Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Værktøjsmager

Transkript

1 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Værktøjsmager Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses grundforløb (del 2). Faget skal danne grundlag for, at eleven kan opnå det niveau af viden, færdigheder og kompetencer, det faglige udvalg har fastsat som overgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagbeskrivelsen skal derfor beskrive, hvordan de fastsatte overgangskrav omsættes til undervisning. Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces.

2 1.2 Fagets profil Det uddannelsesspecifikke fag som værktøjsmager har det overordnede formål, at eleverne gennem skoleundervisning opnår grundlæggende viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Konstruktion af arbejdstegninger og anden dokumentation til værktøjsfremstilling. 2) Planlægning og udførelse af værktøjsfremstilling på spåntagende bearbejdningsmaskiner. 5) Økonomisk og teknisk kalkulation samt optimering af produkter og processer ved værktøjsfremstilling. Foruden de faglige fag er der også to certifikater: Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016 Elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014 Ud over det uddannelsesspecifik fag, er der er tilknyttet følgende grundfag, som skal gennemføres med karakteren bestået Dansk på E-niveau Engelsk på E-niveau Fysik på F-niveau Matematik på D-niveau Hvis uddannelsen gennemføres som EUX erstattes de fire grundfag af følgende fag: Matematik på C-niveau Fysik på C-niveau Teknologi på C-niveau 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Skolen indsætter fra overgangskravene de områder, hvor eleven skal opnå grundlæggende viden, de metoder og redskaber i forhold til hvilke eleven skal opnå færdigheder og de kompetencemål, der er fastsat: Eleven har grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for værktøjsmager: 1) Metode- og produktionsplanlægning af værktøjsfremstillingsarbejde, indhentning af vejledning i internetbaserede publikationer om sprøjtestøbeværktøjers og stanseværktøjers funktion og opbygning. 2) Gældende normer og standarder for afbildning og tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning. 3) Bedømmelse af målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning og fremstilling af enkle værktøjsdeles overensstemmelse med produktionsgrundlaget. 4) Forberedelse af fremstilling af værktøjsdele på en CNC maskine. 5) Kvalitets- og produktivitetsudvikling af hele eller dele af produktionsgrundlaget ved fremstilling af enkle værktøjsfremstillingsopgaver. 6) Sikkerhed, arbejdsmiljø og ergonomi. Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner, herunder valg af korrekte data for spåntagende bearbejdning i stål, metaller samt plast- og kompositmaterialer.

3 2) Opmåling og kvalitetsvurdering af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj. 3) Aflæsning og vurdering af enkle 3D og isometriske arbejdstegninger. 4) Udførelse af beregning af geometrikoordinater og skæringspunkter for skrub og slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering. 5) Udarbejdelse af arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation for de fremstillede værktøjsdele ved hjælp af CAD-anlæg. 6) Forklaring af de geometriske karakteristika for værktøjsdetaljer udført på 3D og isometriske arbejdstegninger. 7) Formidling og udvikling af et samarbejde med andre om videnssøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle værktøjsfremstillingsopgaver med henblik på kvalitets- og produktivitetsudvikling. 8) Anvendelse af sikkerheds- og miljømæssige gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. 9) Ergonomisk korrekt udførelse af arbejdsopgaver. 10) Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven har færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: Ingen mål Eleven har kompetence til at kunne: 1) opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, til fremskaffelse af elementær viden om sprøjtestøbeværktøjers og stanseværktøjers funktion og opbygning, samt om sikkerhedsog miljømæssige konsekvenser ved givne værktøjsopstillinger og deres anvendelse i produktionen, 2) planlægge og udføre produktion af enkle værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner, og eleven kan, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, afgøre, om mål, form- og dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 3) udføre arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning samt isometrisk tegning, 4) planlægge og udvikle et samarbejde med andre om videnssøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle værktøjsfremstillingsopgaver, 5) udføre en omkostningsmæssig for- og efterkalkulation for de fremstillede værktøjsdele og 6) udføre justering, kalibrering og evaluering af værktøjsfremstillingens bearbejdnings- og måleværktøjer. 2.2 Certifikater, eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Fagligt indhold Det uddannelsesrettede fag for værktøjsmageruddannelsen er opdelt i 7 moduler. Der er en tæt sammenhæng mellem indholdet i det uddannelsesspecifikke fag og grundfagene dansk, engelsk, matematik og fysik, dele af grundfagene integreres direkte i den faglige undervisning både i teori og praktik. En del af grundfagene undervises særskilt som grundfag, men her sikres en emnemæssig sammenhæng med det uddannelsesspecifikke fag, hvor det er muligt, så eleverne møder en sammenhæng i hele grundforløbet. Arbejdsformerne vil være vekslende mellem teori og praktik, mellem individuelle og gruppeopgaver og der vil blive differentieret både i forhold til indhold, form og sværhedsgrad. For en nærmere beskrivelse af de enkelte moduler henvises til den lokale uddannelsesplan for forløbet.

4 Se endvidere pkt 3.4 som beskriver den konkrete tilrettelæggelse af af undervisningen i faget. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del.

5 3.4. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget GF 2 UVM fag Samlet Dansk E Fysik F uger 2,0 2,0 2,0 2,0 0,5 0,3 0,3 11,0 20 Skemafag lektioner Engelsk E Matematik d Førstehjælp Brand 26 Uddannelsesspecifikke fag Sum Konventionel bearbejdning 5,0 5,0 10,0 3,0 2,0 138,0 158 Måle og kvalitetsteknik 1, CNC 2, Tegningsforståelse og CAD 1, Produktionsplanlægning 0, Sikkerhed, arbejdsmiljø og ergonomi 0, Certifikater 1, Grundforløbsprojekt 0, Dansk E 1, Fysik F 1, Matematik D 1, Engelsk E 1, Sum Lektionstal: 20,0 64, Forløbet er delt op i følgende moduler: Konventionel bearbejdning Du kommer til at arbejde med at fremstille emner på drejebænke, fræsemaskiner og boremaskiner, overholde tolerancer og overfladebeskaffenhed. Foretage korrekt opretning og justering af drejebænke og fræsemaskiner. Du skal udføre arbejdet under hensyntagen til din egen og andres sikkerhed. Du skal lære om forskellige værktøjer og hvad de hedder, endvidere lære om de forskellige materialer. Du skal udføre rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver Måle og kvalitetsteknik I dette modul kommer du til at arbejde med skydelære og mikrometerskrue. Du får viden om hvad de forskellige måleværktøjer bliver brugt til, du lærer at justere (kalibrere) og vedligeholde måleværktøjer. Du få grundlæggende viden om tolerancer og DS/ISO tolerancer. CNC Du kan efter DS/ISO tegninger og trekants beregning, beregne koordinater og opbygge enkle CNC programmer. Du kan, indtaste og afprøve programmerne på PC med tilhørende grafik programmel i

6 forbindelse med CNC programmering, herunder brug af CNC- tekniske beregninger ved programmering af emnekontur. Du kan forberede produktionen på en CNC maskine, vælge skæredata. Overholde sikkerhedsog miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, samt at udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Vi arbejder i open learning center Tegningsforståelse og CAD Du lærer grundlæggende forståelse for hvordan man aflæser og vurderer en arbejdstegning, du lærer om stregtykkelser og stregtyper. Du arbejder med normer og standarter for afbildning, du lærer om målsætning, tolerancer og symboler. Du kommer til at, arbejde med et tegneprogram på en computer. (CAD) Du lærer at fremstille 3D-, 2D- og samlingstegninger. Du arbejder i open learning center Produktionsplanlægning Når du planlægger hvordan en given opgave skal udføres er det vigtigt at vide hvilke maskiner og værktøj man har til rådighed og hvordan man bedst og hurtigst fremstiller en maskindel, derfor skal du lære om bearbejdningsteknik og dvs. du får viden om skæredata, tilspænding, overflade beskaffenhed, materialer og skærende værktøjer. Du skal lave en produktions- og operationsplan med tilhørende beregninger og du kommer også til at anvende It til informationssøgning Sikkerhed, arbejdsmiljø og ergonomi I dette modul arbejder vi med sikkerhed på de maskiner du finder i vores værksted. Det gælder både for din egen og andres sikkerhed. Vi arbejder også med arbejdsmiljø mes sige regler og om hvordan man forholder sig i forhold til disse. Ligeledes kommer vi til at arbejde med ergonomi, som er vigtigt at forholde sig til. Certifikater Modulet indeholder to certifikater: Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, svarende til Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner Elementær brandbekæmpelse svarende til DK brand- og sikringsteknisk instituts regler Foruden de bundne certifikater giver vi også Arbejde med gnistproducerende værktøjer (Varmt arbejde) Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt Krav til elevens dokumentation De materialer der anvendes på forløbet er struktureret og ligger tilgængelige for eleven i Ilearn, her kan eleven finde de opgaver og oplæg, som er forventes anvendt i undervisningen. Eleven har altid mulighed for

7 at kigge tilbage i forløbet og repeterer stof som er gennemgået. Eleven vil ligeledes have adgang til at se hvad der skal ske fremadrettet, hvor langt frem i forløbet der er åbent for eleverne kan varierer. Eleverne forventes at afleverer opgaver i Ilearn og det bliver således elevernes materialebank over forløbet. Eleverne vil skulle påregne at afleverer opgaver i forløbet, formen kan varierer fra Power Points der følges op ad mundtlige fremlæggelser, over mindre skriftlige opgaver, film, lydklip, billeder osv. 5. Evaluering og bedømmelse 5.1. løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven Eksaminationsgrundlag: Prøvens grundlag er som minimum følgende udvalgte mål fra det uddannelsesspecifikke fag. Viden: 1) Metode- og produktionsplanlægning af værktøjsfremstillingsarbejde, indhentning af vejledning i internetbaserede publikationer om sprøjtestøbeværktøjers og stanseværktøjers funktion og opbygning. 2) Gældende normer og standarder for afbildning og tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning. 3) Bedømmelse af målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning og fremstilling af enkle værktøjsdeles overensstemmelse med produktionsgrundlaget. 4) Forberedelse af fremstilling af værktøjsdele på en CNC maskine. 5) Kvalitets- og produktivitetsudvikling af hele eller dele af produktionsgrundlaget ved fremstilling af enkle værktøjsfremstillingsopgaver. 6) Sikkerhed, arbejdsmiljø og ergonomi. Færdigheder: 1) Udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner, herunder valg af korrekte data for spåntagende bearbejdning i stål, metaller samt plast- og kompositmaterialer.

8 2) Opmåling og kvalitetsvurdering af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj. 3) Aflæsning og vurdering af enkle 3D og isometriske arbejdstegninger. 4) Udførelse af beregning af geometrikoordinater og skæringspunkter for skrub og slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering. 5) Udarbejdelse af arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation for de fremstillede værktøjsdele ved hjælp af CAD-anlæg. 6) Forklaring af de geometriske karakteristika for værktøjsdetaljer udført på 3D og isometriske arbejdstegninger. 7) Formidling og udvikling af et samarbejde med andre om videnssøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle værktøjsfremstillingsopgaver med henblik på kvalitets- og produktivitetsudvikling. 8) Anvendelse af sikkerheds- og miljømæssige gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. 9) Ergonomisk korrekt udførelse af arbejdsopgaver. Kompetencer: 1) opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, til fremskaffelse af elementær viden om sprøjtestøbeværktøjers og stanseværktøjers funktion og opbygning, samt om sikkerheds- og miljømæssige konsekvenser ved givne værktøjsopstillinger og deres anvendelse i produktionen, 2) planlægge og udføre produktion af enkle værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner, og eleven kan, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, afgøre, om mål, form- og dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag, 3) udføre arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning samt isometrisk tegning, 4) planlægge og udvikle et samarbejde med andre om videnssøgning, planlægning, konstruktion og udførelse af enkle værktøjsfremstillingsopgaver, 5) udføre en omkostningsmæssig for- og efterkalkulation for de fremstillede værktøjsdele og 6) udføre justering, kalibrering og evaluering af værktøjsfremstillingens bearbejdnings- og måleværktøjer. Eksaminationsgrundlaget består af en teoretisk prøve med mindst 60 spørgsmål udvalgt fra skolernes fælles spørgsmålsdatabase, hvor spørgsmålene er fordelt på nedenstående kompetenceområder. 1. Tegningsforståelse og CAD 2. Materialelære 3. Måleteknik, standarder og normer 4. Planlægning og udførelse af produktion på konventionelle og CNC-maskiner 5. Bearbejdningsteknik og værkstedstekniske beregninger 6. Sikkerhed og arbejdsmiljø Spørgsmålene ligger i 6 bunker på bordet og eleven trækker et spørgsmål fra hver. Eleven har 30 minutter til forberedelse af den mundtlig fremlæggelse. Eleven har adgang til bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egen portfolio og noter Bedømmelsesgrundlag Elevens mundtlige fremlæggelse. Eleven må medbringe sin portfolio og fremstillede emner til hjælp for forklaringen af de trukne spørgsmål. Men portfolioen og eventuelle medbragte opgaver indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget.

9 5.3.3 Bedømmelseskriterier Eleven skal kunne demonstrere en grundlæggende viden af de udtrukne spørgsmål. Eleven skal kunne anvende de grundlæggende faglige termer korrekt. Det accepteres at overstående fremkommer med hjælp fra eksaminators spørgsmål.