Nationalregnskab Den reale vækst i BNP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010"

Transkript

1 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger og udenrigsøkonomien. Nærværende publikation er Grønlands Statistik første udgivelse af nationalregnskab med tidsserier. BNP i løbende og faste priser Figur 1. Nationalregnskabet opgøres både i løbende og faste priser. I fastprisberegningerne korrigeres der for prisudviklingen, så kun den reale vækst i økonomien fremgår. Nedenstående figur viser, at den reale vækst i BNP var højest i 2006, hvor væksten var på 6,6 pct. Den reale vækst i BNP Pct * 2007* 2008* 2009* 2010* Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for er foreløbige tal. Oversigt 1 viser udviklingen i BNP og BNP pr. indbyggerne for årene 2003 til BNP pr. indbygger i løbende priser er steget med 25,4 pct. fra 2005 til I samme periode er det reale BNP pr. indbygger steget med 15,6 pct. Oversigt 1. BNP og BNP pr. indbygger, i løbende og faste 2005-priser Løbende priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,0 170,4 173,7 185,6 196,2 206,0 216,4 217,8 Indeks, 2005= ,8 98,1 100,0 106,8 112,9 118,6 124,6 125,4 Faste 2005-priser BNP, mio. kr Pr. indbygger, i kr ,5 167,8 173,7 185,4 190,6 195,7 199,4 200,9 Indeks, 2005= ,9 96,6 100,0 106,7 109,7 112,7 114,8 115,6 Anm.: Tallene for er endelige tal, mens tallene for er foreløbige tal. Indeks er beregnet på baggrund af BNP pr. indbygger.

2 Sammenlignelighed med andre lande Figur 2. Tallene er opgjort efter FN s internationale retningslinjer, hvilket gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande, der følger samme retningslinjer. I figur 2 sammenlignes den økonomiske vækst i Grønland med væksten i udvalgte lande samt den gennemsnitlige vækst i OECD-landene. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2004 til 2010, faste priser 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Pct Grønland Danmark Island Norge Sverige OECD-lande Af figur 2 fremgår det, at den økonomiske udvikling i de udvalgte lande har været meget ens, med højkonjunktur i starten af perioden og lavere eller negativ vækst i de senere år. Grønland skiller sig ud med positiv vækst i hele perioden, om end væksten har været faldende i de seneste år. Side 2 Produktionsbaseret nationalregnskab

3 Forord Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for første gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden Publikationen indeholder detaljerede tal for årene og mindre detaljerede foreløbige tal for årene Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af den Grønlandske økonomi ved at vise tilgangen af varer og tjenesteydelser gennem produktion og import frem til den endelige anvendelse til forbrug, investering og eksport. Nationalregnskabet bygger på FN s internationalt vedtagne retningslinjer, hvilket nu gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande. Publikationen indeholder en lang række summariske tabeller. Det fuldstændige talmateriale til nationalregnskabet findes i Grønlands Statistiks Statistikbank på I 2012 bliver der udarbejdet endelige tal for og foreløbige tal for Desuden bliver nationalregnskabet suppleret med udgivelse af en publikation, der vedrører betalingsbalancen og en input/output tabel for Nationalregnskabet er udarbejdet af Grønlands Statistik i et tæt samarbejde med nationalregnskabsafdelingen i Danmarks Statistik. Grønlands Statistik vil gerne rette en særlig tak til Søren Henri Larsen, Jens Holst Jensen, Maria Nilsson og Peter Rørmose Jensen fra Danmarks Statistik. Grønlands Statistik, december 2011 Anders Blaabjerg Statistikchef Side 3 Produktionsbaseret nationalregnskab

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Figur 1 Den reale vækst i BNP Oversigt 1 BNP og BNP pr. indbygger, i løbende og faste 2005-priser Figur 2 Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2004 til 2010, faste priser Forord Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Hovedresultater Oversigt 2 Forsyningsbalancen Figur 3 Real vækst i BNP og dets hovedposter Figur 4 Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer Figur 5 De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2005 og Figur 6 Udviklingen i det private forbrug i faste priser, Figur 7 Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , løbende priser Kapitel 3 Analysemuligheder Afsnit 3.1 Erhvervsstrukturen Oversigt 3 Erhvervenes produktion , løbende og faste priser samt real vækst i pct Figur 8 Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Oversigt 4 Erhvervenes bruttoværditilvækst, løbende og faste priser samt real vækst i pct Oversigt 5 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 9 Udviklingen i den samlede beskæftigelse Afsnit 3.2 Det private forbrug Oversigt 6 Privatforbrugets underkomponenter , løbende priser Figur 10 Turistindtægter og udgifter , løbende priser Oversigt 7 Det private forbrug opdelt på konsumgrupper , løbende priser Figur 11 Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) Afsnit 3.3 Det offentlige forbrug Oversigt 8 Det offentlige forbrugs underkomponenter , løbende priser Figur 12 Udviklingen i det private forbrug ift. det offentlige forbrug , løbende priser Afsnit 3.4 Bruttoinvesteringer Oversigt 9 Investeringer , løbende priser Afsnit 3.5 Import og eksport Oversigt 10 Import og eksport fordelt på varer og tjenester , løbende og faste priser Afsnit 3.6 Internationale sammenligninger Figur 13 Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2004 til 2010, faste priser Figur 14 BNP pr. indbygger i Grønland og udvalgte lande 2010, løbende priser Oversigt 11 Forsyningsbalancen i pct. af BNP, faste 2005-priser Kapitel 4 Data og metoder Figur 14 Tilgangsmatrix i basispris og bro mellem basis og køberpris Figur 15 Anvendelsesmatrix i køberpris Kapitel 5 Tabeller Tabel 1 Konto 0: Varer og tjenester Tabel 2 Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Tabel 3 Erhvervenes produktion Tabel 4 Bruttoværditilvækst i erhvervene Tabel 5 Aflønning af ansatte Tabel 6 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Tabel 7 Det private forbrug fordelt på konsumgrupper Tabel 8 Det offentlige forbrug Tabel 9 Investeringer Side 4 Produktionsbaseret nationalregnskab

5 Kapitel 1 Indledning Denne publikation indeholder tidsserier for det nye produktionsbaserede nationalregnskab. De første resultater opgjort efter den produktionsbaserede metode, omhandlende tal for 2004, blev offentliggjort i september tallene blev efterfølgende brugt til at etablere et beregningssystem for endelige og foreløbige tal for nationalregnskabet. Herudover er der også etableret et system til beregning af nationalregnskabet i løbende og faste 2005-priser. Tidligere har Grønlands Statistik opgjort nationalregnskabet efter en indkomstbaseret metode, der nu helt udgår med offentliggørelsen af det nye nationalregnskab. Grønlands statistik fik bevilling til opgørelsen af det produktionsbaserede nationalregnskab i De metodemæssige forskelle beskrives nærmere i kapitel 4. Løbende og faste priser Endelige og foreløbige år Revisioner Tabeller Statistikbanken Input-output tabeller Løbende priser udtrykker det prisniveau, som gælder for varer og tjenester i det aktuelle år. Faste priser er værdier for en eller flere perioder, som beregnes med et bestemt års prisstruktur. Her er priserne beregnet i 2005-priser. Faste priser anvendes til at belyse den mængdemæssige udvikling og viser således den reale vækst i økonomien. Tallene for 2003 til 2005, der fremstilles i denne publikation er endelige tal, mens tallene for 2006 til 2010 er foreløbige tal. For endelige tal er nationalregnskabet beregnet udefra detaljerede vare- og tjenestebalancer, som er afstemt på produktniveau, og hvor kildedata i den forbindelse er blevet bearbejdet på detaljeret niveau. Foreløbige tal er dannet ud fra mere aggregerede tidsserier og en mindre detaljeret bearbejdning af inddata, som stiller færre krav til datamaterialet og sikrer, at tal kan offentliggøres hurtigere. For en mere detaljeret beskrivelse af forskellen mellem endelige og foreløbige tal henvises til kapitel 4. Det skal bemærkes, at der med denne offentliggørelse er indført en række revisioner til de tal, der blev offentliggjort i september Blandt revisionerne kan specielt nævnes en helt ny beregning af turistbalancen og boligbenyttelsen. Kapital 5 indeholder 9 tabeller. Tabellerne indeholder alle de tal, der bruges i fremstillingen i kapitel 2 og 3. I Grønlands Statistiks statistikbank kan ligeledes genfindes alle de tabeller, som findes i kapitel 5. I forbindelse med offentliggørelse af de første resultater i 2009 blev der opstillet en input-output tabel for Offentliggørelsen af de endelige tal for 2003 til 2005 giver også mulighed for opstilling af input-output tabeller for de tre år. Grønlands Statistik forventer at udgive disse i Side 5 Produktionsbaseret nationalregnskab

6 Kapitel 2 Hovedresultater Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved: Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2003 til 2010 i løbende og faste priser samt den reale årlige vækst i pct. På tilgangssiden ses det, at fremgangen primært skyldes merimport i hele perioden. På anvendelsessiden kan stigningen primært henføres til bruttoinvesteringer. Oversigt 2. Forsyningsbalancen Løbende priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Faste 2005-priser, mio. kr. BNP Import af varer og tjenester Tilgang i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Eksport af varer og tjenester Anvendelse i alt Årlig real vækst i pct. BNP ,3 3,7 6,6 2,4 2,3 1,4 1,2 Import af varer og tjenester ,0 12,6-3,5 8,7 26,8-10,6 23,3 Tilgang i alt ,8 7,1 2,6 4,7 11,8-3,9 10,2 Privat forbrug ,3 5,2 3,1-1,1-1,1 0,3 4,4 Offentligt forbrug ,1 0,5 6,6 1,0 5,4-1,5-0,3 Bruttoinvesteringer ,2 41,7 2,0 35,1 45,1-4,2 33,2 Eksport af varer og tjenester ,7 0,5 6,6 1,0 5,4-1,5-0,3 Anvendelse i alt ,8 7,1 2,6 4,7 11,8-3,9 10,2 Anm.: Tallene for 2003 til 2005 er endelige tal, mens tallene fra 2006 til 2010 er foreløbige tal. Real vækst Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i årene 2004 til 2006 stabil økonomisk vækst i 2007 og 2008 mens der i de seneste 2 år har været en lav økonomisk vækst. Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2003 til Side 6 Produktionsbaseret nationalregnskab

7 Figur 3. Real vækst i BNP og dets hovedposter Indeks 2005= Investeringer 150 Privat forbrug BNP 50 Offentlig forbrug Nettoeksport -250 Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2006 til Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen har været mere stigende end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne, og har været stagnerende i perioden. Denne reale vækst i investeringerne viser, at de faste investeringer har ført til en øget import, og ikke har givet anledning til øget produktion i landet. Vækst-bidrag Figur 4. Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2004 til 2010 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer. Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer Pct. BNP Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport Bruttoinvesteringer * 2007* 2008* 2009* 2010* I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2005 og I figuren kan det ses, at der har været vækst i BNP i 2005, og de enkelte komponenter, der har bidraget til denne vækst har primært været øgede bruttoinvesteringer samt indenlandsk efterspørgsel. Side 7 Produktionsbaseret nationalregnskab

8 Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2005 og Pct. BNP Nettoeksport Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvesteringer Indenlandsk efterspørgsel * De komponenter der skiller sig kraftigt ud i 2010 i forhold til 2005, er nettoeksporten, faste bruttoinvesteringer samt den indenlandske produktion. Her kan det ses, at investeringerne er steget kraftigt, hvor nettoeksporten så tilsvarende er faldet markant. I oversigt 9 i afsnit 3.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget fra 254 mio. kr. i 2005 til mio.kr. i Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang. Privat forbrug Figur 6. De grønlandske husholdningernes samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. Opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet var på mio. kr. i løbende priser i Figur 6 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen. Udviklingen i det private forbrug i faste priser, Indeks 2005=100 Import og eksport Importen udgjorde mio. kr. i løbende priser i 2010, hvilket er en stigning på knap 66 pct. i forhold til Eksporten var i 2010 på mio. kr., som er et fald på 6 pct. i forhold til Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 7, som også viser en faldende handelsbalance. Side 8 Produktionsbaseret nationalregnskab

9 Figur 7. Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen , løbende priser Mio. kr. Eksport Import Handelsbalancen Side 9 Produktionsbaseret nationalregnskab

10 Kapitel 3. Analysemuligheder Mange muligheder De nye tal giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder. 3.1 Erhvervsstrukturen Erhvervsgrupperinger Følger Grønlands Erhvervs Register (GER) Kilder: pris x mængde Regnskabsstatistik Offentlige regnskaber Markedsmæssig og ikke-markedsmæssig virksomhed Regnskabsstatistik Opdeling af komplekse enheder Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2- cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng. Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter. Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder. Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig Offentlig forvaltning og service følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af Offentlig forvaltning og Service. Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi. Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne. Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel. Side 10 Produktionsbaseret nationalregnskab

11 Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet. Oversigt 3. Erhvervenes produktion , løbende og faste priser samt real vækst i pct. Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Produktion i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig real vækst i pct. Produktion i alt ,7 2,7 7,2 0,4 8,9-1,3-4,4 Fiskeri og fangst ,3-2,1 4,5-7,6 0,4-7,4-4,8 Råstofudvinding ,4 78,9-21,7 66,6-22,9-57,7-86,9 Industri ,3 6,0 16,7 11,0-1,5-10,9-0,4 Energi- og vandforsyning ,9-2,2 11,2-8,4 8,7 10,8 6,8 Bygge og anlægsvirksomhed ,7 6,3 5,7 11,0 52,3 5,0-30,5 Handel, hotel og restauration ,7 2,8 1,3-2,8 3,0-7,1 4,4 Transport, post og tele ,0 3,8 8,4-2,6 5,2 3,7-2,1 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,5 0,1 16,1-8,7 7,3 5,1 3,8 Offentlige og personlige tjenester... 0,0 1,6 4,9 2,0 7,2-1,7-0,6 Figur 8 viser de 9 erhvervs produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm. Side 11 Produktionsbaseret nationalregnskab

12 Figur 8. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Pct. Fiskeri og fangst Råstofudvinding * Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Bruttoværditilvækst Oversigt 4. Oversigt 4 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende priser samt real. For perioden er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Transport, post og tele, Finansiering og forretningsservice og Handel, hotel og restauration. Erhvervenes bruttoværditilvækst, løbende og faste priser samt real vækst i pct. Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt Fiskeri og fangst Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlige og personlige tjenester Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt ,6 4,3 7,1 1,8 3,1 1,8 0,7 Fiskeri og fangst ,7 8,2 4,7-6,5-0,7-7,8-5,3 Råstofudvinding , ,7 66,6-22,9-57,7-86,9 Industri ,4 16,9 23,6 17,6 1,6-6,3-3,4 Energi- og vandforsyning ,9 0,6 17,2-9,7 9,5 32,4 6,7 Bygge og anlægsvirksomhed ,7 3,3 13,4 14,0 5,3 1,9 4,0 Handel, hotel og restauration ,8 3,0-1,6 1,1 4,5-17,6 8,3 Transport, post og tele ,0 6,0 14,2 1,2 11,9 9,0-1,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ,7 0,5 7,5-0,3-2,3 21,4 4,3 Offentlige og personlige tjenester.... 0,7 1,5 3,8 0,3 1,2 2,0-0,8 Side 12 Produktionsbaseret nationalregnskab

13 Fiskeri og fangst samt Industri Råstofudvinding Bygge og anlæg Fiskeri og fangst samt Industri står begge for knap 15 pct. af produktionen i Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes her, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel. Produktionen i Råstofudvinding var i 2010 beskedne16 mio.kr. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme perioden steget markant til ca mio. kr., en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. I nationalregnskabet antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport. Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2010 for 10,5 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2010 vokser branchens BVT med 5,11 pct. i løbende priser, svarende til 4,01 pct. i faste priser. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, der i når op på pct., men i 2009 falder til under 2 pct. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer. Bygge- og anlægsproduktionen omfatter: Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål. Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet. Et specielt forhold påvirker tallene for I disse år investerer Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Her er fulgt en konvention i ESA95, der indebærer, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtes som produktion i det land, hvor investeringen finder sted. Derfor kommer udgiften til kablet til at indgå i bygge- og anlægs produktionsværdi. Da kablet er lagt af en udenlandsk virksomhed, er udgiften samtidig vist som en import af offshore entreprenørtjenester, der er ført til input i bygge- og anlæg. Søkablet får således ingen indflydelse på BVT i grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed. Side 13 Produktionsbaseret nationalregnskab

