Indledende obligations- og rentestrukturanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledende obligations- og rentestrukturanalyse"

Transkript

1 Indledende obligations- og rentestrukturanalyse Christian Riis Flor Claus Munk Første version: januar 1997 Denne version: august 2004 Undervisningsnote til faget Finansiering (tidligere finansiering/investering) på HA-, mat.øk.-, HA-jur og Ha-dat-uddannelserne på Syddansk Universitet. Vi takker Anders Damgaard, Leif Dydensborg, Bjarne Graabech Sørensen samt tidligere studerende for rettelser og bemærkninger til tidligere versioner. Yderligere kommentarer modtages gerne. Institut for Regnskab og Finansiering, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Christian Riis Flor: Telefon: Fax: adresse: Internet hjemmeside: crf. Claus Munk: Telefon: Fax: adresse: Internet hjemmeside: cmu

2

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Introduktion Standardprincipper for afvikling af lån Annuiteter Stående lån Serielån Det danske pengemarked og obligationsmarked Pengemarkedsinstrumenter Det danske obligationsmarked Danske statsobligationer Danske realkreditobligationer Øvrige obligationer pådetdanskemarked Særlige regler om udtrækning Konventioner Kurs og effektiv rente Definitioner Kurs og effektiv rente på standardobligationer Valør på et terminstidspunkt Valør mellem to terminstidspunkter Beregning af effektiv rente Rentestruktur, diskonteringsfunktion og forwardrenter Indledende bemærkninger Ingen-arbitrage princippet Diskonteringsfaktorer og nulkuponobligationer Nulkuponrenter og forwardrenter med årlig rentetilskrivning... 36

4 4 Investering i obligationer 4.5 Nulkuponrenter og forwardrenter med flere rentetilskrivninger pr. år Nulkuponrenter og forwardrenter med kontinuert rentetilskrivning Bestemmelse af rentestrukturen på baggrund af observerede obligationspriser Forklaringer på rentestrukturens udseende Variabelt forrentede obligationer Måling og styring af renterisiko Risici ved obligationsinvesteringer Macaulay-varighed Macaulay-varighed for standardobligationer Valør på et terminstidspunkt Valør mellem to terminstidspunkter Macaulay-konveksitet Effektiv rente og Macaulay-risikomål for porteføljer af obligationer Om anvendeligheden af Macaulay-risikomålene Fisher-Weil målforrenterisiko Andre risikomål Beskatning af obligationsafkast Indledende bemærkninger Pensionsafkastbeskatningsloven Kursgevinstloven Metoder til opgørelse af skattepligtige kursgevinster Nøgletalefterskat Realkreditobligationer og -lån Obligationslån vs. kontantlån Generelt om konverterbare obligationer Konvertering af danske realkreditobligationer Rentetilpasningslån FlexLån Opgaver 95 Litteratur 102

5 Forord Ændringerne i denne udgave knytter sig primært til de nye rentekonventioner på det danske obligationsmarked, der er blevet indført pr. 8. februar 2001, og enkelte referencer er blevet fornyet. I forhold til tidligere udgaver er Christian Riis Flor blevet medforfatter. Odense, august 2004 Christian Riis Flor

6

7 Kapitel 1 Indledning 1.1 Introduktion Dette skrift beskæftiger sig med værdiansættelse af aktiver, der giver anledning til en eller flere fremtidige betalinger, hvis størrelse og tidsmæssige placering er kendt. Sådanne aktiver siges at have en deterministisk betalingsstrøm. I den indledende investeringsteori, som behandlet i f.eks. Christensen og Sørensen (2001a), antages de betragtede investeringer netop at have en deterministisk betalingsstrøm. I praksis vil der ved de allerfleste realinvesteringer være en betydelig usikkerhed om de fremtidige betalinger. Ved en lang række finansielle investeringer, f.eks. i aktier, vil der ligeledes være en vis usikkerhed om de fremtidige betalinger fra aktivet. Der findes imidlertid også en række finansielle aktiver, der lover ejeren en deterministisk betalingsstrøm. De typiske eksempler er obligationer og bankindskud til en fast rente. Strengt taget vil også betalingerne fra disse aktiver være forbundet med en vis usikkerhed. For eksempel kan ejeren af en obligation risikere, at udstederen af obligationen går konkurs og dermed ikke kan betale de lovede beløb. Til andre obligationer kan der være tilknyttet betingelser eller rettigheder, der gør, at den aftalte betalingsstrøm kan erstattes af en anden betalingsstrøm. Disse aktiver værdiansættes typisk i første omgang som om betalingsstrømmen er helt sikker, og derefter kan man så forsøge at justere værdien for at tage højde for usikkerhedselementerne. De allerfleste aktiver med en deterministisk betalingsstrøm har karakter af et lån. Udstederen af aktivet optager et lån, mens ejeren af aktivet har krav på ydelser bestående af renter og afdrag på lånet. Typisk giver afviklingen af lånet anledning til en betalingsstrøm en ydelsesrække der falder indenfor en af tre klasser: annuiteter, stående lån og serielån. I Afsnit 1.2 vil vi genopfriske disse låntypers karakteristika. I Kapitel 2 vil vi se nærmere på de finansielle aktiver, der med lidt god vilje kan siges at give deterministiske betalingsstrømme. I den forbindelse vil vi beskrive det danske pengemarked og det danske obligationsmarked. Dernæst vender vi os i Kapitel 3 imod værdiansæt-

