VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

Transkript

1 VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE /12/15 Hansen Economics

2 VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15

3 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED I VESTEUROPA (EU15)

4 INVESTERINGSKVOTE OG 30% LEDIGHED I EU15 OG DANMARK 25% Investeringskvote EU15 20% 15% Investeringskvote Danmark Ledighedsprocent EU15 10% 5% Ledighedsprocent Danmark 0% (EU15: Før 1991 uden Øs2yskland)

5 INVESTERINGSKVOTEè LEDIGHEDSPROCENT EU15 Investeringskvote 1%- point større i forhold Sl året før è ledighedsprocenten i gennemsnit 0.8%- point mindre Danmark Investeringskvote 1%- point større i forhold Sl året før è ledighedsprocenten i gennemsnit 0.5%- point mindre

6 STRAMNINGS- OG LØNFALDS- STRATEGIEN Midler Kortsigtet budgetkonsolidering Nedskæringer af offentlige udgiyer Forhøjelse af forbrugsafgiyer Lavere offentlig gæld Langsigtet budgetkonsolidering Udskydelse af pensionsalder Beskæring af andre udgiyskrævende re^gheder Kriselande: Intern devaluering lønnedsæ`else for offentligt ansa`e afgiyer fra erhverv Sl husholdninger Mål Tillid Sl Holdbart mindre offentlig gæld Vækst i eyerspørgsel Kriselande især Lave omkostninger Gode eksportmuligheder Investeringer

7 HVORDAN FORTSÆTTER VÆKSTEN I EU? I lavt tempo, også lavere vækst i vækst- økonomierne Kina, Brasilien m.fl. Opsparings- overflod: Rigeligt med opsparing, investeringssøgende kapital Mangel på investeringsprojekter med rimelig risiko Både på globalt og EU- niveau Secular stagnason centralt i internasonale økonomisk polisk debat KonvenSonelle redskaber (lave renter) ikke Slstrækkeligt Der er grænser for, hvor negasv realrenten kan blive og hvor længe IMF oktober 2014: Stater må investere massivt i infrastruktur

8 LETTER DEN LAVERE VÆKST PRESSET PÅ VERDENS MILJØ? Verdens bru4oproduk8on Verdens befolkning Verdens CO2-udslip 8l atmosfæren CO2-udslip for opvarmning < 2 grader fremskrivning Million interna1onale dollars (2005-priser) Forurening er allerede vokset Sl en helt anden størrelsesorden i tallet Fordi økonomiens fysiske mekanik koblede fossil energi mm Sl produkson og forbrug Selv nulvækst i dag ville ikke ændre på det Det kan aiobling, dvs Vækst i værdiskabelse og beskæyigelse Minusvækst i ressourceforbrug Både nødvendig og mulig men ikke automassk De rigsge rammebesngelser Millioner tons kulstof eller million personer Anders 1900 Chr Hansen 2100

9 GRØNNE OMSTILLINGER ER INVESTERINGER, FX SvineprodukSonens forurening med næringsstoffer Indkapsling af gyllestrømmen - > bioraffinaderi/biogasanlæg - > biogas, tør gødning mm Bygningers energiforbrug Opvarmningsbehov - > isolering - > varmepumper - > elektricitet El- og varmeeyerspørgsel - > udny`else af VE ressourcer (især havvind) - > omsslling af el- og varmenet Sl VE- kilder (Slslutning og lagring)

10 Data viser en meget klar stigning i bebyggede og befæstede arealer fra under 3 % af det samlede landareal i 1881 til 10 % i år 2000 (Figur 14). Dette skyldes primært urbanisering samt udbygning af infrastrukturen. Det bebyggede BEBYGGET areal i 2000 er sandsynligvis AREAL noget I DANMARK underestimeret, da der her kun blev medtaget større veje (>3 6 meter brede) hele landet uden Sønderjylland Ikke flere, men mere effeksve km 2 (evt. færre) Stor usikkerhed om fremsdig e^erspørgsel RessourceeffekSvitet af kæder og klynger af bygninger, anlæg med deres maskiner og transportmidler er et offentligt gode Aeænger af polissk beslufede rammevilkår Kilde: Levin, Gregor, og Bo Normander «Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af tallet». Faglig rapport fra DMU 682. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Udvikling i bebyggede arealer

11 IC4: HVORDAN TÆNKTE VI? HVORDAN Mere kolleksv trafik for pengene Diesel sparer køreledning Diesel er billigt El produceres af kul Køreledninger snart forældet: Brint og brændselsceller En hel økonosfære, der holder på langt sigt Elektrificeret togdriy Vedvarende el Ikke zigzagge pga udsvingi oliepriser SKULLE VI HAVE TÆNKT?

12 Tilgang Danmark (lys) Import (mørk) Anvendelse Danmark (lys) Eksport (mørk) DANMARKS Biomasse ØKONOSFÆRE: DESIGNET TIL Metalliske mineraler GENNEM- STRØMNING Ikke metaliske mineraler TONS PER 776 INDBYGGER 2013 Kilde: Danmarks StaSsSk Fossil energi Andre materialer OBS: Tegningen er ikke målfast

13 OMSTILLING ER AT OMDESIGNE ØKONOSFÆREN Det bebyggede areal (10%) Bygningsmassen Transport- infrastruktur og transportmidler El- og varmesektoren og el- og varmenet Byerhvervenes produkson Mineralsk råstofindvinding Det åbne land (66%) KonvenSonelt/økologisk dyrket areal Bioøkonomi: Affald Sl energi, fornybare og naturligt nedbrydelige stoffer

14 GRØNNE OMSTILLINGER Lavemissions- samfundet, fossilfri økonomi, uasængig af fossil energi 1. Kul, olie, gas - > vind, sol, bioenergi, jord, geotermi 2. Energispild - > energieffeksvitet Det bebyggede areal (10%) Bygningsmassen Transport- infrastruktur og transportmidler El- og varmesektoren og el- og varmenet Byerhvervenes produkson Det åbne land (66%) KonvenSonelt/økologisk dyrket areal Bioøkonomi: Affald Sl energi, fornybare og naturligt nedbrydelige stoffer Begge, men især landbruget: Lægge beslag på mindre plads NaSonale skovrejsningsprogram, vandmiljø- og vandområdeplanerne, klimaslpasning: Genopretning af vådområder

15 BETINGELSER FOR PRIVATE INVESTERINGER 1. EffekSv eyerspørgsel eyer de varer og tjenester, der skal produceres på kapitalapparatet Større sikkerhed om fremsdig eyerspørgsel, hvis regulering Direkte (obligatorisk) med tekniske krav Sl produkterne, statslige køb eller Indirekte (frivillig) med afgiyer, Slskud, kvotehandel osv Meget ledig kapacitet i forvejen - > ikke investeringer i ny kapacitet 2. KonkurrencedygSge omkostninger EffekSvitet i produksonen Stort kvalitets- output per inputs Inputs med lave priser ArbejdskraY med godt uddannelsesniveau Kapital Sl lav rente Råvarer God Slgængelighed af plads Sl lav om

16 MERE OMSTILLING GIVER BESKÆFTIGELSE MED GOD LØN => vækst i BNP VigSgste mekanismer: Højere investeringskvote - > flere beskæyigede Ikke kun infrastruktur, også private investeringer i ressourceeffeksvitet, kredsløb og ressourceerstatning Forspring i omssllingen - > salg af produkter og know- how PotenSale for gensidigt fordelagsg handel i innovasonsprocessen Udvikleren sælger både produkter og processer Sl imitatoren Lavere udgiyer Sl råvarer - > højere værdislvækst Ganske vist større afskrivninger på investeringer, men de er en del af bru`oværdislvæksten

17 DANMARKS FORSPRING I OMSTIL- LINGEN GRUNDLAG FOR HØJ INDKOMST

18 Tak for jeres opmærksomhed, Research consultant Hansen Economics,