14 Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning Offentlig og personlige tjenester Løn og beskæftigelse BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser faldt med -1,17 pct. i 2010, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på -0,94 pct. I 2005 var BVT i Handel, hotel og restauration mio. kr. i løbende priser, af de mio. kr. er 523 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 504 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input. BVT i Transport, post og tele var i mio. kr. i løbende priser og steg med 0,9 pct. i forhold til Til gengæld faldt erhvervets BVT med 1,27 pct., når man korrigeret for prisudviklingen. For de endelige år ( ) kan man dele op erhvervets BVT på de detaljerede hovedbrancher. I 2005 var den samlede BVT i Transport, post og tele på mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Luftransport (branche 6200) 463 mio. kr., Post og telekommunikation (branche 6400)349 mio. kr. og Skibsfart (branche 6100) 260 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber. Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2010 var BVT i Finansiering og forretningsservice mio. kr. og heraf bidrog Udlejning og ejendomsformidling med en BVT på mio.kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig. Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på mio. kr. i 2010 og en BVT på mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret og kommunernes) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion. Beskæftigelsen, målt i årsværk, har generelt været stigende i perioden 2003 til 2010, undtagen 2007, hvor der har været et mindre fald. Der er således præsteret årsværk i I forhold til 2005 er der tale om en stigning på årsværk, hvilket svarer til 7,6 pct. Generelt viser lønningerne ligeledes en stigning i samme periode. Man kan i figur 9 se, at stigningerne i lønningerne har været mere markante i forhold til årsværk. Lønsummen i 2010 udgjorte mio. kr., hvilket er en stigning på mio. kr. eller 18,5 pct. Bagerst i publikationen under tabelsamling, findes en mere detaljeret tabel der viser beskæftigelsen og restindkomsten i de enkelte erhverv. Side 14 Produktionsbaseret nationalregnskab

15 Oversigt 5. Udvikling i beskæftigelsen * Årsværk Lønninger i mio. kr Indeks, 2005=100 Årsværk ,9 98,8 100,0 103,5 102,1 103,6 104,3 107,1 Lønninger i mio. kr ,3 98,8 100,0 107,9 109,9 112,5 114,4 115,6 Anm.: Tallene for 2010 er estimerede tal, da der stadigvæk ikke findes beskæftigelsestal for året. Figur 9. Udviklingen i den samlede beskæftigelse 120 Indeks, 2005=100 Årsværk Lønninger * 3.2 Det private forbrug Privat forbrugsudgift Husholdningernes forbrug i alt Oversigt 6. I 2010 udgjorde det samlede private forbrug mio. kr., svarende til ca kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 6 som vises nedenunder. Privatforbrugets underkomponenter , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område Turistindtægter Turistudgifter = Husholdningernes forbrug i alt Forbrug i NPISH er = Privat forbrug i alt Side 15 Produktionsbaseret nationalregnskab

16 NPISH Turistindtægter og turistudgifter Figur 10. Forbruget i de såkaldte NPISH er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden. Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 10 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser. Turistindtægter og udgifter , løbende priser 400 Mio. kr. Turistindtægter Turistudgifter Forbrugsgrupper Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA93. I oversigt 7 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper. Side 16 Produktionsbaseret nationalregnskab

17 Oversigt 7. Det private forbrug opdelt på konsumgrupper , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Faste 2005-priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Årlig real vækst i pct. Privat forbrug på grønlandsk område ,4 5,3 3,0-1,1-0,4-0,2 4,0 Fødevarer ,5-1,4 6,5 0,0-1,8 0,4 2,7 Drikkevarer og tobak ,0-2,1-1,4-10,3-14,5-5,8 0,9 Beklædning og fodtøj ,7 1,9 14,3-3,6 14,4-6,2 4,7 Boligbenyttelse ,2 1,7 3,1 1,3 2,5 3,7 1,9 El og brændsel ,4 2,6 1,2-11,4 4,4 5,2 6,8 Boligudstyr ,0-6,2 0,0-6,5-8,2-7,5 5,6 Medicin mv ,3 72,7-16,7 3,1 5,3 8,6 7,6 Anskaffelse af køretøjer ,0 39,0-24,0 7,8 10,6-19,6-16,1 Anden transport og kommunikation.. 13,8 19,2 8,4 6,0 6,2 6,7 2,8 Fritidsudstyr, underholdning og rejser. 10,3 17,2-2,9 1,3 2,7-0,6 8,4 Andre varer og tjenester ,5 12,5 5,3 2,0-1,9-3,8 8,1 Det private forbrug Det private forbrug er i perioden 2003 til 2010 steget med ca. 40 pct. i løbende priser. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbruget blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 18 pct. i samme periode. Fra 2009 til 2010 er det private forbrug i løbende priser steget med 5,2 pct. De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Drikkevarer og tobak udgør sammen 66 pct. af husholdningernes forbrug. Fødevareforbruget I 2010 var fødevareforbruget på mio. kr., og i perioden 2003 til 2010 er fødevareforbruget i løbende priser steget med ca. 50 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i faste 2005-priser) steget med ca. 22 pct. i samme periode. I fødevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der Side 17 Produktionsbaseret nationalregnskab

18 udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget. Boligbenyttelse Andre varer og tjenester Drikkevarer og tobak Figur 11. Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet. Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 273 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 188 mio. kr. Figur 11 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug. Andre varer og tjenesters andel af dem samlede forbruget stiger fra 14,5 pct. i 2005 til 16,3 pct. i 2010, hvilket bl.a. skyldes stigende udgifter til finansielle tjenesteydelser, samt at udgifterne til restauranter på Grønland stiger, hvor sidstnævnte også inkluderer turisternes forbrug på Grønland. Forbruget af Drikkevarer og tobak var i 2010 ca. 868 mio. kr., hvilket udgør ca. 14 pct. af det samlede private forbrug. I 2005 var forbruget af Drikkevarer og tobak på 929 mio. kr., hvor de 365 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak og 388 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare. De resterende 175 mio. kr. er forbrug af ikke-alkoholiske drikkevarer. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) * Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse El og brændsel Boligudstyr Medicin mv Anskaffelse af køretøjer Transport og kommunikation Fritidsudstyr, underhold. og rejser Andre varer og tjenester Pct. Data og metode Det private forbrug for de endelige tal er fremkommet som en del af vareog tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Faste 2005-priser er beregnede med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks, og samme metode er brugt for alle år ( ). Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer. De vigtigste imputerede udgifter er: Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der Side 18 Produktionsbaseret nationalregnskab

19 sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskabet INI, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.). Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning m.m. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler m.m. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm. 3.3 Det offentlige forbrug I 2010 var det offentlige forbrug på mio. kr. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse. Kollektivt forbrug Individuelt forbrug, ikke - markedsmæssigt Individuelt forbrug, markedsmæssigt Oversigt 8. Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner. Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning. Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 8 vises de enkelte forbrugskomponenter. Det offentlige forbrugs underkomponenter , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Offentligt forbrug i alt Kollektivt forbrug Individuelt forbrug, ikke-markedsmæssig Individuelt forbrug, markedsmæssig Figur 12 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug. Side 19 Produktionsbaseret nationalregnskab

20 Figur 12. Udviklingen i det private forbrug ift. det offentlige forbrug , løbende priser Indeks 2005=100 Offentligt forbrug Privat forbrug Faktisk individuelt forbrug Data og metode Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service. Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbruget er baseret på oplysninger fra de offentlige finanser. Der kan findes mindre forskelle mellem nationalregnskabets og de offentlige finansers opgørelse pga. forskellige definitioner, men i forbindelse med næste hovedrevision af de offentlige finanser vil de to statistikkerne blive brag i overensstemmelse. For de endelige tal for findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG). 3.4 Bruttoinvesteringer Investeringsbegrebet De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer. Af oversigten fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2003 til 2010, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i det sidste år. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på mio. kr. i Oversigt 9. Investeringer , løbende priser Løbende priser, mio. kr. Materielle faste aktiver Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Ændring, dyrkede aktiver Immaterielle faste aktiver Mineral- og olieefterforskning Computer software Faste bruttoinvesteringer Lagerændring, særlige varer Bruttoinvesteringer Side 20 Produktionsbaseret nationalregnskab

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013 Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Grønlands økonomi voksede med 1,7 pct. i 2015. Dermed stoppede 2015 to år med negativ vækst i Grønland.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Regnskabsstatistikken

Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken for selskaber 2012 Sammenfatning Formålet med Regnskabsstatistikken er at belyse det grønlandske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Økonomisk analyse 7. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Ved hjælp af input-output modellering

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst?

Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? Arbejdspapir: Hvad driver den økonomiske vækst? af Peter Rørmose Jensen Januar 2017 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø ARBEJDSPAPIR: HVAD DRIVER DEN ØKONOMISKE VÆKST? Danmarks Statistik Januar

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT DANMARKS REDERIFORENING ÆNDRET BEREGNING AF BETALINGSBALANCEEFFEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Oprindelig

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

private jobs tabt under krisen

private jobs tabt under krisen 199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere