Produktansvar - Komponenter og selvbeskadigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktansvar - Komponenter og selvbeskadigelse"

Transkript

1 Erstatning uden for kontraktsforhold 1.5. Produktansvar - Komponenter og selvbeskadigelse Artiklen belyser produktansvarsreglernes anvendelse i situationer, hvor en komponent i et produkt forvolder skade. Særligt og i lyset af to nyere domme behandles de specielle tilfælde, hvor komponenten forvolder skade på selve det produkt, hvori komponenten er indsat. Af advokat Jacob Møller Dirksen, HORTEN 1. Indledning Det er en grundlæggende forudsætning for anvendelse af reglerne om produktansvar, at der er sket en fysisk skade, og at skaden er sket på noget andet end selve det defekte produkt. For så vidt angår produktansvar inden for produktansvarslovens område, er dette lovfæstet i produktansvarslovens 2, stk. 2, sidste punktum:(1)»loven omfatter ikke skade på selve det defekte produkt«. Grundsætningen gælder tilsvarende for produktansvar efter de i retspraksis udviklede regler. Det kunne for en umiddelbar betragtning synes enkelt at fastlægge, hvornår der er sket skade på noget andet, og hvornår det ikke er tilfældet. Både teori og praksis viser imidlertid, at afgrænsningen giver anledning til vanskeligheder. Et spørgsmål, der i særdeleshed giver anledning til tvivl, vedrører de tilfælde, hvor et produkt består af flere komponenter, og hvor den ene komponent forvolder skade på hele slutproduktet eller andre dele heraf. Det gælder både tilfælde, hvor alle komponenter er produceret og samlet af den samme, og tilfælde, hvor komponenten er produceret eller leveret af en anden end den, der producerer eller samler slutproduktet. Det overordnede spørgsmål er i disse tilfælde, om skadelidte kan rejse krav efter produktansvarsreglerne, og i givet fald mod hvem, eller om skadelidte alene kan påberåbe sig de køberetlige regler over for sin umiddelbare medkontrahent.(2) 418 En vis afklaring er bragt med to nyere domme: Sø- og Handelsrettens dom af 23. september 2009 i sagen H (»Opel-dommen«) og U H (»Masnedø-dommen«). Dommene vil blive behandlet nærmere nedenfor. 2. Sondringens betydning Om et givent tilfælde er omfattet af produktansvarsreglerne, de køberetlige regler eller af begge regelsæt, har betydning på en række punkter for de implicerede parter.(3) Blandt andet kan der peges på forældelses- og reklamationsreglerne. Et produktansvarskrav forældes efter produktansvarslovens 14 og bestemmelserne i forældelsesloven, hvorimod et krav efter de køberetlige regler kan fortabes langt tidligere på grund af reklamationsreglerne. Skadelidte har derfor en interesse i at kunne påberåbe sig produktansvarsreglerne frem for eller i tillæg til de køberetlige regler. Komponentleverandøren, hvis komponenter indsættes i slutprodukter, har større risiko for at blive mødt med erstatningskrav, hvis det antages, at skadelidte kan rejse krav direkte mod komponentleverandøren efter produktansvarsreglerne i tilfælde af en komponents skadeforvoldelse på slutproduktet, efter at slutproduktet er bragt i omsætning, end hvis skadelidte er henvist til at gå frem efter de køberetlige regler. Komponenter, der indsættes i ofte komplicerede maskiner og anlæg, og som svigter og volder skade, kan være årsag til betydelige økonomiske følgetab, og det har derfor væsentlig betydning for komponentleverandøren og komponentleverandørens ansvarsforsikringsselskab at have klarhed over risikobilledet. Endvidere kan der peges på behovet for og mulighederne for kontraktregulering i forholdet mellem komponentleverandør og færdigvareproducent, der i sagens natur er væsensforskellige, alt efter om der skal tages højde for regulering af mulige krav efter produktansvarsreglerne, herunder regreskrav og eventuelt»omvendt regres«,(4) eller alene for mangelskrav. Det anførte er blot nogle få eksempler på betydningen af sondringen mellem de køberetlige regler og produktansvarsreglerne, og det synes rimeligt at anføre, at en anvendelse af produktansvarsreglerne generelt medfører en væsentligt vanskeligere gennemskuelig retsstilling for de implicerede parter (og deres eventuelle advokater), end hvis alene de køberetlige regler finder anvendelse. Situationen kan problematiseres yderligere i tilfælde, hvor parterne er internationale, idet der ofte vil opstå spørgsmål om lovvalg. 3. Sondringen mellem ingredienser og komponenter Siden Børge Dahls afløsningsopgave i 1973(5) har spørgsmålet om, hvorvidt der er sket skade på andet end selve det defekte produkt og dermed om produktansvarsreglernes anvendelse væsentligst taget udgangspunkt i læren om ingredienser og komponenter.(6) Ifølge denne lære er det af afgørende betydning, om den defekte del kategoriseres som en ingrediens eller som en komponent. Er der tale om en ingrediens, bedømmes skade på slutproduktet alene efter de køberetlige regler. Som et eksempel fra praksis kan henvises til U H (»Cementa-dommen«), hvor nogle facadeelementer blev misfarvede, fordi den cement, der blev anvendt til facadeelementerne, under transport var blevet forurenet med skifermel. Højesteret konstaterede, at cementen indgik som en uadskillelig bestanddel i facadeelementerne, og at skaden på facadeelementerne derfor ikke kunne betragtes som en skade på en anden genstand, hvorfor produktansvarsreglerne ikke fandt anvendelse. Er der derimod tale om en komponent, finder produktansvarsreglerne anvendelse. Et ofte citeret eksempel fra praksis er U H (»Medierørs-dommen«): En tysk virksomhed producerede og solgte et parti stålrør til en dansk virksomhed, der solgte rørene til en dansk kommune. Kommunen anvendte rørene som medierør i en fjernvarmeledning. Efter at ledningsstrækningen var taget i brug, konstateredes en utæthed i en svejsning i et af medierørene, og kommunen udskiftede 70 meter fjernvarmeledning, idet isoleringen var ødelagt. Kommunen anlagde herefter sag mod den danske virksomhed, der Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 adciterede den tyske producent. Da medierøret ikke havde været en uadskillelig bestanddel af den 419 monterede rørledning, fandtes skaderne på rørets omgivelser at være omfattet af produktansvarsreglerne.(7) Afgrænsningen mellem ingredienser og komponenter sker ud fra, om den pågældende bestanddel udgør en så væsentlig, integreret og teknisk/økonomisk uadskillelig del af det produkt, hvori bestanddelen indgår, at der ikke kan sondres mellem skaden på bestanddelen og det produkt, hvori den indgår. Denne vurdering er ikke altid enkel.(8) Det skal holdes for øje, at ingrediens-/komponentlæren ikke er afgørende i de tilfælde, hvor der sker personskade eller skade på andre ting end slutproduktet. I disse tilfælde vil skadelidte kunne gå frem efter produktansvarsreglerne, både i forhold til færdigvareproducenten og i forhold til leverandøren af den skadeforvoldende bestanddel, uanset om bestanddelen karakteriseres som en ingrediens eller en komponent. Sondringen besvarer heller ikke i alle tilfælde spørgsmålet om produktansvarsreglernes anvendelse, når et delprodukt forvolder skade på det produkt, hvori delproduktet indgår, efter at slutproduktet er bragt i omsætning. Hvor delproduktet er en ingrediens, vil sådanne tilfælde ikke være omfattet af produktansvarsreglerne. Er der derimod tale om en komponent, er spørgsmålet ikke helt så enkelt, jf. nærmere nedenfor. 4. Generelt om produktansvar for komponentskader I udgangspunktet er det uden betydning for anvendelsen af produktansvarsreglerne, om det produkt, der forvolder skade, er indsat som en komponent i et andet produkt.(9) Hvis en komponentleverandør leverer en komponent, der indsættes i et andet produkt, og komponenten på grund af en defekt forvolder skade på noget andet, kan skadelidte i udgangspunktet kræve sit tab erstattet efter produktansvarsreglerne, forudsat at de almindelige erstatningsbetingelser i øvrigt er opfyldte. Tabet, der kan kræves erstattet, vil både omfatte det direkte tab som følge af den fysiske skade og et eventuelt formuetab, der er en følge af den fysiske skade.(10)»noget andet«kan i denne sammenhæng både være personskade, skade på andre ting eller skade på det produkt, hvori den defekte komponent er indsat. I tilfælde, hvor der sker personskade, er det uden betydning, om skadelidte er den umiddelbare køber af det færdige produkt eller af komponenten, om skadelidte er et senere omsætningsled, eller om skadelidte er en helt udenforstående. I alle tilfælde vil der kunne rettes et produktansvarskrav mod producenten af den defekte og skadeforvoldende komponent.(11) Efter omstændighederne vil skadelidte tillige kunne rette sit krav mod færdigvareproducenten eller eventuelle andre led i omsætningskæden.(12) Samme principper gælder ved tingsskade, når der er tale om skade på andet end færdigvareproduktet. Også her vil skadelidte kunne rejse krav mod komponentleverandøren, uanset om skadelidte er færdigvareproducenten eller tredjemand, og efter omstændighederne vil skadelidte ligeledes kunne rette sit krav mod andre led i omsætningskæden.(13) Mindre enkelt er det i de tilfælde, hvor komponenten alene forvolder skade på det produkt, hvori komponenten er indsat. Er der kun to led i omsætningskæden komponentleverandør og køber er sagen klar. I disse tilfælde er der sket skade på»noget andet«, uanset om sagen anskues fra komponentleverandørens eller fra den skadelidte købers synsvinkel, og skadelidte vil kunne rejse krav efter produktansvarsreglerne. Vanskelighederne opstår, når en komponent i et produkt forvolder skade på andre dele af eller på hele det færdige produkt, 420 efter at det færdige produkt er bragt i omsætning, og navnlig når der er flere led i omsætningskæden. 5. Skade på slutproduktet (selvbeskadigelsestilfælde) Hvis en komponentleverandør leverer en komponent til en færdigvareproducent, der indføjer komponenten i færdigvareproduktet, som bringes i omsætning, og komponenten herefter forvolder skade på færdigvareproduktet, er det ikke længere oplagt, om der er sket skade på»noget andet«, og om der efter produktansvarsreglerne kan rettes krav mod komponentleverandøren, færdigvareproducenten eller dem begge. Det kunne for eksempel være bremserne (komponent) i en bil (færdigvareproduktet), der svigter, og derved forårsager skade på bilen. På den ene side kan man anføre, at der ikke er sket skade på andet end det produkt, færdigvareproducenten har bragt i omsætning, og som skadelidte har købt, og at anvendelse af produktansvarsreglerne over for færdigvareproducenten derfor bør være udelukket, idet der ikke er sket skade på»noget andet«. Omvendt kan det anføres, at der er sket skade på»noget andet«, i og med at komponenten har forvoldt skade på færdigvareproduktet. Argumentet har navnlig vægt i forhold til komponentleverandøren, idet komponenten jo ubestrideligt har forvoldt skade på andet end sig selv. Skadelidte kan derfor med en vis ret hævde, at der kan rejses et produktansvarskrav over for komponentleverandøren. Hvis dette sidstnævnte accepteres som udgørende et tilstrækkeligt grundlag for anvendelse af produktansvarsreglerne i forholdet mellem skadelidte og komponentleverandøren, vil en konsekvens deraf være, at færdigvareproducenten (eller en mellemhandler) kan blive mødt med et hæftelsesansvar.(14) I forholdet mellem skadelidte og færdigvareproducenten (eller mellemhandleren) ville produktansvarsreglerne dermed komme i anvendelse»ad bagvejen«. Problematikken er i den juridiske litteratur ofte betegnet som selvbeskadigelsestilfælde,(15) idet der i hvert fald set fra færdigvareproducentens og skadelidtes side alene sker skade på det produkt, der er bragt i omsætning, respektive købt. Om skadelidte i selvbeskadigelsestilfældene (også) bør kunne påberåbe sig produktansvarsreglerne, eller om disse tilfælde alene skal afgøres på grundlag af mangelsreglerne, har i en årrække været genstand for diskussion i den juridiske litteratur, ligesom problemstillingen fik særlig opmærksomhed i forbindelse med vedtagelsen af produktansvarsloven i Forarbejderne til produktansvarsloven indeholder således en del betragtninger om spørgsmålet, og de kan derfor bidrage til forståelsen af afgrænsningen mellem de køberetlige regler og produktansvarsreglerne Produktansvarslovens tilblivelse Den danske lov om produktansvar er blevet til på baggrund af Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, der pålagde medlemsstaterne at implementere direktivet i deres lovgivning.(16) Direktivet omtalte produktets selvbeskadigelse med følgende ord:»ved 'skade' i artikel 1 forstås: skade på eller ødelæggelse af en anden ting end selve det defekte produkt ( )«, jf. artikel 9, litra b). I forbindelse med vedtagelsen af produktansvarsloven blev der fremsat fire lovforslag. Alle fire lovforslag indeholdt den samme formulering i 2, stk. 2, sidste punktum:»loven omfatter ikke skade på selve det defekte produkt«, som da også endte med at Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 blive den endelige og stadig gældende formulering. Men på trods heraf forblev indholdet i de bemærkninger, der vedrørte produktansvarslovens 2, stk. 2, sidste punktum, ikke det samme. Det første forslag til loven blev fremsat den 14. maj 1986,(17) og i de specielle bemærkninger til 2 anførtes følgende (min understregning):»lovforslaget omfatter endvidere ikke skade på selve det defekte produkt. Ansvaret for en sådan skade bedømmes efter købelovens regler om mangler. Dette gælder også ansvar for skade, som et delprodukt volder på et andet produkt, hvis delproduktet er indføjet i produktet, før dets overgivelse til køberen eller brugeren. Det samme vil være tilfældet, hvis indføjningen sker i forbindelse med varens levering, f.eks. i forbindelse med et husholdningsapparats montering. Påsætter montøren, reparatøren eller brugeren efter genstandens levering derimod nye dele, vil den skade, som en defekt ved denne nye del volder på genstanden, falde ind under lovforslagets regel om objektivt ansvar for produktskader.«(18) Som det fremgår, var Justitsministeriet af den opfattelse, at det afgørende er, hvordan situationen tager sig ud i 421 det sidste omsætningsled. Sker der ikke skade på andet end det produkt, køberen har erhvervet, finder produktansvarsreglerne derfor ikke anvendelse. Det er dog ikke helt klart ud fra det citerede, om anvendelsen af produktansvarsreglerne alene findes at være udelukket i forholdet mellem køber og sælger, eller om køberen også er afskåret fra at rette krav efter produktansvarsreglerne mod komponentleverandøren, men det sidstnævnte synes at være tilfældet. Forslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos berørte myndigheder og organisationer, men Folketinget nåede ikke at få det færdigbehandlet i folketingsåret 1985/1986. Den 8. oktober 1986 blev forslaget til lov om produktansvar genfremsat med få ændringer.(19) De ovenfor citerede bemærkninger til 2 var ikke blevet ændret i bemærkningerne til dette lovforslag. Heller ikke dette lovforslag nåede at blive færdigbehandlet inden folketingsårets slutning, og et tredje forslag blev derfor fremsat den 7. oktober 1987.(20) I bemærkningerne til dette lovforslag var de ovenfor citerede bemærkninger til 2 vedrørende selvbeskadigelsestilfældene erstattet med en kort bemærkning om, at lovforslaget ikke omfattede skade på selve det defekte produkt sammen med en henvisning til punkt 7 i de almindelige bemærkninger. Punkt 7 var nyt i forhold til bemærkningerne til det tidligere forslag og var sålydende (min understregning):»afgrænsningen af, hvilke skader der er omfattet af henholdsvis købeloven og reglerne om produktansvar, vil kunne give anledning til vanskeligheder i praksis, særligt hvis defekten kan lokaliseres til en del af en større enhed, og det er den større enhed, der skades. Ved vurderingen af spørgsmålet finder justitsministeriet, at der bør tages udgangspunkt i, om det defekte produkt er en del af et produkt, der er blevet solgt som en enhed. Som eksempel herpå kan nævnes en privat benyttet bil. I tilfælde af, at der opstår skade på f.eks. bilens karrosseri som følge af, at bilen ved købet havde defekte bremser, vil skaden skulle betragtes som en skade på selve det defekte produkt, hvorfor skaden ikke omfattes af reglerne om produktansvar. Hvis bilen senere forsynes med nye bremser, vil en skade på bilen, som følge af, at de nye bremser var defekte, være en skade på en anden genstand end selve det defekte produkt, og skadelidte vil kunne kræve erstatning af producenten af bremserne efter reglerne om produktansvar. Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en skade på selve det defekte produkt eller på en anden ting end det defekte produkt, vil ofte afhænge af, hvad der nærmere er aftalt mellem køberen og sælgeren. Afgrænsningen vil i øvrigt, som hidtil skulle ske gennem domstolenes praksis.«(21) I forhold til bemærkningerne til de to første lovforslag fremstår disse bemærkninger mindre kategoriske, og det er stadig ikke helt klart, om produktansvarsreglerne generelt er ude af billedet, når der alene er sket skade på den ting, som køber har erhvervet, eller om anvendelsen af produktansvarsreglerne alene er udelukket i forholdet mellem køber og sælger. At der er tale om en generel udelukkelse af anvendelsen af produktansvarsreglerne, fremgår imidlertid af Justitsministeriets svar på en række spørgsmål om afgrænsningen mellem de køberetlige regler og produktansvarsreglerne, der blev stillet i forbindelse med det andet lovforslag.(22) Af disse kan det nemlig udledes, at det afgørende efter Justitsministeriets opfattelse er, hvilken genstand køberen i det sidste omsætningsled i omsætningskæden køber. Hvis genstanden er en bil, og der opstår skade på karosseriet som følge af en defekt ved bremserne, skal dette således betragtes som en skade på selve produktet (bilen), og køberen kan alene rette krav mod sælgeren efter de køberetlige regler, hvorimod køberen ikke kan rejse et produktansvarskrav, hverken mod sælgeren eller mod producenten af de defekte bremser.(23) Da heller ikke det tredje lovforslag nåede at blive færdigbehandlet, fremsattes et fjerde lovforslag den 12. oktober 1988.(24) Det fjerde lovforslag førte endelig til vedtagelsen af lov om produktansvar.(25) På en række punkter var lovforslaget ændret i forhold til de tidligere, men ikke med hensyn til formuleringen af 2. Heller ikke bemærkningerne til 2 var ændret i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag Den juridiske litteratur Problematikken omkring komponenters skadeforvoldelse, herunder selvbeskadigelsestilfældene, er behandlet flere steder i den juridiske litteratur. Der kan dog observeres en vis usikkerhed hos flere forfattere, ligesom Justitsministeriets opfattelse, som den blev udtrykt i forbindelse med produktansvarslovens vedtagelse, ikke uden videre er blevet lagt til grund. Tværtimod er det flere steder i litteraturen antaget, at der i de tilfælde, hvor en komponent forvolder skade på det produkt, hvori komponenten er indsat, efter omstændighederne kan rejses krav efter 422 produktansvarsreglerne. Spørgsmålet er blandt andet blevet berørt af Vibe Ulfbeck,(26) der i 2004 anførte følgende:»for at man kan tage stilling til, om der er forvoldt skade på andet end det solgte produkt, må det således fastlægges, hvad der er solgt. Er der tale om salg fra en råvareleverandør til en delvareleverandør og videre fra delvareleverandøren til en færdigvareleverandør, vil spørgsmålet om, hvad der er solgt, skulle besvares forskelligt afhængigt af, hvilket led i omsætningskæden, kravet ønskes rettet mod. Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket skade på noget andet end det solgte produkt, vil derfor også kunne skulle besvares forskelligt afhængigt af, hvilket led i kæden et krav rettes mod. Eks.: A producerer bremsesystemer, som han sælger til B, der er færdigvareproducent af biler, som han sælger til C. På grund af en defekt i bremsesystemet kører C galt, og bilen beskadiges. I dette tilfælde vil C ikke have noget produktansvarskrav mod B som producent, da der i forhold til B ikke er sket skade på andet end det solgte produkt. Derimod vil han have et køberetligt krav mod B og et produktansvarsretligt krav mod A, da der i forhold til A er sket skade på andet end det af ham solgte produkt (bremsesystemet). Sker skaden derimod på bilen, mens den endnu er i B s besiddelse (for eksempel under en prøvekørsel), vil B kunne gøre produktansvar gældende mod A. (...).«(27) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 At bilkøberen, C, i eksemplet skulle have et produktansvarskrav mod producenten af bremsesystemet, A, for skaderne på bilen, er i modstrid med forarbejderne til produktansvarsloven som beskrevet ovenfor.(28) Spørgsmålet er også behandlet af John Peter Andersen,(29) der på baggrund af et lignende eksempel med en bil, som udbrænder på grund af en fejl i det elektriske kørelys, antager, at der ikke er noget til hinder for, at køberen af bilen kan rette et produktansvarskrav mod producenten af kørelyset og de med denne hæftende mellemhandlere.(30)(31) Dette synspunkt stemmer heller ikke overens med de gennemgåede forarbejder til produktansvarsloven. Der kan tillige henvises til Børge Dahl m.fl.,(32) som ikke mener, at Justitsministeriets bemærkninger er i overensstemmelse med tankegangen, der ligger bag komponenttilfældene.(33) Dette begrundes med henvisning til den svenske højesteretsdom i NJA 1986, s. 712,(34) hvorfor bileksemplet besvares med, at sagen falder inden for produktansvarsloven.(35) Også her stilles der således kraftigt spørgsmålstegn ved Justitsministeriets forståelse af loven Nyere retspraksis Retspraksis om spørgsmålet har hidtil været sparsom, men der er inden for de senere år afsagt to domme, som giver en vis afklaring på problemstillingen: Sø- og Handelsrettens dom af 23. september 2009 i sagen H (»Opel-dommen«) og U H (»Masnedø-dommen«) Opel-dommen Sagen udsprang af en række skader på tre Opel-biler, der opstod, fordi bilernes tandremme knækkede. Forbrugerrådet og FDM anlagde som mandatarer for de tre bilkøbere herefter sag med påstand om erstatning efter reglerne om produktansvar. Sagen var anlagt mod den danske importør af bilerne og mod den autoriserede forhandler af bilerne i Danmark. Bilerne var produceret af et tysk selskab, og tandremmene var produceret af en underleverandør til det tyske selskab. På den ene af bilerne var tandremmen blevet udskiftet, mens det ikke var tilfældet for de to andre. Der var under sagen enighed om, at skaderne på den bil, der havde fået udskiftet tandremmen, var omfattet af produktansvarsreglerne.(36) For så vidt angik de to andre biler gjorde sagsøgerne gældende, at skaderne på bilerne skulle vurderes efter produktansvarsreglerne,(37) idet man bestred, at der var sket skade på selve det defekte produkt. Det blev gjort gældende, at tandremmen var det defekte produkt, at skaderne på bilernes motorer forvoldtes af tandremmen, og at de sagsøgte dermed hæftede som mellemhandlere. Heroverfor gjorde de sagsøgte gældende, at der var tale om et selvbeskadigelsestilfælde, og at 423 produktansvarsreglerne ikke omfatter selvbeskadigelsestilfælde. Til støtte herfor henviste de sagsøgte til Justitsministeriets bemærkninger til produktansvarsloven, der tillige er refereret i dommen.(38) I forlængelse heraf gjorde de sagsøgte gældende, at når man skal vurdere, om der er sket skade på andet end det solgte produkt, er det afgørende, hvad der er solgt, og dette afhænger af, hvilket led i omsætningskæden kravet er rettet imod. De sagsøgte anførte således, at når bilen er solgt som en enhed, reguleres situationen af de køberetlige regler. Sø- og Handelsretten frifandt de sagsøgte med følgende korte begrundelse:»tandremmen indgår som en del af det produkt, den samlede bil, som blev leveret til Maren Pedersen og Ole Hansen gennem General Motors Danmarks forhandler Andersen & Martini A/S, og skaden er sket på det købte produkt. I tilslutning til de bemærkninger til lovforslaget der er gengivet ovenfor, finder retten at der ikke er grundlag for at gøre et produktansvar gældende i denne del af sagen, jf. produktansvarslovens 2, stk. 2, in fine.«(39) Som det ses, lagde Sø- og Handelsretten afgørende vægt på, hvordan situationen tog sig ud fra sagsøgernes (de skadelidtes) side i forhold til de skadelidtes umiddelbare medkontrahent. Det forhold, at der af det sidste led i omsætningskæden inden skadelidte var solgt et samlet produkt bilen medførte således, at der ikke kunne kræves erstatning efter produktansvarsreglerne heller ikke over for tidligere led i omsætningskæden, fordi der ikke var sket skade på andet end bilen. Som nævnt var der mellem parterne enighed om, at skaderne på den bil, der havde fået udskiftet tandremmen, var omfattet af produktansvarsreglerne. Den nærmere baggrund for dette fremgår ikke af dommen. Af dommen fremgår, at bilen blev købt brugt af den pågældende sagsøger i 2001, og at tandremmen var blevet udskiftet i henholdsvis 1997 og 1998 altså inden salget til sagsøgeren. Der var således tale om, at tandremmen var en komponent i bilen på det tidspunkt, hvor sagsøgeren købte bilen. Henset til de sagsøgtes argumentation og Sø- og Handelsrettens præmisser kunne man umiddelbart undre sig over, hvorfor der i dette tilfælde skulle være tale om et produktansvarskrav, blot fordi den skadeforvoldende komponent var blevet udskiftet på et tidligere tidspunkt.(40) Svaret skal formentlig findes i, at sagsøgeren havde købt bilen brugt af en privatperson, der ikke udgør et ansvarssubjekt som producent eller mellemhandler efter produktansvarsreglerne, og at der derfor i forholdet mellem det sidste potentielle ansvarssubjekt i omsætningskæden den der udskiftede tandremmen og skadelidte var tale om, at der var sket skade på noget andet (tandremmens skadeforvoldelse på bilen) Masnedø-dommen Sagen udsprang af, at Wärtsilä Danmark som totalentreprenør havde leveret et kraftvarmeværk til et dansk gartneri. Kort efter leveringen havarerede den ene af gasmotorerne i kraftvarmeværket som følge af et brud på motorens plejlstang. Motoren var leveret af Wärtsilä Danmarks moderselskab, Wärtsilä Sweden, som havde fået stålelementet, der indgik i plejlstangen og brød sammen leveret fra et tysk selskab. I forbindelse med en isoleret bevisoptagelse udtalte de udmeldte skønsmænd blandt andet, at der efter deres opfattelse ikke var noget, som indikerede, at det af det tyske selskab leverede stålelement var af en utilfredsstillende kvalitet. Derimod fandt skønsmændene, at de gevind, som Wärtsilä Sweden havde fremstillet, var af dårlig kvalitet, og at dette havde medvirket til bruddet på plejlstangen.(41) Da motoren havde været ude af drift i en periode, led gartneriet et driftstab. Der var således blevet produceret en mindre mængde tomater som følge af manglende CO₂-tilførsel til de drivhuse, hvori gartneriet dyrkede tomatplanterne, og gartneriet havde mistet indtægter på grund af et reduceret salg af el. Efterfølgende gik gartneriet konkurs. Konkursboet efter gartneriet sagsøgte Wärtsilä Danmark og Wärtsilä Sweden, og under retssagen skulle der blandt andet tages stilling til, om der var grundlag for at kræve erstatning for det lidte driftstab. Konkursboet støttede blandt andet kravet på produktansvarsretlige synspunkter. Østre Landsret lagde til grund, at plejlstangen var defekt, og at defekten skyldtes svigt ved fremstillingen eller kontrollen af plejlstangen. Herefter udtalte landsretten følgende:»som følge heraf anses Wärtsilä Sweden ansvarlig for såvel den tingsskade, som den defekte plejlstang anrettede (motorhavariet), som følgerne Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 af tingsskaden (driftstabet). Det gør herved ingen forskel, at Wärtsilä Sweden har produceret ikke blot plejlstangen, men hele motoren.«(42) Endvidere anførte landsretten eksplicit, at der ikke var grundlag for at antage, at svigtet skyldtes grov uagtsomhed fra Wärtsilä Swedens side. 424 I forhold til Wärtsilä Danmark henviste landsretten til, at NLM 94, pkt. 67, indgik som en del af totalentrepriseaftalen mellem gartneriet og Wärtsilä Danmark, hvorfor Wärtsilä Danmarks eventuelle produktansvar for gartneriets driftstab var begrænset til tilfælde, hvor Wärtsilä Danmark havde udvist grov uagtsomhed. Landsretten lagde til grund, at denne begrænsning også måtte gælde for en mellemhandlerhæftelse efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar, og da Wärtsilä Danmark ikke havde udvist grov uagtsomhed, blev Wärtsilä Danmark frifundet. Landsrettens begrundelse for at dømme Wärtsilä Sweden er interessant. For det første kan det noteres, at landsretten ikke i sine præmisser anvender ordet»produktansvar«. Det er bemærkelsesværdigt, fordi landsretten i øvrigt opregner de grundlæggende betingelser for produktansvar i forbindelse med tingsskade en defekt, en (fysisk) skade og et tab. Endvidere må det modsætningsvist kunne lægges til grund, at landsretten mente, at Wärtsilä Sweden havde handlet simpelt uagtsomt, hvilket også er en betingelse for at pålægge produktansvar efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar.(43) Det næste og i særdeleshed interessante at notere sig er, at landsretten konkluderede, at der var indtruffet en tingsskade, idet plejlstangen forårsagede motorhavariet, og at det ikke havde nogen betydning, at Wärtsilä Sweden havde produceret både plejlstang og motor. Anskuer man sagen fra Wärtsilä Swedens side, havde man leveret ét produkt til Wärtsilä Danmark, nemlig motoren, og der var ikke sket skade på andet end motoren. Anskuer man sagen fra skadelidtes (gartneriets) side, var der heller ikke sket skade på andet end (en del af) det produkt, man havde købt. På den baggrund og i lyset af det grundlæggende krav om, at der skal være sket skade på noget andet end det defekte produkt, jf. princippet i produktansvarslovens 2, stk. 2, er landsrettens konklusion overraskende. Følges landsrettens ræsonnement, ville følgen nødvendigvis være, at en skadelidt kunne påberåbe sig produktansvarsreglerne i alle tilfælde af mangler ved det af skadelidte købte produkt, når blot manglen havde karakter af en skade forårsaget af en defekt komponent i det produkt, som skadelidte har købt, også i tilfælde, hvor der kun var to led i omsætningskæden en sælger og en køber. Landsrettens dom stemmer da heller ikke med konklusionerne i dommen i Opel-sagen, som blev afsagt cirka halvandet år efter Østre Landsrets dom i Masnedø-sagen. Som ovenfor beskrevet nåede Sø- og Handelsretten i Opel-sagen frem til, at de skadelidte ikke kunne gå frem efter produktansvarsreglerne, idet de defekte tandremme indgik som en del af det produkt (bilerne), som de skadelidte havde købt. 425 Landsrettens dom blev anket til Højesteret af Wärtsilä Sweden. Højesteret frifandt Wärtsilä Sweden med følgende begrundelse:»efter skønsmændenes svar lægger Højesteret til grund, at bruddet på plejlstangen skyldtes, at et gevind i stangen var defekt. Wärtsilä Sweden havde udført gevindet og indføjet plejlstangen i gasmotoren i forbindelse med produktionen af denne, og plejlstangen indgik dermed som en del af det produkt, som Masnedø Gartnerier købte af Wärtsilä Danmark A/S. Det havari på motoren, som bruddet på plejlstangen forårsagede, var således en skade på selve produktet (selvbeskadigelse) og må dermed anses som et udslag af en køberetlig mangel ved motoren og ikke som en produktskade på motoren, jf. princippet i produktansvarslovens 2, stk. 2, sidste pkt. Driftstabet vedrørende el- og tomatproduktionen kan derfor ikke kræves erstattet af Wärtsilä Sweden efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar. Havariet på gasmotoren og den heraf følgende manglende tilførsel af CO2 til tomatplanterne påførte ikke planterne nogen fysisk skade, og Masnedø Gartneriers tab i form af mistet høstudbytte fra tomatproduktionen kan derfor heller ikke kræves erstattet som en produktskade på planterne.«(44) Som det ses, slår Højesteret for det første fast, at der ikke var påført tomatplanterne nogen fysisk skade. Havde det været tilfældet, ville der utvivlsomt have været grundlag for et produktansvarskrav, idet der i så fald ikke havde været tvivl om, at der var sket skade på noget andet end det defekte produkt, uanset om sagen anskues fra producentens (Wärtsilä Swedens) eller skadelidtes (gartneriets) side. Dernæst frifinder Højesteret Wärtsilä Sweden, idet det lægges til grund, at der er tale om et tilfælde af selvbeskadigelse. Det er givetvis korrekt. Forholdet var jo, at der ikke var sket skade på noget andet end det defekte produkt, uanset om sagen anskues fra producentens eller skadelidtes side. Højesterets begrundelse er imidlertid interessant, idet Højesteret lægger til grund, at det afgørende er, at plejlstangen indgik som en del af det produkt, som gartneriet købte af Wärtsilä Danmark. Derimod henviser Højesteret ikke til, at gasmotoren inklusive plejlstangen indgik som en del af det produkt, Wärtsilä Danmark købte af Wärtsilä Sweden. Højesterets dom, der blev afsagt ca. 4½ måneder efter dommen i Opel-sagen, er således på linje med dommen i Opel-sagen, hvor det afgørende moment for resultatet også var, at det defekte produkt indgik som en del af det produkt, skadelidte havde købt. 6. Afsluttende bemærkninger Med Sø- og Handelsrettens dom i Opel-sagen og Højesterets dom i Masnedø-sagen synes der at være skabt klarhed omkring de situationer, hvor en oprindeligt indsat defekt komponent forvolder skade på andre dele af det produkt, hvori komponenten er indsat. Disse tilfælde skal afgøres efter de køberetlige regler, og skadelidte kan ikke påberåbe sig produktansvarsreglerne, hverken over for sin umiddelbare medkontrahent eller direkte over for producenten af den defekte komponent. Det kan anføres, at ingen af dommene har taget stilling til den situation, hvor den defekte komponent leveres af en leverandør og indsættes i et færdigprodukt, der videresælges, hvorefter komponenten forvolder skade på slutproduktet. I såvel Opel-sagen som Masnedø-sagen var forholdet således det, at den komponent, der var defekt, allerede var indsat i færdigproduktet i omsætningsleddet forud for det led, der solgte slutproduktet. Begge domme kunne derfor have fået samme resultat blot med en anden begrundelse, nemlig at der ikke var sket skade på noget andet end det produkt, som producenten af komponenten havde leveret til sin umiddelbare medkontrahent. Imidlertid tillægger både Sø- og Handelsretten og Højesteret det afgørende betydning, hvordan situationen tager sig ud fra skadelidtes synsvinkel, hvorimod situationen i de tidligere omsætningsled ikke berøres i præmisserne. Det må på den baggrund rimeligvis antages, at dommene havde fået samme resultat, selvom der havde været tale om situationer, hvor den defekte komponent ikke var indsat i slutproduktet af leverandøren. Dommene synes at være et brud med tidligere antagelser i dele af den juridiske teori om skadelidtes adgang til at rejse krav direkte mod komponentleverandøren efter produktansvarsreglerne i tilfælde, Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 hvor komponentleverandørens produkt forvolder skade på slutproduktet. Omvendt er dommene i overensstemmelse med den opfattelse, Justitsministeriet gav udtryk for i forbindelse med produktansvarslovens tilblivelse. Det i litteraturen jævnligt anvendte»bil-eksempel«må herefter besvares derhen, at den, der har købt en bil, som på grund af en defekt i bremsesystemet beskadiges, ikke kan gå frem efter produktansvarsreglerne hverken over for producenten af bremsesystemet, bilproducenten eller bilsælgeren. Eftersom Sø- og Handelsrettens dom i Opel-sagen vedrørte en situation, der var omfattet af produktansvarsloven, og Masnedødommen blev afgjort på grundlag af de i retspraksis udviklede regler om produktansvar, må dette antages at gælde for alle typer produktansvarskrav, det vil sige, uanset om skaden sker på personer eller»forbrugerting«og dermed er omfattet af produktansvarsloven, eller om skaden sker på»erhvervsting«og dermed falder ind under de i retspraksis udviklede regler om produktansvar. 1 Bekendtgørelse af lov om produktansvar, lovbekendtgørelse nr. 261 af 20. marts 2007, som ændret ved lov nr. 523 af 6. juni 2007 (ændring af 14 om forældelse af produktansvarskrav), herefter benævnt»produktansvarsloven«eller»lov om produktansvar«. 2 Artiklen behandler ikke direkte krav baseret på andet grundlag, f.eks. retsbrudssynspunkter. For en omtale af den seneste retspraksis på dette område kan der henvises til Kvist-Kristensen, Allan & Rise Jensen, Henrik:»Direkte krav efter U H«, UfR 2013B For en nærmere omtale af, hvorvidt køberetten bør udgøre et alternativ til produktansvarsretten, kan der henvises til Justitsministeriets Betænkning nr fra 2008 om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler, Ulfbeck, Vibe:»Totalharmonisering af produktansvaret Køberetlige regler som alternativ til mellemhandlerhæftelsen?«, UfR 2003B.1, og Rostock-Jensen, Jens:»Mellemhandlerens hæftelse for produktskade«, UfR 2006B Kontraktuel regulering af produktansvarskrav i forholdet mellem komponentleverandør og færdigvareproducent er kompliceret, blandt andet fordi der ikke er overensstemmelse mellem adgangen til aftaler om fordeling af ansvaret for skader omfattet af produktansvarsloven og ansvaret for skader omfattet af de i retspraksis udviklede produktansvarsregler. Produktansvarslovens 11 indeholder nogle ikke helt let tilgængelige bestemmelser om regres mellem producenter og mellemhandlere, mens 12 bestemmer, at loven ikke ved forudgående aftale kan fraviges til skade for skadelidte eller den, som indtræder i skadelidtes krav. 5 Dahl, Børge:»Produktansvar«, Juristforbundets Forlag, Se nærmere herom navnlig Andersen, John Peter:»Del og helhed Om ingrediensskader og komponentskader i produktansvarsretten«, UfR 1998B.299. Se endvidere Rostock-Jensen, Jens & Kvist-Kristensen, Allan:»Produktansvar Produktansvarsloven med kommentarer«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 2004, s. 113 ff., Lett, Georg & Macholm, Niels:»Produktansvaret i praksis Erstatning og forsikring«, Forsikringshøjskolens Forlag, 1. udgave, 2002, s. 65 ff., samt Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s Kommunen blev også tilkendt erstatning for udgifter til udskiftning af det beskadigede medierør på grundlag af produktansvarsreglerne. Af Vestre Landsrets begrundelse, der blev tiltrådt af Højesteret, fremgår, at dette skete under henvisning til, at det beskadigede medierør var en del af det samlede rørsystem, og at medierørets genanskaffelsespris efter det oplyste udgjorde en beskeden del af de samlede udgifter. Det er evident, at skaden på selve medierøret ikke var en skade på andet end produktet selv, og spørgsmålet om erstatning for udgiften til genanskaffelse burde derfor have været afgjort efter de køberetlige regler. At genanskaffelsesprisen var lav, ændrer ikke herpå. 8 For en diskussion af afgrænsningsproblemerne henvises til Andersen, John Peter:»Del og helhed Om ingrediensskader og komponentskader i produktansvarsretten«, UfR 1998B For produktskader inden for produktansvarslovens område følger det af lovens 3, at der ved et produkt forstås enhver løsøregenstand,»uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom«. Tilsvarende gælder for produktansvar efter de i retspraksis udviklede regler, jf. Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s Det kan diskuteres, om der kan indrømmes erstatning for formuetab efter produktansvarsreglerne, når formuetabet fremstår som en følge af den fysiske skade, men reelt allerede er opstået som følge af manglen/defekten ved produktet. Se herom Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s Produktansvarsloven opererer med flere producentbegreber, jf. lovens 4. Som producent anses blandt andet den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare. 12 Der er ikke noget til hinder for, at flere er ansvarlige som producenter. De hæfter i så fald solidarisk, jf. produktansvarslovens 11, stk. 1. Hvis der er mellemhandlere i omsætningskæden, vil skadelidte efter omstændighederne tillige kunne rette sit krav mod disse, jf. det umiddelbare hæftelsesansvar for mellemhandlere i produktansvarslovens 10 a. 13 Modsat personskade og skade på forbrugerting er skade på erhvervsting, det vil sige genstande, der efter deres art sædvanligvis er beregnet til erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed, ikke omfattet af produktansvarsloven, jf. produktansvarslovens 2, stk. 2, modsætningsvist. Principperne efter de i retspraksis udviklede regler er imidlertid tilsvarende, jf. herom Dahl, Børge, Rønne, Vibeke, Hornsberg, Jan & Levy, Marianne:»Produktansvar«, Juristen , afsnit 4.3 (s ). 14 Jf. således både produktansvarslovens 10 a og det i retspraksis udviklede produktansvar. 15 Jf. herom Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, kap. X, afsnit 4.2, Dahl, Børge, Rønne, Vibeke, Hornsberg, Jan & Levy, Marianne:»Produktansvar«, Juristen , afsnit 4.4 (s ), samt Andersen, John Peter:»Del og helhed Om ingrediensskader og komponentskader i produktansvarsretten«, UfR 1998B For en nærmere omtale af tilblivelsen og indholdet af produktansvarsdirektivet kan der henvises til Rostock-Jensen, Jens & Kvist-Kristensen, Allan:»Produktansvar Produktansvarsloven med kommentarer«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 2004, s Det bemærkes, at direktivet senere er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10. maj Jf. lovforslag nr. 265 optrykt i Folketingstidende , Tillæg A, Bind IV, spalte Jf. ibid., spalte Jf. lovforslag nr. 35 optrykt i Folketingstidende , Tillæg A, Bind I, spalte Jf. lovforslag nr. 19 optrykt i Folketingstidende , 1. samling, Tillæg A, Bind I, spalte Jf. ibid., spalte Jf. Retsudvalgets spørgsmål til justitsministeren af 9. marts 1987 gengivet i bilag 21 til lovforslag nr. 35, samt Justitsministeriets svar herpå af 22. juli 1987 gengivet i bilag 22 til lovforslag nr Jf. ibid., herunder navnlig Justitsministeriets svar på spørgsmål 42 sammenholdt med svaret på spørgsmål Jf. lovforslag nr. 54 optrykt i Folketingstidende , 1. samling, Tillæg A, Bind II, spalte Lov nr. 371 af 7. juni Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 26 Se særligt Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Juristog Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 2004, s , samt Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s Jf. Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 2004, s I Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s. 205, der er udgivet efter Opel-dommen og Masnedø-dommen, er eksemplet opretholdt. På s. 206 samme sted omtales dommene, men forfatteren mener ikke at kunne konkludere noget relevant i denne sammenhæng på baggrund af Opeldommen, imens det om Masnedø-dommen konstateres:»afgørelsen er ikke til hinder for, at man pålægger en reparatør og producent (eller mellemhandler) af en delkomponent produktansvar«. Hvad der menes med det citerede, er ikke helt klart. 29 Jf. Andersen, John Peter:»Del og helhed Om ingrediensskader og komponentskader i produktansvarsretten«, UfR 1998B Jf. ibid., s Samme sted antages det med henvisning til Justitsministeriets bemærkninger til produktansvarsloven, at køberen er afskåret fra at holde sælgeren af bilen ansvarlig efter produktansvarsloven. Forfatteren stiller sig dog tvivlende over for, om dette er foreneligt med den direktivbestemte ordlyd af produktansvarslovens 2, stk Jf. Dahl, Børge, Rønne, Vibeke, Hornsberg, Jan & Levy, Marianne:»Produktansvar«, Juristen Jf. ibid., s Jf. ibid., s. 174, note Jf. ibid. s Der tilkendtes dog ikke erstatning, idet det ikke var sandsynliggjort, at tandremmen var behæftet med en defekt, og at denne havde medført skade på bilens motor. 37 Årsagen til, at det var væsentligt for sagsøgerne at kunne påberåbe sig produktansvarsreglerne, var, at der var enighed om, at reklamationsfristen var sprunget, såfremt situationen skulle behandles efter de køberetlige regler. 38 Bemærkningerne, der blev henvist til, er bemærkningerne i punkt 7 til det tredje fremsatte lovforslag, der er gengivet ovenfor. 39 Jf. Sø- og Handelsrettens begrundelse i Opel-dommen. 40 Havde der været tale om, at den skadeforvoldende tandrem var blevet udskiftet efter skadelidtes køb af bilen, ville der utvivlsomt være tale om et produktansvarstilfælde, jf. også Justitsministeriets bemærkninger citeret ovenfor. 41 Under afhjemlingen i den efterfølgende retssag udtalte den ene af skønsmændene, at han ikke var i tvivl om, at gevindet var»noget skidt«. 42 Jf. Østre Landsrets begrundelse i U H, s Det reelle indhold af kravet om uagtsomhed kan diskuteres, og det er fra flere sider fremført, at ansvaret reelt er objektivt eller i hvert fald kraftigt objektiveret, jf. eksempelvis Ulfbeck, Vibe:»Erstatningsretlige grænseområder«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, s. 195, der dog konkluderer, at der i almindelighed er tale om et skærpet culpaansvar. 44 Jf. Højesterets begrundelse i U H, s Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Betænkning om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler. Betænkning nr. 1502

Betænkning om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler. Betænkning nr. 1502 Betænkning om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler Betænkning nr. 1502 Betænkning om Visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler Afgivet af Justitsministeriets udvalg om køberetlig regulering

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag D O M afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag V.L. B 0426 12 NRGI Fibernet A/S (advokat Ulrik Christrup, Kolding)

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002

FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002 AKTUEL FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET OKTOBER 2002 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUEL FORSIKRINGS- OG ERSTATNINGSRET TOTALHARMONISERING AF PRODUKTANSVAR PRODUKTANSVARSLOVENS 10 - EN BESTEMMELSE

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Formodningen for mangler var ikke afkræftet

Formodningen for mangler var ikke afkræftet Formodningen for mangler var ikke afkræftet Telefonen var mangelfuld, idet fejlen var opstået inden for seks måneder efter købet, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet formodningen. Den erhvervsdrivende

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Tab ved dokumentfalsk SKM2011.264.ØLR

Tab ved dokumentfalsk SKM2011.264.ØLR - 1 Tab ved dokumentfalsk SKM2011.264.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret anerkendte ved en dom af 15/4 2011 fradragsret for tab ved dokumentfalsk foretaget af en regnskabschef.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 Sag 108/2011 (2. afdeling) Bettina Anderson Houlberg Lauritzen og Anders Houlberg Lauritzen (advokat Palle Møller Jørgensen for begge, beskikket) mod Annette

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 Sag 282/2011 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod Aarhus Kommune (advokat Lars Gregersen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Specialeafhandling. Udvalgte erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger

Specialeafhandling. Udvalgte erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger D E T J U R I D I S K E F A K U L T E T Nordisk försäkringstidskrift 4/2011 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Specialeafhandling Forfattere: Asger Holst-Jensen og Kristian von Grumbkow Titel: Emnebeskrivelse:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 Sag 45/2015 Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B (advokat Georg Lett for alle) mod

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 Sag 89/2014 Sydøstjyllands Politi (kammeradvokaten ved advokat Sanne H. Christensen) mod A (advokat Niels Lindeborg Johansen, beskikket) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 Sag 272/2013 Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs (advokat Karsten Holt) mod Prime Ocean A/S (advokat Birgitte Sølvkær Olesen) og Seamore

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 Sag 337/2012 (2. afdeling) HK som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S (advokat Morten Eisensee)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014 Sag 131/2013 (2. afdeling) A (advokat Preben Dickow, beskikket) mod B (advokat Finn Sandgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 Sag 96/2013 og sag 124/2013 (2. afdeling) Slagelse Kommune FOA - Fag og Arbejde som mandatar for C Sag 97/2013 FOA - Fag og Arbejde som mandatar for D

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse Alaska A/S Att.: Michael Damsø Rebslagervej 6 4300 Holbæk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 Sag 312/2012 (1. afdeling) A (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 132/2011 (2. afdeling) Post Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod Forbrugerombudsmanden (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-EPA-01

TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-EPA-01 TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-EPA-01 Indholdsfortegnelse Hvem dækkes 1. Erhvervsansvar 2. Produktansvar 3. Afværgelse af skade 4. Aftaler om ansvar og erstatning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Retten til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Retten til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer Retten til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer C-484/09 Status: EF-Domstolens dom af 17. marts 2011 Sag C-484/09 Manuel Carvalho Ferreira Santos mod Companhia Europeia de Seguros

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 1/2014. Tilbagekaldelse af produkter et skrækscenarie. Tilbagekaldelse af spanske oliven

Nordisk Forsikringstidskrift 1/2014. Tilbagekaldelse af produkter et skrækscenarie. Tilbagekaldelse af spanske oliven Tilbagekaldelse af produkter et skrækscenarie Tilbagekaldelse af spanske oliven I forbindelse med produktionen af nogle sorte oliven i Spanien sker der en fejl i produktionsprocessen. Fejlen indebærer,

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 109/2013 Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS (tidligere KGS Europe A/S) ved advokat Jane Frederikke Land kærer Sø-

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. Hjulmand Kapta Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis H.P. Rosenmeier Hvorfor jeg er her Det er vist efterhånden noget af et presset job at være bygningssagkyndig. Der er ikke lang tid til at lave tilstandsrapporterne,

Læs mere