Nationalregnskab Den reale vækst i BNP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010"

Transkript

1 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger og udenrigsøkonomien. Nærværende publikation er Grønlands Statistik første udgivelse af nationalregnskab med tidsserier. BNP i løbende og faste priser Figur 1. Nationalregnskabet opgøres både i løbende og faste priser. I fastprisberegningerne korrigeres der for prisudviklingen, så kun den reale vækst i økonomien fremgår. Nedenstående figur viser, at den reale vækst i BNP var højest i 2006, hvor væksten var på 6,6 pct. Den reale vækst i BNP Pct * 2007* 2008* 2009* 2010* Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for er foreløbige tal. Oversigt 1 viser udviklingen i BNP og BNP pr. indbyggerne for årene 2003 til BNP pr. indbygger i løbende priser er steget med 25,4 pct. fra 2005 til I samme periode er det reale BNP pr. indbygger steget med 15,6 pct. Oversigt 1. BNP og BNP pr. indbygger, i løbende og faste 2005-priser Løbende priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,0 170,4 173,7 185,6 196,2 206,0 216,4 217,8 Indeks, 2005= ,8 98,1 100,0 106,8 112,9 118,6 124,6 125,4 Faste 2005-priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,5 167,8 173,7 185,4 190,6 195,7 199,4 200,9 Indeks, 2005= ,9 96,6 100,0 106,7 109,7 112,7 114,8 115,6 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for er foreløbige tal. Indeks er beregnet på baggrund af BNP pr. indbygger.

2 Sammenlignelighed med andre lande Figur 2. Tallene er opgjort efter FN s internationale retningslinjer, hvilket gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande, der følger samme retningslinjer. I figur 2 sammenlignes den økonomiske vækst i Grønland med væksten i udvalgte lande samt den gennemsnitlige vækst i OECD-landene. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2004 til 2010, faste priser 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Pct Grønland Danmark Island Norge Sverige OECD-lande Af figur 2 fremgår det, at den økonomiske udvikling i de udvalgte lande har været meget ens, med højkonjunktur i starten af perioden og lavere eller negativ vækst i de senere år. Grønland skiller sig ud med positiv vækst i hele perioden, om end væksten har været faldende i de seneste år. Side 2 Produktionsbaseret nationalregnskab

3 Forord Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for første gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden Publikationen indeholder detaljerede tal for årene og mindre detaljerede foreløbige tal for årene Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af den Grønlandske økonomi ved at vise tilgangen af varer og tjenesteydelser gennem produktion og import frem til den endelige anvendelse til forbrug, investering og eksport. Nationalregnskabet bygger på FN s internationalt vedtagne retningslinjer, hvilket nu gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande. Publikationen indeholder en lang række summariske tabeller. Det fuldstændige talmateriale til nationalregnskabet findes i Grønlands Statistiks Statistikbank på I 2012 bliver der udarbejdet endelige tal for og foreløbige tal for Desuden bliver nationalregnskabet suppleret med udgivelse af en publikation, der vedrører betalingsbalancen og en input/output tabel for Nationalregnskabet er udarbejdet af Grønlands Statistik i et tæt samarbejde med nationalregnskabsafdelingen i Danmarks Statistik. Grønlands Statistik vil gerne rette en særlig tak til Søren Henri Larsen, Jens Holst Jensen, Maria Nilsson og Peter Rørmose Jensen fra Danmarks Statistik. Grønlands Statistik, december 2011 Anders Blaabjerg Statistikchef Side 3 Produktionsbaseret nationalregnskab

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Figur 1 Den reale vækst i BNP Oversigt 1 BNP og BNP pr. indbygger, i løbende og faste 2005-priser Figur 2 Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2004 til 2010, faste priser Forord Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Hovedresultater Oversigt 2 Forsyningsbalancen Figur 3 Real vækst i BNP og dets hovedposter Figur 4 Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer Figur 5 De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2005 og Figur 6 Udviklingen i det private forbrug i faste priser, Figur 7 Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , løbende priser Kapitel 3 Analysemuligheder Afsnit 3.1 Erhvervsstrukturen Oversigt 3 Erhvervenes produktion , løbende og faste priser samt real vækst i pct Figur 8 Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Oversigt 4 Erhvervenes bruttoværditilvækst, løbende og faste priser samt real vækst i pct Oversigt 5 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 9 Udviklingen i den samlede beskæftigelse Afsnit 3.2 Det private forbrug Oversigt 6 Privatforbrugets underkomponenter , løbende priser Figur 10 Turistindtægter og udgifter , løbende priser Oversigt 7 Det private forbrug opdelt på konsumgrupper , løbende priser Figur 11 Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) Afsnit 3.3 Det offentlige forbrug Oversigt 8 Det offentlige forbrugs underkomponenter , løbende priser Figur 12 Udviklingen i det private forbrug ift. det offentlige forbrug , løbende priser Afsnit 3.4 Bruttoinvesteringer Oversigt 9 Investeringer , løbende priser Afsnit 3.5 Import og eksport Oversigt 10 Import og eksport fordelt på varer og tjenester , løbende og faste priser Afsnit 3.6 Internationale sammenligninger Figur 13 Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2004 til 2010, faste priser Figur 14 BNP pr. indbygger i Grønland og udvalgte lande 2010, løbende priser Oversigt 11 Forsyningsbalancen i pct. af BNP, faste 2005-priser Kapitel 4 Data og metoder Figur 14 Tilgangsmatrix i basispris og bro mellem basis og køberpris Figur 15 Anvendelsesmatrix i køberpris Kapitel 5 Tabeller Tabel 1 Konto 0: Varer og tjenester Tabel 2 Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Tabel 3 Erhvervenes produktion Tabel 4 Bruttoværditilvækst i erhvervene Tabel 5 Aflønning af ansatte Tabel 6 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Tabel 7 Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Tabel 8 Det offentlige forbrug Tabel 9 Investeringer Side 4 Produktionsbaseret nationalregnskab

5 Kapitel 1 Indledning Denne publikation indeholder tidsserier for det nye produktionsbaserede nationalregnskab. De første resultater opgjort efter den produktionsbaserede metode, omhandlende tal for 2004, blev offentliggjort i september tallene blev efterfølgende brugt til at etablere et beregningssystem for endelige og foreløbige tal for nationalregnskabet. Herudover er der også etableret et system til beregning af nationalregnskabet i løbende og faste 2005-priser. Tidligere har Grønlands Statistik opgjort nationalregnskabet efter en indkomstbaseret metode, der nu helt udgår med offentliggørelsen af det nye nationalregnskab. Grønlands statistik fik bevilling til opgørelsen af det produktionsbaserede nationalregnskab i De metodemæssige forskelle beskrives nærmere i kapitel 4. Løbende og faste priser Endelige og foreløbige år Revisioner Tabeller Statistikbanken Input-output tabeller Løbende priser udtrykker det prisniveau, som gælder for varer og tjenester i det aktuelle år. Faste priser er værdier for en eller flere perioder, som beregnes med et bestemt års prisstruktur. Her er priserne beregnet i 2005-priser. Faste priser anvendes til at belyse den mængdemæssige udvikling og viser således den reale vækst i økonomien. Tallene for 2003 til 2005, der fremstilles i denne publikation er endelige tal, mens tallene for 2006 til 2010 er foreløbige tal. For endelige tal er nationalregnskabet beregnet udefra detaljerede vare- og tjenestebalancer, som er afstemt på produktniveau, og hvor kildedata i den forbindelse er blevet bearbejdet på detaljeret niveau. Foreløbige tal er dannet ud fra mere aggregerede tidsserier og en mindre detaljeret bearbejdning af inddata, som stiller færre krav til datamaterialet og sikrer, at tal kan offentliggøres hurtigere. For en mere detaljeret beskrivelse af forskellen mellem endelige og foreløbige tal henvises til kapitel 4. Det skal bemærkes, at der med denne offentliggørelse er indført en række revisioner til de tal, der blev offentliggjort i september Blandt revisionerne kan specielt nævnes en helt ny beregning af turistbalancen og boligbenyttelsen. Kapital 5 indeholder 9 tabeller. Tabellerne indeholder alle de tal, der bruges i fremstillingen i kapitel 2 og 3. I Grønlands Statistiks statistikbank kan ligeledes genfindes alle de tabeller, som findes i kapitel 5. I forbindelse med offentliggørelse af de første resultater i 2009 blev der opstillet en input-output tabel for Offentliggørelsen af de endelige tal for 2003 til 2005 giver også mulighed for opstilling af input-output tabeller for de tre år. Grønlands Statistik forventer at udgive disse i Side 5 Produktionsbaseret nationalregnskab

6 Kapitel 2 Hovedresultater Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved: Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2003 til 2010 i løbende og faste priser samt den reale årlige vækst i pct. På tilgangssiden ses det, at fremgangen primært skyldes merimport i hele perioden. På anvendelsessiden kan stigningen primært henføres til bruttoinvesteringer. Oversigt 2. Forsyningsbalancen Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Faste 2005-priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. BNP ,3 3,7 6,6 2,4 2,3 1,4 1,2 Import af varer og tjenester ,0 12,6-3,5 8,7 26,8-10,6 23,3 Tilgang i alt ,8 7,1 2,6 4,7 11,8-3,9 10,2 Privat forbrug ,3 5,2 3,1-1,1-1,1 0,3 4,4 Offentligt forbrug ,1 0,5 6,6 1,0 5,4-1,5-0,3 Bruttoinvesteringer ,2 41,7 2,0 35,1 45,1-4,2 33,2 Eksport af varer og tjenester ,7 0,5 6,6 1,0 5,4-1,5-0,3 Anvendelse i alt ,8 7,1 2,6 4,7 11,8-3,9 10,2 Anm.: Tallene for 2003 til 2005 er endelige tal, mens tallene fra 2006 til 2010 er foreløbige tal. Real vækst Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i årene 2004 til 2006 stabil økonomisk vækst i 2007 og 2008 mens der i de seneste 2 år har været en lav økonomisk vækst. Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2003 til Side 6 Produktionsbaseret nationalregnskab

7 Figur 3. Real vækst i BNP og dets hovedposter Indeks 2005= Investeringer 150 Privat forbrug BNP 50 Offentlig forbrug Nettoeksport -250 Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2006 til Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen har været mere stigende end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne, og har været stagnerende i perioden. Denne reale vækst i investeringerne viser, at de faste investeringer har ført til en øget import, og ikke har givet anledning til øget produktion i landet. Vækst-bidrag Figur 4. Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2004 til 2010 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer. Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer Pct. BNP Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport Bruttoinvesteringer * 2007* 2008* 2009* 2010* I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2005 og I figuren kan det ses, at der har været vækst i BNP i 2005, og de enkelte komponenter, der har bidraget til denne vækst har primært været øgede bruttoinvesteringer samt indenlandsk efterspørgsel. Side 7 Produktionsbaseret nationalregnskab

8 Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2005 og Pct. BNP Nettoeksport Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Indenlandsk efterspørgsel * De komponenter der skiller sig kraftigt ud i 2010 i forhold til 2005, er nettoeksporten, faste bruttoinvesteringer samt den indenlandske produktion. Her kan det ses, at investeringerne er steget kraftigt, hvor nettoeksporten så tilsvarende er faldet markant. I oversigt 9 i afsnit 3.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget fra 254 mio. kr. i 2005 til mio.kr. i Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang. Privat forbrug Figur 6. De grønlandske husholdningernes samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. Opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet var på mio. kr. i løbende priser i Figur 6 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen. Udviklingen i det private forbrug i faste priser, Indeks 2005=100 Import og eksport Importen udgjorde mio. kr. i løbende priser i 2010, hvilket er en stigning på knap 66 pct. i forhold til Eksporten var i 2010 på mio. kr., som er et fald på 6 pct. i forhold til Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 7, som også viser en faldende handelsbalance. Side 8 Produktionsbaseret nationalregnskab

9 Figur 7. Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , løbende priser Mio. kr. Eksport Import Handelsbalancen Side 9 Produktionsbaseret nationalregnskab

10 Kapitel 3. Analysemuligheder Mange muligheder De nye tal giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder. 3.1 Erhvervsstrukturen Erhvervsgrupperinger Følger Grønlands Erhvervs Register (GER) Kilder: pris x mængde Regnskabsstatistik Offentlige regnskaber Markedsmæssig og ikke-markedsmæssig virksomhed Regnskabsstatistik Opdeling af komplekse enheder Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2- cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng. Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter. Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder. Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig Offentlig forvaltning og service følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af Offentlig forvaltning og Service. Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi. Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne. Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel. Side 10 Produktionsbaseret nationalregnskab

11 Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet. Oversigt 3. Erhvervenes produktion , løbende og faste priser samt real vækst i pct. Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig real vækst i pct. Produktion i alt ,7 2,7 7,2 0,4 8,9-1,3-4,4 Fiskeri og fangst ,3-2,1 4,5-7,6 0,4-7,4-4,8 Råstofudvinding ,4 78,9-21,7 66,6-22,9-57,7-86,9 Industri ,3 6,0 16,7 11,0-1,5-10,9-0,4 Energi- og vandforsyning ,9-2,2 11,2-8,4 8,7 10,8 6,8 Bygge og anlægsvirksomhed ,7 6,3 5,7 11,0 52,3 5,0-30,5 Handel, hotel og restauration ,7 2,8 1,3-2,8 3,0-7,1 4,4 Transport, post og tele ,0 3,8 8,4-2,6 5,2 3,7-2,1 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,5 0,1 16,1-8,7 7,3 5,1 3,8 Offentlige og personlige tjenester... 0,0 1,6 4,9 2,0 7,2-1,7-0,6 Figur 8 viser de 9 erhvervs produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm. Side 11 Produktionsbaseret nationalregnskab

12 Figur 8. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Pct. Fiskeri og fangst Råstofudvinding * Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Bruttoværditilvækst Oversigt 4. Oversigt 4 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende priser samt real. For perioden er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Transport, post og tele, Finansiering og forretningsservice og Handel, hotel og restauration. Erhvervenes bruttoværditilvækst, løbende og faste priser samt real vækst i pct. Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt ,6 4,3 7,1 1,8 3,1 1,8 0,7 Fiskeri og fangst ,7 8,2 4,7-6,5-0,7-7,8-5,3 Råstofudvinding , ,7 66,6-22,9-57,7-86,9 Industri ,4 16,9 23,6 17,6 1,6-6,3-3,4 Energi- og vandforsyning ,9 0,6 17,2-9,7 9,5 32,4 6,7 Bygge og anlægsvirksomhed ,7 3,3 13,4 14,0 5,3 1,9 4,0 Handel, hotel og restauration ,8 3,0-1,6 1,1 4,5-17,6 8,3 Transport, post og tele ,0 6,0 14,2 1,2 11,9 9,0-1,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,7 0,5 7,5-0,3-2,3 21,4 4,3 Offentlige og personlige tjenester.... 0,7 1,5 3,8 0,3 1,2 2,0-0,8 Side 12 Produktionsbaseret nationalregnskab

13 Fiskeri og fangst samt Industri Råstofudvinding Bygge og anlæg Fiskeri og fangst samt Industri står begge for knap 15 pct. af produktionen i Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes her, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel. Produktionen i Råstofudvinding var i 2010 beskedne16 mio.kr. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme perioden steget markant til ca mio. kr., en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. I nationalregnskabet antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport. Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2010 for 10,5 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2010 vokser branchens BVT med 5,11 pct. i løbende priser, svarende til 4,01 pct. i faste priser. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, der i når op på pct., men i 2009 falder til under 2 pct. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer. Bygge- og anlægsproduktionen omfatter: Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål. Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet. Et specielt forhold påvirker tallene for I disse år investerer Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Her er fulgt en konvention i ESA95, der indebærer, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtes som produktion i det land, hvor investeringen finder sted. Derfor kommer udgiften til kablet til at indgå i bygge- og anlægs produktionsværdi. Da kablet er lagt af en udenlandsk virksomhed, er udgiften samtidig vist som en import af offshore entreprenørtjenester, der er ført til input i bygge- og anlæg. Søkablet får således ingen indflydelse på BVT i grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed. Side 13 Produktionsbaseret nationalregnskab

14 Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlig og personlige tjenester Løn og beskæftigelse BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser faldt med -1,17 pct. i 2010, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på -0,94 pct. I 2005 var BVT i Handel, hotel og restauration mio. kr. i løbende priser, af de mio. kr. er 523 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 504 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input. BVT i Transport, post og tele var i mio. kr. i løbende priser og steg med 0,9 pct. i forhold til Til gengæld faldt erhvervets BVT med 1,27 pct., når man korrigeret for prisudviklingen. For de endelige år ( ) kan man dele op erhvervets BVT på de detaljerede hovedbrancher. I 2005 var den samlede BVT i Transport, post og tele på mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Luftransport (branche 6200) 463 mio. kr., Post og telekommunikation (branche 6400)349 mio. kr. og Skibsfart (branche 6100) 260 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber. Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2010 var BVT i Finansiering og forretningsservice mio. kr. og heraf bidrog Udlejning og ejendomsformidling med en BVT på mio.kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig. Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på mio. kr. i 2010 og en BVT på mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret og kommunernes) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion. Beskæftigelsen, målt i årsværk, har generelt været stigende i perioden 2003 til 2010, undtagen 2007, hvor der har været et mindre fald. Der er således præsteret årsværk i I forhold til 2005 er der tale om en stigning på årsværk, hvilket svarer til 7,6 pct. Generelt viser lønningerne ligeledes en stigning i samme periode. Man kan i figur 9 se, at stigningerne i lønningerne har været mere markante i forhold til årsværk. Lønsummen i 2010 udgjorte mio. kr., hvilket er en stigning på mio. kr. eller 18,5 pct. Bagerst i publikationen under tabelsamling, findes en mere detaljeret tabel der viser beskæftigelsen og restindkomsten i de enkelte erhverv. Side 14 Produktionsbaseret nationalregnskab

15 Oversigt 5. Udvikling i beskæftigelsen * Årsværk Lønninger i mio. kr Indeks, 2005=100 Årsværk ,9 98,8 100,0 103,5 102,1 103,6 104,3 107,1 Lønninger i mio. kr ,3 98,8 100,0 107,9 109,9 112,5 114,4 115,6 Anm.: Tallene for 2010 er estimerede tal, da der stadigvæk ikke findes beskæftigelsestal for året. Figur 9. Udviklingen i den samlede beskæftigelse 120 Indeks, 2005=100 Årsværk Lønninger * 3.2 Det private forbrug Privat forbrugsudgift Husholdningernes forbrug i alt Oversigt 6. I 2010 udgjorde det samlede private forbrug mio. kr., svarende til ca kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 6 som vises nedenunder. Privatforbrugets underkomponenter , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Turistindtægter Turistudgifter = Husholdningernes forbrug i alt Forbrug i NPISH er = Privat forbrug i alt Side 15 Produktionsbaseret nationalregnskab

16 NPISH Turistindtægter og turistudgifter Figur 10. Forbruget i de såkaldte NPISH er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden. Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 10 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser. Turistindtægter og udgifter , løbende priser 400 Mio. kr. Turistindtægter Turistudgifter Forbrugsgrupper Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA93. I oversigt 7 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper. Side 16 Produktionsbaseret nationalregnskab

17 Oversigt 7. Det private forbrug opdelt på konsumgrupper , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Privat forbrug på grønlandsk område ,4 5,3 3,0-1,1-0,4-0,2 4,0 Fødevarer ,5-1,4 6,5 0,0-1,8 0,4 2,7 Drikkevarer og tobak ,0-2,1-1,4-10,3-14,5-5,8 0,9 Beklædning og fodtøj ,7 1,9 14,3-3,6 14,4-6,2 4,7 Boligbenyttelse ,2 1,7 3,1 1,3 2,5 3,7 1,9 El og brændsel ,4 2,6 1,2-11,4 4,4 5,2 6,8 Boligudstyr ,0-6,2 0,0-6,5-8,2-7,5 5,6 Medicin mv ,3 72,7-16,7 3,1 5,3 8,6 7,6 Anskaffelse af køretøjer ,0 39,0-24,0 7,8 10,6-19,6-16,1 Anden transport og kommunikation.. 13,8 19,2 8,4 6,0 6,2 6,7 2,8 Fritidsudstyr, underholdning og rejser. 10,3 17,2-2,9 1,3 2,7-0,6 8,4 Andre varer og tjenester ,5 12,5 5,3 2,0-1,9-3,8 8,1 Det private forbrug Det private forbrug er i perioden 2003 til 2010 steget med ca. 40 pct. i løbende priser. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbruget blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 18 pct. i samme periode. Fra 2009 til 2010 er det private forbrug i løbende priser steget med 5,2 pct. De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Drikkevarer og tobak udgør sammen 66 pct. af husholdningernes forbrug. Fødevareforbruget I 2010 var fødevareforbruget på mio. kr., og i perioden 2003 til 2010 er fødevareforbruget i løbende priser steget med ca. 50 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i faste 2005-priser) steget med ca. 22 pct. i samme periode. I fødevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der Side 17 Produktionsbaseret nationalregnskab

18 udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget. Boligbenyttelse Andre varer og tjenester Drikkevarer og tobak Figur 11. Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet. Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 273 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 188 mio. kr. Figur 11 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug. Andre varer og tjenesters andel af dem samlede forbruget stiger fra 14,5 pct. i 2005 til 16,3 pct. i 2010, hvilket bl.a. skyldes stigende udgifter til finansielle tjenesteydelser, samt at udgifterne til restauranter på Grønland stiger, hvor sidstnævnte også inkluderer turisternes forbrug på Grønland. Forbruget af Drikkevarer og tobak var i 2010 ca. 868 mio. kr., hvilket udgør ca. 14 pct. af det samlede private forbrug. I 2005 var forbruget af Drikkevarer og tobak på 929 mio. kr., hvor de 365 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak og 388 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare. De resterende 175 mio. kr. er forbrug af ikke-alkoholiske drikkevarer. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) * Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Transport og kommunikation Fritidsudstyr, underhold. og rejser Andre varer og tjenester Pct. Data og metode Det private forbrug for de endelige tal er fremkommet som en del af vareog tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Faste 2005-priser er beregnede med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks, og samme metode er brugt for alle år ( ). Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer. De vigtigste imputerede udgifter er: Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der Side 18 Produktionsbaseret nationalregnskab

19 sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskabet INI, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.). Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning m.m. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler m.m. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm. 3.3 Det offentlige forbrug I 2010 var det offentlige forbrug på mio. kr. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse. Kollektivt forbrug Individuelt forbrug, ikke - markedsmæssigt Individuelt forbrug, markedsmæssigt Oversigt 8. Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner. Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning. Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 8 vises de enkelte forbrugskomponenter. Det offentlige forbrugs underkomponenter , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Offentligt forbrug i alt Kollektivt forbrug Individuelt forbrug, ikke-markedsmæssig Individuelt forbrug, markedsmæssig Figur 12 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug. Side 19 Produktionsbaseret nationalregnskab

20 Figur 12. Udviklingen i det private forbrug ift. det offentlige forbrug , løbende priser Indeks 2005=100 Offentligt forbrug Privat forbrug Faktisk individuelt forbrug Data og metode Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service. Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbruget er baseret på oplysninger fra de offentlige finanser. Der kan findes mindre forskelle mellem nationalregnskabets og de offentlige finansers opgørelse pga. forskellige definitioner, men i forbindelse med næste hovedrevision af de offentlige finanser vil de to statistikkerne blive brag i overensstemmelse. For de endelige tal for findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG). 3.4 Bruttoinvesteringer Investeringsbegrebet De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer. Af oversigten fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2003 til 2010, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i det sidste år. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på mio. kr. i Oversigt 9. Investeringer , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Faste bruttoinvesteringer Lagerændring, særlige varer Bruttoinvesteringer Side 20 Produktionsbaseret nationalregnskab

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst Forord I efteråret 2012 henvendte

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Bilag 4. Input-output tabel for ADAM

Bilag 4. Input-output tabel for ADAM Bilag 4. Input-output tabel for ADAM Bilag 4. ADAMs input-output tabel 173 På de følgende sider vises input-output tabellen i marts 1995 versionen af ADAM. Tabellen er dannet ved aggregering af nationalregnskabets

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere