Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

Transkript

1 Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Karsten Juul

2 Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik? Hvad er grupperede og ugrupperede data? Eksempel på ugrupperede data Eksempel på grupperede data... 1 Ugrupperede data 2.1 Middeltal (middelværdi) for ugrupperede data Hvordan udregner vi middeltallet? Median for ugrupperede data Sådan finder vi medianen Kvartilsættet for ugrupperede data Hvis der er et midterste tal Hvis der ikke er et midterste tal Det udvidede kvartilsæt Kvartibredde Variationsbredde Nogle betegnelser Outlier Venstreskæv og højreskæv Hvordan udregner vi middeltal og kvartilsæt på Nspire? Hvordan tegner vi et boksplot Hvordan tegner vi boksplot i Nspire-dokument Hvis der kun er ét boksplot Hvis der er to boksplot Ændre farve på boksplot Hvordan sammenligner vi boksplot? opgave opgave opgave Grupperede data 3.1 Hvordan tegner vi et histogram? Hvordan tegner vi et histogram i et Nspire-dokument? Et grupperet datasæt er en model af virkeligheden der er meget forenklet Hvordan tegner vi en sumkurve? Kumuleret frekvens og sumkurve Hvis der er oplyst procent for hvert interval Hvis der er oplyst antal for hvert interval Hvordan aflæser vi på en sumkurve? Hvor mange procent af rørene er UNDER 3,7 meter? Hvor mange procent af rørene er OVER 5,5 meter? Hvor mange procent af rørene er MELLEM 3,7 og 5,5 meter? Hvor mange procent af rørene er LIG 3,7 meter ELLER DERUNDER? Hvordan finder vi medianen for grupperede data? Hvordan finder vi kvartilsættet for grupperede data? Nedre kvartil Øvre kvartil Kvartilsæt Tegne sumkurve i Nspire Aflæse sumkurve i Nspire Sumkurve og lineær sammenhæng

3 Stikprøver 11 Stikprøver Hvad er populationen? Hvad er stikprøven? Systematiske fejl Tilfældige fejl Er der skjulte variable? Deskriptiv statistik for matc i stx og hf 2019 Karsten Juul 17/ Nyeste version af dette hæfte kan downloades fra Hæftet må benyttes i undervisningen hvis læreren sender en til kj@mat1.dk som oplyser at dette hæfte benyttes, og oplyser hold, niveau, lærer og skole.

4 Hvad er deskriptiv tatistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik? Deskriptiv statistik er metoder til at få overblik over tal vi har indsamlet. De tal vi har indsamlet, kalder vi data eller observationer. 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data? Hvis der er mange forskellige data, så grupperer vi dem i intervaller. (Hvis vi kaster en terning 1000 gange, er der mange data, men kun 6 forskellige, så disse skal ikke grupperes) Eksempel på ugrupperede data. Vi har talt antallet af bær i 15 pakker. Antal bær i en pakke: Eksempel på grupperede data. Vi har vejet 200 frugter: Mellem 100 og 110 gram: 16 frugter Mellem 110 og 120 gram: 68 frugter Mellem 120 og 130 gram: 90 frugter Mellem 130 og 140 gram: 26 frugter Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

5 Ugrupperede data 2.1 Middeltal (middelværdi) for ugrupperede data Middeltallet for nogle tal er det vi plejer at kalde gennemsnittet. Vi kan udregne middeltallet (middelværdien) ved at lægge tallene sammen og dividere resultatet med antallet af tal. Middeltallet betegnes x Udregne middeltal I 7 prøver opnåede en elev følgende pointtal: Sådan udregner vi middeltallet: x = 7, Middeltallet for elevens pointtal er 7, Median for ugrupperede data For grupperede data skal vi gøre noget helt andet. Se afsnit 6 på side Sådan finder vi medianen En klasse har haft en prøve. De 17 elever fik følgende point: Vi ordner disse tal efter størrelse så tallet til venstre er mindst: Vi ser at det midterste af tallene er 48. Man siger at tallenes median er 48. Antag at der i stedet havde været et lige antal tal: Da der er et lige antal tal, er der ikke et tal der står i midten. I stedet udregner vi gennemsnittet af de to midterste tal: 5 6 5,5. 2 Man siger at tallenes median er 5,5. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

6 2.3 Kvartilsættet for ugrupperede data. For grupperede data skal vi gøre noget helt andet. Se afsnit 7 på side Hvis der er et midterste tal: Medianen for tallene til venstre for det midterste tal kalder vi nedre kvartil. Dvs. nedre kvartil er 27. Medianen for tallene til højre for det midterste tal kalder vi øvre kvartil. Dvs. øvre kvartil er 57. Når vi taler om kvartilsættet for nogle tal, så mener vi de tre tal nedre kvartil, median, øvre kvartil, dvs. kvartilsættet for tallene ovenfor er de tre tal 27, 48, Hvis der ikke er et midterste tal: Medianen for den venstre halvdel af tallene kalder vi nedre kvartil. Dvs. nedre kvartil er 3,5. Medianen for højre halvdel af tallene kalder vi øvre kvartil. Dvs. øvre kvartil er 7. Kvartilsættet er de tre tal 3,5, 5,5, 7, Det udvidede kvartilsæt Når vi taler om det udvidede kvartilsæt for nogle tal, så mener vi de fem tal mindste observation, nedre kvartil, median, øvre kvartil, største observation. dvs. det udvidede kvartilsæt for tallene i 2.31 ovenfor er de fem tal 15, 27, 48, 57, Kvartil bredde Kvartil bredden er forskellen på øvre og nedre kvartil. Kvartil bredden for tallene i 2.31 er altså 2.35 Variationsbredde Variationsbredden er forskellen på det største og det mindste af tallene. Variationsbredden for tallene i 2.31 er altså Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

7 2.4 Nogle betegnelser min = mindste tal max = største tal Variationsbredde = max min m = median Q1 = nedre kvartil Q3 = øvre kvartil Kvartilbredde = Q3 Q1 Kvartilsæt = (Q1, m, Q3) Udvidet kvartilsæt = (min, Q1, m, Q3, max) x = middeltallet 2.5 Outlier Et tal kaldes en outlier hvis det ligger mere end halvanden kvartilbredde under nedre kvartil eller det ligger mere end halvanden kvartilbredde over øvre kvartil. 1,5 ( Q3 Q1) 1,5 ( Q3 Q1) 0 1 min Q1 m Q3 max outlier 2.6 Venstreskæv og højreskæv Fordelingen af nogle tal kaldes venstreskæv hvis middeltallet er mindre end medianen: x < m 0 1 m x Fordelingen af nogle tal kaldes højreskæv hvis middeltallet er større end medianen: m < x 0 1 m x Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

8 2.7 Hvordan udregner vi middeltal og kvartilsæt på Nspire? OPGAVE Vægten i gram af kødstykkerne i en pakke er Bestem middeltallet og kvartilsættet. Gør sådan: - Vælg Indsæt / Opgave og vælg Indsæt / Side. - Klik i det første af vinduerne og vælg Tilføj Noter. - Klik i det andet af vinduerne og vælg Tilføj Lister og regneark. - I det øverste af de to grå felter i regnearket: Skriv vægt. - I de hvide felter i samme søjle: Skriv tallene 10, 8 7, osv. Ordene middeltal og middelværdi bruges i samme betydning. Median er IKKE det samme som middeltal. Medianen er et af de tre tal i kvartilsættet. - Klik på (Værktøjsmenuen) og vælg Statistik / Statistiske beregninger / Statistik med én variabel / Antal lister = 1 Der fremkommer et vindue hvor du som X1-liste skal vælge (IKKE taste) søjlen vægt. I feltet Frekvensliste skal der stå 1. Vælg OK. - Til højre for vægt-søjlen ses resultaterne: Besvarelse: Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

9 2.81 Hvordan tegner vi boksplot? Ved at undersøge datasættet kan vi se at mindste tal = 15 nedre kvartil = 27 median = 48 øvre kvartil = 57 største tal = 71 Disse oplysninger har vi vist på figuren. Sådan en figur kaldes et boksplot point De to små lodrette streger i enderne viser at mindste og største tal er 15 og 71. De to lodrette streger i hver ende af rektanglet viser at nedre og øvre kvartil er 27 og 57. Den lodrette streg i midten af rektanglet viser at medianen er 48. Rektanglet anskueliggør at den midterste halvdel af tallene ligger i intervallet fra 27 til 57. Den vandrette streg til venstre anskueliggør at den fjerdedel af tallene der er mindst, ligger i intervallet fra 15 til 27. Den vandrette streg til højre anskueliggør at den fjerdedel af tallene der er størst, ligger i intervallet fra 57 til 71. Når boksplot skal sammenlignes, skal de tegnes over hinande på samme figur. Rektanglets længde er kvartilbredden. Hele diagrammets længde er varationsbredden Hvordan tegner vi boksplot i Nspire-dokument? Når du skal tegne boksplot i Nspire, så start med at dele vinduet op sådan: Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

10 2.83 Hvis der kun er ét boksplot Tast søjlens navn øverst: Nedenfor er navnet blå. Tast så det udvidede kvartilsæt, og tast medianen to gange. Klik under x-aksen i delvinduet med Diagrammer og statistik og vælg søjlen med tallene. Vælg i værktøjsmenuen Diagramtyper / Boxplot. Så tegnes boksplottet. Hvis dit boksplot har prikker som vist nedenfor, så højreklik og vælg Udvid boxplotgrænser. Hvis du ændrer tallene i regnearket, så tilpas boksplot-vinduet ved at højreklikke et tomt sted og vælge Zoom / Zoom-Data. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

11 2.84 Hvis der er to boksplot For at tilføje endnu et boksplot skal du gøre sådan: Tast endnu en søjle i regnearket, og husk at søjlen skal have et navn (nedenfor er navnet rød ). Og husk at medianen skal tastes to gange. I delvinduet med Diagrammer og statistik: Højreklik under x-aksen, vælg tilføj x-variabel, og vælg navnet som du har skrevet over den nye søjle. Så fremkommer et vindue med to boksplot. Hvis dit boksplot har prikker som vist nedenfor, så højreklik og vælg Udvid boxplotgrænser. Hvis du ændrer tallene i regnearket, så tilpas boksplot-vinduet ved at højreklikke et tomt sted og vælge Zoom / Zoom-Data Ændre farve på boksplot For at ændre farven på et boksplot skal du gøre følgende: Højreklik på boksplottet. Vælg Farve / Udfyldningsfarve. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

12 2.9 Hvordan sammenligner vi boksplot? 2.91 Opgave Diagrammet viser højdefordelingen for en plante på to marker A og B. Sammenlign højderne på A og B. Svar Sammenlign størrelser Alle dele af diagrammet bortset fra højre endepunkt ligger længere mod højre på B's diagram end på A's, dvs. mindste tal, nedre kvartil, median og øvre kvartil er mindre for A end for B mens største tal er større for A end for B, så højderne er altså overvejende større på B selv om den største højde er på A. Sammenlign spredning Både hele diagrammet og kassen er bredere på A's diagram end på B's, dvs. variationsbredde og kvartilbredde er større for A end for B, så højderne fra A er mere spredt end højderne fra B. A B begrundelse resultat cm begrundelse resultat 2.92 Opgave Diagrammet viser fordelingen af tider for to løbere A og B. Sammenlign tiderne for A og B. A B minutter Svar Sammenlign størrelser Venstre endepunkt for B-diagrammet ligger til højre for højre endepunkt for A-diagrammet, begrundelse så B s mindste tid er større end A s største tid. resultat Sammenlign spredning Kvartilbredden (kassens længde) er meget større for A-tider end for B-tider, så midterste halvdel af tiderne er meget mere spredt for A end for B. Variationsbredden (hele diagrammets længde) er ca. den samme for A og B, så forskellen på største og mindste tid er ca. den samme for A og B. begrundelse resultat begrundelse resultat Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

13 2.93 Opgave Diagrammet viser hvordan priserne på en vare er fordelt i 2012 og i (a) Sammenlign priserne i 2012 og (b) I 2012 betalte en person 53,50 kr. for varen. Hvordan ligger denne pris i forhold til alle 2012-priserne for varen? (c) En person betalte et beløb i den laveste halvdel af den højeste halvdel af 2012-priserne. Hvad fortæller dette om størrelsen af beløbet kr. Svar på (a) Sammenlign størrelser Hele 2013-diagrammet ligger til højre for venstre halvdel af 2012-diagrammet dvs 2013-mindsteværdien er større end 2012-medianen, så alle 2013-priserne er over laveste halvdel af 2012-priserne. Hele 2012-diagrammet ligger til venstre for kassen i 2013-diagrammet, dvs størsteværdien er mindre end nedre kvartil for 2013, så alle 2012-priserne er lavere end de 75 % højeste 2013-priser. begrundelse resultat begrundelse resultat Sammenlign spredning Hverken for kassen eller hele diagrammet er længden ændret væsentligt fra 2012 til 2013, dvs. variationsbredde og kvartilbredde er ikke ændret væsentligt fra 2012 til 2013, så der er ikke meget forskel på hvor spredt priserne er i 2012 og begrundelse resultat Svar på (b) 53,50 ligger på diagrammets venstre linjestykke, dvs. 53,50 er mindre end nedre kvartil, så 53,50 kr. er i den nederste fjerdedel af 2012-priserne. begrundelse resultat Svar på (c) Når et beløb er i den laveste halvdel af den højeste halvdel, er det i højre del af kassen, dvs. mellem median og øvre kvartil, begrundelse dvs. mellem 56,00 kr. og 57,00 kr. resultat Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

14 Grupperede data Dette er kun mundtligt pensum 3.1 Hvordan tegner vi et histogram? Tabellen viser fordelingen af nogle frugters vægt. Vægt i gram Procent Histogrammet nedenfor viser oplysningerne i tabellen. % gram Rektanglet over intervallet har højden 8 %. Dette viser at 8 % af frugterne vejer mellem 100 og 110 gram. Bemærk: Denne måde at tegne et histogram på kan kun bruges fordi intervallerne , osv. er lige lange. Advarsel: Den vandrette akse skal tegnes som en sædvanlig tallinje. RIGTIGT: FORKERT: FORKERT: Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

15 3.2 Hvordan tegner vi et histogram i Nspire-dokument? OPGAVE Vægt af nogle sten er fordelt sådan: Vægt i g: Frekvens: 9 % 28 % 20 % 11 % 32 % 20 % Tegn et histogram for denne fordeling. BESVARELSE er vist i den røde ramme nedenfor. Gør sådan: -Vælg Indsæt / Opgave. -Klik på og del siden op i tre vinduer:. -Klik i vinduer og tilføj som vist i den røde ramme: Noter, Lister og Regneark, Diagrammer og statistik. -Tast intervalendepunkterne i første søjle. I anden søjle: Tast 0 ud for mindste endepunkt. Ud for hvert intervals højre endepunkt skal du taste intervallet frekvens som vist. -Klik under x-aksen og vælg vægt fordi det er det navn som vi har givet første søjle. -Højreklik til venstre for y-akse, vælg Tilføj y-værdiliste (IKKE "Tilføj variabel"!) og vælg frekv fordi det er det navn vi har givet den anden søjle. -Klik på (Værktøjsmenuen) og vælg Diagramegenskaber / Egenskaber for histogram / Søjleindstillinger / Lige store intervaller, og tast Bredde som 10 og Søjlestart som 60,01. (Søjlestart skal være en anelse større end første endepunkt). -Hvis du ændrer på tallene, så tilpas histogram-vinduet ved at højreklikke et tomt sted og vælge Zoom / Zoom-Data. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

16 3.3 Et grupperet datasæt er en model af virkeligheden der er meget forenklet. Ovenfor har vi set på følgende grupperede datasæt: Vægt i gram Procent Da dette datasæt er grupperet, skal vi regne som om de 8 % i første interval er helt jævnt fordelt i dette interval de 34 % er helt jævnt fordelt i andet interval osv. Dette betyder bl.a. et vi f.eks. skal regne som om 0 % af dataene er præcis lig 110. Dette er ikke i modstrid med virkeligheden, for når vi siger at noget vejer 110 g, mener vi ca. 110 g. Hvis vi hermed mener mellem 109 g og 111 g, så er der ifølge tabellen 4,2 % der vejer ca. 110 g. Til eksamen plejer man ikke at spørge om sådan noget. Der gælder altså: Den procentdel af dataene der er 110 eller mindre, er lig den procentdel der er mindre end 110. Det giver ingen mening at spørge om 110 er talt med i intervallet eller i intervallet Dette spørgsmål giver mening i en opgave hvor du selv skal gruppere nogle data. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

17 4 Hvordan tegner vi en sumkurve? 4.1 Kumuleret frekvens og sumkurve Den kumulerede frekvens af et tal t er den procentdel af dataene der er af størrelse t eller derunder. Sumkurven er grafen for den kumulerede frekvens. Et intervals frekvens, er den procentdel af dataene som intervallet indeholder. Ordet kumuleret betyder ophobet. 4.2 Hvis der er oplyst procent for hvert interval. Vægt i gram Frekvens 8 % 34 % 45 % 13 % For at tegne en sumkurve, udregner vi kumulerede frekvenser. Vi har skrevet dem i tabellen, og vi har udregnet dem sådan: 8% 34% 42%, 42% 45% 87%, osv. Vægt i gram Kumuleret frekvens 0 % 8 % 42 % 87 % 100 % For at tegne sumkurven gør vi sådan: 0 % er mindre end 100, så ved x 100 afsætter vi et punkt ud for 0 % på y-aksen. 8 % er mindre end 110, så ved x 110 afsætter vi et punkt ud for 8 % på y-aksen. 42 % er mindre end 120, så ved x 120 afsætter vi et punkt ud for 42 % på y-aksen. Osv. Da dataene er jævnt fordelt i hvert interval, skal vi forbinde punkterne med rette linjestykker. % gram Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

18 4.3 Hvis der er oplyst antal for hvert interval. I tabellen står antal i stedet for procent. Så må vi omregne til procent for at kunne tegne sumkurven. I tabellen kan vi skrive Længde (m) 0, hyppighed i stedet for antal rør. Det har vi Antal rør gjort i tabellen nederst. Nedenfor lægger vi sammen før vi omregner til procent. Det er for at undgå mellemfacitter med mange cifre. Antal data er Kumuleret hyppighed udregner vi sådan: , , osv. Kumuleret frekvens udregner vi sådan: 34 0,120567, 92 0, , osv Længde i meter 0, Kumuleret hyppighed Kumuleret frekvens 0 % 12,1 % 32,6 % 64,9 % 90,4 % 100,0 % Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

19 5 Hvordan aflæser vi på en sumkurve? Figuren viser sumkurven for rørene fra tabellen på foregående side. % 92% 55 % 3,7 m 5,5 m m 5.1 Hvor mange procent af rørene er UNDER 3,7 meter? Svar: Som vist på figuren aflæser vi at 55 % af rørene er under 3,7 meter. Dette kan udtrykkes ved at sige at 55 %-fraktilen er 3, Hvor mange procent af rørene er OVER 5,5 meter? Svar: Som vist på figuren aflæser vi at 92 % af rørene er under 5,5 meter. Da 100% 92% 8%, er 8 % af rørene over 5,5 meter. 5.3 Hvor mange procent af rørene er MELLEM 3,7 og 5,5 meter? Svar: Fra de 92 % der er under 5,5 meter, skal fraregnes de 55 % der er under 3,7 meter. Da 92% 55% 37%, er 37 % af rørene mellem 3,7 og 5,5 meter. 5.4 Hvor mange procent af rørene er LIG 3,7 meter ELLER DERUNDER? Svar: Det er samme spørgsmål som spørgsmålet 3.41 ovenfor da 0 % af rørene er præcis lig 3,70000 meter. Det at der på sumkurven er 0 % der er lig 3,7 meter, er ikke i modstrid med at nogle af rørene er målt til 3,7 meter. (Læs evt. forklaringen på dette i afsnit 3.3 på side 12 ). Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

20 6 Hvordan finder vi medianen for grupperede data? For ugrupperede data skal vi gøre noget helt andet. Se afsnit 2.2 på side 2. For at finde medianen skal vi bruge sumkurven når det er grupperede data. Vi starter i 50 % på y-aksen, går vandret hen til sumkurven, går lodret ned på x-aksen, og aflæser x-værdien. Denne x-værdi er medianen. At et tal er median, betyder altså at 50 % af dataene er mindre end dette tal og 50 % af dataene er større end dette tal. På figuren er medianen Hvordan finder vi kvartilsættet for grupperede data? For ugrupperede data skal vi gøre noget helt andet. Se afsnit 2.3 på side 3. For at finde kvartilsættet skal vi bruge sumkurven når det er grupperede data. 7.1 Nedre kvartil. Vi starter i 25 % på y-aksen, går vandret hen til sumkurven, går lodret ned på x-aksen, og aflæser x-værdien. Denne x-værdi er nedre kvartil. 25% At et tal er nedre kvartil, betyder altså 10% at 25 % af dataene er mindre end dette tal og 75 % af dataene er større end dette tal. På figuren er nedre kvartil 33, Øvre kvartil. Vi starter i 75 % på y-aksen, går vandret hen til sumkurven, går lodret ned på x-aksen, og aflæser x-værdien. Denne x-værdi er øvre kvartil. At et tal er øvre kvartil, betyder altså at 75 % af dataene er mindre end dette tal og 25 % af dataene er større end dette tal. På figuren er øvre kvartil Kvartilsæt. Når vi taler om kvartilsættet for nogle tal, så mener vi de tre tal nedre kvartil, 50% median, øvre kvartil, dvs. kvartilsættet er de tre tal 33,5, 43, 51. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul 10% Dette har du brug for at vide når du har fundet medianen og skal svare på hvad dette tal fortæller. I dit svar skal du i stedet for data bruge det ord der står i opgaven, f.eks. længde, og i stedet for dette tal skal du skrive det tal du har fundet, f.eks % 50% 10 33,5 43 Dette har du brug for at vide når du har fundet nedre kvartil og skal svare på hvad dette tal fortæller. I dit svar skal du i stedet for data skrive det ord der står i opgaven, f.eks. længde, og i stedet for dette tal skal du skrive det tal du har fundet, f.eks. 33,5. Dette har du brug for at vide når du har fundet øvre kvartil og skal svare på hvad dette tal fortæller. I dit svar skal du i stedet for data skrive det ord der står i opgaven, f.eks. længde, og i stedet for dette tal skal du skrive det tal du har fundet, f.eks

21 8 Tegne sumkurve i Nspire. I afsnit 4.3 er de kumulerede frekvenser udregnet. Ud fra disse procenttal kan vi tegne sumkurven på skærmen. Gør sådan: - Vælg Indsæt / Side. - Klik i vinduet og vælg Tilføj Grafer. - Klik på (Værktøjsmenuen) og vælg Vindue/Zoom / Indstillinger for vindue - Giv XMin og XMax værdier så der kommer mere med end tabellens x-værdier (I afsnit 3.33 er det længderne 0,5, 2 osv. der er x-værdier). - Sæt YMin til 10 og YMax til 110 (da en sumkurves y-værdier altid går fra 0 % til 100 % ) - Klik på (Værktøjsmenuen) og vælg Geometri / Punkter og linjer / Punkt. - Klik et tomt sted for at afsætte et punkt. Afsæt 8 punkter da der er 6 x-værdier og vi skal bruge to ekstra punkter. - Tryk på Esc for at fjerne ikonen når du er færdig med at afsætte punkter. - Højreklik på et af de afsatte punkter, og vælg Koordinater og ligninger. Så fremkommer punktets koordinatsæt. Dobbeltklik på punktets x-koordinat (tallet før kommaet), ret den til den første x-værdi (altså 0,5), og tryk på enter. Dobbeltklik på punktets y-koordinat (tallet efter kommaet), ret den til den første y-værdi (altså 0 som står i tabellens tredje række), og tryk på enter. Fortsæt med at sætte et af de andre punkters koordinater til (2, 12,1) osv. til tabellens 6 punkter er afsat. - Det første af de to ekstra punkter afsætter du lidt til venstre for tabellens første punkt (altså med y- koordinat 0). Det andet ekstra punkt afsætter du lidt til højre for tabellens sidste punkt (altså med y-koordinat 100). - Klik på (Værktøjsmenuen) og vælg Geometri / Punkter og linjer / Linjestykke. Så fremkommer linjestykke-ikonen. Før markøren hen til det første punkt så prikken bliver større, og klik. Før markøren hen til det andet punkt så prikken bliver større, og klik. Fortsæt til hele sumkurven er tegnet. HUSK at trykke på Esc for at fjerne ikonen når du er færdig med at tegne linjestykker. - Skriv tekst på akser. 9 Aflæse sumkurve i Nspire - Klik på (Værktøjsmenuen) og vælg Geometri / Punkter og linjer / Punkt på. Så fremkommer Punkt-på-ikonen. I nærheden af det sted på kurven som du vil aflæse, skal du klikke, og klikke igen. Så fremkommer et punktpå kurven. - Højreklik på punktet, vælg Koordinater og ligninger, og ret den af koordinaterne du kender. Den anden koordinat fremkommer. Denne koordinat er din aflæsning. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

22 10 Sumkurve og lineær sammenhæng. Histogram 20 % 40 % 30 % 10 % Histogrammet viser et grupperet datasæt: Intervallet deler vi op i 10 lige store dele (se figur). Hver af disse små intervaller må indeholde en tiendedel af hele intervallets observationer, dvs. de indeholder hver 3 % af samtlige data. Vi lader ( x, y) være et punkt på sumkurven, dvs. y er den procentdel af observationerne der har størrelse x eller derunder. Af histogrammet ovenfor ser vi: Når x 20 er y 0,20 0,40 0, 60 Når x 21 er y 0,60 0,03 0, 63 Når x 22 er y 0,63 0,03 0, 66 Hver gang x bliver 1 større, vil y blive 0,03 enheder større, så y vokser lineært i intervallet fra x 20 til x 30. Derfor er grafen en ret linje i dette interval, og ligningen er y 0, 03x b. Vi udregner b : Når x 20 er y 0, 60 så 0,60 0,03 20 b. Heraf ser vi at b 0, så ligningen er y 0, 03x. For de fire intervaller er ligningerne: 0-10: y 0, 02x 10-20: y 0,04x 0, : y 0, 03x 30-40: y 0,01x 0, 6 Hvor mange procent af observationerne har størrelse 27 eller derunder? Vi ser at vi skal bruge ligningen fra tredje interval: y 0, ,81 dvs. 81 % af observationerne er 27 eller derunder. Hvor stor er nedre kvartil? Vi skal gå ud fra 25 % på y-aksen. Vi ser at vi skal bruge ligningen fra andet interval: 0,25 0,04x 0,2. Vi løser denne ligning mht. x og får 11,25, dvs. nedre kvartil er 11,25. % Sumkurve Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

23 11 Stikprøver. Stikprøver Nogen på et gymnasium mener at der er forskel på hvad piger og drenge mener om et bestemt spørgsmål. For at undesøge denne hypotese, spørger vi nogle piger og drenge Hvad er populationen? De ting eller personer som vi vil påstå noget om, kaldes populationen. Er det alle personer i europa som nu er mellem 10 og 20 år? Er det alle elever på vores gymnasium? Eller? Når vi laver en statistisk undersøgelse, skal vi skrive en præcisering af hvad det er for en population vi vil påstå noget om Hvad er stikprøven? Vi undersøger kun en lille del af hele populationen. De personer vi får et svar fra (eller de ting vi undersøger), kaldes stikprøven. Når vi laver en statistisk undersøgelse, skal vi skrive en præcisering af hvordan vi har valgt stikprøven. Det er IKKE nok at skrive: Vi har spurgt 47 elever på vores gymnasium. Det er nok at skrive Den 20. februar mellem kl. 8:50 og 9:10 spurgte vi de 47 elever der sad på gangen, og vi fik svar fra dem alle. 10 af drengene og 8 af pigerne var fra 3g FY, 13 af drengene og 16 af pigerne var fra 3g Fy. eller Den 20. februar kl. 8:50 sendte vi en besked til alle elever på skolen. Stikprøven er de 47 elever der svarede inden kl. 10:00 den 22. februar. Disse to beskrivelser af en indsamling af stikprøve er så grundige at læseren kan se om der er grund til tro at der kan være systematiske fejl Systematiske fejl ved valg af stikprøven. Eksempel 1 Population: Eleverne på vores gymnasium. Stikprøve: Eleverne i en sproglig klase. Her kan vi have lavet en systematisk fejl ved valg af stikprøven, for det kan være at en bestemt holdning oftere er blandt sproglige end blandt andre. Eksempel 2 Hvis vi spørger elever pr. , og mange ikke svarer, så kan vi have lavet en systematisk fejl, for det er måske især elever med en bestemt holdning der svarer. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

24 11.4 Tilfældige fejl ved valg af stikprøven. Selv om vi vælger stikprøven tilfældigt blandt hele populationen, er det ikke helt sikkert at den ligner populationen. Det kan f.eks. være at vi tilfældigt har fået for mange ja-sigere med i stikprøven Er der skjulte variable? En skjult variabel er noget der kan ødelægge resultatet selv om stikprøven er udvalgt tilfældigt blandt hele populationen. Eksempel: Der er flere der overlever på hospital A end på hospital B. Man slutter at behandlingen er bedre på A end på B. Men forskellen skyldes at B har flere ældre patienter. Patienternes alder er en skjult variabel der påvirker resultatet. Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Side Karsten Juul

25

26

27

28 Stikordsregister B boksplot, Nspire... 6, 7, 8 boksplot, sammenligne... 9 boksplot, tegne... 6 D data... 1 deskriptiv statistik... 1 F fraktil frekvens... 14, 15 G grupperede data... 1, 13 H histogram... 11, 19 histogram, Nspire højreskæv... 4 I intervals frekvens K kumuleret frekvens... 14, 15 kumuleret hyppighed kvartilbredde... 3, 4, 6 kvartilsæt... 4 kvartilsæt for grupperede data kvartilsæt for ugrupperede data... 3 kvartilsæt på Nspire... 5 M median for grupperede data median for ugrupperede data... 2, 3, 4 median på Nspire... 5 middeltal... 4 middeltal for ugrupperede data... 2 middeltal på Nspire... 5 middelværdi for ugrupperede data... 2 mindste tal... 4 N nedre kvartil for grupperede data...17 nedre kvartil for ugrupperede data...3, 4 O outlier... 4 P population...20 S skjult variabel...21 stikprøve...20 største tal... 4 sumkurve og lineær sammenhæng...19 sumkurve, aflæs... 16, 17 sumkurve, Nspire...18 sumkurve, tegn når antal oplyst...15 sumkurve, tegn når procent oplyst...14 systematisk fejl...20 T tilfældig fejl...21 U udvid boksplotgrænser... 8 udvidet kvartilsæt... 4 ugrupperede data... 1 V variationsbredde... 3, 4, 6 venstreskæv... 4 Ø øvre kvartil for grupperede data...17 øvre kvartil for ugrupperede data...3, 4