BU-Møde 3. maj Inkluderende Læringsmiljøer og specialtilbud

Transkript

1 BU-Møde 3. maj 2018 Inkluderende Læringsmiljøer og specialtilbud

2 Oversigt Inklusionseftersynets rapport maj 2016 Horsens kommunes strategi for inkluderende læringsmiljøer Nyeste Forskning Specialtilbud i Horsens Kommune Co-Learning 2 Indsæt fodnote tekst her

3 Inklusionseftersynets Maj Indsæt fodnote tekst her

4 96 %

5 5 Indsæt fodnote tekst her

6 Inklusion er blevet slidt Ekspertgruppen ser en helt grundlæggende udfordring i, at forståelsen af inklusion er blevet for snævert knyttet til et spørgsmål om at flytte elever fra specialtilbud til almentilbud. Fokus har i for høj grad været på at opnå et bestemt tal: 96 pct.-målsætning, fremfor på målet om at styrke folkeskolens inkluderende læringsmiljøer og almenundervisning til gavn for alle børn og målet om, at alle elever skal udvikle sig fagligt og socialt. En anden væsentlig udfordring er opfattelsen af, at vanskeligheder alene er knyttet til det enkelte individ, og at hvis bestemte elever bliver flyttet til en anden klasse, løser det alle problemer.

7 7 Indsæt fodnote tekst her

8 8 overordnede temaer 1. Udvikling af almenområdet fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer 2. Fokus på læringsmiljøer skal skabe faglig progression og trivsel - sikkerhed for den enkelte 3. Suppleres med fokus på sociale og personlige kompetencer elevens eget perspektiv 4. Tydelig prioritering af ressourcer til inkluderende læringsmiljøer og systematisk opfølgning

9 8 overordnede temaer 5. Tidlig Indsats i almenmiljøet bl.a. via styrket lærer pædagog samarbejde Opsporing, Forebyggelse, Foregribelse Overgange 6. Hurtig adgang til viden almenkendt struktur lokalt og centralt 7. Praksisnær kompetenceudvikling direkte sparring og supervision 8. Styrke forældreinddragelse og ansvar

10 Horsens Kommunes Strategi for Inkluderende Læringsmiljøer Vedtaget i BS-udvalget april 2017

11 Inkluderende Læringsmiljøer VISIONEN Alle børn og unge i Horsens Kommunes dagtilbud og skoler oplever sig som betydningsfulde deltagere i fleksible fællesskaber, hvor de trives, og hvor deres læringspotentiale kan udfoldes og udfordres, så de opnår det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og beskæftigelse og får et indholdsrigt og værdigt liv. HVORFOR? Forudsætningen for, at alle børn og unge får mulighed for at lære, trives og opleve personlig mestring er, at dagtilbud og skoler udvikler inkluderende læringsmiljøer. Strategi for inkluderende læringsmiljøer skal medvirke til at styrke og videreudvikle den eksisterende praksis. 11 Indsæt fodnote tekst her

12 Fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer Inklusion Individ inkluderes i almenmiljøet Individets anderledeshed, mangler og fejl Den enkeltes manglende tilpasningsevne inklusionsbørn de særlige med behov for særlig støtte Inkluderende læringsmiljøer Fællesskab og relationer Miljøer skal tilbyde alle børn muligheder for at indgå aktivt i læringsfællesskaber Potentialer, ressourcer og kontekst Motiverende læringsmiljøer for alle Inkluderende læringsmiljøer, såvel som inklusion, handler primært om generel høj pædagogisk kvalitet - suppleret med støtte og specialundervisning.

13 Strategi for inkluderende læringsmiljøer Den sammenhængende børne- og ungepolitik Læring, trivsel og personlig mestring høj kvalitet gennem PLF og målstyret læring samt aktive børn og unge Inkluderende og mangfoldige fællesskaber Strategien udmøntes i eksisterend e lederfora i dagtilbud og skoler via: Et ledelsesmæssigt fokus En tidlig og fokuseret indsats En øget systematisering Et bredt, koordineret og forpligtende samarbejde Stærkere sammenhænge og øget fleksibilitet mellem læringsmiljøer

14 Nyeste Undersøgelse vedr. Inklusion

15 Thomas Nordahls Undersøgelse Skandinavisk Ekspertgruppe Baggrund: Utilfredshed i Norge med at flere børn med særlige behov ikke inkluderes tilstrækkeligt og ikke får udfyldt sit læringsmæssige potentiale. Der er lave forventninger til elever med støttebehov. Udfordring i Norge med at rigtig mange ressourcer bruges i specialtilbud. Thomas Norddahl argumenterer med behovet for generel høj kvalitet i skoler og dagtilbud ( Gode barnehager gir god utvikling for alle barn») samt at støtte skal gives i fællesskabet for at have effekt. Der er ringe effekt af specialtilbud Der gives meget begrænset støtte i almene tilbud (kun 4 ud 10 med støttebehov modtager støtte). Støtten varetages af personale uden formelle kompetencer 15 Indsæt fodnote tekst her

16 Anbefalinger fra Thomas Nordahl rapporten Alle barn og unge med behov for særskilt tilrettelegging i barnehage og skole skal få nødvendig hjelp og støtte der de er. Denne hjelpen og støtten skal iverksettes tidlig, den skal være tilpasset den enkelte og foregå innenfor inkluderende fellesskap. Alle barn og unge med behov for særskilt tilrettelegging i barnehage og skole skal møte lærere med relevant og formell pedagogisk kompetanse. Den pedagogiske veiledningstjenesten skal organiseres slik at den er nærmest mulig barnehager og skoler». Thomas Nordahl argumenterer for at alle skoler og dagtilbud skal have deres eget støttesystem. «Systemet skal bygge på en inkluderende tilnærming og er ikke noe barn og unge skal bli sendt til. Det kreves ingen sakkyndig vurdering for å få hjelp.» 16 Indsæt fodnote tekst her

17 2 ciatater fra undersøgelsen «I bunn og grunn handler måten vi møter barn og unge med behov for særskilt tilrettelegging om hvilket samfunn vi ønsker i fremtiden. Et inkluderende og demokratisk samfunn kan kun realiseres om barnehager og skoler fungerer som inkluderende og demokratiske institusjoner. Vi mener at våre forslag er et avgjørende bidrag til dette. Skrtic (1991) viser at skolen som organisasjon er tjent med at det eksisterer et spesialundervisningssystem som trekker fokus vekk fra skolen og retter søkelyset på individets mangler og problemer. Slik slipper skolen å ha en kritisk tilnærming til sin egen virksomhet. Årsakene til problemene kan knyttes til elevene, og da gjelder det å identifi sere disse elevene. Det er ovenfor argumentert for at spesialpedagogisk hjelp i barnehagen har de samme funksjonene». Et argument for at det stærke individuelle fokus (diagnoser mm.) fjerne skyld og ansvar fra skoler og dagtilbud. Samtidig fjernes også muligheden for at lykkes bedre med en vanskelig udfordring. 17 Indsæt fodnote tekst her

18 Specialtilbud i Horsens Kommune

19 Målgruppe Tilbud Videncentre Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (udviklingshæmmede) Specialinstitution Spiren Lundagerskolen Spirens Videnscenter Videnscenter Lundager Børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme, ADHD m.v.) Hovedgård Skole Højvangskolen Højvangskolens Videnscenter Børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder Horsens Byskole Børn og unge med socioemotionelle 19 Indsæt fodnote tekst her vanskeligheder Bakkeskolen Ungdomsskolens Heltidsundervisning Bakkeskolens og Ungdomsskolens Videnscenter

20 Typisk forløb Dagtilbud/skole taler med forældre om bekymringer Lokale ressourcer sættes i spil Konference med deltagelse fra TEfL samt evt. andre eksterne Lokal indsat justeres Evt. indstilling til TEfL Udarbejdelse af Pædagogisk Psykologisk vurdering Lokal indsats justeres Evt. yderligere undersøgelser aftales Opfølgende netværksmøde Lokal indsats justeres Evt. anvendes professionelle rådgivningsfora (visitationsmøde, forvis, BUC, VISO) Opfølgende netværksmøde Lokal indsats justeres Evt. aftale om indstilling til specialtilbud Visitationsmøde Der træffes afgørelse vedr. specialtilbud (Formand for vis.udvalget) Revisitation Decentral drøftelse vedr. fortsættelses, ophør eller justering af indsats 20 Indsæt fodnote tekst her

21

22 1 2 3 Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet. Enhver støtte må arbejde på at overflødiggøre sig selv Specialtilbud er en nødvendighed men ikke en løsning Bent Madsen, NVIE Indsæt fodnote tekst her

23 Visitation og Evaluering Visitationsmøder handler primært om at træffe afgørelse om det rigtige tilbud til et barn på det givne tidspunkt i barnets liv Visitation i Horsens Kommune bruges ligeledes som input ift. drøftelser imellem central og decentralt niveau 23 Indsæt fodnote tekst her

24 Co-Leraning, Co-teaching, 2 lærer ordning

25 Co-Learning i Horsens Kommune type eksempel Sted: Almen skole eller dagtilbud Deltagere: Pædagogisk personale plus lærer/pædagog fra specialtilbud (videncenter) Metoden er anbefalet som primær metode til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer (bl.a. i rapporten fra inklusionseftersynet) Metoden bruges bl.a. NEST Fælles om: Planlægge, udføre og evaluere et pædagogisk forløb Co-learning fordi: Flere lærer noget i den fælles opgave Børn & voksne, almen & special 25 Indsæt fodnote tekst her Horsens Kommune fortæller om vores erfaringer i hele landet Bidrager til at mindske gabet imellem det almen- og det specialpædagogiske