DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 UDVALGET AF 14. JANUAR 1915 r" y&v M, v>) ; ^ '' S\ }'"> v -y ' ;-!' M ( i R E FERAT - : r AF ' i. %/ r > - m MØDET I KØBENHAVN DEN 22. JANUAR 1916 y? v" ^-.v-x / ji, lin FAABORG A-S FAABORO EKSPRESTRYKKERI 1916

4 VERDENSKRIGEN O

5 UDVALGET AF 14. JANUAR 1915 REFERAT AF MØDET I KØBENHAVN DEN 22. JANUAR 1916 FAABORG A-S FAABORG EKSPRESTRYKKERI 1916

6

7 Møde den 22. Januar 1916 angaaende Forslag til Vedtægten for kommunale Elektricitetsværkers Fællesindkøb af Brændselsolie. Af. Mortensen: Paa Udvalgets Vegne skal jeg tillade mig at byde Forsamlingen Velkommen til Mødet her i Dag. Saavidt jeg kan skønne, er der anmeldt flere Delegerede, end der er fremmødt, saa jeg vil anse det for heldigt, at vi straks konstaterer, hvilke Byer der har ladet sig repræsentere. Ved derpaa følgende Navneopraab konstateredes det, at følgende Byer havde ladet sig repræsentere: Holstebro, Ringkøbing, Hillerød, Randers, Helsingør, Esbjerg, Faaborg, Nykøbing Falster, Sakskøbing, Fredericia, Skive, Holbæk, Roskilde, Hobro, Næstved, Kerteminde, Rudkøbing, Viborg, Kalundborg, Nyborg, Herning, Nakskov, Varde, Rødby og Stubbekøbing, medens Repræsentanterne for følgende Byer, der havde anmeldt Deltagelse, ikke var fremmødt: Hjørring, Nykøbing Mors, Lemvig, Middelfart, Silkeborg, Stege og Ringsted M. Mortensen: Først vil jeg bede Forsamlingen vælge en Dirigent til at lede Mødet. Da Afstemningen jo kan faa ret stor Betydning, har Udvalget besluttet at foreslaa Forsamlingen at vælge Hr. Sagfører Amtoft, Faaborg, til Dirigent. Hvis ingen gør Indsigelse herimod, vil jeg betragte Hr. Sagfører Amtoft som valgt. (Ophold.) Hr. Amtoft er da valgt. Dirigenten: Det første Punkt paa Dagsordenen er Aflæggelse af Beretning om, hvad der er passeret siden sidste Møde, og jeg skal da give Ordet til Formanden. M. Mortensen: Siden sidste Møde er der ikke i og for sig sket noget væsentligt vedrørende selve Sagen; vi staar. nogenlunde paa samme Standpunkt, som da vi sidst var samlede i Fredericia. Det eneste særlige, der er sket, er dette, at Sagen har været behandlet i Købstadforeningens Repræsentantskab. Det var udelukkende af Hensyn

8 4 hertil, man maatte udsætte Sagen, idet vi efter en Forhandling med et Udvalg indenfor Købstadforeningen blev enige om at høre denne Organisation udtale sig om selve Sagen, da vi gik ud fra, at ditte kunde være af Betydning. Som man vil erindre, var Bestyrelsen ikke, da vi forelagde den Sagen, særlig begejstret for den, og vi sammenkaldte da til et Møde i Fredericia den 21. Oktober for at forelægge Sagen for de Repræsentanter, der oprindelig havde valgt os. Vi blev dér enige om, at vi skulde arbejde videre paa Spørgsmaalet i Mellemtiden, hvilket vi ogsaa gjorde, saa at vi allerede samme Dag, som Købstadforeningens Repræsentantskabsmøde havde været afholdt, den 21. November, var klare til at lade udgaa en Redegørelse til Byraadene, af hvilken man kunde se, hvorledes Sagen laa; og i Virkeligheden er man ikke videre i Øjeblikket. Købstadforeningens Repræsentantskabsmøde vedtog at anbefale, at Købstad-Kommunalværkerne sluttede sig sammen om Opførelsen af et Tankanlæg. Principperne for Opførelsen af dette har jo været drøftede her saa ofte, saa det er vist ikke nødvendigt paany at gennemgaa hele dette Spørgsmaal; men hvis nogen ønsker det, kunde man jo læse det op. Sagen ligger iøvrigt saaledes for Øjeblikket, at vi har et Forslag fra Fredericia Havn samt et Forslag fra en Privatmand om Opførelse af Tankanlægget. Desuden kunde man tænke sig en tredie Mulighed som tidligere oplyst, at hvert enkelt Værk indskød en vis Kapital til Sagens Gennemførelse. Fra de forskellige Byer, der har været rettet Henvendelse til, er der kommet tilsluttende Svar fra 32, medens der kun er svaret absolut Nej fra 4, nemlig Aarhus, Aakirkeby, Vejle og Vordingborg; derimod er der andre Byer, der har svaret, at de ikke fandt det praktisk at slutte sig til Planen i Øjeblikket, nemlig Horsens, Svendborg, Bogense, Skelskør, Løgstør og Aalborg; der er altsaa en ret god Tilslutning, idet man jo maa huske paa, at der er et ret stort Antal Byer, der ikke har noget Elektricitetsværk eller som, hvis de har et, ikke bruger Brændselsolie til dets Drift. Vi har derefter undersøgt, hvor stort et Beløb det vilde dreje sig om for hvert enkelt Værk, dersom Værkerne selv skulde skaffe Pengene til Veje, eller rettere sagt, hvor stor en Del af de enkelte Værkers Anlægssum, Tankanlægget kunde andrage. Udgifterne til det samlede Tankanlæg med Tilbehør vil for hvert enkelt af de Elek-

9 s tricitetsværker, der har givet Tilslutning, hvilket jo kun er en mindre Del af samtlige Værker her i Landet, andrage 2 % hvert Værks Anlægssum. Dersom Sammenslutningen skulde ønske denne Udvej, er alle øvrige Elektricitetsværker, som ikke er købstadkommunale eller kommunalt drevne, villige til at tage deres Olieforsyning gennem dette Anlæg, og derved vil Udgiften i Forhold til Anlægskapitalen gaa ned til under 1 / 0. Jeg maa gøre den Bemærkning, at denne Beregning selvfølgelig er kalkulatorisk, da vi ikke har den absolut nøjagtige Anlægssum for de enkelte Værker; men Afvigelsen vil dog blive uvæsentlig. Det forekommer os derfor, at den Risiko, man løber ved at gaa med til Opførelsen af Tankanlægget, er saa lille, at den ikke behøver at afskrække, navnlig naar man ser hen til de Tilstande, der er raadende i Øjeblikket; siden vi sidst var sammen, er Oliepriserne nemlig atter gaaet ret betydeligt op; da vi sidst var samlede i Fredericia, var Olieprisen for vort Vedkommende og vistnok for hele Landet 110 Kr. ab København, og i Øjeblikket betaler vi i Jylland 125 Kr., og det er kun, fordi man er saa elskværdig at sende os Olien fra Odense; det er altsaa en Stigning af 15 Kr. pr. ton. Der foreligger for os en Skrivelse fra et Firma i Amerika, dateret i August, men forsinket saa stærkt, at vi først har modtaget den i December. Jeg vil helst være fri for at nævne Firmaets Navn, men hvis Forsamlingen stiller bestemt Krav om at faa det at vide, skal det naturligvis ikke være nogen Hemmelighed, men jeg vil anse det for mest praktisk i Øjeblikket, at Navnet ikke nævnes. Dette Firma skriver til os: De vil sikkert indse Vanskeligheden ved at give Dem et fast Tilbud under de øjeblikkelige vanskelige Forhold for Fragtmarkedet, og den Pris. vi gav d'hrr. i Begyndelsen af Oktober, 50 Kr. pr. ton cif. København eller hvilken som helst anden Havn i Danmark, er baseret paa de forhaandenværende høje Fragtpriser og paa Kursmarkedet, men vi ønsker at forsikre Dem om, at vi vil gøre vort bedste for at slutte denne Handel til fælles Tilfredshed." Som Forsamlingen vil huske, ansaa vi det for at skaffe Mulighed for en virkelig Rentabilitetsberegning for nødvendigt sidste Foraar at udbyde Leveringen af Olie til samtlige Elektricitetsværker, og vi kalkulerede det Kvantum, der skulde leveres gennem en ti-aarig Periode,

10 6 til 100,000 tons, og det er dette Tilbud, der svares paa i denne Skrivelse, hvor man altsaa tilbyder at levere til en Pris af 50 Kr. pr. ton cif. København. Firmaet betragter selv denne Pris for høj, hvilket kunde tyde paa, at selv under Hensyn til, at Fragten siden den Tid er steget meget betydelig, hvad den vistnok er, er den Oliepris, vi betaler i Øjeblikket, alligevel altfor høj. Den Risiko, vi løber ved at anskaffe Tankanlægget, kender vi, den er ca. 2 / 0 af Værkernes Anlægskapital, saa dersom det skulde vise sig, at vi blev saa stærkt konkurrerede af et andet Firma, at det ikke kunde betale sig at drive Anlægget, og dette altsaa blev fuldstændig værdiløst, var det højeste, der kunde tabes, som sagt 2% af Værkernes Anlægssum. Det forekommer mig ikke, at denne Udsigt kan skræmme nogen, i Særdeleshed naar man betænker, at den eneste Mulighed for at skaffe en saadan Tilstand til Veje, at flere forskellige Firmaer er i Stand til at give Tilbud, jo netop er ved at anlægge en saadan Tank. Jeg kan altsaa ikke se, der er andet at gøre end at vedtage at opføre et Tankanlæg og derefter at drøfte, hvorledes det skal opføres. Der har, som sagt, for Udvalget foreligget tre Udveje, for det første den, at Elektricitetsværkerne direkte indskød den fornødne Kapital, for det andet, at man fik en Privatmand til at opføre Tankanlægget og saa maatte man naturligvis finde sig i paa en eller anden Maade at entrere med ham, saaledes at han havde Sikkerhed for at faa Renter og Afdrag betalt, dels gennem den Oliepris, han vilde opstille, og dels maaske gennem en direkte Leje af Anlægget, for det tredie at lade en enkelt Kommune opføre Anlægget og saaledes være Financier for de øvrige Kommuner, der derefter betaler en forud vedtagen Lejeafgift af Anlægget og iøvrigt selv driver det. Den første Mulighed kan vi vel hurtig blive færdig med at diskutere; vi kender vore Værkers Anlægsudgifter, og saa kan vi hurtig regne ud, hvor stor en Sum hver enkelt Kommune skulde indskyde; men vi ved jo, hvor vanskelige Pengeforholdene er i Øjeblikket, hvor dyrt det er at skaffe Penge, saa hvis vi kunde faa Sagen ordnet saaledes, at vi blev fri for i Øjeblikket at præstere en direkte Udbetaling, vilde dette sikkert være det bedste. Med den anden Udvej, at lade en Privatmand etablere Anlægget, er der forbundet den uheldige Omstændighed, at vi saa maa binde os til en Kontrakt, ifølge

11 7 hvilken han leverer os Olie i et bestemt Aaremaal til en Pris, der skal fastsættes med en eller anden Notering som Basis. Spørgsmaalet er saa, om man har en bestemt Notering at gaa ud fra, nogen bestemt Rettesnor for selve Olieprisen; thi har man ikke det, vil man have Vanskelighed ved at kontrollere, at vi kun betaler den Pris, det var Meningen, vi skulde betale. Hvad dette Punkt angaar, er der vistnok ikke noget til Hinder for at gaa den Vej, thi saavidt det kan skønnes, sættes der i New York en officiel Notering paa Raaolie, saaledes at vi paa Basis af denne kan regne ud, hvor meget vi skal betale. Derimod vil det vistnok være vanskeligere at konstatere, om den Fragt, vi vilde komme til at betale fra Amerika og hertil, var i Overensstemmelse med de virkelige Forhold. Den tredie Mulighed var altsaa den, at lade en enkelt Kommune, som har den fornødne brugelige Havn og Havneplads, være Financier for Foretagendet, opføre Tankanlægget og udleje det til os, saaledes at vi efter en vis Aarrække selv var Ejer af det. Vi kunde saa drive det f. Eks. paa den Maade, at vi hvert Aar offentlig udbød til Levering saa og saa mange Tusinde tons Olie paa nærmere fastsatte Betingelser, idet vi derved vilde blive satte i Stand til blandt de Tilbud, der indkom fra de forskellige Firmaer, at tage det, som man ansaa for det mest praktiske. Vanskeligheden ved denne Ordning vilde ligge i Indkøbet; her har vi ingen Vanskeligheder under de nuværende Tilstande, det hele er saa uhyre nemt og simpelt, man rekvirerer hos D. D. P. A. saa og saa megen Olie, faar den tilstillet uden i Forvejen at vide, hvad den koster, og saa kommer der en Regning, mod hvilken der ikke kan gøres Indsigelse. Det er jo ret simpelt. Derimod vil Vanskeligheden ved selv at drive et Tankanlæg ligge i at skelne mellem de forskellige Tilbud, men jeg tror dog, man nemt vil komme over den Vanskelighed. Jeg skal nu tillade mig at oplæse det Tilbud, som er givet af Fredericia Havn; selv om vi sikkert allesammen kender det, vilde det vel være praktisk at opfriske det. Jeg vil dog straks gøre opmærksom paa, at det ikke er Meningen, at vi i Dag skal fastslaa, at det netop skal være Fredericia, ligesom det heller ikke er vor Mening, at Vedtagelsen i Dag skal være absolut bindende og endelig afgørende. Det er kun vor Mening at faa de foreslaaede Vedtægter, som forøvrigt kommer til Behandling paa et senere Punkt paa Dagsordenen, vedtaget og faa

12 8 fastslaaet den Retning, i hvilken man ønsker at gaa, saaledes at Byraadene, naar de har faaet disse Vedtægter og et endeligt Forslag til Udførelse tilsendt, saa var i Stand til at give en Repræsentant Fuldmagt til paa en konstituerende Generalforsamling at stemme, saaledes at vi virkelig kunde faa Foretagendet sat i Gang. Forslaget fra Fredericia Havn lyder saaledes: Fredericia Havneudvalg, den 22 / Til Udvalget af 14. Januar I Fortsættelse af mundtlig Forhandling med det ærede Udvalg tilbyder Fredericia Havneudvalg herved: At udleje den eventuelle Indkøbsforening den mellem Købmagergade, Kastelsvej og Havnegade liggende i Øjeblikket ubenyttede Havneplads af Størrelse ca nr for et Tidsrum af 20 Aar til den til enhver Tid gældende 1. Klasses Takst for Havnepladsen ved Fredericia Havn, i Øjeblikket 50 Øre pr. m 2 ; at anlægge paa ovennævnte Plads og for ovennævnte Forening et Tankanlæg, bestaaende af: 1) Tank med Ledninger, Pumpehus, Sporanlæg etc ca. 160,000 Kr. 2) 25 Tankvogne ca. 99,000 3) Vognvægt ca ) Andre og uforudsete Udgifter... ca. 24,200 ca. 280,000 Kr. alt efter de af Lejeren fremsendte Tegninger og saaledes, at 1 2 Medlemmer af Udvalget af 14. Januar indtræder i det for Anlægget nedsatte Byggeudvalg. Anlægget overlades ovennævnte Forening i Leje ligeledes i 20 Aar paa følgende Betingelser: a) de for Anlægget nødvendige Laan, der søges optaget paa billigst mulige Vilkaar, forrentes og amortiseres af Lejeren i 20 Aar. b) Vedligeholdelsen af hele Anlægget besørges af Lejeren under Havneudvalgets Kontrol. c) Anlægget holdes til enhver Tid forsvarlig assureret af Lejeren. løvrigt gælder for det ovennævnte Lejemaal følgende særlige Vilkaar: Fremleje af det lejede er indenfor Lejeperioden tilladt, dog saaledes, at den oprindelige Lejer til enhver Tid garanterer for Lejesummens og de øvrige Betingelsers Overholdelse.

13 9 Man gaar ud fra, at Benyttelsen af Anlægget vil indbringe Fredericia Havn i Skibs- og Vareafgift mindst 5000 Kr. om Aaret, regnet som Gennemsnit af 5 Aar. Skulde dette ikke blive Tilfældet, enten derved at hele Anlægget ikke benyttes eller kun benyttes delvis, erstatter Lejeren det manglende Beløb. løvrigt forpligter Havneudvalget sig til ved de 5-aarige Revisioner af Havnetaksterne ikke at stille Forslag om Forhøjelse af Vareafgiften for Brændolie, med mindre en tilsvarende Forhøjelse indstilles af Havnebestyrelserne i andre østjydske Havne. Naar Lejemaalet efter den 20-aarige Periode er udløbet, og Anlægskapitalen udbetalt, tilhører hele Anlægget Indkøbsforeningen. Havneudvalget er imidlertid, saafremt denne ønsker det, forpligtet til at forny Lejemaalet for Pladsen yderligere for 25 Aar herefter i fra Foreningens Side uopsigelige Lejeperioder paa 5 Aar til den til enhver Tid gældende 1. Klasses Takst, med den ovennævnte Ret til Fremleje og med den Fgeledes ovennævnte Garanti for Minimum af Skibs- og Vareafgift. Indenfor disse 25 Aar kan Havnen kun opsige Lejemaalet og da med I Aars Varsel, naar Havnen selv har Brug for Arealet. Ved Lejemaalets Ophør afleveres Pladsen ryddeliggjort, med mindre anden Aftale træffes. Denne Bestemmelse er nærmere undersøgt af Udvalget af 14. Januar og er ikke til nogen Gene for Driften af Anlægget. Udvalget af 14. Januar 1915 er bekendt med den A S Fredericia Svovlsyre- og Superfosfat Fabrik vedrørende Fortrinsret til Bolværket i Kastelshavnen. Nærværende Tilbud er betinget af, at de paagældende Byraad hver for sin Andel garanterer Opfyldelsen af samtlige ovennævnte Forpligtelser. ^ P. U. V. Chr. Loehr. Denne sidste Bestemmelse betyder ikke noget i Praksis; thi samtidig er dette Selskab forpligtet til at tillade vore Skibe at ligge paa Siden af dettes og at føre Pumpeslangerne over dem til Pumpestationen. Der kan indvendes forskellige Ting mod dette Forslag. For det første dette, at det ikke er undersøgt, om andre Byer muligvis vilde give et mere favorabelt Tilbud,

14 10 men en saadan Undersøgelse har Udvalget ikke villet indlade sig paa, idet vi foreløbig har ladet os tilfredsstille med, at her var et Forslag, som vi syntes var saaledes, at det kunde antages, saafremt der ikke kan faas noget billigere; dersom der skulde forhandles med andre Byer, mente vi, det var heldigst at overlade det til Sammenslutningen, naar den var endelig tilvejebragt og beslutningsdygtig. Det er vi jo ikke nu; først naar Sammenslutningen er dannet, og Repræsentanterne har faaet Fuldmagt fra Byraadene til at stemme, kan man gaa i Gang med de afsluttende Arbejder, og saa kan man, saafremt man til den Tid ønsker det, forhandle med andre Byer, eller, hvad der er nemmere, søge at faa Fredericia Havn til at slette forskellige af Bestemmelserne i det foreliggende Tilbud, eller at faa lempeligere Vilkaar for Sammenslutningen, omend det er Udvalgets Overbevisning, at Forslaget, saaledes som det foreligger her, er saaledes, at man kan antage det og efter dette drive Tankanlægget med Fordel. Jeg maa dog straks gøre opmærksom paa, at siden dette Overslag blev afgivet, er Priserne paa Materialier naturligvis steget paa Grund af Krigen, saa at det er ganske givet, at de kalkulerede 280,000 Kr. ikke længere slaar til. Paa Basis af det foreliggende Forslag og paa Basis af et Forbrug af ca tons har man opstillet en Rentabilitetsberegning for selve Driften; her har man selvfølgelig ladet Olieprisen ganske ude af Betragtning, idet selve Tankanlæggets Drift naturligvis er lige dyr, hvorledes Oliepriserne end stiller sig. Det, man har ønsket at undersøge, er, hvormeget fordyres Olien fra det Øjeblik, den ligger i Havnen eller i Tanken og indtil den kommer ud til Forbrugerne. Derefter er der altsaa opstillet følgende Rentabilitetsberegning: Lejeafgiften vil paa Basis af et Forbrug af 5000 tons og under Forudsætning af, at det bliver de Lejeafgifter, som Fredericia Havn forlanger, blive 4V 2 Kr. pr. ton, Rentetab 3 Kr, andre Driftsudgifter 3 Kr. og Fragt fra Tank til Værk 4 / 2 Kr., ialt 15 Kr. pr. ton; det vil altsaa sige, at man, dersom det før omtalte Tilbud paa Levering af Olie holdt Stik, kunde have Olien hjemme i Værkets Beholder i Øjeblikket til en Pris af 65 Kr. Siden dette Tilbud blev fremsat, er Fragtsatserne jo imidlertid steget meget, men selvom de skulde være steget saa meget, at man maatte lægge 30 Kr. til denne Sum, vilde vi dog f. Eks. i Esbjerg, hvor vi for Tiden giver 125 Kr. plus Fragt fra

15 11 Odense til Esbjerg, altsaa i Virkeligheden Kr., have vor Olie hjemme for ca. 95 Kr., og naar man bruger mellem tons om Aaret, vilde dette jo være en ret kraftig Besparelse. Der kan derfor efter min Mening ikke være nogen Tvivl om, at vi bør løbe den Risiko, som der naturligvis er ved enhver Forretning af den Art. Jeg vil anbefale Forsamlingen at slutte sig til det af Udvalget foretagne og at stemme for den Resolution, som vi efter Forhandlingernes Afslutning agter at bringe til Afstemning. Denne Resolution vil omfatte Resultaterne af Dagens Forhandlinger, og naar Repræsentanterne kommer hjem med den, har de et endeligt Forslag, hvorom der kan stemmes i Byraadene, og hvorefter der vil kunne meddeles Repræsentanterne Fuldmagt til at stemme paa den konstituerende Generalforsamling, der selvfølgelig maa sammenkaldes. Oprindelig var det vor Mening, at Mødet i Dag skulde betragtes som den konstituerende Generalforsamling; men vi blev noget betænkelige derved, da vi var bange for, at det hidtil fremskaffede Materiale ikke var tilstrækkeligt til at overvinde de Vanskeligheder, som kunde optaarne sig hjemme i Byraadene, og blev derfor enige om i Dag at nøjes med at gennemgaa Vedtægterne, opfriske, hvad der er sket, og vedtage en Resolution, der trækker Linierne op for, hvorledes man har tænkt sig, det skal være; saaledes at Byraadene endnu en Gang kan overveje, inden de endelig binder sig. Jeg vil endvidere oplyse, at da vi sidst holdt Møde for at planlægge Mødet i Dag, tilkaldte vi den Ingeniør, som vi hidtil har benyttet, og som med Udsigt til ikke at faa en Øre for sit Arbejde har leveret os det foreløbige Projekt over Tankanlægget. Vi tilkaldte ham for at faa at vide, hvorledes han vilde stille sig, saafremt Arbejdet skulde udbydes temmelig hurtigt; thi hvis Anlægget skulde blive færdigt og komme i Drift til Begyndelsen af næste Aar, maatte vi allerede paa dette Tidspunkt have Tegninger udarbejdede og Betingelser opstillede. Vi tør jo ikke binde os for ret store Udgifter, og Resultatet blev, at Ingeniøren tilbød at gøre Tegningerne færdige, saaledes at Arbejdet kan udbydes i Morgen eller i Overmorgen, om det skal være, altsaa omtrent samtidig med, at den konstituerende Generalforsamling træffer Bestemmelse om det. Ingeniøren tilbød at gøre dette Arbejde, men naturligvis under den Forudsætning, at han blev den projekterende Ingeniør for Arbejdet, og mod at han Hk

16 12 sine direkte Udgifter betalt. Disse opgav han til at blive nogle Hundrede Kroner, højst 400 Kr. Udvalget bandt sig saa til denne foreløbige Udgift, hvad jeg haaber vil finde Forsamlingens Bifald. Dirigenten: Jeg skal oplyse, at under Formandens Tale er Repræsentanten for Stege kommen til Stede. Inden vi begynder paa Diskussionen, vil jeg gerne have Lov til da der ikke er omdelt nogen Dagsorden at oplyse, at vi har tænkt os Forhandlingernes Gang saaledes, at vi først diskuterer, om der overhovedet paa Grundlag af de Oplysninger, Formanden har givet, foreligger Anledning til at danne Sammenslutningen, og dernæst, forsaavidt man kommer til det Resultat, at den bør dannes, diskuterer Lovene i Enkelthederne, og jeg vil henstille, at man under Diskussionen herom opsætter Spørgsmaalet om, hvilken af de tre Muligheder, Formanden nævnede, man skal vælge, til vi kommer til Prg. 6, idet den handler om Kapitalens Tilvejebringelse. Efter Lovenes Behandling vil det være naturligt, at man diskuterer, hvorledes man skal rette Henvendelse til de enkelte Byraad med Anmodning om at give Repræsentanterne Fuldmagt til den konstituerende Generalforsamling. Til Slut kan vi saa, som Formanden oplyste, resumere Dagens Forhandlinger i en Fællesudtalelse. Olsen, Rudkøbing: Vi har ikke hidtil deltaget i Møderne, ikke fordi vi ikke havde Sympati for Tanken, men fordi vi mener saaledes som det har vist sig, at ogsaa andre Kommuner har ment, at det er et lidt uheldigt Tidspunkt at gribe Sagen an paa. For det første tvivler jeg meget om, at Tankanlægget kan bygges for den Sum, der er nævnt i Overslaget, alle Priser stiger jo, og det vil maaske endog være meget vanskeligt at skaffe Materialerne til Veje til en saadan Tank, det er vanskeligt at købe Olien, og det er vanskeligt at faa den frem, og derfor har vi ment, at det vilde være det mest praktiske at vente, til Krigen var forbi. Da nu imidlertid de andre Kommuner ikke har villet det, men har grebet Sagen an, kan det naturligvis ikke nytte noget, at vi sidder ene tilbage med vor Mening, og vort ß Y raa( J har derfor besluttet at lade sig repræsentere ved dette Møde. Jeg vil i Modsætning til Dirigenten mene, at det ikke er heldigt at udskyde Diskussionen om, hvilken af de tre Muligheder vi skal vælge, til Behandlingen af Prg. 6.

17 13 Dirigenten: Jeg tror, det vil være mest praktisk at behandle Sagen som af mig foreslaaet. Olsen, Rudkøbing: Jeg synes, det var mest praktisk at behandle det hele samlet. Rørup, Kalundborg: Der er efter min Mening meget godt i de fremkomne Tanker. Kalundborg har heller ikke deltaget i det Møde, der var i Oktober desværre vist paa Grund af en Forglemmelse. Jeg synes imidlertid ikke, at Sagen ligger fuldstændig belyst; der er endnu mange Spørgsmaal, vi maa have klaret, inden vi tør binde os. Der er for det første det Spørgsmaal: hvad vilde Driften af Tankanlægget koste, hvis man ikke brugte det; der skulde vel ogsaa i saa Tilfælde være Personale ved Anlægget, men det har vi ikke faaet noget oplyst om. Dernæst er der en anden Ting, som vi forøvrigt først har faaet at vide i Dag, at man kunde tænke sig at fordele Anlægssummen, saaledes at det blev 2 % af de enkelte Elektricitetsværkers Anlægssummer; men her vilde Kalundborg og der kan jo være andre Kommuner end vor, der er i det Tilfælde være lidt vanskeligt stillet, idet vi har Dobbeltdrift, Gasmaskine- og Dieselmotordrift, og som Følge deraf drives Værket ikke fuldt med Olie. Hvis man altsaa beslutter sig til denne Fordelingsmaade med 2 % Anlægskapitalen, og Kalundborg Kommune skulde indskyde dette Beløb, som man jo maatte beregne skulde forrentes og afdrages i 20 Aar, vilde Kalundborg Kommune til Forrentning og Afdrag i 20 Aar forlods faa 12 Kr. pr. ton Olie. Hvis man altsaa kunde gaa ud fra det Tilbud, som før blev nævnt, paa 50 Kr., som altsaa skulde forhøjes til 65 Kr., og dertil blev der jo yderligere lagt 30 Kr., ikke sandt, det var 95 Kr., Formanden fik det til (Formanden: Ja!), vilde vi i Kalundborg, hvor vi yderligere skal lægge disse 12 Kr. til, komme op paa 107 Kr. Dette er selvfølgelig mindre, end vi for Tiden betaler Petroleumsselskabet, men under alle Omstændigheder vil et Værk, som har Dobbeltdrift, komme til at betale forholdsvis mere i Forrentning. Jeg vil derfor opkaste det Spørgsmaal, om det ikke var hensigtsmæssigere at fordele Udgiften efter Forbruget. Brusen, Fredericia: Jeg vil først sige Tak, fordi Udvalget har henvendt sig til Ingeniøren; thi hvis Planen skal realiseres, er Tiden kostbar, og jeg synes, vi skal tage fat snarest muligt. Hjemme i Byraadet staar Spørgsmaalet i det hele taget paa dette: hvor stor er den Risiko,

18 14 vi løber ved at gaa med til denne Sammenslutning, og hvad kan der vindes derved? Hvad Risikoen angaar, har Formanden jo i sit indledende Foredrag nævnt, hvad den kan beløbe sig til. Jeg ser dog ikke saa mørkt paa det, at den skulde andrage henved 2 %. Hvis Kommunerne gik med til det, kunde vi jo faa Ret til Fremleje, og der vilde jo altid kunde indvindes noget paa den Konto. Derimod er der et andet Spørgsmaal: kan Udvalget garantere, at vi kan faa Olien hjem nogenlunde til den Pris, vedkommende Firma opgav i August Maaned i Fjor, nemlig 50 Kr. pr. ton ab København; thi kan vi det, ved vi nogenlunde, hvorledes Landet ligger; thi de ganske ualmindelig høje Fragter, vi har i Øjeblikket, er vi vel alle klare over, ikke kan blive ved at holde sig. Jeg for mit Vedkommende mener ogsaa, at den Pris, vi nu efterhaanden er kommet op paa hos D. D. P. A., 125 Kr., er saa høj, at vi knapt kan være bekendt at gaa med til den længere, for at bruge det samme Udtryk, som Formanden brugte. Men Spørgsmaalet er: er det Firma, vi eventuelt skal entrere med, leveringsdygtigt? Det er det, som det efter min Mening først og fremmest drejer sig om, og er den Pris, der er nævnt, 50 Kr., nogenlunde normal? Til Slut vil jeg gerne spørge om: hvor mange tons repræsenterer de Byer, der har sendt Repræsentanter hertil i Dag? Knudsen, Nyborg: Det er første Gang, vi deltager i disse Møder, saa vi kommer for at lære. Jeg kan kun beklage, at vi ikke har faaet tilsendt nogen Dagsorden for Mødet, og heller ikke før i Dag ser Udkast til Vedtægter for Sammenslutningen, saa vi kan kun være Tilhørere og kan ikke foretage os noget, der er bindende for Nyborg Kommune. Naar vi har holdt os tilbage hidtil, har det sine visse Grunde. Som d'hrr. ved, er Nyborg Danmarks fremtidige Petroleumsby, og hvis vi gaar med til denne Sammenslutning, vil Byen gaa Glip af 5000 Kr. i Havneafgift, men paa den anden Side er vi ogsaa klare over, at hvad enten vi piber eller synger, vil der ikke, hvis Sammenslutningen kommer, i denne Henseende blive taget noget Hensyn til Nyborg Kommune, og saa vil vi vel nok være med til at høste Fordelen af Tankanlægget. Jeg forstod ikke rigtig den ærede Formands Udtalelse før angaaende de 2 / 0 af Værkernes Anlægskapital; er det een Gang for alle, eller er det aarlig? (Formanden: Een Gang for alle!) Ja, saa forstaar jeg ikke Ka

19 15 lundborgs Udtalelse, hvorledes kan de da blive nødt til at lægge 12 Kr. til denne Sum. Vi har nemlig i Nyborg Dobbeltdrift, og saa vilde vi jo ogsaa blive noget forurettede, hvis man lægger Anlægssummen til Grund for den Del, der skal gives. Sagfører Jensen, Varde: Heller ikke Varde har hidtil sendt nogen Repræsentant til de Møder, der har været afholdt i Sagen. Selve Tanken om en Sammenslutning, for derved at skabe en Modvægt mod den Magt, som et enkelt Selskab har skaffet sig til at diktere os Prisen paa Brændselsolie, tiltaler os i høj Grad. Vi har i hvert Fald paa Vestkysten og det har man vist ogsaa paa forskellige andre Steder i Landet haft Eksempler paa, at Sammenslutninger f. Eks. angaaende Kulindkøb til Gasværkerne har haft en udmærket god Virkning, saaledes at vi har kunnet faa Kul til vore Gasværker til en rimelig Pris. Før disse Sammenslutninger kom, var det saaledes, at der kun var nogle faa, der gav Tilbud, og disse Tilbud var i Reglen ens, idet de var aftalt i Forvejen. De Sammenslutninger, der er dannede blandt de vestjydske Gasværker, har vist sig at virke i den rigtige Retning, saa vi er i hvert Fald en hel Del i Varde, som er stemt for at ville støtte en saadan Sammenslutning som den, der foreslaas her. Vi har imidlertid ment, at Tidspunktet ikke var saa heldigt valgt, det er jo en særlig kritisk Tid, vi lever i, og vi har derfor ment, at man burde se lidt til endnu. Vi har endvidere ment, at en Betingelse for at tiltræde Sammenslutningen maatte være, at Sammenslutningen fik tilstrækkelig Tilslutning fra Land-Elektricitetsværkerne, saaledes at man f. Eks. kunde gøre Regning paa % eller i hvert Fald de ~/ 3 af de kommunale Elektricitetsværker; men forøvrigt kan det jo ikke nytte kun at tage Hensyn til Antallet; thi det vejer jo ikke saa meget, at der er en hel Del smaa Byer som Varde og andre, der slutter sig til. Det man være en Betingelse, at ogsaa større Byer kommer med. Vort Byraad mente dog, at vi skulde sende en Repræsentant til Mødet her i Dag, og til Trods for, at jeg, som er Formand for Elektricitetsudvalget, sagde i Byraadet, at jeg ikke syntes, vi skulde deltage i Mødet de:nne Gang, blev det dog besluttet. Jeg har ikke dat, hvad der efter Formandens Oplysninger heller ik e er nødvendigt, til at tiltræde nogen Sammenslutning e er til at gaa med til at vedtage Love eller noget andet; jeg

20 16 har kun Fuldmagt til at møde og derefter forbeholde mig Byraadets Tilslutning til, hvad der maatte blive vedtaget. Vi har i Varde, som jeg hører, at de har det i Nyborg, Kalundborg og andre Steder, kombineret Drift, idet vi har Dieselmotor og to Gasmaskiner. Vi for vort Vedkommende bør tænke nøjere over Sagen, inden vi gaar med, og i hvert Fald vil jeg henstille til Udvalget at overveje, hvorvidt saadanne Værker skal deltage i Anlægsudgifterne med procentvis Tilskud uden Hensyn til, om de drives ved Dieselmotor alene, eller om de ogsaa har Gasmaskiner. Endvidere vil jeg gerne henstille, at vi faar en lille Smule Oplysning om, hvorledes det vil stille sig, hvis Tankanlægget ikke bruges. Der staar jo i Forslaget fra Fredericia Havn, at vi skal garantere for, at selvom Anlæget ikke bruges, indgaar den fulde Havneafgift, der er beregnet, ca Kr., i Havnekassen. Der er jo ogsaa en Del andet, der skal betales, saa det var rart at faa at vide, hvorledes Udgifterne vil stille sig i saa Tilfælde. løvrigt tiltaler selve Tanken om at lave Sammenslutning mig personlig; men jeg vil gerne have Oplysning om, hvormange der kan tænkes vil slutte sig til. M. Mortensen: Det synes, som om jeg har udtalt mig uklart, da jeg nævnede Tallet 2 %. Dette nævnede jeg kun for at gøre opmærksom paa, hvad der kunde ske, hvis man tænkte sig, at Tankanlægget af en eller anden Aarsag blev værdiløst, f. Eks. et Jordskælv ødelagde Anlægget. Det er kun nævnt for at oplyse, hvad den allerstørste Risiko, der kunde løbes, vilde beløbe sig til, den Sum, der kunde tabes, saafremt Forholdene skulde kunne blive saaledes som før nævnt, at Tankanlægget blev fuldstændig værdiløst for os. Ved Opstillingen af Rentabilitetsberegningen har vi slet ikke regnet med Værkernes Anlægssum, der har vi selvfølgelig regnet med Forbruget. Petersen, Holbæk: Jeg billiger Dirigentens Tanke med Hensyn til den Form, Diskussionen bør forløbe i, og anbefaler, at vi netop, for at Mødet kan forløbe hurtigt og godt, fastholder denne Form. Jeg skal paa dette Tidspunkt indskrænke mig til at udtale min Anbefaling af Sammenslutningen. Olsen, Esbjerg: Jeg har kun taget Ordet for at gøre opmærksom paa Betimeligheden af, at der straks tages fat paa Sagen, saafremt der i det hele taget viser sig at være Stemning derfor. Det er jo rigtigt, at alt stiger, og

21 17 særlig i den senere Tid er Priserne paa de Materialier, som her skal bruges, steget; den Pris, som er opgivet i Forslaget, 280,000 Kr., til Anskaffelse af de nødvendige Materialier, maa vi sikkert nu forhøje med 20 %. Jeg tror derfor, vi skal fortsætte vort Arbejde og søge at gennemføre Sagen saa hurtigt som muligt; thi der er næppe Sandsynlighed for, at Priserne vil gaa ned i den nærmeste Fremtid, og hvis vi er i Stand til i Løbet af et Aars Tid at faa Tankanlægget færdigt, kan vi sikkert hurtigt indvinde det Beløb, med hvilket Materialierne ved Tidernes Ugunst er blevet forhøjet, idet vi med det Forbrug, vi har, alene i Løbet af et Aars Tid vil kunne indvinde 150,000 Kr. Vi skal derfor efter min Mening ikke udsætte Sagen; thi selv om Krigen skulde slutte om et Aar eller maaske tidligere, kommer der næppe lavere Priser paa de Materialier, vi skal bruge. Jeg anbefaler derfor, at der arbejdes energisk paa at fremme Sagen saa hurtigt som muligt, saaledes at den snart kan forelægges Byraadene, og der kan tages Bestemmelse om, paa hvilken Maade Sagen nærmere skal gribes an, hvad jeg forøvrigt ikke skal komme ind paa nu. Krogh, Viborg: Hvis det bliver til Virkelighed, at Fredericia Havn skal bygge Tankanlægget, bortfalder efter vor Mening den Garanti, Kommunerne skulde tilsvare i Forhold til deres Værkers Anlægssum. Udgifterne kunde saa, hvad jeg synes var mere naturligt, fordeles i Forhold til Olieforbruget. Dirigenten: Jeg henleder Deres Opmærksomhed paa, hvad De jo ikke paa Forhaand kan vide, at Lovene indeholder et Forslag i saa Henseende; saa det kommer vi til under et senere Punkt. Hviid, Hobro: Det forekommer ogsaa mig, at Sagen har stor Betydning for Elektricitetsværkerne; vi er jo blevne behandlede saaledes af det danske Petroleumsselskab, at vi ikke godt kan være tjent med at fortsætte paa den Maade i Længden, og der er derfor god Grund til at søge denne Sag fremmet. Omend jeg anbefalede Sagen i Byraadet, nærede jeg dog ligesom Varde og Rudkøbing (tror jeg, det var) Betænkeligheder, som jeg ikke vil undlade ogsaa at fremføre her. Vi vilde nemlig være ilde stedte, hvis det f. Eks. ikke lykkedes os at faa Tankanlægget færdigt, eller vi ikke kunde skaffe det rullende Materiel, eller hvis den Ladning, vi skulde fylde Tanken med, blev standset i Kirkwall eller et andet Sted, saa at vi stod i Begyndelsen

22 18 af 1917 og ingen Olie havde. Jeg vil blot fremhæve, at den Mulighed kunde indtræffe, og hvad gør vi saa? Saa staar vi paa bar Bund og staar højst uheldigt overfor D. D. P. A., idet det jo ikke er sikkert, at de har belavet sig paa at forsyne os, og hvis de har det, maa vi gaa ind paa at betale, hvad de forlanger; men sæt, vi slet ikke kan faa Olie. Jeg synes derfor ikke, vi skulde opsige vore Kontrakter med D. D. P. A., før vi havde Tankanlægget færdigt og fyldt med Olie. Naar Krigen var forbi, kunde man i hvert Fald ligesom hidtil, selvom der skulde ske Uheld, faa Olie vognladningevis fra Galizien. Olsen, Rudkøbing: Naar jeg atter anmoder om Ordet, er det i Anledning af en Udtalelse, som faldt fra Esbjerg, tror jeg, nemlig at vi kunde spare 150,000 Kr. ved selv at bygge Tankanlægget og indkøbe Olie; thi det vil jeg tillade mig at mene, er meget tvivlsomt, i hvert Fald foreligger der ikke nogen som helst Beregning derover, leg er ganske sikker paa, at Petroleumsselskabet tager sin gode Avance; men der er jo ingen af Medlemmerne i Udvalget, der har nogen Erfaring i Retning af at købe Olie* der kan indløbe mange Udgifter, som man ikke tænker paa i Øjeblikket. Der er f. Eks. Krigsassurance, og særlig er der een Ting, som jeg ikke tror, Formanden har nævnt: de! betydelige Rentetab, der ligger i selve Handelen. Vi skal nemlig købe og betale Olien paa Rembours i Amerika, inden den kommer til Afskibning. Naar vi ønsker at gaa med til en Sammenslutning, er det ikke, fordi vi er sangvinske med Flensyn til Udbyde _ vi ved jo heller ikke, hvormeget Petroleumsselskabet tjener, men nærmest paa Grund af Selskabets Fremgangsmaade overfor Kommunerne ved at vi e tvinge os til disse 5-aarige Kontrakter. Vor Kommune har selvfølgelig købt hos Petroleumsselskabet, men vi har aldrig gjort nogen Indsigelse mod Prisen, da vi ikke har haft noget Grundlag derfor. Det er min Mening, at vi bør være lidt forsigtige med at gaa med til dette roretagende, idet der jo kan indtræffe forskellige Vanskeligheder, saa jeg synes ikke, vi skal opsige vore Kontrakter endnu, bl. a. under Hensyn til, at Anlægget kan blive forsinket, fordi Materialierne ikke kan skaffes til Veje. Til Slut skal jeg sige, at jeg absolut ikke er nogen Tilhænger af, at Tankanlægget skal ligge i Fredericia. Larsen, Randers: Jeg har deltaget i de forskellige Møder, der har været afholdt om denne Sag, og det staar for mig som en Nødvendighed, at Kommunerne

23 19 tager Sagen i deres Haand og danner denne Sammenslutning, saa at de kan blive noget mere Herre over Situationen, end de hidtil har været. Vi ved jo gennem vore Byraad, at ogsaa i den Tid, der er forløbet mellem de forskellige Møder, er Prisen steget Gang paa Gang, saa nu er Tiden efter min Mening inde til, at Kommunerne slutter sig sammen og bygger dette Anlæg. Vi har jo set mange Eksempler paa, at en Sammenslutning paa andre Omraader har vist sig heldig, f. Eks. med Hensyn til Forsyningen med Kul, og jeg kan ikke indse, at en Sammenslutning paa dette Omraade skulde møde større Vanskeligheder. Der bliver sagt, at Priserne paa Materialierne er stegne saa ganske kolossalt, og Anlæget derfor vilde blive meget dyrere, men jeg for mit Vedkommende tror ikke paa, at disse Priser vil gaa ned i den nærmeste Fremtid, saa at Anlægget kunde blive billigere, ved at vi ventede. For mit eget Byraads Vedkommende kan jeg udtale, at vi har megen Sympati for Tanken, særlig paa Grund af den Maade, D. D. P. A. har behandlet os paa, og der er efter min Mening ikke andet at gøre end at søge Planen realiseret. Dermed skal jeg anbefale Sagen til videre Fremme. M. Mortensen: Hr. Olsen udtalte, at det ikke var aldeles afgjort, at Forholdene vilde stille sig saa gunstige, som Udvalget formente, idet han mente, at Udvalget ingen Forretningskyndighed havde i Retning af at indkøbe Olie. Dette er naturligvis rigtigt; men lad mig minde om, hvorledes Udvalget i det hele taget er kommet ind paa det foreliggende Forslag. Oprindelig var Udvalgets Opgave, den Gang det blev nedsat den 14. Januar i Fjor, kun at rejse til København og forhandle med D. D. P. A. om en Ændring af Kravet om de 5-aarige Kontrakter, og for at faa nogen Grund at staa paa, var Udvalget paa det rene med, at vi vilde staa ganske anderledes kraftigt overfor D. D. P. A., hvis vi kunde møde med andre Tilbud. Vi henvendte os derfor til andre Firmaer, som beskæftiger sig med at levere Olie, og under de Forhandlinger, vi havde med disse, fik vi den Oplysning, at i Almindelighed koster Olien i Amerika 26, 28, 30 sh pr. ton. Disse Tal fik vi opgivet hos alle, vi forhandlede med, og det var efterhaanden ikke ganske faa. Derved kom vi ind paa Planen om Tankanlægget. Der var nemlig ikke andre, der kunde skaffe Olie ad Søvejen, end

24 20 D. D. P. A., fordi kun dette Selskab havde Opbevaringssted for Olie, der kommer fra Amerika. Naar det nu siges, at Anlægget vil blive dyrere end oprindelig beregnet, paa Grund af Prisstigningerne paa Materialierne o. s. v., er dette naturligvis rigtigt. Samtidig vil jeg oplyse, at vi paa det sidste Udvalgsmøde regnede ud, hvorledes vi vilde være stillede i dette Øjeblik, dersom vi havde Tankanlægget og selv kunde skaffe Olien frem og kunde udbyde den offentlig. Vi havde forhandlet med en Mand, der selv er Skibsreder, for at faa at vide, hvad Fragten var paa dette Tidspunkt, og vi regnede med den Indkøbspris for Olie i Amerika, som vi har faaet nævnt saa mange Steder, at man ikke har Lov til at gaa ud fra, at Tallet ikke er rigtigt jeg vil indrømme, at under en Forhandling, vi senere havde med Direktøren for D. D. P. A., nævnede han Indkøbstal, der var ca. 100 % højere, og paa dette Grundlag kom vi til et Tal, der pr. ton var nøjagtig 22 Kr. lavere end D. D. P. A.s Priser, hvilket altsaa vil sige, at hvis vi havde haft Tankanlægget færdigt i December Maaned, og under Forudsætning af naturligvis, at vedkommende Mands Oplysning passede, vilde vi have haft vor Olie 22 Kr. billigere. Det vilde ogsaa være interessant at vide, hvor billigt vi kunde skaffe Olien hjem under normale Forhold og her kom vi til nøjagtig den samme Prisdifference. Ved at regne med, hvad Fragterne vil være under normale Forhold, og ligeledes med, hvad Olieprisen \ ilde være, kom vi til nøjagtig det samme Resultat, at Prisen vilde være 22 Kr. under den Pris, der forlanges af D D. P. A. Naar man ad to forskellige Veje kommer til nøjagtig det samme Tal, uden at man har tilsigtet det, har man Lov til i nogen Maade at tro paa, at der er en saadan Prisdifference. Overfor en saadan Prisdifference spiller en Prisstigning af Materialierne ikke nogen synderlig stor Rolle. De Værker, der er repræsenterede her i Dag, bruger tilsammen 4500 ton aarlig, hvilket vil sige, at der bliver en aarlig Prisdifference paa 135,000 Kr.,' hvis vi holder os til de to Tal, ca. 95 Kr., som vi regner med, og 130 Kr., som vi betaler, og selvom Tankanlægget skulde blive disse 135,000 Kr. dyrere, vilde jeg hellere give disse Penge ud paa den Konto end r\ 1 ue dem i D. D. P. A.s Kasse. Jeg tror altsaa ikke, man skal lade sig afskrække af selve Udgiften; det, man ska tage i Betragtning, er selvfølgelig den daglige Drift; thi Anlægsudgiften spiller i Virkeligheden i Forhold til de

25 21 store Summer, der er bundne omkring i Elektricitetsværkerne, slet ingen Rolle. Man er tilbøjelig til at sige, at naar Krigen er forbi, sker der dette eller hint; men jeg tror nu ikke, vi skal beskæftige os med at spaa, hvad der sker efter Krigen. Før Krigen var der dog altid en Konkurrence med de Firmaer, som købte Olie i Galizien, men det eneste sikre, vi ved i Øjeblikket, er, at Russerne ødelagde Kilderne saa grundigt, at de sikkert ikke vil komme i Drift foreløbig. Tyskland og Østrig er i Virkeligheden udpumpede for Olie; der tilføres intet; de har kun, hvad de selv fremstiller, saa vi kan vist roligt gaa ud fra, at, naar Krigen er forbi, vil vi her komme til at betale vor Del af Krigsomkostningerne. Det er derfor vist ikke helt hen i Vejret, naar man slutter, at selv naar Kilderne i Galizien kommer i Drift igen, vil Fragten gennem Tyskland ikke blive om ikke højere, saa i hvert Fald ikke billigere end tidligere, hvilket atter vil sige, at Konkurrencen dernedefra vil blive saa uendelig lille, at man egentlig ikke kan regne med den. Endelig er der ogsaa det at bemærke, at venter man, til Krigen er sluttet, er der heller ikke mere noget, der hedder Prisreguleringskommission, saa hvis det er rigtigt, at Konkurrencen fra Galizien bliver for lille, vil D. D. P. A. til den Tid blive Eneherrer; i Øjeblikket er de det ikke i højere Grad, end de kan faa Lov til af Prisreguleringskommissionen; for Tiden har Prisreguleringskommissionen nogen Indflydelse paa den Stilling, D. D. P. A. kan indtage over for os. Efter Krigens Slutning, naar Prisreguleringskommissionen ikke eksisterer mere, er det derfor et Spørgsmaal, om vi ikke kan blive tvungne til at underskrive disse Kontrakter, og saa er vi afskaarne fra den Udvej, der nu ligger os aaben. Jeg tror derfor ikke, der er andet at gøre end at tage fat paa Sagen. Der er endelig spurgt om, hvor dyr Driften af Anlægget vil blive, og hvorledes denne Udgift skulde beregnes. Det har været Udvalgets Mening, at Driftsudgifterne skulde paalignes Olieprisen, hvilket atter vil sige, at hvert enkelt Værk kommer til at bidrage i Forhold til den Oliemængde, det køber. Dersom vi valgte den Udvej, at vi selv skulde skaffe Kapitalen til Veje og selv opføre Anlægget, maatte vi naturligvis paa en eller anden Maade finde paa, i hvilket Forhold de enkelte Kommuner skulde bidrage, og dette kunde jo være noget vanskeligt, thi hvis man lagde Maskinkraften til Grund, vilde de

26 22 Værker, der har en stor Reserve, komme til at betale en forholdsvis høj Pris, medens andre, der kun har en lille Reserve eller maaske slet ingen, vilde slippe billigere, og i Særdeleshed vilde de Værker, der ligger for at skulle udvide eller foretage Omforandringer, komme til at betale for lidt. Jeg tror derfor, at hvis man valgte den Maade, jeg har skitseret, at en enkelt Kommune opfører Anlæget, og man derefter fordeler alle Udgifterne paa den Olie, Værkerne køber, vilde Udgifterne komme til at falde, hvor de skulde. 1 den Rentabilitetsberegning, jeg oplæste før, var det beregnet, at Lejeafgiften vilde blive 4V 2 Kr. pr. ton, Rentetabet 3 Kr., de øvrige Driftsudgifter 3 Kr. og Fragten fra Tank til Værk gennemsnitlig 4V 2 Kr., altsaa ialt 15 Kr. pr. ton. Det er det Paalæg, Olieprisen vil faa, efter at den er bragt i dansk Havn. Der er yderligere blevet nævnt Krigsassurance og andre Ting af lignende Art, og det er ganske rigtigt, at vi ikke har taget Hensyn hertil. (Olsen, Rudkøbing: Der bør jo ogsaa tages Hensyn til Rentetabet i den Tid, der gaar fra Oliens Indkøb til dens Udlevering herhjemme, idet der jo vil blive Tale om Rembours, og dette vil for Tiden sige et stort Rentetab.) Ja, vi har naturligvis ikke baseret Tankanlægget paa de unormale Forhold, der hersker i Øjeblikket; men disse ekstraordinære Udgifter betaler vi jo ogsaa for Tiden til D. D. P. A. gennem den høje Pris. (Olsen, Rudkøbing: Disse Udgifter skal altsaa trækkes fra de 22 Kr.) Nej, det tror jeg ikke, de er medregnede i Fragten. Den Udgift, vi vil have at betale, hvis Anlægget ikke bruges, er kun Lejeafgiften, 4' 2 Kr., idet man jo naturligvis maa betale den Afgift til Fredericia Havn, uanset Anlægget drives eller ej. Under Forudsætning af, at Forbruget bliver 5000 ton, vil denne Afgift som sagt fordele sig med 4V 2 Kr. pr. ton. De Værker, der er repræsenterede i Dag, bruger ca ton, og vi ved, at vi kan faa dette Forbrug fordoblet den Dag, Tankanlægget kommer i Drift, hvorved denne Sum vil blive nedsat. Overfor den Mulighed at skaffe Lejlighed for alle dem, der i det hele taget er i Stand til at give Tilbud paa Olie, forekommer det mig, at Risikoen i Virkeligheden er meget lille. Men der er dog en Ting, jeg vil gøre opmærksom paa, da jeg synes, den har meget stor Betydning, og det er en Reservebeholdning. Hvorledes løb vi ikke omkring i Fjor, da Krigen begyndte, og spurgte os selv; Hvorledes skal det gaa, kan vi faa Olie.

27 23 Hvis vi derimod selv har et Tankanlæg, har vi jo den Fordel, at vi kan have og det vil selvfølgelig være praktisk at have det det meste af et Aars Forbrug liggende, saa er vi sikrere stillede, end vi er det i Øjeblikket. Der er bleven spurgt om, hvorledes vi skal stille os, hvis der tilstøder Ladningen Uheld paa Rejsen her over, og at hvis vi opsiger vore Kontrakter til 1. Januar næste Aar, er det ikke afgjort, at vi kan regne paa, at Tankanlægget er færdigt samme Dag, og at der samme Dag lægger en Damper til og losser Olie. Hertil skal jeg svare, at man selvfølgelig ikke kan løbe an herpaa, Opførelsestiden er jo meget knap, maaske kan Anlægget ikke blive færdigt til 1. Januar, det kan i hvert Fald ikke siges bestemt i Dag; men een Ting kan man dog gøre: man kan i Forvejen skaffe noget Olie hjem. Naturligvis vil denne Olie blive noget dyrere end den, man ellers vilde faa ved vort Anlæg, men Muligheden for at faa Olie er til Stede, saa man behøver ikke at nære nogen Ængstelse i den Retning. (Afbrydelse: Vides det, hvor stort Forbruget er?) Forbruget er kalkuleret til 5600 ton, men det er betydelig større, idet Landelektricitetsværkerne bruger et tilsvarende Kvantum, og private Dieselmotor- Ejere ogsaa et tilsvarende Kvantum, saa der er ingen Tvivl om, at selv om man holder sig til Købstadværkerne alene og senere vil optage Landværkerne en saadan Optagelse skal være afhængig af, at deres Sammenslutninger bestemmer det, er der Mulighed for en Omsætning af en 10,000 ton aarlig. (Afbrydelse: Vil det altsaa sige, at de her repræsenterede Elektricitetsværker har et Forbrug af 4500 ton, saa at der kun mangler ca ton i den kalkulerede Mængde?) Ja! I det Øjeblik, Tankanlægget staar der, kan det sikkert faa fornøden Tilslutning, og dets Tilstedeværelse vil være tilstrækkelig til, at D. D. P. A. sætter Prisen ned, og iøvrigt medfører det, som jeg før har sagt, fri Konkurrence i Oliehandelen herhjemme. C. Brusen, Fredericia: Jeg fik ikke Svar paa mit Spørgsmaal til Formanden om, hvorvidt vi har Garanti for, at vi kan faa Olie leveret udenom D. D. P. A. og til de ca. 50 Kr. pr. ton. M. Mortensen: Udvalget har ikke i Øjeblikket andet at støtte sig til end de Skrivelser, der foreligger fra de forskellige Firmaer, og paa Basis af disse er vi blevne saa overbeviste om, at Olien kan skaffes, at vi kan sætte vort gode Navn og Rygte i Pant paa, at Muligheden er

28 24 til Stede. Vi har ikke andet at støtte os paa, men jeg antager ogsaa, at det er tilstrækkeligt. Jeg gjorde paa Mødet i Fredericia opmærksom paa de Oplysninger, der blev indhentede, da Tyskland i sin Tid spekulerede paa at lave Rigsmonopol paa Petroleum. Af disse Oplysninger fremgik det, at Antallet af de uafhængige Raffinaderier i Amerika var i meget stærk Stigning. Aarsagen hertil skal være den, at Pumpeledningerne ved en Lov er gjort til offentlige Samfærdselsmidler, saaledes at Indehaverne ikke kan monopolisere enkelte Kilder for sig og bestemme, hvor Olien maa komme hen. Det er derved gjort muligt, at hver enkelt Kilde kan komme i Forbindelse med Udførselshavnen under ensartede Betingelser. Olien kan vi altsaa sagtens faa men derimod er D. D. P. A. endnu stærkest, naar det drejer sig om Petroleum. Jørgensen, Skive: Jeg har med en vis Interesse hørt de forskellige Udtalelser, og jeg kan sige, at alle de Betænkeligheder, jeg har hørt, har de fleste af os været bekendt med. Jeg nærer ikke nogen absolut Tiltro til de Tal, der er nævnt i Dag, da det jo næsten er umuligt paa det nuværende Tidspunkt at kunne sige noget bestemt herom. Det, der for mig staar som det vigtigste og det afgørende, er dette, at vi i Øjeblikket er henvist til et enkelt Firma, som har budt os Kontrakter af en saadan Art, at det jeg tror, det var i Randers Byraad er bleven sagt, at den, der underskrev en saadan Kontrakt, ikke længere var værdig til at sidde i et Byraad - i hvert Fald var der et Blad, der refererede det saaledes. Det er naturligvis lidt haardt sagt, men der er dog noget om det. Jeg skal anføre et lille Eksempel paa, hvad D. D. P. A. i den senere Tid har budt en Kommune. 1 Skive betaler vi naturligvis den samme Pris som de andre Byer, 125 Kr. pr. ton, og deri er beregnet Fragten fra København. Den sidste Tankvogn kom fra Aalborg, og saa beregnede de os et Paalæg i Fragten, nemiig den Forskel, der er mellem Fragten fra København Aalborg og København Skive. Jeg gjorde Repræsentanten Skive opmærksom herpaa, men fik kun det Svar, at sligt var Handelskotume, og vi var ikke i Stand til at foretage os noget i den Anledning. Trods alle Betænkeligheder staar det saaledes for mig, at vi maa gøre noget i den Retning, her er foreslaaet. Kommunerne kan ikke være bekendt, at et enkelt Selskab dikterer dem, hvad de skal give, og bestemmer, om de overhovedet kan faa noget. Disse Slavekontrakter maa vi se at komme bort fra paa