Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet"

Transkript

1 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf Mobil tlf Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med kort uddannelse. Mens en læge kan se frem til en livsindkomst på 24 mio. kr., så tjener en pædagog 11 mio. kr. over livet. Udover at der er sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelseslængde, så afhænger livsindkomsten i høj grad af forældrenes livsindkomst og dermed af deres uddannelse. Analysen viser, at for hver gang forældrenes livsindkomster bliver 1 procent højere, øges børnenes livsindkomst med 0,4 procent. Den sociale arv gør sig gældende på mange måder i det danske samfund. Det er derfor nærliggende at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomster, dvs. hvor mange penge de tjener gennem et helt liv. Første afsnit ser på livsindkomsten for forskellige uddannelser, mens næste afsnit ser på, om der er social arv målt ud fra livsindkomst. Private livsindkomster Uddannelse er en god investering både for den enkelte og for samfundet. Personer med kompetencegivende uddannelse har højere løn, lavere risiko for ledighed og dermed højere indkomster end personer uden uddannelse. En måde at betragte den private gevinst ved en uddannelse er at beregne summen af indkomst over livsforløbet de såkaldte livsindkomster. Beregnes livsindkomsterne for forskellige uddannelser, kan den samlede gevinst af en uddannelse fastlægges. Hermed fås et klart billede af indkomsten, og dermed forbrugsmulighederne for personer med forskellige uddannelser. Dette afsnit ser nærmere på livsindkomsterne for en lang række uddannelser. Livsindkomsterne her belyser det privatøkonomiske afkast af uddannelserne, hvorfor den disponible indkomst er brugt. Livsindkomsterne er beregnet for årige og tager udover løn højde for perioder med ledighed, men også SU, pensioner og andre former for indkomst og skat.

2 2 Livsindkomsterne tager højde for, at lange videregående uddannelser typisk giver lav indkomst i de tidlige leveår og højere indkomst senere i livet, mens erhvervsfaglige uddannelser omvendt giver en relativ høj indkomst tidligt i livet. Tabel 1 nedenfor viser den disponible livsindkomst for de 5 hoveduddannelsesgrupper. Det ses, at der er en klar sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelsens længde. Mens en ufaglært over livet har en disponibel indkomst på 9,4 mio., så giver en erhvervsfaglig uddannelse en livsindkomst på godt 11 mio. kr. En kort videregående uddannelse giver 12 mio. kr., en mellemlang videregående uddannelse giver knap 13 mio. kr. og en lang videregående uddannelse giver lidt over 18 mio. kr. Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Beregningerne tager hensyn til, at personer med nogle uddannelser er mere ramt af ledighed end andre, og at nogle uddannelser, som følge af højere bruttoindkomst, betaler mere i skat end andre. Den disponible livsindkomst viser så at sige, hvad der er tilbage til forbrug af fødevarer, bolig, rejser og andet, når skatten er betalt. Tabel 1. Disponibel livsindkomst for hovedgrupper Mio. kr. Ufaglærte 9,4 Erhvervsuddannelser 10,8 Korte videregående uddannelser 12,2 Mellemlange videregående uddannelser 12,9 Lange videregående uddannelser 18,4 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. For de enkelte uddannelser er der dog stor variation i livsindkomsterne. Tabel 2 viser livsindkomsten for de erhvervsfaglige uddannelser. Inden for de erhvervsfaglige uddannelser ligger elektrikere og mekanikere højest med livsindkomster på mio. kr., mens servicefag som SOSU-assistenter og frisører ligger i bunden med livsindkomster på knap 10 mio. kr. Til sammenligning viste tabel 1, at en ufaglært arbejder, dvs. en person uden kompetencegivende uddannelse, i gennemsnit tjener 9,4 mio. kr.

3 3 Tabel 2. Livsindkomster på disponibel indkomst. Faglærte Mio.kr. Køkkenassistent m.v. 9,6 Frisør m.v. 9,6 SOSU-assistent 10,1 Kok 10,7 Handel 10,9 Tømrer/snedker 11,4 Murer/maler mv. 11,5 Kontor 11,7 Mekaniker 12,2 Elektriker 12,5 Gennemsnit for faglærte 10,8 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Blandt de korte videregående uddannelser er der mindre spredning i livsindkomsterne. En økonomisk uddannelse som f.eks. ejendomsmægler ligger i top med en livsindkomst 15 mio. kr., mens farmakonomer, tandplejere og laboranter ligger i bunden med livsindkomster på 11 mio. kr. Også politibetjente ligger relativt højt med en livsindkomst på 13 mio. kr., hvilket er over den gennemsnitlige livsindkomst for korte videregående uddannelser generelt. Dette er vist i tabel 3. Tabel 3. Livsindkomster på disponibel indkomst. Korte videregående uddannelser Mio. kr. Laborant 11,0 Farmakonom/tandplejer m.v. 11,0 Formidling/erhvervssprog 11,6 Skuespiller/kunstner 11,8 Datamatik/merkonom 12,7 Politi/fængselsbetjente 12,9 Ejendomsmægler/økonomi 14,9 Gennemsnit for korte videregående uddannelser 12,2 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. En klar tendens i analysen er, at professionsbachelorerne blandt de mellemlange uddannelser har relativt lave livsindkomster. Både pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere ligger i bunden blandt de mellemlange videregående uddannelser med livsindkomster på under 12 mio. kr. Til sammenligning har en kontoruddannet en livsindkomst på 12 mio. kr. Derimod kan en HD-uddannet se frem til en livsindkomst på 19 mio., mens en diplomingeniør tjener 16 mio. kr. over livet. Folkeskolelærere ligger nogenlunde midt i feltet med en livsindkomst på knap 13 mio. kr. Dette ses i tabel 4.

4 4 Tabel 4. Livsindkomster på disponibel indkomst. Mellemlange videregående uddannelser Mio. kr. Pædagog 10,6 Sygeplejerske 11,6 Bioanalytiker 11,7 Socialrådgiver 11,9 Folkeskolelærer 12,8 Ergoterapeut/fysioterapeut 13,1 Journalist/bibliotekar 13,6 Bygningskonstruktør 14,0 Diplomingeniør 15,6 HD/HA 19,1 Gennemsnit for mellemlange videregående uddannelser 12,9 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Blandt de lange videregående uddannelser er der også stor forskel på livsindkomsternes størrelse. Mens økonomer og læger ligger pænt over gennemsnittet for gruppen med livsindkomster på 24 mio. kr., så har personer med humanistiske og kunstneriske kandidateksamener relativt lave livsindkomster. Dette ses i tabel 5. Tabel 5. Livsindkomster på disponibel indkomst. Lange videregående uddannelser Mio. kr. Kunstnerisk 12,2 Pædagogik 13,6 Humaniora/teologi 14,1 Arkitekt 14,8 Naturvidenskabelig 16,3 Ph.d. / forskere 17,9 Civ.ingeniør 19,7 Tandlæge/farmaceut 19,9 Jura/statskundskab 22,5 Økonomi 23,9 Læge 23,9 Gennemsnit for lange videregående uddannelser 18,4 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Den store variation inden for uddannelserne afspejler dels forskelle i lønindkomst, men i høj grad også forskelle i arbejdstid, ledighedsrisiko og tilbagetrækningsalder. Forskellen inden for hovedgrupperne skyldes flere forskellige forhold, og den store variation i livsindkomsterne inden for flere af uddannelsesgrupperne viser, at det ikke kun er længden af uddannelsen, der er vigtig, men også retningen. Forklaringen er dels, at livsindkomsten afhænger af efterspørgslen efter typen af uddannelsen både målt på ledigheds-

5 5 risiko og lønniveau, og dels afhænger livsindkomsten også af, hvornår uddannelsen færdiggøres. Samtidig har det også en betydning, hvilken sektor uddannelsen er rettet imod. Det er meget forskelligt om en uddannelse er snævert rettet mod én type af job eller er af mere generel karakter, der giver mulighed for forskellige jobs. Herudover er hele analysen her bygget op omkring uddannelse, hvilket vil sige, at en folkeskolelærer, der har taget arbejde i en privat virksomhed ligger i samme gruppe, som en traditionel folkeskolelærer, der arbejder på en skole. Boks 1. Metode til beregning af livsindkomster Livsindkomster målt på den disponible indkomst måles i denne analyse på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst for forskellige uddannelsesgrupper. Den disponible indkomst dækker over den samlede indkomst, dvs. både lønindkomst og overførsler, kapitalindkomst, pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skat. Livsindkomsten for en given uddannelse er beregnet på baggrund af indkomstoplysninger fra En 35 pct. stikprøve på IDA-registeret er anvendt. Livsindkomsten er beregnet ved for en given uddannelse at summere den gennemsnitlige indkomst i de enkelte aldersgrupper fra 18 til 80 år. Der er ikke foretaget diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang modsvarer den forventede reale diskonteringsrate. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de statistiske forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestid således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching, og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Stor forskel på indkomst over livet Livsindkomster er velegnede til at vise, hvordan indkomsten ændrer sig over livet. Ufaglærte og faglærte har en relativ høj disponibel indkomst tidligt i livsforløbet sammenlignet med de videregående uddannelser. Ufaglærte og faglærte begynder allerede som årige at opleve en vækst i den disponible indkomst, hvorimod de korte og mellemlange videregående uddannelser først oplever en vækst som årige. Dette ses af figur 1 og 2. De lange videregående uddannelser tjener relativt lidt helt frem til det 30. leveår, hvor deres indkomst for alvor begynder at stige. Forklaringen er, at dimissionsalderen typisk er stigende i takt med uddannelsens længde, så selvom job under studierne og SU tæller med i livsindkomsten, får personer med lange videregående uddannelser først rigtig gavn af uddannelse, når de har passeret i de 30 år.

6 6 Figur 1. Disponibel indkomst over livsforløbet for ufaglærte og faglærte årige Disponibel indkomst, kr Ufaglærte Alder Faglærte Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Figuren viser et 5-årigt glidende gennemsnit af de årlige gennemsnitlige indkomster for uddannelsesgrupperne. En af de omkostninger, der er ved at tage en uddannelse ud fra et privatøkonomisk perspektiv, er netop den manglende lønindkomst under uddannelsen kaldet alternativomkostningen. Det ses af figur 2, at især mellemlange og lange videregående uddannelser har en omkostning i form af relativ lav indkomst sidst i 20 erne sammenlignet med de personer, der er ude på arbejdsmarkedet. Ud fra figuren kan man se, at der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsens længde og størrelsen af livsindkomsten. Set over hele livet tjener personer med lange videregående uddannelser mest, idet de har den højeste disponible indkomst fra de er 30 til de er 80 år. Et godt stykke under ligger de mellemlange og dernæst korte uddannelser. Der er dog knap så stor forskel på de gennemsnitlige årlige indkomster mellem de korte og mellemlange uddannelser, og det er først fra en alder i slutningen af 30 erne, at de mellemlange uddannelser begynder at have en højere årlig indkomst end de korte videregående uddannelser. Det ses desuden, at uddannelsen også har betydning for indkomsten i pensionisttilværelsen. Her er det højere pensionsudbetalinger og senere tilbagetrækning, der gør de længere uddannelser til en god investering.

7 7 Figur 2. Disponibel indkomst over livsforløbet for videregående uddannelser årige Disponibel indkomst, kr Alder Korte videregående (2 år) Lange videregående (mindst 5 år) Mellemlange videregående (3-4 år) Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Figuren viser et 5-årigt glidende gennemsnit af de årlige gennemsnitlige indkomster for uddannelsesgrupperne. Tabel 6 viser, hvor stor en andel af livsindkomsten de forskellige uddannelsestyper typisk har optjent som 30-årig, 50-årig og 70-årig. Som 30-årig har en faglært tjent en syvendedel af sin livsindkomst, mens en person med en mellemlang videregående uddannelse kun har tjent en ottendedel af sin livsindkomst. Omvendt har en person med en lang videregående uddannelse kun tjent 82 procent af sin livsindkomst som 70-årig, mens en ufaglært har tjent 87 procent. Tabellen viser, at personer med korte uddannelser typisk tjener det meste af livsindkomsten tidligt i livet, mens højtuddannede tjener hovedparten af livsindkomsten senere i livet. Tabel 6. Andel livsindkomst for alderstrin årig 48-årig 68-årig Andel af livsindkomst, pct. Ufaglært 14,7 52,0 86,7 EUD 15,9 53,2 86,6 KVU 14,3 51,0 86,6 MVU 11,9 47,7 84,1 LVU 8,4 42,3 82,2 Anm.: Tabellen viser andelen af livsindkomsten optjent pr. alderstrin.

8 8 Da livsindkomsterne er beregnet ud fra de gennemsnitlige indkomster for personer i 2006, er det ikke muligt at tage højde for de seneste års udbygning af pensionsordninger på LO-området. Boks 2 beskriver problemet. Boks 2. Pensionsordninger De senere års udbygning af pensionsordningerne på især LO-området er ikke medtaget i analysen, idet beregningerne beror på en betragtning af livsindkomsterne i De udbyggede pensionsordninger for LO-området har derfor endnu ikke nået at få en effekt på danskerne. Derfor vil de højest uddannede fremstå med en højere indtægt i pensionisttilværelsen end de typiske LO-faggrupper. Det er en tendens i analysen til, at indkomsten for LO-uddannelser er undervurderet i de sene leveår. Social arv af livsindkomster I denne del af analysen ses på, om der er en sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst. Tidligere analyser viser, at der er en klar sammenhæng mellem børns og forældres uddannelsesniveau. Da livsindkomst i høj grad hænger sammen med uddannelse, er det nærliggende at undersøge, om den sociale arv også gør sig gældende målt på livsindkomst. Dog er det her vigtigt at huske på, at livsindkomsterne i analysen er defineret ud fra personernes uddannelse, hvorfor indkomstmobiliteten skal tolkes som et udtryk for mobilitet i uddannelse. Alligevel vil en signifikant sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst sige noget om, hvor meget den sociale arv koster i kroner og ører for den enkelte dansker. Fremgangsmåden er beskrevet i boks 3. Boks 3. Livsindkomster på social arv Livsindkomster er beregnet for mænd og kvinder på de 59 uddannelsesgrupper, der er vist i tabel 1. Herefter er livsindkomsterne koblet på 2006-befolkningen i IDA-registeret ud fra personernes, køn og uddannelsesniveau. I analysen ses særskilt på de årige, da der for disse generationer er fyldestgørende oplysninger om forældre og barndommens bopæl. Datamaterialet indeholder observationer. Blandt de årige er der stor variation i størrelsen af livsindkomsten. Størrelsesordnen svinger fra 8 mio. kr. til 25 mio. kr. over livet. Målt på deciler er det især i toppen af fordelingen, at der er stor spredning. Figur 3 viser, at opdeles de årige efter størrelsen af deres livsindkomster, så er der stor forskel på top og bund. Mens de ti procent med laveste livsindkomst tjener 8,5 mio. kr. i gennemsnit på et helt liv, så tjener de ti procent med højest livsindkomst knap 19 mio. kr. i gennemsnit.

9 9 Figur 3. Gennemsnitlig disponibel livsindkomst fordelt på deciler årige Disponibel livsindkomst, mio. kr ,9 13,5 12,4 11,7 11,1 10,4 10,7 9,8 8,5 8, Deciler Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem de åriges livsindkomster i mio. kr. og fordelingen af livsindkomsterne. Sammenholdes de åriges livsindkomster med deres forældres uddannelse er sammenhængen markant. I figur 4 ses det, at de årige, hvis far ingen kompetencegivende uddannelse har, typisk tjener 11 mio. kr. over livet. Har faderen derimod en lang videregående uddannelse bliver livsindkomsten på 14 mio. kr. Det samme mønster gør sig gældende for moderens uddannelse, om end sammenhængen her er lidt mindre klar. Figuren viser tydeligt, at der er positiv sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og deres børns livsindkomst.

10 10 Figur 4. Gennemsnitlig livsindkomst for åriges fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse Disponibel livsindkomst, mio. kr ,7 13,6 12,7 12,4 12,4 11,9 11,7 11,5 11,1 11,1 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Mors uddannelse Fars uddannelse Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for årige. Fordeles børnenes livsindkomst efter forældrenes livsindkomst bliver den social arv af indkomst endnu mere klar. Figur 5 viser de åriges livsindkomst fordelt på deciler ud fra forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. De årige, hvis forældre har en høj livsindkomst, har selv en høj livsindkomst. Børn af de ti procent af forældrene med lavest livsindkomst tjener i gennemsnit 11 mio. kr., mens børn af de ti procent med størst livsindkomst tjener godt 14 mio. kr. De børn, der har forældre med lav livsindkomst og dermed ingen eller lav uddannelse, vil sandsynligvis selv opleve en relativ lav livsindkomst.

11 11 Figur åriges livsindkomst fordelt efter forældrenes livsindkomst Disp. livsindkomst, kr ,7 12,7 11,9 12,1 11,5 11,6 10,9 11,1 11,1 10, Decilfordeling af forældrenes livsindkomst, kr. Anm.: Decilfordelingen er dannet på baggrund af forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. For at afgøre om der statistisk set kan siges at være sammenhæng mellem børn og forældres livsindkomster, er der estimeret en model, der forklarer de åriges livsindkomster ud fra flere faktorer. Metoden er beskrevet i boks 3. Analysen viser, at der er en mærkbar sammenhæng mellem åriges livsindkomster og deres forældres livsindkomst. Hvis forældrenes livsindkomst stiger med 1 procent, vil barnets livsindkomst vokse med 0,41 procent. Dette er vist i tabel 7. Tabel 7. Marginale effekter på åriges livsindkomster (Procent) Pct. Stigning på 1 pct.: Forældrenes livsindkomst (vokser med 1 pct.) 0,4 Ændring i personlige karakteristika: Opvokset i storby (over indb.) -0,8 Opvokset i mindre by (under indb.) 0,8 Opvokset på landet 0,5 Anden etnisk oprindelse -2,8 Anm.: Referencepersonen er dansk og opvokset i provinsby med indbyggere Anm.: Tabellen viser, hvor mange procent livsindkomsten ændres ved ændring i forældrenes livsindkomst eller baggrundsvariable. Anm.: Alle variable er signifikante på 1 % -niveau. Estimation udført med robuste standardfejl. Udover forældrenes livsindkomst har etnicitet og geografisk opvækst også en betydning for livsindkomsten årige med anden etnisk oprindelse

12 12 vil typisk have en livsindkomst, der er 3 procent mindre end etniske danskere med de samme karakteristika. Er man opvokset på landet eller i en mindre by, har man en livsindkomst, der er 1,3 til 1,6 procent større end personer, der er opvokset i en storby med over indbyggere. Omregnes betydningen af de forklarende faktorer vil det give en typisk årig godt kr. ekstra over livet, hvis forældrenes gennemsnitlige livsindkomst vokser med 1 mio. kr. fra 13 mio. kr. til 14 mio. kr. Til sammenligning vil en årig med anden etnisk oprindelse have en livsindkomst, der er ca kr. lavere i forhold til en etnisk dansk årig med de samme karakteristika. Dette ses i tabel 8. Tabel 8. Marginale effekter på åriges livsindkomster (kr.) Kr. Stigning på 1 mio. kr.: Forældrenes livsindkomst Ved ændring i personlige karakteristika: Opvokset i storby (over indb.) Opvokset i mindre by (under indb.) Opvokset på landet Anden etnisk oprindelse Anm.: Referencepersonen er dansk, og opvokset i provinsby med indbyggere. Moderens har en livsindkomst på 11 mio. kr., mens faderen har en livsindkomst på 15 mio. kr. Anm.: Tabellen viser, hvor meget de åriges livsindkomst forventes at vokse ved ændring i forældrenes livsindkomst eller baggrundsvariable. Anm.: Alle variable er signifikante på 1 % -niveau. Estimation udført med robuste standardfejl. Ud fra den estimerede sammenhæng kan livsindkomsten for de årige estimeres for forskellige uddannelseskombinationer hos forældrene. En mor, der er ufaglært og en far med tømreruddannelse, giver en årig i 2006 en livsindkomst på knap 11 mio. kr. Er forældrene derimod læge og økonom, vil livsindkomsten for samme person blive 15 mio. kr. Dette er vist i tabel 9. Tabel 9. Forskellige kombinationer af forældreuddannelse og livsindkomst Mors uddannelse Fars uddannelse åriges livsindkomst, kr. Ufaglært Tømrer 10,9 SOSU-hjælper Elektriker 11,3 Pædagog Journalist 12,1 Lærer Jurist 12,3 Læge Økonom 15,4 Anm.: Sammenhængen er estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset i provinsen.

13 13 Har forældrene en gennemsnitlig livsindkomst på 11 mio. kr., hvilket svarer til en SOSU-uddannet mor og en elektrikeruddannet far, så vil en typisk årig opnå en livsindkomst på 11 mio. kr. Hvis forældrene i stedet har en livsindkomst på 18 mio. kr., hvilket svarer til en bioanalytiker og en jurist, så vil den typiske årige opnå en livsindkomst på 14 mio. kr. Dette er vist i figur 6. Figur 6. Sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Disponibel livsindkomst, kr Forældrenes gns. livsindkomst, kr. Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem forældrenes gennemsnitlige indkomst og de åriges estimerede indkomst ud fra modellen. Sammenhængen er estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset i provinsen. Naturligvis skal man holde sig for øje, at denne analyse ser på den gennemsnitlige livsindkomst inden for de forskellige uddannelsesgrupper, og at modellen kun medtager få faktorer i bestemmelsen af børnenes livsindkomster, da der kun ses på uddannelsesretning, uddannelsesniveau, køn, bopæl og etnicitet. Mange andre forhold har givetvis også betydning for livsindkomsten som f.eks. arbejdsmotivation, evner, civilstand, sundhedstilstand etc. Det faktum at sammenhængen er estimeret på de gennemsnitlige livsindkomster inden for hvert uddannelsesniveau betyder, at livsindkomsten i virkeligheden godt kan blive større, end disse eksempler viser. Derfor kan et barn af en elektriker og en SOSU-assistent reelt set godt have en anden livsindkomst end de 11 mio. kr., der er estimeret her. Denne analyse ser på de

14 14 gennemsnitlige livsindkomst, da det er nødvendigt for at kunne estimere en statistisk sammenhæng. En anden ting ved den estimerede sammenhæng er, at det ikke er muligt at adskille effekten af forældrenes uddannelse fra selve livsindkomsten, da livsindkomsterne er en direkte funktion af den enkeltes uddannelse. Derfor skal betydningen af forældres livsindkomst ses i sammenhæng mellem den sociale arv på uddannelse. Social arv på livsindkomster er en direkte konsekvens af den sociale arv på uddannelse. På samme måde har det heller ikke været muligt at tage særskilt højde for forskellen i livsindkomster fordelt på køn i modellen, da livsindkomsterne netop er tildelt befolkning en på baggrund af køn. Uddannelse til alle er vejen frem Analysen viser således, at den sociale arv har betydning for, hvor meget man tjener gennem livet. Hvis forældrene har en høj livsindkomst, vil deres børn med stor sandsynlighed selv opnå en høj livsindkomst og omvendt for børn, hvis forældre har en lav livsindkomst. I den forstand har forældrenes uddannelse stor betydning for børnenes indtjening over livet. Analysen slår således fast endnu engang, at det er vigtigt, at alle får en uddannelse. Uddannelse er den eneste vej til at bryde den sociale arv og at sikre lige vilkår for alle. Indtjeningen gennem livet afhænger nøje af, hvilken uddannelse du selv har, som første del af analysen viste. Anden del viser så, at det også har betydning, hvilken uddannelse forældrene har.

15 15 Boks 3. Estimation af social arv I analysen er åriges livsindkomster forsøgt forklaret ud fra forældrenes livsindkomst og en række baggrundsvariable, der ikke ændrer sig over livet. Da livsindkomsterne er dannet ud fra uddannelse og køn, tager modellen implicit højde for disse faktorer, og herudover er etnicitet og bopæl som 15-årig medtaget. Bopælen som 15-årig er valgt for at undersøge, om det har nogen betydning på livsindkomsten, hvor man er opvokset. Den estimerede model er: log(livsindkomst) i = α+β 1 log(forældrenes gennemsnitlige livsindkomst) i +β 2 (ej_dansk) i + β 3 (by mere end indb.) i + β 4 (by mindre end indb.) i + β 5 (landet) i + e Modellen estimeres således i forhold til etniske danskere, der er opvokset i en større provinsby på mellem og indbyggere. Modellen er estimeret ved en lineær regression med robuste standardfejl, og alle forklarende variable er signifikante på 1 % - niveau. Oplysningerne til modellen er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata, hvor knap årige og deres forældre er udvalgt. Det er valgt at estimere sammenhængen mellem livsindkomsterne ved hjælp af en logaritmisk transformation. Dels er der en række tekniske fordele under estimationen, og dels tillader man, at sammenhængen mellem børns og forældres livsindkomst kan være andet end lineær.

16 16 Bilag Bilagstabel. Disponibel livsindkomst for alle uddannelser Mio. kr. Ufaglært 9,4 EUD Faglært øvrige 10,6 Handel 10,9 Kontor 11,7 Murer/maler mv. 11,5 Tømrer/snedker 11,4 Byggefag i øvr. 11,1 Elektriker 12,5 Smed m.v. 11,4 Maskinarbejder 11,8 Mekaniker 12,2 Grafisk/teknisk 10,3 Frisør m.v. 9,6 Slagter/bager 10,6 Køkkenassistent m.v 9,6 Kok 10,7 Jordbrug/fiskeri 11,4 SOSU-hjælper 9,2 SOSU-assistent 10,1 Tandklinikassistent m.v. 9,1 KVU KVU øvrige 11,6 Formidling/erhvervssprog 11,6 Skuespiller/kunster 11,8 Ejendomsmægler/økonomi 14,9 Datamatik/merkonom 12,7 Tekniker 12,8 Laborant 11,0 Levnedsmiddel/hush. 11,2 Jordbrug/fiskeri 11,9 Farmakonom/tandplejer m.v. 11,0 Politi/fængselsbetjente 9,4 MVU Pædagog 10,6 Lærer 12,8 Journalist/bibliotekar 13,6 Sprog/formidling bach. 11,9 MVU øvrige 11,5 Socialrådgiver 11,9 HD/HA 19,1 Tekniske i øvr. 14,0 Bygningskonstruktør 14,0 Diplomingeniør 15,6 Levnedsmiddel/hush. 11,8 Transport 15,2 Bioanalytiker 11,7 Sygeplejerske 11,6 Ergoterapeut/fysioterapeut 13,1

17 17 LVU Pædagog 13,6 Humaniora/teologi 14,1 Kunstnerisk 12,2 Naturvidenskabelig 16,3 Økonomi 23,9 Jura/statskundskab 22,5 Samfundsvidenskab i øvr. 14,0 Civ.ingeniør 19,7 Arkitekt 14,8 LVU øvrige 16,3 Jordbrug, 16,2 Læge 23,9 Tandlæge/farmaceut 19,9 Ph.d. 17,9 Faglært 10,8 KVU 12,2 MVU 12,9 LVU (incl. Ph.d.) 18,4

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere