Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet"

Transkript

1 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf Mobil tlf Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med kort uddannelse. Mens en læge kan se frem til en livsindkomst på 24 mio. kr., så tjener en pædagog 11 mio. kr. over livet. Udover at der er sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelseslængde, så afhænger livsindkomsten i høj grad af forældrenes livsindkomst og dermed af deres uddannelse. Analysen viser, at for hver gang forældrenes livsindkomster bliver 1 procent højere, øges børnenes livsindkomst med 0,4 procent. Den sociale arv gør sig gældende på mange måder i det danske samfund. Det er derfor nærliggende at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomster, dvs. hvor mange penge de tjener gennem et helt liv. Første afsnit ser på livsindkomsten for forskellige uddannelser, mens næste afsnit ser på, om der er social arv målt ud fra livsindkomst. Private livsindkomster Uddannelse er en god investering både for den enkelte og for samfundet. Personer med kompetencegivende uddannelse har højere løn, lavere risiko for ledighed og dermed højere indkomster end personer uden uddannelse. En måde at betragte den private gevinst ved en uddannelse er at beregne summen af indkomst over livsforløbet de såkaldte livsindkomster. Beregnes livsindkomsterne for forskellige uddannelser, kan den samlede gevinst af en uddannelse fastlægges. Hermed fås et klart billede af indkomsten, og dermed forbrugsmulighederne for personer med forskellige uddannelser. Dette afsnit ser nærmere på livsindkomsterne for en lang række uddannelser. Livsindkomsterne her belyser det privatøkonomiske afkast af uddannelserne, hvorfor den disponible indkomst er brugt. Livsindkomsterne er beregnet for årige og tager udover løn højde for perioder med ledighed, men også SU, pensioner og andre former for indkomst og skat.

2 2 Livsindkomsterne tager højde for, at lange videregående uddannelser typisk giver lav indkomst i de tidlige leveår og højere indkomst senere i livet, mens erhvervsfaglige uddannelser omvendt giver en relativ høj indkomst tidligt i livet. Tabel 1 nedenfor viser den disponible livsindkomst for de 5 hoveduddannelsesgrupper. Det ses, at der er en klar sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelsens længde. Mens en ufaglært over livet har en disponibel indkomst på 9,4 mio., så giver en erhvervsfaglig uddannelse en livsindkomst på godt 11 mio. kr. En kort videregående uddannelse giver 12 mio. kr., en mellemlang videregående uddannelse giver knap 13 mio. kr. og en lang videregående uddannelse giver lidt over 18 mio. kr. Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Beregningerne tager hensyn til, at personer med nogle uddannelser er mere ramt af ledighed end andre, og at nogle uddannelser, som følge af højere bruttoindkomst, betaler mere i skat end andre. Den disponible livsindkomst viser så at sige, hvad der er tilbage til forbrug af fødevarer, bolig, rejser og andet, når skatten er betalt. Tabel 1. Disponibel livsindkomst for hovedgrupper Mio. kr. Ufaglærte 9,4 Erhvervsuddannelser 10,8 Korte videregående uddannelser 12,2 Mellemlange videregående uddannelser 12,9 Lange videregående uddannelser 18,4 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. For de enkelte uddannelser er der dog stor variation i livsindkomsterne. Tabel 2 viser livsindkomsten for de erhvervsfaglige uddannelser. Inden for de erhvervsfaglige uddannelser ligger elektrikere og mekanikere højest med livsindkomster på mio. kr., mens servicefag som SOSU-assistenter og frisører ligger i bunden med livsindkomster på knap 10 mio. kr. Til sammenligning viste tabel 1, at en ufaglært arbejder, dvs. en person uden kompetencegivende uddannelse, i gennemsnit tjener 9,4 mio. kr.

3 3 Tabel 2. Livsindkomster på disponibel indkomst. Faglærte Mio.kr. Køkkenassistent m.v. 9,6 Frisør m.v. 9,6 SOSU-assistent 10,1 Kok 10,7 Handel 10,9 Tømrer/snedker 11,4 Murer/maler mv. 11,5 Kontor 11,7 Mekaniker 12,2 Elektriker 12,5 Gennemsnit for faglærte 10,8 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Blandt de korte videregående uddannelser er der mindre spredning i livsindkomsterne. En økonomisk uddannelse som f.eks. ejendomsmægler ligger i top med en livsindkomst 15 mio. kr., mens farmakonomer, tandplejere og laboranter ligger i bunden med livsindkomster på 11 mio. kr. Også politibetjente ligger relativt højt med en livsindkomst på 13 mio. kr., hvilket er over den gennemsnitlige livsindkomst for korte videregående uddannelser generelt. Dette er vist i tabel 3. Tabel 3. Livsindkomster på disponibel indkomst. Korte videregående uddannelser Mio. kr. Laborant 11,0 Farmakonom/tandplejer m.v. 11,0 Formidling/erhvervssprog 11,6 Skuespiller/kunstner 11,8 Datamatik/merkonom 12,7 Politi/fængselsbetjente 12,9 Ejendomsmægler/økonomi 14,9 Gennemsnit for korte videregående uddannelser 12,2 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. En klar tendens i analysen er, at professionsbachelorerne blandt de mellemlange uddannelser har relativt lave livsindkomster. Både pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere ligger i bunden blandt de mellemlange videregående uddannelser med livsindkomster på under 12 mio. kr. Til sammenligning har en kontoruddannet en livsindkomst på 12 mio. kr. Derimod kan en HD-uddannet se frem til en livsindkomst på 19 mio., mens en diplomingeniør tjener 16 mio. kr. over livet. Folkeskolelærere ligger nogenlunde midt i feltet med en livsindkomst på knap 13 mio. kr. Dette ses i tabel 4.

4 4 Tabel 4. Livsindkomster på disponibel indkomst. Mellemlange videregående uddannelser Mio. kr. Pædagog 10,6 Sygeplejerske 11,6 Bioanalytiker 11,7 Socialrådgiver 11,9 Folkeskolelærer 12,8 Ergoterapeut/fysioterapeut 13,1 Journalist/bibliotekar 13,6 Bygningskonstruktør 14,0 Diplomingeniør 15,6 HD/HA 19,1 Gennemsnit for mellemlange videregående uddannelser 12,9 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Blandt de lange videregående uddannelser er der også stor forskel på livsindkomsternes størrelse. Mens økonomer og læger ligger pænt over gennemsnittet for gruppen med livsindkomster på 24 mio. kr., så har personer med humanistiske og kunstneriske kandidateksamener relativt lave livsindkomster. Dette ses i tabel 5. Tabel 5. Livsindkomster på disponibel indkomst. Lange videregående uddannelser Mio. kr. Kunstnerisk 12,2 Pædagogik 13,6 Humaniora/teologi 14,1 Arkitekt 14,8 Naturvidenskabelig 16,3 Ph.d. / forskere 17,9 Civ.ingeniør 19,7 Tandlæge/farmaceut 19,9 Jura/statskundskab 22,5 Økonomi 23,9 Læge 23,9 Gennemsnit for lange videregående uddannelser 18,4 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Den store variation inden for uddannelserne afspejler dels forskelle i lønindkomst, men i høj grad også forskelle i arbejdstid, ledighedsrisiko og tilbagetrækningsalder. Forskellen inden for hovedgrupperne skyldes flere forskellige forhold, og den store variation i livsindkomsterne inden for flere af uddannelsesgrupperne viser, at det ikke kun er længden af uddannelsen, der er vigtig, men også retningen. Forklaringen er dels, at livsindkomsten afhænger af efterspørgslen efter typen af uddannelsen både målt på ledigheds-

5 5 risiko og lønniveau, og dels afhænger livsindkomsten også af, hvornår uddannelsen færdiggøres. Samtidig har det også en betydning, hvilken sektor uddannelsen er rettet imod. Det er meget forskelligt om en uddannelse er snævert rettet mod én type af job eller er af mere generel karakter, der giver mulighed for forskellige jobs. Herudover er hele analysen her bygget op omkring uddannelse, hvilket vil sige, at en folkeskolelærer, der har taget arbejde i en privat virksomhed ligger i samme gruppe, som en traditionel folkeskolelærer, der arbejder på en skole. Boks 1. Metode til beregning af livsindkomster Livsindkomster målt på den disponible indkomst måles i denne analyse på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst for forskellige uddannelsesgrupper. Den disponible indkomst dækker over den samlede indkomst, dvs. både lønindkomst og overførsler, kapitalindkomst, pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skat. Livsindkomsten for en given uddannelse er beregnet på baggrund af indkomstoplysninger fra En 35 pct. stikprøve på IDA-registeret er anvendt. Livsindkomsten er beregnet ved for en given uddannelse at summere den gennemsnitlige indkomst i de enkelte aldersgrupper fra 18 til 80 år. Der er ikke foretaget diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang modsvarer den forventede reale diskonteringsrate. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de statistiske forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestid således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching, og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Stor forskel på indkomst over livet Livsindkomster er velegnede til at vise, hvordan indkomsten ændrer sig over livet. Ufaglærte og faglærte har en relativ høj disponibel indkomst tidligt i livsforløbet sammenlignet med de videregående uddannelser. Ufaglærte og faglærte begynder allerede som årige at opleve en vækst i den disponible indkomst, hvorimod de korte og mellemlange videregående uddannelser først oplever en vækst som årige. Dette ses af figur 1 og 2. De lange videregående uddannelser tjener relativt lidt helt frem til det 30. leveår, hvor deres indkomst for alvor begynder at stige. Forklaringen er, at dimissionsalderen typisk er stigende i takt med uddannelsens længde, så selvom job under studierne og SU tæller med i livsindkomsten, får personer med lange videregående uddannelser først rigtig gavn af uddannelse, når de har passeret i de 30 år.

6 6 Figur 1. Disponibel indkomst over livsforløbet for ufaglærte og faglærte årige Disponibel indkomst, kr Ufaglærte Alder Faglærte Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Figuren viser et 5-årigt glidende gennemsnit af de årlige gennemsnitlige indkomster for uddannelsesgrupperne. En af de omkostninger, der er ved at tage en uddannelse ud fra et privatøkonomisk perspektiv, er netop den manglende lønindkomst under uddannelsen kaldet alternativomkostningen. Det ses af figur 2, at især mellemlange og lange videregående uddannelser har en omkostning i form af relativ lav indkomst sidst i 20 erne sammenlignet med de personer, der er ude på arbejdsmarkedet. Ud fra figuren kan man se, at der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsens længde og størrelsen af livsindkomsten. Set over hele livet tjener personer med lange videregående uddannelser mest, idet de har den højeste disponible indkomst fra de er 30 til de er 80 år. Et godt stykke under ligger de mellemlange og dernæst korte uddannelser. Der er dog knap så stor forskel på de gennemsnitlige årlige indkomster mellem de korte og mellemlange uddannelser, og det er først fra en alder i slutningen af 30 erne, at de mellemlange uddannelser begynder at have en højere årlig indkomst end de korte videregående uddannelser. Det ses desuden, at uddannelsen også har betydning for indkomsten i pensionisttilværelsen. Her er det højere pensionsudbetalinger og senere tilbagetrækning, der gør de længere uddannelser til en god investering.

7 7 Figur 2. Disponibel indkomst over livsforløbet for videregående uddannelser årige Disponibel indkomst, kr Alder Korte videregående (2 år) Lange videregående (mindst 5 år) Mellemlange videregående (3-4 år) Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Figuren viser et 5-årigt glidende gennemsnit af de årlige gennemsnitlige indkomster for uddannelsesgrupperne. Tabel 6 viser, hvor stor en andel af livsindkomsten de forskellige uddannelsestyper typisk har optjent som 30-årig, 50-årig og 70-årig. Som 30-årig har en faglært tjent en syvendedel af sin livsindkomst, mens en person med en mellemlang videregående uddannelse kun har tjent en ottendedel af sin livsindkomst. Omvendt har en person med en lang videregående uddannelse kun tjent 82 procent af sin livsindkomst som 70-årig, mens en ufaglært har tjent 87 procent. Tabellen viser, at personer med korte uddannelser typisk tjener det meste af livsindkomsten tidligt i livet, mens højtuddannede tjener hovedparten af livsindkomsten senere i livet. Tabel 6. Andel livsindkomst for alderstrin årig 48-årig 68-årig Andel af livsindkomst, pct. Ufaglært 14,7 52,0 86,7 EUD 15,9 53,2 86,6 KVU 14,3 51,0 86,6 MVU 11,9 47,7 84,1 LVU 8,4 42,3 82,2 Anm.: Tabellen viser andelen af livsindkomsten optjent pr. alderstrin.

8 8 Da livsindkomsterne er beregnet ud fra de gennemsnitlige indkomster for personer i 2006, er det ikke muligt at tage højde for de seneste års udbygning af pensionsordninger på LO-området. Boks 2 beskriver problemet. Boks 2. Pensionsordninger De senere års udbygning af pensionsordningerne på især LO-området er ikke medtaget i analysen, idet beregningerne beror på en betragtning af livsindkomsterne i De udbyggede pensionsordninger for LO-området har derfor endnu ikke nået at få en effekt på danskerne. Derfor vil de højest uddannede fremstå med en højere indtægt i pensionisttilværelsen end de typiske LO-faggrupper. Det er en tendens i analysen til, at indkomsten for LO-uddannelser er undervurderet i de sene leveår. Social arv af livsindkomster I denne del af analysen ses på, om der er en sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst. Tidligere analyser viser, at der er en klar sammenhæng mellem børns og forældres uddannelsesniveau. Da livsindkomst i høj grad hænger sammen med uddannelse, er det nærliggende at undersøge, om den sociale arv også gør sig gældende målt på livsindkomst. Dog er det her vigtigt at huske på, at livsindkomsterne i analysen er defineret ud fra personernes uddannelse, hvorfor indkomstmobiliteten skal tolkes som et udtryk for mobilitet i uddannelse. Alligevel vil en signifikant sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst sige noget om, hvor meget den sociale arv koster i kroner og ører for den enkelte dansker. Fremgangsmåden er beskrevet i boks 3. Boks 3. Livsindkomster på social arv Livsindkomster er beregnet for mænd og kvinder på de 59 uddannelsesgrupper, der er vist i tabel 1. Herefter er livsindkomsterne koblet på 2006-befolkningen i IDA-registeret ud fra personernes, køn og uddannelsesniveau. I analysen ses særskilt på de årige, da der for disse generationer er fyldestgørende oplysninger om forældre og barndommens bopæl. Datamaterialet indeholder observationer. Blandt de årige er der stor variation i størrelsen af livsindkomsten. Størrelsesordnen svinger fra 8 mio. kr. til 25 mio. kr. over livet. Målt på deciler er det især i toppen af fordelingen, at der er stor spredning. Figur 3 viser, at opdeles de årige efter størrelsen af deres livsindkomster, så er der stor forskel på top og bund. Mens de ti procent med laveste livsindkomst tjener 8,5 mio. kr. i gennemsnit på et helt liv, så tjener de ti procent med højest livsindkomst knap 19 mio. kr. i gennemsnit.

9 9 Figur 3. Gennemsnitlig disponibel livsindkomst fordelt på deciler årige Disponibel livsindkomst, mio. kr ,9 13,5 12,4 11,7 11,1 10,4 10,7 9,8 8,5 8, Deciler Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem de åriges livsindkomster i mio. kr. og fordelingen af livsindkomsterne. Sammenholdes de åriges livsindkomster med deres forældres uddannelse er sammenhængen markant. I figur 4 ses det, at de årige, hvis far ingen kompetencegivende uddannelse har, typisk tjener 11 mio. kr. over livet. Har faderen derimod en lang videregående uddannelse bliver livsindkomsten på 14 mio. kr. Det samme mønster gør sig gældende for moderens uddannelse, om end sammenhængen her er lidt mindre klar. Figuren viser tydeligt, at der er positiv sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og deres børns livsindkomst.

10 10 Figur 4. Gennemsnitlig livsindkomst for åriges fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse Disponibel livsindkomst, mio. kr ,7 13,6 12,7 12,4 12,4 11,9 11,7 11,5 11,1 11,1 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Mors uddannelse Fars uddannelse Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for årige. Fordeles børnenes livsindkomst efter forældrenes livsindkomst bliver den social arv af indkomst endnu mere klar. Figur 5 viser de åriges livsindkomst fordelt på deciler ud fra forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. De årige, hvis forældre har en høj livsindkomst, har selv en høj livsindkomst. Børn af de ti procent af forældrene med lavest livsindkomst tjener i gennemsnit 11 mio. kr., mens børn af de ti procent med størst livsindkomst tjener godt 14 mio. kr. De børn, der har forældre med lav livsindkomst og dermed ingen eller lav uddannelse, vil sandsynligvis selv opleve en relativ lav livsindkomst.

11 11 Figur åriges livsindkomst fordelt efter forældrenes livsindkomst Disp. livsindkomst, kr ,7 12,7 11,9 12,1 11,5 11,6 10,9 11,1 11,1 10, Decilfordeling af forældrenes livsindkomst, kr. Anm.: Decilfordelingen er dannet på baggrund af forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. For at afgøre om der statistisk set kan siges at være sammenhæng mellem børn og forældres livsindkomster, er der estimeret en model, der forklarer de åriges livsindkomster ud fra flere faktorer. Metoden er beskrevet i boks 3. Analysen viser, at der er en mærkbar sammenhæng mellem åriges livsindkomster og deres forældres livsindkomst. Hvis forældrenes livsindkomst stiger med 1 procent, vil barnets livsindkomst vokse med 0,41 procent. Dette er vist i tabel 7. Tabel 7. Marginale effekter på åriges livsindkomster (Procent) Pct. Stigning på 1 pct.: Forældrenes livsindkomst (vokser med 1 pct.) 0,4 Ændring i personlige karakteristika: Opvokset i storby (over indb.) -0,8 Opvokset i mindre by (under indb.) 0,8 Opvokset på landet 0,5 Anden etnisk oprindelse -2,8 Anm.: Referencepersonen er dansk og opvokset i provinsby med indbyggere Anm.: Tabellen viser, hvor mange procent livsindkomsten ændres ved ændring i forældrenes livsindkomst eller baggrundsvariable. Anm.: Alle variable er signifikante på 1 % -niveau. Estimation udført med robuste standardfejl. Udover forældrenes livsindkomst har etnicitet og geografisk opvækst også en betydning for livsindkomsten årige med anden etnisk oprindelse

12 12 vil typisk have en livsindkomst, der er 3 procent mindre end etniske danskere med de samme karakteristika. Er man opvokset på landet eller i en mindre by, har man en livsindkomst, der er 1,3 til 1,6 procent større end personer, der er opvokset i en storby med over indbyggere. Omregnes betydningen af de forklarende faktorer vil det give en typisk årig godt kr. ekstra over livet, hvis forældrenes gennemsnitlige livsindkomst vokser med 1 mio. kr. fra 13 mio. kr. til 14 mio. kr. Til sammenligning vil en årig med anden etnisk oprindelse have en livsindkomst, der er ca kr. lavere i forhold til en etnisk dansk årig med de samme karakteristika. Dette ses i tabel 8. Tabel 8. Marginale effekter på åriges livsindkomster (kr.) Kr. Stigning på 1 mio. kr.: Forældrenes livsindkomst Ved ændring i personlige karakteristika: Opvokset i storby (over indb.) Opvokset i mindre by (under indb.) Opvokset på landet Anden etnisk oprindelse Anm.: Referencepersonen er dansk, og opvokset i provinsby med indbyggere. Moderens har en livsindkomst på 11 mio. kr., mens faderen har en livsindkomst på 15 mio. kr. Anm.: Tabellen viser, hvor meget de åriges livsindkomst forventes at vokse ved ændring i forældrenes livsindkomst eller baggrundsvariable. Anm.: Alle variable er signifikante på 1 % -niveau. Estimation udført med robuste standardfejl. Ud fra den estimerede sammenhæng kan livsindkomsten for de årige estimeres for forskellige uddannelseskombinationer hos forældrene. En mor, der er ufaglært og en far med tømreruddannelse, giver en årig i 2006 en livsindkomst på knap 11 mio. kr. Er forældrene derimod læge og økonom, vil livsindkomsten for samme person blive 15 mio. kr. Dette er vist i tabel 9. Tabel 9. Forskellige kombinationer af forældreuddannelse og livsindkomst Mors uddannelse Fars uddannelse åriges livsindkomst, kr. Ufaglært Tømrer 10,9 SOSU-hjælper Elektriker 11,3 Pædagog Journalist 12,1 Lærer Jurist 12,3 Læge Økonom 15,4 Anm.: Sammenhængen er estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset i provinsen.

13 13 Har forældrene en gennemsnitlig livsindkomst på 11 mio. kr., hvilket svarer til en SOSU-uddannet mor og en elektrikeruddannet far, så vil en typisk årig opnå en livsindkomst på 11 mio. kr. Hvis forældrene i stedet har en livsindkomst på 18 mio. kr., hvilket svarer til en bioanalytiker og en jurist, så vil den typiske årige opnå en livsindkomst på 14 mio. kr. Dette er vist i figur 6. Figur 6. Sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Disponibel livsindkomst, kr Forældrenes gns. livsindkomst, kr. Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem forældrenes gennemsnitlige indkomst og de åriges estimerede indkomst ud fra modellen. Sammenhængen er estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset i provinsen. Naturligvis skal man holde sig for øje, at denne analyse ser på den gennemsnitlige livsindkomst inden for de forskellige uddannelsesgrupper, og at modellen kun medtager få faktorer i bestemmelsen af børnenes livsindkomster, da der kun ses på uddannelsesretning, uddannelsesniveau, køn, bopæl og etnicitet. Mange andre forhold har givetvis også betydning for livsindkomsten som f.eks. arbejdsmotivation, evner, civilstand, sundhedstilstand etc. Det faktum at sammenhængen er estimeret på de gennemsnitlige livsindkomster inden for hvert uddannelsesniveau betyder, at livsindkomsten i virkeligheden godt kan blive større, end disse eksempler viser. Derfor kan et barn af en elektriker og en SOSU-assistent reelt set godt have en anden livsindkomst end de 11 mio. kr., der er estimeret her. Denne analyse ser på de

14 14 gennemsnitlige livsindkomst, da det er nødvendigt for at kunne estimere en statistisk sammenhæng. En anden ting ved den estimerede sammenhæng er, at det ikke er muligt at adskille effekten af forældrenes uddannelse fra selve livsindkomsten, da livsindkomsterne er en direkte funktion af den enkeltes uddannelse. Derfor skal betydningen af forældres livsindkomst ses i sammenhæng mellem den sociale arv på uddannelse. Social arv på livsindkomster er en direkte konsekvens af den sociale arv på uddannelse. På samme måde har det heller ikke været muligt at tage særskilt højde for forskellen i livsindkomster fordelt på køn i modellen, da livsindkomsterne netop er tildelt befolkning en på baggrund af køn. Uddannelse til alle er vejen frem Analysen viser således, at den sociale arv har betydning for, hvor meget man tjener gennem livet. Hvis forældrene har en høj livsindkomst, vil deres børn med stor sandsynlighed selv opnå en høj livsindkomst og omvendt for børn, hvis forældre har en lav livsindkomst. I den forstand har forældrenes uddannelse stor betydning for børnenes indtjening over livet. Analysen slår således fast endnu engang, at det er vigtigt, at alle får en uddannelse. Uddannelse er den eneste vej til at bryde den sociale arv og at sikre lige vilkår for alle. Indtjeningen gennem livet afhænger nøje af, hvilken uddannelse du selv har, som første del af analysen viste. Anden del viser så, at det også har betydning, hvilken uddannelse forældrene har.

15 15 Boks 3. Estimation af social arv I analysen er åriges livsindkomster forsøgt forklaret ud fra forældrenes livsindkomst og en række baggrundsvariable, der ikke ændrer sig over livet. Da livsindkomsterne er dannet ud fra uddannelse og køn, tager modellen implicit højde for disse faktorer, og herudover er etnicitet og bopæl som 15-årig medtaget. Bopælen som 15-årig er valgt for at undersøge, om det har nogen betydning på livsindkomsten, hvor man er opvokset. Den estimerede model er: log(livsindkomst) i = α+β 1 log(forældrenes gennemsnitlige livsindkomst) i +β 2 (ej_dansk) i + β 3 (by mere end indb.) i + β 4 (by mindre end indb.) i + β 5 (landet) i + e Modellen estimeres således i forhold til etniske danskere, der er opvokset i en større provinsby på mellem og indbyggere. Modellen er estimeret ved en lineær regression med robuste standardfejl, og alle forklarende variable er signifikante på 1 % - niveau. Oplysningerne til modellen er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata, hvor knap årige og deres forældre er udvalgt. Det er valgt at estimere sammenhængen mellem livsindkomsterne ved hjælp af en logaritmisk transformation. Dels er der en række tekniske fordele under estimationen, og dels tillader man, at sammenhængen mellem børns og forældres livsindkomst kan være andet end lineær.

16 16 Bilag Bilagstabel. Disponibel livsindkomst for alle uddannelser Mio. kr. Ufaglært 9,4 EUD Faglært øvrige 10,6 Handel 10,9 Kontor 11,7 Murer/maler mv. 11,5 Tømrer/snedker 11,4 Byggefag i øvr. 11,1 Elektriker 12,5 Smed m.v. 11,4 Maskinarbejder 11,8 Mekaniker 12,2 Grafisk/teknisk 10,3 Frisør m.v. 9,6 Slagter/bager 10,6 Køkkenassistent m.v 9,6 Kok 10,7 Jordbrug/fiskeri 11,4 SOSU-hjælper 9,2 SOSU-assistent 10,1 Tandklinikassistent m.v. 9,1 KVU KVU øvrige 11,6 Formidling/erhvervssprog 11,6 Skuespiller/kunster 11,8 Ejendomsmægler/økonomi 14,9 Datamatik/merkonom 12,7 Tekniker 12,8 Laborant 11,0 Levnedsmiddel/hush. 11,2 Jordbrug/fiskeri 11,9 Farmakonom/tandplejer m.v. 11,0 Politi/fængselsbetjente 9,4 MVU Pædagog 10,6 Lærer 12,8 Journalist/bibliotekar 13,6 Sprog/formidling bach. 11,9 MVU øvrige 11,5 Socialrådgiver 11,9 HD/HA 19,1 Tekniske i øvr. 14,0 Bygningskonstruktør 14,0 Diplomingeniør 15,6 Levnedsmiddel/hush. 11,8 Transport 15,2 Bioanalytiker 11,7 Sygeplejerske 11,6 Ergoterapeut/fysioterapeut 13,1

17 17 LVU Pædagog 13,6 Humaniora/teologi 14,1 Kunstnerisk 12,2 Naturvidenskabelig 16,3 Økonomi 23,9 Jura/statskundskab 22,5 Samfundsvidenskab i øvr. 14,0 Civ.ingeniør 19,7 Arkitekt 14,8 LVU øvrige 16,3 Jordbrug, 16,2 Læge 23,9 Tandlæge/farmaceut 19,9 Ph.d. 17,9 Faglært 10,8 KVU 12,2 MVU 12,9 LVU (incl. Ph.d.) 18,4

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...3

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere