FAKTABLADE oversigt. Multifaktorielle besætningsproblemer. Smittebeskyttelse. Gødning. Obduktion. Vand til malkekøer. Krybestrøm.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTABLADE oversigt. Multifaktorielle besætningsproblemer. Smittebeskyttelse. Gødning. Obduktion. Vand til malkekøer. Krybestrøm."

Transkript

1 Multifaktorielle besætningsproblemer Vers. 1.0 FAKTABLADE oversigt F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 Smittebeskyttelse Gødning Obduktion Vand til malkekøer Krybestrøm Klovsundhed Kompakt fuldfoder Yverlidelser, smitsomme Goldkøer Faktabladene indeholder > Fokus på > Baggrund > Udpegning af problem > Punkter til handlingsplan > Tolkning og faldgruber

2 F1 SMITTEBESKYTTELSE Ekstern smittebeskyttelse Intern smittebeskyttelse Fordelene ved god intern og ekstern smittebeskyttelse er bedre sundhed, lavere medicinforbrug, mindre risiko for udvikling af antibiotikaresistens, mindre risiko for et omfattende sygdomsudbrud ved introduktion af nye smitsomme sygdomme, bedre kontrol med sygdomme, der kan smitte på tværs af dyregrupper (også til mennesker), bedre fødevaresikkerhed og bedre dyrevelfærd. Sygdom i besætningen er opslidende for økonomien, for landmanden og for de ansatte. Over for forbrugerne er det vigtigt at vise, at man tager risikoen for sygdom alvorligt, og at man arbejder aktivt på, at fødevarer skal være af bedst mulig kvalitet. Det bør ikke være en undskyldning, at staldsystem og indretning/rutiner står i vejen for at have en god smittebeskyttelse. Der kan arbejdes med at forbedre smittebeskyttelsen, ud fra de rammer man har. Rutinerne og arbejdet med smittebeskyttelse skal gælde alle ugens dage, også når der er travlt. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne er inddraget, og at de forstår baggrunden for tiltagene. Landmanden skal være klar i sine krav både til medarbejderne og til andre, der kommer i besætningen. Selv om kravene i starten kan virke uoverskuelige og møde modstand, vil de efterhånden blive naturlige rutiner for eksempel krav til rene maskiner fra maskinstation. Landmanden skal selv være et godt eksempel. Ekstern smittebeskyttelse Geografisk placering: andre besætninger i nærheden, trafik med landbrugsmaskiner Besætningsområdet: kørsler til og fra, besøgende Tilførsler: dyr, maskiner, gylle m.v. Udlevering: slagtekøer, tyrekalve Flytninger: mellem ejendomme Afgræsning Gødningshåndtering Skadedyr Registreringer. Intern smittebeskyttelse Adskillelse af dyregrupper, af inficerede/syge dyr i forhold til raske dyr. Flytninger i faste hold Kælvningsområdet Kalve før fravænning Kalve efter fravænning Ungdyr Køer Malkning Management. For alle områder optimeres hygiejne, pasningsrutiner, arbejdsmønstre, flytninger, intern trafik, håndtering af syge/inficerede dyr; brug af sygeboks m.v. Smittebeskyttelse er svær at måle, og det er svært at beregne effekten og fordelene ved god smittebeskyttelse. Ofte er holdningsændringer hos landmand og ansatte målet, og det man kan måle på over tid, ved at sætte fokus på hvor stor en del af arbejdsopgaverne der er tilrettelagt, så smittebeskyttelsen tilgodeses, og i hvor høj grad det efterleves i det daglige. Råd og fakta om intern og ekstern smittebeskyttelse på Landbrugsinfo Intern smittebeskyttelse i kvægbesætningen se videoen her

3 F2 GØDNING Fodringsbetinget eller ej? Gødningsscore Foderniveau Foderoptagelse. Tynd gødning kan være et problem, da det fører til dårlig hygiejne og øget risiko for infektioner. Samtidig fortæller gødningskonsistensen også noget om besætningens foderniveau, og om hvorvidt foderrationen fungerer i besætningen. Der er i dag ikke forsøg, der giver gode fysiologiske forklaringer på, hvad der bestemmer gødningskonsistensen. Man ved dog, at vandindholdet og gødningstørstoffets evne til at binde vand påvirker konsistensen. Der foretages en gødningsevaluering: Systematisk gennemgang, hvor konsistensen vurderes ved hjælp af gødningsscore, samt om den indeholder foderrester, afstødt slimhinde eller eventuelle bobler Gødningsscore går fra 1 (meget tynd) til 5 (meget fast), hvor støvletest kan anvendes. Det anbefales at vurdering sker på frisk afsatte gødningsklatter. Hvis der opleves stor variation i gødningskonsistensen, forventes det at udtrykke stor variation i den foderration, som køerne æder og kan derfor være et tegn på, at køerne sorterer foderet på foderboret. Forskelle i køernes laktationsstadier kan dog bidrage til spredning, da køer først i laktationen ofte har tyndere gødning end de øvrige køer. Klarlæg, om tynd gødning skyldes salmonella, paratuberkulose eller anden infektionssygdom dårlig ensilage, fx fejlgæret. Som supplement til gødningsscoren, kan en sigteprøve udføres. Sigteprøven giver en indikation af vomproblemer, hvis gødningen indeholder foderrester. Foderet burde blive holdt tilbage i vommen, indtil det er fordøjet tilstrækkeligt. En grundigere beskrivelse af gødningen fås ved analyse. Gødningen, der bruges til de forskellige test, bør være frisk og udtaget direkte fra køerne. Dette sikrer, at eventuelle urenheder ikke kommer i prøven. Vurderingen af gødningsscore er en subjektiv vurdering, og er derfor ikke altid lige god. Samtidig er viden om tynd gødning begrænset, og mange forskellige faktorer kan spille ind. Man skal være opmærksom på at en tynd gødning ikke nødvendigvis er et problem for koen. I de økologiske besætninger, hvor græsensilage udgør en stor del af rationen, vil man have en tendens til at se tyndere gødning, selvom køerne fungerer godt. Gødningens tørstofindhold er ikke nødvendigvis et udtryk for gødningens konsistens. Man kan godt opleve gødning, hvor konsistensen er fast, men tørstofprocenten er lav og omvendt. LandbrugsInfo med mere information omkring emnet KvægInfo omkring fodringens påvirkning af gødningens konsistens Skema til vurdering af gødningskonsistens

4 F3 OBDUKTION Høj / stigende dødelighed i besætningen Uforklarlige dødsfald Højt / stigende antal aborter. Dødelighed blandt malkekøer og kalve har været stigende og er et problem, der har været fokus på i lang tid. En høj dødelighed er et problem, både økonomisk og mht. dyrevelfærd. Den viden, en obduktion kan give omkring sygdomsforløbet, er vigtig i arbejdet med at forebygge flere dødsfald og for at optimere rutinerne omkring forebyggelse og behandlinger af sygdomme. Besætningens dyrlæge kan være med til at vurdere, om en obduktion vil give svar på spørgsmål omkring dødsårsagen. Er der døde kalve eller fostre, kan man kontakte Svinelaboratoriet, Kjellerup eller DIANOVA for obduktionsmulighed. Også i dette tilfælde vil besætningsdyrlægen hjælpe med vurdering og kontakt. Ved selve obduktionen foretages en ekstern og en intern vurdering af koen/kalven. I besætninger med høj eller stigende dødelighed/forekomst af aborter kan obduktion være en god investering for at afdække et evt. besætningsproblem. Resultaterne fra obduktionen, koens sygehistorie, behandlingsregistreringer og produktionsdata kan give et billede af den nærmere årsag til at koen/kalven er død. En obduktion medfører ekstra arbejde og omkostninger for mælkeproducenten. Det er derfor vigtigt at vurdere den ekstra viden om dødsårsagen, som kan forventes ved en obduktion, i forhold til omkostningerne. Ofte påvirker en række faktorer koen negativt, og det kan være svært at finde den eksakte faktor, der førte til, at koen døde eller blev aflivet. Forholdene i praksis er ikke altid optimale til at gennemføre en obduktion. Det kan derfor være en fordel at tilpasse obduktionen efter de mistanker, der er til dødsårsagen, for at arbejdet skal blive nemmere og billigere. Men vælger man kun at se på enkelte organer eller lede efter specifikke tegn på en mistænkt årsag, kan man risikere at overse andre mulige årsager til at koen er død. En undersøgelse viste at ved pct. af obduktionerne passer fund med den oplyste dødsårsag. P. T. Thomsen, K. Dahl-Pedersen & H. E. Jensen, 2012: Necropsy as a means to gain additional information about causes of dairy cow deaths. Journal of Dairy Science. Jensen, H. E. 2011: Necropsy of ruminants. Necropsy - A Handbook and Atlas. H. E. Jensen, ed. Biofolia, Copenhagen, Denmark.

5 F4 VAND TIL MALKEKØER Drikkeadfærd Vandbehov Vandoptagelse Vandkvalitet Højtydende malkekøer har et stort vandbehov, der afhænger af temperatur, legemsvægt og dyrets opholdssted. Foderets tørstof- og saltindhold, tilvækst, ydelsesniveau og evt. drægtighed har også betydning. Adgang til rigeligt, rent drikkevand bidrager til sunde dyr, et godt vommiljø, høj foderoptagelse og stor produktion af mælk. Vand er afgørende for foderoptag, drøvtygning, fordøjelse og absorption af nærringsstoffer og transport til og fra celler. Derfor er koens vandoptag afgørende for hele stofomsætningen. Ligeledes spiller vand en central rolle for udskillelse af affaldsprodukter i urin og fæces samt for dyrets temperaturregulering. Det er derfor vigtigt at have fokus på vandforsyning og -kvalitet i sin besætning. Mængden af vand koen drikker, hænger sammen med mængden af tørstof, koen æder samt foderets tørstofindhold. Det skyldes at koens samlede væskebehov dækkes af foderets vandindhold plus drikkevand. For at vurdere om et evt. besætningsproblem skyldes køernes vandoptag, bør køernes drikkeadfærd observeres. Installer evt. et vand ur til kontrol af vandforbrug. Ved tvivl om vandets kvalitet, bør der foretages en analyse af drikkevandet. Hvis der er problemer i besætningen med reduceret vandoptag, undersøges følgende: Tjek om køerne får vand nok. Er der drikkeplads nok? Flere drikkesteder sikrer, at flere dyr kan drikke på én gang, og at de køer, der er lavere rangeret, kan få fred til at drikke Er der vand nok? Drikkekar bør rumme liter vand. Drikkekopper bør have en fri vandoverflade på 600 cm 2. Vandforsyningen bør være minimum 10 liter pr. minut Er vandforbruget regelmæssigt? Et lavere vandforbrug kan være tegn på, at vandet løber for langsomt eller ikke er rent. Hvis bestemte vandkar eller -kopper anvendes meget mindre end andre, kan det skyldes manglende eller forkert udført elektrisk potentialudligning (se Faktablad 5, Krybestrøm) Hvis køerne er på græs, har afstanden til drikkekaret stor betydning for, hvor ofte koen drikker vand. Normalt drikker koen 2-5 gange i døgnet. Når de er på græs, afhænger det af afstanden til drikkekaret. Tjek om vandkvaliteten er i orden. Er vandet fri for gødning/urin og foderrester? Drikkekaret bør renses ofte, da drøvtyggere er følsomme over for snavset vand. Fækal forurening ved drikkekar kan forårsage forekomst af E.coli og Salmonellabakterier Lugter vandet frisk? Overholder vandet de kvalitetskriterier, der er fastsat i forhold til drikkevand? Vandets ph (6-9), indholdet af calcium, magnesium samt hårdhed, har ingen betydning for køernes indtag af vand. Håndbog i kvæghold Landbrugsforlaget. Indretning af stalde til Kvæg. Tværfaglig rapport, 5. udgave Videncentret for Landbrug, Kvæg. Strudshold, F og Sejrsen, K. (2003). Kvægets ernæring og fysiologi, Bind 2 Fodring og produktion, side Tjek på kvæg: Vand til malkekøer

6 F5 KRYBESTRØM (manglende eller forkert udført elektrisk potentialudligning) Områder i stalden, hvor dyrene helst ikke opholder sig, eller har en markant anderledes adfærd Vandkar eller vandkopper der anvendes i væsentlig mindre grad end andre Ind- og udgang til malkestalde og malkerobotter Eftersyn af potentialudligning og udligningsforbindelser i staldanlægget. Krybestrøm er udtryk for en spændingsforskel mellem metalliske installationer, som fx inventar og VVS-installationer i stalde. Ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, er der krav om udligningsforbindelser, der sikrer potentialudligning, for at undgå farlige berøringsspændinger. Kvæg har en lav indre modstand og er i stand til at føle meget lave spændinger og strømstyrker. Normalt reagerer kvæg på en strømstyrke på over 5-7 milliampere og en spænding på over 4-10 volt. Omregnet til milliohm (Ohms lov), betyder det, at værdierne ikke må ligge over milliohm. I en ko der fx drikker vand af et vandkar eller rører ved malkerobottens udgangslåge, vil der gå en svag strøm gennem dyret og ned i gulvet, hvis der ikke er korrekt potentialudlignet. Er strømmen stærk nok til at koen kan mærke den, reagerer hun på det og vil være mindre tilbøjelig til at bruge det pågældende vandkar eller malkerobot. Forsøg viser signifikant ændret adfærd hos malkekøer og markant dårligere produktionsresultater, som følge af problemer med krybestrøm. I praksis er set eksempel på, at køerne drak halvt så meget vand, som de burde. Deres ydelse faldt dramatisk og landmanden fik betydelige økonomiske tab. Stalden blev målt igennem og man konstaterede, at der ikke var nogen udligning af vandkarrene. Der blev svejset et stykke rundjern på vandkarret og op på det nærmeste spær og på én dag var problemet væk. Både i nybygninger og i kobling af nyt og ældre byggeri, er det nødvendigt at være opmærksom på, om der er områder i stalden, hvor dyrene helst ikke opholder sig eller har en anderledes adfærd. Korrekt udført potentialudligning i områder med dyrehold kan spare landmanden for en masse problemer. For at undersøge om der er et problem med krybestrøm i en given besætning, kan stalden måles igennem (drikkekar, malkerobot, inventar, stålspær mv.). Målingerne kan fx udføres af Dan Delektron A/S, T , eller Xtron v/keld Christensen T Eftersynet af potentialudligning og udligningsforbindelser vil som oftest omfatte: Visuel gennemgang af anlægget for fejl og mangler i ledere og samlinger Kontinuitetsmålinger af anlæggets ledende dele over jord Dokumentation af de udførte arbejder i form af en målerapport. Målingerne opgives typisk i milliohm (mω). Hvis en måling på fx et drikkekar viser en modstand på > milliohm, betyder det, at de pågældende dele slet ikke er forbundet til de øvrige metaldele i stalden, og dermed udgør en risiko for, at køerne mærker strømmen og ikke, eller kun nødtvungent, bruger vandkaret. Forkert udført potentialudligning kan ligeledes medføre galvanisk tæring på inventardele. Fx kan nedstøbte inventarstolper korrodere og blive gennemtæret på blot 1-2 år. Landbrugets Byggeblad nr : Potentialudligning i bygninger med husdyr (kvæg,svin, fjerkræ etc.) FarmTest: Elektrisk potentialudligning i kvæg og svinestalde, Bygninger nr

7 F6 KLOVSUNDHED Klovform (også kvier): Tåvinkel og dragthøjde vurderes fra siden på nyligt beskårne dyr Hviletid: Båsekomfort (underlag, dimensioner, antal). Fodring (foderbordslængde, sortering) Systematik i forebyggelse og behandling: Klovbeskæring for hver kg EKM + klovvask og behandling af DD min. to gange pr. uge Data: Klovregistreringer og halthedsscoringer. Nogle klovlidelser er lette at se, mens fx såleblødninger kun kan ses mens dyret beskæres og indtil det sætter kloven ned i snavs. En objektiv vurdering af hvilke klovlidelser, der betyder mest i en given besætning, bør derfor altid indeholde klovregistreringer. For at vurdere om klovlidelser er et væsentligt besætningsproblem, bør der laves halthedsscores på min. 80 pct. af besætningens køer. Bruges Zinpros modificerede 5-punkts skala, bør man aldrig finde flere end 15 pct. med halthedsscore 2, flere end 15 pct. med halthedsscore 3 eller flere end 2 pct. stærkt halte dyr (halthedsscore 4 og 5). Ved svære, hornrelaterede klovlidelser vil der typisk ses varierende huldkarakterer, lav ydelse, dårlig reproduktion og høj, ufrivillig udsætning. Klovsundheden bør ligeledes være et fokusområde, hvis klovbeskæreren lægger forbinding på mere end 20 pct. eller sætter sko på mere end 5 pct. af de beskårne. Er hovedproblemet hudrelaterede klovlidelser som DD, kan der i løbet af få måneder ske væsentlige forbedringer. Problemerne kommer dog hurtigt igen, hvis der slækkes på systematikken. Ved mange svære, hornrelaterede klovlidelser vil det typisk tage et til halvandet år at rette en besætnings klovsundhed. I begge tilfælde er opfølgninger på udviklingen via halthedsscoringer og klovregistreringer absolut essentielle. Det, klovregistreringer viser, afhænger af beskæringsstrategien hele besætningen eller mindre grupper jævnligt mange genbehandlinger? forebyggende beskæringer eller kun syge dyr? laktationsstatus af beskårne typisk flest såleblødninger 2-4 mdr. pp. om landmanden selv behandler akut syge, og om han registrerer egne behandlinger? årstiden flest hornrelaterede lidelser omkring oktober, færrest omkring marts hvem, der registrerer (Klovbeskæreren registrerer typisk flest detaljer både syge og raske dyr ved forebyggende beskæringer men kun de dyr, som landmanden udvælger til beskæring (holdvis / efter laktationsstatus / kun syge) hvordan klovudskrifterne trækkes (Intervallængde ved oversigter aldrig mere end 3-4 måneder, optimalt kun 2-3 dage, kun klovbeskærerregistreringer, kun forebyggende beskæringer). Hjemmeside med klovværktøjer (Klovregistreringsprogram, KlovRisk, Halthedsscoring mv.), billedmateriale (Nordisk Klovatlas mv), vejledning om korrekt beskæring, beskrivelser af de enkelte klovlidelser og meget mere. Paul R. Greenough: Bovine Laminitis and Lameness; A hands-on-approch. God opslagsbog med mange billeder og illustrationer.

8 F7 KOMPAKT FULDFODER Blanderen blander fodret ordentligt alt foder er i bevægelse Klæbrig og fugtig blanding, der sikrer at der ikke falder partikler ud Køerne æder ovenfra, så sortering undgås Udfodret blanding og foderrest er ens Den generelle antagelse har tidligere været, at foderstyrken, stivelsesindholdet og en lav fysisk struktur har en negativ indvirkning på vommiljøet. Men målinger af vommiljøet har vist, at den negative effekt, ikke er nær så stor som antaget. Kortere partikler reducerer tyggetiden og foderets fylde i vommen, uden at det nødvendigvis samtidig påvirker vommiljøet og vom-motiliteten. Derimod tyder det på, at variationen i fodringen har en stor påvirkning på køerne. Ikke kun i forhold til vomfunktionen, men også i forhold til stofskifte. Derfor er det vigtigt, at få lavet kompakt fuldfoder, som betyder, at køerne ikke kan sortere i blandingen, da man på den måde sikrer en ensartet fodring. Sortering ved foderbordet foderet ædes ikke ovenfra og skubbes ud af foderstregen Foderblanderen eller at foderet skubbes ind trækker køerne til foderbordet Hvis fodret står stille i blanderen, blandes det ikke tilstrækkeligt Variation mellem det foder der fodres ud og foderresten. KMP-fuldfoderprøver for at få et overblik over foderet Gennemgang af blandeprotokol. Standard blandeprotokol Fase Ingredienser Tid I - Støb II - Mellemmix Tørvarer + vand (evt. med syre). Forhold 1:1 Mineraler, græsensilage, andet strukturrigt foder + 1 time helst længere Afhænger af behov for nedskæring: min. III - Slutmix Majs Blandetid: min. 15 min. Horisontalblandere: min. 20 min. Tilstrækkelig blandetid, flow og bid i blanderen Fysisk vurdering af foderblandingen er den tilstrækkelig kompakt og fugtig, så der ikke kan sorteres? Ved den øgede blandetid og mere kompakt foder, kræves også mere af blanderen. Derfor er det vigtigt at holde øje med knivene, så man får dem udskiftet, når de begynder at være slidte. Umiddelbart kan foderet se kompakt og blandet ud, uden egentlig at være det. Derfor er det vigtigt, at støbsætningen og vandmængden er tilstrækkelig. Hvis dette ikke udføres korrekt, opløses fodermidlerne ikke ordentligt, og køerne har mulighed for at sortere. Desuden er det vigtigt, at blandetiden overholdes. Det kan være svært at passe ind i starten, da det er nye rutiner, der skal indarbejdes, men resultaterne er vidt forskellige om blandetiden kortes ned eller overholdes. Observér samtidig jævnligt om alt foderet i blanderen er i bevægelse. På LandbrugsInfo ligger en grundig vejledning til fremstilling og vigtige punkter i forhold til kompakt fuldfoder Håndbog i kvæghold, side 86. Video for utilstrækkelig flow i bladeren Video for tilstrækkeligt flow i blanderen

9 F8 YVERLIDELSER, SMITSOMME Hvilke(n) bakterie(r) er hovedproblemet i besætningen? Hvad er kilden (reservoiret) til disse bakterier? Hvornår bliver koen udsat for disse bakterier? Hvordan kommer bakterierne ind i yveret? Mastitis omfatter en række forskellige infektionssygdomme i yveret. De forskellige infektioner giver sig oftest til kende med uspecifikke, fælles symptomer. Dette gør mastitisbekæmpelse langt mere kompliceret og udfordrende end bekæmpelse af andre infektionssygdomme, hvor ofte kun én bakterie er årsag til symptomerne. Infektionssygdomme, hvor bakterierne har et helt specifikt og begrænset reservoir, kan man bekæmpe ved at bekæmpe bakterieforekomsten i reservoiret. Ved infektionssygdomme forårsaget af bakterier med flere smittekilder (reservoirer) vil det i praksis ikke være muligt at blokere fuldstændigt for smitten. Imidlertid vil mastitis kun opstå, når dyrets egen modstandskraft overvindes. Jo højere grad af nysmitte, desto vigtigere er det med tiltag, der retter sig imod reservoiret, smitteoverførsel og invasion i yveret. Jo ældre infektionerne er (kroniske), desto vigtigere vil det være med udskiftning. Hos en rask ko er der en ligevægtssituation imellem smittebelastning og modstandskraft. Celletallet ligger godt under Opgaven i det forebyggende arbejde er at få bragt flest mulige køer i en sådan ligevægtssituation. For alle multifaktorielle sygdomme er der et indviklet samspil mellem de forskellige faktorer. Mastitis opstår, når smittepresset øges og/eller dyrets resistens svækkes. De aktuelle risikofaktorer, man finder i besætningen, må derfor prioriteres ud fra en vurdering af, om det er muligt at ændre på dem og ud fra den betydning, man mener, de har i besætningen. Samtidig foreligger der ofte et samspil imellem forskellige risikofaktorer, således at de enten forstærker eller hæmmer hinanden. Hovedpointen er, at man må tilstræbe, at alle væsentlige forhold af betydning for udviklingen af mastitis i den aktuelle besætning, er vurderet, og at man bevidst har foretaget strategiske valg for at sikre de bedst mulige forhold i den aktuelle besætning. Metoderne ved yversundhedsrådgivning (registreringer, målinger og nøgletal) giver et godt redskab til at komme hele vejen omkring de forskellige risikofaktorer. Mastitishåndbog Ni infektioner, der kan ramme et koyver og hvordan du forebygger dem, inden de kræver behandling

10 F9 GOLDKOMANAGEMENT Huld 3 ved afgoldning og ved kælvning 6-7 ugers goldperiode Celletal < Normal klovform Undgå miljø- og gruppeskift tæt på kælvning I goldperioden er energibehovet og behovet for enkelte næringsstoffer generelt lave og normalt ikke den begrænsende faktor. Fodringen i denne periode skal præge koen til den ønskede fysiologiske tilstand ved kælvning for at sikre, at koen kommer bedst muligt igennem overgangen til laktation med færrest mulige sundhedsproblemer og mulighed for en maksimal ydelse efterfølgende. I perioden omkring kælvning er det især energistofskiftet og omsætningen af kalcium, der kræver bevågenhed. Ubalancer i energistofskiftet betyder ketose og fedtlever, mens store fald i blodets indhold af kalcium kan udløse kælvningsfeber. Det er helt naturligt, at køer mobiliserer energi fra kroppen omkring kælvning og i tidlig laktation. Overdreven mobilisering af kropsreserver især fedt kan imidlertid føre til stofskiftesygdomme som ketose og fedtlever, der typisk opstår, når leveren ikke i tilstrækkelig grad kan omsætte de mange mobiliserede fedtsyrer fra fedtvævene. De overordnede konsekvenser af ketose er nedsat ædelyst, yderligere mobilisering, nedsat ydelse og større modtagelighed for løbedrejning, børbetændelse og tidlig udsætning. Konsekvenserne af fedtlever er nedsat immunforsvar og større modtagelighed for infektionssygdomme herunder mastitis. Sandsynligheden for, at goldperioden slutter med en sund nykælver, skabes i den foregående laktation. Her har især tre hovedområder stor betydning som grundlag for en sund start på den nye laktation: Huldstyring i senlaktation og huld ved afgoldning, som direkte påvirker mælkeydelse, reproduktion og sygdomsforekomst i den nye laktation Yversundhed herunder eventuel behandling i forbindelse med afgoldning Klovsundhed og rutinemæssig klovbeskæring før afgoldning. Det er desuden afgørende, at minimere stressniveauet hos goldkoen (en ædeplads pr. ko, undgå overbelægning, undgå gruppeskift tæt på kælvning). En del af de problemer der kan måles via nøgletal (produktion og reproduktion) eller diagnosticeres i tidlig laktation, kan føres tilbage til en problematisk goldperiode. Det er derfor meget afgørende at forstå koens fysiologiske omstilling fra gold til malkende, og hvordan sygdommene hænger sammen. Eksempelvis opstår primær ketose i forbindelse med overdreven mobilisering hos køer i godt huld med høj mælkeydelse og nedsat foderoptagelse efter kælvning. Sekundær ketose opstår som følge af en primærlidelse som fx børbetændelse, løbedrejning, klovproblemer eller en voldsom yverbetændelse, hvoraf nogle af disse kan relateres til den forudgående goldperiode. Danske anbefalinger for management af goldkøer

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Sundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin

Sundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin Sundhed & velfærd Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014 Henrik Læssøe Martin 2... Er der særlige sygdomsproblemer i økologiske besætninger? 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Konventionel

Læs mere

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge Ribeegnens Dyrlæger Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED Pia Nielsen, dyrlæge Registreringer giver overblik Hvad siger lagkagen? Ingen sværhedsgrad Mild Svær I forhold til laktations-status:

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Erfagruppe hos Bent Pedersen

Erfagruppe hos Bent Pedersen Erfagruppe hos Bent Pedersen Stenderupvej 12 18. februar 2010 Pia Nielsen - Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg 2004 2009 Besætningsudvidelser egne klovbehandlinger mellem klovbeskæringer

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger

Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning) Danske Kvægfagdyrlægers Forening

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Klovregistreringer og udskrifter

Klovregistreringer og udskrifter Klovregistreringer og udskrifter Dansk Kvægs Klovseminar Maj 2009 Pia Nielsen Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Kvæg Overordnede emner: 1) Hvem ønsker registreringer og hvorfor? 2) Den elektroniske

Læs mere

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 2014 vfl.dk farmtest.dk Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 89 Køernes tidsforbrug 2014 Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 December 2014 Forfattere Anne Marcher Holm, VFL

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Der er arbejdet med følgende 7 cases Indretning før og efter Prisoverslag

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Projekt Ny-Sundhedsrådgivning. Vejledning og dokumentation til. Indberetningsskema for kliniske registreringer

Projekt Ny-Sundhedsrådgivning. Vejledning og dokumentation til. Indberetningsskema for kliniske registreringer Projekt Ny-Sundhedsrådgivning Vejledning og dokumentation til Indberetningsskema for kliniske registreringer November 2004 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Indberetningsskema for kliniske registreringer:

Læs mere

SOP Smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse 1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning

Læs mere

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343)

Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) Rapport over spørgsmål vedr. kodødelighed (projekt 2343) De følgende sider er en sammenskrivning af svar på spørgsmål, som er stillet af kvægkonsulenter til. De overordnede budskaber er følgende: Generelt:

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Fakta-blad samling 1

Fakta-blad samling 1 Fakta-blad samling 1 Fakta om Coccidiose Hvad er Coccidiose? Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Institut for Produktionsdyr og Heste SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Liza Rosenbaum Nielsen Faggruppe Populationsbiologi Institut for Produktionsdyr og Heste liza@sund.ku.dk 18. december 2013

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Danske kvægbrugere har de seneste år bygget mange moderne staldanlæg med

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Kvæg Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister Klovgrafer - hvordan tyder

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Kort sagt - det handler om kvæg

Kort sagt - det handler om kvæg Kort sagt - det handler om kvæg Nr. 1 januar 2014 Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 19.00 i kantinen på Noatun, Industrivej 53, Lemvig Kvægbrugsudvalgets beretningsmøde Kvægbrugsudvalgets formand Esper Agger

Læs mere

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016 FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003 Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Dansk Kvæg Kongres 2003 Rene køer til malkning Rene og tørre gangarealer Tørt, rent og velstrøet leje

Læs mere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.

Læs mere

Kvægmix. Kvalitet året rundt

Kvægmix. Kvalitet året rundt Kvægmix Produktkonsulenten fra Vitfoss giver råd og vejledning Vore konsulenter dækker hele landet. Der er således altid mulighed for en faglig drøftelse på basis af en foderplan eller en konkret situation

Læs mere

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget

Læs mere

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er

Læs mere

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Installationer Arkivnr. 104.03-01 El Udgivet Sept.'93 Potentialeudligning i bygninger med husdyr (kvæg, svin, fjerkræ etc.) Revideret 28.04.2003 Side 1 af

Læs mere

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 FarmTest EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE Økonomisk og praktisk EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at

Læs mere

Drikkestedets indretning

Drikkestedets indretning FarmTest nr. 47 2010 Drikkestedets indretning - til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr Indhold Indledning... 3 Stort vandspejl... 3 Undgå at placere vandkarret for højt... 4 Sørg for en ordentlig

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin)

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 169 Offentligt AARHUS Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Mette Vaarst præsen TATION Økologiske besætninger - hvad taler vi

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere