Inspirationskatalog Kommunalvalg Kommunerne og valgdeltagelsen

Transkript

1 Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen

2 Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer KL alle kommuner til at gøre en særlig indsats for at styrke valgdeltagelsen ved kommunalvalget i KL gennemfører sammen med Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet en landsdækkende kampagne med fokus på, at det er både vigtigt og let at stemme. Kampagnen indledes i august måned og kører frem til valgdagen. Mange kommuner har overvejelser om, hvordan de kan bidrage til, at valgdeltagelsen bliver så høj som mulig. Der er ingen enkelt opskrift på, hvordan man styrker valgdeltagelsen til kommunalvalg. Der er heller ikke belæg for, at alle kommuner skal gøre det samme. Alligevel er der nogle overvejelser, som kommunerne med fordel kan gøre sig. Det er vigtigt at se kommunernes indsats, som en del af en samlet indsats, hvor også KL, politiske partier, lokale kandidater og medierne spiller hver deres rolle. Kommunerne har som den myndighed, som står for afholdelsen af valget på både valgdagen i den tre måneder lange brevstemmeperiode, helt særlige muligheder. Men kommunerne har også et særligt ansvar for at fremstå partipolitisk neutrale og for at opretholde den store respekt omkring selve demokratiet og valghandlingen, som faktisk påvirker valgdeltagelsen positivt. KL har valgt at fokusere på brevstemmer. Det skyldes dels de lovændringer, som trådte i kraft den 1. januar 2013, som gør det muligt at bruge brevstemmeafgivelsen som en vej til øget valgdeltagelse, dels at danskerne brevstemmer mindre end borgerne i andre lande og endelig, at den tre måneder lange brevstemmeperiode er en oplagt chance for at nå nogle af de borgere, som har en lav valgdeltagelse herunder de unge vælgere. Dette inspirationskatalog kommer rundt om nogle af de spørgsmål, regler og overvejelser, som kan inddrages i det lokale arbejde med at sikre en højere

3 valg 2013 valgdeltagelse. KL afholder to inspirationsdage, hhv. den 21. maj 2013 i København og den 29. maj 2013 i Horsens, for kommunale chefer og medarbejdere med ansvar for kommunalvalget. Inspirationskataloget og inspirationsdagene skal ses i sammenhæng med, at Danske Kommuner løbende vil rapportere om de mange tiltag, som kommunerne tager for at sætte kommunalvalget på dagsordenen og styrke valgdeltagelsen. Samtidig opretter KL et særligt site på www. kl.dk/kommunalvalg, hvor kommuner, borgere, studerende, journalister og andre interesserede kan finde KL s information om kommunalvalget samlet et sted. Vi håber, at inspirationskataloget kan bidrage til de lokale drøftelser om at styrke fokus på vigtigheden af, at så mange som muligt stemmer til kommunalvalget. God læselyst Erik Nielsen Kristian Wendelboe

4 Hvad gør kommunerne? Stemmesteder på ungdomsuddannelserne i Horsens: I Horsens Kommune får unge lov til at afgive deres stemme på den uddannelsesinstitution, de går på. Der oprettes mobile enheder, som på skift placeres på skolerne. Stemmesteder i bydele med lav valgdeltagelse i København: Københavns Kommune planlægger mobile brevstemmesteder, som placeres forskellige steder, fx i bydele med lav valgdeltagelse. Kommunen planlægger at samarbejde med relevante partnerskaber, foreninger og frivillige organisationer i områder med lav valgdeltagelse for at skabe opmærksomhed om det mobile valgsted. Demokratifest i Ikast-Brande: I Ikast-Brande Kommune har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de forskellige partier, lokale journalister, gymnasieelever og medlemmer af Ungdomsrådet udarbejdet næsten 200 ideer til, hvorledes valgdeltagelsen kan styrkes. Et forslag går på at fejre demokratiet på vælgermøder for bl.a. nydanskere. Turistbus i demokratiets tjeneste i Ringsted: I Ringsted Kommune overvejer kommunalbestyrelsen om den turistbus, som bliver brugt som turistinformation på torvet om sommeren, kan anvendes som mobilt valgsted og placeres nogle dage ved stationen, nogle dage på biblioteket, nogle dage i undervisningsområdet Campus og nogle dage ved de store indkøbscentre.

5 Hvad må kommunerne? Der er vide grænser for, hvor kommunerne kan afholde brevstemmeafgivningen. Den 1. januar 2013 trådte en ny lov i kraft, som tydeliggør, at kommunalbestyrelserne kan tilrettelægge brevstemmeafgivningen andre steder end på borgerservicecentrene, idet der nu blot står, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet. Enhver vælger har ret til at brevstemme. Tidligere var det formelt set et krav for at få lov til at brevstemme at man var forhindret i at møde frem på valgdagen. Lovændringen fjerner de formelle hindringer for, at kommuner aktivt kan anvende brevstemmer i tilrettelæggelsen af valgets afvikling. Alle stemmeberettigede borgere har således ret til at brevstemme i hele Danmark og i hele perioden fra tre måneder før valgdagen (den 20. august 2013) og op til to hverdage før selve valgdagen. Og de kan fortsat brevstemme, så mange gange de vil det er den sidste afgivne stemme, som tæller. Kommunalbestyrelsen bestemmer. Kommunalbestyrelserne har ret til selv at bestemme, hvor og hvornår man i den enkelte kommune kan afgive brevstemmer i de tre måneder, som brevstemmeperioden varer. Det skal dog understreges, at lovens almindelige krav til brevstemmeafgivning fortsat er gældende. Kommunerne kan indrette brevstemmesteder på eksempelvis kommunens biblioteker, uddannelsesinstitutioner eller ved centrale trafikknudepunkter (som den lokale banegård). Det er op til kommunalbestyrelsen at fastlægge placering og åbningstider for disse afstemningssteder. Det er også muligt at oprette et mobilt brevstemmested, fx i en bogbus, som flytter sig fra sted til sted i løbet af brevstemmeperioden. Det er ikke nødvendigt, at der kan brevstemmes alle steder i hele perioden. Man kan derfor godt tilrettelægge brevstemmeafgivning i en eller få dage i en uddannelsesinstitution, et bibliotek eller et trafikknudepunkt. Det er imidlertid et krav, at der fra den 20. august 2013 er minimum ét sted i kommunen, hvor brevstemmer kan afgives. Husk neutralitet omkring valgstedet. Placering af brevstemmesteder skal fortsat ske i overensstemmelse med de krav, der findes i lovgivningen, herunder de uskrevne valgretlige grundsætninger. Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling overholdes, herunder at vælgerne kan afgive deres stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning. Alle stemmesteder skal desuden være partipolitisk neutrale. Det er derfor ikke tilladt at ophænge valgplakater eller have et TV, der sender valgprogrammer, i umiddelbar nærhed af det sted, hvor stemmerne afgives.

6 Faldende valgdeltagelse Ved kommunalvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent- point i forhold til det seneste valg og den laveste valgdeltagelse i 35 år. Stemmeprocenten er stadig høj i Danmark, men det er ikke noget, vi i fremtiden kan tage for givet. Sær- ligt ikke, da det især er de unge, der bliver væk fra stemmeurnerne. Blandt de unge under 30 år var valgdeltagelsen i 2009 under 50 procent. Det er et problem i sig selv. Men problemet bliver kun større af, at valgdeltagelse er som at børste tænder de vaner, som anlæg- ges tidligt har betydning for resten af livet.

7 Forskning i valg særligt i 2013 Ved kommunalvalget i 2013 gennemfører professor i statskundskab Kasper Møller Hansen og et team af forskere på Københavns Universitet undersøgelser af effekten af forskellige tiltag for at øge valgdeltagelsen. Målet er at opnå viden om, hvilke typer af tiltag der motiverer vælgerne. Denne viden vil gavne alle demokratiets aktører fremadrettet og kan bidrage til en effektiv indsats for at styrke valgdeltagelsen. Forsøgene afvikles i fællesskab med bl.a. Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner, KL, Dansk Ungdoms Fællesråd og flere kommuner. Kommuner, som planlægger helt særlige tiltag, og som gerne vil indgå i forskningsprojektet, kan tage kontakt til Kasper Møller Hansen på kmh@ifs.ku.dk. Det behøver ikke kun at handle om unge Den enkelte kommune kan vælge at supplere tiltag rettet mod de unge, med tiltag målrettet andre vælgergrupper med lav valgdeltagelse eksempelvis ældre over 65 år, nydanskere eller ressourcesvage borgere. Disse grupper kan være særlig relevante at inddrage i kommuner, hvor man enten har en lav koncentration af unge vælgere, eller hvor en samlet kommunalbestyrelse ønsker et bredere fokus.

8 Kommuner har helt særlige muligheder Kommuner er ejere af en lang række institutioner, hvor borgere mødes dagligt. Det gælder både daginstitutioner, skoler, biblioteker og plejehjem. Ligesom selve brevstemmestedet ikke er bundet til borgerservicecenteret, er heller ikke kommunens information om og synliggørelse af kommunalvalget forpligtet til at blive inden for borgerservicecenterets eller rådhusets fire vægge eller på kommunens centrale hjemmeside. Det er oplagt, at kommunerne møder borgerne, hvor de er, når budskabet om at det er både vigtigt og let at stemme skal ud. Forventer du at stemme til regions- og kommunalvalget den 19. november i år? (%) Alder Alle Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Procent af befolkningen, som synes, at det er let at stemme ved komunalvalget, fordelt på alder 80% 60% 40% Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke % 0% Kilde: YouGov for Momentum Kilde: YouGov for Momentum

9 Tiltag til at øge valgdeltagelsen Der er ingen klar opskrift eller en enkelt rigtig måde at øge valgdeltagelsen på, og der er kun begrænset forskning i, hvad påvirker valgdeltagelsen i en dansk kontekst. Alligevel er der både danske og udenlandske erfaringer, som peger på, at man skal se valgdeltagelsen som en social handling, at man skal gøre det let at stemme, og at man med fordel kan øge synligheden omkring valget. Udnyt borgernes sociale netværk. Sociale netværk er afgørende for valgdeltagelsen. Forskning har vist, at borgere bedst motiveres til at stemme gennem deres omgangskreds. Kommuner kan invitere til valgarrangementer eller demokratifester, som tager udgangspunkt i et eksisterende socialt fællesskab, som et boligområde, en uddannelsesinstitution eller en børnehave. Synliggør valghandlingen. Den sociale betydning af valgdeltagelse betyder, at det kan have en effekt at synliggøre valghandlingen. Det er sværere at forblive sofavælger, når man konfronteres med, at alle de andre har udøvet deres indflydelse. Kommuner kan opsætte valgsteder på uddannelsesinstitutioner eller andre synlige steder. Kommuner kan også give alle borgere, som har stemt et klistermærke med eksempelvis teksten: Jeg har stemt til kommunalvalget spørg mig hvordan. Endelig kan kommuner opfordre unge til at synliggøre, at de har deltaget i valghandlingen, fx på sociale medier. Gør det lettere at stemme også inden valgdagen. I andre lande spiller brevstemmerne en langt større rolle. En femtedel af alle svenske stemmer afgives før valgdagen. I Danmark er der blandt mange en fejlagtig opfattelse af, at det er besværligt at stemme på andre dage end valgdagen. Kommuner kan fx gøre det muligt at stemme på ungdomsuddannelserne i skoletiden, opstille valgsteder hvor der er mange mennesker eller have lange åbningstider for afgivning af brevstemmer. Stor kommunal interesse På Kommunalpolitisk Topmøde den marts 2013 testede KL deltagernes holdning til kommunalvalg og valgdeltagelse. Langt størstedelen af de som deltog mente, at valgdeltagelsen er afgørende. Over halvdelen var enige om, at det er et kommunalt ansvar at øge valgdeltagelsen, og at det ville være en god løsning at fokusere på brevstemmemulighederne, fx ved at opsætte valgsteder på ungdomsuddannelser.

10 Vil mulighed for at stemme på din arbejdsplads/dit uddannelsessted og øge chancerne for, at du stemmer til kommunalvalget? (%) Andel, der svarer ja, helt sikkert eller ja, sandsynligvis Vil mulighed for at stemme tæt på din bolig øge chancerne for, at du stemmer til kommunalvalget? (%) 22 Nej, sandsynligvis ikke/ Nej, helt sikkert ikke - 19 Ja, helt sikkert/ ja, sandsynligvis - 74 Ved ikke år år år år år Alle Kilde: YouGov for Momentum Kilde: YouGov for Momentum

11 Nudge, nudge, nudge Nudging er det nudanske ord for at påvirke borgeres adfærd uden at ændre lovgivning eller afgifter. Nudging er det kærlige puf, som flytter vaner, giver incitamenter og minder os om det, som vi egentligt ved og gerne vil. Ifølge nudgingekspert Line Groes er budbringeren, normer, miljø, konkurrencelyst og kontrakter afgørende, når man vil nudge. Budbringeren: Vi påvirkes mere af, hvad vores venner siger, end hvad fx det offentlige siger. Frem for klassiske informationskampagner kan kommuner skabe rammer, hvor borgere snakker om kommunalvalget, fx på uddannelsesinstitutioner, i ungdomsboliger eller på arbejdspladser. Normer: Vi ønsker, at være en del af fællesskabet og gør meget for at både overholde og opretholde de sociale normer. Således kan det have stor indflydelse blot at gøre opmærksom på, at flertallet i Danmark faktisk stemmer. Kommuner kan opfordre borgere til at skilte med deres demokratiske sindelag fx med et Jeg stemmer til kommunalvalget -klistermærke. Miljø: Vi handler ubevidst ud fra, hvad vores omgivelser indbyder til. Hvis det flyder med skrald, så er vi selv dårligere til at ramme skraldespanden. Kommuner kan opsætte synlige stemmebokse på offentlige steder. Konkurrencelyst: De fleste bliver motiveret af at konkurrere. Kommuner kan lade ungdomsuddannelser eller bydele konkurrere mod hinanden i en venskabelig kappedyst på valgdeltagelse eller indlede en konkurrence i valgdeltagelse mod nabokommunen. Kontrakter: Vi er mere vedholdende med vores handlinger, hvis vi har forpligtet os offentligt. Kommuner kan oprette en side på sociale medier, hvor borgere bliver opfordret til at love, at de vil stemme. Efter inspiration fra artikel i Danske Kommune nr. 3, 2013

12 Kommunerne og valgdeltagelsen 1. udgave, 1. oplag, 2013 KL Weidekampsgade København S Layout: KL s Trykkeri Tryk: Eks-Skolens Trykkeri