår. Når det drejer sig om en patients uændrede journal eller egen beretning, er vedkommende altid blevet spurgt og har givet sin tilladelse til brug af patientjournalen eller patientdagbogen i bogen.

6 Indhold Forord 9 1. Lægejournalens historier om helbredelse 13 Lægen og vores helbred 13 Lægejournalen 15 Hvad tjener lægejournalen til? 16 Lægelatin og jævnt dansk 18 Min kliniske praksis 20 Fra biomedicin til bevidsthedsmedicin Klassisk lægekunst: Lægens hænder på patientens krop 25 Fysiske skader 26 Smerter i bevægeapparatet 30 Infektioner 35 Ødemer og allergi 38 Psykiske og sociale problemer 42 Seksuelle problemer og smerter ved samleje Biomedicin: Naturvidenskaben tages til hjælp 49 Lungebetændelse og penicillin 51 Andre infektioner 53 Vitamin- og mineraltilskud 57 Forstyrrelser i immunsystemet 59 Forstoppelse, sukkersyge, forhøjet blodtryk m.m. 62 Prævention og blødningsforstyrrelser Når biomedicinen ikke slår til 70 Kroniske lidelser 71 Overvægt 74 Når smerterne bliver ved 76 Kræften tager hver tredje 80 Hjerteproblemer 81 Psykiatriske lidelser 83 Vanskelige medicinske tilstande 87 Sumpet eksistens 88 Alderdom 91 Sociale problemer forklædt som sygdom 95

7 5. En lægevidenskab baseret på bevidstheden 104 En holistisk procesteori 106 Værktøjer 110 Biomedicin og bevidsthedsmedicin sammenlignet 120 Mennesket mellem stof og ånd Støtte til personlig udvikling 125 Sund livsstil og god livskvalitet 127 Dit barns trivsel 131 Livskvalitet for unge Kærlighed og afhængighed 144 Problemer i sex og samliv 144 En holistisk gynækologisk undersøgelse 152 Ufrivillig barnløshed og personlig udvikling 167 Afhængighed: Når vi flygter fra livssmerten Fysiske helbredsproblemer 182 Forhøjet blodtryk 182 Tinnitus 185 At udvikle sig fra astma, allergi og eksem 189 Kroniske infektioner og autoimmune sygdomme 194 En mulig kur mod hiv og aids? Alvorlig fysisk sygdom 204 Kroniske smerter i bevægeapparatet 204 Piskesmæld, fibromyalgi og kronisk træthed 210 Kroniske smerter i indre organer 224 At åbne sit hjerte ved hjerte-kar-sygdomme 227 Livskvalitet og kræft Eksistensen i krise 242 Holistisk traumebehandling: spontan tidslinjeterapi 243 Livskriser og eksistentielle problemer er gaver 251 Udbrændthed 262 Holistisk rehabilitering Psykiske lidelser: Mærk, erkend, giv slip 271 Behandling med livskvalitet 277 Selvmordsønsker 279 Depression og mani de affektive lidelser 279 Skizofreniform psykose 283 Vrangforestillinger 285 Angst At gribe formålet med sit liv 290 Livsformålsteorien 290

8 Livsformålet kan genfindes og vores helbred følger med op 298 En patient med tinnitus og 18 andre lidelser 302 Fysisk sygdom skyldes, at vi undertrykker os selv 318 Spontan remission af svulst via arbejde med livsformål 320 Sklerose Terapi efter livsformålsteorien 328 Nedsat social funktionsevne 339 Vil du dø her på min briks? 342 Psykiske lidelser helbredes gennem bevidsthed om livsformålet En misbrugt ung piges kamp for kærlighed 357 Lægejournalen om Anna 358 Patientdagbogen Når bevidsthed ikke er nok 404 Patientmodstand mod at udvikle bevidstheden 405 Modstand i familie og netværk mod at vågne op 409 Problemer i forhold til samfundet Kærlighed at leve sin sociale utopi 419 Oplevelser om fællesskab og omsorg 422 Kursusdeltagernes oplevelser 423 En sindssyg ung kvinde helbredes gennem respekt 425 Mit arbejde med mig selv 439 Appendiks 447 Livsformålsteorien 447 Milepæle for Forskningscenter for Livskvalitet 449 Samarbejde vedr. behandling og forskning 450 Holistiske terapiformer 451 Efteruddannelse til holistisk behandler 453 Forskningscenter for Livskvalitet: Ressourcer 454 Livskvalitetsbogladen 454 Livskvalitetsforlaget 455 Klinik for Holistisk Medicin bliv patient hos os 456 ABLE Kursuscenter til erhverv 457 Institut for Livskvalitet Kursuscenteret 458 Anbefalet litteratur 460 Stikordsregister Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

9

10 Forord Bevidsthedsmedicin er mit ord for en type lægebehandling, der foregår direkte gennem patientens bevidsthed. Dette i modsætning til den moderne biomedicinske lægebehandling, som for det meste foregår med lægemidler, der griber ind i kroppens kemi. Jeg er overbevist om, at vi alle har ubegrænsede skjulte ressourcer for heling og helbredelse, som kan kaldes frem, når vi får den nødvendige opmærksomhed, respekt og omsorg. Måske er berøring, kærlighed og nærvær i det lange løb mere effektivt end selv de bedste piller. Måske spiller de valg, som vi træffer bevidst eller ubevidst i vores hverdag, en afgørende rolle for, om vi er friske eller sløje, sunde eller syge. Vores oplevelser, beslutninger, forventninger og følelser påvirker måske sygdom og sundhed langt mere, end vi klassisk har antaget. Dét handler bevidsthedsmedicinen om. I denne bog bruger jeg en lang række sygehistorier til at fortælle om tre slags lægevidenskab. Først klassisk lægekunst, hvor lægen primært arbejder med sine hænder. Dernæst fortæller jeg, hvordan den moderne biomediciner udretter små mirakler med sin biokemi. Så vender jeg mig mod bogens hovedemne, nemlig bevidsthedsmedicinen: hvad betyder det for helbredet at forbedre livskvaliteten? At lære sig selv og sit livsformål bedre at kende? At finde mennesker at leve sammen med, i kærlighed og gensidig respekt? Mine sygehistorier handler hovedsageligt om patienter, der trods traditionel lægebehandling og ofte også trods alternativ behandling forbliver kronisk syge. Mit ønske er at vise læseren, hvordan bevidsthedsmedicinen

11 SØREN VENTEGODT ved at støtte den personlige vækst kan hjælpe patienter med at tage fat på sygdomstilstande, der hidtil har været uden for vores terapeutiske rækkevidde: kroniske smerter, leddegigt, kræft, dårligt hjerte, psykoser, demens m.m. Sygdom og lidelser i krop og sind er, set fra mit perspektiv, oftest symptomer på fejl i vores grundlæggende livsholdning. Der er naturligvis også sygdomme og lidelser, der har andre årsager, fx rent genetiske sygdomme som muskelsvind, og de rent traumatiske sygdomme som fx ulykkesforvoldte fysiske skader, men dem har jeg sjældent mødt i min praksis. De rammer nogle få procent af befolkningen og samles op af de store sygehuses specialafdelinger. De mere almindelige lidelser, som jeg har fundet og studeret hos mine patienter og andre mennesker omkring mig, har måske haft skjulte genetiske og traumatiske elementer. Men først og fremmest synes de fleste menneskers lidelser at skyldes, at de ikke forstår sig selv, livet eller samspillet med andre. Det ser ud, som om syge mennesker generelt ikke får levet deres bestemmelse ud. I stedet undertrykker og svigter de sig selv. Dybt i vores eksistens rummer vi store skjulte ressourcer, der passende kan beskrives med ord som visdom, livsglæde og livsenergi. Når vi finder disse ressourcer frem i os selv og tager dem mere i brug, forvandles vi langsomt fra at være utilfredse, triste og syge til at være langt mere levende, sunde og glade. Bevidsthedsmedicin handler om forbedring af livskvaliteten gennem personlig udvikling. Især amerikansk forskning tyder på, at overlevelsen ved kræft og hjerte-kar-sygdomme kan bedres dramatisk ved sådan en målrettet forbedring af livet. Også autoimmune sygdomme som fx juvenil diabetes (type 1) kan formentlig tackles, hvis man tager fat på at bearbejde patientens indre konflikter, allerede når de første symptomer viser sig. Som det fremgår, er jeg fuld af tiltro til bevidsthedsmedicinen, og det er mit håb, at sygehistorierne i denne bog, som er fra min egen praksis, vil bringe den tiltro videre til læseren. Mit grundlæggende livsperspektiv er, at når først vi mennesker fatter, hvilket mysterium vi selv er, og hvilke skabende energier vi rummer, samt hvor forbundne vi er med universet omkring os, erkender vi også vores frihed til at omskabe os selv som gode eller onde, raske eller syge, stærke eller svage. 10

12 FORORD Det betyder naturligvis ikke, at vores liv bliver problemfrit; tværtimod. Vi er skabt til at ville noget, og når man vil noget, får man altid problemer. Det gode liv er intenst og levende på godt og ondt. Den intense smerte ved at ville og gøre må balanceres af den intense glæde ved at være til, være levende og være bevidst. Dette er den store livskunst, som den holistiske behandler må dele med sine patienter. Bogen afsluttes med nogle usædvanlige sygehistorier, hvor bl.a. Anna og Helena, der begge er voldsomst skadede på sjælen, hjælpes på vej i kraft af omsorg og kærlighed. Forskere og tænkere som Antonovsky, Frankl, Maslow og Jung har peget på kærligheden som en unik vej til sammenhæng i livet, og dermed til biologisk orden og øget sundhed; sygehistorierne synes at støtte denne idé. Anerkendelser Den foreliggende bog præsenterer den udvikling, som min tænkning, forskning og kliniske praksis har gennemgået i årene , mens jeg har været leder af først Forskningscenter for Livskvalitet og nu også Forskningsklinik for Holistisk Medicin. Denne udvikling havde ikke været mulig uden inspiration, hjælp og støtte fra lærere og fagfæller, og min taknemmelighed går især til afdøde professor, dr.med. Bengt Zachau-Christiansen, speciallæge Dorte Loldrup Poulsen og lektor Jørgen Hilden, uden hvis hjælp livskvalitetsprojektet aldrig var blevet realiseret. En særlig tak retter jeg til min tutorlæge i almen praksis, James Rex Essam, og min supervisor i samtaleterapi, praktiserende læge Annette Stærke; disse to lærte mig kærligheden til den praktiske side af lægefaget. Stor tak til mine egne terapeuter, bodynamic-terapeut Sonja Fich, gestaltterapeut Birgitte Reich, Rosenpædagog Dorrit Langsted Olsen og min coach i ledelse, studierektor Niels Jørgen Andersen, for deres forbilledlige omsorg og opmærksomhed og dybe respekt for medmennesket. Uden meget betydelig økonomisk støtte var det heller aldrig lykkedes, og mange fonde har da også støttet projektet gennem årene. Den generøse finansielle igangsætter var Apotekerfonden af 1991, og den foreløbige kulmination med forskningscenter og klinik i Sundhedshuset, Teglgårdstræde 11

13 SØREN VENTEGODT 4-8, foruden en årrækkes støtte til fortsat forskning, skyldes IMK Almene Fond. Herudover har en lang række organisationer, firmaer og private støttet projektet, og jeg bringer alle især de patienter der har villet lade mig bruge deres historier her i bogen min hjerteligste tak. Søren Ventegodt Rørvig Strand, februar

14 1 Lægejournalens historier om helbredelse Lægen og vores helbred I vort rige samfund har omtrent hvert andet menneske en kronisk sygdom dvs. en sygdom, der ikke forsvinder trods moderne lægebehandling. Hver femte har kroniske smerter, hver ottende har et vægtproblem, hver tiende et alkoholproblem. Rygsmerter, slid- og leddegigt, migræne, astma, allergi, depression, forhøjet blodtryk, tilbagevendende infektioner, personlighedsforstyrrelser... listen over danskernes kroniske lidelser er lang. Ud fra dette står det klart, at den herskende biomedicin, hvor næsten alt søges behandlet med farmaka, langtfra er tilstrækkelig. Den biomedicinske behandling er det rigtige valg ved mange akutte lidelser og problemer, men er helt åbenbart ikke tilstrækkeligt ved kronisk sygdom for så var sygdommen jo ikke kronisk. Biomedicinsk behandling hjælper heller ikke meget på livskriser, udbrændthed, social fobi, nedsat seksuel lyst, angst, aldersbetinget forfald, demens osv., som så mange mennesker plages af i vores tid. Hvad er problemet med biomedicinen? Så længe man ikke fejler noget særligt, men alene har forskellige helbredsgener og symptomer, såsom milde smerter, lidt allergi, lettere depressioner eller søvnproblemer, kan man jo blive godt hjulpet af pillerne. Dem kan alle nemt tage, og de er i mange tilfælde effektive mod det, som plager os; og det er jo i udgangspunktet udmærket.

15 SØREN VENTEGODT Vanskelighederne med biomedicinen kommer senere. Når vi først bliver rigtig syge, hvad de fleste mennesker jo desværre gør med tiden, slår biomedicinerens piller normalt ikke til længere. Når man først bliver rigtig syg, bliver man derfor ofte kronisk syg. Og hvad hjælper så lægen og al hans fine molekylærmedicin, dvs. medicinalindustriens specialdesignede molekyler, dokumenteret med forskning til milliarder, hvis medicinen ikke kan gøre os raske igen, når vi først rigtig har brug for den? Der har vi et af biomedicinens store problemer. Forklaringen på biomedicinens utilstrækkelighed kunne være, at mange af vores helbredsproblemer blot er symptomer på dårlig livskvalitet og den ufuldkomne livsførelse, som halvdelen af os lever med: et utilfredsstillende parforhold uden dyb kærlighed, et arbejde uden rigtig mening, et fritidsliv uden ægte interesser og et familieliv uden virkeligt samvær. Det er bl.a. en sådan livsførelse, der med tiden gør os syge, som jeg hævder i denne bog. På et tidspunkt må vi altså selv tage mere ansvar for vores eget liv, hvis vi fortsat skal holde os raske. Her kan lægen hjælpe med til at støtte, inspirere og bevidstgøre patienten om hans eller hendes muligheder og skjulte ressourcer og potentialer. Til det formål har lægen brug for en udvidet form for lægevidenskab, der supplerer vores værdifulde viden om biokemi med viden om psykosomatik og bevidsthed. En sådan ny bevidsthedsmedicin må være helhedsorienteret, altså holistisk. Holistisk vil sige, at der tages udgangspunkt i patientens sjæl og bevidsthed hans eller hendes opfattelse af livet og verden samt, i særdeleshed, i hans eller hendes ofte store, skjulte ressourcer. Netop vejledningen af patienten i at tage ansvar for sit eget liv og mobilisere sit selvhelbredende potentiale er en af bevidsthedsmedicinens vigtigste opgaver. Vores bevidsthed er det måske mest karakteristiske træk ved vores helhed, og bevidstgørelse er nøglen til bedre eksistentielle valg, personligt ansvar og dermed forbedring af livet. At patienten skal tage større ansvar for sit eget helbred, betyder ikke nødvendigvis, at der bliver mindre arbejde til lægerne. Der er mere end nogensinde brug for dygtige læger, der kan deres kram: at hjælpe folk til at blive raske. Som højtuddannet og højtudviklet ekspert i menneskers sundhed, liv og trivsel har lægen en afgørende vigtig rolle at spille i samfundet. Lægen kan støtte sine patienter i deres målbevidste arbejde med at finde en 14

16 1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER fornuftig mening med tilværelsen og give den indhold. Denne personlige udvikling kan give patienten sin sundhed, lykke og funktionsevne tilbage. Hvordan en læge kan arbejde med disse ting, kan illustreres gennem lægejournalen og de historier om sygdom og helbredelse, som den fortæller. Lægejournalen Lægen taler med patienterne. Samtalen er afgørende vigtig, og den gode samtale, hvor to mennesker mødes, er forudsætningen for det samarbejde, som det er at støtte patienten i at blive rask. Konsultationen er ofte fyldt med ord, og jo mere vægt man lægger på bevidstgørelse og erkendelse, des mere ordrig bliver den. Essensen af behandlingen de vigtigste ord, procedurer, medicin-ordinationer etc. skriver lægen ind i lægejournalen. En samtale, der ville fylde mange sider, koncentreres typisk til 3-5 linjer. Lægejournalen er et af lægens vigtigste arbejdsredskaber, og lægen er ved lov forpligtet til at føre journalen. Det kaldes ofte at føre ordnede optegnelser over behandlingerne. Lægejournalen er lægens hukommelse, og alle læger fører journaler over hver konsultation. Sproget er oftest meget komprimeret, og journalen myldrer med forkortelser og svær latin, der er nødvendig af hensyn til den ekstreme præcision, som den videnskabeligt uddannede læges finder så vigtig. Patienten har en lovsikret ret til at kigge lægen over skulderen (selv om de færreste beder om det). Det betyder, at lægen tænker over, hvad han skriver. Journalen indfanger essensen af behandlingen og rummer derfor ofte en rigtig god og meningsmættet tekst. Lægejournalen er derfor også en glimrende nøgle til forståelse af lægens praksis, om det så er den klassiske lægekunst, biomedicinen eller en bevidsthedsmedicinsk tilgang. Det er i sagens natur sjældent, at lægejournaler lægges frem for offentligheden det er jo ofte yderst private historier om folks liv og skæbne. Dog er det almindeligt, at sygehistorier, som den behandlende læge finder fagligt interessante, fordi de fx er eksemplariske, overraskende, ekstreme eller blot sjældne, offentliggøres i anonymiseret form som kasuistik i fx Ugeskrift for Læger, således at andre læger kan lære af dem. Dette kræver normalt ikke tilladelse fra patienten. Når jeg i denne bog illustrerer lægegerningen gennem sygehistorier taget fra min egen praksis, har jeg i overensstemmelse med almindelig frem- 15

17 SØREN VENTEGODT gangsmåde ændret de forhold, der ville gøre en bestemt patient genkendelig: navn, alder, hjemby, beskæftigelse, særligt genkendelige aspekter af deres historier men jeg har selvfølgelig ikke ændret noget, der har med selve sygehistorien at gøre. I nogle lange cases med så mange detaljer, at end ikke en omfattende anonymisering ville kunne sløre personens identitet for dem, der er meget tæt på vedkommende, har jeg indhentet patientens tilladelse til denne offentliggørelse. Ud over den allerede nævnte anonymisering har jeg ikke rettet i mine journaler selvfølgelig heller ikke i de tilfælde, hvor jeg nu, med større erfaring, ville have behandlet patienten anderledes end i mine første dage som reservelæge i almen praksis. Mange af de journaler, jeg lægger frem i denne bog, ligner sandsynligvis de journaler, som enhver alment praktiserende læge dagligt skriver. Derudover rummer de som oftest iagttagelser om patientens hele situation, sindstilstand og eventuelle vilje til at tale om disse emner. Som bogen skrider frem, bliver historierne fra journalerne stadig mere usædvanlige, i takt med at de omtalte helbredsproblemer bliver mere vanskelige, dybtgående og eksistentielle. I bogens sidste kapitler kommer nogle sygehistorier, der for mig er rene eventyr om kraft og læring. Hvad tjener lægejournalen til? Lægejournalen har forskellige formål. De omfatter: A. Refleksion 1. At holde styr på fakta. Lægen ved altid, hvad han har gjort og tænkt, så ingen patient behandles tilfældigt eller lemfældigt. Vigtige ting glemmes ikke. Behandlingen får kontinuitet. 2. At give overblik. Lægen får et vigtigt overblik, når han eller hun nedfælder det væsentlige om en patient og om behandlingen. 3. At invitere til analyse af årsager. Mange gange tænker man som læge ikke over, at isolerede symptomer kan være beslægtede. De kan føre hinanden med sig, eller som det meget ofte er tilfældet de kan have en fælles, dybere årsag, som man med fordel kan kigge efter, når man reflekterer over patientens situation med udgangspunkt i journalen. 16

18 1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER 4. At støtte forskning og læring. Grundige journaler er et unikt værktøj til at lære. Når man som læge noterer sig, hvad man gør og ikke gør i hver situation, kan man efterfølgende se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Enhver læge må jo gøre sine egne erfaringer og prøve sig frem trods al verdens lærdom, og lægen har således et obligatorisk, kvalitativt forskningsprojekt med lægejournalen i centrum. 5. At gøre det let at opdage fejl: Evt. fejl kan ofte opdages, før patienten kommer galt af sted, når det væsentlige vedr. behandlingen, fx medicindosis, er noteret, og journalen læses ved den følgende konsultation. B. Kommunikation 6. Kommunikation med patienten: Jeg giver meget ofte min patient et print af journalen, så han eller hun kan huske sine opgaver og øvelser og hjemme kan reflektere videre over, hvad årsagen til sygdommen kan være, og hvad der skal til fra patientens side for at blive rask. C. Dokumentation og sikkerhed 7. At give dokumentation og patientsikkerhed: Lægejournalen giver patienten en anden vigtig sikkerhed mod, at der begås fejl, idet patienten efter dansk lov har ret til at få sin journal udleveret og tage den med til en anden læge, der så kan fortsætte behandlingen og evt. påtale uregelmæssigheder. 8. At tjene til lægens forsvar: Lægen kan få brug for at dokumentere, hvad han har foretaget sig, fx hvis en patient skulle finde anledning til at klage. D. Selvdisciplin 9. At opmuntre til disciplin: Den gode journal er hudløst ærlig, redelig, sober, kort og præcis. At skrive de tre linjer efter hver behandling tvinger lægen til at gøre sig lidt mere umage, til at være lidt mere flittig og omhyggelig, end en travl dag i lægepraksis ellers indbyder til. 17

19 SØREN VENTEGODT Lægelatin og jævnt dansk Lægejournalen indeholder som minimum følgende oplysninger: Dags dato, lægens navn, patientens navn og CPR-nummer, problemet samt dets behandling. Her er et eksempel på lægejournal: Læge Søren Ventegodt; Patient Ann Larsen CPR : Lungebetændelse, Rp. # penicillin. De fleste alment praktiserende læger fører meget korte journaler, når konsultationen er lige ud ad landevejen. Bag den nævnte konsultation ligger der måske en længere historie, som lægen aldrig skriver ned, men som kunne lyde sådan her: Patienten er en midaldrende kvinde med et lidt forpjusket udsende. Hun er akut medtaget, men ikke kronisk syg, så der er masser af ressourcer til at blive rask på. Hun har høj feber, 39,8 C, og tydelig påvirkning af lungerne. Jeg bruger stetoskopet og hører knaselyde som tegn på væske i lungerne. Hun hoster også og er syg på den for lungebetændelse så karakteristiske måde; det startede i øvrigt normalt etc., så jeg kan godt forsvare at give hende penicillin her. Jeg giver en middelstor dosis, og tabletten skal tages 3 gange dagligt i 7 dage i træk. Det er meget at skrive ned. Lægen har da heldigvis også forkortelser og præcise, knappe fagudtryk til sin rådighed, og de er af historiske grunde ofte på latin. Det giver journaler, der er ulæselige for andre end sundhedsfagligt uddannede, så dem skal vi ikke trækkes med i denne bog. Men for at illustrere viser jeg her en typisk lægejournal skrevet over denne konsultation: Læge Søren Ventegodt; Ann Larsen CPR ; Feber 39,8 C, St. p: Kreptition, /Pneumoni/ Rp. # Tbl. Penicillin IE x 3 i 7 dage. For den interesserede kan vi oversætte teksten ord for ord: St. p betyder Stetoskopia pulmonum, lungestetoskopi, dvs. lytten på lungerne med stetoskopet. 18

20 1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER Kreptition er små knasende lyde fra væskefyldte blærer (alveolerne) i lungevævet. Pneumoni betyder lungebetændelse. Rp. betyder recipe, egentlig: Modtag! lægelatin for Ordination. # står for i Guds nåde og skyldes, at lægen fra gammel tid har anerkendt, at det ikke er ham selv, men Gud eller ånden, der har helbredende kraft. Tbl. er forkortelse for tablet. IE betyder internationale enheder x 3 betyder tre gange dagligt, morgen middag og aften. // Disse skrå streger sætter jeg omkring min diagnose. I hele denne bog har jeg bearbejdet sygehistorierne fra lægejournalen, så de fremstår på letforståeligt dansk uden lægelatin og uigennemskuelige forkortelser. Jeg har dog søgt at bibeholde den knappe form for at gengive lidt af den oplevelse, læger sidder med, når de ud fra en journal skal tolke et måske langt og kompliceret sygdomsforløb. Dertil har jeg givet hver historie en sammenfattende overskrift en sådan findes ikke i lægejournalen. Vi tager et eksempel: Pige, 2 år Tredje børnesygdom Røde knopper over hele kroppen, hævet i ansigtet efter en periode af 3 dages feber og 1 dag feberfri. Har hostet lidt. Objektivt: Sammenvoksende rødt udslæt over kroppen og ansigt samt lår. Lungestetoskopi: intet abnormt /3. børnesygdom/ Ses an. Ses an betyder, at man ikke behandler, men fx bare beroliger moderen ved at sige, at alt er præcis, som det skal være, og at hun må komme igen, hvis sygdommen ikke går over af sig selv i løbet af 7 dage. Udtrykket Objektivt : i journalen betyder dét, som lægen kan se, i modsætning til subjektive symptomer, som kun patienten oplever. På et hospital vil lægerne vil typisk skrive en anden slags journal, der kan fylde en hel side. Ved indlæggelse på hospital gennemgås hele kroppen systematisk, og der suppleres med oplysninger om mentale, sociale, arbejdsmæssige, økonomiske og livsstilsmæssige forhold. Dette gør man 19

21 SØREN VENTEGODT for ikke at overse vigtige ting, der i værste fald kan koste patienten livet fx under en narkose. En speciallæge vil typisk skrive en halv side, hvor blodprøvesvar osv. diskuteres. Den gode lægejournal rummer netop det væsentlige. Spørgsmålet er så, hvad der er væsentligt. Det afhænger af ens perspektiv på lægearbejdet, dvs. det paradigme man arbejder indenfor. I et psykosomatisk paradigme vil man skrive noget om patientens eksistentielle tilstand, fx: Er midt i ægteskabelig krise, meget stresset på arbejde, i øvrigt traumatisk baggrund med ulykkelig opvækst hos alenemor. Så vil man kunne forstå både hvorfor patienten er sårbar, og hvorfor fx en lungebetændelse kommer netop nu. Jo mere eksistentielt interesseret man er, desto længere bliver journalen ofte. Mine journaler medtager ofte den slag ting, og de er derfor lange praksis-journaler. For en erfaren kollega fra et biomedicinsk paradigme kan mine notater tage sig noget hjælpeløse ud. Sandheden er da også, at jeg prøver mig en hel del frem, når jeg behandler, så der er grund til at lave ekstra grundige journaler. Ofte forsøger jeg mig med helt nye og utraditionelle kure, ligesom jeg giver mine patienter øvelser, der involverer patientens hele liv og bevidsthed. Dertil kommer, at jeg efter mange år med filosofisk og teoretisk arbejde endnu har meget at lære som kliniker, og at jeg også af den grund har brug for udførlige notater. Min kliniske praksis De sygehistorier, jeg bringer her i bogen, stammer dels fra mit arbejde som reservelæge i almen praksis, dels fra to års arbejde i min egen holistiske klinik, hvor jeg samarbejder med en række alternative behandlere. Det er vældig praktisk for mig, at jeg kan sende en patient til 5 x kropsterapi eller psykoterapi, fx hvis jeg bliver utålmodig og føler, at der sker for lidt i min egen behandling af patienten. Mange gange kan jeg først komme igennem med en holistisk behandling af en fysisk eller psykisk lidelse, når patienten har arbejdet nogle måneder med sig selv på den måde. Min klinik, hvor jeg arbejder som læge to dage om ugen, ligger ud til gaden i latinerkvarteret, og alle kan komme ind, få en tid og blive behandlet. Nogle patienter kommer henvist fra deres forsikringsselskab; enkelte får 20

22 1. LÆGEJOURNALENS HISTORIER behandlingen her betalt af kommunen. Jeg får mest patienter, der finder vores hjemmeside eller på anden måde fx fra foredrag kender til mit virke; disse er normalt allerede fra starten indstillet på at arbejde med sig selv, dvs. være opmærksomme og gøre sig umage for at forbedre livet. Så mine patienter er ikke helt repræsentative for befolkningen, men heller ikke specielle på nogen iøjnefaldende måde. I almen praksis var mine patienter normale borgere, fraset dem der gik hos mig, netop fordi de var interesserede i personlig udvikling. Mine sessioner tager ofte 30 min.; den første session hvor jeg lægger behandlingsplan ofte 60 min. Af en velhaver kræver jeg 600 kr. for en time og 300 kr. for en konsultation; studerende og unge under 25 år slipper med det halve. Dette er meget privilegerede forhold at arbejde under; til sammenligning har en almindelig praktiserende læge under sygesikringen 12½ minut til en konsultation. Man kan indvende, at jeg benytter mig af, at folk er indstillet på at betale mere for at komme hos mig, men dette er ikke den fulde sandhed. Da jeg sad i almen praksis, fik jeg også som det var mit mål tid til sammen med patienten at kigge på de eksistentielle forhold. Bevidstgørelse er ikke, som det ofte fejlagtigt antages, et spørgsmål om tid, men et spørgsmål om intention. Det at involvere patienten i sin egen helbredelse og udvikling tager ikke længere tid. Tværtimod er det min erfaring, at det kan lette presset på lægen og dæmpe patientens ofte for store forventninger om frelse og føre ansvaret tilbage til patienten. Det tager mig ofte kun 10 minutter at finde og fokusere på et psykosomatisk problem i terapien; nogle gange er jeg mindre ambitiøs og beder fx blot patienten om til næste gang at tænke over mulige årsager til en sygdom; det er overraskende virkningsfuldt, og så tager det kun et minut. Når det er sagt, er 30 eller 60 minutters intensiv samtale om livet ofte godt givet ud: Mange af mine patienter hjælpes godt af en enkelt lang session, der således i virkeligheden kan spare megen tid på sigt! Jeg har gennem de sidste fire år behandlet omkring 400 patienter i almen praksis og ca. 250 patienter i min egen forskningsklinik. Dertil kommer patienter behandlet i de 12 måneder i den periode, jeg var hospitalslæge. Jeg har yderligere arbejdet med 300 personer i intensive personlige udviklingsforløb, især på mine lange sommerkurser. Det er min vurdering fra bl.a. de skriftlige tilbagemeldinger, at 70% af mine patienter og kursister i denne 21

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb

Livskvalitetspakken. Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne. Intensiv støtte til din personlige udvikling. Accelereret udviklingsforløb Bedre livskvalitet, sundhed og funktionsevne Intensiv støtte til din personlige udvikling Accelereret udviklingsforløb Over 6 måneder Kun 14.000 kr. inklusive materialer og selvhjælpsprogram (2001/2002,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere