Anvendelse af Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden.

Transkript

1 Anvendelse af Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen Masterprojekt 2015 Inger Lund Overgaard

2 Indhold Sammendrag... 3 Indledning... 3 Velfærdssyn... 5 Måling af velfærd... 7 Welfare Quality... 8 Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg Kriterium 1: Fravær af forlænget sult Huld Kriterium 2: Fravær af forlænget tørst Adgang til vand Kriterium 3: Komfort under hvile Tid forbrugt på at lægge sig Renlighed Liggetid Hvilearealets indretning Kriterium 4: Temperaturmæssig komfort Kvægets termoregulering Beskyttelse mod vejrliget Pels Muskelsitren Gruppens sammensætning Positur i stående stilling og social termoregulering Kriterium 5: Lethed ved bevægelse Kriterium 6: Fravær af skader Halthed Hudforandringer Kriterium 7: Fravær af sygdom Hoste Besværet respiration Udspilet vom Dødelighed Isolering fra flokken Kriterium 8: Smerte induceret ved managementprocedurer Inger Lund Overgaard, 2015 Side 2

3 Afhorning Haleamputation Kastration Kriterium 9: Udtryk af social adfærd Kriterium 10: Udtryk af anden adfærd Ædeadfærd Kriterium 11: Godt dyr-menneske-forhold Tegn på frygt Kriterium 12: Positiv emotionel tilstand Opsamlende diskussion Konklusion Perspektivering Appendix I Appendix II Bibliografi Sammendrag Welfare Quality s protokol til vurdering af kødkvægs velfærd er udviklet med henblik på vurdering af fedetyres velfærd i intensive staldsystemer. Der er imidlertid også brug for at vurdere velfærden for kvæg, der her i landet holdes udendørs i vinterperioden. Spørgsmålet er, om man kan bruge Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Svaret er søgt belyst ved hjælp af en gennemgang af tilgængeligt videnskabeligt litteratur. Udfordringerne i forhold til anvendelsen af protokollen er blandt andet, at det ofte er vanskeligt at komme på tæt hold af de udegående kreaturer og at de fysiske forhold omkring dyrene er afhængige af vejrliget, hvilket vil sige, at der er større forskelle i de fysiske rammer udendørs, end der er indendørs hen over vinterperioden. Welfare Quality s protokol indeholder ingen indikatorer på temperaturmæssig komfort, men da udegående kvægs velfærd kan være påvirket af vejrliget i vinterperioden, er det væsentlig at vurdere nogle indikatorer på den temperaturmæssige komfort. Tesen, at man kan anvende dele af protokollen til velfærdsvurdering af kødkvæg (Welfare Quality, 2009) som en skabelon til udvikling af et system til velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden bekræftes, idet hovedparten af protokollens kriterier og indikatorer vurderes at være anvendelige. Der er givet forslag til yderligere et antal indikatorer. Det konkluderes ligeledes, at der mangles yderligere viden på området, samt at der bør foretages en undersøgelse af de enkelte indikatorers pålidelighed og gentagelighed. Indledning En del kvæg holdes udendørs året rundt i Danmark. Det sker dels fordi kvæg bliver brugt til pleje af naturarealer, hvor man nogle steder ønsker også at have dyrene til at græsse på arealerne i vinter- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 3

4 perioden, så de kan holde de større planter nede og dels for at holde omkostningerne nede for kvægholderne. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange stk. kvæg, der går ude i vinterperioden i Danmark, men der er ca moderdyr (kødkvæg) i Danmark, og et bud er, at ca stk. kvæg holdes udendørs i vinterperioden (Spleth, 2015). Specielt i hver vinterperiode giver det anledning til en diskussion om, hvilke forhold udegående kvæg skal holdes under i vinterperioden og ikke mindst, om kvæget skal have adgang til læskur. Dyrenes Beskyttelse modtager hvert år i vinterperioden henvendelser fra borgere, der bekymrer sig om udegående kvægs velfærd. De frivillige i Dyrenes Beskyttelse, der håndterer dyreværnssager, skal registrere sagerne i et internt register. Ved opslag i dette register ses det, at der i vinterperioden 1. december februar 2015 er registreret 28 dyreværnssager med udegående kvæg. I disse sager har folk (frivillige lægfolk eller ansatte dyrlæger) fra Dyrenes Beskyttelse vurderet, at kvæget holdes under uacceptable forhold og at gældende lovgivning, f.eks. dyreværnslovens 1, 2 og 3 (Justitsministeriet, 1991) er overtrådt. Sagerne handler ofte om, at dyrene ikke har adgang til et tørt leje og læ/ly. I visse tilfælde har der været tale om magre dyr. Hovedparten af sagerne er blevet løst ved, at ejeren har rettet op på dyrenes forhold efter henvisning fra en repræsentant for Dyrenes Beskyttelse. Kun i 3 tilfælde er sagerne blevet politianmeldt. De frivillige har i samme periode også registreret 27 sager med udegående kvæg, hvor det er blevet vurderet, at der ikke har været overtrædelser af dyreværnsloven, og hvor dyrene har haft acceptable forhold. Der eksisterer ikke nogen specifik lovgivning på området, bortset fra dyreværnslovens bestemmelser. Dyreværnslovens 2 siger, at dyr skal behandles omsorgsfuldt samt huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Derudover hedder det i dyreværnslovens 3, stk. 1, at dyrene skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov (Justitsministeriet, 1991). I november 2012 kom Dyreværnsrådet og Det veterinære Sundhedsråd med en fællesudtalelse om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden. Udtalelsen skal opfattes som et bidrag til fortolkningen af dyreværnslovens 3, stk. 1. Det hedder i udtalelsen: Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at skulle være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller en tæt fjerdragt, og de skal være ved godt huld og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. Foruden kravet til dyrene, er der i udtalelsen også krav til arealet, som dyrene går på, idet der hele tiden skal være et græsdækket areal, der ikke er trådt op, og der skal være så langt mellem hvileplads og foder/vandingsplads, at arealet mellem de to områder ikke bliver optrådt. Derud over skal dyrene have adgang til et læskur. Dette krav kan dog fraviges, hvis dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Udtalelsen afsluttes med en understregning af, at kravet om fravigelse af adgang til læskur kun kan fraviges efter en konkret vurdering af de forhold, som dyrene holdes under samtidig med at kravene om supplerende foder, permanent adgang til drikkevand og tilvænning af dyrene overholdes (Anonym, 2012). Rapportens forfatter kender ikke til nogen eksisterende litteratur, der omhandler en helhedsorienteret velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden. Welfare Quality s protokol for kød- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 4

5 kvæg er tænkt anvendt til vurdering af velfærd for tyre, der holdes indendørs (Welfare Quality, 2009). Kvæg der holdes udendørs i Danmark, holdes i større indhegninger, med eller uden adgang til et læskur eller en staldbygning. Der er derfor nogen forskel mellem de opstaldningsforhold, som Welfare Quality (2009) er udviklet til, og de forhold som udegående kvæg lever under i vinterperioden. Ud fra ovenstående betragtninger, vurderes det, at der er et behov for at få flere og bedre redskaber til at kunne vurdere velfærden hos udegående kvæg i Danmark i vinterperioden samt klarhed og enighed om kvægets behov i vinterperioden. Tesen i denne rapport er, at man kan anvende dele af protokollen til velfærdsvurdering af kødkvæg (Welfare Quality, 2009) som en skabelon til udvikling af et system til velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden. Det vil være muligt at udvikle et system med hovedvægt på dyrebaserede indikatorer, hvor et antal af kriterierne og indikatorerne fra protokollen anvendes suppleret med nogle andre indikatorer. Ovenstående tese vil blive belyst og diskuteret på baggrund af et litteraturstudium. Rapporten indledes med en diskussion af, hvordan begrebet dyrevelfærd kan defineres, og hvilket dyrevelfærdssyn der tages udgangspunkt i. Efterfølgende vil der være en kort omtale af principperne bag velfærdsvurdering af dyr samt en beskrivelse af Welfare Quality -projektet, både om tankerne bag projektet og hvad man fik ud af projektet samt en kort omtale af, hvordan protokollerne er opbygget. Protokollen til vurdering af kødkvægs velfærd (Welfare Quality, 2009) med enkelte kommentarer er medtaget i Appendix I, og Appendix II indeholder en ordliste med bl.a. definitioner på udtryk og begreber, der er anvendt i rapporten. Analysen vil indeholde en beskrivelse af relevansen af de enkelte kriterier med hensyn til vurdering af velfærden for udegående kvæg i vinterperioden samt en diskussion om Welfare Quality -kriteriernes og indikatorernes relevans i velfærdsvurdering af udegående kvæg i vinterperioden samt forslag til supplerende indikatorer. Det er besluttet, at anvendelsen af det 12. kriterium (Positiv emotionel tilstand) i (Welfare Quality, 2009) ikke vil blive belyst i denne rapport. Det 12. kriterium vurderes ved hjælp af QBA (måling af kvalitativt adfærd). QBA er et helt forskningsområde for sig selv, og det vurderes, at det vil blive for omfattende at behandle dette emne i rapporten. Welfare Quality s protokol til velfærdsvurdering af kødkvæg (Welfare Quality, 2009) omfatter ikke kalve i mælkeperioden eller transport til slagteri og håndtering i forbindelse med slagtning. Det kan være relevant at se på disse perioder, specielt set i lyset af velfærdssynet, der ligger til grund for velfærdsvurderingen i denne rapport og at flokke med udegående kvæg under danske forhold ofte omfatter kreaturer i alle aldersgrupper, samt at disse udegående dyr i mange tilfælde slet ikke er vant til at blive håndteret. Det er dog besluttet, at denne rapport kun belyser de aldersgrupper og perioder af dyrenes liv, som Welfare Quality s protokol til velfærdsvurdering af kødkvæg omfatter. Velfærdssyn For at være i stand til at måle et dyrs velfærd, skal man have en definition på dyrevelfærd at gå ud fra (Appelby & Sandøe, 2002). Der vil derfor blive gjort rede for, hvor forskeligt definitioner af dyrevelfærd kan være, og det velfærdssyn, der ligger til grund for denne rapports konklusioner. Der er ikke en entydig definition på, hvad dyrevelfærd er. At definere dyrevelfærd er en filosofisk/etisk diskussion, som flere har beskæftiget sig med. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 5

6 I 1996 definerede Broom velfærd på følgende måde: Et dyrs velfærd er dets evne til at tilpasse sig (cope) dets miljø (Broom, 1996). Alle organismer har visse basale behov, der skal være opfyldt, for at dyret kan overleve. Hvis ikke de basale behov ( needs ) bliver opfyldt, vil organismen reagere negativt. Med dette menes der, at velfærd først og fremmest afhænger af dyrets biologiske funktion og dermed om dyrenes behov er opfyldt. Ifølge Broom (1996) har Affective states (følelser, bevidsthed) sammen med andre reguleringsmekanismer, den funktion at hjælpe dyret med at opretholde homeostase (at holde det indre miljø i balance). Duncan (1996) mener, at velfærd hænger sammen med, hvad et dyr føler. Ifølge Duncan, giver det ikke mening at tale om velfærd hos laverestående dyr, idet velfærd alene er afhængig af, hvad et dyr føler. De højerestående dyr så som vertebrater og højerestående invertebrater er bevidste om deres behov. Det betyder, at de oplever negative følelser f.eks. i form af lidelse, hvis deres behov ikke bliver opfyldt, og de er også i stand til at have positive følelser som f.eks. velvære. Ifølge Duncan drejer velfærd sig om dyrenes oplevelser ( wants ) af, om deres behov er opfyldt eller ej (Duncan, 1996). David Fraser (2003) beskriver tre forskellige dyrevelfærdssyn som følger: Et velfærdssyn der tager udgangspunkt i dyrenes biologiske funktion. Her er det væsentlige udgangspunkt, at hvis dyrene er raske, producerer godt og reproducerer sig, har de det godt. Dette velfærdssyn deles især af mange landmænd (Fraser, 2003). Med udgangspunkt i dette velfærdssyn er god dyrevelfærd, når dyr holdes under sådanne forhold, at de er raske og producerer godt. Brooms (1996) velfærdsdefinition hører til i denne kategori. Det andet velfærdssyn som Fraser (2003) har nævnt, tager udgangspunkt i, at dyr er bevidste væsener (sentient beings), der har nogle behov og som har følelser, hvor de kan føle smerter, lidelser og også positive følelser som velbehag. Mange videnskabsfolk har dette velfærdssyn (heriblandt Duncan, 1996), ligesom meget lovgivning tager udgangspunkt i dette velfærdssyn. Det tredje velfærdssyn, som Fraser (2003) nævner, er et syn, der tager udgangspunkt i naturlighed (Fraser, 2003). Dyr har en natur, telos. Det vil sige, at en gris har natur som en gris, en ko har natur som en ko (Rollin citeret af (Appelby & Sandøe, 2002)). Med et velfærdssyn bygget på naturlighed er det væsentlige, at dyr lever så tæt op af deres natur som muligt og at de har mulighed for at udvise deres naturlige adfærd. Med dette syn er det ikke velfærd at kupere haler og afhorne eller på lignende måde lave om på dyrene. Mange lægfolk, især byboere har dette velfærdssyn (Fraser, 2003). God dyrevelfærd er ud fra dette velfærdssyn, at dyr holdes under så naturlige former som muligt. En hyppig anvendt definition på dyrevelfærd, er De fem friheder, der tager udgangspunkt i velfærdssynene vedr. dyrs følelser og naturlighed. De fem friheder er udviklet af det britiske Farm Animal Welfare Council og kan ses i tabel 1. Tabel 1 De fem friheder (Citeret fra (Sandøe, et al., 2010)) 1. Frihed fra sult og tørst 2. Frihed fra ubehag 3. Frihed fra smerte, skade og sygdom 4. Frihed til at udtrykke normal adfærd 5. Frihed fra frygt og lidelse Inger Lund Overgaard, 2015 Side 6

7 Den danske dyreværnslov (Justitsministeriet, 1991) tager især udgangspunkt i velfærdssynet vedr. dyrs følelser. Det ses i de to første paragraffer, hvor det i 1 hedder: Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerter, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe 4 ud af 5 ad disse begreber handler om følelser. I 2 hedder det blandt andet: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov At der skal tages hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov, tager udgangspunkt i, at dyr betragtes som havende adfærdsmæssige behov og at de er bevidste væsener, der har følelser. At de fysiologiske og sundhedsmæssige behov nævnes, viser at velfærdssynet, der tager udgangspunkt i dyrenes biologiske funktion også er medinddraget. Væsentligt er dog følelserne og først og fremmest at dyrene skal beskyttes mod smerter, lidelse mm.. Strafudmålingen i dyreværnsloven tager hensyn til, om dyr er blevet behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller om der er karakter af mishandling (Justitsministeriet, 1991), uden at de forskellige gradueringer er defineret nærmere. Vurdering af grovhed i en dyreværnssag er op til domstolene (Borgaard, et al., 2007). Det velfærdssyn, der i denne rapport vil ligge til grund for vurdering af velfærdsindikatorer, er en kombination af velfærdssynet, der tager udgangspunkt i dyrenes følelser og det, der tager udgangspunkt i naturlighed. Det at man vælger at lade kvæg leve udendørs er jo netop at lade dem leve så naturligt som muligt, hvor de har mulighed for at bevæge sig som kvæg har behov for, og at de i en stor udstrækning også har mulighed for at fouragere på så naturlig en måde (afgræsning) som muligt. Det præciseres, at i valget af velfærdsindikatorer, vil udgangspunktet være velfærdssynet, der har baggrund i dyrenes følelser og dernæst skal de leve så naturligt som muligt. Måling af velfærd Dyrs velfærd kan ikke måles direkte. Velfærden kan måles ved hjælp af en række indikatorer, der enten er dyrebaserede eller miljøbaserede. Valg af indikatorer er bl.a. afhængig af velfærdssyn og af, hvad resultatet skal bruges til om det er til certificering, beslutningsstøtte for besætningsejeren eller myndigheders kontrol (Sørensen, et al., 2013). Dyrebaserede indikatorer viser dyrenes reaktion på miljøet herunder management og måles direkte på dyrene (Sørensen, et al., 2013). Dyrebaserede indikatorer kan være primære eller sekundære. Primære indikatorer er data optaget specielt med henblik på en velfærdsvurdering, hvorimod sekundære indikatorer er eksisterende data i besætningen. Et eksempel på en sekundær dyrebaseret indikator er dødelighed. Som eksempel på en primær dyrebaseret indikator kan nævnes, at man ser på dyrs hårlag mht. renlighed og trykninger/sår, frem for at se på hvilearealets underlag. Det er en fordel, at dyrebaserede indikatorer er et direkte mål, men der kan være en usikkerhed om, hvad en specifik måling er tegn på. Et snavset hårlag kan som eksempel både være tegn på et snavset underlag i hvilearealet, at dyret har diarré, dårlig hygiejne på opholdsarealer eller at dyret er sygt, hvormed det ikke soignerer sig. Hvis udgangspunktet i en velfærdsvurdering er velfærdssynet med baggrund i dyrenes følelser, vil det være et naturligt valg at anvende dyrebaserede indikatorer for dyrenes adfærd, der netop afspejler dyrenes følelser. Miljøbaserede eller ressourcebaserede indikatorer er målinger på dyrenes miljø og management og giver en vurdering af risikoen for, at der er problemer med velfærden. Miljøbaserede indikatorer Inger Lund Overgaard, 2015 Side 7

8 er ofte lettere at måle end dyrebaserede indikatorer (Sørensen, et al., 2013), men der er ofte mindre sammenhæng mellem et mål for en miljøbaseret indikator og den reelle velfærd. I valget af indikatorer indgår også faktorer som validitet, robusthed og operationalitet. Validitet er et udtryk for et måls egnethed som indikator forstået på den måde, at det er et udtryk for, om det nu også er velfærd der måles ved at anvende en given indikator (EFSA, 2012 a), eller sagt på en anden måde, om man måler det, som man ønsker at måle. Robusthed er mål for, om en dyrebaseret indikator er påvirket af ændringer i variable som miljø, tidspunkt mm. (EFSA, 2012 a). Med begrebet operationalitet menes, hvor praktisk let og hvor lang tid det tager at måle indikatoren. Man kan godt have en indikator med en stor validitet, f.eks. urins vægtfylde, der har god sammenhæng med et dyrs væskebalance, men det er vanskeligt at måle, idet man skal have en urinprøve, og det kræver enten at der ilægges et kateter, eller at operatøren venter på spontan urinladning, hvormed operationaliteten er dårlig. Derudover indgår faktorer som gentagelighed, der er et mål for, hvorvidt en person kan måle det samme på forskellige tidspunkter eller steder og pålidelighed, der er et mål for, hvor pålidelig en indikator er med hensyn til målinger foretaget af forskelligt personel og under forskellige vilkår (EFSA, 2012 a). Der stilles store krav til gentagelighed og pålidelighed ved udvælgelse af indikatorer, for at output fra en velfærdsvurdering af en besætning kan være pålidelig og reelt vise et mål for den sande velfærd i besætningen. Valget af indikatorer og bearbejdning af resultatet af en velfærdsvurdering afhænger også af, hvad resultatet skal bruges til. Er det som beslutningsstøtte for besætningsejeren mht. management, myndighedernes vurdering af overholdelse af gældende lovgivning eller certificering i forbindelse med salg af produkter fra besætningen? Welfare Quality -protokollerne er især udviklet med henblik på certificering (Welfare Quality, 2008). Valget af output af vurderingen er også afhængig af, hvad resultatet skal bruges til, og hvem der skal gøre brug af resultaterne. Fagfolk vil kunne vurdere velfærden direkte ud fra resultaterne af målinger af de enkelte indikatorer, idet fagfolk forventeligt har viden om de enkelte indikatorers validitet, hvorimod forbrugere vil have størst mulighed for at kunne forstå resultatet ved hjælp af en samlet velfærdsindeks. Et andet valg, der skal foretages forud for en velfærdsvurdering af en besætning er, hvor lang tid vurderingen skal strække sig over. Det skal overvejes, om hele vurderingen skal foretages under et enkelt besøg, flere besøg, eller om der i vurderingen skal indgå målinger, der er foretaget over et stykke tid her kan nævnes måling af aktivitet, automatisk vejning eller vurdering af adfærd ved hjælp af brug af kameraovervågning og efterfølgende analyse. Welfare Quality Det er valgt at tage udgangspunkt i Welfare Quality fordi, der er tale om et gennemarbejdet koncept til velfærdsvurdering af husdyr, hvor der fortrinsvis anvendes dyrebaserede indikatorer i vurderingen af velfærd, og hvor der er gjort store overvejelser vedr. validitet og operationalitet. Velfærdssynet, der ligger til grund for Welfare Quality, tager udgangspunkt i dyrenes følelser ( Affective states ), hvilket ses i valget af kriterier som f.eks. fravær af forlænget sult og forlænget tørst, smerter induceret ved managementprocedurer, udtryk for socialadfærd mm. En indikator som Adgang til græsning kan også være et udtryk for at velfærdssynet, der bygger på naturlighed, har Inger Lund Overgaard, 2015 Side 8

9 spillet en rolle i valg af indikatorer. Indikatorer med baggrund i velfærdssynet der tager udgangspunkt i dyrenes biologiske funktion f.eks. produktivitet og reproduktion er ikke medtaget i protokollen. Welfare Quality er et EU-finansieret projekt, der forløb i årene Baggrunden for projektet var en øget bevidsthed om dyrevelfærd i befolkningerne. Projektet fokuserede blandt andet på at udvikle et system til at certificere besætninger mht. dyrevelfærd samt at løse forskellige specifikke problemer med velfærd for produktionsdyrene. Formålet med projektet var at udvikle europæiske standarder til vurdering af dyrevelfærd i besætninger, udvikle et system til certificering (information til forbrugere) og strategier til at forbedre dyrevelfærden. 44 institutter og universiteter fra 13 europæiske og 4 latinamerikanske lande deltog i projektet (Welfare Quality, 2008). Foruden videnskabsfolk, der arbejdede med dyrevelfærd, var der også repræsentanter fra forbrugere, industri, regeringer og meningsdannere med i projektet (Welfare Quality, 2008). Der blev udviklet protokoller til vurdering af velfærden for kvæg, svin og fjerkræ. Protokollen for kvæg indeholder én del til vurdering af kødkvægs velfærd og én del til vurdering af malkekøers velfærd. Der skulle også ifølge (Welfare Quality, 2009) være en del til vurdering af kalves velfærd, men denne del er endnu ikke blevet offentliggjort. I det følgende er der taget udgangspunkt i protokollen til vurdering af kødkvæg og enkelte steder protokollen vedr. velfærdsvurdering af malkekvæg. Udgangspunktet i Welfare Quality (2009) er fire overordnede principper, der definerer god velfærd. De fire principper er 1. God fodring 2. God husning 3. God sundhed 4. Passende adfærd Hvert af de overordnede principper for god velfærd omfatter to til fire såkaldte kriterier. Tabel 1 indeholder de 4 principper og definitionen på de i alt 12 kriterier, som protokollen til velfærdsvurdering af kvæg er udarbejdet ud fra. Det skal nævnes, at der ikke er forskel i principper og kriterier i de to protokoller til velfærdsvurdering af henholdsvis malkekøer og kødkvæg. For hvert kriterium blev der valgt en eller flere (i alt 26) indikatorer, fortrinsvis primære dyrebaserede indikatorer. Valg af indikatorerne beror på en vurdering af validitet, operationalitet og pålidelighed (Waiblinger, et al., 2001). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 9

10 Tabel 2. Definition Welfare Quality s principper og kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af indikatorer (Welfare Quality, 2009) Princip Definition på kriterier 1 Korrekt fodring 1 Dyr må ikke lide af længerevarende sult, dvs. de skal have et egnet og passende foder. 2 Dyr må ikke lide af længerevarende tørst, dvs. de skal have let adgang til vand. 2 Korrekt husning 3 Dyr skal have komfort under hvile. 4 Dyr skal have temperaturmæssig komfort, dvs. de skal hverken have det for varmt eller for koldt. 5 Dyr skal have plads nok til fri bevægelighed. 3 God sundhed 6 Dyr skal være fri for skader, f.eks. skader på hud og i bevægeapparatet. 7 Dyr skal være fri for sygdom, dvs. at dyrene skal holdes under en høj standard mht. hygiejne og pasning. 8 Dyr må ikke lide af smerter forårsaget af upassende management, håndtering, slagtning eller kirurgiske procedurer (f.eks. kastration og afhorning). 4 Passende adfærd 9 Dyr skal være i stand til at udvise normal, ufarlig, social adfærd (f.eks. hudpleje af hinanden (grooming)). 10 Dyr skal være i stand til at udvise anden normaladfærd. Dvs. det skal være muligt at udvise artsspecifik naturlig adfærd så som fouragering. 11 Dyr skal håndteres passende i alle situationer, dvs. folk skal udvise gode menneske-dyr relationer. 12 Negative følelser så som frygt, nød, frustration, eller apati skal undgås og der skal arbejdes for, at dyrene har positive følelser så som sikkerhed og tilfredshed. For at nå frem til en samlet velfærdskategori i protokollen, foretages der tre på hinanden følgende aggregeringer. Principperne i aggregeringen kan skitseres i figur 1: Figur 1 Princippet i aggregering i Welfare Quality. De enkelte indikatorer aggregeres til 12 kriterie-scorer, hvorefter de 12 kriterie-scorer aggregeres til 4 princip-scorer, der til sidst aggregeres til et samlet indeks. (Welfare Quality, 2009) Der er en række etiske overvejelser i forbindelse med aggregeringen, derfor skal det understreges, at man skal sætte sig grundigt ind i, hvordan der er blevet aggregeret for, at man kan få et indblik i, hvordan den samlede velfærdsvurdering er kommet frem. Dernæst vil aggregering let komme til at Inger Lund Overgaard, 2015 Side 10

11 skjule vigtige observationer mht. velfærden (Heath, et al., 2014). Problemet med aggregering er med andre ord, at gennemsigtigheden vedr. vurderingen af dyrenes velfærd bliver mindre; hvorfor der ikke fokuseres på aggregering i denne rapport. Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg I de følgende afsnit vil de 11 første kriterier fra Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg (efterfølgende benævnt protokollen ) blive belyst, og det vil blive belyst, om de enkelte kriterier er relevante ved vurdering af velfærden for udegående kvæg om vinteren. Det vil ligeledes blive belyst, om de enkelte indikatorer i protokollen er valide i vurderingen af udegående kvægs velfærd om vinteren, og om indikatorerne har en acceptabel gentagelighed og pålidelighed. Der er stor forskel på de forhold, der er i en stald sammenlignet med de forhold, der er udendørs i vinterperioden, hvor kvæget er mere påvirket af vejrliget i form af lave temperaturer, vind og nedbør samt evt. et fugtigt underlag i hvilearealet. Ofte er det ikke muligt at komme helt tæt på udegående kvæg, dels fordi de ikke er vant til at være i tæt kontakt med mennesker, og dels fordi det kan være farligt at komme tæt på dem især, hvis der er tyre i flokken, eller der er køer med små kalve. Derfor er de enkelte kriteriers relevans anderledes for udegående kvæg i forhold til kvæg, der holdes på stald. Hvert delafsnit vil blive afsluttet med en delkonklusion, der vedrører relevansen af det respektive kriterium og de respektive indikatorer for udegående kvæg i DK i vinterperioden. Hos nogle af kriterierne vil der blive givet forslag til nye indikatorer, der i visse tilfælde vil være relevante at benytte med hensyn vil velfærdsvurdering af udegående kødkvæg om vinteren. Protokollen er medtaget i tabel 3, hvor både principper, velfærdskriterier og indikatorer er nævnt. En mere grundig gennemgang af protokollen med få kommentarer er at finde i Appendix I. Kriterium 1: Fravær af forlænget sult Sult kan opfattes både som en reguleringsmekanisme med hensyn til optagelse af foder og en følelse. Kriteriet Fravær af forlænget sult er relevant både med hensyn til selve følelsen sult afhængig af varighed og styrke, samt de følgevirkninger, der kan opstå som følge af insufficient fodring, uanset om det drejer sig om for lidt, for meget eller forkert sammensat foder. Indtagelse af føde er et basalt fysiologisk behov. Optagelse af føde er derfor en vigtig adfærd for et dyr, idet restriktion i optagelse af føde kan føre til, at dyret ikke kan opretholde sine fysiologiske funktioner herunder reproduktion, lidelse og dermed nedsat velfærd, sygdom og i sidste ende dyrets død. Omvendt kan uhindret adgang til foder føre til vægtforøgelse, der kan være så stor, at det også kan føre til problemer med de fysiologiske processer, sygdom og dermed også kompromitteret velfærd (citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Normalt sker foderindtagelse i intervaller (måltider/bouts) i løbet af døgnet. Foderindtagelse reguleres fortrinsvis af sult-følelse, idet et dyr motiveres til at æde, når det føler sult, og når det har ædt et stykke tid, bliver dyret mæt og dermed forsvinder motivationen for ædeadfærd igen (citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)) Sult kan ikke måles direkte. Der ses i stedet på dyrenes ædeadfærd, idet meget sultne dyr ændrer ædeadfærd på den måde, at de æder hurtigere og de er ikke så selektive i deres fødevalg som dyr, der ikke er så sultne eller har følt sult i længere tid (citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Ved knaphed på foder vil der ses øget agonistisk adfærd i en kvægflok (SCAHAW, 2001). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 11

12 Der er en tæt sammenhæng mellem forlænget sult og huld, idet huldet giver et historisk indblik i dyrets ernæring, da huldet afspejler kropsreservernes størrelse ved mængden af kropsfedt. Et dyr i et dårligt huld, har ikke indtaget et sufficient foder gennem et stykke tid. Det kan skyldes restriktiv fodring, hvor dyret har fået tilført for lidt foder eller forkert foder, og det kan skyldes sygdom, hvor dyret har indtaget for lidt foder uanset, hvor meget foder det har haft adgang til (Leach, et al., 2009 (a)). Tabel 3. Welfare Quality s protokol for vurdering af kødkvægs velfærd, hvor både anvendte principper, kriterier og indikatorer er nævnt (Welfare Quality, 2009). Velfærdsprincipper Velfærdskriterier Indikator God fodring 1 Fravær af forlænget sult Huld 2 Fravær af forlænget tørst Vandforsyning Hygiejne ved drikkesteder Antal dyr pr. drikkested God husning 3 Komfort under hvile Tid brugt til at lægge sig Renlighed 4 Temperaturmæssig komfort Ingen indikator 5 Lethed ved bevægelse Boksareal ifht vægt Adgang til udendørs motionsfold eller græsareal God sundhed 6 Fravær af skader Halthed Hudforandringer 7 Fravær af sygdom Hoste Næseflåd Øjenflåd Besværet respiration Diarré Udspilet vom Dødelighed 8 Smerter induceret ved managementprocedurer Afhorning Kastration Haleamputation Passende adfærd 9 Udtryk af social adfærd Agonistisk adfærd Anden socialadfærd 10 Udtryk af anden adfærd Adgang til græsning 11 Godt dyr-menneske-forhold Undvigeafstand 12 Positiv emotionel tilstand Kvalitativ adfærd (QBA) ikke belyst i denne rapport Kyriazakis et al. (2011) har nævnt, at dyr kan fodres restriktivt på to måder restriktionen kan være kvantitativ, hvor restriktionen består i en nedsat fodermængde og restriktionen kan være kvalitativ, hvor dyrene nok har adgang til at æde så meget de vil, men foderet har et mindre energiindhold, eller der mangles nogle essentielle næringsstoffer. Det sidste praktiseres f.eks. ofte ved fodring af goldkøer, hvor foderrationen ændres fra at indeholde meget kraftfoder til kun at indeholde et lavenergiholdigt stråfoder. Restriktiv fodring praktiseres også ved fodring af drægtige kvier eller ammekøer i bestræbelserne på, at dyrene har det rette huld på kælvningstidspunktet (Fuller (1988) citeret af (Wassmuth, et al., 1999)). Begge former for restriktiv fodring kan have indflydelse på velfærden. Sult som følge af kvantitativ restriktiv fodring ses ved, at dyret er stærkt motiveret til at æde efter, Inger Lund Overgaard, 2015 Side 12

13 at det har indtaget sit foder, idet der fortsat er en tydelig fourageringsadfærd. Der ses ikke lige så tydelige tegn på sult eller stress ved kvalitativ restriktiv fodring, som når f.eks. køer er fodret restriktivt (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Kvalitativ restriktiv fodring kan dog også føre til nedsat velfærd, idet det kan føre til mangelsygdomme eller ændret ædeadfærd, hvilket f.eks. ses hos sødmælkskalve, der er stærkt motiverede for at æde stråfoder, skønt de har indtaget tilstrækkeligt med energi i form af sødmælk (Citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Foderets kvalitet og sammensætning har stor betydning for vommens funktion for drøvtyggere, der igen har betydning for drøvtyggernes velfærd. Omsætningen i vommen har betydning for drøvtyggernes foderudnyttelse, og der bliver ligeledes produceret en ikke uvæsentlig mængde varme i vommen som følge af den mikrobielle omsætning. Fravær af forlænget sult har stor betydning for dyrenes velfærd. Ikke mindst i vinterperioden, hvor dyrene i perioder vil have et større behov for energi for at kunne opretholde balancen mellem varmeproduktion og varmetab. Denne problematik vil blive berørt i afsnittet om temperaturmæssig komfort. Huld Huld anvendes som indikator for kriteriet Fravær af forlænget sult. Huldet har stor betydning for udegående dyrs velfærd. Det påviste Tucker et al. (2007) med deres forsøg med 20 golde ikkedrægtige malkekøer. Forsøget blev udført i vinterperioden i New Zealand. De 20 køer var delt op i to grupper, der igen var delt op i to grupper afhængig af huldet. Man havde en indendørs boks i en åben stald og en udendørs boks på samme størrelse og med tilsvarende underlag. Boksen udendørs var forsynet med sprinkler og blæsere, så man kunne påvirke køerne både med vand og vind. Køerne skiftede boks en gang om ugen i en 6-ugers periode. Det viste sig, at de køer, der var i dårligst huld, udskilte mere cortisol i fæces og havde vanskeligere ved at opretholde deres kropstemperatur, når de var udendørs ved lave temperaturer, sammenlignet med de køer, der var i et bedre huld. Samtidig stod køer med den dårligste huld mere op (lavere liggetid), end køer der var i et bedre huld. Undersøgelsens konklusion var, at køer i et godt huld er bedre isoleret og derfor bedre kan modstå lave temperaturer end køer, der er i et dårligt huld. Undersøgelsen viste ligeledes, at køer i et godt huld havde et større indhold af NEFA i blodet, hvilket viste, at de lettere kunne øge termogenesen ved hjælp af fedtforbrænding (Tucker, et al., 2007). Under kolde og fugtige forhold skal kvæg have tilført op til 20 % mere energi for at kunne opretholde produktionen og dermed også varmebalancen, hvor den øgede energiforbrug går til at opretholde legemstemperaturen (Mader, 2014). Her har huldet indflydelse, idet der skal mere foder til vedligehold hos magre kreaturer end hos fede kreaturer, når omgivelsernes temperaturer er lave (Beaver & Olson, 1997). Huld vurderes uden hjælp af papation i protokollen. Da kødkvæg går løse, er det vanskeligt at sikre sig, at alle dyr bliver vurderet og kun én gang (Leach, et al., 2009 (a)). Når der er tale om udegående dyr, kan det blive endnu mere vanskeligt at vurdere huld korrekt og have en acceptabel gentagelighed og pålidelighed, idet det kan være vanskeligt at komme tæt nok på de udegående dyr til at kunne vurdere huldet, og endvidere har nogle af racerne (f.eks. Skotsk Højlandskvæg) en lang pels, der kan skjule kroppens konturer. Hvis man vil vurdere velfærd hos udegående kvæg i vinterperioden hen over et stykke tid, kan det være relevant at vurdere, om huldet ændrer sig over tid. Det kræver dog, at man kan vurdere og Inger Lund Overgaard, 2015 Side 13

14 registrere huldet på de enkelte dyr. Årsagen er at energiforbruget til opretholdelse af varmebalancen i dyrene stiger, når dyrene nærmer sig den laveste kritiske temperatur i vinterperioden, og at dyrene vil tære på deres energireserver, hvis ikke de får tilført nok foder, når temperaturen ligger uden for komfortzonen. Energiforbruget kan derfor være afhængigt af det mikroklima, som dyrene befinder sig i. Beaver & Olson (1997) så at en gruppe yngre kvæg tabte sig i huld hen over vinteren i forhold til en gruppe ældre kvæg, der opholdt sig på samme areal. Konklusionen var, at det yngre kvæg tabte sig, fordi de ikke var så gode til at finde læ og ly, hvormed de befandt sig i et dårligere mikroklima, end de ældre og mere erfarne dyr. Dermed var konklusionen, at de yngre dyr havde været mere udsat for kuldestress end de ældre dyr (Beaver & Olson, 1997). I det omfang, at det vil være muligt at vurdere kvægets huld ved at man kan komme på tilstrækkeligt tæt hold af dyrene til at gentageligheden og pålideligheden af huldvurderingen er acceptabelt, er huldet en relevant indikator for vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Opretholdelsen af et godt huld er med til at sikre, at kvæg ikke oplever kuldestress, hvilket har stor betydning, når velfærdssynet har baggrund i dyrenes følelser. Hvis ikke det er muligt at måle huld, kan man i stedet for måle ændring af kvægets vægt hen over perioden. Hvis kvæget begynder at tabe i vægt, kan det være et tegn på, at kvæget er udsat for kuldestress, idet det er tegn på, at kvæget har måttet tære på ressourcerne for at få nødvendig energi til varmeproduktion. En gruppe australske forskere har undersøgt, om man kan anvende ændringer i kvægs vægt til at vurdere kvægets reaktion på forskellige vejrmæssige udfordringer. De konkluderede, at metoden med at veje dyrene automatisk ved vandingsstedet og sende vejningens resultater til ejerens computer, kan anvendes, skønt der stadig er visse praktiske udfordringer (González, et al., 2014). Kriterium 2: Fravær af forlænget tørst Vand er efter ilt det næringsstof, der er vigtigst for et dyr (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Vand har mange funktioner i kroppen, her kan der blandt andet nævnes temperaturregulering, udskillelse af næringsstoffer og regulering af mineralbalancen. Derudover kan vand være med til at opnå følelsen af mæthed og tilfredsstillelse af adfærdsmæssige drifter. Mangel på vand vil i løbet af kort tid føre til forringelse af dyrets sundhedstilstand, nedsat velfærd og i yderste konsekvens ende med dyrets død. Indtagelse af vand er derfor et basalt behov for dyret lig indtagelse af føde (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Tørst, der er en subjektiv følelse af mangel på vand, er lige som sult med til at regulere et dyrs indtagelse af vand. Man kan ikke måle tørst direkte, derimod kan man se på, hvor motiveret et dyr er for at drikke. Motivation for at drikke er afhængig både af faktorer ved dyret så som fysiologi og foder samt eksterne faktorer så som omgivelsernes temperatur, adgang til vand og vandets kvalitet. Man kan se ændringer i dyrs drikkeadfærd lige som med ædeadfærden ved sygdom og kompromitteret velfærd. (Citeret af (Kyriazakis & Tolkamp, 2011)). Voksent kvæg drikker ved at suge, og de foretrækker at drikke fra en fri vandoverflade. Drikkehastigheden er l pr. minut (Dalgaard & Gjødesen, 2010). Ud over at kvæg foretrækker at drikke af en fri vandoverflade, foretrækker de også et vandkar af en vis størrelse. Ved en præferencetest viste Teixeira et al. (2006), at køer foretrækker et kar med en vandoverflade på 1,13 m 2 frem for et kar, der kun havde en overflade på 0,28 m 2 (Teixeira, et al., 2006). Kvæg drikker ofte i forbindelse med indtagelse af foder (Ekesbo, 2011). Inger Lund Overgaard, 2015 Side 14

15 Der er store forskelle i behovet for vand, afhængig af produktion, foderindtag, omgivelsernes temperatur, luftfugtighed, sygdom mm. Et stort indtag af protein kræver store mængder af vand for at kunne udskille N, og f.eks. diarré forårsager ligeledes et større behov for vand (Kyriazakis & Tolkamp, 2011). Vandkvaliteten har endvidere også betydning, dels kan forurenet vand udgøre en smittefare eller fare for forgiftning, og dels foretrækker kvæg rent drikkevand. Som eksempel kan det nævnes, at kvæg drikker mindre og færre gange i døgnet, hvis vandet har et indhold af 12,5 mg Fe pr. liter (Genther & Beede, 2013). Kriteriet Fravær af forlænget tørst er relevant mht. vurdering af kvægs velfærd, idet både følelsen tørst, afhængig af varighed og styrke, samt følgevirkninger af insufficient optagelse af vand har velfærdsmæssig betydning, når udgangspunktet for velfærd er dyrenes følelser. Kriteriet er relevant både for kvæg, der holdes indendørs og udegående kvæg i vinterperioden. Adgang til vand Dyrebaserede indikatorer for at kvæg mangler vand, er et fald i mælkeydelsen for køernes vedkommende samt øget hudelasticitet og ændring af vægtfylden for urin (EFSA, 2012 b). Et fald i mælkeydelsen kan ikke måles præcist på kødkvæg, men det kan evt. ses på, at kalvene bliver utrivelige og på at de vil virke sultne. Måling af de to sidstnævnte indikatorer kræver at dyrene håndteres. Udtagning af urinprøver kræver enten veterinær indsigt eller meget tålmodighed og tæt kontakt med dyrene. Måling af hudelasticitet er upræcist og kræver også tæt kontakt med dyrene. Det vurderes derfor, at disse tre indikatorer ikke kan anvendes til udegående kvæg på grund af at det helt praktisk er for vanskeligt at måle dem. Ifølge EFSA (2012 b) kan man se en ændring i adfærden, når kvæg er tørstige, idet de vil stille sig ved det tomme vandtrug for at vente, og der vil kunne iagttages agonistisk adfærd. Der er en tæt korrelation mellem opfyldelse af kvægets behov for vand og deres adgang til vand, hvorfor man godt kan benytte sig af en ressourcebasseret indikator for kriteriet Frihed for langvarig tørst (EFSA, 2012 a). Kvæg har behov for adgang til vand, uanset vejrforhold, hvorfor indikatorerne i protokollen er relevante at anvende også for udegående kvæg. Frostsikring af vandforsyning Da der er tale om udegående kvæg i vinterperioden, vil det være relevant at vurdere, om der er sørget for, at vandtilførslen er frostfrit i perioder med frost, således at det sikres, at kvæg har permanent adgang til vand også i disse perioder. Indikatoren kan vurderes ved enten at vurdere vandforsyningen (visse former for vandforsyninger er frostsikrede) eller spørge den besætningsansvarlige om, hvorledes det sikres, at kvæget har adgang til vand i perioder med frost. Venteadfærd ved vandforsyning I EFSA (2012 b) er venteadfærd ved vandforsyning omtalt som en dyrebasseret indikator på tørst. Hvis en flok kvæg er tørstige, og de normalt drikker ved et vandkar eller lignende, vil de stå der og vente. Der vil kunne iagttages agonistisk adfærd og evt. vokalisering. Indikatoren er relevant, hvis man som observatør oplever en flok kvæg stå og vente ved et tomt vandtrug. Derimod kan det ikke konkluderes, at kvæget ikke er tørstigt, hvis ikke de står og venter ved et tomt vandtrug det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor kvæget er vant til at finde naturlige vandressourcer flere steder i landskabet. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 15

16 Kriterium 3: Komfort under hvile Kvæg skal i modsætning til heste ned at ligge for at kunne hvile (Ekesbo, 2011). Kvæg har et adfærdsmæssigt behov for hvile, og Jensen et al. (2005) har påvist, at kvier af malkerace er motiverede for at hvile op til timer i døgnet (Jensen, et al., 2005). Der er ingen grund til at formode, at kødkvæg har et anderledes behov for hvile. Hvile har stor betydning for kvægs velfærd og komforten under hvilen har betydning for, hvor meget kvæg hviler sig. Med udgangspunktet i dyrs følelser mht. velfærdssyn, har det stor betydning, at kvæget får opfyldt deres adfærdsmæssige behov, hvormed kriteriet Komfort under hvile har relevans i velfærdsvurderingen af udegående kvæg i vinterperioden. For at kvæg kan hvile, skal der dels være et tørt leje, og dels skal de have plads til at kunne lægge sig og rejse sig frit samt hvile uden forstyrrelser. Kvæg kræver noget plads samt et skridsikkert underlag for at kunne lægge sig og rejse sig. En voksen ko har ifølge Dalgaard & Gjødesen (2010) behov for et bevægelsesrum på ca. 3,0 m for at kunne lægge sig og rejse sig frit, og under frie forhold tager det en ko sekunder at lægge sig og 5 6 sekunder at rejse sig. Et glat eller hårdt underlag eller manglende plads kan forøge tiden til at rejse sig og lægge sig betydeligt (Dalgaard & Gjødesen, 2010). Kvæg foretrækker et tørt leje, og de søger at undgå at ligge et sted, hvor der er vådt og snavset (Ekesbo, 2011). Flere undersøgelser har vist, at kvæg reducerer deres liggetid, hvis de ikke har adgang til et tørt leje. Webster et al (2008) udsatte i en uge nogle ikke-drægtige goldkøer for påvirkning af nedbør og vind under lave temperaturer. Perioden, hvor de blev udsat for nedbør og vind var så kort, at de ikke nåede at akklimatisere sig. De samme køer blev sat på stald i ugen efter til sammenligning. Der var tale om en åben stald, hvor temperaturen var den samme, som den var udendørs. Køerne stod op 0,62 af den observerede tid, når de var udendørs mod 0,29 af den observerede tid, når de var indendørs. Artiklens forfattere konkluderede, at årsagen til den formindskede liggetid hos de udegående dyr, var et fugtigt underlag (Webster, et al., 2008). Graunke et al. (2011), der fulgte nogle udegående kvæg gennem 4 vintre i Sydsverige fandt, at kvæg lå mere ned under nedbør i forhold til tørvejr, men liggetiden blev formindsket, hvis underlaget nåede at blive fugtigt af regnen. Tucker et al. (2007) og Schütz et al. (2010) er kommet til samme resultat at udegående kvæg, der kun havde adgang til et fugtigt underlag at hvile på, havde betydeligt mindre liggetid i forhold til kvæg, der blev holdt indendørs under samme temperaturer. Wassmuth et al. (1999) fulgte nogle grupper af kvæg gennem 4 vintre, hvor de bl.a. vurderede drægtige ammekøers adfærd. Køerne havde adgang til et græsareal, hvor der var læ visse steder og ingen læ andre steder, de havde også adgang til et strøet areal og et overdækket strøet areal. Kun i 3 4 % af observationerne blev køerne iagttaget liggende på et bart uisoleret underlag. Temperaturen kan have indflydelse på kvægs liggetid. Redbo et al. (2001) fulgte en flok udegående kvæg i Sverige i en vinterperiode. Her var konklusionen, at når temperaturen faldt, lå dyrene mere ned end i forhold til højere temperaturer. Dette kvæg havde adgang til et overdækket og strøet hvileareal, hvorved de havde et tørt underlag at hvile i (Redbo, et al., 2001). Redbo et al. (1996) kom frem til samme konklusion, også her havde kvæget adgang til et strøet og tørt hvileareal. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 16

17 Tid forbrugt på at lægge sig Da udegående kvæg i Danmark under normale omstændigheder går på et underlag af græs eller lignende og derfor har god plads til at lægge og rejse sig, samt at underlaget er eftergiveligt og ikke glat, har denne indikator ikke stor betydning for udegående kvæg i vinterperioden. Der hvor indikatoren kan have betydning er, hvis underlaget er meget glat som følge af manglende strøelse (i et læskur) eller hvis underlaget er blevet til is i en frostperiode. I disse tilfælde vil der være andre tegn på en kompromitteret velfærd, at velfærden vil kunne vurderes uden at benytte denne indikator. Da det i øvrigt kan tage lang tid at skulle iagttage et antal dyr lægge sig for at få et validt resultat, vurderes det, at anvendelse af denne indikator er for tidskrævende ved velfærdsvurdering af udegående kvæg. Renlighed I protokollen fremgår det, at når der skal vurderes renlighed på kødkvæg, tages der ikke hensyn til, hvor på kroppen snavset sidder på dyret. Det skal blot vurderes, hvor stor en del af kroppen, der er dækket med fæces-kager (tredimensionel lag af snavs) og vandigt snavs. Derimod registreres snavsets placering ved velfærdsvurdering af malkekøer (Welfare Quality, 2009). Ved at vurdere, hvorpå kroppen snavset sidder, kan man som observatør få et fingerpeg på årsagen til at dyrene er snavsede. Snavset kan stamme fra underlaget i hvilearealet, og snavset kan også stamme fra dyrenes opholdsarealer (se fig. 5). Snavs på bagparten og højt oppe på benene er tegn på et snavset leje (EFSA, 2012 a), og snavs på de nederste dele af benene, evt. bug og pattespidser samt evt. det nederste af halen er tegn på, at kvæget går i et tykt lag mudder eller gødning (se fig. 5). Endvidere kan snavs (oftest tyndt og vandigt) i området omkring halerod (spejlet) være tegn på diarré eller lignende. Men med hensyn til udegående dyr har en ren og tør pels også betydning for pelsens evne til termoregulering (Mader, 2014). Dyr med fugtig og/eller snavset pels skal have tilført mere energi for at kunne opretholde en korrekt legemstemperatur (Mader, 2014), idet det kræver energi til fordampning for at få pelsen tør, og en våd pels besværliggør termoregulering. Hvis kvæg holdes under fugtige forhold i vinterperioden, og de heller ikke har adgang til læ for vinden, kan behovet for energi til vedligehold fordobles (Mader, 2014). Ud over at en snavset og våd pels vanskeliggør termoregulering (EFSA, 2012 b) kan påvirkning af fæces og mudder forårsage irritation af den underliggende hud (Leach, et al., 2009 (b)). Et fugtigt underlag øger risikoen for den smertefulde sygdom Digital Dermatitis, der skyldes infektion i huden ved klovene (Rodríguez-Lainz, et al., 1996). Om end sygdommen er mindre udbredt hos kødkvæg end hos malkekvæg, er den også at finde hos kødkvæg (Sullivan, et al., 2013). Klovbrandbylder opstår også hyppigere, når klovene er i et fugtigt miljø (Nielsen, 1989). Selvom der er tale om udegående dyr, og det kan være vanskeligt at komme helt i nærhed af dyrene, vurderes det, at det er relevant og muligt med en acceptabel gentagelighed og pålidelighed at vurdere kødkvægets renlighed på forskellige steder af kroppen: flanker/lår, omkring halerod (spejl), og det nederste af benene. Det vil som tidligere beskrevet give et forbedret billede af dyrenes velfærd at vurdere renligheden på forskellige dele af kroppen, idet snavs forskellige steder på kroppen kan være tegn på sygdom eller give anledning til sygdom, være et tegn på hvilearealets kvalitet samt være årsag til manglende opretholdelse af varmebalancen faktorer der har indflydelse på dyrenes velfærd, når udgangspunktet er dyrenes følelser. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 17

18 Liggetid Liggetiden er en af de vigtigste parametre til vurdering af udegående kvægs velfærd, idet det er et udtryk for, om kvæget får opfyldt deres behov for hvile. Liggetiden vurderes bedst ved at påføre aktivitetsmålere på nogle dyr og måle aktiviteten over en periode. Ito et al. (2009) har vist, at ved at anvende aktivitetsmålere på 30 malkekøer i 3 dage i en malkekvægsbesætning får man et tilstrækkeligt præcist estimat af liggetiden i besætningen (Ito, et al., 2009). Mitlöhner et al. (2001) kom derimod frem til at det var nok at observere 1 ud af 10 dyr i en boks blandt 10 fedekvæg (feetlot cattle), for at kunne vurdere deres adfærd (æde-, stå- og ligge-adfærd) (Mitlöhner, et al., 2001). Hvilearealets indretning Det vurderes, at man kan bruge hvilearealets indretning inkl. vurdering af underlagets kvalitet (adgang til et tørt leje) som en ressourcebasseret indikator. Denne indikator er irrelevant, hvis man som observatør i stedet har mulighed for at måle liggetiden ved hjælp af aktivitetsmålere over flere dage. Er liggetiden af den størrelsesorden som Jensen et al. (2005) har fundet, er det et udtryk for, at hvilearealet er acceptabelt for kvæget. Hvilearealet skal være indrettet således, at kvæg sikres et tørt leje, idet det tidligere er nævnt, at det er det tørre leje, der har størst indflydelse på kvægets liggetid (Graunke, et al., 2011) (Webster, et al., 2008) (Tucker, et al., 2007). Ud over det tørre leje, vælger kvæg også at tage hensyn til mikroklimaet, når de skal hvile (Van laer, et al., 2015) (Beaver & Olson, 1997). Selvom kvæg har adgang til et læskur, benytter de det ikke, hvis de føler sig isolerede fra flokken, når de er i læskuret (Schütz, et al., 2010). Derudover skal hvilearealet være så stort, at kvæget vil benytte det, idet voksent kvæg helst ikke vil ligge tæt op af hinanden (Ekesbo, 2011). Hvis man vil bruge hvilearealets indretning som indikator, skal adgang til læ og tørt leje og beregning af, om de danske anbefalinger (Dalgaard & Gjødesen, 2010) overholdes mht. areal indgå i vurderingen for at få så validt resultat som muligt. Kriterium 4: Temperaturmæssig komfort Der er ingen indikatorer for dette kriterium i protokollen. Med hensyn til udegående dyr har temperaturen stor indflydelse på dyrs velfærd, både når det drejer sig om varme og kulde. Udegående kvæg er disponeret for både lave og høje temperaturer, temperatursvingninger og vejrliget i det hele taget. Derfor har temperaturmæssig komfort stor betydning for udegående kvægs velfærd, ikke mindst, når der tages udgangspunkt i dyrenes følelser. Hovedpunkterne i kvægets termoregulering vil blive belyst og relevante indikatorer nævnt. Der lægges vægt på kvægs termoregulering ved lave temperaturer, idet det er de lave temperaturer, der har størst betydning for udegående kvæg i vinterperioden. Kvægets termoregulering Termozoner Den Termoneutrale zone er det temperaturinterval med hensyn til dyrets miljø, hvor et dyr uden større fysiologisk anstrengelse kan opretholde ligevægt mellem den metaboliske varmeproduktion og varmetabet til omgivelserne, varmen reguleres udelukkende ved at mindske varmetabet (EFSA, 2012 b). I den del af dette temperaturinterval, der kaldes komfortzonen, har dyret den bedste temperaturmæssige komfort, her kan dyret let opretholde den normale legemstemperatur, og temperaturintervallet er optimal for dyrets komfort og produktion (Fisher, 2007). Hvis miljøets temperatur falder uden for temperaturintervallet svarende til komfortzonen, vil dyret Inger Lund Overgaard, 2015 Side 18

19 søge at mindske varmetabet ved hjælp af fysiologi (regulering af perifer blodgennemstrømning) og adfærd (f.eks. positurændringer, stille sig tæt sammen med andre dyr), og dyret vil søge at komme af med overskudsvarme (f.eks. søge skygge og ændre perifer blodgennemstrømning), hvis temperaturen er højere end grænsen for komfortzonen (EFSA, 2012 b). Den termoneutrale zone er afgrænset af henholdsvis den laveste kritiske temperatur (LCT) og den højeste kritiske temperatur. Uanset om temperaturen er noget højere end den højeste kritiske temperatur eller noget lavere end den laveste kritiske temperatur i en længere periode, vil dyret ikke i længden kunne fortsætte med at opretholde sin normale legemstemperatur, hvorfor dyrets velfærd over tid vil forværres, og i sidste ende vil dyret dø af enten hypotermi eller hypertermi, hvis ikke det lykkes dyret at adaptere (Fisher, 2007). Overlevelseszonen er det temperaturinterval, som et dyr er i stand til at overleve i uden at opleve hypo- eller hyper-termi (EFSA, 2009). Den laveste kritiske temperatur (LCT) er ikke en bestemt temperatur. Der er mange faktorer både ved dyret og miljøet, der har indflydelse på den laveste kritiske temperatur (LCT). Den laveste kritiske temperatur afhænger f.eks. af: vindhastighed, pels (længde, struktur, våd/tør), dyret (vægt, alder, produktion, vækst, aktivitetsniveau, adaptionsniveau, evne til coping, subcutane fedtlag, sundhedsstatus), dyrets erfaringer, gruppestørrelse og varmetilskud fra foder samt varmeproduktion som følge af foder (type og mængde) (EFSA, 2009) (Boyle, et al., 2008). Regn og vind nedsætter pelsens isolerende evne (Webster, et al., 2008) (EFSA, 2012 b). Nedenstående figur viser den laveste kritiske temperatur for voksende kvæg under forskellige vejrforhold. Det ses af figuren, at kvæg tolererer den koldeste temperatur i solskin i vindstille vejr, og det ses også, at den laveste kritiske temperatur er noget højere, hvis det blæser. At kvæg tolererer mindst kulde om efteråret skyldes, at de endnu ikke har adapteret lave temperaturer. Figur 2 Estimater på LCT for voksende kvæg på ca. 300 kg under forskellige vejrforhold (EFSA, 2012 (b)) Når kvæg befinder sig i den termoneutrale zone, stammer varmeproduktionen fra de metaboliske processer og varmen reguleres fortrinsvis ved hjælp af tonus i de perifere kar (Young, et al., 1989). Den metaboliske varmeproduktion er en funktion af indtagelse af føde og to lag isolering - indre isolering bestående af huden og subcutan fedt og en ydre isolering bestående af pelsen og den stillestående luft mellem pelsens hår (EFSA, 2012 b). Derfor afhænger den termoneutrale zone blandt andet af dyrets produktion jo mere dyret producerer, jo større varmeproduktion. Det betyder, at et højtproducerende kvæg med en god indre isolation og en tæt pels er meget resistente over for kulde, til gengæld er disse dyr let påvirkelige af varmestress (EFSA, 2012 b). Varmebalancen i dyrets krop er forskellen mellem den varme, som dyret producerer og lagrer og den varme, der afgives til omgivelserne (Fisher, 2007) (EFSA, 2009). Dyret afgiver varme til Inger Lund Overgaard, 2015 Side 19

20 omgivelserne ved konvektion, udstråling (både ultraviolet og infrarød) og varmeledning til underlaget samt fordampning af fugt fra huden og respirationsorganer (EFSA, 2012 b) (EFSA, 2009). Kvæg regulerer kropstemperaturen dels ved hjælp af metabolisme og dels ved hjælp af adfærd. Termoreguleringen kan ske ved at øge varmeproduktionen og/eller mindske varmetabet. Et dyr vil ofte termoregulere ved hjælp af flere reaktioner på en gang (Young, et al., 1989). Kvæg kan være i stand til at tilpasse sig (cope) ekstreme temperaturer i kortere perioder, men ikke i lange perioder. Hvis dyrene har vanskeligt ved at tilpasse sig (coping), er der tale om kompromitteret velfærd (EFSA, 2009), idet dyrene i perioder vil være udsat for kuldestress. Receptorer i huden og i hjernen registrerer ændringer i temperaturen, hvorefter der sker reaktioner for at opretholde varmebalancen. Nogle af reaktionerne på kuldepåvirkning kan ske prompte (reaktioner ved hjælp af nervesystemet), andre tager lidt længere tid (reaktioner ved hjælp af det hormonale system) mens ændringer, der sker ved hjælp af adaption tager endnu længere tid flere dage (Reviewet af (Young, et al., 1989)). Termoregulering ved hjælp af metabolisme En metabolisk respons på ydre kuldepåvirkning er ifølge Young et al. (1989) en respons, som man ikke kan se direkte med øjet. De metaboliske reaktioner ved termoreguleringen er meget energikrævende. Et eksempel på en metabolisk respons, er en øget termogenese, hvor varme produceres ved hjælp af fedtforbrænding. Forbrænding af en speciel fedttype (brun fedt), der findes hos f.eks. nyfødte kalve, giver ekstra meget varme (citeret af (Young, et al., 1989)). Den øgede fedtforbrænding kan måles ved, at der er et højere indhold af NEFA i blodet (Tucker, et al., 2007). Der er et øget indhold af stofskiftehormonet T 4 i blodet hos kvæg, der opholder sig ved lavere temperaturer. T 4 øger stofskiftet og dermed varmeproduktionen i kroppen (Tucker, et al., 2007), hvorfor foderforbruget stiger (EFSA, 2009). Termoregulering ved hjælp af adfærd Ifølge Young et al. (1989) er en adfærdsmæssig respons de af dyrets reaktioner ved termoreguleringen, der kan ses. Eksempler på forøgelse af varmeproduktion: Dyr kan sætte gang i varmeproduktion ved hjælp af hurtige (10 pr. sek.) kontraktioner af muskulaturen (muskelsitren/kulderystelser) (EFSA, 2009) (Fisher, 2007) (Young, et al., 1989). Denne muskelsitren er tegn på, at kvæget nærmer sig den laveste kritiske temperatur (Wassmuth, et al., 1999). Varmeproduktionen kan også øges ved øget bevægelse (Fisher, 2007) dette er dog en opvejning mod i stedet at spare på energien med henblik på at kunne anvende energien til metabolisk varmeproduktion og ses sjældent hos kvæg. Wassmuth et al. (1999) har konstateret, at når kvæg nærmer sig den laveste kritiske temperatur, nedsætter de deres aktivitet. Eksempler på formindskelse af varmetab: Vasokonstriktion kan i visse tilfælde ses (huden bliver bleg ved vasokonstriktion), hvorfor Young et al. (1989) kalder denne respons for en adfærdsmæssig respons. Ved at de perifere kar kontraheres, nedsættes blodets afgivelse af varme til huden og dermed omgivelserne. Inger Lund Overgaard, 2015 Side 20

21 En anden reaktion er piloerektion rejsning af hårene. Når hårene rejses, vil der opstå et større rum med stillestående luft i pelsen, hvilket har en isolerende effekt. Både vasokonstriktion og pilorektion er reguleret af det autonome nervesystem (citeret af Young, et al., 1989). Når det er koldt, slikker kvæg sig mindre end ved højere temperaturer. Det er saltet i pelsen, der motiverer til soignering ved hjælp af at skikke sig, og når det er køligt, sveder kvæg mindre, hvormed der kommer mindre salt i pelsen (Gonyou, et al., 1979). Ved at kvæg slikker sig mindre, skal der bruges mindre energi på at tørre pelsen igen, samtidig med, at en tør pels har en større isoleringsevne, hvorfor der spares på energien. Kvægets placering i forhold til vinden har også betydning for mindskelse af varmetab. En flok kvæg, der står ude i blæsevejr, står med bagpartiet op mod vinden, da de sørger for at orientere den smalleste del af kroppen op mod vinden (Fisher, 2007) (Wassmuth, et al., 1999) det samme gælder, hvis det regner. Om vinteren ses kvæg stå stille med hovedet i en stilling, hvor hovedet er længere nede end rygsøjlen, således at ryggen giver læ til hovedet, der er det mest varmefølsomme sted på kvæg (Tucker, et al., 2007). Omvendt kan man i stille solskinsvejr se kvæg placere sig således, at størst mulig kropsflade opvarmes af solens stråling (Morgan, et al., 2009). Det kaldes social termoregulering, når kvæg står tæt sammen ved lave temperaturer for at læ for hinanden, hvormed mikroklimaet bliver bedre for de dyr, der står i læ af de øvrige dyr (Wassmuth, et al., 1999). Social termoregulering ses også i blæsevejr (Wassmuth, et al., 1999) (Redbo, et al., 1996), hvorimod det ses i mindre grad i regnvejr, idet de ikke kan varme hinanden ved hjælp af strålevarme, når pelsen er våd (Graunke, et al., 2011). Figur 3 Eksempler på adfærdsmæssig termoregulering: Positur med hovedet lavere placeret end rygsøjlen og et eksempel på social termoregulering, hvor dyrene står tæt i en klynge. Foto Inger Lund Overgaard Når kvæg ligger ned ved lave temperaturer, søger de at mindske overfladen, idet de hyppigere ligger med forbenene bøjede ind under sig og med bagbenene helt ind til kroppen, og de ligger mindre med hovedet hvilende på jorden eller på brystet (Tucker, et al., 2007). Vejrliget har indflydelse på kvægs aktivitetsniveau. Redbo et al. (1996) så i deres undersøgelse af udegående kvier, at kviernes aktivitet steg, når temperaturen steg eller vindhastigheden steg og det samtidigt var tørt. Wassmuth et al. (1999) fulgte nogle drægtige ammekøer i 4 vintre i et bjergområde i nærheden af München. Her sås det, at når vejret blev hårdt (koldt og fugtigt), nedsatte kvæget aktiviteten, de blev i nærheden af foderstedet og brugte mindre tid på de græsarealer, der lå mere end 80 m fra Inger Lund Overgaard, 2015 Side 21

22 foderstedet. Stort set alt aktivitet i hårdt vejr drejede sig om foderindtagelse. Aktiviteten formindskes for at spare på energien til en øget varmeproduktion. Kvæg nedsætter ædetiden ved lave temperaturer, har Redbo et al. (2001) konstateret. Ædetiden nedsættes også betragteligt, når kreaturer påvirkes af regn samt både af regn og vind (Schütz, et al., 2010), hvilket er beskrevet nærmere i afsnittet om ædeadfærd. Figur 4 Fra Fisher (2007) s. 349 Figuren viser temperaturens indflydelse på adfærd, fysiologi og overlevelse og summerer de forskellige former for termoregulering, der er nævnt i teksten. Bemærk, at komfortzonen her kaldes Optimal thermal wellbeing. Tilvænning/adaption Metaboliske ændringer på kulde er energikrævende, og disse udmattes, hvis de skal forløbe over længere tid. Hvis et dyr udfordres i længere tid af miljømæssige påvirkninger (her kulde), vil der ske en adaption. Når der er sket en adaption, reagerer dyret ikke lige så kraftigt på kulden, som det gjorde før adaptionen. Adaption tager tid (Young, et al., 1989) og det tager mindst en uge, før processen går i gang (Christopherson and Young, 1986 citeret af EFSA 2012 (b)). Adaption kan ske ved akklimation, akklimatisation og tilvænning (EFSA, 2009). En form for akklimatisation er udvikling af hårlaget (Young, et al., 1989), hvorved varmetabet mindskes. Kvæg der holdes under kølige forhold, udvikler et længere og tykkere hårlag end kvæg, der holdes i et varmere miljø. Ud over temperaturen, styres pelsens vækst også af dagslys, idet væksten øges om efteråret, når dagene bliver kortere. Derimod styres fældningen i foråret af miljøets temperatur og dyrets varme- Inger Lund Overgaard, 2015 Side 22