De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand"

Transkript

1 De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand

2 Udgivet af: Redaktion: Beredskabsstyrelsen Beredskabsudviklingsenheden Datavej Birkerød Telefon: Telefax: Maj 2000 Kristian Møller, Beredskabsudviklingsenheden 2.Oplag: 200 (november 2000) Findes tillige i elektronisk form på Tryk: Beredskabsstyrelsen B: 1881-BUE/2000 ISBN: Eftertryk tilladt ved angivelse af kilde 1

3 De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand Indledning Opgørelser fra Beredskabsstyrelsen viser, at der er omkring brande om året i Danmark 1. Hvorvidt dette antal er (for) stort eller lille vil ikke blive diskuteret her. Rapporten vil derimod, for året 1998, redegøre for de samfundsøkonomiske konsekvenser af disse brande. Undersøgelsen udgør således en første estimation af de totale samfundsøkonomiske omkostninger ved brand i Danmark. En beregning af totale samfundsøkonomiske omkostninger skal i praksis indeholde to faser: I første fase skal det fastslås hvilke typer af omkostninger, der er relevante at medtage. Hertil er hentet inspiration fra lignende udenlandske studier 2. I anden fase skal de til typerne knyttede samfundsøkonomiske omkostninger opgøres. Her er beregningerne foretaget med øje for de forhold, der gør sig gældende i Danmark. Herunder tilgængeligheden og kvaliteten af data. Rapporten er opbygget således, at de relevante typer af omkostninger er præsenteret først. Herefter behandles hver omkostningstype individuelt, så det er muligt at afgøre i hvilket omfang, den samfundsøkonomiske omkostning kan beregnes tilstrækkeligt præcist. Rapporten slutter af med en sammenfatning af resultaterne, hvorefter disse i et beskedent omfang sammenholdes med resultater fra lignende udenlandske studier. 1 Redningsberedskabets statistiske beretning 1998: Brand Redning Miljø s. 30. Opgørelsen er baseret på frivillige kommunale indberetninger og er begrænset til de brande, hvor redningsberedskabet (brandvæsnet) tilkaldes 2 Hall Jr. (1998), Roy (1997), NRC-CNRC (1995), Meade (1991), Wilmot (1979) 2

4 Typer af omkostninger Overordnet set kan samfundets omkostning ved brand opdeles i tre kategorier: 1. Omkostninger direkte forårsaget af brand. Det være sig: Menneskelige omkostninger i form af døde og tilskadekomne. Direkte fysiske skader på ejendom. 2. De af brande afledte omkostninger. Beskrevet ved: Erhvervslivets indirekte omkostninger i forbindelse med efterfølgende produktionsstop, tabt salg, mistet goodwill etc. Administration af brandforsikringer. 3. Omkostninger, der afspejler samfundets parathed til at håndtere brand. Disse er: Omkostningen ved at have et redningsberedskab. Forebyggende tiltag til reduktion af risiko for, samt konsekvensen af, brand. Menneskelige omkostninger Mennesker vil, for langt hovedpartens tilfælde, ikke acceptere egen sikker død til gengæld for nok så stor en sum penge. Vi agerer dog hele tiden på måder, der er forbundet med unødige risici til gengæld for modtage et gode af en eller anden art. Der findes mennesker, der frivilligt klatrer i bjerge for oplevelsens skyld, skønt dette er forbundet med en fare for liv og helbred. Af andre eksempler kan nævnes, at vi ofte bevæger os unødvendigt i trafikken, hvor der årligt dræbes og skades adskillige mennesker, for blot at komme fra punkt A til punkt B. Andre påtager sig farligt arbejde for jobtilfredshedens eller pengenes skyld. Dermed prioriterer vi i et vist omfang oplevelser, bevægelsesfrihed, penge med videre højere end den deraf afledte reducerede sikkerhed. Vores handlinger viser derfor med al tydelighed, at vi som individer har andre mål i livet end at opnå den størst mulige sikkerhed. Der er med andre ord grænser for, hvad vi er rede til at betale for sikkerhed, da vores ressourcer er knappe. Også samfundets ressourcer er knappe, hvorfor det er nødvendigt at værdisætte statistiske liv, så samfundet kan prioritere livsreddende foranstaltninger, eksempelvis brandslukning, i forhold til andre goder. 3

5 Økonomer har i en årrække udviklet værktøjer til en sådan værdisætning af statistiske liv. Til dette formål er betalingsviljemetoden (contingent valuation method) den teoretisk korrekte 3. Betalingsviljemetoden søger at værdisætte et gode uden en egentlig markedspris, her sikkerhed, på baggrund af forbrugernes opfattelse heraf. Metoden har dog ofte været kritiseret for at være for teoretisk og forbundet med betydelige empiriske problemer. Kidholm (1992, s. 632) anfører hertil, at inden for de sidste 10 år er der imidlertid gennemført empiriske betalingsviljeundersøgelser af værdien af reduktioner i risiko for trafikuheld.., som har påvist, at det er muligt at begrænse og kontrollere betalingsviljemetodens empiriske problemer. Af betalingsviljemetoderne er den såkaldte eksplicitte metode den mest hensigtsmæssige 4. Her udarbejdes spørgeskemaer, og svarpersoner stilles overfor hypotetiske valg, som er udformet på en måde, så betalingsviljen afsløres. Der er i Danmark ikke gennemført betalingsviljeundersøgelser på brandområdet. Der findes dog indenfor området enkelte ældre udenlandske undersøgelser 5. Kidholm (1995) har imidlertid gennemført en dansk undersøgelse på trafikområdet, som vil blive benyttet her. Det er selvsagt en svaghed at benytte befolkningens værdisætning af sikkerhed på trafikområdet til værdisætning af tabte liv og tilskadekomne som følge af brand. I mangel af undersøgelser udenfor trafikområdet er denne indgangsvinkel dog mere regelen end undtagelsen i undersøgelser indenfor andre områder end trafik. I valget er der lagt vægt på, at undersøgelsen er relativ ny, yderst veldesignet og ikke mindst afspejler betalingsvilje i den danske befolkning. Kidholm kommer frem til en værdisætning af et statistisk liv på 14,5 millioner kroner i 1996 priser. (Kidholm 1998 s. 41). Denne pris er herefter korrigeret for inflation, hvilket giver 15,1 millioner kroner i 1998 priser. I undersøgelsens konklusion anføres det, at betalingsviljemetoden ikke umiddelbart giver troværdige resultater for estimation af ikke fatale skader (Kidholm 1995, s. 59). Det er imidlertid også nødvendigt at værdisætte de ikke fatale skader, da vi mennesker i et vist omfang er interesseret i, og rede til at betale for, at undgå disse. I Danmark estimerer Vejdirektoratet værdien af henholdsvis alvorlige og lettere skader som andele af værdien af et statistisk liv. Disse andele udgør 0,0947 og 0,00754 af denne værdi (Kidholm 1998, s. 43). Tallene er baseret på en undersø- 3 Der findes også en såkaldt cost-of-illness metode, hvor den samfundsøkonomiske værdi af menneskelige omkostninger beregnes v.h.a. de omkostninger ulykken medfører samfundet. D.v.s. de til ulykken relaterede omkostninger til sygehusbehandling, redningsberedskab, politi, etc. 4 Der er tillige udviklet såkaldte implicitte metoder, hvor forbrugerens faktiske valg, som det at købe en røgalarm, afslører betalingsviljen 5 Disse er imidlertid baseret på den implicitte metode. Se note 4 for mere herom 4

6 gelse af Jones-Lee et al. og er valgt som grundlag for værdisætningen af ikke fatale skader i forbindelse med brand. Dansk Brandteknisk Institut offentliggør hvert år statistik for antallet af branddøde. Denne statistik er baseret på presseklip, men er ifølge Leth (s. 16) i god overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, hvorfor den benyttes her. Antallet af branddøde er for året 1998 opgjort til 71 (Mikkelsen). Antallet af tilskadekomne er vanskeligere at opgøre præcist. På baggrund af frivillige indberetninger til Beredskabsstyrelsen fra kommunale redningsberedskaber er antallet dog estimeret til 433 (Redningsberedskabets statistiske beretning 1998, s. 33). Personskaderne er nærmere beskrevet i indberetningerne, og med udgangspunkt i disse beskrivelser er det konkluderet at 25% (108) af personerne er at betragte som alvorligt tilskadekomne og 75% (325) som lettere tilskadekomne. Der vil sandsynligvis være tale om en vis underregistrering af døde og især tilskadekomne, da ikke alle tilfælde registreres af læger eller beredskabspersonel. Derudover er begreberne ikke entydigt defineret, hvilket dog i denne sammenhæng anses for betydningsløst. World Fire Statistics Centre benytter for Danmarks vedkommende en korrektionsfaktor på 1,05 for branddøde og 2 for tilskadekomne 6. For trafikskadede benytter vejdirektoratet i Danmark en faktor 2 for alvorligt tilskadekomne og en faktor 10 for lettere tilskadekomne 7. Sammenhæng mellem det faktiske antal af døde og tilskadekomne som følge af brand og det registrerede antal kendes ikke eksplicit, hvorfor der i det efterfølgende benyttes det registrerede antal. 6 Tal oplyst af Deputy Director A.G.C. Paish, World Fire Statistics Centre. Faktorerne er dog ikke undersøgt eksplicit 7 Oplyst af Fuldmægtig Søren Fogh, Vejdirektoratet 5

7 Tabel 1: Menneskelige omkostninger som følge af brand. Menneskelige omkostninger Millioner DKK Antal (1998-priser) Personer Pr. person Total Døde 71 15, Alvorligt tilskadekomne 108 1,4 155 Lettere tilskadekomne 325 0,1 37 Menneskelige omkostninger som følge af brand Direkte fysiske omkostninger Til beregning af de direkte fysiske omkostninger i forbindelse med brand er det valgt at inkludere tab på bygninger, løsøre og transportmidler (på grund af forsikringsselskabernes opgørelser er kortslutningsskader medtaget, da disse i denne forbindelse er at regne for en brand). Med hensyn til både bygninger og løsøre er der taget udgangspunkt i forsikringsselskabernes udbetalinger. For transportmidler findes ingen registrering af forsikringsudbetalinger og en alternativ indgangsvinkel er taget. Langt hovedparten af bygninger og løsøre i Danmark er forsikret, hvorfor forsikringsbranchens registreringer (Forsikring & Pension) af udbetalinger til skader som følge af brand er en relativ god approksimation af de direkte brandomkostninger. Registreringerne er selvsagt begrænset til at omfatte det forsikrede og skader meldt til forsikringsselskaberne, hvorfor visse korrektioner er nødvendige. Det har været muligt at få forsikringsbranchens vurderinger af hvor stor en del af markedet, der er henholdsvis dækket af branchens statistik, er uforsikret eller underforsikret 8. På baggrund af disse vurderinger er passende korrektioner af branchens registreringer foretaget. Forsikringsudbetalinger til brand i bygninger er multipliceret med en faktor 1,02, da 98% af alle forsikrede er inkluderet i forsikringsbranchens registreringer. Det er hermed antaget at brande i de resterende 2% af markedet fordeler sig som i den kendte del. Derudover er det antaget, at ingen bygninger er uforsikrede eller underforsikrede. Denne antagelse bygger på, at lån til bygninger som oftest er betinget af en forsikring. 8 Forsikring og Pension, Topdanmark og Tryg-Baltica 6

8 Til beregning af værdien af brændt løsøre er yderligere korrektioner nødvendige. Udbetalinger til løsøre skal derfor afspejle at henholdsvis 2% af markedet ikke er inkluderet i registreringen, l0% skønnes at være uforsikret, ligesom en faktor 1,1 til korrektion for underforsikring er nødvendig. Korrektionsfaktoren bliver da 1,02 1,11 1,10=1,25. Det er hermed antaget, at brande i de resterende 2% af markedet fordeler sig som i den kendte del, ligesom at ikke forsikret løsøre brænder i samme forhold som forsikret løsøre og repræsenterer samme forholdsmæssige værdi. Dertil kommer at staten samt Københavns og Frederiksberg kommuner er selvforsikrede og dermed ikke omfattet af forsikringsbranchens opgørelser. For at håndtere dette er her antaget, at også selvforsikrede bygninger og løsøre brænder i samme forhold som det forsikrede. Givet denne antagelse er det muligt at beregne værdien af henholdsvis brændte bygninger og løsøre som: brændt( forsikret) brændt ( selvforsikret) bygningsværdi( selvforsikret) bygningsværdi( forsikret) =. Det vil sige, at brandfaktorer for henholdsvis bygninger og løsøre er udregnet som værdien af det brændte i hver kategori delt med den totale værdi af forsikrede bygninger i landet (den totale værdi af bygninger fratrukket værdien af selvforsikrede bygninger). Værdien af bygninger er her defineret som ejendomsværdi fratrukket grundværdi. Disse brandfaktorer er da multipliceret med værdien af selvforsikrede bygninger, hvorved estimater for brændte selvforsikrede bygninger og tilhørende løsøre fremkommer. Det skal her påpeges, at løsøre i statens lejemål ikke er medtaget, ligesom militære anlæg og kulturseværdigheder (slotte og lignende) ikke er det. Slutteligt er det anset for sandsynligt, at langt hovedparten af alle skader forårsaget af brand meldes til forsikringsselskaberne. Det er dog muligt, at en vis underrepræsentation af de direkte omkostninger som følge af tilstedeværelsen af selvrisiko og sumforsikring i forsikringer kan forekomme. Disse kan således i visse tilfælde tænkes at afholde forsikringstageren fra at melde en skade til forsikringsselskabet. Det har ikke været muligt at kvantificere en eventuel underrepræsentation som følge heraf. Værdien anses dog for ubetydelig af de interviewede brancherepræsentanter 9. For værdien af brændte transportmidler findes ingen forsikringsmæssige oplysninger. Det er derfor antaget, at en gennemsnitsskade er på kroner 10. Dette beløb er multipliceret med antallet af 9 Se note 8 10 Bestemt på baggrund af samtale med fagpersoner i Beredskabsstyrelsen 7

9 transportmidler, der har været involveret i en brand. For 1998 er dette antal ifølge Beredskabsstyrelsen 1031 (Redningsberedskabets statistiske beretning 1998, s. 31). Tabel 2: Direkte fysiske omkostninger som følge af brand Direkte fysiske omkostninger Millioner DKK (1998 priser) Forsikringsudbetalinger, bygninger Værdi efter korrektioner Værdi af brand i selvforsikrede bygninger 37 Værdi af brand i bygninger Forsikringsudbetalinger, løsøre 755 Værdi efter korrektioner 942 Værdi af brændt selvforsikret løsøre 28 Værdi af brand i løsøre 970 Værdi af brande i transportmidler 26 Direkte tab som følge af brand Indirekte omkostninger Erhvervslivets omkostninger som følge af brand er ikke begrænset til direkte omkostninger. Der kan også tænkes at være omkostninger forårsaget af efterfølgende produktionsstop, tabt salg, mistet goodwill etc. Disse omkostninger er benævnt indirekte omkostninger og skal medregnes i det omfang, de berører samfundsøkonomien som helhed. Privates indirekte omkostninger, eksempelvis omkostninger til midlertidig genhusning, er ikke relevante for Danmarks vedkommende, da disse dækkes af forsikringer og dermed er inkluderet i afsnittet direkte fysiske omkostninger. Andre indirekte omkostninger for private, eksempelvis emotionelle omkostninger og tabt arbejdsfortjeneste, er udeladt af denne undersøgelse. Forskning vedrørende omfanget af indirekte omkostninger er yderst sparsom, men der er næppe nogen tvivl om, at disse omkostninger kan være betydelige på virksomhedsniveau. En undersøgelse fra USA viser, at op mod 40% af små forsikrede forretninger aldrig åbner igen efter en brand (Meade s. III-2). Samme rapport (s. III-2 III-7) samt Sidmar og NRC-CNRC giver tillige talrige prakti- 8

10 ske eksempler på betydelige indirekte, og ikke forsikringsdækkede, omkostninger for virksomheder som følge af brand. Eksempelvis tabte ordrer og dermed ødelagt cash flow og likviditet. Omfanget af indirekte omkostninger søger Hall Jr. (s. 3-4) at beskrive ved hjælp af forskellige korrelationer til direkte omkostninger, alt efter om det brændte er industri (65%), offentligt (25%), privat (10%) eller transportmidler (0%). Korrelationerne er udregnet på baggrund af Meades tidligere arbejde såvel som en stikprøve bestående af 109 brande i industrien. Hall Jr. påpeger dog, at den statistiske analyse viser, at der er tale om lave korrelationer mellem størrelsen af indirekte omkostninger og direkte omkostninger 11. Roy (s. 7) benytter Hall Jr. s studier som udtryk for omfanget af indirekte omkostninger i England/Wales, han korrigerer dog industri til 50% uden nærmere at gøre rede for denne ændring. NRC-CNRC (s. 7-4, 7-5) benytter tillige Hall Jr. s studier som udgangspunkt, men sammenligner resultater med estimater opnået ved hjælp af små stikprøver og interviews. Fælles for studierne er, at den indirekte omkostning på virksomhedsniveau tages som udtryk for den omkostning, der påfalder den nationale økonomi. Der tages med andre ord ikke hensyn til den omfordeling af produktion, salg, etc., der foregår inden for landets grænser. En sådan omfordeling repræsenterer strengt taget blot en omfordeling af ressourcer uden indflydelse på den nationale økonomi, hvorfor kun indirekte omkostninger som følge af tab af markedsandele m.v. til udenlandske konkurrenter er relevant i en samfundsøkonomisk undersøgelse. Wilmot (s. 9) har søgt at beskrive omkostningerne fra en national synsvinkel og ikke blot en virksomhedssynsvinkel. Han udregner, at indirekte omkostninger, for Danmarks vedkommende i tidsrummet , udgør omkring 23% af de direkte omkostninger. Ydermere estimeres, uden at der gøres nærmere rede herfor, at 50% heraf påhviler samfundsøkonomien. Indirekte omkostninger er her udregnet på baggrund af forsikringsudbetalinger til industrien i forbindelse med brand 12, og de er dermed strengt taget blot et udtryk for de direkte omkostninger for erhvervslivet, da driftstabsforsikringsudbetalinger udgør et lille marked i Danmark (drifttabsforsikringer er i forsikringsbranchen den bedste beskrivelse af indirekte omkostninger. Mere herom nedenstående). 11 Andelen af variationen forklaret ved at benytte indirekte omkostninger som afhængig variabel og direkte omkostninger som uafhængig variabel var blot 20% 12 Denne information er frembragt ved hjælp af korrespondance med Mr. Wilmot 9

11 Indenrigsministeriet i Storbritannien (Ramachandran, kursusmateriale) har i 1977 foretaget en tilbundsgående undersøgelse af 20 brande i industrien med det formål at udregne de indirekte samfundsøkonomiske omkostninger forbundet hermed. Hovedkonklusionerne er, at kun indirekte omkostninger, som er afledt af brande i den kemiske industri udgør en egentlig samfundsøkonomisk omkostning. For alle andre industrier er der tale om omkostninger på virksomhedsniveau, men egentlige samfundsøkonomiske omkostninger kan ikke påvises. Der kan heller ikke, igen bortset fra den kemiske industri, påvises nogen statistisk sammenhæng mellem direkte og indirekte omkostninger. Ovenstående viser med al tydelighed, at det er yderst vanskeligt at estimere størrelsen af indirekte omkostninger på baggrund af forhåndenværende forskning og undersøgelser. Det viser sig også, at der næppe er nogen (belejlig) statistisk sammenhæng mellem direkte og indirekte omkostninger på virksomhedsniveau. Omkostningen på nationalt niveau er stort set ikke undersøgt, men en yderst spinkel empirisk undersøgelse udført af Indenrigsministeriet i Storbritannien viser, at denne nærmest er ikke eksisterende (Ramachandran, kursusmateriale). I Danmark er forsikringsselskabernes udbetalinger til drifttabsforsikringer i industrien for året 1998 udregnet til blot 75 mio. kroner. Det er her antaget, at samme forhold mellem forsikringsudbetalinger til alle skader og brandskader gør sig gældende for drifttab, som tilfældet er for direkte skader. Markedet for drifttabsforsikringer i Danmark må dermed regnes for meget beskedent 13, og det er derfor sandsynligt, at dette ikke afspejler det sande billede af indirekte omkostninger på virksomhedsniveau. Virksomheder i Danmark har tilsyneladende en tendens til ikke at forsikre sig mod indirekte omkostninger. Da det ydermere er tvivlsomt om indirekte omkostninger udgør en egentlig samfundsøkonomisk omkostning, er det valgt at udelade indirekte omkostninger fra denne samfundsøkonomiske undersøgelse, idet det anses for usandsynligt, at der kan tegnes et retvisende billede af omkostningen på baggrund af forhåndenværende forskning og data. Administration af brandforsikringer Befolkningen udviser for en meget stor dels vedkommende risiko aversion, idet langt hovedparten af befolkningen og erhvervslivet er forsikret imod brand. En del af denne risiko aversion kan imidlertid tilskrives långivere, da forsikringer på bygninger etc. ofte kræves, såfremt et lån ønskes. Selve 13 Dette kan ses ved at sammenligne markedet for drifttabsforsikringer i Danmark med andre sammenlignelige lande 10

