Alle uheld % Tilskadekomne 1,32 1,00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00"

Transkript

1 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark - været stor interesse for anvendelse af rundkørsler som krydsregulering. En række publikationer fra forskellige lande har behandlet spørgsmålene om kapacitet og sikkerhed i rundkørsler (se litt. 1-7). I vejdirektoratet har en såkaldt velregelforberedende arbejdsgruppe oprettet en database over rundkørsler anlagt i Danmark efter Gruppen forbereder udsendelse af en rapport, hvori spørgsmål om geometri, kapacitet, sikkerhed, belysning, æstetik og anlægsøkonomi behandles. Rapporten forventes færdig i efteråret Dette indlæg behandler en delundersøgelse af rundkørslers sikkerhed ud fra data i den nævnte database (litt. 8). Databasen indeholder politiets oplysninger om uheld med personskade, antal tilskadekomne personer samt materielskadeuheld. 1. Før-efter undersøgelse af forskellige rundkørselstyper. Det må forventes, at rundkørsler i forskellige trafikmiljøer vil have så forskellige uheldsbilleder, at analysen må indrettes på dette. Der skelnes mellem by og land, og der opdeles efter antal grene i rundkørslerne og efter hastighedsklasser. Datamaterialet tillader kun en egentlig analyse af to typer 4-grenede rundkørsler, dels landrundkørsler, dels byrundkørsler i hastighedsklasse middel (alm. byzone). I før-efter undersøgelser foreligger altid det metodiske problem, om data i før-perioden udgør en "skæv" stikprøve, som typisk kan skyldes, at de er udvalgt i en sort-plet udpegning. Der er i analyserne taget højde for dette forhold ved en særlig betragtningsmåde, se bilag i litt 8. Metoden indebærer, at den mulige skævhed er indregnet i tallene for de "forventede" uheldstal, se de følgende tabeller grenede rundkørsler i byer, hastighedsklasse middel. I denne delundersøgelse indgår 32 rundkørsler, som alle tidligere var vigepligtskryds. Rundkørslerne er udformet hastighedsdæmpende. Rundkørslernes Ø-diametre varierer mellem 3 og 26 m med et gennemsnit på 14 m. Gennemsnittet for antal indkørende motorkøretøjer er omkring 4000 pr døgn og for cyklister omkring 450.

2 Effektvurderingen består i, at det faktiske antal uheld i rundkørslerne sammenlignes med det forventede uheldstal, dvs det uheldstal, som kunne forventes at være sket i samme periode, hvis krydsene ikke var ombygget. I beregningen indgår forskellige periodelængder, generel uheldsudvikling i den aktuelle krydstype samt den nævnte skævhed i stikprøveudvælgelsen. Der indgår ingen kontrolgruppe af ikke-ombyggede kryds i analysen. Uheldstype/ skadestype Forventet i vigepligts kryds i efterperiode Observeret i rundkørsler i efterperiode Reduktion -/ forøgelse + i % Personskadeuheld Materielskadeuheld % % Alle uheld % Tilskadekomne 47 (heraf dr.2) 17 (heraf dr.0) - 64% Tilskadekomne pr. personsk.uh. 1,32 1,00 Tabel 1. Forventet antal uheld/tilskadekomne i vigepligts-kryds i byer i efterperioden - dersom rundkørslerne ikke var anlagt. Disse hypotetiske krydsuheld sammenlignes med det observerede antal uheld/tilskadekomne i rundkørslerne. Uheldene i skemaet er uheld med alle trafikantgrupper. 32 kryds/rundkørsler på veje med hastighedsklasse middel indgår i vurderingen. Tabel 1 viser, at der indtrådte en betydelig sikkerhedsmæssig forbedring ved ombygning af disse vigepligtskryds til rundkørsler. Antallet af personskadeuheld blev halveret mens antallet af tilskadekomne blev reduceret med to trediedele, altså totalt set en meget betydelig forbedring. Ser man imidlertid alene på 2-hjuler uheld er resultatet mindre positivt: antallet af 2- hjuleruheld er stort set uændret, som det ses af tabel 2. Sammenfattende gav ombygningen af disse 32 vigepligtskryds til rundkørsler en reduktion af antallet af tilskadekomne bilister på så meget som 90 %, mens antallet af tilskadekomne cyklister var uændret.

3 Personskader og uheld 2-hjulere Forventet i kryds i efterperiode Observeret i rundkørsler i efterperiode Personskadeuheld Tilskadekomne heraf dræbte Tabel 2. Sammenligning mellem forventede antal 2-hjuler-uheld hhv.tilskadekomne i vigepligtskryds i byer og det observerede antal 2-hjuleruheld hhv.tilskadekomne i 32 byrundkørsler grenede rundkørsler på landet. I denne delundersøgelse indgår kun ni rundkørsler, som alle er ombygget fra vigepligtskryds. Materialet er altså betydelig mindre end ved de undersøgte byrundkørsler. Landrundkørslerne er betydeligt større end byrundkørslerne: Ø-diametrene varierer 12 til 50 m med et gennemsnit på ca 25 m. De er udformet dynamisk og ikke hastighedsdæmpende. Også her er Uheldstype/ skadestype Forventet i vigepligts kryds Observeret i rundkørsler Reduktion -/ forøgelse + Personskade-uheld % Materielskadeuheld % Uheld ialt % Tilskadekomne % Tilskadekomne pr. person-skadeuheld 2,08 1,25 Tabel 3. Antal forventede uheld på landet i vigepligtskryds (forventet efter) samt antal observerede uheld i rundkørsler (efter). Det skal tilføjes, at der kunne forventes 6 dræbte personer i kryds, mens der ikke er observeret dræbte personer i rundkørslerne. antallet af indkørende biler gennemsnitligt ca 4000 pr døgn, mens cykeltrafikken er helt nede på ca 30 pr døgn.

4 Tabel 3 viser hovedresultatet af analysen. Da der kun var èn tilskadekommen cyklist i førperioden og ingen i efterperioden, er det alene bilistuheld, som er interessante. Det ses, at antallet af tilskadekomne bilister er reduceret med ca 90%, altså det samme, som reduktionen for bilister i byrundkørslerne. 2. De vigtigste uheldstyper i rundkørsler. I denne delundersøgelse indgår 49 4-grenede byrundkørsler i hastighedsklasse middel. Der er tre uheldstyper, som dominerer uheldsbilledet i disse rundkørsler: - eneuheld - en cirkulerende trafikant rammes af en indkørende fra en tilfart ("indkørselsuheld") - en cirkulerende trafikant rammes af en udkørende på vej ad en frafart ("udkørselsuheld"). 45% af personskaderne sker ved eneuheldene, og det er hovedsagelig biluheld. Indkørselsuheldene dækker godt 30% af personskaderne og udkørselsuheldene godt 10%. Her er det oftest uheld, hvor en cirkulerende cyklist kolliderer med en bil. Der er flere materielskadeuheld end personskadeuheld. Eneuheldene udgør 60% af materielskadeuheldene, mens 20% er indkørselsuheld. Tabel 4 giver en oversigt. Ene uheld Indkørse ls-uheld Udkørsels-uheld Andet Ialt 2-hjuler pskuh Motorkøretøj pskuh hjuler matskuh Motorkøretøj matskuh Ialt Tabel 4. Uheldstal fra 49 4-grenede rundkørsler i byer på veje med hastighedsklasse middel, fordelt på forskellige uheldstyper. Det ses, at blandt personskadeuheldene er eneuheld med motorkøretøjer og indkørselsuheld med cyklister de vigtigste.

5 3. Skadesomfang ved personskadeuheld Skadesomfanget kan fx måles som antallet af tilskadekomne personer pr personskadeuheld eller som antal dræbte pr 100 tilskadekomne personer. I 50 byrundkørsler, hvor en direkte sammenligning med de tidligere kryds er mulig, fandt man, at der var 1.62 tilskadekomne personer pr personskadeuheld i de tidligere vigepligtskryds, mens der var 1.04 tilskadekomne personer pr personskadeuheld i rundkørslerne. For 9 kryds/rundkørsler på landet fandt man 2.08 tilskadekomne pr personskadeuheld i kryds mod 1.25 tilskadekomne pr personskadeuheld i rundkørsler. For hele datamaterialet i undersøgelsen finder man, at der i krydsene var ca 7 dræbte per 100 tilskadekomne, mens der ikke var fundet dræbte i rundkørslerne. Det fremgår heraf,at der er tale om en meget væsentlig reduktion i personskadeuheldenes sværhedsgrad. 4. Nærmere undersøgelse af cykeluheld. Alle 82 rundkørsler er analyseret m.h.t. uheld med bløde trafikanter på grundlag af en samlet periode på 283 krydsår. Der er ialt kørt 566 mio. motorkøretøjer og 42 mio. cyklister igennem rundkørslerne i perioden. Ialt er der sket uheld med bløde trafikanter i 21 rundkørsler ud af de 82 rundkørsler, der indgår i analysen. 20 af rundkørslerne ligger i byområde og 1 rundkørsel på landet. Der er ialt sket 37 uheld i disse rundkørsler, og i to af disse uheld er den bløde trafikant en fodgænger. Personskadeuheld Tilskadekomne personer Materielskadeuheld Peronskuh. +materiel - skuh. ialt By Land 1 I alt Tabel 5. Cykel- og knallertuhelds fordeling på 21 rundkørsler i by og på land og på forskellige uheldstyper. I 61 rundkørsler er der ikke sket uheld med cyklister eller knallertkørere. Der er sket 35 uheld med cyklister og knallertkørere i rundkørslerne. Fordelingen af disse uheld ses i tabel 5. De 35 uheld er som nævnt fordelt på 21 rundkørsler. Af disse har 13 haft 1 uheld, 3 har haft to uheld, 4 har haft 3 uheld og 1 rundkørsel har haft 4 uheld med to-hjulere. 0 1

6 Et interessant punkt i detailundersøgelsen af cykel- og knallertuheldene er fordelingen på uheldssituationer. Der forekommer i materialet kun tre uheldssituationer: 1. Eneuheld 2. Indkørselsuheld 3. Udkørselsuheld. Eneuheld er hyppigst styrt i forbindelse med påkørsel af en kantsten eller lignende. Indkørselsuheld er helt domineret af situationer, hvor en bilist skal køre ind i rundkørslen og under indkørslen kolliderer med en cyklist, som cirkulerer forbi bilistens tilfart. Udkørselsuheld er ofte situationer, hvor en bilist skal svinge ud af rundkørslen og kolliderer med en cirkulerende cyklist. Tabel 6 viser talværdierne. Eneuheld Indkør - selsuheld Udkør - selsuheld Cykler Knallerter Tabel 6: Cykeluheld og knallertuheld (pskuh og matskuh) i byer fordelt på uheldssituationer. For om muligt at opnå en dybere indsigt i disse uheld blev politirapporterne for uheldene gennemlæst i detaljer af forfatterne og af cand psych Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. En samlet vurdering af uheldsrapporterne fra alle indkørselsuheldene giver det indtryk, at bilisterne næsten aldrig har set de cyklister, som de er kollideret med, før i sidste øjeblik eller i selve kollisionen. Det typiske er, at bilisterne har bremset ned til stop eller (oftest) til meget lav hastighed. Cyklisten har set bilen og fortolker nedbremsningen og evt. en hoveddrejning som udtryk for, at bilisten har set cyklisten. Cyklisten kører da frem i tillid til at bilisten har set ham/hende, men uventet for cyklisten kører bilisten frem, og kollisionen sker, ofte ved at cyklisten påkører bilen på siden. Helt tilsvarende hændelsesforløb kendes fra detailstudier af uheld i almindelige vigepligtskryds, og som det fremgår af tabel 2 sker disse uheld med nogenlunde samme hyppighed i de to krydsudformninger. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at give noget velbegrundet bud på, hvorfor cyklisterne overses i rundkørsler, men en hypotese kunne være, at bilisterne er optaget af at finde ud af, om der er andre biler, som de skal vige for. Efter en ofte anvendt antagelse i trafikpsykologien må det formodes, at en trafikant ubevidst især afsøger omgivelserne for trafikanter, som udgør en fare for trafikanten selv. Og i en vis forstand er cyklisten en ufarlig modpart, mens andre biler er farlige. Det vides ikke fra uheldsrapporterne, om der kan have været sådanne "farlige tredieparter" i uheldene, som kan have afledt opmærksomheden, eller om der kan være vanskeligheder med at orientere sig i nogle rundkørsler. Det interessante er imidlertid, at hvis det kunne lykkes at reducere indkørselsuheldene blot noget, ville rundkørsler fremstå ikke blot som sikkerhedsmæssigt hensigtsmæssige for bilister men også totalt set. I alt

7 I mange rundkørsler er der anlagt cykelsti eller cykelbane langs yderkanten af cirkulationsarealet af hensyn til cyklisternes sikkerhed og tryghed. Spørgsmålet er, om det hjælper? I rundkørsler på middelhastighedsveje i byer er der gennemført beregninger, som peger på, at der ikke er forskel på trafiksikkerheden for 2-hjulere, hvad enten der anlægges cykelsti eller cykelbane. Uheldsfrekvensen for personskadeuheld med 2-hjulere på cykelsti er 0,06 pskuh/mio.pass. motorktj. eller målt med tohjulertrafikken som basis: 0,7 pskuh/mio.pass. 2- hjulere. Tilsvarende findes for personskadeuheldsfrekvensen i forbindelse med cykelbane en frekvens på 0,05 pskuh/mio.pass. motorktj. eller en frekvens på 0,6 pskuh/mio.pass. 2- hjulere. Der er altså ingen mærkbar risikoforskel på anlæg med cykelsti og anlæg med cykelbane. Talmaterialet for rundkørsler uden cyklistanlæg er lille og kan ikke bruges i en sammenligning. Det samme gælder for rundkørsler på højhastighedsveje i byer og for landrundkørsler. Det resultat, at der ikke er nogen mærkbar forskel på anlæg med cykelsti eller cykelbane er ikke overraskende set i lyset af, at cykeluheldene er domineret af indkørselsuheld. I de typiske uheldssituationer, hvor cyklen er ganske nær bilen, når denne kører frem, er tilstedeværelse af cykelsti eller cykelbane næppe af nogen betydning. 5. Undersøgelse af uheld i dagslys og mørke. Det kunne tænkes, at rundkørsler for nogle trafikanter ville udgøre et særligt problem i mørke. Hvis f. eks. byrundkørsler var utilstrækkelig belyst således, at det kunne være vanskeligt at erkende f.eks den nøjagtige placering af konfliktpunkter eller af ind- og udkørselsveje, kunne det medføre, at der var procentvis flere mørkeuheld i byrundkørsler end i andre kryds. I de fleste danske undersøgelser har man fundet, at dagslys-uheld udgør noget over halvdelen af alle uheld, typisk 2/3 til 3/4 af samtlige uheld. Spørgsmålet er nu, om rundkørslerne har et afvigende forhold mellem dagslysuheld og mørkeuheld? Det kunne i givet fald tyde på særlige mørkeproblemer i rundkørs-ler. Spørgsmålet kan belyses ved data fra før/efter undersøgelsen af de 32 byrundkørsler, se tabel 7. Personskadeuh. Dagslys - Mørke Materielskadeuh. Dagslys - Mørke Før 37 (74%)- 13 (26%) 31 (78%)- 9 (22%) Efter 11 (65%)- 6 (35%) 13 (42%)- 18 (58%) Tabel 7. Antal uheld og procentfordeling på dagslys/mørke for 32 vigepligtskryds/rundkørsler i byer, hastighedsklasse middel.

8 I før-situationen - dvs i vigepligtskrydsene - er fordelingen mellem uheld i dagslys og mørke, som man normalt finder det, ca 3/4 til 1/4. I efter-situationen - dvs i rundkørslerne - er fordelingen for personskadeuheldene også omtrent som før, nemlig 2/3 til 1/3. Derimod er fordelingen for materielskaderne ændret markant, nemlig ca 2/5 til 3/5, altså flest mørkeuheld. Materielskaderne er domineret af eneuheld med biler. Noget tyder på, at rundkørslerne giver nogle bilister orienteringsproblemer i mørke. Det forhold, at det særligt er eneuheld og ikke flerpartsuheld, som optræder i mørke, kunne fortolkes således, at når der er andre biler til stede, erkendes rundkørselen lettere. Disse resultater peger på, at byrundkørsler bør være så godt belyst, at rundkørslerne i mørke fremstår tydeligt for bilisterne. 6. Geometriske elementer. Det har ikke været muligt med den foreliggende database at få tilstrækkelige data til at fastlægge en mulig sikkerhedsmæssig betydning af geometriske størrelser som Ø-diameter, forsætning, tilfartsbredde el. lign. Data tyder på, at midterøen normalt bør være cirkulær og have en Ø-diameter på m. Herved opnås en forsætning, som skønnes at give en vis hastighedsdæmpning. Tilfartsbredder omkring 3,6 m synes velegnede. 7. Uheldsfrekvenser for forskellige rundkørselstyper. Databasen rummer oplysninger om 3-, 4- og 5-grenede rundkørsler, men det er kun indenfor gruppen af 4-grenede rundkørsler, at materialet er så stort til, at nogenlunde sikre gennemsnitsuheldsfrekvenser kan beregnes. Tabel 8 angiver talværdier. Den samlede uheldsfrekvens for alle trafikantgrupper fremgår af den højre kolonne. Det ses, at uheldsfrekvensen for personskadeuheld ligger på samme niveau for rundkørsler i landområder som for rundkørsler i byer på middelhastighedsveje. På disse byveje er andelen af personskadeuheld med tohjulere godt 50%, mens andelen af personskadeuheld med tohjulere kun er ca. 20% på landevejene, hvor cykeltrafikken er ringe.

9 Type Antal rundkørsler Frekvens tohjulere pskuh mat.uh Frekvens motorktj. pskuh mat.uh Frekvens rapp.uh. pskuh mat.uh By-middel 49 0,07 0,02 0,05 0,13 0,12 0,15 By-høj 9-0,04 0,04 0,10 0,04 0,14 Land 14 0,02-0,09 0,11 0,11 0,11 Tabel 8. Beregnede uheldsfrekvenser i 4-grenede rundkørsler i by og på land. Byrundkørslerne ligger dels på middelhastighedsveje og dels på højhastighedsveje. Uheldsfrekvensen er antal uheld pr. mio. passerede køretøjer i de rundkørsler, der indgår i hver gruppe. 8. Litteratur. 1. Brilon, W.: Leistungsfähigkeit von Kreisverkehrsplätzen, Strassenverkehrstechnik, 5/ Cedersund, H.A.: Traffic Safety at Roundabouts, in Brilon, W. (ed): Intersections without traffic signals, Springer Verlag CETUR: Conceptions des carrefours á sens giratoire implantes en milieu urbain, Jørgensen, N.O.: Rundkørslers kapacitet og sikkerhed, DTH, IVTB, Rapport 61, Kimber, R.M.:The Traffic Capacity of Roundabouts, TRRL, Lab. report 942, Maycock, G. and Hall, R.D.: Accidents at 4-arm roundabouts, TRRL, Lab. report 1120, Troutbeck, R.J.: The "AustRoads 1992" procedure for evaluating roundabouts, in Actes du seminaire "Giratoires 92", CETUR Jørgensen, E. og Jørgensen, N.O.: Trafiksikkerhed i 82 nye rundkørsler, Vejdirektoratet, TSM, 1994.

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Før-efter uheldsevaluering af 123 signalregulerede kryds. Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen December 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds

Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Rapport 6 2003 Belinda la Cour Lund Cyklisters sikkerhed i mindre vigepligtsregulerede T-kryds Rapport 6 2003 Belinda la Cour Lund Cyklisters

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Undersøgelse af konfliktende adfærd Thomas Skallebæk Buch Maj 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Højresvingskonflikter i signalregulerede

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Rundkørsler i åbent land

Rundkørsler i åbent land HÅNDBOG Rundkørsler i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler projektering af rundkørsler i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen for Udformning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Aldersgrænser for knallertkørsel

Aldersgrænser for knallertkørsel Aldersgrænser for knallertkørsel - og anden lovgivning i relation til knallertkørsel Søren Underlien Jensen August 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1.

Læs mere

CYKELRUTEN I ODENSE. Oktober 1987 Oplag: 100 eksemplarer Forside: Niels Jensen Tryk : LTT, DTH

CYKELRUTEN I ODENSE. Oktober 1987 Oplag: 100 eksemplarer Forside: Niels Jensen Tryk : LTT, DTH CYKELRUTEN I ODENSE Vejdirektoratet, Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Institut for Veje, Trafik og Byplan, DTH Oktober 1987 Oplag: 100 eksemplarer

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12.

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 Rapport 277 Indberetning af færdselsuheld Vejledning Dato 12. september 2003 Forfattere Stig Hemdorff Hans

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Farver og striber - gode cykeltiltag i bykryds

Farver og striber - gode cykeltiltag i bykryds Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Færdselssikkerhedspolitisk. redegørelse. 2.del. Afgivet af et embedsmandsudvalg under regeringsudvalget om børn i trafikken

Færdselssikkerhedspolitisk. redegørelse. 2.del. Afgivet af et embedsmandsudvalg under regeringsudvalget om børn i trafikken Færdselssikkerhedspolitisk redegørelse 2.del Afgivet af et embedsmandsudvalg under regeringsudvalget om børn i trafikken BETÆNKNING NR. 1008 KØBENHAVN 1984 ISBN 87-503-4903-2 Ju 02-166-bet. Eloni Tryk.

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2)

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER

NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER INDHOLD 1 Kommissorium for arbejdet med analyse af transportmulighederne i Assens Kommune 1 2 Strækningsanalyser 5

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed Trafikministeriet 1997 Forord Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Projektets hovedformål er at etablere en sikker og tryg cykelforbindelse mellem de 2 bysamfund

Læs mere

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG Januar 2014 Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Udarbejdet Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG - REVISION NOVEMBER 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere