Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 regionsyddanmark.dk

2 Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark 1

3 Opsummering Erhvervsstruktur: I Faaborg-Midtfyn Kommune er der relativt mange på de private arbejdspladser, som er beskæftigede inden for erhvervsområderne fødevarer, handel, bygge/bolig, transport og øvrige erhverv. Sidstnævnte område dækker bl.a. over bank-, pensions- og forsikringsvirksomhed. Faaborg-Midtfyn er specialiseret inden for fødevareområdet og metalindustrien. Det vil sige, at inden for disse områder har kommunen en relativ stor andel af privatansatte. Selv om der ikke er mange beskæftigede inden for metalindustrien, så er andelen af arbejdspladser inden for området stort. 3,3. procent af landets arbejdspladser inden for metalindustri er placeret i Faaborg-Midtfyn Kommune. Til sammenligning udgør befolkningen i kommunen 0,9 procent af den danske befolkning. Ser man på udviklingen i erhvervsstrukturen skiller metalindustrien sig igen ud. Fra 2003 til 2007 har området haft den største vækst i antal beskæftigede, dvs. en vækst på knap 50 procent. For alle erhvervsområder set under ét har der været en lille vækst i beskæftigelsen. Erhvervsstrukturen er imidlertid under udvikling, da tre af de største erhvervsområder, dvs. fødevarer, bygge/bolig og handel har haft færre beskæftigede i 2007 end i Ser man på borgere, i stedet for arbejdspladser, ses, at borgernes socioøkonomiske status ikke adskiller sig fra fordelingen på regions- og landsplan. Det på trods af, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er flere beskæftigede end arbejdspladser. Iværksætteri: I Faaborg-Midtfyn Kommune er der startet relativt få nye virksomheder, men til gengæld har de nye virksomheder gode overlevelsesmuligheder, og deres jobvækst er tæt på landsgennemsnittet.

4 Uddannelse: Kommunens andel af borgere i den erhvervsaktive alder med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet i Syddanmark. Også væksten i gruppen af højtuddannede borgere er lidt under regionsgennemsnittet. Ser man ikke på borgerne, men i stedet på dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, så er billedet imidlertid det samme. Igen er andelen af højtuddannede lidt under regionsgennemsnittet. Et danmarkskort over andelen af højtuddannede i den private sektor i landets kommuner viser dog, at relativt mange kommuner i Danmark har omtrent samme beskæftigelsesandel som Faaborg-Midtfyn. Når andelen af højtuddannede er under landsgennemsnittet, har det sammenhæng med, at Faaborg-Midtfyn har mange arbejdspladser inden for områder, hvor der generelt er få højtuddannede, og at andelen af højtuddannede inden for de enkelte erhvervsområder er lavere i Faaborg-Midtfyn end på landsplan. Metalindustrien er dog en undtagelse. Her er der en lidt højere andel højtuddannede i Faaborg-Midtfyn end på landsplan. Befolkningsbevægelse: Der er sket en betydelig stigning i antallet af borgere, der pendler over kommunegrænserne i Faaborg-Midtfyn. Væksten i udpendling har været størst, hvilket forstærker billedet af, at Faaborg-Midtfyn er en bosætningskommune. Der er omtrent en halv gang flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der er beskæftigede, som pendler ind til kommunen for at arbejde. Samtidig er det fire ud af ti beskæftigede borgere i kommunen, som arbejder uden for kommunen. Halvdelen af udpendlerne arbejder i Odense Kommune. 3 Den forventede befolkningsudvikling viser, at Faaborg-Midtfyn har udsigt til en befolkningsvækst, der er lavere end væksten på regions- og landsplan. Fælles for væksten i de forskellige befolkningsfremskrivninger er dog, at den hovedsageligt skyldes en forventet stigning i antallet af borgere over 65 år. Tilflytning har i 1997 og 2007 ydet et beskedent tilskud til en befolkningstilvækst. Flytningsmønstret minder om mønstret for pendling, da flytninger til og fra Faaborg-Midtfyn primært sker til/fra nabokommuner og hyppigst til/fra Odense Kommune. Indkomst og priser: Huspriserne og borgernes disponible indkomster i Faaborg-Midtfyn ligger under gennemsnittet for regionen. Dog er huspriserne i perioden fra 2005 til 2007 vokset i nogenlunde samme takt som gennemsnitligt i regionen.

5 Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur Figur 1.01: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Figur 1.03: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Figur 1.04: Faaborg-Midtfyn Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden Iværksætteri Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

6 Figuroversigt (2/3) Uddannelse Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder Befolkningsbevægelser Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Faaborg i bil Figur 4.03: Udpendling fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997

7 Figuroversigt (3/3) Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Faaborg-Midtfyn Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Faaborg-Midtfyn Kommune fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt Indkomst og priser Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet Figur 5.05: Indkomst i Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 6

8 Figur 1.01: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007 Fødevarer Øvrige erhverv Ressourceområde Bygge/bolig Transport Turisme Møbler/beklædning Medico/sundhed IT/Kommunikation 438 Energi/miljø Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

9 Figur 1.02: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Tværgående ressourceom råde Handel (Engros/Detail) Metalindustri Operationel Service Videnservice Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.

10 Figur 1.03: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Fødevarer 25,4% 18,6% Øvrige erhverv 25,3% 24,7% Ressourceområde Bygge/bolig Transport Turisme Møbler/beklædning Medico/sundhed IT/Kommunikation Energi/miljø 3,9% 4,0% 2,9% 4,4% 2,9% 3,1% 2,9% 2,7% 3,7% 6,3% 9,7% 11,7% 24,4% 23,4% Faaborg-Midtfyn Region Syddanmark 9 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

11 Figur 1.04: Faaborg-Midtfyn Kommunes specialisering Metalindustri Fødevarer Bygge/bolig Ressourceområde Turisme Energi/miljø Transport Øvrige erhverv Operationel Service Handel (Engros/Detail) Møbler/beklædning Faaborg-Midtfyns samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,82 %) 10 Medico/sundhed Videnservice IT/Kommunikation 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

12 Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Metalindustri Operationel Service Ressourceområde Transport Øvrige erhverv Turisme Bygge/bolig Videnservice Handel (Engros/Detail) Medico/sundhed Energi/miljø Fødevarer Møbler/beklædning IT/Kommunikation Alle brancher Faaborg-Midtfyn Hele landet 11-40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Vækst i beskæftigelsen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

13 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 Vækst i Faaborg-Midtfyn Kommune Vækst i Region Syddanmark Vækst i Danmark Antal beskæftigede ,6 % 2,5 % 2,4 % 12 Antal arbejdspladser ,1 % 2,1 % 2,4 % Kilde: Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

14 Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Region Syddanmark Danmark Andel beskæftigede 74,4% 74,6% 75,1% 13 Andel arbejdsløse 2,0% 1,9% 2,2% Andel uden for arbejdsstyrken 23,6% 23,4% 22,7% Kilde: Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

15 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Faaborg-Midtfyn Kommune 0,2 Ændring i andel (pct-point) 0,1 0-0,1 It/kommunikation Møbler/beklædning Øvrige erhverv Transport Medico/sundhed Energi/miljø Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,82%) Turisme Bygge/bolig Fødevarer 14-0,2 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Faaborg-Midtfyns andel af den private beskæftigelse i 2007 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

16 Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede. Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.

17 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede. Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.

18 Figur 2.01: Iværksætteri iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark 17 Kilde: Oxford Research Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr indb.), blå er midterkategorien ( pr indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr indb.).

19 Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark 5,0 Jobvækst (1999/2000)-ultimo ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Landsgennemsnit Faaborg-Midtfyn 18 0,0 35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0% Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004 Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

20 Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% Gnsn. for Region 11,8% Syddanmark: 16,5% 11,5% 11,4% 10,9% 31,9% 19 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

21 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet 20 Kilde: og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

22 Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,5% 9,7% 9,8% 9,8% 9,1% 8,7% 8,8% 8,4% 7,9% 7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6% 6,2% 6,4% 6,4% 6,5% 10,7%10,8% 11,8% 12,0% 13,8% 9,3% 21 Tønder Langeland Varde Vejen Haderslev Middelfart Nordfyn Nyborg Faaborg-Midtfyn Aabenraa Assens Esbjerg Kerteminde Svendborg Billund Ærø Vejle Fredericia Kolding Fanø Sønderborg Odense Region Syddanmark Danmark Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

23 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU kort over hele landet 22 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

24 Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense 36,9% 38,7% 40,7% 42,5% 45,9% 49,9% Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 9,1% 11,8% 16,2% 15,2% 22,3% 21,6% 23,1% 25,2% 29,2% 28,4% 28,3% 31,4% 30,5% 34,5% 34,2% 35,9% Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 % 23 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

25 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet 24 Kilde: og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

26 Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder % Andel MVU/LVU'ere 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Faaborg-Midtfyn (Gnsn. 7,6 %) 6,0% 6,3% 6,4% 4,7% 4,8% 4,0% 4,4% 2,7% 11,3% 6,3% 11,7% 9,1% 18,3% 10,8% 23,6% 13,0% 34,5% 32,3% 25 Turisme Fødevarer Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Ressourceområde Øvrige erhverv IT/Kommunikation Medico/sundhed Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

27 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Andel MVU/LVU'ere 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Faaborg-Midtfyn (Gnsn. 7,6 %) 7,5% 8,4% 4,6% 4,8% 4,6% 6,5% 41,3% 22,9% 26 Handel (Engros/Detail) Operationel Service Metalindustri Tværgående ressourceområde Videnservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

28 Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune Vækst Antal % Indpendling I procent af antal arbejdspladser 24,6 % 31,4 % - 27 Antal % Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 32,4 % 40,5 % - Nettoindpendling Totalt antal Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

29 Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Faaborg i bil 28 Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

30 Figur 4.03: Udpendling fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og Århus Fredericia Kolding Nordfyns København Middelfart Kerteminde Nyborg Assens Svendborg Odense Kilde: Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

31 Figur 4.04: Indpendling til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og Kolding Århus København Middelfart Langeland Nordfyns Kerteminde Nyborg Assens Svendborg Odense Kilde: Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

32 Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune Vækst Tilflytning ,6 % 31 Fraflytning ,9 % Nettotilflyt ning Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt. I figuren ses tal for indenlandske flytninger over kommunegrænser.

33 Figur 4.06: Flytninger fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og Antal Langeland Kerteminde Middelfart Nordfyns Århus København Nyborg Assens Svendborg Odense Tilflytningskommune Kilde: Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

34 Figur 4.07: Flytninger til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og Antal Middelfart Århus Langeland Nordfyns Kerteminde København Nyborg Assens Svendborg Odense Fraflytningskommune Kilde: Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

35 Figur 4.08: Nettotilflytning til Faaborg-Midtfyn Kommune fordelt på indkomst kr kr. -2 Bruttoindkomst kr kr kr kr kr Antal tilflyttede borgere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

36 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Indeks: 2007= Faaborg-Midtfyn Fyn Region Syddanmark Danmark År Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, på Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.

37 160 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Faaborg-Midtfyn Kommune fordelt på alder Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

38 Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt 0-14 år år 65+ år Faaborg-Midtfyn -8% -8% 52% Fyn -7% -2% 51% 37 Region Syddanmark -10% -5% 52% Danmark -7% -3% 50% Kilde: Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

39 Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed Erhvervsindkomst pr. beskæftiget Region Syddanmark Hele landet Vejle Middelfart Kerteminde Kolding Fredericia Nyborg Assens Esbjerg Fanø Aabenraa Sønderborg Vejen Nordfyns Haderslev Faaborg-Midtfyn Billund Varde Svendborg Odense Tønder Langeland Ærø Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

40 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget kort over hele landet 39 Kilde: og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

41 Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed Disponibel indkomst pr. indb. Region Syddanmark Hele landet Fanø Vejle Kolding Fredericia Middelfart Esbjerg Kerteminde Billund Svendborg Varde Haderslev Aabenraa Nyborg Sønderborg Odense Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Vejen Ærø Tønder Langeland Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

42 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet 41 Kilde: og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

43 Figur 5.05: Indkomst i Faaborg-Midtfyn Kommune kr kr Indkomst i alt kr kr kr kr kr Antal borgere Kilde: Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

44 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Parcel- og rækkehuse Kr./m 2 Vækst 2005 Vækst 2006 Vækst 2007 Region Syddanmark % 17% 12% Odense Kommune % 28% 11% Fredericia Kommune % 19% 12% Kolding Kommune % 16% 11% Svendborg Kommune % 15% 19% Middelfart Kommune % 21% 16% Vejle Kommune % 15% 12% Kerteminde Kommune % 9% 18% Esbjerg Kommune % 16% 13% Fanø Kommune % 22% 3% Nyborg Kommune % 12% 11% Sønderborg Kommune % 11% 8% Haderslev Kommune % 15% 11% Assens Kommune % 24% 10% Faaborg-Midtfyn Kommune % 19% 11% Nordfyns Kommune % 14% 15% Billund Kommune % 7% 11% Varde Kommune % 9% 10% Aabenraa Kommune % 13% 8% Vejen Kommune % 11% 13% Ærø Kommune % 23% 10% Langeland Kommune % 17% 16% Tønder Kommune % 8% 10% 43 Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

45 Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 44 Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

46 Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder. 45

47 Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. 46 Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

48 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk