TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

Transkript

1 SPRIT HULLER STOFFER UNODER SVING TOLERANCE SKILTE LIMOUSINEBØRN KØ DYR PÅ VEJEN VEJARBEJDE HJELM KONTROL SYN BIL CYKLER RULLESKØJTER SPROG RISIKO STREGEN VIRKSOMHEDSKULTUR STRESS GRØNT TID HANDICAP RACE 70+ LYS SPØGELSESBILIST FART SKÆBNE TRÆTHED TRO UNG KULTUR HELBRED DÆKFRÆS BUMP RÅDDEN KØRSEL TRÆER RØDT MEDICIN PROVOKATION CHANCE MANDDOMSPRØVE STI CURLINGBØRN RABAT KAOS KNALLERT IS TØSEDRENG MØRKE GRØFT MORAL SNE KRYDS DØD SELE UVIDENHED GULT HASTIGHED ALKOHOL CYKLISTER KRYDS UDSATTE GRUPPER RISIKOADFÆRD SAMARBEJDE DIALOG MED BORGERE REDSKABER OG UDVIKLING 00VISION TRAFIKULYKKER TRAFIKUDVIKLING TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

2 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Trafiksikkerhedsplan for Fyns Amt vedtaget i amtsrådet 6. oktober 2003 Udarbejdet i et samarbejde mellem: Fyns Amt, de fynske kommuner, Politiet, Vejdirektoratet og Odense Universitets Hospital - Ulykkes Analyse Gruppen Udgivet af: Fyns Amt Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Telefon: Fax: vej@fyns-amt.dk Digital udgave: under Veje og trafik, Trafiksikkerhedsplan Kortmateriale: Copyright kort- og matrikelstyrelsen Foto: Niels Nyholm og Fyns Amt Layout: Fyns Amt Vejvæsenet Planlægningskontoret/bsf Kopi: Trykkeriet hos Fyns Amt Publikationen er svanemærket med licens nr Oplag: 300 stk. ISBN. NR Trafiksikkerhedsplan i lille populærudgave er offsettrykt i trykkeriet hos Fyns Amt, oplag 3500 stk.

3 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FORORD Trafiksikkerhedsplan frem til 2012 Dit liv er vigtigt - for dig og for mange andre. Derfor er det vigtigt at du kan færdes på dine veje gennem livet sikkert og trygt, så du ikke kommer til skade undervejs. Det kan Fyns Amt medvirke til. Denne trafiksikkerhedsplan er et redskab, som Fyns Amt vil bruge til at få antallet af alvorlige skader efter trafikulykker til at falde med 40 % inden udgangen af Det svarer til, at 58 færre fynboer kan undgå at få alvorlige skader i trafikken hvert år og dermed undgå dage og måneders sygeleje. Planen afløser den hidtidige "Trafiksikkerhedsplan for Fyns Amt, ". Den gamle plan medførte at 25 % færre fynboer blev dræbt eller kom til skade i trafikken i den periode. Målet var 40 %. Vi fik et godt resultat ud af de midler, som amtsrådet afsatte til trafiksikkerhed i perioden, og vi har lært en hel masse undervejs. Derfor flytter vi nu fokus til et mere bredt syn på trafiksikkerhed. Vi samler alle de gode kræfter, som arbejder for større trafiksikkerhed i offentligt og privat regi. Fyns Amt vil yde sit bidrag til at målet kan nås, og opfordrer de fynske kommuner og staten til at bakke op om planen og til at sikre, at de nødvendige tiltag også sker ude i kommunerne. Fyns Amt vil afsætte flere midler til at Vejvæsenet kan gennemføre planen. Det er der nemlig sund fornuft i - for til gengæld sparer Fyns Amt en masse penge til behandling af trafikofre. De skattekroner kan så bruges til andre vigtige opgaver. Planen er udarbejdet af Vejvæsenet i et tæt samarbejde med en følgegruppe med repræsentanter fra kommunerne, politiet, statsvejene og sygehusvæsenet. Tak for jeres indsats. Vi håber nu at alle, der har mulighed for at forbedre trafiksikkerheden, tager udfordringen op. Med venlig hilsen Vi vil skærpe borgernes opmærksomhed på trafiksikkerhed og få mange flere lokale aktører og ildsjæle med i en koordineret og målrettet indsats. Planen lægger op til en fortsat udbygning og styrkelse af det eksisterende samarbejde med de fynske kommuner, politikredse, staten samt forskellige erhvervsgrupper og private aktører. Vi vil målrette arbejdet og yde en endnu større indsats på 9 store strategiske områder, hvor vi kan spare liv og skader. Det bliver en effektiv, rationel og visionær indsats for mere trafiksikkerhed i hele amtet, der bygger på åbenhed og et ønske om dialog med borgerne. Planen og målsætningen er ambitiøs og opfordrer alle parter til at yde en fælles indsats, så opgaven lykkes. Poul Weber Formand for Trafik- og Miljøudvalget Lars Bolet Vejchef

4 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 5 alvorlige trafikulykker om dagen side 1 Fyns Amt behandler trafikofre for 44 mio. kr. om året side 3 Pris for gennemførelse af trafiksikkerhedsplan og forventet besparelse side 4 Målet er 40% færre dræbte og alvorligt tilskadekomne side 6 De 9 vigtige indsatsområder side 8 Strategi 1 - Ulykker ved for høj hastighed side 9 Strategi 2 - Alkohol side 11 Strategi 3 - Cyklister side 12 Strategi 4 - Kryds side 13 Strategi 5 - Særligt udsatte grupper side 14 Strategi 6 - Risikoadfærd side 15 Strategi 7- Samarbejde på tværs mellem myndigheder side 16 Strategi 8 - Dialog med borgere og virksomheder side 17 Strategi 9 - Redskaber og udviklingsprojekter side 18 Opfølgning af indsats og litteraturhenvisning side 19 Bilag 1 - Idékatalog over forventet indsats side 20

5 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ULYKKER 5 alvorlige trafikulykker om dagen Mange skæbner Det er sjældent at vi oplever det selv. Vi ser måske lidt glasskår fra en knust baglygte i krydset eller resterne af en ødelagt cykel. Måske ser vi ud af øjenkrogen en buket blomster i vejkanten eller et tændt stearinlys, når vi suser forbi på vej til vores gøremål. Men der sker trafikulykker hver dag på vejene i Fyns Amt, og mange mennesker kommer til skade. De seneste 3 år blev over 100 personer dræbt i trafikken alene i Fyns Amt. Over 100 liv fik en voldsom og brat ende på veje i amtet, kommunen og på stats veje. Over 100 familier sørger over at have mistet en far, mor, et barn, eller en ven. Der er ca. en begravelse hver 10. dag, som skyldes trafikulykker i Fyns Amt. Desuden fik mere end fynboer i de tre år, så alvorlige skader efter trafikulykker, at de fik smerter, lange hospitalsophold, mange sygedage, behov for speciallæger, hjælpemidler, længerevarende genoptræning, plejehjem, hjemmepleje m.m. Det er ca. 5 om dagen. Og for mange medførte det oveni også tab af job og en forringelse af livskvaliteten. Yderligere personer fik behandling på sygehusene i amtet med mindre skader fra trafikulykker. Sygehuse og politi registrerer trafikulykker Hvis de tilskadekomne eller vidner ved en trafikulykke skønner, at det er nødvendigt, tilkaldes politi og ambulance, og derved bliver ulykken registreret i den officielle statistik. Men ofte ordner parterne i et trafikuheld tingene i mindelighed med udveksling af telefonnumre uden politiet får oplysninger om ulykken. Andre personer vælger selv at tage på skadestuen uden at kontakte politiet, eller opsøger først skadestuen senere for at få behandling eller for "lige at blive tjekket". Derfor er der stor forskel på antallet af registrerede trafikskader hos politiet og i skadestuerne. Sygehusene registrerer seks gange så mange tilskadekomne i trafikken som politiet gør. Fyns Amt har siden 1999 registreret og stedfæstet alle trafikulykker i amtet. I perioden før 1999 var alle uheldsanalyser alene baseret på politiets datamateriale. Nu får vi et mere detaljeret og omfattende materiale, som vi vil bruge i det forebyggende arbejde. Derfor benytter vi data fra både sygehusene og fra politiet i denne plan. Trafikskader i Fyns Amt Gennemsnit i Fyns Amt på grund af ulykker i trafikken: 1 begravelse hver 10. dag 5 alvorligt tilskadekomne hver dag 9 får lettere skader i trafikken hver dag Ifølge politiet skete der i perioden næsten ulykker, der medførte 2683 personskader, hvoraf 1229 var alvorlige og 106 blev dræbt i trafikken. I samme periode modtog skadestuerne i amtet personer, som blev behandlet af disse var alvorligt kvæstet og 106 var dræbt. For hovedparten af de øvrige personer med lettere skader kunne behandlingen afsluttes efter behandling på skadestuen. Tilskadekomne i Fyns Amt i perioden Registreret af Politi Behandlet på skadestuer Alvorligt tilskadekomne Dræbte Lettere tilskadekomne Sum

6 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ULYKKER Nøgletal om ulykker Vejtyper - hvor sker skaden? 5 ud af 10 på kommunernes veje 4 ud af 10 på amtets veje Knap 1 ud af 10 på statsvejene (motorvej og rute 9) 4 ud af 10 ulykker sker i kryds mindre end 1 ud af 10 ulykker skyldes fejl ved vejen eller bilen Personer i ulykken - hvad gør de? 3 ud af 10 bilister kører for stærkt 2 ud af 10 har drukket for meget 1 ud af 10 er et barn eller en ung under 18 år Trafikanter 1 ud af 10 er en ung bilist under 24 år 1 ud af 10 er i et lastbiluheld 2 ud af 10 kører knallert, scooter, mc eller knallert 45 2 ud af 10 er cyklister antal personskader Trafikanter Alvorlige personskader i Fyns Amt Registreret af politi Behandlet på skadestue Cykel personbil knallert mc/knallert45 fodgænger bus varevogn lastbil Uheldet 6 ud af 10 personskader i Fyns Amt sker ved 10 uheldssituationer - Top 10 Top 10 - de mest almindelige ulykker i Fyns Amt 410 Uheld ved venstresving ind foran modkørende 241 Mødeuheld i element 2 s kørebanehalvdel 510 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning og med elem. 2 fra højre 660 Uheld med venstresving ud foran modkørende 011 Uheld ved ligeudkørsel til højre for kørselsretning på lige vej / i kryds 140 Uheld ved påkørsel bagfra 012 Uheld ved ligeudkørsel til venstre for kørselsretning på lige vej / i kryds 520 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning og med elem. 2 fra venstre 321 Uheld ved påkørsel bagfra af køretøj placeret for venstresving 040 Uheld på kørebanen fx styrt med 2-hjulet køretøj 2

7 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ØKONOMI Fyns Amt behandler trafikofre for 44 mio. kr. om året Liv, sorg og smerte Trafikulykker medfører ikke bare sorg og smerte men også tab af velfærd ved f.eks. længerevarende sygdom eller tab af arbejdsevne. Tabte leveår før alder 75 i Danmark i Trafikulykker er den 4. hyppigste årsag til tab af leveår i Danmark Trafikulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn og unge i Danmark. Færre ulykker giver således høje re livskvalitet og et 0 Dødsårsager længere liv. Økonomiske konsekvenser Der er mange penge at spare, hvis antallet af tilskadekomne reduceres. De økonomiske konsekvenser af trafikulykker kan beskrives på tre måder: Amtets udgift til direkte behandling Offentlige udgifter til behandling, sygedagpenge, pension mm. Samfundsøkonomiske omkostninger, som også inkluderer det tab af livskvalitet, som ulykkerne påfører tilskadekomne og pårørende. Amtet bruger 44 mio. kr. til behandling af trafikofre I 2001 kostede det Fyns Amt ca. 44 mio. kr. at behandle årets trafikskader på skadestue, til indlæggelse på sygehuse, speciallæger og praktiserende læger. Det viser en særlig analyse fra Ulykkes A- nalyse Gruppen ved Odense Universitetshospital. Analysen er baseret på 70 % af alle trafikskader i amtet. Analysen fra Ulykkes Analyse Gruppen viser også, at 98 % af de direkte udgifter til behandling bruges til de, som opsøger sygehusene. Nogle trafiktilskadekomne kommer ikke på sygehusene, men opsøger i stedet egen læge. Udgifter for det offentlige på 205 mio. kr. En personskade koster det offentlige kr. Beløbet er til behandling, sygefravær og følgeudgifter for resten af personernes levetid samt et skøn over pension indtil folkepensionsalder. Disse udgifter betales af staten, amtet og kommunen. Staten betaler kr. til sygedagpenge og pension til den tilskadekomne person. Kommunen betaler kr. til sygedagpenge, revalidering, førtidspension, plejehjemsophold og hjemmehjælp. Og amtet betaler kr. per personskade til hospitalsophold, genoptræning, fysioterapi, plejehjemsophold, hjemmehjælp og hjælpemidler. I 2001 kom 821 mennesker til skade og 27 blev dræbt ved trafikulykker på de fynske veje. Skadestuerne behandlede ca personer for skader efter trafikulykker. Alene de tilskadekomne som politiet registrerede giver en samlet merudgift på 205 mio. kr. til staten, Fyns Amt og de fynske kommuner. Amtets andel er 92 mio. kr., de fynske kommuner 82 mio.kr, og staten 31 mio.kr. Omkostninger for samfundet på 1,3 mia. kr. Samfundsøkonomiske omkostninger beregnes efter bestemte komplicerede metoder, som dækker udgifter til politi og redningskorps, sundhedsvæsen, materielskadeudgifter, samt produktions- og velfærdstab. Disse omkostninger indgår i de trafikøkonomiske enhedspriser. Enhedspriserne bruges af vejmyndigheden til at beregne og prioritere de vejanlæg, der giver størst uheldsbesparelse per investeret krone. Velfærdstab er en politisk fastsat pris, og afspejler et ønske om at prioritere trafiksikkerheden ved anlæg af veje. Velfærdstab er fastsat som faste andele af de faktiske personrelaterede omkostninger. En politiregistreret tilskadekommen koster samfundet 1,541 mio. kr. De 821 tilskadekomne i Fyns Amt i 2001 gav samfundsøkonomiske udgifter til de faktiske udgifter og velfærdstab på ca. 1,3 mia. kr. 3

8 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ØKONOMI Pris for gennemførelse af trafiksikkerhedsplan og forventet besparelse Investering i Vejvæsenet Fyns Amt investerer ca. 300 mio. kr. frem til 2012 i trafiksikkerhed. De skal forebygge 1157 politiregistrerede alvorlige skader og 4511 skader, som kræver behandling på sygehusene. Der skal investeres kr./ forebygget alvorlig tilskadekommen eller kr./forebygget patient med alvorlig trafikskade i planens periode. Det er mange penge, men det kan give en besparelse alene for Fyns Amt på for hver eneste sparet personskade. I målsætningen arbejder vi kun med de alvorligste skader, så besparelsen er reelt større. Indsatsen vil også medføre en effekt i form af fald i antal lettere tilskadekomne. Vejvæsenet skal hæve budgettet til trafiksikkerhed fra 27 til 30,1 mio. kr. om året frem til Det lyder ikke af så meget, men sammen med omlægningen til mere udadrettede og borgerrettede aktiviteter, så forventer vi at målet kan nås. Vejvæsenet forventer at kunne gennemføre planen med de nuværende personaleressourcer. Investering per år Anlæg Drift Kampagne Forsøg Total Hastighed 6,4 0,2 0,2 0,1 6,9 Sprit 0,3 0,3 Cyklister 6,4 0,2 0,1 0,1 6,8 Kryds 12,8 0,1 0,1 0,1 13,1 Udsatte 0,2 0,1 0,4 0,1 0,8 Risikoadfærd 0,7 0,7 Samarbejde 0,7 0,7 0,1 1,5 og dialog Sum 25,8 1,3 2,5 0,5 30,1 Pris for årlig indsats i Fyns Amt. Beløb er mio.kr og.i niveau 2002 Alle beløb er ekskl. løntimer og er baseret på eksisterende normeringer 4

9 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ØKONOMI Besparelse i sundheds- og sygehussektoren Fyns Amt kan spare 505 mio.kr over en 10-årig periode, hvis vi kan forebygge 4511 alvorlige behandlingskrævende skader, som hver påfører amtet en udgift på kr. Det er primært ved besparelser i sundhedssektoren til udgifter til ambulance, skadestue, ambulatorium, indlæggelse på sygehus, speciallæger, alment praktiserende læge, hjælpemidler og plejehjemsophold. Udgifterne alene til den direkte behandling af de syge falder fra 44 mio. Kr./år til 26 mio.kr/år. Det er midler, som frigøres, og som kan bruges til andre formål. Besparelsen vil primært ske med fordel for sygehusenes økonomi. Vejvæsenet forventes at få en mindre besparelse til transport af svært bevægelseshæmmede i perioden. Oversigt over årlige udgifter til trafikulykker Før planen Efter planen Besparelse Betaler Årlig udgift 2001 (mio.kr/år) Årlig udgift 2012 (mio.kr/år) Forskel på årlig udgift før og efter plan (mio.kr/år) Amtet I alt Amtet * mio. kr. Heraf direkte behandlingsudgifter i mio. kr. sundhedssektor Heraf amtet andre sektorer mio.kr. Amtet - vejvæsen mio.kr Samfund Totalt Det offentlige Offentlig og privat Trafikøkonomiske enhedspriser De offentlige kassers andel af trafikøkonomiske enhedspriser* mio.kr mio.kr Heraf fynske kommuner* mio.kr Heraf staten* mio.kr Årlige udgifter til trafikofre for samfund, stat, kommuner og Fyns Amt, herunder sundhedssektor *= De offentlige kassers andel af trafikøkonomiske enhedspriser 5

10 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN MÅL Målet er 40 % færre dræbte og alvorligt tilskadekomne Mål Fyns Amt vil nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken med 40 % ved udgangen af Amt, kommuner og stat skal bidrage De overordnede mål for Fyns Amt omfatter hele regionen. Det vil sige landeveje, statsveje og kommuneveje. De dræbte og alvorligt tilskadekomne, der hvert år skal forebygges i Fyns Amt er fordelt med 8 % på statsveje, 45 % på amtsveje og 47 % på kommuneveje. Vi forudsætter, at staten og de fynske kommuner bidrager med at nedbringe antallet af skader på deres del af vejnettet. Ellers kan målet ikke opfyldes. To ud af tre fynske kommuner har allerede gennem lokale trafiksikkerhedsplaner sat tilsvarende mål for indsatsen på kommunevejene. Det svarer til, at 7 ud af 10 fynboer bor i en kommune, som har sat mål for trafiksikkerheden. Reduktion skal ske uanset stigning i trafik eller ændring i befolkningens trafikvaner. Indsats: Indsats på 9 store emneområder med anlæg af sikre veje, sikker drift og vedligehold af vejene, kampagner for trafikanterne, inddragelse af borgerne og kontrol og tværfagligt samarbejde mellem myndighederne samt forsøg og udviklingsprojekter. Uheldsbesparelse Hvert år reduceres de alvorlige personskader med 15 politi-registrerede skader og 58 skadestueregistrerede skader. I 2012 må der højest være 267 dræbte og alvorligt tilskadekomne efter politiregistrerede trafikulykker i Fyns Amt. På skadestuerne skal antallet af alvorligt tilskadekomne falde fra 1735 til maksimalt Opsummeret for hele perioden skal der forebygges 1157 dræbte og alvorligt tilskadekomne i Fyns Amt (politi) og 4511 færre tilskadekomne undgår behandling for alvorlige skader på de fynske skadestuer. 6

11 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN MÅL Mål fo r dræbte o g alvo rligt tils kadeko mne i Fyns Amt Dræbte og alvorligt tilskadekomne Mål politiregistrerede Mål sygehustal Planperiode Sum Mål for antal alvorligt tilskadekomne og dræbte (Politiregistrerede) Mål for antal alvorligt tilskadekomne og dræbte (sygehusregistrerede) Årlig udgift i mio.kr. for Fyns Amt til lægebehandling af alle trafikofre Gn.sn Sum Akkum. Effekt Investering i Fyns Amt, Vej Besparelse i dræbte og alvorligt tilskadekomne samt udgift til lægebehandling og vejtiltag i planperioden frem til 2012 (Kr. i Niveau 2002) 7

12 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI INDSATSOMRÅDER 9 indsatsområder De 9 vigtige indsatsområder Vi kan nå målet med strategisk indsats indenfor 9 områder, som spænder bredt over hovedparten af ulykkerne i Fyns Amt. Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed fra 2000 anbefaler, at vi sætter fokus på de fire første områder, fordi de omfatter 85 % af alle ulykker. Og særligt udsatte grupper og risikoadfærd er områder, hvor især de fynske kommuner og politikredse er gået i gang med en særlig indsats. For hvert indsatsområde har vi sat delmål og formuleret strategier for indsatsen. Generelt vil indsatsen kombinere ændringer i adfærd og i holdninger gennem anlæg og drift, kampagne og information samt kontrol på tværs af myndighedsområder samt dialog med borgeren om trafiksikkerhed. De første seks indsatsområder er store grupper af ulykker med en række bestemte parametre, som kan påvirkes og dermed give færre ulykker. De sidste tre retter sig mod en rationel og effektiv indsats indenfor de seks første indsatsområder og accept af denne indsats i befolkningen. Emnerne lapper ind over hinanden som et kludetæppe. Det vil effekten af vores indsats også gøre. Ofte vil en indsats på et område også give effekt i en eller flere af de andre områder, fordi der oftest er flere årsager til en ulykke. Eksempelvis hvis et barn på cykel ramt af bil med for høj fart i kryds. Derfor bruger vi flere indgangsvinkler til at forhindre, at ulykker sker og for at mindske konsekvenserne. Men planens effekt vil også være påvirket af ydre faktorer. Det kan være lovændringer eller ny livsstil for udvalgte grupper. Det kan vi ikke forudse, men det kan vi indarbejde undervejs i planens periode. De 9 indsatsområder er: 1. Høj hastighed 2. Alkohol 3. Cyklister 4. Kryds 5. Særligt udsatte grupper børn ældre fodgængere handicappede 6. Risikoadfærd unge bilister tunge køretøjer knallert, knallert 45 selebrug ældre bilister 7. Øget samarbejde på tværs mellem myndigheder 8. Borgere og virksomheder skal i dialog og inddrages 9. Redskaber og udviklingsprojekter Den overordnede indsats for de ni områder er beskrevet på de følgende sider og de helt konkrete indsatser i idekataloget i bilag 1. 8

13 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI HASTIGHED Strategi 1. Ulykker ved for høj hastighed Status for ulykker ved høj hastighed i Fyns Amt Hver 4. af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne i Fyns Amt kommer til skade ved ulykker hvor farten er for høj efter forholdene. Færdselssikkerhedskommissionen skønner, at for høj hastighed indgår som ulykkes- og skadesfaktor i mellem en fjerdedel og halvdelen af alle ulykker med personskader. Vi skønner at hastighed er skadesfaktor i 25 % af de alvorlige ulykker. Det svarer til at politiet i tal mindst registrerer 110 alvorligt til skade og mindst 9 bliver dræbte årligt. Skadestuerne behandler mindst ca. 430 alvorlige skader efter ulykker med høj hastighed. Sammenhængen mellem hastighedsniveauet og ulykker er veldokumenteret - jo højere hastighed, jo større ulykkesrisiko og desto større konsekvenser for personerne i ulykken. Antallet af trafikuheld på gader i byer falder med 2-4 % for hver 1 km/time, som hastigheden sættes ned med. Samtidig vil en mindre hastighed give mindre alvorlige konsekvenser for ofrene for ulykken. Mål for ulykker ved høj hastighed Bilisterne skal overholde de gældende hastighedsgrænser. Middelhastigheden skal falde med 5 % eller 2,5 km/t i byzone og 4 km/t i landzone. Det vil medføre 20 % færre dræbte og 15 % færre alvorligt tilskadekomne ved udgangen af Mål for adfærd: Middelhastigheden skal falde med 5 % på hele amtets vejnet i by og på land til gældende hastighedsgrænser. Det svarer til et fald på minimum 2,5 km/t i byzone og minimum 4 km/t i landzone. Højst 10 % af bilisterne må køre mere end 10 km/t for stærkt, og højst 2 % af bilisterne må køre mere end 20 km/t for stærkt i byer. Trafikanterne har størst vilje til at overholde hastighedsgrænserne i byerne. Der arbejdes med indsats i by og på land, men kampagne og information sætter primært fokus på hastigheden i byerne. Mål for viden og holdning Bilisterne skal forstå, at selv beskedne hastighedsoverskridelser har stor betydning for trafiksikkerheden. Høj hastighed skal opfattes som en af de vigtigste ulykkesfaktorer ud af ti udvalgte ulykkesfaktorer i I dag er fartovertrædelser placeret på en 8. plads. En væsentlig forudsætning for at påvirke bilisters hastighed er, at de ved og tror på, at høj hastighed er en vigtig ulykkesfaktor. Mindst 90 % af bilisterne skal mene at det udgør en risiko for trafiksikkerheden at overskride hastighedsgrænsen med mere end 10 km/t. 9

14 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI HASTIGHED Forventet uheldsbesparelse En reduktion på 5 % i middelhastighederne skønnes at kunne nedbringe antallet af dræbte med 20 % og antallet af alvorlige personskader med 15 %. Forventet uheldsbesparelse ved 5 % mindre fart Indsats Anlæg, drift, kampagne og information samt forsøg og kontrol. Samarbejdsparter De fynske kommuner, Færdselssikkerhedsudvalget i Fyns Amt, politiet, køretekniske anlæg, De lokale færdselssikkerhedsudvalg i Danmark, kørelærere m.fl. Alvorlige personskader med politirapport Alvorlige personskader til behandling på sygehus Før Efter Opsummeret Hvert år 2 færre personskader og i alt forebygges 111 alvorlige personskader i hele perioden Hvert år 5 færre personskader og i alt forebygges 423 alvorlige personskader i hele perioden Pris og besparelse for indsats pr. år Anlæg på amtsveje Driftstiltag på amtsveje Kampagne og information Forsøg Sum 6,4 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,1 mio. kr. 6,9 mio. kr. Sparede samfundsudgifter for 111 færre alvorligt tilskadekomne i perioden á 1,541 mio. kr. er 171 mio.kr. Investering på 6,9 mio. kr. /år eller kr. per sparet personskade, som bliver forebygget i perioden. 10

15 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI ALKOHOL Strategi 2. Alkohol Status for ulykker med alkohol i Fyns Amt Hver 5. af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne i Fyns Amt kommer til skade i ulykker, hvor en eller flere førere har en promille over 0,5. Alkohol er fortsat indblandet i hver fjerde dødsulykke i trafikken. I Fyns Amt dræbes og kvæstes ca. 90 hvert år pga. spritulykker. Antallet er faldet med 40 % inden for de seneste 10 år pga. holdningsændringer, kampagner og strengere sanktioner. Det er hovedsagelig mandlige bilister, der er involveret eller forårsager ulykkerne. Hver tredje er mellem 18 og 24 år. Og næsten to ud af tre er i alderen år. Men en del af personskaderne rammer også spirituspåvirkede 2-hjulede trafikanter. Tal er baseret på politirapporter. Alkoholpåvirkning registreres ikke på sygehusene, hvorfor der ikke findes tal for omfanget af spritulykker i sygehusstatistikken. Mål for ulykker med alkohol 40 % færre dræbte og alvorligt tilskadekomne efter spritulykker ved udgangen af 2012 Antal dræbte og tilskadekomne efter spritulykker skal reduceres med 40 % inden 2012 til maksimalt 55 dræbte og alvorligt til skadekomne. Antal uheld med førere med promille over 0,5 skal også reduceres med 40 % inden Den nuværende negative holdning overfor spritkørsel skal som minimum fastholdes. Forventet uheldsbesparelse ved 40 % færre kvæstede efter spritulykker Alvorlige Før Efter Opsummeret Personskader med politirapport Hvert år 3 færre personskader og i alt forebygges 234 alvorlige personskader i hele perioden til behandling på sygehus Indsats kampagne, information, alternativ transport og kontrol. Samarbejdsparter Færdselssikkerhedsudvalget i Fyns Amt, de fynske kommuner, politiet, Forebyggelses- og Sundhedsudvalget i Fyns Amt, køretekniske anlæg, kørelærere, amtets alkoholbehandlingscenter, De lokale færdsels-sikkerhedsudvalg i Danmark, staten m.fl. Pris og besparelse for indsats pr. år Kampagne - og information 0,3 mio. kr. Sparede samfundsudgifter ved 234 færre tilskadekomne á 1,541 mio. kr. er 360 mio.kr. Investering for Fyns Amt er 0,3 mio. kr. /år. eller 0,01 mio. kr. per sparet skade i perioden. 11

16 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI CYKLISTER Strategi 3. Cyklister Status for ulykker med cyklister i Fyns Amt Hver 5. som kommer alvorligt til skade i trafikken i Fyns Amt er i følge politiet en cyklist. Politiet optager rapport om 81 dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister årligt i Fyns Amt. Men fra skadestuerne ved vi at antallet af kvæstede cyklister er langt højere. I perioden blev mere end 7000 cyklister indbragt eller henvendte sig til skadestuerne i Fyns Amt. Det er næsten halvdelen af alle trafikskaderne på skadestuerne og næsten halvdelen af skaderne var alvorlige. Mange af ulykkerne sker i kryds, og mange af ulykkerne er eneulykker. Mål for ulykker med cyklister 40 % færre dræbte og alv. tilskadekomne cyklister ved udgangen af 2012 Antal af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister reduceres med 40 % i Fyns Amt. Som delmål skal antallet af henvendelser af cyklister til skadestuerne med alvorlige skader ligeledes reduceres med 40 %. Indsats Anlæg, drift, kampagne, kontrol og forsøg. Samarbejdsparter Politiet, kommunerne, skadestuerne, Cyklistforbund, skoler, andre uddannelsesinstitutioner, færdselssikkerhedsudvalg m.fl. Forventet uheldsbesparelse ved 40 % færre kvæstede cyklister Alvorlige Personskader Før 2001 Efter 2012 med politirapport til behandling på sygehus Opsummeret Pris og besparelse for indsats pr. år Anlæg 6,4 mio. kr. Driftstiltag 0,2 mio. kr. Kampagne og information 0,1 mio. kr. Forsøg 0,1 mio. kr. Sum 6,8 mio. kr. Hvert år 3 færre personskader og i alt forebygges 211 alvorlige personskader i hele perioden Hvert år 28 færre personskader og i alt forebygges 2203 alvorlige personskader i hele perioden Sparede samfundsudgifter ved 211 færre alvorligt tilskadekomne á 1,541 mio. kr. er 325 mio. kr. frem til Der investeres 6,8 mio.kr om året eller 0,3 mio.kr. per alvorlig personskade, som bliver forebygget i perioden. 12

17 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI KRYDS Strategi 4. Kryds Status for ulykker i kryds i Fyns Amt Fire ud af 10 ulykker sker i kryds. Politiet registrerer hvert år ulykker med 164 fynske personer, der kommer alvorligt til skade i kryds hvert år i Fyns Amt. Og skadestuerne behandler hvert år 528 alvorligt tilskadekomne fra krydsulykker. Det svarer til hver femte tilskadekomne. De to gennemgående årsagsfaktorer er manglende overholdelse af vigepligten og for høj hastighed. For signalregulerede kryds udgør rødkørselsuheld en betydelig andel af ulykkerne. Mange af de tilskadekomne er cyklister. Mål for ulykker i kryds 40 % færre dræbte og alvorligt tilskadekomne ved ulykker i kryds ved udgangen af 2012 Antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i krydsuheld skal reduceres med 40 % i år Effekt måles i antal alvorlige skader med både data fra politi og sygehuse. Indsats Anlæg, drift, kampagne, kontrol og forsøg. Samarbejdsparter Politiet, kommunerne, Færdselssikkerhedsudvalget i Fyns Amt, De lokale Færdselssikkerhedsudvalg i DK m.fl. Forventet uheldsbesparelse ved 40 % færre kvæstede i kryds Alvorlige Personskader Før 2001 med politirapport til behandling på sygehus Efter 2012 Pris og besparelse for indsats pr. år Anlæg 12,8 mio. kr. Driftstiltag 0,1 mio. kr. Kampagne og information 0,1 mio. kr. Forsøg 0,1 mio. kr. Sum 13,1 mio. kr. Opsummeret Hvert år 6 færre personskader og i alt forebygges 426 alvorlige personskader i hele perioden Hvert år 12 færre personskader og i alt forebygges 917 alvorlige personskader i hele perioden Samfundsbesparelse ved 426 færre alv. tilskadekomne á 1,541 mio. kr. er 656 mio.kr. i perioden frem til Der investeres 13,1 mio.kr om året eller 0,2 mio.kr. per alvorlig skade, som forbygges i perioden. 13

18 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI UDSATTE GRUPPER Status for ulykker Hver femte alvorligt tilskadekommen i Fyns Amt er under 18 år eller over 70 år. Hvert år kommer 55 børn under 18 år og 41 ældre over 70 år alvorligt til skade. Handicappede er ikke registreret separat i uheldsstatistikken. Skadestuerne behandler årligt 1258 tilskadekomne børn og 199 ældre efter trafikulykker, som har behov for behandling for både lette og alvorlige skader. Det svarer til at 4 ud af 10 trafikskadede er børn. Mål for ulykker med særlige udsatte grupper 40 % færre dræbte og alvorligt tilskadekomne børn og ældre ved udgangen af 2012 Fyns Amt har som mål at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne børn fra 0-17 år og ældre over 70 år med 40 %. Det samme gælder for handicappede i trafikken. Effekt måles i antal alvorlige skader med data fra politiet. Skadestuernes data om det totale antal tilskadekomne børn og ældre bruges som støtte til denne analyse. Antallet af tilskadekomne handicappede i trafikken er ikke målbart, idet trafikantgruppen ikke registreres. Handicappede forventes at få gavn af de samme tiltag som børn og ældre. Strategi 5. Særligt udsatte grupper børn, ældre og handicappede Forventet uheldsbesparelse ved 40 % færre kvæstede børn og ældre Alvorlige Personskader med politirapport I alt lette og alvorlige skader til behandling på sygehus Før 2001 Efter 2012 Pris og besparelse for indsats pr. år Anlæg 0,2 mio. kr. Driftstiltag 0,1 mio. kr. Kampagne og information 0,4 mio. kr. Forsøg 0,1 mio. kr. Sum 0,8 mio. kr. Opsummeret Hvert år 3 færre personskader og i alt forebygges 251 alvorlige personskader i hele perioden Indsats Anlæg, drift, kampagne, kontrol og forsøg Samarbejdsparter Politiet, kommunerne, Færdselssikkerhedsudvalg, skole og uddannelsesinstitutioner, Dansk Blindesamfund, ældre- og handicaporganisationer, ældreråd, sundhedssektoren m.fl. Besparelse for samfundet ved 251 færre alvorligt tilskadekomne børn og ældre a 1,541 mio.kr er 387 mio. kr. i perioden. Fyns Amt investerer 0,8 mio. kr. /år eller 0.03 mio.kr. per alvorlig skade, som forebygges i perioden 14

19 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI RISIKOADFÆRD Strategi 6. Risikoadfærd Unge bilister, knallertkørere, tunge køretøjer, sele og ældre bilister Status for ulykker ved risikoadfærd Fire ud af ti alvorligt tilskadekomne i Fyns Amt kommer til skade ved ulykker med risikoadfærd. Politiet optager rapport om 169 alvorligt til skade ved ulykker med risikoadfærd om året. De alvorlige personskader sker efter kørsel på knallert og knallert 45, efter ulykker med unge bilister, efter ulykker med lastbiler og ulykker med ældre bilister samt manglende brug af sikkerhedssele i bilen. Antallet af ulykker med disse grupper er generelt faldende undtaget knallert - og knallert45- ulykker, hvor antallet er stigende. Skadestuerne behandler årligt 1000 lette og alvorlige skader alene for årige, som kommer til skade enten på cykel, knallert eller i bil. Ca. 800 måtte på skadestuen efter ulykker med diverse knallerter og motorcykler. Halvdelen af knallertkørerne er under 24 år. Forventet uheldsbesparelse ved 40 % færre kvæstede ved risikoadfærd Alvorlige Personskader med politirapport Unge bilister Knallertkørere Knallert45 Tunge køretøjer Ældre bilister I alt risiko Før Efter Opsummeret Hvert år 6 færre alvorlige personskader og i alt forebygges 440 alvorlige personskader i hele perioden Mål for ulykker med risikoadfærd 40 % færre alvorlige personskader efter ulykker med risikoadfærd ved udgangen af 2012 Pris og besparelse for indsats pr. år ved færre uheld Kampagner og information 0,8 mio. kr. Effekt måles i antal alvorlige skader med data fra politi og sygehuse. Indsats Kampagne, undervisning og kontrol i form af kørekursus og kampagne for unge bilister, knallertkampagne, selekampagne, virksomhedspolitik og kampagne samt kurser for ældre bilister. Besparelse ved færre ulykker frem til 2012 Besparelser for samfundet ved 440 færre alvorlige personskader a 1,541 mio.kr. er 678 mio. kr. Der investeres 0,8 mio.kr om året eller 0,3 mio.kr. per alvorlig skade, som forebygges i perioden. Samarbejdsparter Politiet, kommunerne, andre amter, ungdomsforeninger, Færdselssikkerhedsudvalget i Fyns Amt, ældreorganisationer, transportorganisationer, sundhedssektoren og kommunale ældreråd mfl. 15

20 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI SAMARBEJDE Strategi 7. Samarbejde på tværs mellem myndigheder Status for samarbejde på tværs Samarbejde på tværs er i gang på en række områder, men kan styrkes. Det vil styrke den forebyggende indsats, og spare ressourcer, således at det fælles mål kan opfyldes. Ulykker og omfang Ulykkerne i Fyns Amt sker på både statsveje, amtsveje og kommuneveje. Antal dræbte Antal tilskadekomne Amtsveje Statsveje Kommuneveje % af alle personskader sker på kommuneveje 45 % af alle personskader sker på amtsveje 8 % af alle personskader sker på statsveje Mål for ulykker 40 % færre dræbte og alvorligt tilskadekomne på alle vejtyper ved udgangen af Uheldsbesparelse skal ske på både kommuneveje, amtsveje og statsveje Amtet vil styrke det faglige og tværfaglige samarbejde internt og eksternt. Fyns Amt vil arbejde for, at de mange forskellige initiativer samlet vil reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Fyns Amt vil aktivt arbejde for at iværksætte og forfølge initiativer til forbedring af trafiksikkerheden med bistand fra en bred vifte af samarbejdsparter. Indsats Samarbejde om og koordination af anlæg, drift, kampagne, kontrol, internet og forsøg. Reduktion af ulykker er et fælles mål for stat, amt og kommuner. Derfor vil amtet hjælpe kommunerne med hjælp til selvhjælp, så målet kan nås. Det er meget vigtigt at også kommunerne øger deres indsats og ressourcer for at forbedre trafiksikkerheden på kommunevejene. Mere end halvdelen af alle uheld sker på kommuneveje, og trafikulykkerne koster kommunerne mange penge. Tyve af de fynske kommuner har heldigvis allerede sat mål for trafiksikkerheden gennem kommunale trafiksikkerheds-planer, og flere er på vej. I dag bor 7 ud af 10 fynboer i en kommune, som har en plan for bedre trafiksikkerhed i kommunen. Samarbejdsparter Fyns Amt vil sammen med kommunerne følge ulykkesudviklingen på de statslige veje indenfor amtet, og sammen med Vejdirektoratet medvirke til at disse veje opfylder de statslige målsætninger for trafiksikkerhed. Pris og besparelse for indsats pr. år Pris for indsats for samarbejdsprojekter og dialog med borgere og virksomheder - strategi 7,8 og 9: Drift 0,7 mio. kr. Kampagner og information 0,7 mio. kr. Forsøg 0,1 mio. kr. I alt 1,5 mio. kr. Forventet uheldsbesparelse Uheldsreduktion på 40 % dræbte og alvorligt tilskadekomne på hele vejnettet. 16

21 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI DIALOG Strategi 8. Dialog med borgere og virksomheder Status Hele 65 % af ulykkerne skyldes ikke fejl ved kørebanen eller køretøjet, men er fejl som skyldes trafikanten. Kun 6 % skyldes alene fejl ved vejen eller køretøjet. En stor andel skyldes en kombination af trafikant, vej og køretøj. Køretøjet Vejen Ulykkesfaktorer Trafikanten Derfor skal trafikanterne inddrages i et langt større omfang end tidligere i det forebyggende arbejde. Trafikanter, interesseorganisationer og virksomheder skal inddrages i dialog gennem planlægning, kampagne og samarbejde. Procent af ulykkerne, hvor trafikanten, køretøjet og / eller vejen er årsag til ulykkerne Kilde: Transportøkonomisk Institut Omfang Trafiksikkerhedsarbejdet udføres af mange forskellige myndigheder, organisationer og enkeltpersoner. Trafiksikkerhed berører også mange områder af samfundslivet, og mange mennesker er engagerede i arbejdet. Derfor er det vigtigt at arbejdet koordineres og samordnes for at sikre et effektivt og rationelt trafiksikkerhedsarbejde. I hovedparten af alle ulykker er årsagen trafikanten. Kun i ca. 6 % af alle ulykker er årsagen til ulykken fejl ved køretøjet eller fejl ved kørebanen. I 94 % af alle ulykkerne skal fejlen findes ved trafikanten i form af forkert adfærd, uopmærksomhed, overtrædelse af regler, alkohol, træthed, for høj hastighed m.m. Mål Målet er at opnå større lokal og almen forståelse for og opbakning til holdning og adfærdsændring i trafikken og dermed få større offentlig opmærksomhed på indsatsen for trafiksikkerheden. Opfyldelse måles via spørgeskema til et repræsentativt udsnit af den fynske befolkning. Indsats Private og virksomheder inddrages i planlægning af vejprojekter, virksomhedsplaner for trafiksikkerhed, internet og kampagner. Pris Inkluderet i strategi 7. 17

22 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI REDSKABER OG UDVIKLINGSPROJEKTER Redskaber og udviklingsprojekter Højne kvaliteten af uheldsdata Datagrundlaget for amtets prioritering af den trafiksikkerhedsfremmende indsats skal fremover baseres på både politiets og skadestuernes oplysninger om ulykker og tilskadekomne. Fyns Amt vil fortsat arbejde på at forbedre flow og kvalitet af uheldsdata og medvirke til kvalitetssikring af uheldsdata, så tidligt i processen, som muligt. Vejvæsenet vil stedfæste uheldene. Det gælder også for de kommuner, der ikke har ressourcer til at gøre det selv. Amtet vil medvirke til at kommunerne får adgang til uheldsdata. Bruge skadestueregistrerede data om trafikulykker Amtets uheldsrapporter har hidtil kun indeholdt oplysninger om politiregistrerede personskader. Fremover medtages hovedtal for alvorlige personskader, som registreres på skadestuerne. Amtet vil udbygge datagrundlaget for trafiksikkerhedsarbejdet løbende. Det udbyggede datagrundlag skal på længere sigt give mere præcis viden om de mange trafikulykker, som ikke er omfattet af politiets registre. Amtet vil stedfæste skadestuedata og formidle disse data til kommunerne. Data skal kunne anvendes i de normale databaser og kortværktøjer, så det bliver lettere for kommunerne at bruge data. Amtet vil undersøge mulighederne for, at trafikanternes forbrug af narko og medicin registreres på uheldsblanketten af politiet og skadestuerne. Målet er større vi.den om årsagerne til trafikulykker. Pris for indsats pr. år Inkluderet i strategi 7. Besparelse Ikke umiddelbart målbar. 18

23 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRATEGI OPFØLGNING Opfølgning af indsats Uheldsudviklingen for de mange temaer følges nøje i perioden frem til I 2005 fremlægges en redegørelse for Trafik- og Miljøudvalget i Fyns Amt, hvoraf det vil fremgå hvilken indsats, der er udført, og oversigter over uheldsudviklingen. Herefter fremlægges hvert 4. år en redegørelse for gennemførte tiltag og effekt for planens 9 strategiområder. Og hvis ulykkesudviklingen viser nye indsatsområder eller den forventede effekt ikke opnås, så vil planen blive revurderet og justeret. Der arbejdes på at koordinere evalueringen med sundhedsplanens evaluering og amtets servicestrategi. Planen vurderes løbende med data fra både politiet og fra skadestuerne i Fyns Amt. Data fra strategiområderne kan løbende ses på under veje og trafik I planens idé-katalog er der henvist til en række planer, som skal udarbejdes. Disse planer vil løbende blive behandlet politisk, og de anbefalede og prioriterede tiltag gennemføres, så vidt ressourcerne afsættes i Fyns Amt. Litteratur Litteraturliste til trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan -> 2000, Fyns Amt, Vejvæsenet, dec 1995 Hver ulykke er en for meget, mod nye mål , Færdselssikkerhedskommissionen, Trafikministeriet 2000 Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan, Færdselssikkerhedskommissionen, Betænkning nr. 1157, dec 1988 Hver ulykke er én for meget, Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed, Trafikministeriet 1997 Regeringens folkesundhedsprogram , Sundhedsministeriet, maj 1999 og Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden , Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2002 Ulykker- årsopgørelser og årsrapporter fra UlykkesAnalyseGruppen ved Odense Universitetshospital Ulykker - opgørelse fra Vejsektorens InformationsSystem VIS Økonomisk dækningsgrad og gennemsnitlige omkostninger ved hospitalsbehandlet tilskadekomst, Artikel i Videnskab og praksis af Jens M. Lauridsen, Kristian Kidholm, Ole Skov og Lasse Nørgård Registrering af trafikskader på skadestuerne, artikel i Videnskab og praksis, Jens M. lauridsen, Niels Dieter Röck, Jan Beck Mikkelsen og Tina Jørgensen Håndbog i hastighedsplanlægning, Vejdirektoratet, rapport 194 Trafiksikkerhedshåndbogen, Rune Elvik, Anne Borgen Musen og Truls Vaa, TØI, Oslo, 1997 Effektkatalog for trafiksikkerhetstiltak, Rune Elvik og Ulf Rydingen, TØI, Rapport 572/2002 Fodgængeres trafiksikkerhed, Vejdirektoratet, Rapport 130, 1998 Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder, Vejdirektoratet, rapport 50, 1996 Cykelfelter, sikkerhedsmæsssig effekt i signalregulerede kryds, Vejdirektoratet, rapport 51, 1996 Trafiksikkerhed i rundkørsler, Vejdirektoratet, Vejdirektoratet, rapport 235, 2002 Miljøprioriterede gennemfartetr, effekt i 21 byer, Vejdirektoratet, rapport 70, 1996 Endvidere er der anvendt materiale fra artikler i Dansk Vejtidsskrift, Fyns Amts egne effektanalyser o.lign. 19

24 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN IDÉKATALOG HASTIGHED Bilag 1. Idékatalog over forventet indsats Hastighed Anlæg, kampagne, vejombygninger, forsøg og politikontrol. Anlæg Sorte pletter på strækninger Grå strækningsanalyser i åbent land Trafiksanering af årligt 1-2 bygennemfarter Byporte, bump og fartviser ved 3-4 bygennemfarter årligt Begrænse antal vejadgange fra private ejendomme Opsætning af faste fartvisere. Forsøg Variabel hastighedsskiltning på udvalgte strækninger Tidsbegrænsede hastighedsbegrænsninger f.eks. omkring skoler Dispensation til 30 km/t Særlig lav hastighedsbegrænsning for lastbiler i komplicerede byområder. Drift Hastighedsplan for landeveje i åbent land Differentierede hastighedsgrænser i kryds og kurver Plan for renovering af kurveafmærkningen i åbent land Fjernelse af eller beskyttelse mod faste genstande langs landevejene i åbent land Opsætning af mobile fartvisere - som noget nyt også ved vejarbejder. Kampagner og Information Hastighedskampagner hvert år Informationskampagner særligt rettet mod unge og fart Køretekniske kurser for unge som i Vejle Amt og i Ejby Kommune (tilskud) Offentliggørelse af hastighedsmålinger via pressen og/eller internet. Kontrol Samarbejde med politiet om udpegning af strækninger til automatisk trafikkontrol Hastighedskontrol og samarbejde om manuel kontrol af hastighed. 20

25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN IDÉKATALOG ALKOHOL Alkohol Amtet vil bekæmpe ulykker med spiritus gennem information og undervisning, tilbud om alternativ transport, kampagner og samarbejde med politiet. Kampagne og information Spritkampagner målrettet de særlige risikogrupper Informationsmateriale til alkoholbehandlingssteder Samarbejdet mellem amtets alkoholkonsulenter og andre aktører søges styrket Tilbyde behandlings- og kursus tilbud til spritbilister f.eks. som supplement til de nye Alkohol- og trafikkurser Tilbyde og formidle information om alternative transportmuligheder f.eks. natbus/nattog og lokale taxiordninger Samarbejde med kørelærere. Kontrol Støtte politiets kontrol af spritkørsel f.eks. ved at udpege spritruter på landevejene og udarbejde informationsmateriale. Forsøg Amtet bakker op omkring eventuelle forsøg med alko-teststyret startspærre i køretøjer. 21

26 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN IDÉKATALOG CYKLISTER Cyklister Amtet vil øge indsatsen mod ulykker med cyklister gennem anlæg og ombygning af kryds, drift og kampagner. Anlæg Fortsat udbygning af cykelrutenet Ved ombygning af veje og stier sættes ekstra fokus på cyklisters sikkerhed. Plan for kantbaneprojekter og lys langs stierne Plan for sikring af farlige krydsningspunkter for cyklister, herunder på de nationale og regionale cykelrutenet. Drift Sikre cyklisternes forhold ved den almindelige drift og vedligeholdelse af sikre cykelruter og stier. Brug af erfaringer fra projekt national cykelby i Odense Skoleblinkanlæg ved flere skoler der opfylder betingelserne for at oprette skolepatruljer Forbedre cyklisternes kørearealer i byer og forbedre afmærkning for cyklister i kryds. Kampagne og Information Cyklistuheld i kryds i byer Workshop om erfaringer og ideer Cyklisternes sikkerhed indgår i andre kampagner Kommunerne opfordres til at gennemføre skolevejs- og fritidsanalyser for at afdække farlige problemsteder Markedsføre sikre anlæg, drift og planlægning for cyklister. Kontrol Amtet bakker op omkring politiets cykellygtekontrol Amtet bakker op omkring politiets cyklistprøver ved skoler. Forsøg Der gennemføres forsøg med specielle hastighedsvisere ved udvalgte skoler/skoleveje med særlige trafikale problemer. 22

27 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN IDÉKATALOG KRYDS Kryds Amtet vil nedbringe krydsulykker gennem anlæg, ombygninger, kampagner og forsøg. Anlæg Årlig sortpletudpegning fortsættes, og uheldsbelastede kryds ombygges med sikre løsninger f.eks. cykelfelter, vejlukninger, rundkørsler, bedre skiltning m.m. Signalhandlingsplan for de ca. 100 signalregulerede kryds Revision af handlingsplan for 4-benede kryds uden signal. Forsøg Større anvendelse af fuld stoptavler i kryds Variable færdselstavler, eksempelvis med svingforbud ved sideveje i myldretid Forsøg i 3-benede kryds, hvor venstresving foretages vinkelret via særlig højresvingsbane Drift Som hovedprincip etableres ikke nye 4-benede kryds på landevejsnettet Antallet af vejtilslutninger til landevejene vurderes løbende og antal adgange fra private ejendomme til de mest betydende landeveje begrænses På strækninger uden cykelstier udvides antallet af cykelvigebaner modsat sidevejen i 3-benede kryds Høj kvalitet af skiltning og kørebaneafmærkning i kryds Behov for lokal hastighedsnedsættelse i kryds vurderes. Kampagne og information Særligt fokus på krydsuheld med cyklister og tunge køretøjer Handlingsplan for vigepligtskampagner Kampagne mod bilister der kører over for rødt lys. Kontrol Flere spoler der registrerer rødkørsel. Resultater overdrages til politiet og offentliggøres Indgå i samarbejde med politiet om øget kontrol af rødkørsel og hastighedsniveau i kryds. 23

28 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN IDÉKATALOG UDSATTE GRUPPER OG RISIKOADFÆRD Særligt udsatte grupper Anlæg Der tages særligt hensyn til børn og ældre ved planlægning, anlæg og drift af vejene Forbedre sikkerheden for syns- og bevægelseshandicappede Kampagne Kampagne- og information for børn og unge intensiveres omkring skolestart, parkeringskaos ved skolerne, trafikinformatørerne, cykelhjelme, cykellygter, cykelkurser, cykelreflekser, tunge køretøjer osv. Sikre at oplysning og undervisning i trafik styrkes på ud dannelsesinstitutionerne, i folkeskolen og i daginstitutioner Kampagneaktiviteter for ældre cyklister og fodgængere. Drift Etablere 1-2 lydsignaler i signalkryds årligt. Kontrol Fyns Amt støtter politiets kontroller omkring skolestart, og stiller herunder hastighedsmålinger og hastighedsvisere til disposition for politiet. Forsøg Fyns Amt støtter initiativer omkring indførelse af demenstest i forbindelse som supplement til den nuværende obliga toriske lægeundersøgelse ved kørekortfornyelse for bilister over 70 år Der søges gennemført forsøg med ældreknap til forlængelse af grøn-tid i fodgængerfelter Forsøg med elektronisk anmeldelse af grønt for handicappede fodgængere. Risikoadfærd Kampagner og information Efteruddannelse og projekter i samarbejde med kørelærere og politiet for årige Tilbud om kørekurser for unge bilister Hold reglerne og vis hensyn kampagne for tunge køretøjer. Hjælp til etablering af virksomhedspolitik for trafiksikkerhed i transport-firmaer Kampagne, kursus og undervisning for ældre bilister i samarbejde med praktiserende læger, ældreråd, kørelærere og politiet Kampagne for øget selebrug Kampagne- og informationsvirksomhed for knallertkørere med særlig vægt på Knallert 45-kørere. Kontrol Amtet støtter politiets kontrolindsatser over for de forskellige trafikantgrupper ved at stille uheldsanalyser med udpegning af særlige problemstrækninger og problemområder til rådighed Overvåge tunge køretøjers uheldsudvikling. Forsøg Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) registrerer antallet af tilskadekomne i risikogruppen. 24