De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand"

Transkript

1 De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand

2 Udgivet af: Redaktion: Beredskabsstyrelsen Beredskabsudviklingsenheden Datavej Birkerød Telefon: Telefax: Maj 2000 Kristian Møller, Beredskabsudviklingsenheden 2.Oplag: 200 (november 2000) Findes tillige i elektronisk form på Tryk: Beredskabsstyrelsen B: 1881-BUE/2000 ISBN: Eftertryk tilladt ved angivelse af kilde 1

3 De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand Indledning Opgørelser fra Beredskabsstyrelsen viser, at der er omkring brande om året i Danmark 1. Hvorvidt dette antal er (for) stort eller lille vil ikke blive diskuteret her. Rapporten vil derimod, for året 1998, redegøre for de samfundsøkonomiske konsekvenser af disse brande. Undersøgelsen udgør således en første estimation af de totale samfundsøkonomiske omkostninger ved brand i Danmark. En beregning af totale samfundsøkonomiske omkostninger skal i praksis indeholde to faser: I første fase skal det fastslås hvilke typer af omkostninger, der er relevante at medtage. Hertil er hentet inspiration fra lignende udenlandske studier 2. I anden fase skal de til typerne knyttede samfundsøkonomiske omkostninger opgøres. Her er beregningerne foretaget med øje for de forhold, der gør sig gældende i Danmark. Herunder tilgængeligheden og kvaliteten af data. Rapporten er opbygget således, at de relevante typer af omkostninger er præsenteret først. Herefter behandles hver omkostningstype individuelt, så det er muligt at afgøre i hvilket omfang, den samfundsøkonomiske omkostning kan beregnes tilstrækkeligt præcist. Rapporten slutter af med en sammenfatning af resultaterne, hvorefter disse i et beskedent omfang sammenholdes med resultater fra lignende udenlandske studier. 1 Redningsberedskabets statistiske beretning 1998: Brand Redning Miljø s. 30. Opgørelsen er baseret på frivillige kommunale indberetninger og er begrænset til de brande, hvor redningsberedskabet (brandvæsnet) tilkaldes 2 Hall Jr. (1998), Roy (1997), NRC-CNRC (1995), Meade (1991), Wilmot (1979) 2

4 Typer af omkostninger Overordnet set kan samfundets omkostning ved brand opdeles i tre kategorier: 1. Omkostninger direkte forårsaget af brand. Det være sig: Menneskelige omkostninger i form af døde og tilskadekomne. Direkte fysiske skader på ejendom. 2. De af brande afledte omkostninger. Beskrevet ved: Erhvervslivets indirekte omkostninger i forbindelse med efterfølgende produktionsstop, tabt salg, mistet goodwill etc. Administration af brandforsikringer. 3. Omkostninger, der afspejler samfundets parathed til at håndtere brand. Disse er: Omkostningen ved at have et redningsberedskab. Forebyggende tiltag til reduktion af risiko for, samt konsekvensen af, brand. Menneskelige omkostninger Mennesker vil, for langt hovedpartens tilfælde, ikke acceptere egen sikker død til gengæld for nok så stor en sum penge. Vi agerer dog hele tiden på måder, der er forbundet med unødige risici til gengæld for modtage et gode af en eller anden art. Der findes mennesker, der frivilligt klatrer i bjerge for oplevelsens skyld, skønt dette er forbundet med en fare for liv og helbred. Af andre eksempler kan nævnes, at vi ofte bevæger os unødvendigt i trafikken, hvor der årligt dræbes og skades adskillige mennesker, for blot at komme fra punkt A til punkt B. Andre påtager sig farligt arbejde for jobtilfredshedens eller pengenes skyld. Dermed prioriterer vi i et vist omfang oplevelser, bevægelsesfrihed, penge med videre højere end den deraf afledte reducerede sikkerhed. Vores handlinger viser derfor med al tydelighed, at vi som individer har andre mål i livet end at opnå den størst mulige sikkerhed. Der er med andre ord grænser for, hvad vi er rede til at betale for sikkerhed, da vores ressourcer er knappe. Også samfundets ressourcer er knappe, hvorfor det er nødvendigt at værdisætte statistiske liv, så samfundet kan prioritere livsreddende foranstaltninger, eksempelvis brandslukning, i forhold til andre goder. 3

5 Økonomer har i en årrække udviklet værktøjer til en sådan værdisætning af statistiske liv. Til dette formål er betalingsviljemetoden (contingent valuation method) den teoretisk korrekte 3. Betalingsviljemetoden søger at værdisætte et gode uden en egentlig markedspris, her sikkerhed, på baggrund af forbrugernes opfattelse heraf. Metoden har dog ofte været kritiseret for at være for teoretisk og forbundet med betydelige empiriske problemer. Kidholm (1992, s. 632) anfører hertil, at inden for de sidste 10 år er der imidlertid gennemført empiriske betalingsviljeundersøgelser af værdien af reduktioner i risiko for trafikuheld.., som har påvist, at det er muligt at begrænse og kontrollere betalingsviljemetodens empiriske problemer. Af betalingsviljemetoderne er den såkaldte eksplicitte metode den mest hensigtsmæssige 4. Her udarbejdes spørgeskemaer, og svarpersoner stilles overfor hypotetiske valg, som er udformet på en måde, så betalingsviljen afsløres. Der er i Danmark ikke gennemført betalingsviljeundersøgelser på brandområdet. Der findes dog indenfor området enkelte ældre udenlandske undersøgelser 5. Kidholm (1995) har imidlertid gennemført en dansk undersøgelse på trafikområdet, som vil blive benyttet her. Det er selvsagt en svaghed at benytte befolkningens værdisætning af sikkerhed på trafikområdet til værdisætning af tabte liv og tilskadekomne som følge af brand. I mangel af undersøgelser udenfor trafikområdet er denne indgangsvinkel dog mere regelen end undtagelsen i undersøgelser indenfor andre områder end trafik. I valget er der lagt vægt på, at undersøgelsen er relativ ny, yderst veldesignet og ikke mindst afspejler betalingsvilje i den danske befolkning. Kidholm kommer frem til en værdisætning af et statistisk liv på 14,5 millioner kroner i 1996 priser. (Kidholm 1998 s. 41). Denne pris er herefter korrigeret for inflation, hvilket giver 15,1 millioner kroner i 1998 priser. I undersøgelsens konklusion anføres det, at betalingsviljemetoden ikke umiddelbart giver troværdige resultater for estimation af ikke fatale skader (Kidholm 1995, s. 59). Det er imidlertid også nødvendigt at værdisætte de ikke fatale skader, da vi mennesker i et vist omfang er interesseret i, og rede til at betale for, at undgå disse. I Danmark estimerer Vejdirektoratet værdien af henholdsvis alvorlige og lettere skader som andele af værdien af et statistisk liv. Disse andele udgør 0,0947 og 0,00754 af denne værdi (Kidholm 1998, s. 43). Tallene er baseret på en undersø- 3 Der findes også en såkaldt cost-of-illness metode, hvor den samfundsøkonomiske værdi af menneskelige omkostninger beregnes v.h.a. de omkostninger ulykken medfører samfundet. D.v.s. de til ulykken relaterede omkostninger til sygehusbehandling, redningsberedskab, politi, etc. 4 Der er tillige udviklet såkaldte implicitte metoder, hvor forbrugerens faktiske valg, som det at købe en røgalarm, afslører betalingsviljen 5 Disse er imidlertid baseret på den implicitte metode. Se note 4 for mere herom 4

6 gelse af Jones-Lee et al. og er valgt som grundlag for værdisætningen af ikke fatale skader i forbindelse med brand. Dansk Brandteknisk Institut offentliggør hvert år statistik for antallet af branddøde. Denne statistik er baseret på presseklip, men er ifølge Leth (s. 16) i god overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, hvorfor den benyttes her. Antallet af branddøde er for året 1998 opgjort til 71 (Mikkelsen). Antallet af tilskadekomne er vanskeligere at opgøre præcist. På baggrund af frivillige indberetninger til Beredskabsstyrelsen fra kommunale redningsberedskaber er antallet dog estimeret til 433 (Redningsberedskabets statistiske beretning 1998, s. 33). Personskaderne er nærmere beskrevet i indberetningerne, og med udgangspunkt i disse beskrivelser er det konkluderet at 25% (108) af personerne er at betragte som alvorligt tilskadekomne og 75% (325) som lettere tilskadekomne. Der vil sandsynligvis være tale om en vis underregistrering af døde og især tilskadekomne, da ikke alle tilfælde registreres af læger eller beredskabspersonel. Derudover er begreberne ikke entydigt defineret, hvilket dog i denne sammenhæng anses for betydningsløst. World Fire Statistics Centre benytter for Danmarks vedkommende en korrektionsfaktor på 1,05 for branddøde og 2 for tilskadekomne 6. For trafikskadede benytter vejdirektoratet i Danmark en faktor 2 for alvorligt tilskadekomne og en faktor 10 for lettere tilskadekomne 7. Sammenhæng mellem det faktiske antal af døde og tilskadekomne som følge af brand og det registrerede antal kendes ikke eksplicit, hvorfor der i det efterfølgende benyttes det registrerede antal. 6 Tal oplyst af Deputy Director A.G.C. Paish, World Fire Statistics Centre. Faktorerne er dog ikke undersøgt eksplicit 7 Oplyst af Fuldmægtig Søren Fogh, Vejdirektoratet 5

7 Tabel 1: Menneskelige omkostninger som følge af brand. Menneskelige omkostninger Millioner DKK Antal (1998-priser) Personer Pr. person Total Døde 71 15, Alvorligt tilskadekomne 108 1,4 155 Lettere tilskadekomne 325 0,1 37 Menneskelige omkostninger som følge af brand Direkte fysiske omkostninger Til beregning af de direkte fysiske omkostninger i forbindelse med brand er det valgt at inkludere tab på bygninger, løsøre og transportmidler (på grund af forsikringsselskabernes opgørelser er kortslutningsskader medtaget, da disse i denne forbindelse er at regne for en brand). Med hensyn til både bygninger og løsøre er der taget udgangspunkt i forsikringsselskabernes udbetalinger. For transportmidler findes ingen registrering af forsikringsudbetalinger og en alternativ indgangsvinkel er taget. Langt hovedparten af bygninger og løsøre i Danmark er forsikret, hvorfor forsikringsbranchens registreringer (Forsikring & Pension) af udbetalinger til skader som følge af brand er en relativ god approksimation af de direkte brandomkostninger. Registreringerne er selvsagt begrænset til at omfatte det forsikrede og skader meldt til forsikringsselskaberne, hvorfor visse korrektioner er nødvendige. Det har været muligt at få forsikringsbranchens vurderinger af hvor stor en del af markedet, der er henholdsvis dækket af branchens statistik, er uforsikret eller underforsikret 8. På baggrund af disse vurderinger er passende korrektioner af branchens registreringer foretaget. Forsikringsudbetalinger til brand i bygninger er multipliceret med en faktor 1,02, da 98% af alle forsikrede er inkluderet i forsikringsbranchens registreringer. Det er hermed antaget at brande i de resterende 2% af markedet fordeler sig som i den kendte del. Derudover er det antaget, at ingen bygninger er uforsikrede eller underforsikrede. Denne antagelse bygger på, at lån til bygninger som oftest er betinget af en forsikring. 8 Forsikring og Pension, Topdanmark og Tryg-Baltica 6

8 Til beregning af værdien af brændt løsøre er yderligere korrektioner nødvendige. Udbetalinger til løsøre skal derfor afspejle at henholdsvis 2% af markedet ikke er inkluderet i registreringen, l0% skønnes at være uforsikret, ligesom en faktor 1,1 til korrektion for underforsikring er nødvendig. Korrektionsfaktoren bliver da 1,02 1,11 1,10=1,25. Det er hermed antaget, at brande i de resterende 2% af markedet fordeler sig som i den kendte del, ligesom at ikke forsikret løsøre brænder i samme forhold som forsikret løsøre og repræsenterer samme forholdsmæssige værdi. Dertil kommer at staten samt Københavns og Frederiksberg kommuner er selvforsikrede og dermed ikke omfattet af forsikringsbranchens opgørelser. For at håndtere dette er her antaget, at også selvforsikrede bygninger og løsøre brænder i samme forhold som det forsikrede. Givet denne antagelse er det muligt at beregne værdien af henholdsvis brændte bygninger og løsøre som: brændt( forsikret) brændt ( selvforsikret) bygningsværdi( selvforsikret) bygningsværdi( forsikret) =. Det vil sige, at brandfaktorer for henholdsvis bygninger og løsøre er udregnet som værdien af det brændte i hver kategori delt med den totale værdi af forsikrede bygninger i landet (den totale værdi af bygninger fratrukket værdien af selvforsikrede bygninger). Værdien af bygninger er her defineret som ejendomsværdi fratrukket grundværdi. Disse brandfaktorer er da multipliceret med værdien af selvforsikrede bygninger, hvorved estimater for brændte selvforsikrede bygninger og tilhørende løsøre fremkommer. Det skal her påpeges, at løsøre i statens lejemål ikke er medtaget, ligesom militære anlæg og kulturseværdigheder (slotte og lignende) ikke er det. Slutteligt er det anset for sandsynligt, at langt hovedparten af alle skader forårsaget af brand meldes til forsikringsselskaberne. Det er dog muligt, at en vis underrepræsentation af de direkte omkostninger som følge af tilstedeværelsen af selvrisiko og sumforsikring i forsikringer kan forekomme. Disse kan således i visse tilfælde tænkes at afholde forsikringstageren fra at melde en skade til forsikringsselskabet. Det har ikke været muligt at kvantificere en eventuel underrepræsentation som følge heraf. Værdien anses dog for ubetydelig af de interviewede brancherepræsentanter 9. For værdien af brændte transportmidler findes ingen forsikringsmæssige oplysninger. Det er derfor antaget, at en gennemsnitsskade er på kroner 10. Dette beløb er multipliceret med antallet af 9 Se note 8 10 Bestemt på baggrund af samtale med fagpersoner i Beredskabsstyrelsen 7

9 transportmidler, der har været involveret i en brand. For 1998 er dette antal ifølge Beredskabsstyrelsen 1031 (Redningsberedskabets statistiske beretning 1998, s. 31). Tabel 2: Direkte fysiske omkostninger som følge af brand Direkte fysiske omkostninger Millioner DKK (1998 priser) Forsikringsudbetalinger, bygninger Værdi efter korrektioner Værdi af brand i selvforsikrede bygninger 37 Værdi af brand i bygninger Forsikringsudbetalinger, løsøre 755 Værdi efter korrektioner 942 Værdi af brændt selvforsikret løsøre 28 Værdi af brand i løsøre 970 Værdi af brande i transportmidler 26 Direkte tab som følge af brand Indirekte omkostninger Erhvervslivets omkostninger som følge af brand er ikke begrænset til direkte omkostninger. Der kan også tænkes at være omkostninger forårsaget af efterfølgende produktionsstop, tabt salg, mistet goodwill etc. Disse omkostninger er benævnt indirekte omkostninger og skal medregnes i det omfang, de berører samfundsøkonomien som helhed. Privates indirekte omkostninger, eksempelvis omkostninger til midlertidig genhusning, er ikke relevante for Danmarks vedkommende, da disse dækkes af forsikringer og dermed er inkluderet i afsnittet direkte fysiske omkostninger. Andre indirekte omkostninger for private, eksempelvis emotionelle omkostninger og tabt arbejdsfortjeneste, er udeladt af denne undersøgelse. Forskning vedrørende omfanget af indirekte omkostninger er yderst sparsom, men der er næppe nogen tvivl om, at disse omkostninger kan være betydelige på virksomhedsniveau. En undersøgelse fra USA viser, at op mod 40% af små forsikrede forretninger aldrig åbner igen efter en brand (Meade s. III-2). Samme rapport (s. III-2 III-7) samt Sidmar og NRC-CNRC giver tillige talrige prakti- 8

10 ske eksempler på betydelige indirekte, og ikke forsikringsdækkede, omkostninger for virksomheder som følge af brand. Eksempelvis tabte ordrer og dermed ødelagt cash flow og likviditet. Omfanget af indirekte omkostninger søger Hall Jr. (s. 3-4) at beskrive ved hjælp af forskellige korrelationer til direkte omkostninger, alt efter om det brændte er industri (65%), offentligt (25%), privat (10%) eller transportmidler (0%). Korrelationerne er udregnet på baggrund af Meades tidligere arbejde såvel som en stikprøve bestående af 109 brande i industrien. Hall Jr. påpeger dog, at den statistiske analyse viser, at der er tale om lave korrelationer mellem størrelsen af indirekte omkostninger og direkte omkostninger 11. Roy (s. 7) benytter Hall Jr. s studier som udtryk for omfanget af indirekte omkostninger i England/Wales, han korrigerer dog industri til 50% uden nærmere at gøre rede for denne ændring. NRC-CNRC (s. 7-4, 7-5) benytter tillige Hall Jr. s studier som udgangspunkt, men sammenligner resultater med estimater opnået ved hjælp af små stikprøver og interviews. Fælles for studierne er, at den indirekte omkostning på virksomhedsniveau tages som udtryk for den omkostning, der påfalder den nationale økonomi. Der tages med andre ord ikke hensyn til den omfordeling af produktion, salg, etc., der foregår inden for landets grænser. En sådan omfordeling repræsenterer strengt taget blot en omfordeling af ressourcer uden indflydelse på den nationale økonomi, hvorfor kun indirekte omkostninger som følge af tab af markedsandele m.v. til udenlandske konkurrenter er relevant i en samfundsøkonomisk undersøgelse. Wilmot (s. 9) har søgt at beskrive omkostningerne fra en national synsvinkel og ikke blot en virksomhedssynsvinkel. Han udregner, at indirekte omkostninger, for Danmarks vedkommende i tidsrummet , udgør omkring 23% af de direkte omkostninger. Ydermere estimeres, uden at der gøres nærmere rede herfor, at 50% heraf påhviler samfundsøkonomien. Indirekte omkostninger er her udregnet på baggrund af forsikringsudbetalinger til industrien i forbindelse med brand 12, og de er dermed strengt taget blot et udtryk for de direkte omkostninger for erhvervslivet, da driftstabsforsikringsudbetalinger udgør et lille marked i Danmark (drifttabsforsikringer er i forsikringsbranchen den bedste beskrivelse af indirekte omkostninger. Mere herom nedenstående). 11 Andelen af variationen forklaret ved at benytte indirekte omkostninger som afhængig variabel og direkte omkostninger som uafhængig variabel var blot 20% 12 Denne information er frembragt ved hjælp af korrespondance med Mr. Wilmot 9

11 Indenrigsministeriet i Storbritannien (Ramachandran, kursusmateriale) har i 1977 foretaget en tilbundsgående undersøgelse af 20 brande i industrien med det formål at udregne de indirekte samfundsøkonomiske omkostninger forbundet hermed. Hovedkonklusionerne er, at kun indirekte omkostninger, som er afledt af brande i den kemiske industri udgør en egentlig samfundsøkonomisk omkostning. For alle andre industrier er der tale om omkostninger på virksomhedsniveau, men egentlige samfundsøkonomiske omkostninger kan ikke påvises. Der kan heller ikke, igen bortset fra den kemiske industri, påvises nogen statistisk sammenhæng mellem direkte og indirekte omkostninger. Ovenstående viser med al tydelighed, at det er yderst vanskeligt at estimere størrelsen af indirekte omkostninger på baggrund af forhåndenværende forskning og undersøgelser. Det viser sig også, at der næppe er nogen (belejlig) statistisk sammenhæng mellem direkte og indirekte omkostninger på virksomhedsniveau. Omkostningen på nationalt niveau er stort set ikke undersøgt, men en yderst spinkel empirisk undersøgelse udført af Indenrigsministeriet i Storbritannien viser, at denne nærmest er ikke eksisterende (Ramachandran, kursusmateriale). I Danmark er forsikringsselskabernes udbetalinger til drifttabsforsikringer i industrien for året 1998 udregnet til blot 75 mio. kroner. Det er her antaget, at samme forhold mellem forsikringsudbetalinger til alle skader og brandskader gør sig gældende for drifttab, som tilfældet er for direkte skader. Markedet for drifttabsforsikringer i Danmark må dermed regnes for meget beskedent 13, og det er derfor sandsynligt, at dette ikke afspejler det sande billede af indirekte omkostninger på virksomhedsniveau. Virksomheder i Danmark har tilsyneladende en tendens til ikke at forsikre sig mod indirekte omkostninger. Da det ydermere er tvivlsomt om indirekte omkostninger udgør en egentlig samfundsøkonomisk omkostning, er det valgt at udelade indirekte omkostninger fra denne samfundsøkonomiske undersøgelse, idet det anses for usandsynligt, at der kan tegnes et retvisende billede af omkostningen på baggrund af forhåndenværende forskning og data. Administration af brandforsikringer Befolkningen udviser for en meget stor dels vedkommende risiko aversion, idet langt hovedparten af befolkningen og erhvervslivet er forsikret imod brand. En del af denne risiko aversion kan imidlertid tilskrives långivere, da forsikringer på bygninger etc. ofte kræves, såfremt et lån ønskes. Selve 13 Dette kan ses ved at sammenligne markedet for drifttabsforsikringer i Danmark med andre sammenlignelige lande 10

12 præmieindbetalingerne udgør ikke en omkostning i samfundsøkonomisk forstand, da pengene blot overføres fra forbrugeren til forsikringsselskabet. Administrationsomkostninger i forbindelse med brandforsikringer udgør dog en egentlig samfundsøkonomisk omkostning, da der her er tale om et forbrug af ressourcer, som ikke ville have fundet sted, havde befolkningen (og långivere) ikke udvist risiko aversion. Forsikringer dækker oftest en bred vifte af hændelser, hvoraf brand er en. Dette vanskeliggør selvsagt udregningen af de administrative omkostninger, der er at regne for relateret til brand. Hvis man samholder præmieudbetalinger til brandskader (inklusiv kortslutningsskader og branddriftsskader) med præmieudbetalinger i alt, viser det sig, at 36% af alle præmieudbetalinger er i forbindelse med brandskader. Da brandskader blot udgør 13% af samtlige skader, kan det konkluderes, at brandskader er relativt dyre. En vis korrelation mellem skadens størrelse og administrationsomkostninger er sandsynlig, men har ikke været mulig at estimere. Efter samtale med Forsikring & Pension (F&P) er en konservativ indgang valgt, idet det antages at administrationsomkostninger er ens uanset skadens størrelse. Administrationsomkostninger i forbindelse med brand udgør dermed 13% af de samlede administrationsomkostninger, som igen udgør 26,6% af præmieindtægterne. Generel statistik om totale præmieindtægter og erstatningsudbetalinger i forsikringsbranchen findes i finanstilsynets årsberetning. Den mere specifikke statistik om skadesammensætning og størrelse, som er benyttet ved udregning af direkte omkostninger tidligere i rapporten, fås derimod kun hos F&P. Til udregning af administrative omkostninger er derfor brug for to forskellige statistikker, som er udarbejdet på hver sin måde. Den grundlæggende forskel er, at i finanstilsynets årsberetning (FT) er indeholdt alle skader, hvorimod F&P s statistikker kun medtager skader på bygninger og løsøre. Da FT statistikken om præmieindtægter skal benyttes til beskrivelse af administrationsomkostninger er det nødvendigt, at udregne hvor stor en del af præmier, der er relateret til bygning og løsøre. Denne sammenhæng kendes på erstatningssiden, hvorefter det er antaget, at samme faktor beskriver sammenhængen på præmiesiden. Ved multiplikation af denne bygninger og løsøre-faktor med værdien af præmieindtægter i alt opnås et estimat for værdien af præmieindtægter til dækning af skader på bygninger og løsøre. Omkostninger i forbindelse med administration af brandforsikringer fås da ved at multiplicere denne 11

13 værdi med produktet af 26,6% (administrationsomkostninger som andel af totale præmieindtægter) og 13% (andelen af skader forårsaget af brand). Tabel 3: Omkostninger til administration af brandforsikringer. Administrationsomkostninger Korrektionsfaktorer Millioner DKK (1998 priser) Præmieindtægter i alt Andel af præmieindtægter til bygninger og løsøre (B & L) 0,83 Præmieindtægter, bygning og løsøre Administrationsomkostningsfaktor 0,266 Brandskadefaktor 0,13 Omkostning til administration af brandforsikringer 297 Omkostninger til redningsberedskabet Ifølge Beredskabsloven er det Redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabets opgaver favner dermed langt bredere end brandslukning alene, og det er i denne analyse nødvendigt at isolere de ressourcer, der bliver brugt på brandrelaterede opgaver. På baggrund af indberetninger til Beredskabsstyrelsen fra 67 kommunale redningsberedskaber er det udregnet, at 78% af redningsberedskabets opgaver er relateret til brandslukning. I den forbindelse er det antaget, at ressourcefordelingen af redningsberedskabets midler 14 afspejler opgavefordelingen. I visse dele af Sønderjylland varetages redningsberedskabernes opgaver af frivillige, som hermed donerer en del af deres fritid til samfundet. Værdien af denne fritid er her estimeret som 78% af produktet af antallet af donerede mandtimer 15 og en timeløn på 60 kroner efter skat m.v. Udover det offentlige beredskab har visse virksomheder, ofte med udgangspunkt i et lovpligtigt bedriftværn 16, valgt at oprette virksomhedsbrandvæsner. Disse skal assistere redningsberedskabet med at bekæmpe brande indenfor virksomhedens område. Ifølge en redegørelse fra Beredskabssty- 14 Oplyst af Kommunernes Landsforening og Beredskabsstyrelsen 15 Antallet af mandtimer er ikke kendt eksplicit, men er efter samtale med beredskabscheferne i Sønderborg, Haderslev og Tønder, hvor der findes frivillige brandfolk, estimeret ved hjælp af en beskrivende formel 16 Et bedriftværn er et pålæg fra kommunalbestyrelsen til offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner om at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig 12

14 relsen var der i 1997 cirka 100 sådanne virksomhedsbrandvæsner. I redegørelsen er tillige foretaget en teoretisk økonomisk beregning af omkostningen ved at etablere og drive et virksomhedsbrandvæsen. Denne beregning er benyttet her med en antagelse om, at antallet af virksomhedsbrandvæsner stiger med 2 om året. Tabel 4: Omkostninger til redningsberedskabet. Redningsberedskabsomkostninger Millioner DKK (1998 priser) Kommunalt og statsligt redningsberedskab Værdi af frivilliges donerede tid 4 Virksomhedsbrandvæsner 9 Omkostning til redningsberedskabet Omkostninger til forebyggelse Det er vanskeligt at estimere omkostningen forbundet med forebyggende tiltag til reduktion af risikoen for, samt konsekvensen af, brand. Alene at identificere de relevante tiltag er problematisk. Her er anlagt den synsvinkel, at langt hovedparten af omkostningerne er at finde som aktive og passive brandsikringsforanstaltninger i bygninger. Aktive foranstaltninger omfatter bl.a. automatiske brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg og brandventilation. Passive foranstaltninger er eksempelvis brandvægge og -døre. På trods af den relativt klare definition og afgrænsning af brandsikringsforanstaltninger er det ikke ligetil at identificere og kvantificere værdien af disse. Dette skyldes, at den relevante omkostning er den ekstra omkostning påført, eller valgt af, bygherren med det ene formål at reducere risikoen for, samt konsekvensen af, brand. Rent praktisk er denne første kvantificering at omkostninger forbundet med brandforebyggelse i Danmark foretaget ved hjælp af interviews hos Institut for bygninger og energi på DTU, Danske Entreprenører samt flere større entreprenørvirksomheder. Det blev i samarbejde med Institut for bygninger og energi på DTU fastslået, at den bedst mulige indgangsvinkel til problemstillingen er en besvarelse af spørgsmålet: Hvor stor en andel af byggeaktiviteten udføres med det ene formål at reducere risikoen for, samt konsekvensen af, brand?. Der er hermed tale om en bred gennemsnits- 13

15 betragtning, da opdelinger efter kategorier af bygninger skønnes forbundet med betydelig usikkerhed. Resultatet afslørede en stor enighed om, at 5-6% af omkostningerne til nybyggeri, hovedreparationer og bygningsreparationer kan henføres til brandforebyggende foranstaltninger. Denne andel er herefter sammenholdt med undersøgelser fra henholdsvis USA (Hall Jr. s. 7-8), England/Wales (Roy s. 6-7) og Canada (NRC-CNRC kapitel 4). I Roy og Hall Jr. er nybyggeri, eksklusiv reparationer, opdelt i kategorierne privat beboelse (2,5% af omkostninger er til brandforebyggelse), privat ikke beboelse (12%) og offentlig (4%). I den canadiske undersøgelse er inspiration hentet fra Hall Jr. og Meade, men specifikke canadiske faktorer er udregnet. Ved at benytte den danske faktor på de totale omkostninger til nybyggeri i henholdsvis USA, England/Wales og Canada opnås et mål for størrelsen af de danske omkostninger til forebyggelse i forhold til omkostningerne i udlandet. For USA opnås et tal mellem $ 20,5 og 26,4 mia. (værdien er af Hall Jr. udregnet til 21,9). For England/Wales er tallet mellem 900 og 1080 mill. (værdien er af Roy udregnet til 1208). For Canada er tallet mellem 2,6 og 3,1 mia. canadiske dollar (bedste estimat er i studiet udregnet til 3,3 mia. canadiske dollar). Det ser dermed ud til, at omkostningen til brandforebyggelse i Danmark er relativt lave i forhold til især England/Wales og Canada. Dette anses i branchen for værende korrekt, da den generelle opfattelse er, at man i Danmark af historiske grunde generelt bygger med materialer, som er relativt brandresistente. Tabel 5: Omkostninger til brandforebyggelse Forebyggelsesomkostninger Korrektionsfaktor Millioner DKK (1998 priser) Produktionsværdien af nybyggeri Produktionsværdien af hovedreparationer Produktionsværdien af reparationer Byggeaktivitet i alt Brandforebyggelsesfaktor 0,05-0,06 Omkostning til brandforebyggelse

16 Totale omkostninger Ved hjælp af ovenstående beregninger er de totale samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med brand for året 1998 estimeret som følger. Til sammenligning præsenteres omkostningerne for året 1997 i 1998 priser. Tabel 6: De totale samfundsøkonomiske omkostninger ved brand. Typer af omkostninger Millioner DKK (1998 priser) Menneskelige Direkte fysiske Indirekte 0 0 Administration Redningsberedskabet Forebyggelse Samfundsøkonomiske omkostninger i alt Fra tabellen kan udledes, at der påhvilet den nationale økonomi en omkostning relateret til brand i størrelsesordenen 9,8-10,8 milliarder kroner. Der er altså tale om et betydeligt beløb på mellem 0,8 0,9% af bruttonationalproduktet, som ikke har været kortlagt tidligere. Dette svarer endvidere til en omkostning på omkring kroner om året per indbygger. Udregninger for året 1997 er foretaget på tilsvarende vis og herefter omregnet til 1998 priser, så tallene er umiddelbart sammenlignelige. Som det fremgår af ovenstående, er der ikke er sket nogen nævneværdig ændring i de totale omkostninger fra 1997 til Det samme er tilfældet for så vidt angår andelen af BNP samt omkostninger per capita. Sammenlignende studier og diskussion Samfundsøkonomiske konsekvenser af brand er et relativt udokumenteret område med få teoretiske og empiriske studier. De her nævnte studier (i visse tilfælde er der tale om flere årgange) fra USA, England/Wales og Canada er de eneste på området, som er forfatteren bekendt. Der foreligger derfor, givet det beskedne datagrundlag, ingen internationalt sammenlignende studier af emnet. World 15

17 Fire Statistics Centre offentliggør dog hvert år brandstatistik, som indeholder visse økonomiske statistikker. Disse er imidlertid af varierende kvalitet fra land til land, og som sådan hverken egnet som samfundsøkonomiske studier eller til internationale økonomiske sammenligninger. Det er muligt at få en idé om internationale forskelle i størrelse og sammensætning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand ved at analysere de få kendte studier. Man skal imidlertid være varsom med konklusionerne af en sådan undersøgelse, da der er visse problemer forbundet hermed, ligesom det skal understreges, at resultater og konklusioner skal ses som udgangspunktet for videre arbejde og ikke som værende endegyldige. Hovedproblemerne præsenteres herunder. For det første er der tale om økonomier af forskellig størrelse. Derfor må sammenligninger nødvendigvis være relative og ikke absolutte. Dette er håndteret ved at præsentere omkostninger som andele af bruttonationalproduktet. Dermed bliver omkostningerne beskrevet som andele af den samlede nationale økonomi, og internationale sammenligninger af disse andele kan foretages. For det andet beskriver studierne forskellige år i tidsrummet En præsentation af omkostninger som andele af bruttonationalproduktet gør, som beskrevet ovenstående, værdierne relative. Derved bliver ikke blot internationale men også intertemporale sammenligninger mulige. For at internationale sammenligninger af data fra forskellige lande og år skal give mening, er det nødvendigt at antage, at der ingen nævneværdig forskel er i hverken størrelse eller sammensætning af omkostningerne over tid. Dette er tilfældet for Danmark for årene 1997 og I USA er de økonomiske omkostninger (undtaget menneskelige omkostninger) fra 1980 til 1995 steget en anelse mindre end inflationen. Fra 1988 og frem har niveauet været relativt stabilt (Hall Jr. s. 9-10). Det virker derfor rimelig at antage at omkostningerne er forholdsvis stabile i det pågældende tidsrum. For det tredje er der forskelle i måden at estimere omkostningerne på. Generelt kan det konkluderes, at omkostningerne er estimeret relativt ens. De observerede afvigelser er som oftest forårsaget af forskelle i kvalitet, kvantitet og tilgængelighed af det forhåndenværende datagrundlag i de respektive lande. 16

18 For det fjerde skal det påpeges, at kun fire undersøgelser er medtaget. Dette bevirker, at man skal være varsom med at antage, at resultaterne er generelt gældende internationalt, da udgangspunktet på fire lande er yderst spinkelt at konkludere ud fra. I det følgende præsenteres data fra de respektive lande. Data er gennemgået med det formål at øge sammenligneligheden. For Danmarks og Canadas vedkommende er reparationsarbejde medtaget i estimationen af omkostninger til forebyggelse. Dette er udeladt i de amerikanske og engelske/walisiske studier, hvorfor det ikke medregnes i denne sammenligning. Indirekte omkostninger er tillige udeladt, da disse er estimeret til nul i denne undersøgelse. Slutteligt skal det påpeges, at der er store variationer i de enkelte studiers værdisætning af menneskelige omkostninger, hvilket især skyldes forskelle i kvaliteten af datagrundlaget. Tabel 7: Totale samfundsøkonomiske omkostninger i lande hvor en sådan opgørelse er foretaget. Tallene er gjort sammenlignelige, og er præsenteret som andele af landenes BNP (i promille). Totale omkostninger som andel af BNP (i ) Danmark (1998) Canada (1991) England/Wales (1993) USA (1995) Menneskelige omkostninger 1,1 1,8 2,2 1,5 Direkte fysiske omkostninger 2,0 2,2 1,5 1,3 Administrationsomkostninger 0,3 0,6 0,2 0,9 Omkostninger til redningsberedskab 0,9 2,9 1,8 2,4 Omkostninger til forebyggelse 2,1 3,6 2,0 3,0 Totale omkostninger 6,3 11,1 7,7 9,1 Omkostningerne er størst i Canada for alle kategorier bortset fra administrative omkostninger. Dette kan meget vel skyldes, at den canadiske undersøgelse er den mest omfattende, ligesom den bygger på et bedre datagrundlag end de resterende. Det bemærkes, at Danmark har de laveste totale samfundsøkonomiske omkostninger. Dette skyldes hovedsageligt, at omkostninger til redningsberedskabet, og i nogen grad omkostninger til forebyggelse, er væsentligt lavere i Danmark, end det er tilfældet i de resterende lande. 17

19 Hvis de forskellige typer af omkostninger ses i forhold til de totale omkostninger, tegnes et tydeligt billede af, at beredskabsomkostninger i Danmark udgør en forholdsvis lille del af de totale omkostninger. Derimod udgør direkte fysiske omkostninger en noget større del af de totale omkostninger for Danmarks vedkommende. Figur 1: Fordelinger af omkostninger på type i de enkelte lande. Som andele af totale omkostninger. Fordeling af omkostninger i Danmark Fordeling af omkostninger i USA 10% 14% 4% 33% 31% direkte fysiske menneskelige beredskab 34% 16% 15% 17% forebyggelse administration 26% Fordeling af omkostninger i England/Wales Fordeling af omkostninger i Canada 26% 2% 20% 28% direkte fysiske menneskelige beredskab forebyggelse administration 33% 5% 20% 16% 24% 26% Hvis der ses bort fra Canada, som generelt har højere omkostninger, tegner der sig et billede af, at lave parathedsomkostninger (omkostninger til redningsberedskab + omkostninger til forebyggelse) giver udslag i højere direkte fysiske omkostninger. Det i vil givet fald sige, at direkte fysiske omkostninger i et vist omfang kan beskrives ved hjælp at parathedsomkostninger. En sammenhæng, der umiddelbart virker logisk og illustreres nedenfor. En sådan undersøgelse bør imidlertid indehol- 18

20 de totale direkte omkostninger, inklusiv menneskelige, og ikke blot fysiske omkostninger. Dette er dog ikke praktisk muligt på nuværende tidspunkt, da estimationen af menneskelige omkostninger bygger på væsentlige forskelle i datagrundlag fra land til land. Figur 2: Direkte fysiske omkostninger sat i forhold til parathedsomkostninger for at illustrere, at højere parathedsomkostninger giver udslag i lavere direkte fysiske omkostninger. Sammenhængen mellem direkte fysiske omkostninger og parathedsomkostninger Direkte fysiske omkostninger som følge af brand 3,0 Danmark 2,0 USA England/Wales 1,0 0,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Omkostninger til Parathed Som andele af BNP (i promille) Afslutning Undersøgelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand viser, at disse årligt er af størrelsesordenen 1% af bruttonationalproduktet. Dette svarer til en omkostning på omkring kroner per indbygger om året. Ydermere kan det konkluderes, at de samfundsøkonomiske konsekvenser rækker langt videre end de direkte omkostninger for de berørte personer og disses forsikringsselskaber. De direkte omkostninger, hvoraf de fysiske er cirka dobbelt så store som de menneskelige, udgør omkring en tredjedel af de samlede omkostninger. Omkostninger relateret til samfundets parathed til at håndtere brand udgør cirka halvdelen af de totale omkostninger. Af disse er forholdet mellem udgifter til redningsberedskabet og forebyggende tiltag omkring 1 til 5. 19

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent Notat Til: Direktionen Kopi til: Gunnar Markvardsen Fra: Gitta Ravn Udbud - forsikringer Under henvisning til, at Assens Kommunes kontrakt med forsikringsselskabet Codan udløber med virkning den 31.12.2009,

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader

Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Telefon nr. 99 15 55 00 Fax nr. Kunde nr. 22.177.948 Att. Aase Jørgensen Skive Kommunes forpligtelse til arbejdsskader Opgørelse af den regnskabsmæssige hensættelse

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Forsikringspolitik Gældende fra: 25. januar 2006 Ansvarlig: Økonomi- og lønchefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forsikringspolitik/ - administration

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

STATUSRAPPORT 2012 GREVE KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2012 GREVE KOMMUNE Indholdsfortegnelse Statusrapportens formål...3 Statuserklæring...3 Generel status på året 2012...3 Status på Greve Kommunes forsikringsprogram...4 Udvalgte uforsikrede risici...4 Væsentlige skader...6

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

POLITISK FORSIKRINGSADMINISTRATION

POLITISK FORSIKRINGSADMINISTRATION Forsikringspolitik 2014-2017 FORMÅL Beskrivelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes selvforsikringsordning. SELVFORSIKRET Som selvforsikrer er kommunen sit eget forsikringsselskab. I daglig tale hedder forsikringsselskabet

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere