Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugermanual til Eco- Plan Biogas"

Transkript

1 Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 Udgivelsesdato: Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk Landsforening) ECOFYS, FEA, FIBL, FUNDEKO, IFOAM EU, PROTECMA, RENAC, STUDIA Forfatterne er eneansvarlige for indholdet [på denne webside, i denne publikation osv.] Indholdet afspejler ikke nødvendigvis EU s synspunkter. Hverken EASME eller EuropaKommissionen er ansvarlig for, hvordan oplysningerne anvendes.

2

3 BRUGERMANUAL TIL ECO-PLAN BIOGAS Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien i planteproduktionen for en bedrift, der bruger afgasset biomasse som gødning (Med Biogas Produktion) med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning, grøngødning eller ikke har nogle gødningskilder (Nudriften). Den afgassede biomasse består af afgasset husdyrgødning og kløvergræs fra bedriften. Formålet med regnearket er at illustrere og beregne den økonomiske synergi mellem økologisk planteproduktion og biogasproduktion ud fra økologisk biomasse. Endelig kan økonomien for et biogasanlæg, der bruger biomasse fra bedriften samt importerer fra andre bedrifter, beregnes. Det følgende er en kort vejledning i brug af regnearket. Eco-Plan Biogas er bygget op af 7 faner. 1. Resultatoversigt, hvor beregningerne for to typer bedrifter kan sammenlignes. Forskellen mellem deres resultat bliver vist og sammenlagt med resultatet fra biogasanlægget (fane 7) 2. Mark, hvor fordelingen af afgrødernes bliver vist, effekten af de forudgående afgrøder og hvor gødningen fordeles til afgrøderne. 3. Gødning, hvor import af husdyrgødning, kvælstofindhold i gødningen og priser indtastes. 4. Biogasgødning, hvor input og output af biomasse til og fra biogasanlægget reguleres og omkostninger til transport af biomasse kan beregnes. 5. Forudsætninger, hvor priser for afgrøder, udbytter, udbytteeffekter, omkostninger til udsæd og maskiner indtastes. 6. Investeringer, hvor de nødvendige ekstraomkostninger til investeringer på bedriften kan beregnes. 7. Biogasanlægget, hvor økonomien for biogasanlægget kan beregnes. Forskellige farvekoder på fanerne og cellerne viser forskellige betydninger og funktioner: Farve Gul baggrund Grøn baggrund Betydning Nudrift Med biogasproduktion

4 4 Blå baggrund Hvid baggrund Rød celle Grøn celle Rødt trekantmærke i cellen Indsæt tal Resultat (låst) Cellen bliver rød, hvis tallet overstiger grænsen for tildeling af kvælstof eller antal hektar på de to bedriftscenarier er uens. Cellen bliver grøn, hvis der er plads til at tildele mere kvælstof. Kommentar med hjælp eller en note til det der skal indtastes. Steps: Det anbefales, at Nudriften og Med biogasproduktion fra starten laves ens, det betyder, at biogasproduktionen er en kopi af nudriften. Dette bør resulterer i to ens scenarier og derfor ens økonomiske resultater, som skal bruges til at tjekke, at alle relevante parameter er tilpasset og indtastet rigtigt. Følg derfor venligst vejledningen og proceduren nedenfor, hvor overskrifterne svarer til en fane. Brug knapperne i regnearket ( Go to step 1 ) til at komme til det første step. 1. Forudsætninger Vælg priser, responsværdier for kvælstof, udsædsomkostninger og maskinomkostninger. Der er indsat standardtal på forhånd, men de skal vurderes og evt. tilpasses til den relevante situation. Der er to forskellige responsværdier for kvælstof, afhængig af om jorden er sandjord eller lerjord. Se kommentaren i celle D6. Bemærk, at der ikke er mange standardværdier tilgængelig for efterafgrøder. Skift mellem fanerne: I fane 1 til 6 er der knapper, hvor du klikker for at komme videre i regnearket. I denne fane (Forudsætninger) starter du med at Klik på Show step 1 : dette fremhæver cellerne, du skal fokusere på. Klik på Start step 1 : giver dig mulighed for at indtaste eller ændre tal Klik på Go to step 2 : leder dig videre til næste fane du skal arbejde med. Klik på Go to step 2 -knappen 2. Mark Indtast antallet af hektar for hver afgrøde i kolonne B (husk efterafgrøder). Start med at lave dem ens i Nudrift og i Med biogasanlæg. Hvis du vælger frøgræs, kløvergræs eller bælgsæd opstår der en eftervirkning af kvælstof, som i regnearket skal fordeles til afgrøder, der bruger kvæl-

5 stof. Eftervirkningen er gødningseffekten af, at kvælstof kan leveres fra en afgrøde (forfrugten) til den følgende afgrøde året efter. Hvis du kun har etårig kløvergræs eller frøgræs, skal du indtaste den samme værdi i ha pløjet pr år i kolonne D som i ha. med selve afgrøden i kolonne A. I kolonne I skal du fordele kvælstof (eftervirkningen) til korn eller frøgræs (eller andre kvælstofkrævende afgrøder), hvis den kvælstoffikserende afgrøde fungerer som en forfrugt for disse afgrøder. (Vær opmærksom på, at bælgsæd også kan være forafgrøde for frøgræs såvel som for korn). Hvis kløvergræs eller frøgræs er 2-årig, skal kun halvdelen af deres areal pløjes og som konsekvens heraf er kun halvdelen af kvælstofmængden tilgængelig for den næste afgrøde. Du har nu medtaget sædskifteeffekten og du skal klikke på Go to step 3 som leder dig til: Mængder af husdyrgødning indtastes og N-indhold i samme (importeret og/eller fra egen besætning) indtastes eller justeres. Udnyttelsesprocenten bør justeres afhængig af gødningstypen, udbringningsmetoden osv. For fast møg kan 50 % udnyttelse være før højt som et enkeltårs effekt, men over flere år kan der være en langtidseffekt af fast møg, som kan lægges sammen. Priser for husdyrgødning og priser for udbringning bør tilpasses. Nudrift og Med biogasproduktion skal stadig gøres ens (som beskrevet tidligere). 3. Gødning Om udnyttelsesprocent af kvælstof: Fast gødning med organisk bundet kvælstof vil mineralisere og frigive kvælstof langsommere end gylle, som i forvejen har et højere indhold af opløst kvælstof (opløst som ammoniak). Hvilken udnyttelsesprocent du skal bruge kan findes i håndbøger for planteproduktion eller via din planteavlskonsulent. Gå nu tilbage til Mark-fanen ved at klikke på Go to step 4. I bunden af kolonne M (celle M20 og M46) kan du se hvor meget effektivt kvælstof, der kan fordeles på afgrøderne. Fordel kvælstoffet i kolonne M op til max N i kolonne N ud for hver afgrøde. Giv førsteprioritet til afgrøder med den største økonomiske respons (ses i kolonne O) det betyder først fordeles til frøgræs, herefter korn, græs/vedvarende græs og endelig til kløvergræs. I celle M19 og M45 kan du se, om du har brugt al det effektive kvælstof fra Gødning-fanen. Er cellen grøn, viser det, at der stadig er N tilbage og en rød celle viser, at du har overskredet mængden af kvælstof du kan tildele. 4. Mark Max N i kolonne N: Disse værdier indikerer det maximale mængde kvælstof, der kan tildeles til afgrøden og samtidig få et pålideligt ud-

6 6 bytteestimat. Udbyttet er beregnet ud fra en lineær funktion, så ved et højere niveau for tildeling af kvælstof end Max N vil betyde at det marginale udbytte vil falde. Så et højere udbytte er nok muligt, men ikke så højt som beregnet ved en lineær funktion. Gå til resultatoversigten ved at klikke på Go to result. 5. Resultatoversigt Indtil nu har Nudrift og Med biogasproduktion været ens, og dette kontrolleres ved at tjekke at dækningsbidraget i resultatoversigten er det samme for både Nudrift og Med biogasproduktion. Hvis de ikke er ens, skal alle forhold og indtastninger tjekkes for at finde fejlen. Hvis de er ens fortsætter du ved at klikke på Go to step 6 6. Forudsætninger Forudsætningerne for brug af afgrøder til biogas er nu fastlagt. Hvad er priserne og udbyttet for afgrøderne til biogas, og hvad er udbytteresponsen for den tilførte kvælstof? Er der energimajs en afgrøde der skal med i beregningen? Kan der dyrkes nye afgrøder? Der kan indtastet en afgrøde efter eget valg både i Nudrift og i Med biogasproduktion (celle A12 og A35). Klik on Go to step 7 7. Mark Nu kan du ændre Med biogasproduktion til at være den reelle Med biogasproduktion. Hvis det giver mening, kan du ændre sammensætning af afgrøder, så nogle hektar kløvergræs, græs, vedvarende græs eller efterafgrøder bruges som biomasse til biogasproduktionen. Du kan tilføje biogasmajs, Det totale antal hektar skal være ens for de to produktionstyper. Vær opmærksom på, at for BIOGAS-kløvergræs skal du indtaste hvor mange hektar, der pløjes hvert år for at mobilisere en mængde kvælstof som eftervirkning. Denne effekt skal igen tildeles i kolonne I til frøgræs, korn, osv. som beskrevet ovenfor i 2. Mark. Klik på Go to step 8 8. Gødning Under denne fane skal Med biogasproduktion også justeres til den virkelige biogasproduktion. Der skal tages stilling til om alt eller kun noget af egen husdyrgødning/importeret husdyrgødning skal ind i biogasanlægget. Indtast mængden af egen/importeret fast gødning og gylle til biogas i tons i kolonne B. Kun den mængde gødning, der allerede er til rådighed i Nudrift kan bruges til biogasproduktion. Prisen for husdyrgødningen og udbringningsomkostningerne skal overvejes.

7 Det er muligt i nogen situationer at reducere eller undgå importeret husdyrgødning og erstatte det med biogasgylle baseret på egne energiafgrøder og husdyrgødning. Klik på Go to step 9 Under denne fane beregnes det samlede udbytte af afgrøder til biogas og opsummeres som henholdsvis frisk vægt i tons. Mængden af kvælstof i afgrøder til biogas og i husdyrgødningen er også summeret i kg. Derudover kan du beregne omkostningerne til transport af biomasse til og fra biogasanlægget, hvis landmanden skal betale for det. 9. Biogasgødning Celle I18 viser hvor meget total-kvælstof bedriften bidrager med til biogasanlægget. I celle I21 indtaster du den samme mængde kvælstof, hvis alt det kvælstof, der er bidraget med kommer tilbage til landmanden igen. I celle G20 kan kvælstofindholdet pr. ton biogasgylle, der skal retur til landmand, indtastes. Koncentrationen kan være vanskelig at forudsige, da det afhænger af hvilken biomasse biogasanlægget bruger fra andre kilder. Hvis biogasanlægget primært er gyllebaseret skal indholdet ligge tæt op af ubehandlet gylle, muligvis lidt over. Hvis biogasanlægget bruger meget fast biomasse (fast møg og afgrøder) vil kvælstofindholdet sandsynligvis være højere sammenlignet med ubehandlet gylle. Det vil ligge omkring 5-6 kg total-n pr. tons. Bemærk at hvis kvælstofindholdet er urealistisk højt, kan du risikere at fastsætte for lave omkostninger til køb af husdyrgødning, transport og udbringning af biogasgylle. Et højt indhold af kvælstof pr. tons biomasse i biogasanlægget, f.eks. højere end 6 kg N pr. ton, kan også være en for stor belastning af den biologiske proces for metandannelse i anlægget. Den totale belastning af kvælstof fra denne bedrift, samt andre bedrifter bør ikke overstige 6 kg N pr. ton biomasse. Klik på Go to step 10 Graden af kvælstofudnyttelse af biogasgylle skal fastsættes, såvel som prisen pr. tons biogasgylle og udbringningsomkostningerne. Klik på Go to step Gødning Efter import af biogasgylle til bedriften, skal fordelingen af kvælstof i kolonne M justeres igen. Hvis der er kvælstof i overskud, som ses ved at kvælstoffet ikke kan fordeles uden at Max N overskrides, skal importen af biogasgylle sænkes. Det betyder, at der så er mere input af biomasse til anlægget end output af biogasgylle fra anlægget til landbruget under 11. Mark

8 8 fanen Biogasgødning. Den overskydende biogasgylle kan så evt. udnyttes på en anden bedrift. En anden mulighed er at udelade importeret husdyrgødning under fanen Gødning. Hvis du giver kvælstof til afgrøder som BIOGAS-kløvergræs bliver udbyttet større, og derfor bliver der også et større input til biogasanlægget fane 4. Biogasgødning, og mere kvælstof kan igen komme retur ved at indtaste den nye mængde i celle I21 i fane 4. Biogasgødning. Klik på Go to step Investeringer Hvis biogasproduktion på gården vil kræve nogle investeringer på selve bedriften (ud over anlægsinvesteringen) skal investeringssummen, renten og antal år til afskrivning skrives ind i beregningsarket, og de årlige omkostninger beregnes. Det kan f.eks. dreje sig om gylletanke, overdækning, køresiloer, pumper osv. Investeringen vil så blive båret af landbrugets økonomi i scenariet Med biogasproduktion. Klik på Go to result 13. Resultatoversigt Den økonomiske beregning for bedriftens planteproduktion (med og uden biogasproduktion) er nu afsluttet. Resultatet kan ses i og analyseres fra Resultatoversigt-fanen. Flere scenarier kan være relevante at regne på, så hvis du ønsker at ændre betingelserne igen i det eksisterende scenarier, f.eks. med en anden markplan i Med biogasproduktion skal du huske at ændre betingelserne under alle de relevante faner. For eksempel: Hvis du ændrer i antal ha. for afgrøderne i fane 2. Mark: a) Skal du justere fordelingen af eftervirkningen i kolonne I i fane 2. Mark. b) Og justere den importerede mængde kvælstof i fane 4. Biogasgødning i celle I21. c) Til sidst skal du omfordele kvælstoffet i kolonne M i fane 2. Mark. Et andet eksempel: Hvis du ændrer i importeret mæmgde af gødning eller egen gødningsproduktion og dermed hvor meget gødning, der skal bruges til biogas i fanen 3. Gødning: a) Skal du tilpasse Output fra biogasanlægget BIOGAS-gylle i celle I21 i fanen 4. Biogasgødning.

9 b) Og omfordele kvælstoffet i kolonne M i fane 2. Mark. Fanen 7. Biogasanlæg er et tillæg til bedriftsberegningen, og den hænger sammen med bedriftsscenariet Med BIOGAS-produktion i forhold til køb af biomasse fra bedriften og levering/salg af biogasgylle til bedriften. Beregningerne under fanen 7. Biogasanlæg viser den årlige omsætning med en gennemsnitlig årlig renteomkostning i afskrivningsperioden. Fanen beregner rentabiliteten for biogasanlægget i sig selv og lægger det til det årlige økonomiske resultat for bedriftens resultat for planteproduktion under fanen 1. Resultatoversigt. Beregningen er ikke en nøjagtig beregning af hvad et biogasanlæg vil koste og give i økonomisk afkast i virkeligheden, men det giver blot en indikation, og det viser hvor meget biomasse der er brug for fra en eller flere bedrifter for at opnå et økonomisk tilfredsstillende udbytte. Beregningen er lavet med fastsatte nutids-priser uden inflation og uden fremtidig udvikling I priser, lønninger og renteniveauer. Fanen indeholder allerede indsatte værdier for en række parametre, som skal vurderes og eventuelt ændres for en specifik eller konkret situation. 14. Biogasanlæg Indtastning af værdier under fanen 7. Biogasanlæg : (Kun blå celler kan ændres) Start indtastning øverst i arket og læg også mærke til kommentarerne med vejledning i nogle af cellerne. Input af biomasse i kolonne D genereres automatisk fra bedriften i Med biogasproduktion fra flere faner. Yderligere biomasse fra andre bedrifter kan indtastes i kolonne E. Biogasproduktionen pr. ton biomasse i kolonne F kan ændres. Biomasse input Biogasproduktionen pr. år beregnes og størrelsen på CHP en beregnes ud fra et vurderet antal årlige driftstimer, som kan ændres. Gasmotors størrelse (til kraftvarmeprod.) Investeringsomkostningerne til biogasanlægget skal indtastes i nederste højre side af skemaet, som den specifikke omkostning, dvs. kr. pr. kw. Se cellekommentaren, som fortæller, at små anlæg er dyrere pr. kw end større anlæg. Indtast værdien pr. kw ud fra cellekommentaren og Investering

10 10 den beregnede motorstørrelse. Den totale investeringsomkostning (Brutto) beregnes, men er kun en vejledende indikation af investeringens størrelse. Hvis der kan opnås et investeringstilskud kan det indtastes som pct. af bruttoinvesteringen, hvorefter netto-investeringen beregnes. Kraftvarmeproduktion El- og varmeproduktionen beregnes ud fra et metanindhold på 55 %, men effektiviteten for el- og varmeproduktion (%) skal indtastes i forhold til motorens størrelse. Se kommentaren i cellen. Varmeproduktionen er nettoproduktionen, hvor varmeforbruget til selve biogasprocessen er trukket fra. Andelen af varmeproduktionen, der skal bruges til procesvarme, kan ændres. Indtægt fra energi og gylle Priserne for solgt el og varme (feed-in tariffen) kan ændres. De kan variere fra år til år og fra land til land, og især for varmen er det lokale varmemarked afgørende. Den forud indtastende priser skal vurderes og kan ændres. Indtægten fra varme afhænger også af hvor stor en andel af varmen, der kan sælges og ikke skal bortkøles. Man kan ændre andelen af solgt varme. I nogle tilfælde kan varme kun sælges om vinteren, og derfor er defaultværdien 50 pct. Indtægten fra salg af biogasgylle til bedriften i regnearket er beregnet (overført fra andre faner), men hvis biogasgylle sælges til andre bedrifter skal mængder og priser indtastes. Driftsomkostninger Omkostninger til el til drift af anlægget beregnes som en procentdel af den producerede el. Se kommentaren i cellen. Prisen for indkøbt el er normalt en anden end den politiske fastsatte salgspris for biogas-el. Indkøbsprisen for el skal indtastes. Vedligeholdelse beregnes separat for biogasanlægget og gasmotoren. Vedligeholdelse af selve anlægget er en procentdel (4 pct.) af bruttoinvesteringen (som er indtastes og beregnet nederst i arket). Omkostninger til vedligehold og service af motoren er et beløb pr. produceret kwh el. Arbejdstimerne beregnes ud fra størrelsen af gasmotoren ud fra KTBL-data 1 (Tyske opgørelser). Timelønnen kan tilpasses. 1 KTBL = Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft e.v. https://www.ktbl.de/shop/produktkatalog/show/product/19506/

11 Udgifter til energiafgrøder fra bedriften er overført fra relevante faner, men udgifter til afgrøder fra andre bedrifter skal indtastes som omkostninger pr. tons. Omkostninger til energiafgrøder Transportomkostninger kan beregnes under fanen 4. Biogasgødning og manuelt indtastet her, hvis landmanden betaler for transporten. Hvis biogasanlægget skal betale transporten, skal udgiften slettes igen under fane 4 så landmanden ikke betaler for det, men det beregnede resultat i fane 4 skal indtastes her i fane 7 i celle D39. Transportomkostninger for biomasse fra andre bedrifter kan indtastes i celle D40. Omkostninger til forsikring, service og uforudsigelige omkostninger beregnes som 1 % af bruttoinvesteringen. Afskrivning og de gennemsnitlige renteomkostninger beregnes. Rentesatsen og afskrivningsperioden skal indtastes. Renteomkostningerne er for forenklingens skylde en gennemsnitlig årlig renteomkostning for hele afskrivningsperioden på et serielån. I virkeligheden vil renten være højest i begyndelsen af perioden og aftage hen imod slutningen af afskrivningsperioden. Så i den virkelige verden vil pengestrømmen (likviditeten) være anderledes end i denne beregning. Afskrivning og renteomkostninger I beregningen skal realrente vælges, da der ikke er taget højde for inflation. Hvis der skulle bruges en markedsrente skulle der i beregningen også indgå en inflationsrate for at sikre en faldende værdi af gælden. Det årlige resultat for biogasanlægget beregnes og overføres til den første fane 1. Resultatoversigt. Til sidst beregnes rentabiliteten for biogasanlægget og det er defineret som summen af biogasanlæggets resultat og den årlige rentebetaling i procent af nettoinvesteringen (altså efter anlægstilskud) Med andre ord: Rentabilitet = ((Årligt resultat + betalte renter) x 100) / nettoinvesteringen Rentabiliteten på omkring 10 pct. eller højere anses for rentabelt mht. til selve biogasanlægget. Rentabilitet = afkast af investering Beregningen er afsluttet og det samlede resultat for bedriftens planteproduktion og biogasanlægget ses under fane 1. Resultatoversigt både som beløb og i pct. af Nudrift. 15. Resultatoversigt

12 12

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner.

Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Fordelene ved økologisk biogasproduktion på økologiske bedrifter blev præsenteret på den afsluttende begivenhed af SUSTAINGAS projektet:»økologisk

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Vejledning i kasserapport i Excel Afdelingsbestyrelse

Vejledning i kasserapport i Excel Afdelingsbestyrelse Vejledning i kasserapport i Excel Afdelingsbestyrelse Når I åbner Excel filen får I denne dialog boks op og I skal vælge at åben filen med makroer, så de hjælpeværktøjer vi har lagt ind kommer til at virke.

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer Næsgaard MOBILE Generelt Flere vejledninger Næsgaard MOBILE kan anvendes til markregistrering og/eller til tidsregistrering. Har du adgang till både Mark og TID i PC program kan du som administrator bestemme

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret - Planperioden 2013/2014 Juli 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Vejledning til indberetning

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Fødevareministeriets Tast selv-service NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Januar 2012 Indhold 1 Velkommen til Tast selv-service 3 2 Log på med NemID eller Medarbejdersignatur

Læs mere

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Forprojekt for Øko biogasanlæg 2.0 i BioM projektet Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips

Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips HUSK AT: Man kan godt skrive flere linjer under hinanden i den samme celle. Marker den pågældende celle (evt. flere celler) og vælg "Ombryd tekst" på fanebladet

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Bæredygtig biogasproduktion. Håndbog for økologiske landmænd

Bæredygtig biogasproduktion. Håndbog for økologiske landmænd Bæredygtig biogasproduktion Håndbog for økologiske landmænd Forfattere Florian Gerlach, Beatrice Grieb, Uli Zerger (FiBL) Med bidrag fra Wolfgang Baaske, Mirosław Baściuk, Liliana Gamba, Fernando García,

Læs mere

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.

Læs mere

DEAS PROPERTY VALUATION BRUGERMANUAL

DEAS PROPERTY VALUATION BRUGERMANUAL DEAS PROPERTY VALUATION BRUGERMANUAL Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 GENERELT... 4 OPBYGNING... 4 SÅDAN KOMMER DU I GANG... 5 FORUDSÆTNINGER... 6 Stamoplysninger... 6 Energimærke... 6 Fremskrivning

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet

Læs mere

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Untis er et skemalægningsprogram, der anvendes i mange lande. I Gruber og Petters manual Kalender-Semesterskema (som du finder på vores hjemmeside under

Læs mere

Vejledning til Turneringsregneark for Kidsvolley Level 3-4, TeenVolley & Let s Volley

Vejledning til Turneringsregneark for Kidsvolley Level 3-4, TeenVolley & Let s Volley Vejledning til Turneringsregneark for Kidsvolley Level 3-4, TeenVolley & Let s Volley Undertegnede har for DVBF udviklet det regnearksbaserede turneringssystem, som vi benytter til afvikling af kidsvolley

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget.

Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. Kvik-manual Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold

Indholdsfortegnelse. Indhold Indholdsfortegnelse Indhold Login... 2 Registrér komme / gå tider... 4 Flere arbejdsperioder på samme dag?... 6 Frokostpause / ret Frokostpause... 7 Sletning... 8 Afslut uge... 9 Godkendte/afviste ugesedler...

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

NOTATARK- Solceller, VE og energi

NOTATARK- Solceller, VE og energi NOTATARK- Solceller, VE og energi Indledning Tilbage i 2011 og 2012 var der godt gang i solcelleanlæggene i Danmark. Byrådet besluttede i 2013 som en del af EU projektet ELENA at sætte for 10. mio. kr.

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

INVENTIO.IT. Auditplus Anlæg. Microsoft Dynamic C5

INVENTIO.IT. Auditplus Anlæg. Microsoft Dynamic C5 INVENTIO.IT Auditplus Anlæg Microsoft Dynamic C5 1 Indhold ANLÆG/DAGLIG... 3 Anlægskladde... 3 Oprettelse af anlæg... 3 Afskrivning af anlæg... 4 Salg af anlæg... 5 Skrot af anlæg... 6 Manuel funktion

Læs mere