Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugermanual til Eco- Plan Biogas"

Transkript

1 Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 Udgivelsesdato: Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk Landsforening) ECOFYS, FEA, FIBL, FUNDEKO, IFOAM EU, PROTECMA, RENAC, STUDIA Forfatterne er eneansvarlige for indholdet [på denne webside, i denne publikation osv.] Indholdet afspejler ikke nødvendigvis EU s synspunkter. Hverken EASME eller EuropaKommissionen er ansvarlig for, hvordan oplysningerne anvendes.

2

3 BRUGERMANUAL TIL ECO-PLAN BIOGAS Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien i planteproduktionen for en bedrift, der bruger afgasset biomasse som gødning (Med Biogas Produktion) med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning, grøngødning eller ikke har nogle gødningskilder (Nudriften). Den afgassede biomasse består af afgasset husdyrgødning og kløvergræs fra bedriften. Formålet med regnearket er at illustrere og beregne den økonomiske synergi mellem økologisk planteproduktion og biogasproduktion ud fra økologisk biomasse. Endelig kan økonomien for et biogasanlæg, der bruger biomasse fra bedriften samt importerer fra andre bedrifter, beregnes. Det følgende er en kort vejledning i brug af regnearket. Eco-Plan Biogas er bygget op af 7 faner. 1. Resultatoversigt, hvor beregningerne for to typer bedrifter kan sammenlignes. Forskellen mellem deres resultat bliver vist og sammenlagt med resultatet fra biogasanlægget (fane 7) 2. Mark, hvor fordelingen af afgrødernes bliver vist, effekten af de forudgående afgrøder og hvor gødningen fordeles til afgrøderne. 3. Gødning, hvor import af husdyrgødning, kvælstofindhold i gødningen og priser indtastes. 4. Biogasgødning, hvor input og output af biomasse til og fra biogasanlægget reguleres og omkostninger til transport af biomasse kan beregnes. 5. Forudsætninger, hvor priser for afgrøder, udbytter, udbytteeffekter, omkostninger til udsæd og maskiner indtastes. 6. Investeringer, hvor de nødvendige ekstraomkostninger til investeringer på bedriften kan beregnes. 7. Biogasanlægget, hvor økonomien for biogasanlægget kan beregnes. Forskellige farvekoder på fanerne og cellerne viser forskellige betydninger og funktioner: Farve Gul baggrund Grøn baggrund Betydning Nudrift Med biogasproduktion

4 4 Blå baggrund Hvid baggrund Rød celle Grøn celle Rødt trekantmærke i cellen Indsæt tal Resultat (låst) Cellen bliver rød, hvis tallet overstiger grænsen for tildeling af kvælstof eller antal hektar på de to bedriftscenarier er uens. Cellen bliver grøn, hvis der er plads til at tildele mere kvælstof. Kommentar med hjælp eller en note til det der skal indtastes. Steps: Det anbefales, at Nudriften og Med biogasproduktion fra starten laves ens, det betyder, at biogasproduktionen er en kopi af nudriften. Dette bør resulterer i to ens scenarier og derfor ens økonomiske resultater, som skal bruges til at tjekke, at alle relevante parameter er tilpasset og indtastet rigtigt. Følg derfor venligst vejledningen og proceduren nedenfor, hvor overskrifterne svarer til en fane. Brug knapperne i regnearket ( Go to step 1 ) til at komme til det første step. 1. Forudsætninger Vælg priser, responsværdier for kvælstof, udsædsomkostninger og maskinomkostninger. Der er indsat standardtal på forhånd, men de skal vurderes og evt. tilpasses til den relevante situation. Der er to forskellige responsværdier for kvælstof, afhængig af om jorden er sandjord eller lerjord. Se kommentaren i celle D6. Bemærk, at der ikke er mange standardværdier tilgængelig for efterafgrøder. Skift mellem fanerne: I fane 1 til 6 er der knapper, hvor du klikker for at komme videre i regnearket. I denne fane (Forudsætninger) starter du med at Klik på Show step 1 : dette fremhæver cellerne, du skal fokusere på. Klik på Start step 1 : giver dig mulighed for at indtaste eller ændre tal Klik på Go to step 2 : leder dig videre til næste fane du skal arbejde med. Klik på Go to step 2 -knappen 2. Mark Indtast antallet af hektar for hver afgrøde i kolonne B (husk efterafgrøder). Start med at lave dem ens i Nudrift og i Med biogasanlæg. Hvis du vælger frøgræs, kløvergræs eller bælgsæd opstår der en eftervirkning af kvælstof, som i regnearket skal fordeles til afgrøder, der bruger kvæl-