12 præmieindbetalingerne udgør ikke en omkostning i samfundsøkonomisk forstand, da pengene blot overføres fra forbrugeren til forsikringsselskabet. Administrationsomkostninger i forbindelse med brandforsikringer udgør dog en egentlig samfundsøkonomisk omkostning, da der her er tale om et forbrug af ressourcer, som ikke ville have fundet sted, havde befolkningen (og långivere) ikke udvist risiko aversion. Forsikringer dækker oftest en bred vifte af hændelser, hvoraf brand er en. Dette vanskeliggør selvsagt udregningen af de administrative omkostninger, der er at regne for relateret til brand. Hvis man samholder præmieudbetalinger til brandskader (inklusiv kortslutningsskader og branddriftsskader) med præmieudbetalinger i alt, viser det sig, at 36% af alle præmieudbetalinger er i forbindelse med brandskader. Da brandskader blot udgør 13% af samtlige skader, kan det konkluderes, at brandskader er relativt dyre. En vis korrelation mellem skadens størrelse og administrationsomkostninger er sandsynlig, men har ikke været mulig at estimere. Efter samtale med Forsikring & Pension (F&P) er en konservativ indgang valgt, idet det antages at administrationsomkostninger er ens uanset skadens størrelse. Administrationsomkostninger i forbindelse med brand udgør dermed 13% af de samlede administrationsomkostninger, som igen udgør 26,6% af præmieindtægterne. Generel statistik om totale præmieindtægter og erstatningsudbetalinger i forsikringsbranchen findes i finanstilsynets årsberetning. Den mere specifikke statistik om skadesammensætning og størrelse, som er benyttet ved udregning af direkte omkostninger tidligere i rapporten, fås derimod kun hos F&P. Til udregning af administrative omkostninger er derfor brug for to forskellige statistikker, som er udarbejdet på hver sin måde. Den grundlæggende forskel er, at i finanstilsynets årsberetning (FT) er indeholdt alle skader, hvorimod F&P s statistikker kun medtager skader på bygninger og løsøre. Da FT statistikken om præmieindtægter skal benyttes til beskrivelse af administrationsomkostninger er det nødvendigt, at udregne hvor stor en del af præmier, der er relateret til bygning og løsøre. Denne sammenhæng kendes på erstatningssiden, hvorefter det er antaget, at samme faktor beskriver sammenhængen på præmiesiden. Ved multiplikation af denne bygninger og løsøre-faktor med værdien af præmieindtægter i alt opnås et estimat for værdien af præmieindtægter til dækning af skader på bygninger og løsøre. Omkostninger i forbindelse med administration af brandforsikringer fås da ved at multiplicere denne 11

13 værdi med produktet af 26,6% (administrationsomkostninger som andel af totale præmieindtægter) og 13% (andelen af skader forårsaget af brand). Tabel 3: Omkostninger til administration af brandforsikringer. Administrationsomkostninger Korrektionsfaktorer Millioner DKK (1998 priser) Præmieindtægter i alt Andel af præmieindtægter til bygninger og løsøre (B & L) 0,83 Præmieindtægter, bygning og løsøre Administrationsomkostningsfaktor 0,266 Brandskadefaktor 0,13 Omkostning til administration af brandforsikringer 297 Omkostninger til redningsberedskabet Ifølge Beredskabsloven er det Redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabets opgaver favner dermed langt bredere end brandslukning alene, og det er i denne analyse nødvendigt at isolere de ressourcer, der bliver brugt på brandrelaterede opgaver. På baggrund af indberetninger til Beredskabsstyrelsen fra 67 kommunale redningsberedskaber er det udregnet, at 78% af redningsberedskabets opgaver er relateret til brandslukning. I den forbindelse er det antaget, at ressourcefordelingen af redningsberedskabets midler 14 afspejler opgavefordelingen. I visse dele af Sønderjylland varetages redningsberedskabernes opgaver af frivillige, som hermed donerer en del af deres fritid til samfundet. Værdien af denne fritid er her estimeret som 78% af produktet af antallet af donerede mandtimer 15 og en timeløn på 60 kroner efter skat m.v. Udover det offentlige beredskab har visse virksomheder, ofte med udgangspunkt i et lovpligtigt bedriftværn 16, valgt at oprette virksomhedsbrandvæsner. Disse skal assistere redningsberedskabet med at bekæmpe brande indenfor virksomhedens område. Ifølge en redegørelse fra Beredskabssty- 14 Oplyst af Kommunernes Landsforening og Beredskabsstyrelsen 15 Antallet af mandtimer er ikke kendt eksplicit, men er efter samtale med beredskabscheferne i Sønderborg, Haderslev og Tønder, hvor der findes frivillige brandfolk, estimeret ved hjælp af en beskrivende formel 16 Et bedriftværn er et pålæg fra kommunalbestyrelsen til offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner om at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig 12

14 relsen var der i 1997 cirka 100 sådanne virksomhedsbrandvæsner. I redegørelsen er tillige foretaget en teoretisk økonomisk beregning af omkostningen ved at etablere og drive et virksomhedsbrandvæsen. Denne beregning er benyttet her med en antagelse om, at antallet af virksomhedsbrandvæsner stiger med 2 om året. Tabel 4: Omkostninger til redningsberedskabet. Redningsberedskabsomkostninger Millioner DKK (1998 priser) Kommunalt og statsligt redningsberedskab Værdi af frivilliges donerede tid 4 Virksomhedsbrandvæsner 9 Omkostning til redningsberedskabet Omkostninger til forebyggelse Det er vanskeligt at estimere omkostningen forbundet med forebyggende tiltag til reduktion af risikoen for, samt konsekvensen af, brand. Alene at identificere de relevante tiltag er problematisk. Her er anlagt den synsvinkel, at langt hovedparten af omkostningerne er at finde som aktive og passive brandsikringsforanstaltninger i bygninger. Aktive foranstaltninger omfatter bl.a. automatiske brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg og brandventilation. Passive foranstaltninger er eksempelvis brandvægge og -døre. På trods af den relativt klare definition og afgrænsning af brandsikringsforanstaltninger er det ikke ligetil at identificere og kvantificere værdien af disse. Dette skyldes, at den relevante omkostning er den ekstra omkostning påført, eller valgt af, bygherren med det ene formål at reducere risikoen for, samt konsekvensen af, brand. Rent praktisk er denne første kvantificering at omkostninger forbundet med brandforebyggelse i Danmark foretaget ved hjælp af interviews hos Institut for bygninger og energi på DTU, Danske Entreprenører samt flere større entreprenørvirksomheder. Det blev i samarbejde med Institut for bygninger og energi på DTU fastslået, at den bedst mulige indgangsvinkel til problemstillingen er en besvarelse af spørgsmålet: Hvor stor en andel af byggeaktiviteten udføres med det ene formål at reducere risikoen for, samt konsekvensen af, brand?. Der er hermed tale om en bred gennemsnits- 13

15 betragtning, da opdelinger efter kategorier af bygninger skønnes forbundet med betydelig usikkerhed. Resultatet afslørede en stor enighed om, at 5-6% af omkostningerne til nybyggeri, hovedreparationer og bygningsreparationer kan henføres til brandforebyggende foranstaltninger. Denne andel er herefter sammenholdt med undersøgelser fra henholdsvis USA (Hall Jr. s. 7-8), England/Wales (Roy s. 6-7) og Canada (NRC-CNRC kapitel 4). I Roy og Hall Jr. er nybyggeri, eksklusiv reparationer, opdelt i kategorierne privat beboelse (2,5% af omkostninger er til brandforebyggelse), privat ikke beboelse (12%) og offentlig (4%). I den canadiske undersøgelse er inspiration hentet fra Hall Jr. og Meade, men specifikke canadiske faktorer er udregnet. Ved at benytte den danske faktor på de totale omkostninger til nybyggeri i henholdsvis USA, England/Wales og Canada opnås et mål for størrelsen af de danske omkostninger til forebyggelse i forhold til omkostningerne i udlandet. For USA opnås et tal mellem $ 20,5 og 26,4 mia. (værdien er af Hall Jr. udregnet til 21,9). For England/Wales er tallet mellem 900 og 1080 mill. (værdien er af Roy udregnet til 1208). For Canada er tallet mellem 2,6 og 3,1 mia. canadiske dollar (bedste estimat er i studiet udregnet til 3,3 mia. canadiske dollar). Det ser dermed ud til, at omkostningen til brandforebyggelse i Danmark er relativt lave i forhold til især England/Wales og Canada. Dette anses i branchen for værende korrekt, da den generelle opfattelse er, at man i Danmark af historiske grunde generelt bygger med materialer, som er relativt brandresistente. Tabel 5: Omkostninger til brandforebyggelse Forebyggelsesomkostninger Korrektionsfaktor Millioner DKK (1998 priser) Produktionsværdien af nybyggeri Produktionsværdien af hovedreparationer Produktionsværdien af reparationer Byggeaktivitet i alt Brandforebyggelsesfaktor 0,05-0,06 Omkostning til brandforebyggelse

16 Totale omkostninger Ved hjælp af ovenstående beregninger er de totale samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med brand for året 1998 estimeret som følger. Til sammenligning præsenteres omkostningerne for året 1997 i 1998 priser. Tabel 6: De totale samfundsøkonomiske omkostninger ved brand. Typer af omkostninger Millioner DKK (1998 priser) Menneskelige Direkte fysiske Indirekte 0 0 Administration Redningsberedskabet Forebyggelse Samfundsøkonomiske omkostninger i alt Fra tabellen kan udledes, at der påhvilet den nationale økonomi en omkostning relateret til brand i størrelsesordenen 9,8-10,8 milliarder kroner. Der er altså tale om et betydeligt beløb på mellem 0,8 0,9% af bruttonationalproduktet, som ikke har været kortlagt tidligere. Dette svarer endvidere til en omkostning på omkring kroner om året per indbygger. Udregninger for året 1997 er foretaget på tilsvarende vis og herefter omregnet til 1998 priser, så tallene er umiddelbart sammenlignelige. Som det fremgår af ovenstående, er der ikke er sket nogen nævneværdig ændring i de totale omkostninger fra 1997 til Det samme er tilfældet for så vidt angår andelen af BNP samt omkostninger per capita. Sammenlignende studier og diskussion Samfundsøkonomiske konsekvenser af brand er et relativt udokumenteret område med få teoretiske og empiriske studier. De her nævnte studier (i visse tilfælde er der tale om flere årgange) fra USA, England/Wales og Canada er de eneste på området, som er forfatteren bekendt. Der foreligger derfor, givet det beskedne datagrundlag, ingen internationalt sammenlignende studier af emnet. World 15

17 Fire Statistics Centre offentliggør dog hvert år brandstatistik, som indeholder visse økonomiske statistikker. Disse er imidlertid af varierende kvalitet fra land til land, og som sådan hverken egnet som samfundsøkonomiske studier eller til internationale økonomiske sammenligninger. Det er muligt at få en idé om internationale forskelle i størrelse og sammensætning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand ved at analysere de få kendte studier. Man skal imidlertid være varsom med konklusionerne af en sådan undersøgelse, da der er visse problemer forbundet hermed, ligesom det skal understreges, at resultater og konklusioner skal ses som udgangspunktet for videre arbejde og ikke som værende endegyldige. Hovedproblemerne præsenteres herunder. For det første er der tale om økonomier af forskellig størrelse. Derfor må sammenligninger nødvendigvis være relative og ikke absolutte. Dette er håndteret ved at præsentere omkostninger som andele af bruttonationalproduktet. Dermed bliver omkostningerne beskrevet som andele af den samlede nationale økonomi, og internationale sammenligninger af disse andele kan foretages. For det andet beskriver studierne forskellige år i tidsrummet En præsentation af omkostninger som andele af bruttonationalproduktet gør, som beskrevet ovenstående, værdierne relative. Derved bliver ikke blot internationale men også intertemporale sammenligninger mulige. For at internationale sammenligninger af data fra forskellige lande og år skal give mening, er det nødvendigt at antage, at der ingen nævneværdig forskel er i hverken størrelse eller sammensætning af omkostningerne over tid. Dette er tilfældet for Danmark for årene 1997 og I USA er de økonomiske omkostninger (undtaget menneskelige omkostninger) fra 1980 til 1995 steget en anelse mindre end inflationen. Fra 1988 og frem har niveauet været relativt stabilt (Hall Jr. s. 9-10). Det virker derfor rimelig at antage at omkostningerne er forholdsvis stabile i det pågældende tidsrum. For det tredje er der forskelle i måden at estimere omkostningerne på. Generelt kan det konkluderes, at omkostningerne er estimeret relativt ens. De observerede afvigelser er som oftest forårsaget af forskelle i kvalitet, kvantitet og tilgængelighed af det forhåndenværende datagrundlag i de respektive lande. 16

18 For det fjerde skal det påpeges, at kun fire undersøgelser er medtaget. Dette bevirker, at man skal være varsom med at antage, at resultaterne er generelt gældende internationalt, da udgangspunktet på fire lande er yderst spinkelt at konkludere ud fra. I det følgende præsenteres data fra de respektive lande. Data er gennemgået med det formål at øge sammenligneligheden. For Danmarks og Canadas vedkommende er reparationsarbejde medtaget i estimationen af omkostninger til forebyggelse. Dette er udeladt i de amerikanske og engelske/walisiske studier, hvorfor det ikke medregnes i denne sammenligning. Indirekte omkostninger er tillige udeladt, da disse er estimeret til nul i denne undersøgelse. Slutteligt skal det påpeges, at der er store variationer i de enkelte studiers værdisætning af menneskelige omkostninger, hvilket især skyldes forskelle i kvaliteten af datagrundlaget. Tabel 7: Totale samfundsøkonomiske omkostninger i lande hvor en sådan opgørelse er foretaget. Tallene er gjort sammenlignelige, og er præsenteret som andele af landenes BNP (i promille). Totale omkostninger som andel af BNP (i ) Danmark (1998) Canada (1991) England/Wales (1993) USA (1995) Menneskelige omkostninger 1,1 1,8 2,2 1,5 Direkte fysiske omkostninger 2,0 2,2 1,5 1,3 Administrationsomkostninger 0,3 0,6 0,2 0,9 Omkostninger til redningsberedskab 0,9 2,9 1,8 2,4 Omkostninger til forebyggelse 2,1 3,6 2,0 3,0 Totale omkostninger 6,3 11,1 7,7 9,1 Omkostningerne er størst i Canada for alle kategorier bortset fra administrative omkostninger. Dette kan meget vel skyldes, at den canadiske undersøgelse er den mest omfattende, ligesom den bygger på et bedre datagrundlag end de resterende. Det bemærkes, at Danmark har de laveste totale samfundsøkonomiske omkostninger. Dette skyldes hovedsageligt, at omkostninger til redningsberedskabet, og i nogen grad omkostninger til forebyggelse, er væsentligt lavere i Danmark, end det er tilfældet i de resterende lande. 17

19 Hvis de forskellige typer af omkostninger ses i forhold til de totale omkostninger, tegnes et tydeligt billede af, at beredskabsomkostninger i Danmark udgør en forholdsvis lille del af de totale omkostninger. Derimod udgør direkte fysiske omkostninger en noget større del af de totale omkostninger for Danmarks vedkommende. Figur 1: Fordelinger af omkostninger på type i de enkelte lande. Som andele af totale omkostninger. Fordeling af omkostninger i Danmark Fordeling af omkostninger i USA 10% 14% 4% 33% 31% direkte fysiske menneskelige beredskab 34% 16% 15% 17% forebyggelse administration 26% Fordeling af omkostninger i England/Wales Fordeling af omkostninger i Canada 26% 2% 20% 28% direkte fysiske menneskelige beredskab forebyggelse administration 33% 5% 20% 16% 24% 26% Hvis der ses bort fra Canada, som generelt har højere omkostninger, tegner der sig et billede af, at lave parathedsomkostninger (omkostninger til redningsberedskab + omkostninger til forebyggelse) giver udslag i højere direkte fysiske omkostninger. Det i vil givet fald sige, at direkte fysiske omkostninger i et vist omfang kan beskrives ved hjælp at parathedsomkostninger. En sammenhæng, der umiddelbart virker logisk og illustreres nedenfor. En sådan undersøgelse bør imidlertid indehol- 18

20 de totale direkte omkostninger, inklusiv menneskelige, og ikke blot fysiske omkostninger. Dette er dog ikke praktisk muligt på nuværende tidspunkt, da estimationen af menneskelige omkostninger bygger på væsentlige forskelle i datagrundlag fra land til land. Figur 2: Direkte fysiske omkostninger sat i forhold til parathedsomkostninger for at illustrere, at højere parathedsomkostninger giver udslag i lavere direkte fysiske omkostninger. Sammenhængen mellem direkte fysiske omkostninger og parathedsomkostninger Direkte fysiske omkostninger som følge af brand 3,0 Danmark 2,0 USA England/Wales 1,0 0,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Omkostninger til Parathed Som andele af BNP (i promille) Afslutning Undersøgelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand viser, at disse årligt er af størrelsesordenen 1% af bruttonationalproduktet. Dette svarer til en omkostning på omkring kroner per indbygger om året. Ydermere kan det konkluderes, at de samfundsøkonomiske konsekvenser rækker langt videre end de direkte omkostninger for de berørte personer og disses forsikringsselskaber. De direkte omkostninger, hvoraf de fysiske er cirka dobbelt så store som de menneskelige, udgør omkring en tredjedel af de samlede omkostninger. Omkostninger relateret til samfundets parathed til at håndtere brand udgør cirka halvdelen af de totale omkostninger. Af disse er forholdet mellem udgifter til redningsberedskabet og forebyggende tiltag omkring 1 til 5. 19

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009 Statistisk Nyhedsbrev 2/2009 Kommunale redningsopgaver 2007-2008 Samtlige kommunale redningsberedskaber varetager i dag redningsopgaver, herunder opgaver med frigørelse af fastklemte ved trafikuheld, som

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014 National forebyggelsesstrategi Nordisk CTIF møde Helsinki 9.-10. januar 2014 Politisk aftale om redningsberedskabet 2013-2014 27. september 2012: Høring om brandsikkerhed: Anbefaling af at opsætte nationale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

WACC VURDERING AF DONG S SYNSPUNKTER. Markedsrisikopræmie for perioden

WACC VURDERING AF DONG S SYNSPUNKTER. Markedsrisikopræmie for perioden BILAG 23 WACC 10. november 2016 Engros & Transmission 14/11594 LVT/MHB/SAAN/IHO VURDERING AF DONG S SYNSPUNKTER Markedsrisikopræmie for perioden 1980-2015 1. DONG mener, at det er forkert, at SET anvender

Læs mere

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager Udlændinge Styrelsen US Statistikserie nr. 1, 2002 Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager I denne publikation gives på baggrund af en række foreløbige tal et overblik over,

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere