Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Transkript

1 Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde Politikområde: I hele kr., nettoudgifter i 2016-priser Basisbudget fra sidste års budgetlægning Rammeændringer, Budgetstrategi og Budgetaftale (16Æ01) Ændringer fra budgetkontr. 1/4-15 (16Æ02) Omflytninger mellem politikomr. (16Æ03) Lov- og cirkulæreprogram (16Æ04) Andre tekniske korrektioner (16Æ05) Demografi (16Æ06) Budget 2016 til Budgetseminaret Indarbejdet til 1. behandlingen (16Æ07) Indarbejdet til 2. behandlingen (16Æ08) Øvrige korrektioner/omflytninger (16Æ09) Vedtaget budget Korrigeret budget 2015, hele politikområdet Regnskab 2014, hele politikområdet Forklaring af beløbene i skemaet: Ad) Basisbudget fra sidste års budgetlægning. Basisbudgettet består af sidste års vedtagne budget (for overslagsårene) prisog lønfremskrevet. Ad 1) Rammeændringer, Budgetstrategi og Budgetaftale. Af budgetstrategi fremgår det at der skal gennemføres effektivisering for 45 mio.kr. årligt, fordelt med 30 mio.kr. som hverdagseffektiviseringer og 15 mio.kr. som temaeffektiviseringer mv.. Hverdagseffektiviseringerne udgør 1 % af serviceudgifterne. Dette politikområdes andel er indarbejdet i 2016 og overslagsårene. Beløbet er indarbejdet efter omsorgsudvalgets beslutning i maj Ad 2) Ændringer fra budgetkontrollen pr. 1/4-2015:

2 Ad 3) Omflytninger mellem politikområder. Der er indstillet følgende ændringer i budget kontrollen 1-4: Senhjerneskadecenter 2 fys stillinger Do administration Senhjerneskade koordinator Energibesparende foranstaltninger Kørselsprojekt Andel af konkurrenceudsættelsesstrategi Indkøbsbesparelser sygeplejeartikler I alt Budgetkontrol 1-7: Overført til fælles formål konto 6 Visitatorer til ØGM - forløbskoordinator I alt Budgetkontrol 1-10: Indkøbsbesparelser rengøring Sygeplejeartikler Handicaps andel Indkøbsbesparelser I alt Ad 4) Lov- og cirkulæreprogram. Ad 5) Andre tekniske korrektioner. Ældremilliard Næstved Kommune modtog i 2015 et tilskud på 15,4 mio.kr.. På grund af ændret fordelingsnøgle fra ministeriet er dette ændret til 14,4 mio.kr.. Det vedtagne budget 2015 indeholdt en fordeling af tilskuddet. Der er p.t. ikke taget stilling til fordeling af tilskuddet for 2016, henholdsvis hvad er ikke i 2016 skal gennemføres. Ad 6) Demografi Der er indarbejdet konsekvens af den demografiske udvikling på området.

3 Ad 7) Indarbejdet til 1. behandlingen. Ad 8) Indarbejdet til 2. behandlingen. Ad 9) Øvrige korrektioner/omflytninger. Specifikation af foreløbigt budget Nedenfor er foretaget en specifikation af ovennævnte rammebeløb budget , sammenlignet med tal fra oprindeligt budget 2015 og regnskab Kommentarer/specifikation I hele kr., nettoudg. i 2016-priser Specifikation: 2014-priser 2015-priser Indenfor selvforvaltning Servicedeklarerede udgifter Faste stillinger Øvrige " faste" omkostninger Projekter Indenfor selvforvaltning i alt Udenfor selvforvaltning Vedtaget budget Note - Jf. punkt 1 på forsiden skal der gennemføres 1 % effektiviseringer i årene 2016 til Beløbet er indregnet under faste stillinger. Kommentarer/specifikation Ældreområdet servicerer omkring 2782 borgere (nov 2015). Der er tale om borgere i egen bolig og borgere, som bor på plejehjem/plejeboliger. Det forventes, at der skal leveres timer (budget 2016). Der er stor forskel på, hvor mange timer de enkelte borgere modtager. Kommentarer/Specifikation Generelt

4 Ovenstående budget registreres på funktion og Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede. På funktionen registres udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) efter 83 og 91, stk. 6 i lov om social service. Der registreres både udgifter og indtægter vedrørende personer i eget hjem såvel som for personer med ophold i beskyttede boliger plejeboliger, ældreboliger og lignende. Der registreres endvidere udgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp, samt til hjælpere ansat efter 94, 95 og 96. I 2002 vedtog Folketinget den såkaldte ældrepakke, som indeholdt en række ændringer, bl.a. loven om frit valg. En del af ældrepakken var, at det blev pålagt kommunerne at afsætte budgetmidler til det af kommunalbestyrelsen vedtagne serviceniveau, herunder at levere det antal ydelser (timer), som man har lovet borgerne (visiteret). Det er derfor ikke længere tilladt at aflyse udførsel af ydelserne. Med det udgangspunkt, at samtlige borgere i Næstved visiteres på baggrund af en fælles, politisk godkendt servicedeklaration, vil der til forskellige borgere, men med samme funktionsnedsættelser og behov være tale om, at der vil blive udvisiteret samme ydelser og afsat samme tid til disse ydelser. På denne måde vil såvel tilgangen til ældreområdet som frekvensen af ydelsesleverance og den tilknyttede tid være harmoniseret. Såfremt det viser sig, at der ikke kan opnås sammenhæng imellem afsat budget, forventet faktisk forbrug og vedtaget serviceniveau, skal der udarbejdes en redegørelse, som viser, hvilken budgetmanko som området har samt forslag til, hvorledes det vedtagne budget kan overholdes. Forslagene udarbejdes administrativt til politisk drøftelse og beslutning. Konsekvens af rammestyring på ældreområdet er, at afvigelser opdeles i servicedeklarerede udgifter og ikke servicedeklarerede udgifter (se nedenfor for forklaring af begreber). Servicedeklarerede udgifter/visiterede timer: En evt. afvigelse skal opdeles i afvigelser vedr. dels visiterede timer, dels omkostning pr. time. Antallet af visiterede timer: Der skal være sammenhæng med det af kommunalbestyrelsens vedtagne serviceniveau og det afsatte budget, herunder skal kommunen levere det antal timer, som man har lovet borgerne (visiteret). Visiteres der flere timer end forudsat, vil det afsatte rammebudget derfor ikke kunne overholdes. Forvaltningen skal udarbejde besparelsesforslag/ændringer

5 til servicedeklarationen til politisk drøftelse og vedtagelse, således at det samlede rammebudget kan overholdes. Såfremt de gennemførte besparelser ikke kan realiseres i indeværende år, overføres det dermed realiserede merforbrug til fælles aftalen (ældrechefens selvforvaltningsaftale) og overføres til efterfølgende år. Visiteres der færre timer end forudsat, skal det ligeledes indgå i budgetopfølgningen med et forslag til, hvorledes overskuddet eller mindreforbruget skal anvendes, herunder om der skal ske en forbedring af servicedeklarationen gældende for alle borgere, lønforbedring, overførsel til næste budgetår til imødegåelse af evt. forventet stigning i visiterede timer eller andre tiltag. Omkostning pr. time De fire selvforvaltningsaftaler har ved årets begyndelse aftalt en forventet omkostning pr. time pr. distrikt. Omkostningen pr. time fastsættes ud fra realiserede omkostninger i det afsluttede regnskabsår. Ikke Servicedeklarerede udgifter (løn til ledelse, ejendomsudgifter, etc.). Her overføres mer-/mindreforbrug Ældrepuljen, som blev indført i 2006, fortsætter i Ældrepulje fordeles til visiterede timer i plejeboliger med tilnærmet Leve-bo samt til velfærdstteknologi. Indenfor selvforvaltning/udenfor selvforvaltning (Budgettallene fremgår af særlig opgørelse jf. til sidst i afsnittet om ældreområdet) Indenfor selvforvaltning Servicedeklarerede udgifter: Her er tale om udgifter til plejepersonale, beklædning, betaling til private leverandører, sygepleje og 94,95,96. Her indgår ligeledes indtægter fra og betalinger til andre kommuner, som holdes udenfor distrikternes selvforvaltning, idet de enkelte distrikter får udgiftsbudget til alle visiterede timer uanset, om det er til Næstved borgere eller til borgere fra andre kommuner. Faste stillinger: Her er tale om løn til distriktslederstillinger, træning efter serviceloven, teamledere, driftsplanlæggere, teknisk servicepersonale, administration, sygeplejersker med specialfunktioner, modtage køkkenpersonale, husassistenter, aktivitetspersonale og elever. Faste udgifter:

6 Bygninger, administration, kørsel, visse personalerelaterede udgifter, borgerrelaterede udgifter og indtægter. Udenfor selvforvaltning: Budgettet indeholder forventede refusioner for særlig dyre enkelt sager. Derudover er der tale om udgifter til pensionist- og ældrerådet og tomgangshusleje Selvforvaltningsaftaler: Med virkning fra 2013 oprettede der 4 selvforvaltningsaftaler i forhold til tidligere 5 selvforvaltningsaftaler. Det vedtagne budget på ældreområdet består af en række budgetter, som kan fordeles til konkrete selvforvaltningsaftaler. Der er tale om følgende virksomheder: Distrikt Næstved Nord Næstved Vest Næstved Syd Næstved Øst Derudover er den række udgifter, som ikke kan fordeles til virksomhederne, men som virksomhederne hæfter solidarisk for. Det betyder, at overskud- /underskud reguleres inden årets udgang. Det er centerchefen som er ansvarlig for at fordelingen foretages. Der hæftes solidarisk for følgende udgifter: Udgifter som er kendetegnet ved, at de er afhængig/tæt forbundet med de visiterede timer og dermed afhængig af den ydelse som distrikterne skal levere. Resultatet overføres til solidarisk hæftelse og fordeling blandt de fire selvforvaltningsaftaler. Der er bl.a. tale om følgende udgifter: Udgifter til elever Kørsel Kurser Kommunikation EOJ system Udgifter til servicelovens 94, 95 og 96 Private leverandører Køb af pladser Salg af pladser Betaling for køb i andre kommuner Salg af pladser til andre kommuner

7 Opkrævning for gæstestuer Opkrævning for forplejning/vask af tøj/rengøringsartikler Metoden med solidarisk hæftelse evalueres løbende. Øget udgiftspres: Ældreområdet oplever øget udgiftspres dels på grund af at antallet af ældre stiger, men også på grund af hurtigere udskrivning fra hospitalerne. Ældreområdet har konstateret en stigning i sygeplejetimer. Stigningen formodes at relatere sig til at sygehusene udskriver borgere hurtigere end tidligere. Udgangspunktet for hospitalet er at borgerne er færdig opereret ikke færdig behandlet. Det betyder, at kravet til ældreområdet er stigende. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at beregne denne udgift for overslagsårene, men det vurderes at området i budgetårene vil få en øget tilgang af sygeplejetimer og dermed øgede udgifter i årene Derudover stiger udgifterne som følge af et øget antal ældre. Statens Institut for Folkesundhed skriver i en artikel udgivet i uge 21, 2009 følgende: Ældre lever længere uden langvarig og belastende sygdom. Konklusionen er lavet efter en undersøgelse, som er baseret på Statens Instituttet for Folkesundheds nationalt repræsentative sundheds- og syglighedsundersøgelser fra 1994, 2000 og 2005, hvor interviewpersonerne blev spurgt om langvarig sygdom, og om sygdom var hæmmende i arbejdet eller dagligdagen. På den baggrund er der udarbejdet en beregningsmodel, som tager udgangspunkt i ovenstående konklusion fra Statens Institut for Folkesundhed. Modellen tager udgangspunkt i befolkningssammensætningen i udvalgte alders kategorier/grupperinger gennemsnitlig visiteret/leveret antal timer i ældreplejen i disse kategorier, vedtaget serviceniveau/budget samt omkostning pr. time til levering af en times hjælp i ældreplejen. Det sidst kendte vedtagne budget, defineres som det af kommunalbestyrelsens vedtagne serviceniveau. På baggrund af forventning om længere levetid, regnes på at plejetyngden fremskrives på et mindre antal borgere end befolkningsprognosen. Der fremskrives på at alle borgere op til 90 år, i fremtiden forventes at modtage pleje senere i livet end tidligere. Det er forudsat at borgere over 90 år forventes at modtage den samme pleje som hidtil. Økonomisk konsekvens: Under punkt 6 i den indledende oversigt er regnet med, at man bliver 1 år bedre på 4 år.

8 I forhold til tidligere års regulering er der tilført 2,8 mio.kr. i 2016, trukket 2,7 mio.kr. i 2017, trukket 3 mio.kr. i 2018 og tilført 3,5 mio.kr. i Den samlede regulering for området udgør 15,6 mio.kr. fra 2015 til 2016, yderligere 3,8 mio.kr. fra 2016 til 2017, yderligere 5,3 mio.kr. fra 2017 til 2018, samt yderligere 6,5 mio.kr. fra 2017 til 2018.