Helhedsplan for promovering af Supercykelsti i Frederikssundfingeren, 16. december 2014 FREDERIKSSUNDRUTEN - C m

Transkript

1 Helhedsplan for promovering af Supercykelsti i Frederikssundfingeren, Rute december 2014 FREDERIKSSUNDRUTEN - C97 BALLERUP MÅLØV 200 m HUSUM TORV 15 min. 25 min. 10 min.

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Målgrupperne 6 Baggrund og historik 8 Præsentation af ruten og dens opland 10 Trafikal baggrundsviden 12 Resume af erfaringsopsamlingen 16 Servicetiltag og deres forventede effekter 20 Handlingsplan for kommunerne 42 Det videre arbejde 60 Helhedsplan for promovering af Supercykelsti i Frederikssundfingeren, Rute 97 Redaktion og grafisk tilrettelæggelse NIRAS A/S for Bycirklens sekretariat 2014 og Herlev Kommune Foto: NIRAS, DSB, Supercykelsti sek. Bycirklens infrastrukturgruppe Bycirklens sekretariat 2014 Publikationen kan citeres med kildeangivelse 2

3 Frederikssundrutens forløb gennem Frederikssundfingeren Forord Bycirkelkommunerne vil gøre Frederikssundfingeren til fremtidens cykelfinger. Det er det overordnede sigte med det cykelprojekt som kommunerne Frederikssund, Egedal, Ballerup og Herlev - med støtte fra Region Hovedstaden - startede allerede i efteråret I Frederikssundfingeren skal cyklen være et helt naturligt valg som transportmiddel. Dels fordi det er sundt, miljøvenligt og oplevelsesrigt, og dels fordi det markerer Frederikssundfingeren som et fremtidsrettet sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Derfor har de fire kommuner udarbejdet fælles cykelstrategi, der skal medvirke til at cyklisterne får stadig bedre vilkår. Strategien fastlægger visioner, mål og indsatsområder for den fælles indsats. Visionen er at i Frederikssundfingeren skal det være oplagt, sikkert og lækkert at cykle. Det er i denne sammenhæng man skal se Helhedsplan for promovering af supercykelsti i Frederikssundfingeren, Rute 97. Fordi supercykelstien, rute 97 en vigtig brik i den overordnede strategi. Vi håber at helhedsplanen vil kunne inspirere ikke blot byrådene i de 4 kommuner i bycirklen - men alle kommuner i hovedstadsområdet til at gøre en ekstra indsats for cyklismen. Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Thomas Gyldal Petersen Jesper Würtzen Willy R. Eliasen John Schmidt Andersen Herlev Kommune Ballerup Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune 3

4 Helhedsplanens indhold Helhedsplan er sammensat af en række afsnit der beskæftiger sig med en med forskelligt indhold. For at danne overblik er der på modstående side et kort overblik over hvad de enkelte afsnit omhandler. 4

5 Vision Baggrund Ruten Erfaring Målgrupper Projektets overordnede formål er ganske enkelt at få flere til at bruge cyklen og gøre cyklen til det naturlige valg over alt i Frederiksundfingeren. Helhedsplanens vision er derfor Frederikssundsruten, su per nemt at bruge cyklen, sammen med S-toget. Det skal være nemt og komfor tabelt at være cyklist i Frede rikssundfingeren. Derfor vil vi forbedre kvaliteten af rute 97, ved at tilbyde relevant informa tion til brugerne, og vi vil frem me mulighed for at kombinere cykel og kollektiv transport, ved at henvise til tilbuddene imellem hinanden. Frederiksundruten eller rute 97 tager udgangspunkt i den fælles strategi for cykling som Bycirklen har udarbejdet og indgår derfor i et større netværk af cykelstier. I 2013 startede arbejdet med selve Frederiksundruten og herunder projektet promovering af Frederiksundruten. Slutproduktet fra denne proces er denne helhedsplan. Selve processen omkring udarbejdelsen af helhedsplanen startede i juni 2014 og bygger videre på erfaringer fra andre Supercykelstier samt ideer fra en workshop med inddragelse af kommunale forvaltninger, Sekretariatet for Supercykelstier og Cyklistforbundet. Frederiksundruten er 37 km lang og løber parallelt med S-banen i det meste af Frederiksundfingeren. Ruten er unik sammenlignet med de andre supercykelstier, da den betjener de centrale bykerner og stationer langs ruten, hvor de eksisterende supercykelstier typisk følge de større veje. Oplandet langs ruten er ligeledes en unik blanding af åbent land, boligbebyggelse og erhvervsområder. Frederiksundruten er den 3. Supercykelsti og Helhedsplanen har derfor kunne drage på erfaringer fra de 2 eksisterende Supercykelstier med henblik på at finde de servicetiltag der egner sig bedst til at promovere ruten. Samtidig er der også draget på erfaringer fra lignende transportkoncepter som for eksempel Superstoppesteder i Helsingør. Erfaringerne viser især at information og identitetsskabelse gennem letgenkendelige skilte er vigtigt for oplevelsen af ruten. For bedre at kunne målrette den bedst egnede servicetiltag til de enkelte kommuners handlingsplaner er der valgt nogle målgrupper. De 4 målgrupper er; Cykelpendler over korte afstande, cykelpendler over lange afstande, fritidscyklisten og S-togspassageren. Bilisten er valgt fra da de dels er dækket implicit at de øvrige målgrupper og dels ikke er relevante for dette projekt. Servicetiltag På baggrund af den indsamlede viden fra erfaringer og workshops er der udarbejdet et idekatalog med bud på servicetiltag der kan medvirke til at promoverer ruten. Servicetiltagene kan overordnet inddeles i permanente tiltag i form af skilte, dynamiske standere og S-cykelstationer, og midlertidige tiltag i form af kampanger og merchandise. Handlingsplan Handlingsplanen beskriver mere konkret hvordan visionsdelen rent praktisk implementeres langs ruten som helhed og i de enkelte kommuner. 5

6 Frederikssundsruten, super nemt at bruge cyklen, sammen med S-toget. Indledning Kommunalt samarbejde om promovering af supercykelstien Frederikssundruten Denne helhedsplan er et resultat af samarbejdet mellem parterne i Bycirkel-samarbejdet (Frederikssund, Egedal og Ballerup kommuner) samt Herlev Kommune. Bycirklen og Herlev Kommune har gennem de sidste ca. 5 år arbejdet målrettet på at udvikle og forbedre mulighederne for cyklisterne i Frederikssundfingeren på tværs af kommunerne. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med andre temaer som kollektiv trafik og udvikling af det overordnede vejnet i Frederikssundfingeren, og skal således ses som en del af en samlet strategi for at forbedre tilgængeligheden og mobiliteten i Frederikssundfingeren for alle transportformer, men med et særligt fokus på kollektiv trafik og cyklisme. Bycirklen og Herlev Kommune besluttede i 2012 en Strategi for cyklismen i Frederikssundfingeren, som bl.a. indeholdt planerne for etablering af det der er ved at blive til Supercykelstirute 97 Frederikssundruten. Selve supercykelstien mellem København og Frederikssund bliver klar i 2016/17. For at få stien brugt så meget som muligt, er der brug for en omfattende promovering og skiltning, der kan supplere de initiativer, som gennemføres i supercykelsti-regi. Det kan være til og fra stationerne, til og fra større bolig- og erhvervsområder m.m. F.eks. i form af information til cyklisterne om afgangstider for S-tog og kampagner på rute 97. Det er dette arbejde, der er beskrevet i denne helhedsplan. Helhedsplanen giver således et samlet bud på visioner og fysiske tiltag til promovering af den kommende supercykelsti i Frederikssundfingeren. 6

7 Igen afsted på cyklen denne morgen. Ud langs banen på Frederikssundruten. Hør lærken og se på infoskærmen, at du har 11 minutter til at nå til Stenløse St., inden tog til arbejdet kører. Ind foran stationen og lige spænde skruer og bolte på cyklen, inden den sættes på plads under taget på den kameraovervågede cykelparkeringsplads. Ud på perronen, og dér kommer toget. På cykel, til tiden. Arbejdet med Helhedsplanen Arbejdet med Helhedsplanen blev startet op i maj Første fase af projektet var udarbejdelse af en erfaringsopsamling, som blev færdiggjort i august Erfaringsopsamlingen er kort resumeret i denne helhedsplan, og den var afsæt for en workshop i september om arbejdet med kommunikation i forhold til cyklisterne m.fl. Resultatet af workshoppen har dannet grundlag for strukturering af helhedsplanen og for idekataloget til servicetiltag. Sekretariatet for Supercykelstier har løbende været inddraget gennem møder, materialer og feedback. Helhedsplanens opbygning og indhold Helhedsplanen er opdelt i to dele, hvoraf den første del er en visionsdel, som favner hele ruten, og som også omfatter kortlægning og analyser af ruten. Den første del af helhedsplanen indeholder også Idekataloget til servicetiltag, som er den ene af leverancerne i projektet. Anden del er selve handlingsplanen, som skal understøtte den praktiske implementering af helhedsplanen. Der er formuleret en specifik handlingsplan for hver kommune, således at handlingsplanen kan stå alene og fungere som planlægningsog styringsværktøj i de enkelte kommuner fremover. Dette er også en leverance fra projektet. Vision Frederikssundsruten, super nemt at bruge cyklen, sammen med S-toget. Det skal være nemt og komfortabelt at være cyklist i Frederikssundfingeren. Det gør vi bl.a. ved at etablere Frederikssundruten, men det skal også være nemt at bruge den. Derfor vil vi forbedre kvaliteten af rute 97, ved at tilbyde relevant information til brugerne, og vi vil fremme mulighed for at kombinere cykel og kollektiv transport, ved at henvise til tilbuddene imellem hinanden. Mission Den grundlæggende mission for arbejdet med cyklisme i Frederikssund fingeren handler naturligvis om at få flere til at bruge cyklen. Men en supercykelsti gør det ikke alene. Derfor er der brug for at stien bliver suppleret med relevant information, både om stien og om destinationer i forbindelse med stien, f.eks. S-togs stationerne undervejs. En god information om f.eks. næste S-togs afgange eller henvisninger til supercykelstien i dens nærområde vil forbedre denne cykelsti s regionale betydning. Det er også vores forventning at disse tiltag kan lokke flere til at bruge cykel til cykelpendling over længere afstande, bl.a. fordi det kollektive trafiktilbud er et reelt alternativ, hvis cyklen punkterer, eller himlen åbner sig i et regnskyl. 7

8 Målgrupperne Den primære målgruppe for Supercykelstierne generelt er cyklisten, som pendler over en vis afstand. Servicetiltagene på Frederikssundruten forholder sig til alle potentielle brugere af stien. I arbejdet er der derfor formuleret 4 målgrupper, som dækker over forskellige præferencer. For alle målgrupper gælder, at servicetiltagene skal udvikle og fastholde brugen af cyklen. Det er bevidst fravalgt at medtage bilisten som en målgruppe. Dels er bilisten implicit dækket af de øvrige målgrupper, som gerne skulle vokse med tidligere bilister, dels er bilisten ikke så relevant for dette projekt, hvor den primære relation er cykel/ tog kombinationen. Cykelpendler over korte afstande (< 5 km) De korte cykelpendlere adskiller sig ikke meget fra de lange cykelpendlere. De er vanemennesker, og meget afhængige af deres cykel. Cykler til arbejde stort set hver dag, ikke stor forskel over året. De korte cykelpendlere regner det ikke for noget at cykle. De tager cyklen, fordi det er en vane og det nemmeste. Kører oftest alene. Har ofte ærinder på vejen ud/ hjem, f.eks. hente/bringe, indkøb mv. Der er ikke lavet store undersøgelser af, hvad der motiverer og hvad der virker fremmende for den korte cykelpendler. De adspurgte peger på de (sædvanlige) infrastrukturelle/trafiksikkerhedsmæssige aspekter i form af forbedrede cykelstier. Kombinationen med kollektiv transport er ikke umiddelbart så interessant for denne målgruppe, i stedet bør fokus være på at øge målgruppens brug af supercykelstien. 8

9 Cykelpendler over lange afstande (> 5 km) De lange cykelpendlere er dedikerede, cykler til arbejde 4-5 gange/ugen. Ikke stor forskel over året. Næsten alle cykler alene, det opfattes som mere fleksibelt. Dog ønsker pendlere med >12 km ofte at følges med nogen. De sociale aspekter er således vigtige for en del af de lange cykelpendlere, hvilket kan pege på, at organisering af selvstyrende teams kan have lige så stor betydning, som de infrastrukturelle opgraderinger (et eksempel er cykel-toget, som kører ad Farumruten). Konkret nævnes flg. forhold at have betydning for den lange cykelpendler : infrastrukturelle aspekter i form af bedre/direkte cykelstier, cykelmedtagning i kollektiv transport (både s-tog og bus) jo længere afstand, jo mere luksuriøst cykeludstyr, og jo større betydning har også bade-/omklædningsfaciliteter på arbejdspladsen. Fritidscyklisten Fritidscyklisten omfatter den bruger, der anvender cyklen i forbindelse med fritidsformål, altså til idrætsaktiviteter, rekreative ture mv. Komfort betyder meget for fritidscyklisten; det skal være nemt både ift. synlighed og ift. tilgængelighed. Målgruppen er meget følsom overfor vejrmæssige udsving. Det sociale aspekt betyder meget for målgruppen; man følges ofte ad i mindre grupper. S-togspassageren S-togspassageren har en gennemsnitlig rejselængde på ca. 12 km (Transportvaneundersøgelsen). For de fleste togpassagerer er S-toget et alternativ til bilen, og kødannelser på vejene og tidsforbruget forbundet hermed - er det tungeste argument for at anvende S-toget. En stor andel af togpassagerer nævner miljøhensyn og frihed, som årsag til transportmiddelvalget i høj grad parametre, som cyklen også indfrier. Over halvdelen af alle S-togspendlere bor og arbejder inden for 1 km fra stationen. Cyklen anvendes som tilbringertransport af knap ¼ af togpendlerne; cyklen spiller således allerede en væsentlig rolle i dag. Følgende parametre er nævnt at have betydning for øget brug af cykel i relation til togrejser: direkte og skiltede cykelstier, sikre kryds, tilstrækkelig cykelparkering ved stationer. 9

10 Ruten og oplandet Frederikssundruten Den 37 km lange rute løber parallelt med S-banen i det meste af Frederikssundsfingeren, og binder dermed byerne sammen. Dette er unikt, sammenlignet med de øvrige stier i supercykelstinettet, som fortrinsvis følger de større veje, og derfor ikke betjener de centrale bykerner eller stationer. Oplande I hele rutens opland er der større koncentrationer af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner; koncentrationen øges, jo tættere på København. De fire handleplaner omfatter en mere detaljeret kortlægning på kommuneniveau. Rutens startpunkt er Frederikssund Station. Syd for Frederikssund løber den i eget stitracé syd for S-banen. I Ølstykke føres den under banen til nordsiden af S-banen, til Ølstykke Station og videre ad den eksisterende Stationsvej. I Stenløse føres ruten i eget tracé helt parallelt med banen til Egedal og Stenløse Station og videre mod Veksø. Øst for Kildedal Station føres stien op til Frederikssundsvej, og løber parallelt hermed på resten af ruten mod København. 10

11 Frederikssundruten og de største oplande og destinationer. Typer af oplande Ruten gennemløber både åbent land og byområder. Særligt på delstrækningerne Frederikssund- Ølstykke, Stenløse-Veksø og Veksø-Måløv er der lange åbne stræk med meget begrænset bebyggelse undervejs. De bymæssige områder har forskellig karakter. Alle er stationsbyer, med en større eller mindre grad af bytæthed og funktioner. Der er en generel tendens til, at boligbebyggelse omkranser S-togslinjen, mens erhvervsområderne er koncentreret langs det overordnede vejnet omkring Frederikssundsvej. I helhedsplanen opereres med forskellige oplandstyper: Boligområder, med en relativt intensiv boligbebyggelse. Erhvervsområder, med en relativt høj koncentration af arbejdspladser/uddannelsespladser. Overordnet placering af oplande Den overordnede placering af oplande er vist på ovenstående kort. S Erhvervsområder Uddannelse S-togs Stationer Kultur og sport 11

12 Baggrund og historik Baggrund Bycirklen har udarbejdet en fælles strategi, der medvirker til, at cyklen bliver det naturlige valg overalt i Frederikssundfingeren. Strategien beskriver et net af cykelruter både langs og på tværs af Frederikssundfingeren, som skal gøre det oplagt, sikkert og lækkert at cykle til skoler og uddannelsessteder, til stationer og arbejdspladser, mellem de forskellige byer og ud i naturen. Strategien beskriver bl.a. konkret forslaget om en pendlerrute mellem Frederikssund og Herlev. Det er denne rute, der nu bliver til Rute 97 Frederikssundruten. Frederikssundruten indgår i det samlede netværk for Supercykelstier, som forbinder byområder i Region Hovedstaden. Frederikssundruten og kollektiv trafik Behovet for en helhedsplan for servicetiltag er udsprunget af et ønske om at optimere brugen af den kommende supercykelsti mellem København og Frederikssund. For at optimere brugen af stien er der brug for en omfattende skiltning til/fra stationerne og til/fra større boligområder, erhvervsområder m.m. langs stien. I skiltningen kan f.eks. også indgå information om afgangstider og relevante kampagner på Frederikssundruten. I denne helhedsplan opstilles bl.a. forslag til, hvordan den traditionelle vejvisning kan suppleres, så informationen rammer flest mulige brugere af ruten. I 2013 startede arbejdet med Frederikssundruten og den 10. maj 2014 kunne den første etape mellem Frederikssund og Ølstykke tages i brug. Den samlede supercykelsti mellem København og Frederikssund bliver klar i 2016/17. 12

13 Bycirklen har i 2012 besluttet en cykelstrategi. Cykelstrategien er bl.a. udgangspunktet for arbejdet med etableringen af Frederikssundruten. Proces indtil nu Helhedsplanen er slutproduktet for projektet Promovering af Frederikssundruten. Projektet er et samarbejde i Bycirklens infrastrukturgruppe om særlige servicetiltag. Projektet startede op i juni 2014 med en erfaringsopsamling, med det formål at indsamle viden om, hvordan information til brugerne er håndteret på andre Supercykelstier. Der er efterfølgende afholdt en idéudviklingsworkshop med inddragelse af interessenter fra øvrige forvaltninger i kommunerne, fra Sekretariatet for Supercykelstier og Cyklistforbundet. Idéudviklingsworkshoppen havde til formål at tilvejebringe ideer til, hvilken information, der er relevant at præsentere for nogle på forhånd definerede målgrupper, og hvordan denne information præsenteres bedst muligt i form af servicetiltag. De konkrete udsagn fra workshoppen er efterfølgende systematiseret. De overordnede temaer, der er kommet med, er: Den samlede rejsetid fra A til B, gerne undervejs på ruten. Cykling er motion, så kom bare ud af din bil. Belønning af cyklisten, nudging Cyklister i toget. Kan jeg nå toget? Hvordan kommer jeg hjem fra denne station? Synligt Supercykelsti brand, gerne suppleret med henvisninger, som man kender fra motorvejene. Temaerne indgår som en del af de konkrete servicetiltag og som en del af handlingsplan. 13

14 Resume af erfaringsopsamlingen Erfaringer fra eksisterende Supercykelstier Generelt skal Supercykelstier leve op til nogle kvalitetsmål, bl.a. i forhold til tilgængelighed til/fra stien. Synlighed er en væsentlig parameter for, at brugen optimeres. Supercykelstierne er afmærket med det hvid/orange C -logo. Logoet indgår i alle skilte relateret til stinettet for at tydeliggøre, hvor Supercykelstierne er, og hvor de fører hen. På de to eksisterende Supercykelstier, Albertslundruten og Farumruten, er den informative skiltning i høj grad fokuseret på selve stien, styrkelse af dennes identitet og vejvisning til de umiddelbare destinationer, stien fører til. Skiltningen langs ruten består hovedsagelig af blå skilte, som vist på øverste figur på næste side. Skiltningen ligner allerede kendt cykelrute-skiltning. Skiltet på figuren indeholder således både supercykelsti-vejvisning (øverst) og skiltning af den regionale cykelrute 58. Eneste forskel, der indikerer, at man er på en supercykelsti, er, at skiltet er forsynet med det orange C-logo. Ud over de længere vejvisningsmål er der skiltet til en række arbejdspladser og studieskoler undervejs på ruten. Som vejvisning og identitetsskabelse for Albertslundruten blev der ved rutens etablering udlagt en orange stribe på stien over størstedelen af dennes længde. Dette har dog kun fra Vejdirektoratets side været tilladt som et midlertidigt tiltag. Som yderligere information til cyklisterne, er der på de centrale stykker af stien opsat nedtællingssignaler, der informerer cyklisten om, hvornår der bliver grønt i det næstkommende kryds. 14

15 Der er gennemført evalueringer af de to etablerede Supercykelstier. Evaluering af Albertslundruten viser, at der generelt er en øget tilfredshed med forholdende på ruten; bl.a. er andelen af brugere, der er tilfredse med skiltning langs ruten, steget fra 64% til 77%. Evalueringen viser også, at netop skiltning og vejvisning er et punkt, som mange brugere ønsker forbedret betragteligt. Skiltene anses at være for små, og især C-symbolet og den orange farve fremstår svagt for brugerne. Evaluering af Farumruten pågår i øjeblikket. På baggrund af evalueringerne må det konstateres, at den benyttede skiltning på de eksisterende ruter ikke i tilfredsstillende omfang formår hverken at give brugeren information om destinationer, eller at skabe et særligt supercykelsti-udseende. Der er heller ikke på ruterne opsat skiltning fra nærområder til stien, ligesom der ikke er information om togafgange, som kunne være relevant ved eksempelvis Flintholm Station på Albertslundruten. Skiltning på Albertslundruten Markering af ruteforløb med orange afmærkning Stillede forbedringsforslag til Supercykelstierne Sekretariatet for Supercykelstier har udarbejdet flere publikationer, som udstikker idé-koncepter for stiernes identitet og funktionalitet. Fælles for publikationerne er, at de samler op på brugernes krav om bedre og lettere forståelig skiltning, og en højere grad af identitet og Super -fornemmelse på stierne. Der rettes meget fokus på større brug af den orange farve og Supercykelstiernes C-logo, for at styrke vejvisningen og fornemmelsen af at være på supercykelsti. Den orange farve bør i højere grad være en del af skiltningen, for at afvige mere fra eksisterende cykelruteskiltning f.eks. gennem maling/tape på skiltestandere. Servicekataloget foreslår desuden, at der i højere grad benyt- Nedtælling i cyklistsignal 15

16 tes orange farve langs ruten, i det omfang det er muligt, f.eks. gennem orange beplantning. Desuden opstilles forskellige forslag til en mere omfattende skiltning af destinationer; enten gennem konventionel tavleafmærkning eller ved afmærkning på asfalten. Der stilles også forslag til i højere grad at benytte afarter af C-symbolet i form af pileafmærkning på asfalten, der gør cyklister opmærksomme på, hvornår de skal dreje. Lignende transportkoncepter Også fra andre transportkoncepter er der høstet erfaringer om synliggørelse og promovering. Superstoppesteder i Helsingør er et projekt i ret lille skala, der har fokusereret på at skabe mere komfortable venteforhold ved bussen. Stoppestederne benytter i høj grad kendte informationsformer gennem nedtællingsmoduler, der viser tiden til næste bus-afgang og opsatte tavler med trafikkort. Ved superstoppestederne er der fokuseret på at forbedre forhold for passagerer, der ønsker at kombinere den kollektive transport med cyklen. Der er etableret overdækket cykelparkering ved stoppene, der udstyres med cykelpumpe og drikkefontæne. Der er desuden opsat tavle med cykelkort over kommunen ved siden af det normale kort med buslinjer. Der er ikke arbejdet fokuseret på at give superstoppestederne et specielt identitetsgivende udseende, og de fremstår derfor ikke nævneværdigt anderledes end andre større stoppesteder i nærområdet. Movias +WAY-koncept er et noget større projekt, der i mere omfattende grad skal styrke bustransportens fremkommelighed og komfort og i særdeleshed skal gøre højklasset kollektiv transport mere synligt og 16

17 integreret i bybilledet. +WAY er i øjeblikket planlagt eller under anlæg i såvel København som Roskilde og Køge. Specielt projektet i Roskilde er interessant, hvad angår information til den rejsende. Projektet omfatter eksisterende buslinjer, og der er arbejdet med, at trafiktilbuddet har en klar identitet med stor synlighed og sammenhæng til bylivet. Identitet og synlighed knytter sig især til stoppestederne, der i højere grad vil få udseende og funktion som små stationer: rigeligt udrustet med stationsfaciliteter som billettering, elektronisk information om afgangstider og overdækket cykelparkering, der sikrer nem og overskuelig passagerudveksling. Konklusioner på erfaringsopsamlingen Erfaringerne fra de etablerede Supercykelstier - især Albertslundstien viser, at det at kunne finde vej er vigtigt for cyklisterne. Det forekommer at være et helt grundlæggende forhold, men ikke desto mindre var dette en udfordring for Albertslundruten i begyndelsen. Superstoppested i Helsingør (Helsingør Kommune) Illustration af integreret +WAY stoppested (Movia) Fra erfaringer fra andre transportkoncepter kan konkluderes, at identitetsskabelse omkring stien kan være med til at lette formidlingen. Dette kan f.eks. tage afsæt i C -et, som allerede forbindes med Supercykelstier af mange brugere. I Movias +Way koncept er der arbejdet med et hierarki i destinationerne, så de kan understøtte orienteringen. Ud fra de undersøgte koncepter er der ikke fundet nyskabende løsninger for formidling af information til cyklister. Hverken i forhold til medie (app, faste skilte, digital skiltning eller kampagneskiltning) eller i forhold til relevans, når man lige ser bort fra den grundlæggende ruteafmærkning. Indvielsen af Albertslundruten forbi Damhussøen 17

18 Servicetiltag og deres sammenhæng Supercykelstierne og Frederikssundruten Servicetiltagene er i sig selv ikke i stand til at ændre ret meget på de transportvaner, borgerne har. Servicetiltagene skal understøtte den samlede oplevelse af, at lige præcis denne sti er en supercykelsti. Der er med andre ord en stor kommunikationsopgave i at sikre, at de servicetiltag man tilbyder, understøtter oplevelsen af supercykelsti. For at skabe et så klart billede af det, man har skabt eller skal sælge (i dette tilfælde en supercykelsti med særligt gode muligheder for kombination med S-tog), er det afgørende, at man altid tager afsæt i den samme fortælling. Det sikrer, at man som modtager altid nikker genkendende til de budskaber, der kommer om Frederikssundruten. Det er oftest meget ressourcekrævende at opbygge et bredt kendskab til en fortælling, men når det angår Supercykelstier, er der allerede en bredt kendt fortælling at bygge videre på. Supercykelstierne har ikke en entydig og besluttet fortælling, men den kan beskrives omkring, at det skal være nemt, komfortabelt og trygt at komme til og fra arbejde på Supercykelstier 1. Denne fortælling er også grundlæggende for Frederikssundruten. Hvis man begynder på en ny fortælling, mister man værdien af at have Supercykelstier som fundament. Det budskab, der skal være, er, at denne supercykelsti, Frederikssundruten, kan noget mere. Derfor skal fortællingen om Frederikssundruten drage nytte af associationer til Supercykelstierne, og samtidigt fortælle om det, der gør Frederikssundruten særlig. 1 Supercykelsti i hovedstadsregionen, Maj

19 Frederikssundsruten, super nemt at bruge cyklen, sammen med S-toget. Grundfortællingen for Frederikssundruten er derfor: Frederikssundsruten, super nemt at bruge cyklen, sammen med S-toget. Frederikssundrutens fortælling kan bruges af de øvrige Supercykelstier til at nuancere fortællingen og underbygge den. F.eks. kan et tilbagespil til alle Supercykelstier være, at man kan være sikker på at det er hurtigt og komfortabelt, for man kan altid supplere cyklen med toget, som på Frederikssundruten. Særlige muligheder, som servicetiltagene skal underbygge Det, at man på Frederikssundruten, kan kombinere cykel og tog, giver nogle muligheder og styrkepositioner, som skal bæres igennem af servicetiltagene: Det er muligt at tilpasse sin cykelafstand i kombination med S-toget. Supercykelstien er mere brugervenlig for alle cyklister. Især den almindelige cyklist. Frederikssundruten har særlige servicetiltag, som gør det nemt at kombinere cykel og S-tog. Selvom det ikke fremgår direkte af grundfortællingen så går farttemaet igen i en del af servicetiltagene. Dette er helt bevidst, fordi Frederikssundruten i lange stræk gennemløber åbent land, hvor fart bliver en væsentlig parameter for valg af transportmiddel. I tæt by er fart-temaet mindre relevant, fordi det her skal vurderes i forhold til trafiksikkerhed og så alle brugere af stien føler sig imødekommet. Servicetiltagene skal underbygge og støtte fortællingen om Frederikssundsruten, super nemt at bruge cyklen, sammen med S-toget. Det gøres ved at tilbyde: 1. Information til cyklister om S-tog. 2. Forsæt med samme fart til næste station. 3. Supercykelsti eller S-toget, hvad er hurtigst i dag. 4. S-Cykel stationer 5. Merchandise 6. Kampagner i boligområder 7. Kampagner i erhvervsområder og på virksomheder 8. Kampagner i S-toget og på Stationer 9. Kampagne, Test et nyt servicetiltag 10. Kampagner rettet mod nye cyklister 19

20 Skitse til udformning af nedtællingstander på Frederikssundruten Permanent servicetiltag Info til cyklister om S-tog Her anføres konkrete eksempler på, hvordan information kan formidles mellem cyklister og s-tog. Dynamisk stander På Farumruten er der allerede i dag en stander, der udover at være cykelbarometer også viser afgangstider for s-toget på Farum St. Standeren er placeret på selve Farumruten, i krydset Frederiksborgvej/Farum Hovedgade (med videre adgang til Farum St.). Standeren er strategisk velplaceret i tilknytning til et større busknudepunkt med tilhørende overdækket cykelparkering. Den dynamiske stander giver cyklisten mulighed for at træffe et velinformeret valg ift. at skulle fortsætte på cykel eller kombinere rejsen med s-tog. Den dynamiske stander kan designes helt afhængig af specifikke behov. Da standeren er tænkt som informationsled mellem s-tog og cyklisten, bør den som minimum give information om næste afgangstid (realtid) på den nærliggende station, i begge retninger. Dette kan udvides til også at infomere om den næstkommende afgang. Standeren kan samtidig indgå som en permanent trafiktællestation (cykeltrafik) i den pågældende kommune. Skærm med realtidsinformation Barometer-løsningen er en forholdsvis dyr investering, da den også omfatter cykeltællingsmodulet. Realtidsinformation kan formidles via en mere enkel skærm, som kun viser realtidsinformationer om togafgange fra den nærliggende station. Skærmen giver, på samme måde som barometeret, cyklisten mulighed for at trække et velinformeret valg ift. den fortsatte rejse. 20

21 Dynamisk stander på Farumruten i krydset Frederiksborgvej/Stavnsholtvej Traditionelt skilt En stander kræver en vis grad af urbanisering ift. el-forsyning og indsamling af baggrundsdata. I det åbne land kan et alternativ til at formidle information mellem cyklister og s-tog, være et mere traditionelt informationsskilt. Det gængse store S-togsskilt giver denne funktion, i sin simpleste form (vejvisning). Standeren kan suppleres med flere ( døde ) informationer, f.eks. køreplanoplysninger, cykelrutekort i nærområdet mv. dette Drift Udstyr med realtidsinformation har de driftsmæssige fordele, at informationen opdaterer sig selv, og derved ikke skal vedligeholdes i samme grad som de traditionelle skilte/standere, f.eks. i forbindelse med køreplansskift eller andre ændringer i togsystemet. Til gengæld er der en større fleksibilitet indlagt i de traditionelle skilte/standere, hvis man ønsker at ændre, hvilken information der kommunikeres ud. Etablering og økonomi Den dynamiske stander en forholdsvis dyr investering, både i indkøb og i anlæg. Udover strømforsyning skal barometeret indhente data fra nedgravede spoler, som registrerer antallet af cyklister. Der skal knyttes forbindelse til s-togsystemet via en online computer. Erfaringer fra Farumruten angiver et prisniveau på ca kr./stander. Investeringsbehovet for skærme er erfaringsvist væsentligt mindre, 20-25% af prisen for standeren. Effekt Servicetiltaget har en meget klar effekt ift. synliggørelse og promovering af selve supercykelstien og muligheden for kombinationsrejser med s-tog, både ift. brugerne og andre trafikantgrupper. Dette kan indirekte medføre en overflytning af brugere til supercykelstien. Dette er dog vanskeligt at kvantificere. Målgruppe Servicetiltaget henvender sig til alle 3 cyklistmålgrupper: cykelpendlere over både korte og lange afstande, samt fritidscyklisterne. 21

22 Permanent servicetiltag Forsæt med samme fart til næste S-tog Dette servicetiltag har til opgave at hjælpe cyklisten frem til næste stationen i tide til at nå S-toget. Det er både i forhold til at give information om cyklistens hastighed og s-togets afgangstider. Den interaktive cykelrute Cyklistens fart registreres på en tilbagelagt strækning. På et skilt informeres cyklisten dels om sin hastighed, dels om sin rejsetid til næste station, hvis den målte gennemsnitshastighed opretholdes. Skiltet kombineres med realtidsinformation om S-toget. F.eks. Du har 3 minutter til Ølstykke Station, S-toget kører om 5 min. Servicetiltaget kan gøres enklere ved at undlade realtidsmodulet, og istedet blot at vise afgangstiderne for S-tog fra næste station, kombineret med information om afstanden til den pågældende station. Dette servicetiltag kan opsættes flere steder undervejs på ruten, med forskellige stationer som destinationsvisninger. Hold farten Cyklisten kan hjælpes med at holde sit tempo ved at opstille faste skilte med ur og tid/hastighed relation. Dette kan ses som et mere simpelt alternativ til ovennævnte. F.eks. kan man over en strækning på 5 km opstille et sådan et skilt for hver km. Skiltene udstyres med ure, så man kan holde øje med tiden. Dette servicetiltag kan motivere cyklisten til at forsøge at komme hurtigere frem hver dag. Servicetiltaget kan ligeledes udvikles til en mere avanceret udgave, hvor cyklisten cykler om 22

23 Skitse til simpel Hold farten skiltning langs Frederikssundruten. kap med en fiktiv digital hare. Haren markeres af lyspullerter for hver 100 m. Pullerterne lyser i en serieforbindelse i 3-5 s ad gangen, så cyklisten hele tiden holdes op mod en på forhånd defineret hastighed. Den kan f.eks. startes på et panel umiddelbart efter et skarpt sving eller et lyssignal, hvor man alligevel er nede i fart. Dette system kendes fra løberuten i Søndermarken. Fartlege mod sig selv Kombineres dette servicetiltag med en app-løsning, kan tiltaget suppleres med statistiske funktioner, som giver cyklisten information om, hvor hurtigt cyklisten tilbagelagde samme strækning i går. Man kan også få præsenteret sin tid i forhold til kendte personers tilsvarende tider. Der findes allerede en lang række Apps med denne funktionalitet f.eks. Endomondo,... Drift Dette servicetiltag kan antage mange konkrete former med forskellige driftsniveauer: Skiltevisningerne med realtidsinformationer kræver stort set ikke driftsmæssige opdateringer. Det simple system kræver stort set ikke mere drift end et alm. skilt. Den mest drifttunge udgave er den digitale hare. Her skal der løbende testes og udskiftes lyskilder. Selve teknologien bag er dog relativ simpel. En appløsning kræver drift af en itinfrastruktur. Etablering og økonomi Udover indkøb af skilte og udviklingsomkostninger, kræver servicetiltaget anlæg af nedgravede spoler eller brug af bluetooth teknologi, som registrerer cyklisternes hastighed. Jo mere teknilogibaseret løsningen er, jo mere omkostningstungt bliver det. Det er i det lys, at der ligeledes er beskrevet nogle alternative, mere simple løsninger. Alternativerne kan eventuelt etableres i form af en kampagne, se side 30. Effekt Servicetiltaget har en klar effekt ift. promovering af selve supercykelstien og muligheden for at kombinere cykel og S-tog. Tiltaget vil endvidere virke stærkt motiverende langs mere åbne delstrækninger. Målgruppe Servicetiltaget henvender sig til alle tre cyklistmålgrupper: cykelpendlere over både korte og lange afstande, samt fritidscyklisterne. 23

24 Permanent servicetiltag Supercykelsti eller S-toget - hvad er hurtigst i dag Dette servicetiltag skal tilbyde forskellige informationstiltag, som skal motivere cyklister til at benytte supercykelstien oftere eller over et længere stykke. Servicetiltaget skal præsentere information, der gør det muligt for cyklisten at træffe et informeret valg om sin fortsatte rejse. Samlet real-rejsetid Den information, der præsenteres på en skærm, er samlede rejsetider til særlige destinationer for en gennemsnitlig cyklist. Skærmen kan videreudvikles med information om køretid til samme destination for andre transportmidler, f.eks. S-tog og bil. Dette kan gøres ved at hente data fra S-togssystemet og eventuelt Vejdirektoratets trafikinformationssystem via online computer. På visualiseringen ovenfor er informationen vist for rejserelationen Måløv St. til Herlev Hospital. Skiltet kunne f.eks. opsættes ved krydset Måløv Byvej (Frederikssundsvej i Måløv) og Måløv Stationspl. Her kan der i indadgående side opstilles en infoskærm, der oplyser rejsetider til Herlev Hospital, hvis brugeren alene tager supercykelstien, tager S-tog og bus, kombinerer cykel og S-tog, eller endelig anvender bil. Det er særdeles vanskeligt for en cyklist at konkurrere direkte med S-togets køretider, men skal man blot lidt væk fra en S- togs station i den anden ende, er konkurrencen og sammenligningen relevant. I myldretiden er det sandsynligvis også muligt at konkurrere med bilens rejsetider. 24

25 Samlet rejsetid til Herlev Hospital: rejsetiden for Supercykelsti er en fast rejsetid pba. gennemsnitsfart; rejsetiden for S-tog og bus er et opslag hvert 1 min på Rejseplanens realtid; rejsetiden for S-tog/cykel er et opslag hvert 1 min på Rejseplanens realtid + fast rejsetid pba. gennemsnitsfart; rejsetid for bil er et opslag på Google, VD eller via COWI Citysence). Samme oplysninger kan f.eks. også præsenteres på følgende strækninger: Herlev Hovedgade -> Nørrebro St. (den S-togsrejsende skal via Flintholm St. for at skifte) Nørrebro St. -> Herlev Hospital (evt. suppleret med et rent bustidsforbrug også) Stenløse/Egedal -> Lautrupgård (langs morgenbilkøen på Frederikssundsvej) Måløv St. -> Stenløse St. (hvor cyklistens tidsforbrug kun er 20 min. mere end toget) Drift Infoskærmen med samlet realrejsetid kræver drift i form af en IT-service, som leverer information til skærmen. Derudover er der elforbrug samt almindeligt vedligehold. Etablering og økonomi Dette servicetiltag er forholdsvis omkostningstungt. Derudover vil den første udgave skulle dække en etableringsomkostning, som dog efterfølgende kan udnyttes af de øvrige. Effekt Dette servicetiltag er direkte rettet mod at levere information om rejsetid for den samlede rejse undervejs; men det spiller med på alle de øvrige temaer, der kom ud af ideudviklingsworkshoppen. Målgruppe Den primære målgruppe for dette servicetiltag vurderes at være den korte cykelpendler, som kan bruge tiltaget til at knække cykelturen undervejs. 25

26 Permanent servicetiltag S-Cykel Station På en række S-togstationer skabes særligt gode forhold for cyklister, der vil kombinere cykel og S-tog. Det er ikke prioriteret hvilke, men det kunne være de stationer, der har en tilstrækkelig bymæsighed til at kunne skabe grundlag for et højt serviceniveau. Det kunne være Frederikssund, Ølstykke, Egedal, Stenløse, Måløv, Ballerup og Herlev. Hvad er en S-cykel station? S-cykelstationerne skal tilbyde: Cykelservice. På de stationer, der har et potentielt kundegrundlag, kan kommunerne udleje eller udbyde lokaler til etablering af en cykelsmed. Formålet er at tilbyde mulighed for let tilgængelige cykelreparationer, mens man lader sig transportere videre på rejsen med toget. På de mindre travle stationer opstilles et værktøjsmodul ; en stander, der indeholder det mest basale værktøj og luftpumpe (evt. billede fra Farum). Dette kan eventuelt udvides til også at omfatte en automat eller en lille sektion i den lokale kiosk, hvor der kan købes cykelslanger, vand mv. God, sikret og tilstrækkelig cykel parkering. Fra erfaringsopsamlingen vedrørende cykelparkering ved stoppesteder vides, at de parametre, der betyder noget for brugen af cykelparkeringen, er: - minimal afstand fra cykelparkering til perroner; - cykelparkering i høj kvalitet, gerne aflåst og overdækket; - tilstrækkeligt antal pladser minimerer risikoen for anarkistisk parkering. Der kan evt. overvejes overvågning. 26

27 Frederikssund Station er en af de stationer på Frederikssundbanen, som er blevet opgradret mhp. at skabe bedre forhold for cyklisterne. Tilgængelighed. Tilgængeligheden til/fra stationerne (og gerne helt til perronerne) skal prioriteres. Dette kan eksempelvis ske ved at etablere mere direkte stiforbindelser, lave ramper til at trække cyklen op ad trapper, ordentlig og tilstrækkelig belysning. Skiltning/infoskærme. Perronerne på S-togstationerne er allerede i dag forsynet med realtidsinformation om togafgangene. Denne information bør udvides, så der også i forbindelse med f.eks. indgangen til cykelparkeringen opstilles infoskærme med information om næste togafgange. Herved oplyses cyklisterne om deres tidsmæssige råderum. Dette skal suppleres med tilstrækkelig skiltning, som viser vej til/fra supercykelstien og til/fra faciliteterne på S-cykelstationen. Drift S-Cykelstationerne er ikke nødvendigvis behæftet med en øget driftsindsats, da tiltagene egentlig blot er en opgradering af forhold, som allerede eksisterer på stationen. Udstyr med realtidsinformation har de driftsmæssige fordele, at informationen opdaterer sig selv, og derved ikke skal vedligeholdes i samme grad som de traditionelle skilte/standere, f.eks. i forbindelse med køreplansskift eller andre ændringer i togsystemet. Der er dog større fleksibilitet indlagt i de traditionelle skilte/ standere, hvis man ønsker at ændre, hvilken information, der kommunikeres ud. Etablering og økonomi Tiltagene kræver varierende investeringsbehov, afhængigt af det pågældede projektomfang. Et værktøjsmodul kan anskaffes for kr. Opgradering af cykelparkering koster kr./p-plads. Dertil kommer omkostninger til informations- og vejvisningsskilte. Faciliteterne på S-Cykelstationerne bør afstemmes med antallet af brugere. Man kan forestille sig to forskellige koncepter, hvor den lille pakke omfatter mere basale servicetiltag, mens den store pakke tilbyder nogle ekstra faciliteter. Effekt Servicetiltaget har en meget klar effekt ift. synliggørelse og promovering af selve supercykelstien og muligheden for kombinationsrejser med s-tog, både ift. brugerne og andre trafikantgrupper. Dette kan indirekte medføre en overflytning af brugere til supercykelstien. Målgruppe Servicetiltaget henvender sig til alle fire målgrupper. 27

28 Midlertidigt servicetiltag Merchandise Man kan skabe en gruppe af loyale brugere af Supercykelstier. Disse brugere er vigtige ambassadører for ruten og er med at til fortælle om og viderebringe budskabet om Frederikssundruten. Denne gruppe kan dannes og holdes loyale ved f.eks. at gøre brug af nudging. Altså små instalationer og tiltag der får folk til at ændre adfær og i højeregrad vælge Supercykelstien frem for andre alernativer. Det kan være gennem tilfredsstillelsen af, at i dag kom jeg endnu hurtigere frem, eller det kan være gennem egentlige belønningsprogrammer, som man f.eks. kender det fra supermarkedernes bonusprogrammer. På Frederikssundruten kunne det naturligt handle om at uddele reklamegaver i form af cykeltøj eller gadgets. De kunne naturligt uddeles i forbindelse med kampagner, men her er der stor risiko for, at man ikke rammer de loyale brugere. I stedet kan man gennemføre kampagner a la Vi cykler på arbejde. Dokumentation for gennemførelse belønnes med en cykeltrøje, og måske kan vindere eller superbrugere opnå nogle virkelig luksusvarer, som f.eks. et carbon cykelstel eller lignende. Cykeltøj Cykeltøj og gadgets har to funktioner: De er i første række en belønning til de loyale cyklister, og i anden række en levende reklamesøjle for Frederikssundruten. Servicetiltag, som er så direkte kommunikationsrettede som dette, skal have et meget velovervejet set-up. Udgangspunktet er som tidligere beskrevet Supercykelsti-konceptet. Derfor skal den orange farve dominere, evt. påført 28

29 C et. Derefter kan der nok godt skabes loyale cyklister, også dedikeret Frederikssundruten. Tøj og gadgets kan da forsynes med en kort tekst, som viser, at det ikke bare er en Supercykelstirytter, men endda en Frederikssundrute-rytter. Her på siden er vist skitser til merchandise, der både kan erhverves gennem konkurrencer og eventuelt også gennem lokale cykelhandlere. På den måde kan man trække opmærksomheden om Frederikssundruten ind i nærområdet. Cykelhjem med tekst Frederikssundruten Drift Merchandise kræver i princippet ikke drift, men får servicetiltaget en mere permanent karakter, vil der følge et ansvar for produktion og oplagring af merchandise. Etablering og økonomi Merchandise skal designes og produceres. Hvis det anvendes som belønning/gaver, er det ikke forbundet med indtægter, og der vil derfor være en udgift, hver gang lageret skal fyldes op. Hvis merchandiset sælges, er der risiko for, at det ikke bliver solgt, og man kan derfor omme til at stå med et tab. Investeringen kan skrues op og ned efter behov og muligheder. I den forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på at man ikke må tjene penge på merchandise som offentlig organisation. Cykeltøj med tekst Frederikssundruten Effekt Det servicetiltag har effekt som nudging element. Herudover er det med til at skabe synlighed om Supercykelstierne generelt og Frederikssundruten i særdeleshed. Målgruppe Målgruppen for dette servicetiltag er de loyale brugere. Det er typisk også dem, der cykler længere end 5 km på ruten, og dermed også den gruppe, som er central for det generelle Supercykelsti-koncept. Målgruppen for synligheden er dem, der overvejer at prøve at stille bilen til fordel for cyklen. De vil til stadighed blive mindet om, at der er en Frederikssundrute til rådighed. Cykelbriller 29

30 Midlertidigt servicetiltag Kampagner i boligområder 30 Dette afsnit præsenterer et konkret eksempel på, hvordan man kan nå ud med budskabet om Frederikssundruten til boligområder med det formål at synliggøre stien mest muligt. Kampagnetiltaget kan med fordel samles i en startkampagnepakke der på sigt også kan bruges i forbindelse med etableringen af andre Supelcylkelstier. Kampagnens sammensætning En kampagne i et boligområde i Frederikssundfingeren skal tage udgangspunkt i grundfortællingen om at Frederikssundruten, super nemt at bruge cyklen,sammen med S-toget. Formålet med kampagnen er at få nye brugere til ruten. Den kan suppleres med generelle Supercykelsti-budskaber om motion og eksklusive cykelruter, men hele tiden med fortællingen om, at lige præcis langs Frederikssundruten er det ekstra nemt at cykle. Kampagnen kan løbende gennemføres i boligområder, og skal helst uden videre kunne genbruges i det næste boligområde. Medie Kampagnen kan gennemføres på en lang række platforme samtidigt. De kunne omfatte: Traditionelle skilte ved udkørselsveje fra større boligområder, f.eks. som de nuværende Sikker Trafik-skilte i vejsider. Skiltene skal have et budskab, som understøtter grundfortællingen. Det kan f.eks. være Ved du, at Frederikssundsruten får dig til Ølstykke på 15 min?, eller Motion denne vej med en tilhørende simpel vejvisning. Uddeling af foldere til husstande eller trafikanter i et område. Udover at indeholde de generelle budskaber, kan foldere omfatte mere uddybende og lokalspecifik information, f.eks. om forbindelser mellem boligområdet og Frederikssund-

31 Eksempel på kampagneskilt i boligområder (sikkertrafik.dk) ruten. Den kan også fortælle om faciliteterne ved den nærmeste S-Cykelstation, eller nogle af de andre servicetiltag. Annoncering i lokalaviser og lokale digitale medier kan supplere og understøtte skilte- og folderkampagnen. Inden man modtager folderen eller ser skiltet, har man således mødt fortællingen om Frederikssundruten. Man genkender den allerede, selvom man endnu ikke ved noget om den. Det gør modtageren mere åben for at modtage budskaberne. Drift Kampagner kan gennemføres som projekter, og der er derfor stort set ikke drift. Dog kan gentagende projekter med det samme indhold, f.eks. kampagne i boligområde 1 efterfulgt af kampagne i boligområde 2 osv., få karakter af drift. Her er det meget vigtigt, at det ikke bliver til egentlig drift, hvilket man kan sikre ved hele tiden at evaluerere og derefter prioritere indsatsen. Etablering og økonomi Udgifter til etablering afhænger naturligvis af ambitionsniveauet. Der er mulighed for at bruge ganske få ressourcer for at få skudt kampagnen igang. Omvendt kan der bruges rigtigt mange ressourcer, hvis det helt store maskineri sættes i sving. Effekt Synlighed og kendskab til tilbuddet om Frederikssundruten er den centrale effekt af dette servicetiltag. Målgruppe Kampagnen henvender sig primært til bilister, og i anden række dem, der allerede cykler over korte distancer. 31

32 Midlertidigt servicetiltag Kampagner i erhvervsområder Dette servicetiltag er konkrete eksempler på, hvordan man kan nå ud med budskabet om Frederikssundruten til virksomhedernes ansatte med det formål at synliggøre stien mest muligt. Virksomhederne, store som små, er ofte udfordret af, at de ikke er i stand til at opfylde behov for p-plads til biler. Virksomhederne har derfor et meget konkret incitament til at deltage i dette arbejde, nemlig reduktion i udgifter og arealer til p-pladser. Kampagnens sammensætning En kampagne i en virksomhed i Frederikssundfingeren skal tage udgangspunkt i grundfortælling om Frederikssundruten, super nemt at bruge cyklen, sammen med S-toget. Kampagnen skal få nye brugere til ruten, den kan suppleres med generelle Supercykelsti-budskaber om motion og eksklusive cykelruter, men hele tiden med fortællingen om, at lige præcis langs Frederikssundruten er det ekstra nemt. Kampagnen kan løbende gennemføres i virksomheder, og skal helst uden videre kunne genbruges i den næste virksomhed. Medie Medarbejderne på en virksomhed er en meget præcis målgruppe. Man kan levere meget målrettet information til virksomheder om muligheden for at benytte Frederikssundruten. Der findes allerede en række kampagner rettet mod virksomheders ansatte i regi af Mobilty Management, alle med det formål at reducere billismen. I disse virksomheder er der allerede et samarbejde at bygge videre på. Kampagnen i forhold til ansatte på en virksomhed kan i princippet følge opbygningen for boligområder, og kan således også gennemføres på en lang række 32