Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune"

Transkript

1 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

2

3 Forord Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde for en meget stor del af det danske gartnerierhverv med udviklingsafdelinger og afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense. Positionen som Danmarks førende væksthuskommune har branchen planer om at udvikle yderligere. Landbruget i Odense Kommune er præget af nærheden til en stor by. Langt hovedparten er mindre bedrifter, der fungerer som fritidslandbrug og rummer en stor mangfoldighed af produktioner. Men der er også en mindre andel af rigtigt store bedrifter, som dyrker over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Denne sammensætning ses tit i landområderne nær de større byer, hvor det bynære landbrug bl.a. rummer mulighed for at byboer får mulighed for at udleve landmandsdrømmen på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense ligesom i resten af landet, en strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter falder, mens deres størrelse stiger. Der er mange arealinteresser i det åbne land og det er en stor udfordring at afveje og nde plads til dem alle, ikke mindst omkring en stor by som Odense. Gennem jordbrugsanalysen får vi et opdateret billede af jordbruget i Odense. Dermed kan vi tage udgangspunkt i de styrkepositioner og karakteristika, som jordbruget har i dag og tage hensyn til jordbrugets interesser i planlægningen. Det er vigtigt, at vores jordbrugserhverv også fremover kan udvikle sig til gavn for en bæredygtig forvaltning af det åbne land. Jan Boye Rådmand Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

4 4 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 4 Tidligere jordbrugsanalyser Arealanvendelse... 7 Planforhold Natur- og miljøgrundlag Naturgrundlaget Beskyttet natur Terrænforhold Jordbundstyper Jordarter Jordklassi cering Særligt følsomme landbrugsområder Nitratklasser Vandplaner og Natura 2000-planer Ejendoms- og bedriftsforhold Landbrugsejendomme Landbrugsbedrifter Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Husdyrforhold Kvægbrug Svinebrug Udvidelse af husdyrbrug Væksthusgartneri Væksthusgartnerisektoren Frugtavl, bær og frilandsgrønsager Økologisk produktion Udvikling af jordbruget i de seneste år og udviklingstendenser Beskæftigelse Konklusion og anbefalinger til jordbrugsplanlægning Jordbrugserhvervet i Odense Kommune Planlægning for væksthusområderne Planlægning for jordbrugsinteresserne Referencer... 47

6 6 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Indledning og formål Byrådet har besluttet, at Kommuneplan skal suppleres med 4 temaplaner. De re temaplaner handler om: byudvikling, det åbne land, ferie, fritid og friluftsliv og kulturhistorie. I temaplanen for det åbne land er en af de store udfordringer at afveje og nde plads til de mange arealinteresser. Fokus er rettet imod planlægning for landskab, geologi, naturbeskyttelse, kystnærhedszonen, lavbundsarealer, skovrejsning, jordbrug, landsbyerne, byggeri og anlæg i det åbne land, grundvandsinteresser samt vandløb, søer og kystvande. De eksisterende udpegninger skal revurderes så de værdifulde landskaber, naturområder og ressourcer beskyttes, samtidig med, at der kan ske en fortsat udvikling inden for bl.a. landbrug og gartneri. Kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Kommunerne har overtaget denne opgave fra amterne ved kommunalreformen. Forudsætningen for, at den kan løses, er, at der som baggrundsmateriale er opdaterede jordbrugsanalyser, som kan anvendes på kommuneniveau. I Odense Kommune skal nærværende jordbrugsanalyse anvendes som baggrundsmateriale til at kvali cere arbejdet med temaplanen for det åbne land. Jordbrugsanalysen skal derfor give et tilstrækkeligt vidensniveau og fagligt belæg for at foretage eventuelle udpegninger og opstille de nødvendige retningslinjer, der kan danne grundlag for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. En følgegruppe bestående af konsulent Leif Marienlund, Dansk Gartneri, chefkonsulent Ejler Petersen, Centrovice og landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Videncentret for Landbrug har bidraget med ideer og data ved udarbejdelsen af analysen. Jordbrugsanalysen skal ses som et supplement til Statsforvaltningens jordbrugsanalyser, der blev offentliggjort pr. 1. juli Jordbruget (landbrug, skovbrug 1 og gartneri m.m.) - og særligt væksthusgartneri - med deraf afledte følgeerhverv er en vigtig erhvervsgruppe for beskæftigelse og økonomi i Odense Kommune. Over en længere årrække er der sket ændringer i jordbrugsstrukturen, som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder de nationale og internationale markedsforhold. Dette har bevirket, at produktio- 1 Denne jordbrugsanalyse omfatter landbrug og gartneri, men ikke skovbruget i kommunen. nen er blevet koncentreret på færre, men større og mere specialiserede bedrifter. Samtidig er der sket en tilflytning af deltidslandbrugere i de nedlagte landbrugsejendomme, som rummer et bredt spektrum af både jordbrugsproduktion og mere urbane erhvervsaktiviteter. En opretholdelse og fortsat udvikling af jordbruget er en forudsætning for at bevare det dyrkede, åbne land. Et aktivt og levende jordbrug sikrer som udgangspunkt det åbne land mod urbanisering (forstået som ikke-jordbrugsmæssige funktioner og aktiviteter i landzone) og fastholder dermed tydelige og skarpe grænser mellem by og land, jf. de nationale mål herom i f.eks. Landsplanredegørelse Formålet med denne jordbrugsanalyse for Odense Kommune er, at den skal medvirke til at kvalificere og kvantificere planlægningen og forvaltningen af jordbrugserhvervets fortsatte udvikling, herunder at være grundlag for en udpegning af, hvilke områder, der er særlig værdifulde for jordbruget, herunder væksthusgartnerierhvervet. I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen er et værktøj, som giver et overblik over landbrugsstrukturen og anvendelsen af de eksisterende landbrugsarealer i kommunen, samt hvilke plan- og beskyttelsesforhold, der findes for områderne. Spørgsmål som; hvordan er naturgrundlaget for landbrugsdriften?, hvor er der foretaget investeringer i jordbrugserhvervet?, og hvor foregår jordbrugsudviklingen i tæt samspil med den øvrige landdistriktsudvikling? osv., søges belyst i jordbrugsanalysen ud fra arealregistre, statistik, og viden hos regionale og lokale jordbrugsaktører. Viden om den lokale variation i jordbrugsstrukturen samt om udviklingspotentialet er væsentligt for en hensigtsmæssig planlægning og forvaltning af det åbne land. Behovet for viden om det lokale jordbrugs struktur og variation bliver stort de kommende år, hvor kommunerne skal udarbejde handleplaner for vand- og naturområder, planlægge for placering af store husdyrbrug og biogasanlæg m.m., Jf. planlovens 11a, nr. 5) og 11.

7 Jordbrugsanalysen skal tjene som grundlag for Odense Kommunes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder, jf. planlovens 11a, stk. 1, nr. 10. Udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder er en planlægningsindsats, der kræver interesseafvejning og overblik over de forskellige beskyttelsesog benyttelsesinteresser, og jordbrugsanalysen er i denne sammenhæng en sektorkortlægning af jordbrugserhvervenes interesser og betydning. Jordbrugsanalysen er således i sit udgangspunkt objektiv og faktuel i beskrivelsen af jordbrugserhvervenes struktur, betydning og lokale variation. Den mere politiske afvejning af, hvor de jordbrugsmæssige interesser bør have en særlig sikring (særlig værdifulde landbrugsområder), og hvor jordbrugsinteresserne må vige for andre arealinteresser, finder sted ved temaplanens interesseafvejning. Af kapitel 3.10 i Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 (side 69-72) fremgår kravene til kommunernes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår bl.a. følgende, jf. tekstboksen overfor. 7 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 For at kunne udpege de særligt værdifulde landbrugsområder og fastsætte retningslinjer til varetagelse af jordbrugets interesser skal der foreligge en opdateret analyse af jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervs- og samfundsøkonomisk og miljømæssigt.... De vigtigste udgangspunkter for opdateringen af analyserne er: Jordbrugserhvervenes produktions- og arronderingsforhold, andre strukturforhold, belysning af de lokale og regionale forskelle i jordbundsforhold samt behov og muligheder for vanding og afvanding. Ligeledes kan det være vigtigt at analysere især husdyrproduktionens udvikling og mulighederne for at indføre ny miljøteknologi i produktionen. Endvidere vil generelle oversigter over jordbrugets betydning for beskæftigelse og indtjening regionalt, både i den primære produktion og i følgevirksomhederne, være vigtige, og det vil også være væsentligt at belyse eventuelle store lokale forskelle og undersøge jordbrugets betydning for bosætning på landet og dets betydning for den lokale beskæftigelse samt dets betydning for natur- og landskabsbevaring. Det vil også være vigtigt at registrere placering af husdyrbrug og deres behov for arealer til udbringning af husdyrgødning mere konkret. Det gælder især for de større husdyrbrug og andre arealkrævende og/eller investeringstunge specialproduktioner. Registreringerne kan opdeles på brugstyperne: svine-, kvæg- og fjerkræproduktion samt planteavl og øvrige specialproduktioner som fx gartnerier, planteskoler og økologiske jordbrug. Endelig bør skovbrugserhvervets betydning indgå. Registrering af større følge- og forarbejdningsvirksomheder kan belyse jordbrugserhvervenes leverings-, forsynings- og produktionsforhold. Analyserne kan f.eks. indeholde registrering og placering af større fælles gylleanlæg, biogasanlæg og lignende til forarbejdning af husdyrgødning. Større halmfyrede værker kan også indgå. Jordbrugsanalyserne vil ofte afdække lokale egnsforskelle eller områder med særlige karakteristika, f.eks. udvikling i brugsstørrelser, alderssammensætning og fordeling af heltids- og deltidsbrug. Blandt andet på baggrund af analyserne vil det være muligt at udpege særlig værdifulde landbrugsområder og at fastlægge retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. Tekstboks 1-1 De statslige interesser i jordbrugsanalyserne. (Kilde: Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, Miljøministeriet, Skov & Naturstyrelsen, 2006).

8 8 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 I Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 (Miljøministeriet, 2011) fremgår følgende (pkt ): Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Jordbrugsanalyserne og udpegning af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet. Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse, der har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen både i forhold til kommune- og lokalplanlægning. Det er Statsforvaltningen, der udarbejder datagrundlaget, som kommunerne forholder sig til, idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmæssige interesser. I denne jordbrugsanalyse beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen skal efter de gældende lovkrav 2 bl.a. indeholder oplysninge r om: 1 arealgrundlaget, 2 jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger, 3 ejendoms- og bedriftsstrukturen, 4 investeringer i bygninger og kulturtekniske anlæg, herunder markvandingsanlæg, vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg, biogasanlæg mv., 5 jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv., og 6 andre forhold af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser. 2 Ifølge landbrugslovens (lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme med senere ændringer) 3 skal Statsforvaltningen (den regionale statsforvaltning) mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne. De nærmere krav til den regionale jordbrugsanalyse fremgår af bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning mv., og 3 i cirkulære nr af 19. april 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.

9 Tidligere jordbrugsanalyser Fyns Amt udarbejdede, som de øvrige amter tilbage i 1980 erne, en sektorplan for jordbrugserhvervet. Baggrunden var bl.a. jordklassificeringen og strukturen i det fynske jordbrug og man fandt, at stort set al fynsk landbrugsjord er af stor dyrkningsværdi. Konsekvensen heraf blev, at der i Regionplanen ikke blev udpeget særlig værdifulde landbrugsområder, men udelukkende 4 væksthusområder alle i Odense Kommune. I juni 2005 offentliggjorde Fyns Amt den første egentlige jordbrugsanalyse, der er udarbejdet på baggrund af Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning m.v. (bek. nr. 823 af 2. oktober 2002). Jordbrugsanalysen omfatter både en analyse af jordbrugets samfundsøkonomiske betydning og jordbrugets påvirkninger af vandmiljø og natur. Som potentielle fremtidige vækstområder i det fynske jordbrug peger analysen på produktion og fremstilling af plantemedicin, nicheproduktion af fynske specialiteter og kvalitetsprodukter samt gartneriproduktion. I Regionplanen fastholdt amtsrådet holdningen fra sektorplanen, om at potentielt værdifulde landbrugsområder stort set omfatter hele landzonen. Derfor er der i Regionplan 2005 ikke udpeget særlig værdifulde landbrugsområder ud over væksthusområderne. Efter kommunalreformen overgik planlægningen i det åbne land til kommunerne og opgaven med at udarbejde jordbrugsanalyser blev overtaget af Statsforvaltningen. 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser blev offentliggjort pr. 1. juli 2009 på Heri indgår en kommunerapport for Odense Kommune (nr. 15) i den regionale jordbrugsanalyse for Region Syddanmark. Formelt set er der med 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser tilvejebragt det nødvendige grundlag for, at kommunerne kan revidere udpegningen af de særlig værdifulde landbrugsområder i kommuneplanerne, jf. kravene i Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 og Med Statsforvaltningernes 1. generation af regionale jordbrugsanalyser er der også tilvejebragt analyser, kort og data på kommunalt niveau, hvilket i princippet gør jordbrugsanalyserne brugbare i kommunernes planlægning. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Når anvendeligheden af Statsforvaltningernes 1. generation af regionale og kommunale jordbrugsanalyser alligevel af Odense Kommune (og mange andre kommuner) betragtes som begrænset, hænger det sammen med, at analysernes kort og data i de fleste tilfælde foreligger på postdistriktsniveau 3. Analysegrundlaget i Statsforvaltningens jordbrugsanalyse anses derfor ikke for at være hensigtsmæssig som baggrund for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser på kommunalt niveau. Jordbrugsproduktionens lokale variation er simpelthen for stor og kompleks til at kunne afspejles på postdistriktsniveau. Det er forventningen, at mønstre og variation i vid udstrækning følger andre grænser end administrative og derfor bør der som udgangspunkt ikke foretages nogen geografiske opdelinger, som kunne udgøre en bias 4 i analysen 5. Odense Kommune har endvidere et stort væksthusgartnerierhverv samt en udpegning af væksthusområder svarende til særlig værdifulde landbrugsområder. Derfor har Odense Kommune taget det initiativ at udarbejde denne jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalysen er udarbejdet af Landbrug & Grundvand i samarbejde med COWI A/S. Undervejs har der været dialog og udveksling af oplysninger med bl.a. Videncentret for Landbrug, Dansk Gartneri og Centrovice. Det er hensigten, at jordbrugsanalysen skal indgå i arbejdet med at opdatere og revidere kommuneplanlægningen for det åbne land, ligesom jordbrugsanalysen kan indgå med oplysninger om jordbrugsstrukturelle forhold i sagsbehandlingen af landzonesager, miljøgodkendelser af husdyrbrug m.m. 3 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2. generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1. juli 2011, jf. 4 En systematisk fejl 5 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2. generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1. juli 2011, jf.

10 10 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Arealanvendelse Det samlede dyrkede areal i Odense Kommune udgjorde i ha, svarende til 67 pct. af kommunens samlede areal. Odense Kommune Danmark ha pct ha pct Landbrugsarealer 6 20,368 67% 3,303,582 76% Skov % 389,144 9% Åben natur % 309,470 7% Ferske vande 9 9 0% 38,219 1% Andet 10, primært byareal 9,247 30% 313,859 7% Tabel 2.1. Arealanvendelse i Odense Kommune og hele landet. Kilde: Beregnet fra Corine (Coordination of information on the environment) Land Cover klassifikation, Corine er en kortlægning af arealanvendelsen i Europa baseret på satellitbilleder. Kortlægningen er startet i 1990erne og siden opdateret i 2000 og Da CORINE Land Cover kortet, som er anvendt i ovenstående tabel, har en mindste kortlagt størrelse på 25 ha, vil arealtyper som ikke dækker store sammenhængende enheder ikke blive registreret. Derfor skal de angivne arealstørrelser og andele for skov, åben natur og ferske vande tages med forbehold. Men i sammenligningen med landsgennemsnittet er de fuldt anvendelige, da disse data har samme ophav. Odense Kommune er en bykommune, hvilket arealanvendelsen naturligvis bærer præg af. Det samlede dyrkede areal er da også lidt mindre end landsgennemsnittet, men det er særligt arealandelen af skov og åben natur, der er væsentlig mindre end landsgennemsnittet Corine klasse 2. Agricultural areas 7 Corine klasse 3.1. Forests 8 Corine klasse 3.2. Shrub and/or herbaceous vegetation association Open spaces with little or no vegetation. 4. Wetlands 9 Corine klasse 5.1. Inland waters 10 Corine klasse 1. Artificial surfaces Der er dog udsigt til at skovarealet i fremtiden vil komme til at beslaglægge et større areal. Det er en følge af en trepartsaftale mellem Miljøministeriet, Vandcenter Syd og Odense Kommune om skovrejsning som grundvandsbeskyttelse på ha (se kort 2.1) ud af et samlet udpeget skovrejsningsareal på ha. Det faktiske skovareal i Odense Kommune udgør i ha svarende til 6 % af kommunens areal. Skovrejsningsaftalen blev indgået for, i løbet af en periode på ca. 60 år, at skabe et offentligt skov- og naturområde rundt om Odense og samtidig beskytte grundvandet. Aktuelt er der i 2010 som følge af aftalen opkøbt ca. 310 ha landbrugsjord i Elmelundsområdet hvor der i de kommende år skal rejses skov.

11 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 2.1. Skov og Skovrejsningsområder.

12 12 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Planforhold I kommuneplanens hovedstruktur udgør jordbrugsområderne( landområder på kort 2.2) ca. halvdelen af kommunens areal. Jordbrugsområderne ligger som en bred rand uden om byen og grænser fortrinsvis op til jordbrugsområder i nabokommunerne. I den satellitbaserede kortlægning (- se tabel 2.1) er landbrugsarealet i kommunen opgjort til 67 % medens jordbrugsområderne i kommuneplanrammerne kun udgør 52 % (- se tabel 2.2). En væsentlig årsag til forskellen er at en stor del af faktiske anvendelse af de bynære landskaber er landbrug og dermed er der bedre overensstemmelse mellem til to opgørelsesmetoder. Område Areal i ha Areal i pct. Jordbrugsområder Bynære landskaber Landsbyområde i landzone Bymæssig arealanvendelse I alt Tabel 2.2 Planforhold

13 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 2.2. Kommuneplanrammer.

14 14 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Natur- og miljøgrundlag I dette afsnit beskrives de natur- og miljøgivne forudsætning for jordbrugsproduktion i Odense Kommune. Naturgrundlaget Beskyttet natur Der må ikke foretages ændringer af naturtyper der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, er: Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2, Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst m 2, Mosaikker af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst m 2, Visse udpegede vandløb, og Alle moser ifm. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Forbud mod ændring af tilstanden kan som eksempel være dræning eller andet gravearbejde samt jordbehandling og gødskning eller pesticidbehandling hvor dette ikke har været en del af den hidtidige praksis. Hvis tilstanden af beskyttet natur ønskes ændret kræves en tilladelse (dispensation) fra kommunen inden ændringen kan foretages. Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet, eksempelvis hvis der sker en kraftig tilgroning, eller hvis vandstanden naturligt ændres. Omvendt kan et areal, som i dag ikke er beskyttet, ændre sig så det vokser ind i en beskyttelse, f.eks. ved ophør eller ændring af drift. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Et naturområde kan derfor være omfattet af naturbeskyttelsens 3, uden at det endnu er registreret af kommunen. Om et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Odense Kommune har i 2009 genregistreret alle højt målsatte vejledende beskyttede naturarealer (A og B målsatte). Stort set alle disse naturarealer er vurderet til stadig at være omfattet af beskyttelse siden sidste registrering i starten af 1990 erne. I de kommende re år ( ) vil Naturstyrelsen gennemgå og besøge alle potentielle nye naturarealer og vejledende registrerede naturarealer, hvor det ser ud til at være sket tilstandsændringer. Som det ses af kort 3.1 er de beskyttede naturtyper i Odense Kommune hovedsageligt moser og enge, i alt ca. 985 ha. Naturområderne ligger meget spredt udover hele kommunen. Dog ses en tydelig koncentration langs kommunens mange vandløb og der er lidt ere naturområder i den vestlige del af kommunen end i den østlige. Rundt langs Odense Fjord ligger en del af kommunens beskyttede strandenge. Større sammenhængende beskyttede områder kan også være omfattet af andre beskyttelser som f.eks. Natura I Odense er bl.a. størstedelen af Odense Å samt en del af Lindved Å med tilstødende naturområder samt hovedparten af Odense Fjord med omgivende græs- og naturarealer omfattet af international Natura 2000 beskyttelse. I Odense Kommune er naturlige søer, fjorde og vandhuller på et meget tidligt tidspunkt blevet afdrænet eller opfyldt og efterfølgende opdyrket eller tilbygget. I kommunens mere kuperede vestlige del ndes dog små naturlige søer i dødishuller. Langt de este søer i kommunen er dog menneskeskabte og ndes i Tarup-Davinde området. De er et resultat af omfattende grusgravning og der er tale om a øbsløse søer, der er skabt af grundvand. Odense Kommune har opsat en række miljømål for kommunes fremtidige udvikling i forhold til natur og miljø. Ét af målene er, at naturarealet i kommunen skal fordobles. Der skal derfor indenfor den næste årrække etableres ca ha ny natur.

15 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 3.1. Beskyttede naturtyper og internationale beskyttelsesområder.

16 16 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Terrænforhold I den vestlige del af Odense Kommune er terrænet ret kuperet, og her ndes mange mindre områder med en hældningsgrad mellem 6 og 12 pct. Desuden ses også enkelte områder med en hældning over 12 pct. - primært langs vandløb og omkring større, svagt skrånende ader i samme område. Samlet set udgør terrænhældninger dog kun en beskeden barriere for den landbrugsmæssige benyttelse af jorderne i Odense Kommune. De historiske lavbundsarealer baseret på målebordsblade fra 1890 skærer sig ind i kommunen fra alle sider primært langs vandløb og tidligere moseområder. Øst for Lumby og nord for Stige ndes et større sammenhængende lavbundsareal hvoraf en del er inddæmmet (Lumby strand). En del af lavbundsområderne vil være potentielle vådområder, som ved hævning af vandstanden kan fjerne afstrømmende kvælstof. Genskabelse af vådområder var vigtige virkemidler i Vandmiljøplan II og III og amterne k ved vedtagelsen af Vandmiljøplan II til opgave at udpege lavbundsarealer, hvor der er mulighed for genopretning af vådområder. Hensigten var at reducere mængden af kvælstof, der tilføres vandmiljøet fra dyrkede arealer. Amtet har i Odense Kommune udpeget vådområder ved Vejrup å i sydøst, ved Geels å og Seden strand i nordøst, ved Ryds å og Stavis å i vest og Borreby Møllebæk i sydvest. Sammenlagt er 730 ha udpeget som potentielle vådområder i kommunen. Udpegning som potentielt vådområde betyder, at der ikke må meddeles landzonetilladelser til aktiviteter eller anlæg, som kan forhindre, at der efterfølgende kan ske vandstandshævninger i de pågældende områder. Odense Kommune undersøger mulighederne for at genetablere et stort vådområde i tilknytning til det udpegede potentielle vådområde i kommunens sydøstlige del - se kort 3.2. Vådområdet etableres som følge af de statslige vandplaner og regeringens plan om Grøn Vækst. Området skal anvendes som et lter til fjernelse af kvælstof fra det gennemstrømmende vand fra oplandet. Vådområdet vil i givet fald omfatte ca ha, hvoraf en stor del i dag er landbrugsjord i omdrift. Hvis det viser sig, at vådområdet kan etableres, vil det betyde, at en del landbrugsjord tages ud af drift. Et vådområde kan kun anvendes til ekstensiv drift som f.eks. afgræsning eller høslæt. I de kommende år er der udsigt til at landbrugsarealet vil falde på grund af vedtagne politiske målsætninger og aftaler. Det drejer som om trepartsaftalen om skovrejsning på ca ha ny skov, kommunes miljømål om 2000 ha mere natur samt Grøn Vækstaftalen om vådområder på op mod 100 ha. For skovrejsningsarealerne kan der være tale værdifulde omdriftsarealer, medens det for de fremtidige naturog vådområder fortrinsvis vil være ekstensivt drevne arealer med begrænset landbrugsmæssig værdi som f.eks. vandlidende arealer.

17 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 3.2. Terrænhældning, lavbund 1890 og potentielle vådområder.

18 18 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Jordbundstyper Landskabet i Odense Kommune er formet af isen og smeltevandet under sidste istid, der sluttede for ca år siden. Mest markant i landskabet er moræne ader, der er afsat af isens bund. Smeltevandet, som strømmede bort fra isen skar sig ned i morænen og dannede ådalene, hvoraf Odense Ådal er den største. På steder, hvor smeltevandets fart aftog, afsattes vandets last af materialer som relativt ade smeltevandssletter, som det ses i kommunens nordøstlige del. Siden 1888 har DGU (nu GEUS) kortlagt Danmarks over adegeologi. Informationerne til kort 4.1 er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver tages med meters mellemrum under kultur- og pløjelag med et karteringsspyd. Efter feltkarteringen, blev grænserne mellem de forskellige jordarter tegnet ind på et kort se kort 4.1. Kort 4.1. Jordartskort, kilde: GEUS. Jordarter Odense Kommune består, som det fremgår af jordartskortet, overvejende af morænelersjorder, som gennemskæres af et bånd med a ejringer af ferskvandsgrus og sand samt ferskvandstørv og -gytje langs kysten, Odense Å og videre ind gennem kommunen mod sydvest. Tørveområderne ses desuden de steder i kommunen, der historisk set har været lavbundsarealer (se kort 3.2). A ejringer af smeltevandssand og grus ndes i større områder i kommunens nordlige og vestlige del, samt spredt i mindre områder over resten af kommunen.

19 Jordklassificering Jordklassi ceringskortet fra Den Danske Jordklassi cering - se kort 4.2 indeholder information om pløjelagets tekstur. Teksturtemaet er baseret på laboratorieanalyser fra pløjelaget (0-20 cm) eller underjorden (35-55 cm). Dækningsgraden for pløjelaget er en prøve pr ha og for de dybere prøver en pr. ca. 600 ha. Prøverne er indsamlet af landbrugskonsulenter, der også har deltaget i arbejdet med grænsedragningerne på kortene. Jordklassi ceringen blev udført i perioden fra 1975 til 1980 for, at man i arealplanlægningen af det åbne land kunne beskytte den mest frugtbare landbrugsjord mod at overgå til andre formål, f. eks. byzone, infrastruktur og andre større anlæg. Kort 4.2. Den landsomfattende jordklassificering, det jordbrugsvidenskabelige fakultet, AAU. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Størstedelen af morænen i Odense Kommune består af lerblandet sandjord og sandblandet lerjord. Lerindholdet er generelt lavest i jorderne nær kysten og lavbundsområderne. JB-nr. Teksturde nition for jordtype ha Pct. JB1 Grovsandet jord JB2 Finsandet jord JB3 el. JB4 Lerblandet sandjord JB5 el. JB6 Sandblandet lerjord JB7 Lerjord JB8, 9 el. 10 Svær lerjord JB11 Humus jord JB12 Speciel jord (kalkholdig) Tabel 4.1. Jordtypefordeling Jordtypemæssigt er betingelserne for jordbrugsproduktion derfor gode i Odense Kommune. Morænelandskabet er dominerende og her er størstedelen af jorderne lerholdige med stor dyrkningsværdi. Det betyder bl.a., at der til almindelige landbrugsafgrøder normalt ikke er behov for markvanding.

20 20 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Særligt følsomme landbrugsområder De særligt følsomme landbrugsområder (SFLområder) er typisk udpeget, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Udpegningerne er foretaget af amterne efter retningslinjerne udstedt af FødevareErhverv i henhold til 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFLudpegningen udgør ikke en restriktion for landbruget, men angiver, hvor det er muligt at opnå MVJtilskud. Det forventes dog at SFL-udpegningen med tiden forsvinder, idet MVJ-ordningerne i et vist omfang erstattes af andre arealrelaterede støtteordninger. Den type af særligt følsomme landbrugsområder (SFL), som har størst udstrækning i Odense Kommune, er de såkaldte denitri kationsområder, som ligger i tilknytning til potentielle vådområder. Som en del af Vandmiljøplan II er det Miljøministeriets målsætning, at kvælstofudledningen sænkes med kg/hektar inden for disse områder. Fyns Amt har desuden tidligere udpeget 5 grundvandsområder, inden for hvilke der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. De to største er placeret hhv. ved Næsbyhoved Broby i den Kort 4.3. Udpegning af særlig følsomme landbrugsområder (SFL-områder). nordlige del af kommunen og ved Højby/Lindved i den sydlige del af kommunen. De 3 mindre udpegninger ligger ved Fraugde, Fangel og Bolbro, jf. kort 4.3. Syd for Blommenslyst ved Hesbjerg ligger ere højbundsområder, som udgøres af nuværende og tidligere hede- og overdrevsarealer. Disse naturtyper er i kraftig tilbagegang på nationalt plan, og er i vidt omfang fredede.

21 Dernæst ligger der - mere spredt - mindre områder med særlige kultur- og naturlandskabsværdier. De indgåede og gældende (marts 2011) MVJ-aftaler udgør i Odense Kommune ca.7,7 % af SFL-arealet. De tilsvarende tal for hele det fynske område er 6,2 % og for Danmark som helhed 7,8 %. Blandt jordbrugerne i Odense Kommune kan det konkluderes, at der er en tilslutning til ekstensiveringsordningerne, der ligger på niveau med tilslutningen i resten af landet. Kort 4.4. Arealer med gældende MVJ-aftaler. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

22 22 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Nitratklasser I medfør af husdyrloven er Danmark blevet inddelt og kortlagt i re nitratklasser. Nitratklasserne er udtryk for jordlagenes naturlige evne til at omsætte og uskadeliggøre nitrat, der udvaskes fra planternes rodzone. For hver enkelt nitratklasse stilles der krav til reduktion af dyretætheden, og for Odense Kommune giver det følgende krav til ansøgninger om udvidelse og etablering af husdyrbrug. Nitratklasse Dyretæthed, der efterlever krav til N-udvaskning Andel af kommunens samlede areal, % 0 Det generelle harmonikrav % af det generelle harmonikrav % af det generelle harmonikrav % af det generelle harmonikrav 73 Tabel 4.2. Nitratklasser og dyretæthed, der efterlever kravet til N-udvaskning. Kort 4.5. Nitratklasser, Miljøstyrelsen juli % af kommunens område er udpeget som nitratklasse 3 og er dermed kun i besiddelse af en ringe evne til at omsætte og uskadeliggøre det nitrat, der udvaskes. Denne nitratsårbarhed betyder, at der stilles høje krav til at forvalte overskydende nitrat når husdyrbrug søger om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen. Vandplaner og Natura 2000-planer Den 4. oktober 2010 offentliggjorde Naturstyrelsen forslag til vandplan for Odense Fjord-oplandet og forslag til naturplaner for Odense Fjord og Odense Å og Lindved Å, der er udpeget som Natura 2000 områder. Planerne indeholder forslag til indsatser i første planperiode: og var i offentlig høring frem til 6. april Når vandplanerne træder i kraft, erstatter de regionplanernes målsætninger og retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for målopfyldelse.

23 Naturplanerne omfatter primært eksisterende naturarealer, som skal sikres evt. genoprettes og vedligeholdes med plejetiltag for at opnå gunstig bevaringsstatus. Der er ingen tidsfrist for opfyldelse af målene for Natura 2000-områderne, dog må forholdene ikke forringes. Når vand- og naturplanerne er vedtaget, skal kommunerne udarbejde handleplaner, der beskriver hvordan de statslige planer gennemføres i kommunen. Statens vand- og naturplaner og de kommunale handleplaner bliver bindende for kommunerne i forhold til den fysiske planlægning og administration af øvrig lovgivning herunder lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Vandplanerne omfatter hele vandkredsløbet, og indsatserne kan derfor principielt foregå mange forskellige steder i et opland. De omfatter et indsatsprogram bestående af dels generelle virkemidler, som dækker alle omdriftsarealer og dels målrettede virkemidler, der især knytter sig til de vandløbsnære arealer og til lavbundsområderne. Virkemidlerne er her ændret vandløbsvedligeholdelse, frilægning af rørlagte Jordbrugsanalyse for Odense Kommune vandløb, vandløbsrestaurering, fjernelse af vandløbsspærringer, etablering af dyrkningsfrie randzoner samt vådområder. På de vandløbsnære arealer og i lavbundsarealerne vil der som følge af planerne formentlig ske en ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse. Områderne vil som hovedregel blive vådere og en del omdriftsarealer vil blive omlagt til vedvarende græs. En anden mulighed er, at landmænd ønsker at udnytte nogle af disse arealer til tilplantning med erårige energiafgrøder. I medfør af Grøn Vækst-aftalen ændres pr. 15. juli 2011 afstandskravene til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning af erårige energiafgrøder også bliver muligt inden for beskyttelseslinjen ændringen omfatter dog ikke internationale naturbeskyttelsesområder. På øvrige dyrkningsarealer, hvor de generelle virkemidler implementeres, må det forudses, at ændringerne i den landbrugsmæssige arealanvendelse bliver mindre omfattende. Der vil formentlig ske en forskydning i kornarealet i retning mod mere vårsæd, idet efterafgrøder som virkemiddel skal efterfølges af en vårsået afgrøde.

24 24 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Ejendoms- og bedriftsforhold Landbrugsejendomme 11 Det samlede landbrugsareal i kommunen, der indgår i landbrugsejendomme 11 over 2 ha, er på godt ha. Fordelingen af ejet landbrugsareal i forhold til ejendommenes hektarstørrelse er vist i tabel 5.1. Der er i alt 793 landbrugsejendomme og den gennemsnitlige ejendomsstørrelse ligger på 18,2 hektar. Sammenlignes Odense Kommune med henholdsvis Region Syddanmark og landet som helhed(tabel 5.1), er der henholdsvis 9 % og 8 % ere mindre landbrugsejendomme på 2-10 ha i Odense Kommune. Hvor de mindre landbrugsejendomme udgør 48 % af det samlede antal landbrugsejendomme i Odense Kommune, er den tilsvarende andel henholdsvis 39 % og 40 % for Region Syddanmark og landet som helhed. Landbrugsejendomme i Odense Kommune og Region SydDk / hele Dk 2-10 ha ha 30 - ha 70 ha > 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes procentvise andel af det samlede antal landbrugsejendomme 48 % 39%/40% 34 % 36%/37% 15 % 19%/18% 3 % 6%/5% 100 % 100%/100% Landbrugsejendommenes samlede areal i Odense Kommune ha ha ha ha ha Landbrugsejendommenes procentvise andel af det samlede landbrugsareal 15 % 10%/10% 33 % 28%/29% 35 % 37%/36% 17 % 25%/25% 100 % 100%/100% Tabel 5.1.Landbrugsejendomme over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele Danmark (tal i kursiv). Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark Data ( 11 Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kortog Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme.

25 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Landbrugsbedrifter I Odense Kommune er der 390 landbrugsbedrifter 12 med et jordbrugsareal på over 2 ha se tabel 5.2. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for kommunen er 40,8 ha. Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på knap ha. Af kommunens knap 400 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal er 70 % eller ca. 270 af disse bedrifter under 30 ha. 20 % eller knap 80 bedrifter er mellem 30 og 100 ha, og 40 bedrifter over 100 ha. Bedrifterne over 100 ha udgør 10 % af de knap 400 bedrifter, og de udnytter 55 % af kommunens jordbrugsareal. Sammenlignes Odense Kommune med Region Syddanmark og Danmark som helhed, udgør bedrifterne på 2-30 ha en langt større del af det samlede antal bedrifter i Odense Kommune end de øvrige steder. I Odense Kommune udgør disse bedrifter hele 70 % af det samlede antal, hvorimod det de øvrige steder ligger mellem 50 og 60 %. Der tegner sig dermed et billede af en todelt landbrugsstruktur. Den ene del består af en stor gruppe små bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål og en anden del med få store bedrifter, der driver over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Landbrugsbedrifter i Odense Kommune, Region Syddanmark og hele Danmark 2-30 ha ha >100 ha I alt Antal landbrugsbedrifter i Odense Kommune Landbrugsbedrifternes procentvise andel af det samlede antal bedrifter 70 % 59%/53% 20 % 25%/27% 10 % 16%/20% 100 % 100%/100% Landbrugsbedrifternes samlede areal I Odense Kommune ha ha ha ha Landbrugsbedrifternes procentvise andel af det samlede landbrugsareal 15 % 12%/11% 30 % 29%/24% 55 % 59%/ % 100%/100% Tabel 5.2. Landbrugsbedrifter over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele Danmark (tal i kursiv). Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark Data ( 12 Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt tilforpagtede arealer og arealer uden landbrugspligt.

26 26 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Kort 5.1 viser den geografiske fordeling af de 714 landbrugsejendomme, som findes i kommunens miljøtilsynsdatabase. Forskellen på de 714 landbrugsejendomme, hvor der føres miljøtilsyn, og de 793 landbrugsejendomme, der findes i kommunen ifølge matriklen, er formentlig, at ca. 70 landbrugsejendomme alene anvendes til beboelsesformål, hvor der ingen erhvervsmæssige aktiviteter er, der skal føres miljøtilsyn med. Som det fremgår af tabel 5.3 er over 2/3 af landbrugsejendommene i Odense Kommune uden husdyrhold. Dette dækker over en lang række forskellige produktionsgrene (planteavl, specialproduktion, frugtavl, frilandsgartneri osv.), men på en stor del af (de mindre) landbrugsejendomme uden husdyrhold foregår der også ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter. Driftstype Antal landbrugsejendomme Landbrug med blandet husdyrhold 60 Landbrug primært med svinehold 45 Landbrug primært med kvæghold 54 Pelsdyrfarme (branchebekendtgørelse) 3 Landbrug uden husdyrhold 552 Landbrugsejendomme i alt 714 Tabel 5.3. Driftstype for landbrugsejendomme i Odense Kommune. Kilde: Odense Kommunes miljøtilsynsdatabase. I hvor høj grad arealanvendelsen og landskabet påvirkes af den store andel af mindre og formentlig overvejende deltidsbedrifter afhænger bl.a. af, hvor stor en del af disse bedrifter, der driver jorderne selv, og hvor stor en del, der blot bortforpagter jorderne til større bedrifter eller maskinstationer el. lign. Den del af de mindre bedrifter, der driver jorden selv, har typisk et ekstensivt husdyrhold (heste, får, kødkvæg el. lign.) og dermed græsningsarealer og afgrøder, som ikke i så høj grad ses hos de større bedrifter. På de mindre bedrifter opføres bygninger og anlæg tilpasset ekstensivt jordbrug (beboelse, stalde, ridehaller etc.), ligesom der også gerne foretages hegning, beplantning, etablering af små søer og lign. mindre naturtyper, der giver landskabet ere private rekreative muligheder. Undersøgelser af udviklingen de sidste ca. 20 år i de bynære jordbrugslandskaber omkring Hovedstadsområdet, som langt hen ad vejen må forventes at være sammenlignelige med situationen i Odense Kommune, viser dog, at der er tale om et mere komplekst samspil mellem større fuldtids- og mindre deltidsbedrifter, hvori arealanvendelsen og jordbrugsproduktionen tilrettelægges og ændres. Der er dog ingen tvivl om, at en fortsat urbanisering af de bynære jordbrugsområder kan få konsekvenser for den klare grænse mellem by og land. Ved urbanisering forstås i denne sammenhæng byudvikling og bymæssig påvirkning af de bynære landbrugsområder herunder ændringer i landbrugsejendommens erhvervsanvendelse og at ejerne i højere grad er deltidslandmænd eller blot anvender landbrugsejendommene som boliger. Risikoen er diffus byspredning og at det åbne landskab forsvinder og visuelt og fysisk bliver mere lukket. Det er vigtigt, at de bynære landbrugsområder er velforsynede med stier og rekreative opholdsmuligheder med naturen og landskabet som hovedelementer og uden at der sker en tivolisering, men at den rurale karakter opretholdes. Hertil hører et åbent landskab med marker med vekslende afgrøder og hvor årstidernes skift kan følges. Andre forhold som vil være afgørende for strukturudviklingen af jordbrugsproduktionen i Odense Kommune er aldersfordelingen for de nuværende jordbrugsproducenter i kommunen, og i hvilket omfang der vil blive investeret i omstilling og udvikling af produktionsenhederne i form af produktions- og energianlæg, staldindretning og -inventar m.m., der kan leve op til de kommende miljø- og dyrevelfærdsmæssige krav. Det har imidlertid ikke været muligt indenfor rammerne af denne jordbrugsanalyse at indsamle oplysninger om aldersfordeling og om hvor stor en del af de eksisterende produktionsanlæg, der skal foretages yderligere investeringer i, for at de kan leve op til de kommende krav.

27 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 5.1. Kommunens registreringer af landbrugsejendomme, september 2010.

28 28 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Husdyrforhold I dette afsnit beskrives udviklingen i husdyrproduktionen primært kvæg og svin i Odense Kommune.Data er baseret på det Centrale Husdyrregister og analyserne er foretaget med værktøjet CTtools. Der har i perioden fra 2003 til 2010 været et mindre fald i antallet af svin i Odense Kommune på 2,1 % og i oplandet til Odense Fjord på 5,2 % jf. gur 6.1. For kvæg har der været et fald på 41,0 % i Odense Kommune og på 26,9 % i oplandet til Odense Fjord. Udvikling i kvæg og svin Dyreenheder Kvæg Odense Kommune Kvæg Odense Fjord Svin Odense Kommune Svin Odense Fjord Figur 6.1. Udviklingen i det samlede antal af kvæg og svin baseret på CHR-data uden, at der reguleres for normtalsændringer undervejs. Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. Kvægbrug Antallet af kvægbrug over 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden fra 72 til 53. En stor del af kvægbrugene er placeret i kommunens vestlige og sydøstlige del se kort 6.1, 6.2, og 6.3. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket et fald i gennemsnitsstørrelsen på kvægbedrifter i kommunen fra 54,5 DE til 43,6 DE. Udviklingen afspejler, at selvom der er sket udvidelse på få større bedrifter har det ikke kunnet opveje et større fald i de øvrige kategorier af kvægbedrifter og at den gennemsnitlige størrelse på kvægbedrifterne er faldet.

29 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.1. Placering og størrelse(dyreenheder(de) af kvægbrug i Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

30 30 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Kort 6.2. Placering og størrelse(dyreenheder(de)) af kvægbrug i Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

31 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.3. Udvikling i kvægbrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(de) Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

32 32 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Svinebrug Antallet af svinebrug > 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden fra 64 til 36. En stor del af svinebrugene er placeret i kommunens sydlige periferi samt i den nordvestlige del se kort 6.4, 6.5 og 6.7. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket en markant stigning i gennemsnitsstørrelsen på svinebedrifter i kommunen fra 78,5 DE til 136,9 DE. Udviklingen afspejler den samme tendens som på landsplan, at svineproduktionen foregår på stadigt færre men større bedrifter.

33 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.4. Placering og størrelse( dyreenheder(de)) af svinebrug i 2003 Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

34 34 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Kort 6.5. Placering og størrelse( dyreenheder(de)) af svinebrug i Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

35 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.6. Udvikling i svinebrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(de) Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

36 36 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Udvidelse af husdyrbrug Siden lovgivningen om miljøgodkendelse af husdyrbrug blev reformeret i 2007 har Odense Kommune modtaget 14 ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug. Ansøgningerne fordeler sig på 6 svinebrug, 5 kvægbrug, 2 minkfarme og et hestehold. Trods tilbagegangen i antallet af husdyr og i antallet af bedrifter er en del af de tilbageværende husdyrbrug alligevel udviklingsorienterede og investeringsvillige. De ansøgte dyrehold er på ejendomme, der ligger i kommunens sydlige og vestlige periferi se kort 6.7. For kvæg og svin udgør de ansøgte husdyrhold, som kommunen har godkendt inden udgangen af 2010 ca. 24 % af den samlede bestand af kvæg og svin i Til sammenligning er der til brug for Husdyrreguleringsudvalget opgjort, at det godkendte antal DE på landsplan i perioden fra januar 2007 til juni 2010 udgør ca. 33 % af det samlede husdyrhold. Dermed kan det konkluderes at udviklingen i husdyrproduktionen foregår på et lidt lavere niveau i Odense kommune end for gennemsnittet for landet hvilket er forventeligt i nærheden af et større bysamfund. Af betydning for den fremtidige udvikling af husdyrbrugene i Odense kommune er om det enkelte husdyrbrug kan forvente at opnå miljøgodkendelse til udvidelse. En vigtig faktor er her de hensyn, der if. habitatdirektivet skal tages til nitratudvaskningen til over adevande, der er omfattet af direktivets udpegninger. Som vurderingskriterium indgår bl.a. en vurdering af udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til det vandområde, som husdyrbruget afvander til. Odense kommune ligger i oplandet til Odense Fjord og her har der siden 2007 været et fald på ca. 7,8 % i husdyrtrykket. Indregnes de godkendelser, der er meddelt, men som endnu ikke er udnyttet, reduceres faldet dog til ca. ½ %. I Miljøstyrelsens vejledning 13 indgår tillige en vurdering af sikkerheden i dyretryksopgørelserne på 5 % og det betyder, at der stadig er mulighed for nogen udvidelse af husdyrbrugene i oplandet herunder i Odense kommune uden ekstraordinære krav til udledningen af næringsstoffer. 13 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøstyrelsen, notat den 14. marts 2011

Jordbrugsanalyse for Odense Kommune. www.odense.dk

Jordbrugsanalyse for Odense Kommune. www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 3 Forord Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune

Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune Indledning Brugen af det åbne land er i kommunalt regi en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse af områder der ligger udenfor byerne. De primære benyttelses interesser

Læs mere

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste.

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 56 09 HANDEL MED HESTE JOHN BYRIALSEN Vievej 24 8832 Skals virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk 10 tilladelse til etablering/lovliggørelse

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier \LoCaRe, landskab og kulturarv biomasse og solfangere.docx Marts 2011 LoCaRe I forbindelse med et EU-projekt med titlen: Local commitment for low carbon planning and empowerment in small communities, LoCaRe

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Referat af møde d. 12. juni 2012 om landbrugsplanlægning i Svendborg Kommune

Referat af møde d. 12. juni 2012 om landbrugsplanlægning i Svendborg Kommune Referat af møde d. 12. juni 2012 om landbrugsplanlægning i Svendborg Kommune Knud Erik Jensen I mødet deltog: Patriotisk Selskab: Carsten Hansen og Jørgen Stougaard Centrovice: Ejler Petersen Landbrugsrådgivning

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Projektleder

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Det åbne land. Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025

Det åbne land. Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Det åbne land Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Odense Kommune juni 2013 Indhold 1 Landskabsplanlægning side 4 2 Jordbrugsplanlægning side 22 3 1 Landskab De landskabelige beskyttelsesinteresser

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Sammenhængende landbrugsplanlægning

Sammenhængende landbrugsplanlægning Sammenhængende landbrugsplanlægning Inspiration til kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Værd at vide om planemnerne hver for sig...4 2.1 Placeringen af de store husdyrbrugs bygninger...

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 Sag 226/2014 (2. afdeling) Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 1. juni 2012 J.nr.: NMK-31-00609 Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af antennemast ved Rø i Bornholms

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. november 2005 J.nr.: 03-31/350-0106 kpa Afgørelse i sagen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag Solenergianlæg Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag Forslag vedtaget af Viborg Byråd d. 18. 12. 2013 Læsevejledning Til hver retningslinje hører en redegørelse, som nærmere fortæller om baggrunden

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014

www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Deltagere: Fra landbruget: Helle Borum, Heden & Fjorden;

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand

Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan

Læs mere

Ny foderlade. Nye siloer. Tilladelse til opførelse af gastæt silo Glavendrupvej 10, 5450 Otterup

Ny foderlade. Nye siloer. Tilladelse til opførelse af gastæt silo Glavendrupvej 10, 5450 Otterup Ny foderlade Nye siloer Tilladelse til opførelse af gastæt silo Glavendrupvej 10, 5450 Otterup 15. maj 2014 Afgørelse vedr. opførelse kornsiloer og foderlade på ejendommen beliggende Glavendrupvej 10,

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE

Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE LANDBRUGSDRIFT OG NATUR 1. Hvordan arbejder SEGES med natur og arealforvaltning? 2. Hvilken lovgivning

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter.

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 285 Offentligt Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Spørgeundersøgelse gennemført blandt alle danske planteavlskonsulenter

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse

Læs mere