8 8 Investering i obligationer telsen af deterministiske betalingsstrømme. Værdien af en sådan betalingsstrøm opgøres som nutidsværdien af de fremtidige betalinger med passende diskonteringsrente(r). Begreberne kurs og effektiv rente defineres, og vi udleder sammenhænge mellem disse to størrelser for annuiteter, stående lån og serielån. De relevante diskonteringsrenters afhængighed af løbetiden danner en kurve, der benævnes rentestrukturen. I Kapitel 4 defineres rentestrukturen mere præcist, og begreberne diskonteringsfunktion, nulkuponrente og forwardrente introduceres, ligesom sammenhængen mellem rentestrukturen og markedspriserne på obligationsmarkedet diskuteres. Selvom et aktiv giver kendte fremtidige betalinger, er den fremtidige værdi af aktivet usikker, såfremt der er usikkerhed omkring de fremtidige diskonteringsrenter. I Kapitel 5 studerer vi forskellige mål for obligationers renterisiko og ser på hvorledes disse mål kan bruges til styring af renterisikoen. For enhver investor er det naturligvis betalingsstrømmen efter skat, der er relevant. I Kapitel 6 gennemgås kort de danske regler for beskatning af obligationsafkast. Kapitel 7 beskriver de særlige forhold for danske realkreditlån og -obligationer nærmere, herunder diskuteres også konverterbare obligationer og rentetilpasningslån. Skriftet afsluttes med en række opgaver. 1.2 Standardprincipper for afvikling af lån Vi vil i dette afsnit kort repetere de typer af betalingsstrømme, der fremkommer ved afviklingen af annuitetslån, stående lån og serielån. Flere detaljer og eksempler kan ses i Christensen og Sørensen (2001b). Vi vil generelt lade n betegne antallet af resterende betalingstidspunkter. Betalingen eller ydelsen på det j te af disse betalingstidspunkter (regnet fra i dag og frem i tiden) betegnes med Y j. Ydelsen er sammensat af en rentebetaling I j og et afdrag Z j,således at Y j = I j + Z j for alle j =1, 2,...,n Annuiteter En annuitet afvikles med lige store ydelser i hver termin, dvs. Y j = Y for alle j. Med en nominel værdi på 100, n resterende terminer og en terminslig nominel rente på R, bliver den terminslige ydelse (1.1) Y = 100 α 1, n R hvor 1 α n R = n j=1 (1 + R) j = 1 (1 + R) n. R Rentebetalingen i en termin er den terminslige nominelle rente multipliceret med restgælden efter forrige terminsydelse. Umiddelbart efter den j te termin er resten af ydelsesrækken 1 Størrelsen α n R kaldes også annuitetsfaktoren, se f.eks. Christensen og Sørensen (2001b).

9 1.2 Standardprincipper for afvikling af lån 9 Termin Afdrag Rente Ydelse Tabel 1.1: Ydelsesrækken for obligationen i Eksempel 1.1. præcis en annuitet med n j resterende terminer og terminslig ydelse Y = G j α 1 n j R. Restgælden efter j terminer er derfor G j = Yα = 100 α 1 α, n j R n R n j R og rentebetalingen i termin j + 1 bliver således I j+1 = RG j = RY α = 100Rα 1 α. n j R n R n j R Afdraget er forskellen mellem den samlede ydelse og rentebetalingen, altså Z j+1 = Y I j+1 = Y RY α n j R = Y (1 Rα ) n j R ) 1 (1 + R) (n j) = Y (1 R R = Y (1 + R) (n j) = Y (1 + R) n (1 + R) j. Specielt er Z j+1 =(1+R)Z j,så afdraget vokser geometrisk over lånets løbetid. Eksempel 1.1 Betragt en (fiktiv) 8% annuitetsobligation med udløb 15/ og én årlig termin. Den 20/ har denne obligation fem resterende terminer, så den terminslige (=årlige) ydelse er Y = 100 α 1 = % Ydelsesrækken på denne dato er derfor (pr. 100 kroner nominel værdi) som vist i Tabel 1.1. Der er tre interessante grænsetilfælde af en annuitet: (a) R =0:Da α n for R 0 (brug f.eks. l Hôspital s regel eller definitionen), n R bliver ydelsen Y = 100/n, hvilket også er indlysende, når der ikke skal betales renter. 2 2 l Hôspital s regel siger følgende. Lad f og g være to kontinuert differentiable funktioner, hvor begge

10 10 Investering i obligationer (b) n =1:Daer α n=1 R = 1 (1 + R) 1 R = (1 + R)(1 (1 + R) 1 ) (1 + R)R = R (1 + R)R = 1 1+R, så ydelsen i den eneste resterende termin bliver Y = 100 α 1 1 R = 100(1 + R), altså hovedstolen 100 plus en rentebetaling på 100R. (c) n :Da α n R 1 R for n, bliver ydelsen Y = 100R, dvs. der betales kun renter af restgælden lånet afdrages aldrig. Et sådant lån kaldes for uamortisabelt eller for en evigtvarende annuitet Stående lån Stående lån indfries fuldt ud ved udløb, dvs. der er ingen løbende afdrag. For et stående lån med n resterende terminer, en terminslig pålydende rente på R og en nominel værdi på 100 er ydelserne derfor givet ved 100R for j =1, 2,...,n 1, (1.2) Y j = 100(1 + R) for j = n. Eksempel 1.2 Obligationen 6% stående lån 2009 (inkonverterbar), som er udstedt af den danske stat, har én årlig termin og udløber 15/ Ydelsesrækken pr. 20/ (pr. 100 kroner nominel værdi) er derfor som vist i Tabel 1.2. Igen betragter vi tre grænsetilfælde: (a) R =0:når den pålydende rente er nul, er der kun én ydelse på lånet, nemlig hele den nominelle værdi, som betales på udløbstidspunktet. Hele afkastet på etsådan lån fremkommer derfor ved forskellen mellem den nominelle værdi og det udbetalte låneprovenu. (b) n = 1: ydelsen i den eneste resterende termin er 100(1 + R). (c) n : uamortisabelt lån. funktioner er defineret på en mængde, der indeholder punktet z 0. Antag at f(z 0 ) = g(z 0 ) = 0, men at g f(z) (z 0 ) 0. S å er lim z z0 = f (z 0 ) g(z) g. S åfremt f (z 0 ) (z 0 ) = g (z 0 ) = 0, men g (z 0 ) 0, så er f(z) lim z z0 g(z) = limz z f (z) 0 g (z) = f (z 0 ) g og så fremdeles (under forudsætning af at funktionerne kan differentieres tilstrækkeligt mange (z 0 ) gange).

11 1.2 Standardprincipper for afvikling af lån 11 Termin Afdrag Rente Ydelse Tabel 1.2: Ydelsesrækken for obligationen i Eksempel 1.2. Termin Afdrag Rente Ydelse Tabel 1.3: Ydelsesrækken for obligationen i Eksempel Serielån Serielån er karakteriseret ved at have lige store afdrag i hver termin, dvs. Z j = 100 n, j =1, 2,...,n. Renten betales af den til enhver tid værende restgæld. Efter j 1 terminer er der afdraget ialt 100(j 1)/n, så rentebetalingen i den j te termin er ( I j = 100R 1 j 1 ), j =1, 2,...,n, n hvor R er lånets terminslige nominelle rente. Den samlede ydelse i den j te termin er derfor (1.3) Y j = Z j + I j = 100 ( 1 n + R ( 1 j 1 n )), j =1, 2,...,n. Eksempel 1.3 Betragt en (fiktiv) 12% S 2007 obligationen, der er en serieobligation. Den har én årlig termin og udløber 15/ Pr. 1/ er der tre resterende terminer, så ydelsesrækken (pr. 100 kroner nominel værdi) er som vist i Tabel 1.3. Lad os igen betragte tre grænsetilfælde: (a) R = 0: de resterende ydelser er alle lig 100/n. (b) n = 1: ydelsen i den eneste resterende termin er 100(1 + R). (c) n : uamortisabelt lån.

12 12 Investering i obligationer Ved at sammenligne grænsetilfældene for de tre hovedtyper af betalingsstrømme kan vi konkludere, at for lån med én resterende termin eller med uendeligt mange resterende terminer er afviklingsprincippet irrelevant.

13 Kapitel 2 Det danske pengemarked og obligationsmarked 2.1 Pengemarkedsinstrumenter Pengemarkedet er et marked for forskellige typer af lån og indskud af typisk meget store beløb med kort løbetid (normalt op til ét år). Deltagerne i markedet er primært Nationalbanken og pengeinstitutter, og pengemarkedet kaldes således ofte for inter-bank markedet. En del store erhvervsvirksomheder og institutionelle investorer (pensionskasser, forsikringsselskaber m.m) deltager dog også. Markedsaktørerne bruger først og fremmest pengemarkedet til indbyrdes likviditetsudjævning. Nationalbanken deltager for at påvirke de korte renter som et led i pengepolitikken. Rentedannelsen på pengemarkedet influerer på pengeinstitutternes ind- og udlånsrenter og har derfor også stor betydning for virksomheders og privatpersoners låneomkostninger. Handler på pengemarkedet sker direkte ved kontakt mellem to parter, evt. ved brug af en pengemarkedsmægler. Parterne kan naturligvis indgå præcis den aftale, der passer dem bedst, men oftest anvendes de følgende typer af handler: Et deposit er en låneaftale mellem to pengeinstitutter over en given periode uden sikkerhedsstillelse. Sådanne aftaler svarer til de aftalelån eller aftaleindskud privatpersoner eller virksomheder kan lave med pengeinstitutter. En repo eller genkøbsforretning er et udlån mod sikkerhed i obligationer. Långiveren har fuld dispositionsret over obligationerne i lånets løbetid, men er naturligvis forpligtet til at tilbagelevere en tilsvarende obligationspost ved lånets tilbagebetaling. Nationalbanken tilfører normalt likviditet til pengeinstitutterne en gang om ugen i form af genkøbsforretninger af 14 dages løbetid. Den tilbudte rente kaldes for genkøbsrenten, reporenten eller bare udlånsrenten. Nationalbanken udbyder desuden indskudsbeviser, hvorved pengeinstitutter kan placere penge i Nationalbanken i 14 dage. Renten på disse indskudsbeviser er identisk med

14 14 Investering i obligationer udlånsrenten. Dermed kan Nationalbanken opsuge likviditet. Indskudsbeviserne kan sælges tilbage til Nationalbanken mod et mindre fradrag i prisen. Pengeinstitutterne kan desuden placere penge i Nationalbanken på en foliokonto, som de frit kan hæve på. Renten på disse konti kaldes foliorenten. 1 En valutaswap er et bytte af deposits i to forskellige valutaer. Den ene part køberen af valutaswappen låner et kronebeløb mod aflevering af udenlandsk valuta, typisk dollars, til den anden part sælgeren af valutaswappen. Når lånet udløber, får køberen den udenlandske valuta tilbage mod at aflevere kroner. En valutaswap svarer derfor til en repo med sikkerhed i udenlandsk valuta. En FRA (Forward Rate Agreement) eller renteterminskontrakt er en aftale om et fremtidigt lån i en bestemt periode til en rente fastlagt ved aftalens indgåelse. Repo er, deposits og valutaswaps har typisk løbetider på 1, 7og14dage, 1, 2, 3, 4, 5 og 6 måneder, men 9- og 12-måneders deposits og valutaswaps anvendes også. 2 FRA-aftaler omfatter normalt 3-måneders lån begyndende om 3 eller 6 måneder. Til pengemarkedet regner man også sommetider de såkaldte skatkammerbeviser, som er korte statsobligationer. Disse er beskrevet nærmere i Afsnit 2.3. Priserne/renterne på pengemarkedsinstrumenter relateres ofte til de såkaldte CIBORrenter (Copenhagen Inter Bank Offered Rate). Disse renter beregnes udfra en række pengeinstitutters stillede rentesatser pålån uden sikkerhed. Nationalbanken opgør hver dag CIBOR for løbetider på henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 9 og 12 måneder. Der findes lignende rentesatser i andre lande, f.eks. bruges LIBOR-renter (London Inter Bank Offered Rate) ofte i forbindelse med internationale låneaftaler. Nationalbanken offentliggører desuden en dag-til-dag rente baseret på priserpå indskud af 1 dags varighed. Endelig fastsætter Nationalbanken den såkaldte diskonto, som i sig selv primært har signalværdi. I en årrække har diskontoen imidlertid været identisk med foliorenten, der som nævnt ovenfor har overordentlig stor betydning for hele rentedannelsen. 2.2 Det danske obligationsmarked Obligationer kan karakteriseres som omsættelige, standardiserede lånebeviser. Låntageren (debitor) udsteder en serie af ensartede obligationer, dvs. obligationer med ens ydelsesrækker. Sålænge der udstedes nye obligationer i samme serie, kaldes serien for åben, ellers lukket. Man kan opfatte det som om låntagerens samlede lån bliver splittet op i mange mindre, ensartede lån, nemlig et lån for hver obligation. Hovedstolen på den del af lånet, som den 1 Kun indskud indenfor tildelte rammer forrentes. Det er (fra april 1992) ikke tilladt at have en negativ saldo på en foliokonto. 2 Der handles også valutaswaps med løbetider på over1år, men disse er pr. definition ikke en del af pengemarkedet.

15 2.3 Danske statsobligationer 15 enkelte obligation svarer til, kaldes obligationens nominelle (pålydende) værdi. På det danske obligationsmarked har de allerfleste obligationer en nominel værdi på 1000 kroner, omend kurserne traditionelt noteres pr. 100 kroner nominel værdi, eller med andre ord i procent af den nominelle værdi. Obligationens udløbstidspunkt er tidspunktet for obligationens sidste ydelse, altså den sidste termin. Den nominelle (pålydende) rente er den rente, der anvendes ved beregning af de enkelte terminers rentebetaling. Af historiske årsager kaldes den nominelle rente ofte for kuponrenten. Bemærk, at det er obligationens årlige nominelle rente, der angives. Hvis den årlige nominelle rente er R, og obligationen har m terminer pr. år, så er den terminslige nominelle rente lig R/m. En obligation benævnes efter dens afviklingsprincip som en annuitetsobligation, en stående obligation, en serieobligation eller en uamortisabel obligation. En stående obligation med en nominel rente på nul kaldes en nulkuponobligation. Alle andre obligationer kaldes undertiden for kuponobligationer. Hver serie af obligationer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, er tildelt en fondskode, som entydigt identificerer serien. Bemærk, at der på Fondsbørsen handles med en afviklingsperiode på tre børsdage, dvs. en handel, der indgås en given dag, har først valør tre børsdage senere, hvor betalingen for handlen så finder sted. 3 Det danske obligationsmarked på Københavns Fondsbørs er blandt de seks-syv største obligationsmarkeder i Europa. Den gennemsnitlige daglige omsætning var i 2003 omkring 28 milliarder kroner fordelt på cirka 5100 daglige handler. De noterede obligationer havde ved udgangen af 2003 en samlet kursværdi på 2559 milliarder kroner (og en nominel værdi på 2512 milliarder kroner) Danske statsobligationer Den største enkelte obligationsudsteder på det danske marked er den danske stat. For at finansiere et eventuelt underskud på statsbudgettet og indfri tidligere optagne lån udsteder staten obligationer både på det danske marked (i danske kroner) og på de internationale markeder (både i danske kroner og udenlandsk valuta). I 2003 udgjorde statsobligationerne ca. 25% af obligationsmarkedet målt på kursværdi og ca. 30% målt på omsætning. Medio 2000 var der noteret 22 serier af fast-forrentede danske statsobligationer. Heraf var der 13 stående obligationer, 5 serieobligationer, samt 4 uamortisable obligationer. De stående obligationer betegnes som stående lån eller statsgældsbeviser, afhængigt af obligationernes løbetid ved udstedelsen. De fire uamortisable obligationer blev udstedt omkring 1900-århundredeskiftet og handles ikke særligt ofte. Omsætningen er koncentreret i få 3 Skatkammerbeviserne, som beskrives nedenfor, handles dog med to dages valør. 4 Disse tal er hentet fra Københavns Fondsbørs Fact Book 2004, der gratis kan downloades fra Fondsbørsens hjemmeside

16 16 Investering i obligationer udvalgte, såkaldte toneangivende obligationer. I 1999 bidrog statsobligationen 6% stående lån 2009 f.eks. med hele 13% af den totale omsætning på det danske obligationsmarked. De stående obligationer og serieobligationerne har alle én årlig termin (på nær en enkelt serieobligation med to årlige terminer), og de fleste har løbetider på under 10 år, men der handles også en serieobligation med udløb i 2017 og et stående lån med udløb i Udover ovennævnte obligationer udsteder staten også skatkammerbeviser. Hver tredje måned udbyder Nationalbanken en ny serie af skatkammerbeviser ved en åben auktion, hvorefter de optages til notering på Fondsbørsen. Skatkammerbeviserne bærer ingen kuponrente, dvs. der er tale om nulkuponobligationer. Ved udstedelsen har beviserne en løbetid på9måneder, så der på ethvert tidspunkt handles tre serier af skatkammerbeviser med løbetider på henholdsvis 0 3 måneder, 3 6 måneder og 6 9 måneder. Investering i skatkammerbeviserne kan ses som et alternativ til et aftaleindskud på pengemarkedet. Skatkammerbeviserne har en nominel værdi på 1 million kroner, og priserne noteres direkte pr. styk, altså pr. 1 million kroner nominelt, fremfor som en pris pr. 100 kroner nominelt. Ydermere handles skatkammerbeviserne med to dages valør, hvorimod alle andre obligationer på Københavns Fondsbørs som nævnt handles med tre dages valør. Den samlede omsætning af skatkammerbeviser var i 2003 på 159 milliarder kroner opgjort til kursværdi. Endelig noteres der på Fondsbørsen præmieobligationer, som har interesse for især private investorer. Disse obligationer er ligeledes udstedt af den danske stat. Præmieobligationer er stående obligationer i den forstand, at hovedstolen afdrages påén gang. Det specielle ved præmieobligationer er, at rentebetalingen er ukendt. Den samlede rentebetaling til obligationerne i en given serie af præmieobligationer deles i et vist antal præmier af varierende størrelse, som fordeles til obligationsejerne ved lodtrækning. 2.4 Danske realkreditobligationer En af årsagerne til det danske obligationsmarkeds betydelige størrelse er det danske realkreditsystem. Realkreditinstitutterne yder lån mod pant i fast ejendom. Lånene finansieres ved udstedelse af obligationer. Efterfølgende optages obligationerne traditionelt til notering på Københavns Fondsbørs. Ved udgangen af 2003 var kursværdien af de noterede realkreditobligationer tilsammen ca. 70% af den samlede kursværdi på obligationsmarkedet, og omsætningen af realkreditobligationer udgjorde i 2003 ca. 67% af den samlede obligationsomsætning på Københavns Fondsbørs. 5 Realkreditmarkedet er underlagt en detaljeret regulering ved lov. Der er lovmæssige regler om løbetiden, størrelsen og afviklingsformen på delån, som realkreditinstitutterne må tilbyde. Realkreditinstitutterne er underlagt et balanceprincip, som siger, at de samlede 5 Ved udgangen af 2002 var kursværdien af de noterede realkreditobligationer ca = 52%.

17 2.4 Danske realkreditobligationer 17 betalinger, som et institut skal svare obligationsejerne, kun må afvige minimalt fra de samlede betalinger, som instituttet modtager fra låntagerne. Desuden skal realkreditinstitutterne have reserver af en vis størrelse. Obligationerne udstedes i serier, og kreditor/debitor forholdet er i modsætning til markedet for sælgerpantebreve anonymiseret. Der er en stor sikkerhed bag realkreditobligationer. For det første har realkreditinstittuterne betydelige reservefonde, som er opbygget på baggrund af låntagernes løbende betalinger af bidrag. 6 Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at indfri obligationsejernes krav, må realkreditinstituttet tære på egenkapitalen. Rækker dette heller ikke, så er det instituttets låntagere, der serievis hæfter solidarisk for forpligtelserne med de belånte ejendomme. Dette blev sidst taget i anvendelse i 1930 erne, hvor låntagerne i bestemte serier blev opkrævet ekstraordinære reservefondsbidrag. Som en konsekvens af balanceprincippet har realkreditinstitutterne traditionelt anvendt obligationer med samme afdragsprofil og løbetid som de ydede lån. 7 De fleste ydede lån er i øjeblikket fast-forrentede annuitetslån med en løbetid på 10, 20 eller 30 år og fire årlige terminer, hvilket går igen på obligationssiden. Sådanne lån har som beskrevet i Afsnit en konstant ydelse før skat. Da rentebetalingen er fradragsberettiget, og den udgør en faldende del af den samlede ydelse, vil ydelsen efter skat på et annuitetslån vokse i lånets løbetid. Bemærk, at ydelsesrækken for obligationen kan afvige fra en ægte annuitet, hvis serien er åben over flere terminer. 8 Der tilbydes traditionelt to typer af lån: kontantlån og obligationslån. Vi skal beskrive de to typer af lån i Afsnit 7.1. Tidligere måtte realkreditinstitutterne kun yde obligationslån i form af de såkaldte mixlån, som bestod af en kombination af et annuitetslån og et serielån, således at ydelsen efter skat var nogenlunde konstant i lånets løbetid. Derfor er der på Fondsbørsen også notereten række serieobligationer udstedt af realkreditinstitutterne. Sammenhængen mellem lån og obligationer er ikke til stede ved de såkaldte rentetilpasningslån, herunder Realkredit Danmarks meget omtalte FlexLån. Også disse lån er typisk annuitetslån, men lånene er finansieret ved udstedelse af en række stående obligationer med en løbetid på højst 11 år. Vi skal se nærmere på denne lånetype og de tilhørende obligationer i Afsnit 7.4. En vigtig egenskab ved traditionelle danske realkreditlåner,atlåntageren har ret til at indfri restgælden før udløb ved at opkøbe de bagvedliggende obligationer til kurs 100. Obligationerne siges da at være konverterbare. På nær de fire gamle uamortisable obligationer er alle danske statsobligationer inkonverterbare. Vi ser nærmere på de specielle egenskaber ved konverterbare obligationer i Afsnit Udover reservefondsbidragene betaler låntagerne også administrationsbidrag til realkreditinstituttet. 7 Betydningen af balanceprincippet er undersøgt i Grosen (1993). 8 Realkreditserier er typisk åbne i et års tid.

18 18 Investering i obligationer 2.5 Øvrige obligationer på det danske marked Udover obligationer udstedt af den danske stat og realkreditinstitutterne er der på Københavns Fondsbørs noteret obligationer udstedt af andre kreditinstitutter (Kommunekredit, Danmarks Skibskreditfond) og af en del internationale organisationer, samt den svenske og den finske stat. Enkelte af de sidstnævnte obligationer er noteret i udenlandsk valuta. I modsætning til andre lande (f.eks. USA) er det i Danmark (endnu) ikke særligt almindeligt, at erhvervsvirksomheder udsteder obligationer, men der er dog enkelte undtagelser. Således har virksomheder som Øresundskonsortiet, Storebæltsforbindelsen, Hypotekbanken, FIH (Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk) fået optaget erhvervsobligationer til notering på Fondsbørsen. Enkelte banker har også udstedt erhvervsobligationer for at få supplerende ansvarlig indskudskapital. Erhvervsobligationer afvikles typisk som et stående lån, men der er ofte knyttet særlige bestemmelser til disse lån. 9 Bemærk desuden, at man ved erhvervsobligationer skal tage højde for muligheden for at den udstedende virksomhed ikke er i stand til at betale de aftalte afdrag. Der er altså enkonkursrisiko vedatinvestereisådanne obligationer. 10 Der er også virksomheder (aktuelt er det TKD og en række banker), som har udstedt såkaldte konvertible obligationer, hvilket er obligationer, hvor obligationsejeren efter nærmere regler kan ombytte obligationen med et antal aktier i den udstedende virksomhed. 11 En anden type af obligationer, som ikke falder ind under de tre standardtyper, er de såkaldte indeksobligationer. De blev indført i 1982, hvor både inflationen og renterne var meget høje efter nutidens standard. Den grundliggende idé er, at den underliggende restgæld og/eller ydelsen inflationskorrigeres. Dette giver en sikkerhed for den reale værdi af de fremtidige ydelser, hvor traditionelle obligationer giver bestemte nominelle ydelser. Indeksobligationerne skulle især anvendes til langsigtet finansiering af almennyttigt boligbyggeri og erhvervsbyggeri, men er senere udvidet til finansiering af landbrugsejendomme, skibsbyggeri og konstruktion af vedvarende energianlæg. På grund af de komplicerede lånekonstruktioner, skattemæssige forhold og den senere lave og tilsyneladende stabile inflationsrate har indeksobligationerne ikke fundet den store interesse blandt potentielle investorer. For en nærmere beskrivelse af indeksobligationer henvises til Jensen (1998, Kap. 10). 9 For eksempel har Den Danske Bank udstedt obligationer, hvor ydelserne afhænger af udviklingen i det amerikanske S&P500 aktieindeks! 10 Der er naturligvis også en teoretisk risiko for, at den danske stat går konkurs, men når en stat får betydelige økonomiske vanskeligheder, kan den trykke flere penge. Risikoen for at ejere af statsobligationer ikke får de aftalte ydelser kan således negligeres. Bemærk, dog at den reale værdi af de fremtidige ydelser vil falde, hvis staten øger pengemængden for at kunne betale afdrag på gælden. 11 Bemærk forskellen mellem konverterbare obligationer og konvertible obligationer. Sprogbrugen i diverse avisers kurslister og mange andre steder er dog ikke helt i overensstemmelse med denne sondring. S åledes kaldes konverterbare obligationer (f.eks. realkreditobligationer) ofte for konvertible obligationer.

19 2.6 Særlige regler om udtrækning 19 I midten af 1990 erne introducerede Unibank de såkaldte CMO er, hvilket står for Collateralized Mortgage Obligation, på det danske marked. Dette er obligationer, som er udstedt med sikkerhed i en pulje af realkreditobligationer. De samlede betalinger fra denne pulje ligger til grund for betalingerne til CMO erne. CMO erne inddeles i forskellige klasser ( trancher ), og der er bestemte regler for hvorledes de samlede ydelser fra realkreditpuljen fordeles på de forskellige klasser. F.eks. kan der være forskel på den nominelle rente, der anvendes ved beregning af de enkelte klassers ydelser, således at nogle investorer modtager en stor del af deres afkast i form af en rentebetaling, mens andre investorer slet ingen rentebetaling får. Blandt andet på grund af forskelle i beskatningen af de enkelte investorers afkast kan en sådan fordeling være fordelagtig. Der kan også være forskel på den måde de enkelte trancher påvirkes af konverteringer i den bagvedliggende pulje af realkreditobligationer. Der er i øjeblikket noteret et par CMO-serier på Københavns Fondsbørs, men omsætningen i disse obligationer er meget begrænset. 2.6 Særlige regler om udtrækning Den ydelse, som udstederen skal betale til obligationsejerne består af renter og afdrag. Afviklingen af udstederens samlede afdrag til obligationsejerne foregår i princippet ved at hver obligation får den del, der modsvarer deres andel af den totale serie. Denne form for udbetaling af afdrag kaldes for matematisk udtrækning. Ydelsen til den enkelte obligationsejer består derfor af udtrækning og en rentebetaling. De nuværende rentekonventioner i.f.m. udtrækning blev indført d. 8. februar Et stykke tid før en termin, typisk 1 3 måneder, bliver det publiceret, hvor stor en andel af den samlede nominelle obligationsbeholdning, der bliver udtrukket. For en given obligationsserie benævnes andelen til udtrækning som udtrækningsprocenten. Udtrækningsprocenten er defineret som det procentvise forhold mellem beløbet, der udtrækkes, og den cirkulerende nominelle mængde, og officielt angives den altid med 10 decimaler. Hvis der kun er én termin tilbage, så skal alle obligationerne selvfølgelig indfries. Udtrækningsproceduren er derfor kun relevant for annuitets- og serieobligationer med mere end én tilbageværende termin. Dagen, hvor offentliggørelsen finder sted, kaldes for udtrækningstidspunktet eller publiceringsdagen. De obligationer, der indfries fuldt ud ved den kommende termin, forsvinder fra handlen på publiceringsdagen, hvorefter der udelukkende handles obligationer, som kun tildeles rentebetaling ved førstkommende termin. Dette medfører naturligvis, at de obligationer, der handles på et givet tidspunkt aldrig har fået tildelt udtrækning og derfor stadigvæk har samme nominelle værdi, som da de blev udstedt. For at håndtere afregningen af udtrækningen er stykstørrelsen (den nominelle værdi) af én obligation sat til 1 øre. 13 Ejer 12 Man kan læse mere om rentekonventionerne og ændringerne i Anker, Pedersen og Sortkjær (2001). 13 Såfremt obligationen er udstedt i euro, er stykstørrelsen 1 eurocent.

20 20 Investering i obligationer man f.eks. 100 kr. nominel værdi af en obligationsserie, betyder stykstørrelsen på 1øre, at man ejer = stk. obligationer i den pågældende serie. I de følgende eksempler vil vi almindeligvis antage en nominel beholdning på 100 kr. Den del af den terminslige ydelse, som kaldes rentebetaling, skal i princippet kompensere långiveren, dvs. obligationsejeren, for at have stillet restgælden til rådighed for låntageren siden forrige terminstidspunkt. Har obligationen været handlet siden forrige termin, er det imidlertid ikke den samme långiver i hele terminsperioden. Alligevel er det den person, som ejer obligationen på terminstidspunktet, der får hele rentebetalingen udbetalt. For at kompensere for dette skal køberen af en obligation betale sælgeren en såkaldt vedhængende rente på valørdagen. Den samlede pris for en obligation er derfor summen af kursen og den vedhængende rente. Bemærk, at man på obligationsmarkedet regner med den såkaldte faktisk/faktisk konvention, dvs. man bruger det faktiske antal kalenderdage i beregningerne. 14 Hvordan beregnes den vedhængende rente? Lad os se et tilfælde, hvor der sker en handel med valør i mellem to terminer. Da får køberen hele rentebetalingen ved den førstkommende termin, selvom sælgeren har ejet obligationen en del af terminsperioden. For at kompensere sælgeren for dette skal køberen på valørdagen betale sælgeren en vedhængende rente på (2.1) v = H R D m s, hvor H er det nominelle beløb, R er her den årlige nominelle rente, D er antallet af faktiske kalenderdage fra og med forrige terminstidspunkt til men ikke med valørdagen, s er det faktiske antal kalenderdage i den nuværende terminsperiode, og m er det årlige antal terminer. 15 Ydelsesrækken for en obligation vil ændre sig betydeligt på udtrækningstidspunktet. Dette er illustreret i det følgende eksempel. Eksempel 2.1 Som beskrevet i Eksempel 1.3 på side 11 er obligationen 12% S 2007 en serieobligation med én årlig termin og udløbstidspunkt 15/ Vi antager, at obligationsejeren har en nominel beholdning på 100 kr. Obligationen har termin den 15/2 2005, og publiceringsdagen for denne termin er 15/ (antagelse i dette eksempel). Ved handler med 14 Tidligere var tidspunktet for retten til renten af historiske årsager 30 dage før terminen. Man siger, at 30 dage før en termin fragår rentekuponen, dvs. at køber man en obligation færre end 30 dage før en termin, såfår man ikke nogen rentebetaling udbetalt ved den førstkommende termin. Det gør derimod investoren, der ejede obligationen præcis 30 dage før terminstidspunktet. Køber man en obligation flere end 30 dage før en termin (og beholder den indtil kuponen er fragået), så får man hele rentebetalingen udbetalt, selv om man kun har ejet den en del af terminsperioden. Bemærk endvidere at man på obligationsmarkedet tidligere (før d. 8. februar 2001) regnede med 30 dage pr. måned (og dermed 360 dage pr. år). For en obligation med termin den 15. marts fragår kuponen derfor den 15. februar, uanset det faktiske antal dage i februar. Enkelte obligationsserier benytter stadig denne konvention. 15 Idet der benyttes det faktiske antal kalenderdage, kan terminsperioden variere. Hvis der f.eks. er kvartårlige terminer, vil terminsperioden være enten 90, 91 eller 92 dage.

Indledende obligations- og rentestrukturanalyse

Indledende obligations- og rentestrukturanalyse Indledende obligations- og rentestrukturanalyse Christian Riis Flor Claus Munk Første version: januar 1997 Denne version: januar 2007 Undervisningsnote til faget Finansiering (tidligere finansiering/investering)

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår.

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. Opgave 4.1 En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. I Danmark kan obligationsudstederne opdeles i følgende

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Rentesregning: Lektion A2. Intern rente, Flere rentetilskrivninger, Excel. Introduktion. Peter Ove Christensen. Forår 2012

Rentesregning: Lektion A2. Intern rente, Flere rentetilskrivninger, Excel. Introduktion. Peter Ove Christensen. Forår 2012 Rentesregning: Lektion A2, Flere rentetilskrivninger, Excel Peter Ove Christensen Forår 2012 1 / 26 Definition Hvilken rentesats giver vores betalingsrække en ønsket værdi? Denne rentesats kaldes for den

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Betalingsrækker og nøgletal for obligationer

Betalingsrækker og nøgletal for obligationer Betalingsrækker og nøgletal for obligationer Svend Jakobsen Mikkel Svenstrup 27. april 2004 1 PENGEMARKEDET 1 1 Pengemarkedet På det såkaldte interbank-marked kan pengeinstitutter placere eller låne i

Læs mere

Endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S ny serie 48D, fondskode DK000976334-4

Endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S ny serie 48D, fondskode DK000976334-4 Til Københavns Fondsbørs Endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S ny serie 48D, fondskode DK000976334-4 9. december 2005 Nykredit knytter en ny obligationsserie

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Vejledning vedrørende. Markedsinformationer om danske realkreditobligationer

Vejledning vedrørende. Markedsinformationer om danske realkreditobligationer Vejledning vedrørende Markedsinformationer om danske realkreditobligationer December 2011 Markedsinformationer om danske realkreditobligationer Indledning Markedsinformationer om danske realkreditobligationer

Læs mere

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag.

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag. - 1 - Låntyper I bogens del 2 kan du læse om Procent og rente (s. 41-66). Vi vil i materialet her gå lidt videre til mere komplicerede renteberegninger ved forskellige låntyper. Stoffet er et muligt supplement

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag

Obligationsvilkår. Udsteder og hæftelsesgrundlag Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit). Obligationerne udstedes i kapitalcenter D i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond.

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece Realkredit Danmark Skattepjece Skattepjece Indledning Denne pjece beskriver i hovedtræk reglerne for selskabers beskatning i forbindelse med realkreditlån. Du kan blandt andet læse om de skattemæssige

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Rente, lån og opsparing

Rente, lån og opsparing Rente, lån og opsparing Simpel rente og sammensat rente... 107 Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing... 109 Serielån... 110 Annuitetslån... 111 Opsparing... 115 Rente, lån og opsparing Side 106

Læs mere

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag LÅN 1q Begreber i forbindelse med lån En stor del af forbruget i det danske samfund finansieres ved hjælp af lån. Mange af os låner penge når vi skal købe større forbrugsgoder, såsom biler. Lån er imidlertid

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 11. december 2012

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 11. december 2012 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 11. december 2012 Ændring i endelige vilkår til Nykredit Realkredit A/S, Prospekt for udbud af realkreditobligationer udstedt ud af kapitalcenter D, G og I af 24. maj 2012

Læs mere

Retningslinier for. Københavns Fondsbørs A/S. beregning af effektive renter m.v. DECEMBER 2000

Retningslinier for. Københavns Fondsbørs A/S. beregning af effektive renter m.v. DECEMBER 2000 Retningslinier for Københavns Fondsbørs A/S beregning af effektive renter m.v. DECEMBER 2000 (Erstatter Retningslinierne af december 1997) Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Generelle forudsætninger

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 17. maj 2011

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 17. maj 2011 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 17. maj 2011 Ændring i Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter G, i serie 01G (fastforrentede konverterbare

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN OBLIGATIONS INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 8. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Obligationsinvestering Michael Christensen Obligationsinvestering Teori og praktisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 2 nye obligationsserier til Prospekt

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 2 nye obligationsserier til Prospekt Til OMX Den Nordiske Børs, København 15. november 2007 Nye endelige vilkår til Prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter E" - serie 12E og 21E Nykredit

Læs mere

Udsteder og hæftelsesgrundlag. Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit).

Udsteder og hæftelsesgrundlag. Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit). Obligationsvilkår Udsteder og hæftelsesgrundlag 1 Obligationerne udstedes af Nykredit Realkredit A/S (herefter Nykredit). Obligationerne udstedes i kapitalcenter E i fælleshæftende serier med fælles seriereservefond.

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. udgave som E-bog til tablets 2012 by

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Endelige vilkår til prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter H, i serie 31H (variabelt forrentede

Endelige vilkår til prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter H, i serie 31H (variabelt forrentede Endelige vilkår til prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter H, i serie 31H (variabelt forrentede inkonverterbare obligationer med amortisering afhængig

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 21. maj 2013

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 21. maj 2013 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 21. maj 2013 Ændring i Endelige vilkår for prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S i serie 67D (konverterbare, amortisable obligationer med

Læs mere

Omlægningsberegning 3. september 2012

Omlægningsberegning 3. september 2012 Viby Gymnasium og HF Søndervangs Alle 45 8260VibyJ LR Realkredits reference M.F. Ladegaard Tlf:33420838 E-mail: mfl@lr-realkredit.dk Omlægningsberegning Beregningen vedrører følgende ejendom: Ejendommens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHx Finansiering - C Torkil

Læs mere

Omlægningsberegning. Ejerlejlighed nr. 1 af 633 Sundbyøster, København Lyneborggade 13-17 M.Fl., 2300 København S

Omlægningsberegning. Ejerlejlighed nr. 1 af 633 Sundbyøster, København Lyneborggade 13-17 M.Fl., 2300 København S A/B Sadolinparken 2 C/O Sven Westergaards Ejd. Adm. Store Kongensgade 24b 1264 København K Lånenr 60 DLRs reference Henrik Laursen Tlf:33420828 E-mail: hkl@dlr.dk Omlægningsberegning Beregningen vedrører

Læs mere

ISIN DK000978523-0 LU064192752-9. Auktionsresultater. Salg 12.500 mio. kr. 1.100 mio. euro. Bud 25.440 mio. kr. 3.193 mio. euro

ISIN DK000978523-0 LU064192752-9. Auktionsresultater. Salg 12.500 mio. kr. 1.100 mio. euro. Bud 25.440 mio. kr. 3.193 mio. euro Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og pressen 12. september 2011 Refinansiering af variabelt forrentede lån fastsættelse af rentetillæg Nykredit Realkredit har i dag gennemført to auktioner i forbindelse med

Læs mere

Omlægningsberegning 3. september 2012

Omlægningsberegning 3. september 2012 Viby Gymnasium og HF Søndervangs Alle 45 8260VibyJ LR Realkredits reference M.F. Ladegaard Tlf:33420838 E-mail: mfl@lr-realkredit.dk Omlægningsberegning Beregningen vedrører følgende ejendom: Ejendommens

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel Internationalt udlån

Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel Internationalt udlån Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel Internationalt udlån - Nykredit Realkredits ordreudførelsespolitik Når et nyt realkreditlån optages, eller et eksisterende omlægges,

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

1 RD Cibor6 74.656.000 30 år 3.831.723 Annuitet / 4,89 Afdragsfri 4 terminer. Forudsætning for udbetaling af lånet side 2 Vigtigt at vide

1 RD Cibor6 74.656.000 30 år 3.831.723 Annuitet / 4,89 Afdragsfri 4 terminer. Forudsætning for udbetaling af lånet side 2 Vigtigt at vide Lånetilbud 17. april 2008 Kunde Ejendom A/B Havnehaven II Stationsvej 15-95 4760 Vordingborg Matr. nr. 43 CP Ore, Vordingborg Jorder Pantnummer 2270.7905 Sagsnummer 01-04-1 Din rådgiver Lene Thøgersen,

Læs mere

Tabel A (DKK) Omregningskurser: Ældre konverterbare annuitetslån

Tabel A (DKK) Omregningskurser: Ældre konverterbare annuitetslån Tabel A (DKK) Omregningskurser: Ældre konverterbare annuitetslån Kurserne er maksimeret til 100 (konverterbare). Effektive rentegennemsnit beregnet på basis af officielt noterede kurser for hver hele og

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Jesper Lund Quantitative Research Nykredit Markets 3. maj 2006 Plan for præsentationen Rene variabelt forrentede obligationer

Læs mere

Prisfastsættelse af konverterbare obligationer

Prisfastsættelse af konverterbare obligationer Prisfastsættelse af konverterbare obligationer H.D.-studiet i Finansiering Hovedopgave - efterår 2009 Opgaveløser: Mikkel H. Skovsgaard Jensen Vejleder: Niels Rom-Poulsen Opgave nr. E7 2. november 2009

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Låntyper og forretningsbetingelser Erhverv

Låntyper og forretningsbetingelser Erhverv Låntyper og forretningsbetingelser Erhverv Gælder fra den 18. august 2015 Side 1 af 37 Velkommen i Realkredit Danmark Vi ønsker at give dig det bedst mulige grundlag for at vælge, hvordan du vil finansiere

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 14. oktober 2011

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 14. oktober 2011 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 14. oktober 2011 Ændring i "Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter D, i serie 20D (inkonverterbare amortisable

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. (Forlængelse og udvidelse af indlåsningsordningen)

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 4. oktober 2011

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 4. oktober 2011 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 4. oktober 2011 Ændring i Endelige vilkår til prospekt for obligationer udstedt i medfør af 33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. (junior covered bonds)

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Resultatet af salget er et rentetillæg på 0,25% p.a. for låntagere med WIBOR3-lån, hvilket vil glæde frem til næste refinansiering.

Resultatet af salget er et rentetillæg på 0,25% p.a. for låntagere med WIBOR3-lån, hvilket vil glæde frem til næste refinansiering. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og pressen 2. december 2011 Refinansiering af WIBOR3-lån fastsættelse af rentetillæg Nykredit har i dag gennemført et obligationssalg i forbindelse med refinansieringen af

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 Bilag 2 Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 I dette fuldstændige beslutningsforslag er anvendt

Læs mere

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt

Nykredit knytter med nedenstående endelige vilkår 3 nye obligationsserier til Prospekt Til OMX Den Nordiske Børs, København 29. november 2007 Nye endelige vilkår til Prospekt for udbud af særligt dækkede obligationer i Nykredit Realkredit A/S, kapitalcenter E" - serie 01E, 31E og 81E Nykredit

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Dét beløb, som restgælden bliver mindre med hver termin.

Dét beløb, som restgælden bliver mindre med hver termin. Nedenfor er et udpluk af de mange fagudtryk, som du kan støde på, når du har med investering at gøre. Som supplement anbefaler vi ordbogen på BankInvests hjemmeside - www.bankinvest.dk. A Afdrag Afkast

Læs mere

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu Rentesregning Vi skal kigge på hvordan en lille rente kan have stor betydning på den samlede gæld. Vi skal kigge på lånetyper og opsparings samt gældsformlerne. Version 2.1 Sct. Knud Henrik S. Hansen Dine

Læs mere

Skærpede krav til rådgivning om boliglån

Skærpede krav til rådgivning om boliglån Skærpede krav til rådgivning om boliglån Under folketingets forhandlinger om den nye SDO lov blev der fra mange sider udtrykt frygt for, at de traditionelle realkreditlån fremover ville blive udkonkurreret

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2 Oversigt over lån 7. november 2014 Kunde A/B BRYGGERGÅRDEN Ejendom Pileborggade 6-10, 4100 Ringsted Kontaktperson Peter Erik Hansen, tlf. 45 12 58 00 Side 1 af 7 Pantnummer 1186.8263 Finansieringseksempel

Læs mere

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet. Avedøre B/S, afd. Store Hus Vester Voldgade 17 1552 København V Dato 31. maj 2013 Vores ref. Jess Bering Hansen Ejendomsnr. 0393644 16 Beliggenhed Sadelmagerporten 2-4 m.fl. 2650 Hvidovre Standardiseret

Læs mere

Valgfrit afdragsfrie lån

Valgfrit afdragsfrie lån Valgfrit afdragsfrie lån Morten Nalholm nalholm@math.ku.dk Valgfrit afdragsfrie lån p. 1/32 Introduktion Prisfastsættelse Modellering af låntagerheterogenitet S.Jakobsen:"unødigt kompliceret" (om et RDs

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 3% B 2047 IO (DKK)

ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S. (herefter DLR eller Udsteder ) 3% B 2047 IO (DKK) ENDELIGE VILKÅR FOR SÆRLIGT DÆKKEDE OBLIGATIONER (SDO) udstedt af DLR KREDIT A/S (herefter DLR eller Udsteder ) 3% B 2047 IO (DKK) Disse endelige vilkår (herefter de Endelige Vilkår ) gælder for særligt

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, trin 2 ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere