Matematiklæreres opmærksomhed på sikre og usikre elevers motivation. En undersøgelse af Mette Hjelmborg og Peter Brodersen Forår 2014

Transkript

1 Matematiklæreres opmærksomhed på sikre og usikre elevers motivation En undersøgelse af Mette Hjelmborg og Peter Brodersen Forår 2014

2 Tegn på Læring: To spor Praksisnær kompetenceudvikling Differentiering af undervisningen

3 Scenariebaseret forberedelse sikre/usikre elever Struktur Multimodalitet Stilladsering Tegn på motivation

4 Scenariebaseret FAGLIG MESTRING Aktivitet/opgaveeksempel: Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal notere indbyrdes point PLUS-tegn på faglig mestring MINUS-tegn på faglig mestring

5 Programteorien Scenariebaseret Forberedelse Struktur Multimodalitet Stilladsering Opmærksomhed Deltagelse selvhjulpenhed Motivation Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

6 Programteorien virker Interventionslærerne har en mere præcis forståelse af usikre elevers motivation

7 Effektmåling på lærertilfredshed Fagligt udbytte Brugbarhed Teori-praksis omsættelighed Samarbejde med kolleger LM.dk s org. af faglig dialog 83 % tilfredshed heraf 22 % meget tilfredsstillende 78 % tilfredshed heraf 39 % meget tilfredsstillende 89 % tilfredsstillende heraf 50 % meget tilfredsstillende 89 % tilfredsstillende heraf 61 meget høj grad tilfredsstillende 83 % tilfredsstillende heraf 33 % meget høj grad tilfredsstillende

8 Motivation som begreb Movere (latin) bevægelse, rettethed og intensitet. Indre trang til at beskæftige sig med noget pga nysgerrighed eller vigtighed Ydre-styret nødvendighed, fx eksterne krav, hvor man vil undgå sanktioner, dårlig samvittighed eller at falde igennem, Fx ydre belønninger fx ros og anerkendelse Bevæggrunde eller årsager til, at vi gør dette eller hint.

9 Motivation opmærksomhed vedholdenhed engagement

10 Motivation Fagets vigtighed Selvevaluering Præstations- orientering Vedholdenhed Søgning efter hjælp Ventetid Humør

11 Eks. Hvor vigtigt er det for dig at forstå matematik? slet ikke vigtigt næsten ikke vigtigt i mindre grad vigtigt i nogen grad vigtigt i høj grad vigtigt i meget høj grad vigtigt

12 Motivation Fagets vigtighed Selvevaluering Præstations- orientering Vedholdenhed

13 Sikre elever (22) A B C I II III IV V VI VII VIII Tvæ rs Vigtighed Selvevaluering Præstationsorie ntering Vedholdenhed I ALT Usikre elever (22) A B C I II III IV V VI VII VIII Tvæ rs Vigtighed Selvevaluering Præstationsori entering Vedholdenhed I ALT

14 RESULTATER alle lærere forstår de sikre elevers motivation i matematikundervisningen særdeles signifikant bedre end de usikre elevers. interventionslærerne forstår de usikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør. interventionslærerne er signifikant bedre til at forstå de usikre elevers bedømmelse af egne kompetencer og vedholdenhed. interventionslærerne forstår ikke de sikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør.

15 Sikre/usikre alle lærere alle lærere forstår de sikre elevers motivation i matematikundervisningen særdeles signifikant bedre end de usikre elevers p=0, % 60% 50% 40% 30% SIKKER USIKKER 20% 10% 0%

16 Usikre Interventionslærerne forstår de usikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør. p=0,02 40% 35% 30% 25% 20% 15% TPL USIKKER KONTROL USIKKER 10% 5% 0%

17 Usikre, egne kompetencer og vedholdenhed Interventionslærerne er signifikant bedre til at forstå de usikre elevers bedømmelse af egne kompetencer og vedholdenhed p=0,045 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 TPL usikker KONTROL usikker 0,1 0,

18 Sikre Interventionslærerne forstår ikke de sikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør. P=0,92 80% 70% 60% 50% 40% 30% TPL SIKKER KONTROL SIKKER 20% 10% 0%

19 Årvågenhed DEFINITION Årvågenhed er den grad af hjælpende opmærksomhed og den reaktionstid, som læreren udviser i forhold til eleven. BEGRUNDELSE. Lav årvågenhed virker motivationshæmmende, dels fordi eleven ikke kan arbejde videre på egen hånd og derfor vil opleve manglende mestring, og dels fordi elevens ventetid er mere frustrerende end mentalt aflastende i det lange løb. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

20 Årvågenhed, resultater Interventionslærerne er signifikant mere årvågne i forhold til de usikre elevers aktuelle behov, end kontrollærerne er interventionslærerne er ikke signifikant mere årvågne i forhold til de sikre elevers aktuelle behov Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

21 Usikres behov Interventionslærerne er signifikant mere årvågne i forhold til de usikre elevers aktuelle behov, end kontrollærerne er (p=0,04) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% TPL USIKKER KONTROL USIKKER

22 Sikres behov interventionslærerne er ikke signifikant mere årvågne i forhold til de sikre elevers aktuelle behov (p=0,18). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% TPL SIKKER KONTROL SIKKER

23 Behov for øget fokus på de usikre elevers motivation

24 Perspektiver? Tre Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

25 Usikre elevers faglige udfordringer Forforståelses betydning. Fra overfladeviden til dybdeviden (Hattie) Fra faktuel viden til brug af viden i sammenhænge (Biggs) Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

26 Usikre elevers kognitive udfordringer Intelligent træning (Meyer): Udfolde, reducere og kontrollere det, de skal lære noget om? Arbejdshukommelse (Gathercole). Procesfeedback og selvreguleringsfeedback (Hattie). Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

27 Usikre elevers følelsesmæssige udfordringer Tro på egne evner som en fleksibel størrelse og ikke skæbne (Bandura) Støtte elevernes sprogliggørelse af følelser i relation til matematikopgaver, fx skam, frygt, bekymring eller stolthed (Stipek, Skaalvik & Skaalvik) Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler