UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2006/2007 Kaptajn Morten Juul Sparrested APRIL 2007

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2006/2007 Kaptajn Morten Juul Sparrested APRIL 2007 FLYVEVÅBNET OG COIN INSTITUT FOR MILITÆRE OPERATIONER ASYMMETRISKE OPERATIONER Problemformulering: Med baggrund i doktriner for airpowers anvendelse mod asymmetriske styrker analyseres flyvevåbnets evne til at deltage i bekæmpelsen af disse (COIN). UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...3 KAPITEL 1 OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING Indledning Formål og relevans Emnediskussion Begrebsapparat og definitioner Problem og hovedspørgsmål Metode og struktur Afgrænsninger Teori Kildekritik Titel, hovedspørgsmål og problemformulering...11 KAPITEL 2 ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE Formål Indledning Diskussion Nutidige eksempler på asymmetrisk krigsførelse Asymmetrisk krigsførelse og krigens love Asymmetrisk krigsførelse og geografien Asymmetrisk krigsførelse og War by Proxy Sammenfatning...17 KAPITEL 3 AIRPOWER OG COIN Formål Indledning Diskussion Konklusion...29 KAPITEL 4 FLYVEVÅBNET OG COIN Formål Indledning Diskussion Konklusion...49 KAPITEL 5 KONKLUSION Indledning Opsummering Konklusion...51 KAPITEL 6 PERSPEKTIVERING Indledning Diskussion Afslutning...54 TILLÆG A BIBLIOGRAFI

3 RESUMÉ Formålet med dette speciale er, at vurdere i hvilket omfang det danske flyvevåben er egnet til at deltage i kampen mod irregulære styrker. Denne form for kamp kaldes også for Counterinsurgency eller blot COIN. Det doktrinære grundlag for opgaven udgøres af tre forskellige doktriner/skrifter om luftstridskræfters anvendelse i COIN. Den første af de tre doktriner er den danske hærs Feltreglement I, som omhandler Operationer mod irregulære styrker, herunder også hvorledes luftstridskræfter bør anvendes. Det andet skrift, The vulture and The Snake, er fra et civilt israelsk center for strategiske studier, som på baggrund af erfaringer fra Sydlibanon beskriver luftstridskræfters anvendelse i Counter-Guerilla Warfare. Endelig anvendes den amerikanske hærs Field Manual fra 2006 om Counterinsurgency. Sidstnævnte er det mest fyldestgørende skrift af de tre og tillige det eneste, som kan regnes for en egentlig doktrin på området. Doktrinerne applikeres på flyvevåbnets struktur og kapaciteter for at vurdere, i hvilket omfang de er egnet til succesfuldt at deltage i COIN. For at få et fix-punkt for hvordan flyvevåbnets evigt foranderlige organisation og sammensætning ser ud, vælger jeg at definere flyvevåbnet som det vil se ud i slutmålet i jævnfør indeværende forsvarsforlig Specialet viser på baggrund af doktrinerne, at flyvevåbnet med airpower er i stand til at bidrage til alle aspekter af COIN. Ingen af flyvevåbnets kapaciteter kan udfylde alle roller, men set under ét, kan flyvevåbnet udføre eller støtte alle COIN-roller. Ligeledes påpeger det, at flyvevåbnet bør udarbejde en COIN-doktrin, som kan vejlede flyvevåbnets kommende indsættelser og udgøre et pejlemærke for fremtidige materielanskaffelser, uddannelser og træning. Det, som specialet ikke afdækker, er om flyvevåbnet kunne støtte COIN endnu bedre, hvis det var organiseret og sammensat på en anden måde, end det bliver tilfældet i For at besvare dette spørgsmål må man først identificere og definere flyvevåbnets rolle på fremtidens kampplads, og fastsætte et ambitionsniveau for værnet. Det største spørgsmål er, om hovedvåbensystemet i flyvevåbnet for fremtiden skal være kampfly eller helikoptere - og valget beror på, hvordan man tror fremtidens kampplads kommer til at se ud. I praksis bliver det til et valg om en ændret balance mellem COIN og helikoptere på den ene side, og kampfly og mere traditionelle flyvevåbens opgaver på den anden. Dette valg er politisk, og det er derfor ikke behandlet nærmere i denne opgave. Men det er et spørgsmål, der bør debatteres nærmere, for at politikerne og forsvarets topledelse kan tage denne rette militærstrategiske beslutning for Danmarks, forsvarets og flyvevåbnets fremtid de næste år i forbindelse med et forestående valg af fly til eventuel afløsning af F-16 kampflyet. 3

4 Kap.1 - Opgavediskussion og problemformulering KAPITEL 1 OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULE- RING 1.1 INDLEDNING Formålet med dette kapitel er at afgrænse og diskutere emnet, så et hovedspørgsmål og en undertitel kan uddrages. 1.2 FORMÅL OG RELEVANS Formålet med specialet er at studere, analysere og vurdere i hvilket omfang flyvevåbnets kapaciteter er i stand til at bekæmpe irregulære styrker. Emnet er relevant fordi dansk sikkerhedspolitik har ændret sig markant efter terrorangrebene på USA 11 SEP At opretholde Danmarks suverænitet er ikke længere blot et spørgsmål om at forsvare de fysiske danske grænser. Den traditionelle konventionelle trussel mod Danmark er blevet afløst af et mere komplekst trusselsbillede med nye, uforudsigelige direkte og indirekte trusler. 1 Søren Gade Den ændrede sikkerhedspolitiske situation har afstedkommet de største ændringer af dansk forsvar, herunder flyvevåbnet, siden 2. verdenskrig. Før 11 SEP var det danske forsvar primært opbygget til forsvar af hjemlandet. Efter 11 SEP er det blevet et politisk krav, at Forsvaret kan og skal intervenere i krige og deltage i operationer fjernt fra Danmark med det primære formål at bekæmpe modstandere efter devisen: Hvis ikke vi bekæmper dem dér, bekæmper de os hér. Spørgsmålet er i hvilket omfang de medførte ændringer, kvalitativt og kvantitativt, er de rette til at imødegå de trusler som skabte dem? Som forsvarsministeren udtrykker det: Dansk forsvar bliver målt på hvad vi leverer og hvordan vi gør det. 2 Søren Gade 1.3 EMNEDISKUSSION Asymmetri er et meget bredt og diffust begreb. Dette speciale vil anvende Kenneth McKenzies, militærteoretiker på det amerikanske National War College, definition fra 2001 på asymmetrisk krigsførelse: Leveraging inferior tactical or operational strength against the vulnerabilities of a superior opponent to achieve disproportionate effect with the aim of 1 Forsvarsminister Søren Gades tale ved Udenrigspolitisk Selskab i Kunstindustrimuseets festsal mandag den 4. oktober Do. 5

5 Kap.1 - Opgavediskussion og problemformulering undermining the opponent s will in order to achieve the asymmetric actor s strategic objectives. 3 Kenneth McKenzie Det er vigtigt at understrege, at asymmetrisk krigsførelse ikke er ensbetydende med terrorisme. Men man kan sige, at terror anvendes som taktik eller som del af en strategi af den svagere part i konflikten. En besættelsesmagt vil ofte kalde frihedskæmpere for terrorister. Dette ses bl.a. som en del af INFOOPS-kampagnen for at opretholde støtten fra befolkningen i hjemlandet, samt for at afskære frihedskæmperne fra deres vigtigste støtte nemlig det besatte lands civilbefolkning. Dette fremkalder et paradoks og spørgsmålet: Er den enes terrorist, den andens frihedskæmper? Emnet asymmetri er udgangs- og omdrejningspunktet for hele specialet, og emnet vil derfor blive beskrevet nærmere i kapitel BEGREBSAPPARAT OG DEFINITIONER Nedenstående nøglebegreber er her defineret, som de vil blive anvendt i dette speciale. Amerikanske udtryk og begreber er defineret på engelsk, og danske udtryk og begreber er defineret på dansk. Airpower: Airpower is the integrated employment of all air and space forces to control and exploit the air and space environments to achieve national security objectives. Airpower exploits the properties of its operating medium to realize unique operational characteristics and thus employ unique capabilities to provide the nation a broad range of military options. 4 Asymmetric threat: A threat emanating from the potential use of dissimilar means or methods to circumvent or negate an opponent s strengths while exploiting his weaknesses to obtain a disproportionate result. 5 Counterinsurgency (COIN): Those military, paramilitary, political, economic, psychological, and civic actions taken to defeat insurgency. 6 Flyvevåbnet: Hvis ikke andet er nævnt, bruges udtrykket specifikt i meningen det danske flyvevåben til forskel fra airpower, som anvendes om luftstridskræfter generelt uagtet organisatorisk tilhørsforhold. Insurgency: An organized movement aimed at the overthrow of a constituted government through use of subversion and armed conflict. 7 3 Kilde: marts Kilde: Air & Space Power Journal - Chronicles Online Journal februar AAP-6, Do. 7 Do. 6

6 Kap.1 - Opgavediskussion og problemformulering Irregulære styrker: Irregulære styrker kan være enkeltpersoner eller grupper, der kæmper aktivt uden at være regulære militære styrker. Disse er kendetegnet ved at være under national kommando, nationalt afmærkede (uniformerede), underlagt internationale konventioner for krigsførelse og ved at bære våben åbenlyst. Irregulære styrker afviger fra et eller flere af disse kendetegn og kan derfor være vanskelige at identificere som værende fjendtlige, ligesom de ikke kan forventes at overholde krigens love. Irregulære styrker kan gennemføre kamphandlinger, uden direkte tilknytning til andre operationer, i forbindelse med uro, oprør og opstand eller som støtte til regulære militære styrkers operationer. Irregulære styrker omfatter bl.a. guerillastyrker, partisaner og terrorister. Endvidere kan militære specialenheder og efterretningstjenester operere som irregulære styrker. Guerillaer er organiserede og bevæbnede dele af civilbefolkningen, der har som mål at vælte det bestående styre og at reorganisere de interne statslige forhold. Guerillabevægelser støttes ofte logistisk og militært af sympatiserende magter eller organisationer. Partisaner er ligeledes organiserede og bevæbnede dele af civilbefolkningen, men de har som mål at tvinge fremmede magters tropper ud af eget territorium. Partisanernes aktiviteter kan samtidigt være med til at støtte eventuelle eksisterende regulære væbnede styrker. Terrorister er enkeltpersoner, grupper eller netværk, der benytter sig af vold, mord, gidseltagning, sabotage, bombeattentater og lignende med det formål at sprede frygt og få opmærksomhed for herigennem at opnå politiske, religiøse og/eller ideologiske mål. Terror anvendes som virkemiddel af såvel guerillaer og partisaner som terrororganisationer PROBLEM OG HOVEDSPØRGSMÅL 11. september 2001! En dato som i generationer vil blive husket. En dag der ændrede verden. Terror-organisationen Al Queda ramte USA i hjertet, dybt inde på amerikansk territorium mod så vigtige mål som Pentagon symbolet på USA's militærmagt og World Trade Center symbolet på USA s økonomiske magt og velstand. World Trade Center 11. september, Det var ikke kun USA, der blev ramt. Med ét stod det skræmmende klart, at hele den vestlige verden var i skudlinjen. Kunne USA på denne måde blive angrebet, var alle vestlige lande i fare for på samme måde at blive mål for en asymmetrisk krigsførelse, der gjorde 19 mand bevæbnet med hobbyknive i stand til at hensætte en supermagt som 8 Hærens Feltreglement I, kapitel 8, pkt

7 Kap.1 - Opgavediskussion og problemformulering USA i en tilstand af chok og lammelse. Denne erkendelse gjorde det nødvendigt for mange lande at gentænke nationale sikkerhedsstrategier, samt bemanding, bevæbning og organisation af de nationale forsvar... Også den danske regering fandt det nødvendigt at analysere og konsekvenserne af det ændrede trusselsbillede. I den såkaldte Bruun-rapport De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, vurderes og analyseres det ændrede trusselsbillede, og rapporten ender ud i en række forslag til ændringer i dansk forsvar(spolitik) med henblik på bedre at kunne imødegå et terrorangreb på dansk jord. Rapporten fastslår på sin side 38: Fremtiden trusler vil således ikke primært udspringe fra Danmarks geografiske nærområde. Den sikkerhedspolitiske vægt vil derfor ligge på at kunne imødegå truslerne der, hvor den opstår. Dette medfører en stigende fokus på internationale opgaver. Bruun-rapporten, På denne baggrund er flyvevåbnets kapaciteter i indeværende forsvarsforlig i gang med at transformere sig. Værnet er således i gang med at gøre sine kapaciteter Expeditonary. Men at være Expeditionary løser kun opgaven med at komme hen hvor truslen opstår. Når man er kommet hen til truslen, skal den også kunne imødegås og bekæmpes. Et vigtigt militært redskab til dette er COIN bekæmpelse af irregulære styrker. Hovedspørgsmålet for specialet, et derfor at undersøge i hvilket omfang Flyvevåbnets kapaciteter og struktur er i stand til at støtte COIN. Hovedspørgsmålet åbner for følgende underspørgsmål: 1. Hvilke kapaciteter råder flyvevåbnet over? (Empiri) 2. Hvilke kapaciteter skal jævnfør doktrinerne bruges ved bekæmpelse af irregulære styrker? (Teori) 3. I hvilket omfang er flyvevåbnets kapaciteter i stand til at indgå i kampen mod irregulære styrker? (Analyse) 1.6 METODE OG STRUKTUR Der vil til dette speciale blive anvendt den kvalitative metode, som i sagens natur i dette tilfælde er karakteriseret ved kun én enhed nemlig det danske flyvevåben. Specialet vil anvende en fortrinsvis deduktiv tilgang til problemstillingen. Specialets spørgsmål søges besvaret gennem en analyse, i hvilken flyvevåbnets kapaciteter diskuteres i relation til doktriner om airpowers anvendelse i COIN. Specialet består, udover kapitel 1, af fem kapitler således: 8

8 Kap.1 - Opgavediskussion og problemformulering Kapitel 2 Asymmetrisk krigsførelse. Formålet med dette kapitel er at redegøre for de mange forskellige opfattelser af begrebet Asymmetrisk krigsførelse. Kapitlet bygger ikke på militære doktriner eller egentlige definitioner af asymmetrisk krigsførelse, men er en generel og bred diskussion af emnet med det formål at få indsigt i det og at forsøge at afdække en flig af det udtryk, der på det seneste har sneget sig ind i den militære terminologi. Kapitel 3 Airpower og COIN. Formålet med dette kapitel er at redegøre for hvorledes en krig eller operation mod irregulære styrker vindes - og i særdeleshed, hvorledes airpower kan, bør og skal medvirke til sejren. Tre forskellige doktriner/skrifter om emnet bliver behandlet, for at hver kan bidrage med sin vinkel på airpowers anvendelse i COIN. Til sidst i kapitlet konkluderes på baggrund af de tre omtalte skrifter/doktriner, hvorledes airpower generelt bedst støtter COIN. Kapitel 4 Flyvevåbnet og COIN. Formålet med dette kapitel er, gennem en deskriptiv analyse, at vurdere, hvilke kapaciteter flyvevåbnet kan bidrage med i COIN, og hvor godt kapaciteterne evner at bidrage. I kapitel 3 er der redegjort for det doktrinære grundlag for airpowers anvendelse i COIN. I dette kapitel bliver flyvevåbnets strukturkapaciteter 9 holdt op mod det doktrinære grundlag. Kapitlet vil for hver kapacitet vurdere, hvordan netop den kan indgå i hver af de otte COIN-roller, som kapitel 3 konkluderede, at airpower kan, bør og skal anvendes i. Kapitel 5 Konklusion. På baggrund af de forrige kapitlers redegørelse og analyse besvarer dette kapitel hovedspørgsmålet: I hvilket omfang er flyvevåbnet egnet til at indgå i kampen mod irregulære styrker?. Kapitel 6 Perspektivering. Formålet med dette kapitel er at perspektivere det danske flyvevåbens indsats mod en asymmetrisk modstander i den nære fremtid, samt at påpege de nøgleområder som flyvevåbnet bør overveje i forbindelse med COIN. 1.7 AFGRÆNSNINGER Det anvendte kildemateriale er udelukkende åbne og semi-åbne 10 kilder. Således er klassifikationen på specialet UKLASSIFICERET. Specialets sprog er dansk, men der vil forekomme citater, passager og udtryk på engelsk, hvor det er naturligt, eller hvor forfatteren har vurderet, at en oversættelse vil medføre tab af vigtige nuancer. 9 Strukturkapaciteter er i denne sammenhæng de enheder (stabe, skoler og wings) som flyvevåbnet er bygget op af, i modsætning til de deployerbare kapaciteter, som alt efter opgaven og det politiske ambitionsniveau, sættes sammen af komponenter fra en eller flere strukturkapaciteter. 10 FIIN. 9

9 Kap.1 - Opgavediskussion og problemformulering Specialet er afgrænset til alene at beskæftige sig med den del af asymmetrisk krigsførelse, som omfatter COIN. Disse operationers natur og væsen forudsættes ikke at ændre sig afgørende i perioden fra i dag og frem til Specialet tager alene udgangspunkt i flyvevåbnets kapaciteter, som de forventes at være ved udgangen af indeværende forsvarsforlig, og som de er beskrevet i Flyvevåbnets Opstillingsprojekter på Flyvevåbnets Forligsportal på flyvevåbnets FIIN-hjemmeside. 1.8 TEORI Eftersom asymmetri er et utrolig bredt begreb militært set, er det nødvendigt først at definere hvilken slags asymmetri, der ønskes undersøgt. I denne opgave fokuseres på kampen mod irregulære modstandere. Det doktrinære grundlag udgøres af: Den danske hærs feltreglement I, kapitel 8, Operationer mod irregulære styrker publikation The Vulture and The Snake, Counter-Guerrilla Air Warfare: The War in Southern Lebanon, fra det israelske Begin-Sadat Center for Strategic Studies, som analyserer Counter-Guerrilla Air Warfare på baggrund af erfaringer fra krigene i Sydlibanon Den amerikanske Field Manual (FM) 3-24 fra 2006, som anviser hvorledes Airpower kan, skal og bør nyttiggøres i forbindelse med Counterinsurgency. Disse tre publikationer er valgt fordi de er blandt de nyeste på området, og fordi de giver et nuanceret billede af luftstyrkers indsats i COIN. Det er værd at bemærke at to af doktrinerne er hærdoktriner, hvilket blot understreger den gensidige afhængighed hæren og flyvevåbnet imellem når det drejer sig om COIN og det fakta at flyvevåbnets operationer i høj grad er drevet af hærens bevægelser på landjorden. Doktrinerne vil blive behandlet nærmere i kapitel KILDEKRITIK Som den amerikanske doktrin nævner i sit forord, er den moderne asymmetriske krigsførelse, men sine lighedspunkter, alligevel forskellig fra tidlige tiders asymmetrisk krigsførelse. Moderne asymmetriske operationer er kendetegnet ved at udspille sig på en international scene formet af globalisering og teknologiske fremskridt, som drastisk forbedrer muligheden for lynhurtig spredning af nyheder og ekstremistiske idéer. Disse forhold gør, at nutidige doktriner på området må forsøge at forene historiske traditioner i asymmetrisk krigsførelse med en moderne opfattelse af krig udspillet på en global scene. Da den moderne asymmetriske krigsførelse endnu er i sin vorden, er det for tidligt at konkludere, om de eksisterende doktriner på området vil være succesrige. Ingen kan med sikkerhed sige, at hvis doktrinerne følges, vil den asymmetriske kamp vindes. Doktrinskrivning vil i sin natur som oftest være baseret på empiri, og derfor være på bagkant med begivenhederne i den virkelig verden. Dette er således også anken ved de tre primærkilder (nævnt i forrige afsnit), som dette speciale er bygget på. Særligt kan den danske doktrin siges at være bygget på et spinkelt empirisk grundlag, idet den danske hær ikke har en lang tradition for denne type kamp, men det må antages, at doktrinen ikke alene bygger på den danske hærs egne erfaringer og observationer, men i lige så høj grad er baseret på allieredes erfaringer på området. De to andre doktriner, den israelske 10

10 Kap.1 - Opgavediskussion og problemformulering og den amerikanske, er uden tvivl funderet på et bredere empirisk grundlag, men om de er effektive og vil bære frugt kan der stadig tvivles på. Således er de militære problemer i hverken Libanon, Afghanistan eller Irak løst, selvom udmærkede doktriner har været til rådighed dér. Amerikanerne har et ordsprog som lyder i retning af: For en mand med en hammer ligner alle problemer et søm. Altså at man tenderer at løse sine problemer med de redskaber man har til rådighed i stedet for at anskaffe et redskab, der passer specifikt til løsningen af opgaven. I relation til denne opgave betyder det, at man bør overveje om de anvendte doktriners omtale af og megen fokusering på overlegen teknologi og ressourcer som et redskab til at overvinde en militært underlegen asymmetrisk fjende, er fordi disse parametre er de rette til opgaven, eller fordi de blot er til rådighed. Dette er endnu uvist, og kun historien vil give den endelig dom herom. Hvorfor så overhovedet basere et speciale, eller endog en krig, på doktriner, som mangler at bevise deres ufejlbarlighed. Det nemme svar er, at der ikke findes bedre kilder. Et andet svar kunne være, at selvom doktrinerne ikke giver nogen garantier for kampens udfald, ville det dog være endnu mere dumdristigt at kæmpe kampen uden at have tænkt sig grundigt om først tankevirksomhed der netop er nedfældet i doktriner, som de tre anvendte. Velvidende om deres svagheder vælges alligevel at anvende de tre doktriner, fordi de hver især redegør for, hvordan vi med vores nuværende viden mener, at luftstridskræfter bedst bør anvendes i asymmetriske operationer. Hvis morgendagen måtte bringe ny viden, hvad den sikkert vil, må doktrinerne tilpasses eller omskrives, og det samme må dette speciales resultater TITEL, HOVEDSPØRGSMÅL OG PROBLEMFORMULERING På baggrund af det givne emne og dette kapitels diskussion uddrages nedenstående titel, hovedspørgsmål og problemformulering: Emne: Asymmetriske operationer. Titel: Flyvevåbnet og COIN. Hovedspørgsmål: I hvilket omfang er flyvevåbnet egnet til at indgå i kampen mod irregulære styrker? Problemformulering: Med baggrund i doktriner for airpowers anvendelse mod asymmetriske styrker analyseres flyvevåbnets evne til at deltage i bekæmpelsen af disse (COIN). 11

11 Kap.2 - Asymmetrisk krigsførelse KAPITEL 2 ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE 2.1 FORMÅL Formålet med dette kapitel er at redegøre for de mange forskellige opfattelser af begrebet Asymmetrisk krigsførelse. Kapitlet bygger ikke på militære doktriner eller egentlige definitioner af asymmetrisk krigsførelse, men er en generel og bred diskussion af emnet med det formål at få indsigt i det og at forsøge at afdække en flig af det udtryk, der på det seneste har sneget sig ind i den militære terminologi. 2.2 INDLEDNING Typisk bliver den ene part i asymmetrisk krigsførelse kaldt terrorist - eller før i tiden partisan. Partisan kommer fra det latinske ord Partigiano, som betyder en let bevæbnet soldat, der generer fjenden ved nålestiksoperationer. Det Gamle Testamente indeholder beretningen om historiens første asymmetriske slag. David var således den første terrorist eller partisan! Imod alle odds besejrede han kæmpen Goliat med sin stenslynge. David fik afværget et oplagt nederlag og vendt det til sejr, ved at kompenserede for sin fysiske underlegenhed gennem list og snilde. Denne fortælling er et ældgammelt eksempel på et styrkemæssigt modsætningsforhold hvor den svage part overvinder den stærke. 2.3 DISKUSSION For at besvare hvad asymmetrisk krigsførelse er, kan man starte med at besvare modspørgsmålet: Hvad er SYMMETRISK krigsførelse? Normalt vil stridende parter opstille styrker af nogenlunde ens karakter. Med styrker af ens karakter kan kampens udfald bestemmes af hvilken part, der besidder en marginal kvantitativ, kvalitativ, doktrinær eller moralsk fordel. Et forhold der blandt andet tydeliggøres i den stabsmetode, der indlæres på Stabskursus. En klog chef kæmper således kun, hvis han kan beregne en militær fordel - eller hvis han bliver tvunget til at kæmpe. Englænderen Frederick W. Lancaster ( ) var en videnskabsmand, der dels interesserede sig for en bred palet af ingeniørkunst, og dels interesserede sig for teoretisk krigsførelse. Hans ligninger vedrørende styrker i kamp er således stadig et grundelement i operationsanalyse. I sit skrift fra 1916 Mathematics in Warfare præsenterede Lancaster en relativ simpel differential-ligning, der relaterede styrkenedslidning til antallet af indsatte styrker og deres effektivitet. Ligningen 11 viser, at der findes et konstant matematisk forhold mellem disse parametre at styrkernes effektivitet er direkte proportional med deres våbensystemers effektivitet, og eksponentielt proportional med antallet af våbensystemer. Tabellen på næste side illustrerer Lancasters ligning anvendt på en klassisk artilleriduel. 11 Kilde: 12

12 Kap.2 - Asymmetrisk krigsførelse Lancasters ligning anvendt på artilleriduel. Pk (Kill Probability) = 10% Antal BLÅ våben Antal RØDE våben Udgangspunkt salve salve salve salve salve salve Imidlertid kæmpes og vindes krige ikke alene gennem matematiske ligninger, regler og love. Udover matematikken er der mange andre vigtige faktorer, der spiller ind når to kæmpende parter mødes. Disse er bl.a. lederskab og føring, disciplin og moral, samt trænings- og sundhedstilstand. Men hvorom alting er, har analyser af slag mellem konventionelle symmetriske styrker støttet den logiske matematik i Lancasters ligning: Antal er betydende for udfaldet af kampen. Asymmetrisk krigsførelse er modsætningsvis en tilstand, hvor de matematiske regler for militære styrkers kamp IKKE gælder. De stridende parter kæmper så væsensforskelligt, at de ikke på samme tid kan indgå i den samme ligning. Asymmetrisk krigsførelse er udtryk for, at den ene part nyttiggør egne styrker overfor modstanderens svagheder og anvender ukonventionelle strategier og taktikker i bestræbelserne på at nå sit mål. Derfor kan man ikke på bruge Frederick Lancasters metode til at beregne sin teoretiske kampkraft i forhold til modstanderen det giver i hvert fald kun meget lidt mening. Udfaldet af konfrontationen er uvis, og den kan meget vel blive lige så overraskende, som da David vandt over kæmpen. Nedenfor er eksempler på slag, som på hver sin måde var asymmetriske, da de blev udkæmpet Teknologisk asymmetri. Den ene side kan have en teknologisk fordel, som opvejer modstanderens numeriske overlegenhed. Slaget ved Agincourt i 1415 er et godt eksempel på dette. Den engelske konge Henry V slog den numerisk overlegne (ca. 3:1) franske hær. En stor del af sejren tilskrives de engelske langbueskytter, som var i stand til at afgive seks skud, hver gang en fransk armbrøstskytte kunne afgive et. Da slaget var ovre lå næsten døde franskmænd på slagmarken, mens englænderne havde mistet blot Men fordelen kan også gå den anden vej. For eksempel oversvømmede det enormt store antal kinesiske styrker totalt FN-styrkernes teknologiske overlegenhed under Koreakrigens indledende faser. En sådan strength-by-numbers taktik er som regel ikke blot et udslag af tilfældigheder, men derimod et led i en doktrin, som har til formål at trække kampen væk fra fjendes domæne at møde fjenden, hvor han er svagest, og man selv er stærk. 12 Kilde: 13

13 Kap.2 - Asymmetrisk krigsførelse Doktrinær asymmetri. Hvis en part forventer at være sin modstander underlegen i en evt. fremtidig konflikt, kan han bevidst anvende en doktrin, der netop tager højde for disse eller denne svaghed. NATO s og Warszawa-pagtens doktriner under Den Kolde Krig er udmærkede eksempler på netop dette. NATO besad den teknologiske overlegenhed, mens Warszwa-pagten besad den numeriske overlegenhed. Begge alliancer var vidende om deres underlegenhed på henholdsvis det numeriske og det teknologiske styrkeforhold og anvendte derfor en doktrin, der var egnet til at holde modstanderen i skak og afskrække ham fra at nyttiggøre sin fordel. NATO påberåbte sig således retten til at besvare et konventionelt angreb fra Warszawa-pagten med atomvåben, fordi alliancen var klar over, at den ikke kunne knægte Warszawa-pagtens numeriske overlegenhed på anden måde. NATO satsede på at producere højteknologisk isenkram, som kunne udmanøvrere Warszawa-pagtens mindre teknologiske ditto. Warszawa-pagten for sin del var klar over NATO s teknologiske overlegenhed og valgte derfor en doktrin, der satsede på styrke gennem antal. I begge tilfælde valgte parterne en doktrin, der bevidst undgik at indgå på modstanderens præmisser, og således lagde op til asymmetrisk krigsførelse Uddannelsesmæssig asymmetri. Uddannelse kan vise sig at være afgørende, og gøre en mindre styrke i stand til at bekæmpe en meget større og stærkere modstander. Igennem flere århundreder var de græske hoplit-hæres 13 brug af falanksen (se billede herunder) enhver af deres modstanderes taktikker overlegen. Hoplitterne angreb i en tætsluttet gruppe som kun havde ét blødt punkt, og det var ryggen. Falanksen bestod af hoplitter i flere geledder, der i tæt formation dækkede sig bag deres skjolde (hoplon). Den græske falanks. Falanksen blev brugt således, at den marcherede mod fjenden i tæt formation, hvor den med lanser eller spyd forsøgte at bryde fjendens rækker. Kun forreste geled var i kamp; de bagerste pressede på med skjolde for at fastholde presset på fjenden. Samtidig blev der suppleret op bagfra, når nogen faldt. Falanksen var en stabil formation, og de fleste tab i en falanks kom derfor først, når formationen brød sammen. Denne revolutionerende hoplit-taktik blev grækernes mest foretrukne kampformation i stedet for rytteriet. Slaget ved Thermopylae (år 480 f.v.t.), som også indbefattede god brug af terrænet, er et kendt eksempel på dette. En lille styrke under ledelse af Kong Leonidas blokerede den eneste farbare vej gennem et bjergpas for den massive persiske hær under Xerxes I. I tre dage holdt den underlegne styrke stand mod overmagten, og da den endeligt måtte overgive 13 En hoplit var en tungbevæbnet kriger til fods med spyd/lanse, svær, skjold, hjelm, rustning og benskinner. 14

14 Kap.2 - Asymmetrisk krigsførelse sig, havde perserne lidt ekstremt store tab sammenlignet med grækernes. En hyldest til brug af terrænet i samspil med udannelse og træning af falanksen NUTIDIGE EKSEMPLER PÅ ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE Israel og palæstinenserne. Eksemplet Israel og palæstinenserne er et klassisk eksempel på asymmetrisk krigsførelse. Selvom palæstinenserne ikke har en regulær hær, er de alligevel i stand til, gennem militære organisationer som Hamas og Islamisk Jihad, at angribe såvel militære som civile israelske mål. Israel har en stærk konventionel hær, men på grund af palæstinensernes anvendelse af asymmetriske taktikker, som for eksempel at placere sine styrker blandt civilbefolkningen, forhindrer palæstinenserne Israel i at svare igen med konventionelle styrker og taktikker. Israel må derfor gøre brug af COIN-taktikker så som udgangsforbud og blokader Irak. USA s relative nemme sejr over de irakiske styrker i begge Golfkrige viser at uddannelse, doktrin og teknologi stadig er afgørende faktorer i en konventionel krig. Efter Saddam Husseins regimes fald i 2003 har kampagnen i Irak flyttet sig fra at være en konventionel kampagne til en anderledes asymmetrisk kampagne, hvor koalitionens overlegne uddannelse, doktrin og materiel er af meget mindre nytte mod Iraks mange rebel- og modstandsgrupper Al-Qaeda. I de to sidste årtier af det 20. århundrede opstod et nyt fænomen; en ny organisatorisk dynamik blandt hellige krigere, som ikke var organiseret langs stamme-, regionale eller nationale grænser, men som var grænseoverskridende og internationalt organiseret i Muslimsk Jihad, anført af ekstremistiske muslimer som ellers var uden relationer til hinanden. Blandt sådanne organisationer er Al-Qaeda blevet den bedst kendte sandsynligvis ansvarlig for terrorangrebene på USA 11 SEP 2001, samt terrorangreb mange andre steder over hele jorden. Organisationen har sandsynligvis hovedkvarter i enten Afghanistan eller Pakistan, men har aktive, passive og sovende celler i mange lande i hele verden. En fordel ved denne spredte organisering er at Al-Qaeda kan udføre sin form for asymmetrisk krigsførelse i ly af værtsnationens suverænitet, idet den forhindrer en forurettet nation at udføre et militært angreb mod organisationens opholdssteder. De fleste stater vil modsætte sig en sådan indgriben indenfor eget territorium, ligegyldigt om de sympatiserer med Al-Qaeda eller ej. Det må dog erkendes, at Al-Qaeda og andre internationale oprørs- og terroristgrupper ikke eksisterer i et tomrum. De er alle undergivet en stats jurisdiktion. En stat der således er ansvarlig for at standse, fange og retsforfølge dem. Hvis staten fejler i forsøget på dette, risikerer den, at en forurettet tredje part angriber terror-organisationerne på det territorium, hvor de befinder sig. Seneste eksempel på dette var da Israel i 2006 bekæmpede Hamas på libanesisk jord på trods af libanesiske protester. Et andet eksempel er Paki- 14 Kilde: 15

15 Kap.2 - Asymmetrisk krigsførelse stan, som ikke ønsker amerikanske tropper på sit territorium, hvorfor landet nødsages til at samarbejde netop så meget med USA, at USA ikke kan begrunde selv at bekæmpe terroristerne på Pakistansk territorium. 2.5 ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE OG KRIGENS LOVE I krig er det fuld ud tilladt at benytte sig af ukonventionelle taktikker som for eksempel Hitand-Run, og at vælge sine slag, hvor og når modstanderen er svagest. Men hvis der anvendes taktikker i konflikt med Krigens Love, er taktikkens succes betinget af, at den stærke part afholder sig fra lignende taktikker. For eksempel forbyder Krigens Love benyttelse af køretøjer, som på grund af afmærkning (for eksempel Røde Kors) nyder særlig beskyttelse, til egentlige kamphandlinger. En underlegen modstander, der alligevel anvender denne taktik, er afhængig af modstanderens overholdelse af de selv samme love. Andre regler forbyder anvendelse af civilbefolkningen som skjold mod angreb. Hvis en part alligevel benytter denne taktik, er parten afhængig af modpartens respekt for ånden i den overtrådte lov, så der ikke angribes igennem det civile skjold. Hvis modstanderen alligevel angriber, som han i visse tilfælde er berettiget til, vil han dog sandsynligvis miste sin befolknings og sine politikernes opbakning, og således påføre sig et politisk nederlag, som risikerer at overskygge den militære gevinst. Et dilemma i forhold til krigens love og asymmetrisk krigsførelse. 2.6 ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE OG GEOGRAFIEN Terrænet kan være afgørende for udfaldet af en kamp. Brugt rigtigt kan det bruges som en Force Multiplier af den mindre styrke imod den store og stærkere styrke. Det historiske eksempel er igen slaget ved Thermopylae. Om vigtigheden af at forstå det terræn man kæmper i, skrev Sun Tzu: The contour of the land is an aid to the army; sizing up opponents to determine victory, assessing dangers and distances those who do battle without knowing these will lose. Sun Tzu Taktikker, som sædvanligvis akkrediteres guerilla-krigsførelse, anvendes ofte af den svage part i en asymmetrisk krigsførelse. Begge parter er dog i større eller mindre grad afhængige af civilbefolkningens vilje til at levere forsyninger og efterretninger, samt af terrænets evne til at skaffe skjul og flugtveje. Befolkningen og terrænet er velkendt af lokale asymmetriske styrker, som derved dels kan undslippe de konventionelle styrkers gengældelse, og dels forsyne sig til den videre kamp. Udefrakommende asymmetriske styrkers indsats kræver der i mod ofte omhyggelig rekognoscering af terrænet, førend de er i stand til at nyttiggøre dets karakteristika. Mindre asymmetriske styrker opererer ofte i områder, der byder på både skjul og dækning. Typisk jungle-, by og bjergområder, hvor de kan drage fordel af konventionelle styrkers relative immobilitet. I byområder vil de asymmetriske styrker endvidere kunne blande sig med civilbefolkningen, fra hvem de er afhængige af støtte til at gemme sig og forsvinde. Guerillaer må bevæge sig blandt folket, som fisk svømmer i havet. Mao Tse-Tung 16

16 Kap.2 - Asymmetrisk krigsførelse 2.7 ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE OG WAR BY PROXY 15 Hvor asymmetrisk krigsførelse udkæmpes af tilsyneladende ikke-statslige aktører, der er tilknyttet, eller sympatiserer med en bestemt nations interesser, kan der være tale om War by Proxy krig ved stedfortræder. Dette anvendes typisk for at den bagved stående nation kan skjule, sløre eller benægte sine handlinger. Denne benægtelse kan være vigtig for nationen i dens forsøg på stadig at kunne finde en forhandlingsløsning med sin modstander. Ligesom nationen vil kunne påberåbe sig, at den ikke er part i sagen, og derfor heller ikke er ansvarlig for handlinger, der kan være en overtrædelse af international ret. R.A.F. Et eksempel på krig gennem en stedfortræder var Østtysklands skjulte støtte til Rote Armé Fraction (RAF), der var aktiv fra 1968 og udførte en række terrorangreb i Vesttyskland i 1970 erne og i mindre grad i 1980 erne. Efter den tyske genforening i 1990 blev det klarlagt, at RAF havde modtaget økonomisk og logistisk støtte fra STASI 16, der ligeledes havde hjulpet med at give adskillige af terroristerne skjulesteder samt nye identiteter. Mens forholdet stod på var det hverken i Østtysklands eller terroristernes interesse at samarbejdet blev opdaget. RAF på sin side støttede nemlig den sande socialisme og ikke den østtyske udgave af kommunismen Tillige var Østtyskland heller ikke interesseret i en afsløring af, at det støttede en terrororganisation i Vesttyskland. Korea- og Vietnam-krigen. Under Korea-krigen støttede Sovjetunionen kommunisterne i Nordkorea og Kina i kampen mod de amerikansk ledte FN-styrkerne, men Sovjetunionen gik aldrig ind i krigen. På samme måde leverede Sovjetunionen træning, logistik og materiel til Nordvietnam og Viet Cong under Vietnam-krigen, men i modsætning til USA kæmpede det også denne gang gennem stedfortræder og deltog ikke direkte i krigen. Afghanistan. Krigen mellem de hellige krigere (mujahadeen) og Den Røde Hær under Sovjets invasion af Afghanistan var en klassisk asymmetrisk krig. Den amerikanske hjælp til mujahadeen var, om overhovedet, kun skjult på det taktiske niveau. Reagan-administrationen var kun alt for glad for at fortælle verden om at den støttede og hjalp Afghanistans frihedselskende folk. Af alle Proxy Wars udkæmpet mellem USA og Sovjetunionen var denne USA's største politiske succes, ligesom det militært var Sovjets mest ydmygende nederlag. Et nederlag der af mange opfattes som en medvirkende faktor til Sovjetunionens senere sammenbrud. 2.8 SAMMENFATNING Dette kapitel viser at den asymmetriske krigsførelse er væsensforskellig fra den symmetriske ditto. Den nutidige konsensus om forståelsen af begrebet asymmetri er i sin vorden, selvom kampformen på ingen måde er det. Asymmetrisk krigsførelse har været kendt og brugt til alle tider op gennem historien. Da der i debatten om asymmetrisk krigsførelse er så mange forskellige meninger om hvad begrebet præcist dækker over, er det ekstra vigtigt at definere, hvilken slags asym- 15 Krig gennem stedfortræder. 16 Populært kaldenavn for Ministerium für Staatssicherheit det tidligere Østtysklands Ministerium for Statssikkerhed. 17

17 Kap.2 - Asymmetrisk krigsførelse metri der behandles numerisk, doktrinært, teknologisk eller noget helt fjerde eller femte for at kunne indgå i en frugtbar dialog om emnet. Den asymmetriske krigsførelse i dette speciale fokuserer på det, som amerikanerne kalder Counterinsurgency (COIN), og som den danske hær kalder Operationer mod irregulære styrker. Altså operationer der er kendetegnet ved, at modstanderen: Opererer på eget territorium. I vid udstrækning manøvrerer i skjul af civilbefolkningen. Helst undgår åben konfrontation med egentlige militære styrker, hvilket ofte giver sig udsalg i bagholdsangreb. I videst muligt omfang angriber under dække af overraskelsesmomentet, for derefter at forsvinde i terrænet eller blandt civilbefolkningen. Kapitel 3 vil behandle emnet COIN nærmere, særligt i relation til hvordan airpower kan støtte bekæmpelsen af irregulære styrker. 18

18 Kap.3 Airpower og COIN KAPITEL 3 AIRPOWER OG COIN Airpower is the most difficult of all forms of military force to measure, or even express in precise terms. Winston Churchill 3.1 FORMÅL Formålet med dette kapitel er at redegøre for hvorledes en krig eller operation mod irregulære styrker vindes - og i særdeleshed hvorledes airpower kan, bør og skal medvirke til sejren. Tre forskellige doktriner/skrifter om emnet bliver behandlet, for at hver kan bidrage med sin vinkel på airpowers anvendelse i COIN. Til sidst i kapitlet konkluderes på baggrund af de tre omtalte skrifter/doktriner, hvorledes airpower bedst støtter COIN. 3.2 INDLEDNING De overordnede kriterier for militær succes i COIN kan postuleres at være: 1. Reduceret COIN-aktivitet. 2. Reduceret antal egne tab. 3. Reduceret trussel mod civilbefolkningen. De fleste hidtidige COIN-kampagner har fejlet i at levere ovennævnte succeser - såvel militært som politisk. Situationen i Irak er det klareste eksempel herpå, og situationen i Afghanistan mangler endnu at bevise, at den kan kontrolleres på sigt. Der er således et stort potentiale i udvikling af passende våbensystemer og doktriner mod asymmetriske modstandere, som ligger og venter på at blive høstet. Airpower er langt overlegen de typiske våben i hænderne på asymmetriske modstandere, men doktrinudviklingen er ikke sket i samme tempo som udviklingen af våbensystemer. Da der således ikke forligger én samlet doktrin for, hvordan en asymmetrisk modstander overvindes måske fordi begrebet er så vidtfavnende, udefineret og mangefacetteret som omtalt i kapitel 2 er det nødvendigt selv at definere, hvilken del af det asymmetriske spektrum man vil undersøge, og hvilken asymmetrisk modstander der tænkes på. Som beskrevet i de foregående kapitler vil dette speciale fokusere på Counterinsurgency (COIN) og i særdeleshed hvorledes airpower kan støtte denne krigsførelse. Til hjælp for at udlede netop airpowers rolle i COIN er valgt tre forskellige værker, som på hver sin måde belyser COIN og airpowers rolle heri. 1. Den danske hærs feltreglement nummer 1, kapitel 8, fra MAR 2005, som omhandler Operationer mod irregulære styrker publikation The Vulture and The Snake, Counter-Guerrilla Air Warfare: The War in Southern Lebanon, fra det israelske Begin-Sadat Center for Strategic Studies, som analyserer Counter-Guerrilla Air Warfare på baggrund af erfaringer fra krigene i Sydlibanon Kilde: HRN , MAR Kilde: 19

19 Kap.3 Airpower og COIN 3. Den amerikanske hærs feltreglement Counterinsurgency fra DEC Indledningsvist præsenteres og analyseres hver af disse publikationer for til slut i kapitlet at sammenfatte én overordnet hypotese om, hvorledes airpower bør anvendes mod irregulære styrker. 3.3 DISKUSSION Hærens feltreglement I. I dette afsnit redegøres for Hærens feltreglement I, som i sit kapitel 8 Operationer mod irregulære styrker, foruden hærens indsættelse mod irregulære styrker, også berører fly, transport- og kamphelikopteres indsættelse i disse operationer. Indledning Denne publikation er valgt fordi den pt. er den eneste danske militære publikation omhandlende COIN. Idet der fokuseres på airpower i opgaven, ville det naturligvis have været optimalt at råde over Flyvevåbnets doktrin for denne type kamp. Men Flyvevåbnet udvikler ikke sådanne værker, fordi der benyttes NATO-doktriner på området, når disse er udarbejdet hvad de endnu ikke er. Diskussion Feltreglementet definerer irregulære styrker på samme måde som de er valgt at defineret i kapitel 1. Derudover påpeger reglementet, at irregulære styrker generelt er kendetegnet ved: Evnen til at manøvre skjult blandt den øvrige civilbefolkning. Benyttelse af bagholdsangreb og overraskelsesmoment. At operere offensivt, og ofte i bebyggede områder. At operere i mindre grupper. At operere på eget territorium, hvilket normalt medfører et detaljeret kendskab til befolkning og geografi. Høj motivation og loyalitet. Ikke at være begrænset af internationalt anerkendte normer, regler og love. Uden at sige det direkte, udnævner reglementet civilbefolkningens støtte til at være de irregulære styrkers Centre of Gravity (CoG) "Those characteristics, capabilities, or locations from which a military force derives its freedom of action, physical strength, or will to fight." 20, idet de irregulære styrker får deres vigtigste kraft og styrke fra civilbefolkningens evne og vilje til at støtte og skjule dem. Det nævnes, at irregulære styrker virker gennem: Konstante angreb, sabotage og terroraktioner. Belønning af sympatisører, samt afskrækkelse af tilhængere af modstanderen. Aktioner som er synlige i medierne, herunder selvmordsaktioner. Reglementet angiver også, at bekæmpelse af irregulære styrker normalt gennemføres i følgende fem faser: 1. Fjernelse af støtte til de irregulære styrker. 2. Tilvejebringelse af 19 US FM 3-24, Counterinsurgency, December 2006, Headquarters of the Army. 20 Jf.: United States Department of Defense (DoD). 20

20 Kap.3 Airpower og COIN civilbefolkningens støtte. 3. Identifikation af de irregulære styrker. 4. Adskillelse af irregulære styrker fra den øvrige civilbefolkning. 5. Neutralisering af de irregulære styrker. Bekæmpelsen omfatter: Defensive foranstaltninger. Offensiv indsættelse. Efterretningstjeneste. Elektronisk krigsførelse. Psykologiske operationer (PSYOPS). Civil-militært samarbejde. Delkonklusion Hærens feltreglement I. Eksplicit angiver feltreglementet følgende anvendelse for luftstyrker i forbindelse med operationer mod irregulære styrker: Helikoptere til at give taktisk mobilitet i vanskeligt fremkommeligt terræn. Helikoptere til overvågningsopgaver. Kamphelikoptere til ildstøtte. Transporthelikoptere til indsættelse af infanteri- eller specialstyrkeenheder i vanskeligt terræn. Flybårne artilleriobservatører, for bedre observationsmulighed. Transporthelikoptere til alle former for logistisk støtte The Vulture and The Snake. Publikationens fulde titel er The Vulture and The Snake, Counter-Guerrilla Airarfare: The War in Southern Lebanon skrevet af Shmuel L. Gordon, og den er udgivet på Begin- Sadat Center for Strategic Studies, Bar-Ilan University i Indledning I publikationen 21 behandles airpowers indflydelse på Counter-guerilla Warfare. Den anlægger en civil-videnskabelig betragtning på asymmetrisk krigsførelse baseret på israelske operationer i Libanon. Selvom publikationen er næsten 10 år gammel er den stadig højaktuelt, og således repræsentativt for det, som i dag kaldes COIN eller kamp mod irregulære styrker. Low Intensity Conflicts (LIC) er på fremmarch. Fordi den kolde krigs verdensorden er brudt sammen, er det ikke længere to jævnbyrdige militære kæmper, som repræsenterer kampordenen på verdens krigsskuepladser, men i stadigt større omfang måske ikke engang stater, hvorfor de store krige i fortidens forstand ikke er sandsynlige i den nærmeste fremtid. Luftstyrker spiller en stigende rolle i LIC, inklusiv guerillakrig, hvilket har ført til en øget interesse for luftdoktriner på dette felt. Derfor er formålet med publikationen at analysere airpowers rolle, evner og doktrin i krige mod guerillastyrker. Diskussion Airpower er muligvis en af de mest effektive metoder en stat har til at besvare asymmetriske trusler. De primære midler til at udføre COIN fra luften er angrebshelikoptere og -fly, 21 Udgivet i juli 1998 for Mideast Security and Policy Studies, Begin-Sadat Center for Strategic Studies, Bar-Ilan University. Kan læses her: 21

21 Kap.3 Airpower og COIN luftbårne specialstyrker og luftbårne overvågnings- og efterretningssystemer alt sammen en del af eller afhængig af airpower. Den største hindring for en effektiv nyttiggørelse og indsættelse af airpower i COIN er desværre manglen på en doktrinær anvisning på udvikling af taktikker, våbensystemer og organisationer. De fleste af de avancerede våbensystemer, som giver militær fleksibilitet, mobilitet, ildkraft, manøvrefrihed og Real-Time efterretninger, er luftbårne. Systemerne inkluderer: Angrebshelikoptere, som er i stand til at følge landtropperne, og til at møde modstandere med overlegen ildkraft. Kampfly, der kan angribe hurtigt over store afstande. UAV som uopdaget kan indhente efterretninger. Luftbårne kommando- og kommunikationssystemer. Systemerne er ekstremt mobile, og de har kapacitet til at bekæmpe irregulære styrker. Endvidere kan de iværksætte modangreb mindst lige så hurtigt som irregulære styrker. Specielt angrebshelikoptere evner gennem kort reaktionstid, overlegen hurtighed i luften, præcise våbensystemer og overlegen ildkraft at tage kampen op mod irregulære styrker. Kombinationen af evnerne skaber en synergi, som på bedste vis kan udnyttes ved indsættelse i COIN, hvilket blandt andet en lang række israelske operationer i Libanon har bevist. Airpowers styrker i COIN Adskillige af airpowers grundlæggende karakteristika er vigtige for en analyse af COIN, idet netop de er airpowers største fordele i forhold til irregulære styrker: 1. Kort reaktionstid. 2. Evnen til at ramme en lang række af forskellige målkomplekser, dybt inde på fjendens territorium. 3. Levering af koncentreret og stor ildkraft. 4. Evnen til at nedkæmpe mindre styrker. 5. Evnen til at operere selvstændigt. 6. Evnen til at operere frit i forhold til geografi og topografi. For effektivt at drage nytte af disse fordele, bør airpower nyttiggøre det fulde spektrum af sin teknologiske overlegenhed og anvende avancerede våbensystemer, der endnu ikke er i brug blandt regulære landstyrker. Sådanne systemer kunne foreksempel være rumbaserede systemer, som kan støtte alle aspekter indenfor en special Task Force operationer, ved at samle informationer under kampen eller foretage Battle Damage Assessment efter kampen. Rumbaserede systemer kan ligeledes yde støtte til Command & Control Warfare, kommunikation, navigation og vejrtjenesten. Satellitbilleder og elektroniske efterretninger kan danne grundlag for bl.a. beslutninger om flyruter gennem kendskab til fjendtlige installationer og forsvarsværker, herunder forhindringer for lavflyvning. Airpower har endnu en karakteristisk egenskab, som er betydende for COIN og forskellig fra jordstyrker. Jordstyrker bliver sårbare, når de skal besætte og kontrollere et landområde. Besættelsen er ofte en tung byrde for enheden, idet den må deployere styrker (Boots On the Ground) for at sikre, beskytte og patruljere området, hvorved den mister noget af sit initiativ og sin handlefrihed. Invasionsstyrkerne og disses baser bliver nye mål for de irregulære styrker, og paradoksalt nok lammer landvindingen således egne styrker. Irre- 22