5 stof. Eftervirkningen er gødningseffekten af, at kvælstof kan leveres fra en afgrøde (forfrugten) til den følgende afgrøde året efter. Hvis du kun har etårig kløvergræs eller frøgræs, skal du indtaste den samme værdi i ha pløjet pr år i kolonne D som i ha. med selve afgrøden i kolonne A. I kolonne I skal du fordele kvælstof (eftervirkningen) til korn eller frøgræs (eller andre kvælstofkrævende afgrøder), hvis den kvælstoffikserende afgrøde fungerer som en forfrugt for disse afgrøder. (Vær opmærksom på, at bælgsæd også kan være forafgrøde for frøgræs såvel som for korn). Hvis kløvergræs eller frøgræs er 2-årig, skal kun halvdelen af deres areal pløjes og som konsekvens heraf er kun halvdelen af kvælstofmængden tilgængelig for den næste afgrøde. Du har nu medtaget sædskifteeffekten og du skal klikke på Go to step 3 som leder dig til: Mængder af husdyrgødning indtastes og N-indhold i samme (importeret og/eller fra egen besætning) indtastes eller justeres. Udnyttelsesprocenten bør justeres afhængig af gødningstypen, udbringningsmetoden osv. For fast møg kan 50 % udnyttelse være før højt som et enkeltårs effekt, men over flere år kan der være en langtidseffekt af fast møg, som kan lægges sammen. Priser for husdyrgødning og priser for udbringning bør tilpasses. Nudrift og Med biogasproduktion skal stadig gøres ens (som beskrevet tidligere). 3. Gødning Om udnyttelsesprocent af kvælstof: Fast gødning med organisk bundet kvælstof vil mineralisere og frigive kvælstof langsommere end gylle, som i forvejen har et højere indhold af opløst kvælstof (opløst som ammoniak). Hvilken udnyttelsesprocent du skal bruge kan findes i håndbøger for planteproduktion eller via din planteavlskonsulent. Gå nu tilbage til Mark-fanen ved at klikke på Go to step 4. I bunden af kolonne M (celle M20 og M46) kan du se hvor meget effektivt kvælstof, der kan fordeles på afgrøderne. Fordel kvælstoffet i kolonne M op til max N i kolonne N ud for hver afgrøde. Giv førsteprioritet til afgrøder med den største økonomiske respons (ses i kolonne O) det betyder først fordeles til frøgræs, herefter korn, græs/vedvarende græs og endelig til kløvergræs. I celle M19 og M45 kan du se, om du har brugt al det effektive kvælstof fra Gødning-fanen. Er cellen grøn, viser det, at der stadig er N tilbage og en rød celle viser, at du har overskredet mængden af kvælstof du kan tildele. 4. Mark Max N i kolonne N: Disse værdier indikerer det maximale mængde kvælstof, der kan tildeles til afgrøden og samtidig få et pålideligt ud-

6 6 bytteestimat. Udbyttet er beregnet ud fra en lineær funktion, så ved et højere niveau for tildeling af kvælstof end Max N vil betyde at det marginale udbytte vil falde. Så et højere udbytte er nok muligt, men ikke så højt som beregnet ved en lineær funktion. Gå til resultatoversigten ved at klikke på Go to result. 5. Resultatoversigt Indtil nu har Nudrift og Med biogasproduktion været ens, og dette kontrolleres ved at tjekke at dækningsbidraget i resultatoversigten er det samme for både Nudrift og Med biogasproduktion. Hvis de ikke er ens, skal alle forhold og indtastninger tjekkes for at finde fejlen. Hvis de er ens fortsætter du ved at klikke på Go to step 6 6. Forudsætninger Forudsætningerne for brug af afgrøder til biogas er nu fastlagt. Hvad er priserne og udbyttet for afgrøderne til biogas, og hvad er udbytteresponsen for den tilførte kvælstof? Er der energimajs en afgrøde der skal med i beregningen? Kan der dyrkes nye afgrøder? Der kan indtastet en afgrøde efter eget valg både i Nudrift og i Med biogasproduktion (celle A12 og A35). Klik on Go to step 7 7. Mark Nu kan du ændre Med biogasproduktion til at være den reelle Med biogasproduktion. Hvis det giver mening, kan du ændre sammensætning af afgrøder, så nogle hektar kløvergræs, græs, vedvarende græs eller efterafgrøder bruges som biomasse til biogasproduktionen. Du kan tilføje biogasmajs, Det totale antal hektar skal være ens for de to produktionstyper. Vær opmærksom på, at for BIOGAS-kløvergræs skal du indtaste hvor mange hektar, der pløjes hvert år for at mobilisere en mængde kvælstof som eftervirkning. Denne effekt skal igen tildeles i kolonne I til frøgræs, korn, osv. som beskrevet ovenfor i 2. Mark. Klik på Go to step 8 8. Gødning Under denne fane skal Med biogasproduktion også justeres til den virkelige biogasproduktion. Der skal tages stilling til om alt eller kun noget af egen husdyrgødning/importeret husdyrgødning skal ind i biogasanlægget. Indtast mængden af egen/importeret fast gødning og gylle til biogas i tons i kolonne B. Kun den mængde gødning, der allerede er til rådighed i Nudrift kan bruges til biogasproduktion. Prisen for husdyrgødningen og udbringningsomkostningerne skal overvejes.

7 Det er muligt i nogen situationer at reducere eller undgå importeret husdyrgødning og erstatte det med biogasgylle baseret på egne energiafgrøder og husdyrgødning. Klik på Go to step 9 Under denne fane beregnes det samlede udbytte af afgrøder til biogas og opsummeres som henholdsvis frisk vægt i tons. Mængden af kvælstof i afgrøder til biogas og i husdyrgødningen er også summeret i kg. Derudover kan du beregne omkostningerne til transport af biomasse til og fra biogasanlægget, hvis landmanden skal betale for det. 9. Biogasgødning Celle I18 viser hvor meget total-kvælstof bedriften bidrager med til biogasanlægget. I celle I21 indtaster du den samme mængde kvælstof, hvis alt det kvælstof, der er bidraget med kommer tilbage til landmanden igen. I celle G20 kan kvælstofindholdet pr. ton biogasgylle, der skal retur til landmand, indtastes. Koncentrationen kan være vanskelig at forudsige, da det afhænger af hvilken biomasse biogasanlægget bruger fra andre kilder. Hvis biogasanlægget primært er gyllebaseret skal indholdet ligge tæt op af ubehandlet gylle, muligvis lidt over. Hvis biogasanlægget bruger meget fast biomasse (fast møg og afgrøder) vil kvælstofindholdet sandsynligvis være højere sammenlignet med ubehandlet gylle. Det vil ligge omkring 5-6 kg total-n pr. tons. Bemærk at hvis kvælstofindholdet er urealistisk højt, kan du risikere at fastsætte for lave omkostninger til køb af husdyrgødning, transport og udbringning af biogasgylle. Et højt indhold af kvælstof pr. tons biomasse i biogasanlægget, f.eks. højere end 6 kg N pr. ton, kan også være en for stor belastning af den biologiske proces for metandannelse i anlægget. Den totale belastning af kvælstof fra denne bedrift, samt andre bedrifter bør ikke overstige 6 kg N pr. ton biomasse. Klik på Go to step 10 Graden af kvælstofudnyttelse af biogasgylle skal fastsættes, såvel som prisen pr. tons biogasgylle og udbringningsomkostningerne. Klik på Go to step Gødning Efter import af biogasgylle til bedriften, skal fordelingen af kvælstof i kolonne M justeres igen. Hvis der er kvælstof i overskud, som ses ved at kvælstoffet ikke kan fordeles uden at Max N overskrides, skal importen af biogasgylle sænkes. Det betyder, at der så er mere input af biomasse til anlægget end output af biogasgylle fra anlægget til landbruget under 11. Mark

8 8 fanen Biogasgødning. Den overskydende biogasgylle kan så evt. udnyttes på en anden bedrift. En anden mulighed er at udelade importeret husdyrgødning under fanen Gødning. Hvis du giver kvælstof til afgrøder som BIOGAS-kløvergræs bliver udbyttet større, og derfor bliver der også et større input til biogasanlægget fane 4. Biogasgødning, og mere kvælstof kan igen komme retur ved at indtaste den nye mængde i celle I21 i fane 4. Biogasgødning. Klik på Go to step Investeringer Hvis biogasproduktion på gården vil kræve nogle investeringer på selve bedriften (ud over anlægsinvesteringen) skal investeringssummen, renten og antal år til afskrivning skrives ind i beregningsarket, og de årlige omkostninger beregnes. Det kan f.eks. dreje sig om gylletanke, overdækning, køresiloer, pumper osv. Investeringen vil så blive båret af landbrugets økonomi i scenariet Med biogasproduktion. Klik på Go to result 13. Resultatoversigt Den økonomiske beregning for bedriftens planteproduktion (med og uden biogasproduktion) er nu afsluttet. Resultatet kan ses i og analyseres fra Resultatoversigt-fanen. Flere scenarier kan være relevante at regne på, så hvis du ønsker at ændre betingelserne igen i det eksisterende scenarier, f.eks. med en anden markplan i Med biogasproduktion skal du huske at ændre betingelserne under alle de relevante faner. For eksempel: Hvis du ændrer i antal ha. for afgrøderne i fane 2. Mark: a) Skal du justere fordelingen af eftervirkningen i kolonne I i fane 2. Mark. b) Og justere den importerede mængde kvælstof i fane 4. Biogasgødning i celle I21. c) Til sidst skal du omfordele kvælstoffet i kolonne M i fane 2. Mark. Et andet eksempel: Hvis du ændrer i importeret mæmgde af gødning eller egen gødningsproduktion og dermed hvor meget gødning, der skal bruges til biogas i fanen 3. Gødning: a) Skal du tilpasse Output fra biogasanlægget BIOGAS-gylle i celle I21 i fanen 4. Biogasgødning.

9 b) Og omfordele kvælstoffet i kolonne M i fane 2. Mark. Fanen 7. Biogasanlæg er et tillæg til bedriftsberegningen, og den hænger sammen med bedriftsscenariet Med BIOGAS-produktion i forhold til køb af biomasse fra bedriften og levering/salg af biogasgylle til bedriften. Beregningerne under fanen 7. Biogasanlæg viser den årlige omsætning med en gennemsnitlig årlig renteomkostning i afskrivningsperioden. Fanen beregner rentabiliteten for biogasanlægget i sig selv og lægger det til det årlige økonomiske resultat for bedriftens resultat for planteproduktion under fanen 1. Resultatoversigt. Beregningen er ikke en nøjagtig beregning af hvad et biogasanlæg vil koste og give i økonomisk afkast i virkeligheden, men det giver blot en indikation, og det viser hvor meget biomasse der er brug for fra en eller flere bedrifter for at opnå et økonomisk tilfredsstillende udbytte. Beregningen er lavet med fastsatte nutids-priser uden inflation og uden fremtidig udvikling I priser, lønninger og renteniveauer. Fanen indeholder allerede indsatte værdier for en række parametre, som skal vurderes og eventuelt ændres for en specifik eller konkret situation. 14. Biogasanlæg Indtastning af værdier under fanen 7. Biogasanlæg : (Kun blå celler kan ændres) Start indtastning øverst i arket og læg også mærke til kommentarerne med vejledning i nogle af cellerne. Input af biomasse i kolonne D genereres automatisk fra bedriften i Med biogasproduktion fra flere faner. Yderligere biomasse fra andre bedrifter kan indtastes i kolonne E. Biogasproduktionen pr. ton biomasse i kolonne F kan ændres. Biomasse input Biogasproduktionen pr. år beregnes og størrelsen på CHP en beregnes ud fra et vurderet antal årlige driftstimer, som kan ændres. Gasmotors størrelse (til kraftvarmeprod.) Investeringsomkostningerne til biogasanlægget skal indtastes i nederste højre side af skemaet, som den specifikke omkostning, dvs. kr. pr. kw. Se cellekommentaren, som fortæller, at små anlæg er dyrere pr. kw end større anlæg. Indtast værdien pr. kw ud fra cellekommentaren og Investering

10 10 den beregnede motorstørrelse. Den totale investeringsomkostning (Brutto) beregnes, men er kun en vejledende indikation af investeringens størrelse. Hvis der kan opnås et investeringstilskud kan det indtastes som pct. af bruttoinvesteringen, hvorefter netto-investeringen beregnes. Kraftvarmeproduktion El- og varmeproduktionen beregnes ud fra et metanindhold på 55 %, men effektiviteten for el- og varmeproduktion (%) skal indtastes i forhold til motorens størrelse. Se kommentaren i cellen. Varmeproduktionen er nettoproduktionen, hvor varmeforbruget til selve biogasprocessen er trukket fra. Andelen af varmeproduktionen, der skal bruges til procesvarme, kan ændres. Indtægt fra energi og gylle Priserne for solgt el og varme (feed-in tariffen) kan ændres. De kan variere fra år til år og fra land til land, og især for varmen er det lokale varmemarked afgørende. Den forud indtastende priser skal vurderes og kan ændres. Indtægten fra varme afhænger også af hvor stor en andel af varmen, der kan sælges og ikke skal bortkøles. Man kan ændre andelen af solgt varme. I nogle tilfælde kan varme kun sælges om vinteren, og derfor er defaultværdien 50 pct. Indtægten fra salg af biogasgylle til bedriften i regnearket er beregnet (overført fra andre faner), men hvis biogasgylle sælges til andre bedrifter skal mængder og priser indtastes. Driftsomkostninger Omkostninger til el til drift af anlægget beregnes som en procentdel af den producerede el. Se kommentaren i cellen. Prisen for indkøbt el er normalt en anden end den politiske fastsatte salgspris for biogas-el. Indkøbsprisen for el skal indtastes. Vedligeholdelse beregnes separat for biogasanlægget og gasmotoren. Vedligeholdelse af selve anlægget er en procentdel (4 pct.) af bruttoinvesteringen (som er indtastes og beregnet nederst i arket). Omkostninger til vedligehold og service af motoren er et beløb pr. produceret kwh el. Arbejdstimerne beregnes ud fra størrelsen af gasmotoren ud fra KTBL-data 1 (Tyske opgørelser). Timelønnen kan tilpasses. 1 KTBL = Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft e.v. https://www.ktbl.de/shop/produktkatalog/show/product/19506/

11 Udgifter til energiafgrøder fra bedriften er overført fra relevante faner, men udgifter til afgrøder fra andre bedrifter skal indtastes som omkostninger pr. tons. Omkostninger til energiafgrøder Transportomkostninger kan beregnes under fanen 4. Biogasgødning og manuelt indtastet her, hvis landmanden betaler for transporten. Hvis biogasanlægget skal betale transporten, skal udgiften slettes igen under fane 4 så landmanden ikke betaler for det, men det beregnede resultat i fane 4 skal indtastes her i fane 7 i celle D39. Transportomkostninger for biomasse fra andre bedrifter kan indtastes i celle D40. Omkostninger til forsikring, service og uforudsigelige omkostninger beregnes som 1 % af bruttoinvesteringen. Afskrivning og de gennemsnitlige renteomkostninger beregnes. Rentesatsen og afskrivningsperioden skal indtastes. Renteomkostningerne er for forenklingens skylde en gennemsnitlig årlig renteomkostning for hele afskrivningsperioden på et serielån. I virkeligheden vil renten være højest i begyndelsen af perioden og aftage hen imod slutningen af afskrivningsperioden. Så i den virkelige verden vil pengestrømmen (likviditeten) være anderledes end i denne beregning. Afskrivning og renteomkostninger I beregningen skal realrente vælges, da der ikke er taget højde for inflation. Hvis der skulle bruges en markedsrente skulle der i beregningen også indgå en inflationsrate for at sikre en faldende værdi af gælden. Det årlige resultat for biogasanlægget beregnes og overføres til den første fane 1. Resultatoversigt. Til sidst beregnes rentabiliteten for biogasanlægget og det er defineret som summen af biogasanlæggets resultat og den årlige rentebetaling i procent af nettoinvesteringen (altså efter anlægstilskud) Med andre ord: Rentabilitet = ((Årligt resultat + betalte renter) x 100) / nettoinvesteringen Rentabiliteten på omkring 10 pct. eller højere anses for rentabelt mht. til selve biogasanlægget. Rentabilitet = afkast af investering Beregningen er afsluttet og det samlede resultat for bedriftens planteproduktion og biogasanlægget ses under fane 1. Resultatoversigt både som beløb og i pct. af Nudrift. 15. Resultatoversigt

12 12

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen.

Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen. Generelt om markplan Få overblik Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen. Vælg høstår Sørg altid for, at du har valgt det rigtige høstår, når du arbejder

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter Lone S Side 1 af 9 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 7. august 2007 LandbrugsInfo >

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere

Læs mere

Kom godt i gang med Markjournal Online

Kom godt i gang med Markjournal Online Kom godt i gang med Markjournal Online Markjournal Online er et enkelt registreringsværktøj, der 'fødes' med mark- og dyrkningsplan-oplysninger fra DLBR IT. Oftest vil det være din konsulent, der har lagt

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til

Læs mere

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Mark og Maskiner et modul i FMS

Mark og Maskiner et modul i FMS En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Organiske gødningslagre. Generelt. Organiske gødningslagre

Organiske gødningslagre. Generelt. Organiske gødningslagre Generelt Generelt I programmodulet Organiske gødninger opretter man bedriftens gødningslagre for husdyrgødning. Modtager du husdyrgødning eller slam angives dette også i modulet ved at oprette et gødningslager

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere