Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2012

2 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv Udviklingen i antallet af brugere, overnatninger og botilbud Brugerne af 110 botilbud Hvem har henvist brugerne til botilbuddene? Udskrivninger fra botilbuddene Varighed af ophold 16 Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode 21 Bilag botilbud, adresseliste. 24 Bilag 3 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Bilag 4 Ophold i 2012 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. 28 Bilag 5 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 botilbud 30 Bilag 6 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Udgiver Ankestyrelsen, årsstatistik 2012 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

3 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over botilbud efter servicelovens 110. Formålet er dels at give et billede af de personer, der benytter 110-botilbud, og dels at producere en statistik over belægning og ressourceudnyttelse på botilbuddene. Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af botilbuddenes registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats på botilbuddene, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Statistikken er udkommet siden I lighed med de seneste årsstatistikker er der i denne foretaget en samkøring af boformregistret med oplysninger fra Det Centrale Personregister (Cpr). Dette har givet mulighed for mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested. I forbindelse med årsstatistikken for 2012 er data revideret 5 år tilbage. Det skal bemærkes, at procentangivelserne ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. 1

4 1 Sammenfatning Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af botilbud efter servicelovens 110, herunder forsorgshjem og herberg mv.. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse. Antallet af overnatninger er steget I 2012 var der pladser på de 68 botilbud, der medgår i denne statistik, og brugere benyttede et forsorgshjem eller herberg mv. til overnatning i kortere eller længere tid. 65 procent af brugerne var indskrevet én gang, og 35 procent var indskrevet mindst to gange i løbet af året. Antallet af brugere har været nogenlunde stabilt over en årrække, men er i 2012 det laveste i 5 år. Samtidig er antallet af overnatninger det højeste i de seneste 5 år. 77 procent af brugerne på botilbuddene var mænd, og de var i gennemsnit godt 42 år. 23 procent af brugerne var kvinder og de var i gennemsnit knap 41 år. 9 procent af brugerne var født i et ikke-vestligt land. 43 procent af de indskrevne modtog kontanthjælp, og 29 procent modtog social pension 1 ved indskrivningen. 3 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. 13 procent af alle, der overnattede på botilbud, var unge mellem 18 og 24 år i Antallet af unge er faldet med 6 procent i forhold til Varigheden af brugernes ophold er steget Det gennemsnitlige antal overnatninger på botilbud, inden for året, for den enkelte bruger i alt, er steget fra 101 i 2011 til 107 i Ligeledes er varigheden af det enkelte ophold steget fra gennemsnitligt 49 til 55 overnatninger. I 2012 blev der registreret ophold, hvilket er et fald på 6 procent siden procent af brugerne benyttede botilbuddene i 120 døgn eller derover, inklusiv de 3 procent der opholdt sig på et forsorgshjem eller herberg mv. hele året. 5 procent af brugerne havde alene været registreret for et ophold af ét døgns varighed. De fleste brugere henvender sig selv på botilbuddet 53 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der henvendte sig på eget initiativ. 14 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der enten var blevet henvist fra en kommunal myndighed, eller fra et andet botilbud. Udskrivningerne var i 60 procent af tilfældene planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbudet. 1 Førtids- eller folkepension 2

5 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 2.1 Udviklingen i antallet af brugere, overnatninger og botilbud I 2012 var der 68 botilbud efter servicelovens 110 med i alt pladser fordelt på døgnpladser og 13 pladser på sygeafdeling. Antallet af botilbud og antallet af pladser på de enkelte botilbud har været stabilt de sidste 5 år, dog er der fra 2008 til 2012 blevet fire botilbud flere. Antallet af pladser er stort set uændret, jf. tabel 2.1. Antallet af brugere har ligget nogenlunde stabilt på ca brugere i de sidste 5 år. I perioden fra 2008 til 2012 er der blevet 84 færre brugere af bosteder efter 110, hvilket svarer til et fald på godt 1 procent. Det samlede antal overnatninger er i perioden steget med overnatninger eller godt 6 procent. Tabel 2.1 Udvikling i antallet af botilbud, brugere, overnatninger mv., År Antal brugere Antal af pladser Antal indskrivninger Antal overnatninger Gennemsnit, varighed pr. ophold, overnatninger Gennemsnit, varighed pr. bruger, overnatninger Antal botilbud Note: Antallet af overnatninger i 2012 skal tages med forbehold på grund af datausikkerhed, fx manglende registrering af udskrivning som først registreres efterfølgende. Antallet af indskrivninger har været faldende de sidste 5 år, og er faldet 6 procent det sidste år, jf. tabel 2.1. Længden af det gennemsnitlige samlede ophold pr. bruger er steget igennem de sidste 5 år og er nu 107 dage. Varigheden af det enkelte ophold er i 2012 i gennemsnit 55 dage. 3

6 Boformer efter servicelovens 110 Ifølge servicelovens 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen. Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen. Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Boformer efter 110 i Danmark omfatter forsorgshjem, herberger, krisecentre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner mv. Se bilag 3 for en oversigt over samtlige botilbud. 4

7 2.2 Brugerne af 110 botilbud Brugernes kønsfordeling I 2012 benyttede mænd og kvinder sig af et midlertidigt ophold på et forsorgshjem eller herberg. 23 procent af brugerne var således kvinder, hvor det til sammenligning var 26 procent i Antallet af kvinder på botilbud faldt med 182, mens antallet af mænd steg med 153 personer fra 2011 til 2012, jf. tabel 2.2. Samlet var indskrevet på et botilbud en eller flere gange i 2012, hvilket er et fald på 29 brugere i forhold til året før. Over de sidste 5 år, er antallet af brugere relativt stabilt, mens der er sket en lille ændring i kønsfordelingen, så kvinder udgør en mindre andel end tidligere. Tabel 2.2 Brugere fordelt på køn, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Den mindre andel af kvinder i 2012 skal ses i lyset af, at der tidligere i opgørelserne fra Københavns Kommune medgik et antal kvinder, der var indskrevet på krisecenter på institutioner med blandet formål. Disse indskrivninger medgik tidligere i statistikken, men fra 2012 er det kun indskrivninger vedrørende 110 fra Københavns Kommune der medgår, jf. tabel 2.2. Mange af København Kommunes institutioner er både 109 og 110. Da det er institutioner med blandet formål, angiver kommunen ikke præcist antallet af henholdsvis 109- og 110-pladser. Dette afspejles i bilag 5, hvor belægningsprocenterne er små for en del af kommunens institutioner. Enkelte botilbud i 2012 er kun for mandlige beboere. Blandt andet Møltrup Optagelseshjem, Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej. 5

8 Tabel 2.3 Kønsfordeling efter botilbuddets beliggenhed, Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. N Pct. Kvinder Mænd I alt Noter: Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. Storbykommuner omfatter boformer i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Brugerne fordelt på alder Aldersfordelingen for brugerne ved førstegangsindskrivning viser, at størstedelen af brugerne er mellem 40 og 49 år. 30 procent af brugerne i 2012 var i denne aldersgruppe. 3 procent er under 20 år, og 8 procent er 60 år eller ældre. Andelen af 30 til 39-årige er faldet 4 procentpoint de sidste 5 år, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Brugere fordelt på alder, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. <18 år år år år år år år år år og derover I alt Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem I 2012 overnattede 812 unge mellem 18 og 24 år på et forsorgshjem. Der er relativt få 18-årige, men ellers er de årige brugere jævnt fordelt på de enkelte alderstrin, jf. tabel 2.5. Fra 2008 til Fra 2011 til 2012 har der været et fald på 52 i antallet af unge, som benytter sig af et botilbud, men samlet set er der i procent flere unge brugere end i

9 Tabel 2.5 Antal unge årige på forsorgshjem fordelt på etårige aldersgrupper, Alder Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt Antallet af ophold foretaget af unge på forsorgshjem er steget ca. 15 procent fra 2008 til Antallet af ophold foretaget af unge er i 2012 på 1.282, fordelt på 812 personer. Dette et fald på 220 ophold i forhold til 2011, hvor antallet af ophold var 1.502, jf. tabel

10 Tabel 2.6 Antal ophold fordelt på alder, for brugere mellem 18 og 24 år Alder Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt De unges ophold er gennemsnitligt af 66 dages varighed, mens gruppen af brugere, som er over 24 år, i gennemsnit har ophold af 53 dage. Unge udgør 13 procent af det samlede antal brugere af 110 botilbud Brugernes statsborgerskab Brugerne af bostederne er primært danske statsborgere. Af sammenlagt ophold, foretaget af brugere over 18 år, var de eller 89 procent foretaget af danske statsborgere. 9 procent af opholdene var foretaget af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab, og 2 procent af borgere fra EU og Norden, jf. tabel 2.7 Tabel 2.7 Indskrivninger og statsborgerskab Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Dansk Nordisk EU uden Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Noter: Opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige lande følger Danmarks Statistiks opgørelse i befolkningsstatistik. Brugernes opholdsstatus indgår ikke i statistikken. Andelen af brugere fra ikke-vestlige lande har ligget nogenlunde konstant mellem 8 og 9 procent de seneste fem år. Andelen af indskrivninger foretaget af danske statsborgere var i procent, hvilket er på niveau med de foregående 4 år. 8

11 Andelen af indskrivninger af brugere med andet statsborgerskab end dansk er væsentligt større i Hovedstaden end i de øvrige byer. I 2012 var 23 procent af indskrivningerne i Hovedstaden statsborgere fra ikke-vestlige lande. De øvrige storbykommuner havde 9 procent indskrivninger af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab og øvrige kommuner 5 procent, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Indskrivninger, statsborgerskab og beliggenhed, 2012 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Dansk Nordisk EU uden Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Noter: Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg Kommune. Storbykommuner omfatter kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Hvilke kommuner kommer brugerne fra Det samlede antal indskrivninger har været faldende fra I 2012 havde bostederne således indskrivninger, mens det tilsvarende tal i 2008 var , jf. tabel 2.9. Det største fald i antallet af indskrivninger er sket på bostederne i storbykommunerne, der fra 2008 til 2012 har haft et fald på 1.355, heraf 811 fra 2011 til Antallet af indskrivninger i Hovedstaden faldt med 241 fra 2011 til Det er et fald på 13 procent, mens der skete en stigning på 318, svarende til 5 procent, i de øvrige kommuner. Samlet set er der 734 færre indskrivninger i 2012 end der var i Dette svarer til et fald på knapt 6 procent, jf. tabel

12 Tabel 2.9 Geografisk udvikling i antallet af indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Botilbuddene benyttes ikke alene af borgere fra den kommune, som bostedet er beliggende i. Botilbud beliggende i øvrige kommuner benyttes kun af ca. 41 procent borgere fra samme kommune som botilbudets beliggenhed. Dette skyldes bl.a., at ikke alle kommuner har botilbud. For botilbud i større kommuner er andelen af egne borgere større, omkring 72 procent både for storbykommuner og Hovedstaden, jf. tabel Tabel 2.10 Botilbudets beliggenhed i forhold til brugernes bopælskommune Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Brugerne kommer fra: Antal pct. Antal pct. Antal pct. Antal Pct. Samme kommune Samme region Ikke samme region I alt Brugernes indtægtsgrundlag Hovedparten af de indskrevne brugere modtog enten kontanthjælp (43 procent) eller social pension 2 (29 procent) ved indskrivningen. 3 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag i Der er stor variation mellem Hovedstaden, hvor 66 procent modtager kontanthjælp, og bykommuner og øvrige kommuner, hvor henholdsvis 43 og 37 procent modtager kontanthjælp. Modtagere af social pension er størst i Storbykommuner, 36 procent, og mindst i Hovedstaden, 15 procent, jf. tabel Førtids- eller folkepension 10

13 Tabel 2.11 Indskrivninger, forsørgelsesgrundlag og beliggenhed, 2012 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Lønindkomst Kontanthjælp Syge- eller barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Socialpension Anden offentlig ydelse Andet Ingen indkomst Uoplyst I alt Note: Andet omfatter bl.a. henvisning fra politi, bosteder efter 107 og 109 og private hjælpeorganisationer. Uden for Hovedstaden er flere brugeres forsørgelsesgrundlag social pension, ca. 36 procent. I Hovedstaden modtager 15 procent socialpension og 4 procent havde en lønindkomst, det dobbelte af brugerne på botilbuddene i de øvrige kommuner. 2.3 Hvem har henvist brugerne til botilbuddene? Optagelse på et forsorgshjem eller herberg mv. kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder og andre botilbud. Der er i serviceloven ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110 ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes optagelse på et andet botilbud eller anden passende hjælp. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 80. I disse tilfælde vil der for enlige, og som en nødløsning for en kortere periode, kunne henvises til optagelse i et botilbud efter 110. Ved 53 procent af indskrivningerne i 2012 henvendte brugeren sig selv til botilbuddet. De øvrige brugere er henvist af blandt andet kommunen, et andet botilbud, misbrugscenter eller privat hjælpeorganisation. Fordelingen af henvisningssteder har ligget stabilt de sidste fem år, jf. tabel

14 Tabel 2.12 Henvisningsmåde , indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Anden 110-boform Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Andet Uoplyst I alt Note: Andet omfatter bl.a. henvisning fra politi, bosteder efter 107 og 109 og private hjælpeorganisationer Indskrivninger og henvisningsmåde, aldersfordelt Brugerne kommer oftest på eget initiativ. I 2012 gælder det 53 procent. De 18 til 24- årige kommer også oftest på eget initiativ, idet det gælder for 41 procent af de unge, mens kommunen står for 15 procent af henvisningerne og 9 procent kommer fra andre botilbud. 28 procent af henvisningerne er angivet som andet og uoplyst. Endelig ses det, at 2 procent af indskrivningerne sker ved, at brugerne henvises fra kriminalforsorgen. For brugerne over 25 år kommer 55 procent til botilbuddene på eget initiativ. 7 procent henvises af kommunen og 1 procent henvises fra kriminalforsorgen, jf. tabel

15 Tabel 2.13 Henvisningsmåde aldersfordelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Anden 110-boform Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Andet Uoplyst I alt Note: Andet omfatter bl.a. henvisning fra politi, bosteder efter 107 og 109 og private hjælpeorganisationer. 2.4 Udskrivninger fra botilbuddene Udskrivninger af brugere fra botilbuddene sker oftest planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbudet. I 2012 skete 60 procent af de i alt udskrivninger planlagt, mens det tilsvarende tal i 2008 var 62 procent. De ikke planlagte udskrivninger udgjorde 15 procent i 2012, mod 13 procent året før, jf. tabel Tabel 2.14 Udskrivninger efter udskrivningsmåde, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Noter: Tabellen indeholder ikke beboere, som fortsat var indskrevet 31. december det pågældende år. Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mv.. 13

16 Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de unge er andelen dog 15 procent point lavere end for de ældre. Tabel 2.15 Udskrivningsform aldersfordelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Note: Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mv Hvilken boligform er brugeren udskrevet til? Ophold på 110-botilbud skal efter serviceloven være af midlertidig karakter. Et vigtigt element i tilbuddet er således udvikling i den enkeltes situation med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hvis der er brug for tiltag til fremme af den enkeltes mulighed for at klare sig selv, kan dette foregå på botilbuddet eller i en udslusningsbolig i tilknytning til botilbuddet. Herved kan der være grundlag for, at brugeren kan flytte i egen bolig, bofællesskab eller andet botilbud eventuelt med støtteforanstaltninger 3. Ved udskrivninger i 2012 flyttede brugeren til egen lejet bolig, mens brugere flyttede til et andet botilbud efter udskrivningen. I af de i alt udskrivninger, oplyses det, at brugerne udskrives til andet og i af udskrivningerne, er det uoplyst, hvor brugeren er flyttet hen, jf. tabel Etablering af 110-boformernes efterforsorgstilbud er et supplement til hjælp fra kommunen efter 83, stk. 1-3 og/eller 85. Der kan ydes statsrefusion af udgifter til efterforsorg i op til ét år efter udflytning fra 110-tilbud. Kommunen kan herefter fortsat anvende efterforsorgstilbuddet på entreprisevilkår. 14

17 Tabel 2.16 Antal udskrivninger fordelt efter boligform, som brugeren er udskrevet til, I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Egen bolig - ejer/andel Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Udslusningsbolig - almenboliglovens Alternativt plejehjem - servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Note: Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mm. 15

18 2.4.2 Unges udskrivningsform Unge udskrives sjældnere til egen bolig, ca. 16 procent mod 33 procent for voksne, men de unge udskrives oftere til andet botilbud efter 110, jf. tabel Tabel 2.17 Boligform efter udskrivning, opgjort aldersopdelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Egen bolig - ejer/andel Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Udslusningsbolig - almenboliglovens Alternativt plejehjem - servicelovens Anden boform efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Note: Andet dækker blandt andet over udskrivning til gaden, familie, venner mm. 2.5 Varighed af ophold Opholdenes varighed er steget de sidste 5 år. Ophold på 1-5 døgn udgjorde i procent af alle ophold mod 38 procent i Ophold over 5 døgn udgjorde i procent og 50 procent i 2008, jf. tabel Den gennemsnitlige varighed af ophold fremgår af tabel 2.1. I bilag 4 findes en opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte botilbud. 16

19 Tabel 2.18 Udviklingen i opholdenes længde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn 1) Hele året I alt ) For 2008 og 2012, som er skudår, gælder døgn Personer udskrives til egen bolig I tabel 2.19 er vist opholdslængden for personer, der efter endt ophold, er udskrevet til egen bolig. Tabellen viser, at langt størsteparten af de, der udskrives til egen bolig, 66 procent, udskrives til egen bolig inden 30 dage på bostedet. Kun 15 procent af de brugere, der udskrives til egen bolig, har opholdt sig på bostedet i over 120 dage. Tabel 2.19 Antal brugere udskrevet til egen bolig 1), fordelt efter opholdslængde i dage, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn 1) Hele året I alt ) Udskrevet til egen bolig indeholder udskrivning til: alment udlejningsbyggeri, privat udlejningsbyggeri, alment skæv bolig samt ejer/andelsbolig. 2) For 2008 og 2012, som er skudår, gælder døgn 17

20 2.5.2 Varighed af ophold for unge brugere De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med gruppen af brugere over 24 år. Særligt har de unge en større andel ophold af 31 til 119 dages varighed, 31 procent for de unge og 20 procent for de andre, jf. tabel Tabel 2.20 Brugere over og under 24 år, fordelt efter opholdslængde i dage, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn Hele året I alt Kvinder opholder sig længere tid på botilbud Mænd havde langt flere ophold af et døgns varighed, 28 procent, hvor kvindernes andel udgjorde 19 procent. Kvinderne har flere lange ophold - 39 procent af kvindernes ophold var længere end 30 dage, mens mændene andel af ophold over 30 dage var 37 procent i 2012, jf. tabel Tabel 2.21 Alle ophold, fordelt på køn og opholdets varighed, døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct Blandt de unge var kvinder i endnu højere grad indskrevet på botilbud længere tid end mænd. Ca. 58 procent af kvinderne havde ophold, der var længere end 30 dage. For 18

21 mændene var dette tal 47 procent. Mændene havde flest ophold af et døgns varighed, 20 procent, mens ophold af et døgns varighed kun udgjorde 11 procent af kvindernes samlede ophold, jf. tabel 2.22 Tabel 2.22 Brugere under 25 år, fordelt på køn og opholdets varighed, døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct I storbykommunerne og de øvrige kommuner udgjorde korte ophold en langt større andel end i Hovedstaden. Kortest var den gennemsnitlige opholdstid i storbykommunerne, 40 dage, mens den i de øvrige kommuner var 45 dage og i Hovedstaden 126 dage, jf. tabel Tabel 2.23 Antal ophold, fordelt efter opholdslængde og botilbuddets beliggenhed, døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Gns. Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt

22 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik BILAG

23 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode Baggrund Ankestyrelsen har siden 1999 udgivet en årsstatistik over brugere af botilbud oprettet efter servicelovens 110. Botilbud omfattet af statistikken De botilbud, der er omfattet af statistikken, omfatter botilbud, der er oprettet og drevet efter servicelovens 110. Det vil sige botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen, selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst med regionen eller kommunen samt eventuelle døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, hvis puljeprojektet er direkte tilknyttet et eksisterende botilbud. Statistikken omfatter kun botilbud, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter dermed ikke væresteder og andre sociale tilbud, der ikke tilbyder andre former for døgnophold end akut overnatningstilbud. På nogle botilbud efter SEL 110 er der tilknyttet et beskæftigelsestilbud, hvor kommunerne kan købe beskæftigelsestilbud for personer, der ikke er brugere af selve botilbuddet. Disse personer, der alene deltager i beskæftigelsestilbuddet i dagtimerne, er ikke omfattet af statistikken. Kommunale og regionale midlertidige botilbud efter servicelovens 107 samt krisecentre efter servicelovens 109 for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. Der indgår dog botilbud, fortrinsvis i Københavns Kommune, der både omfatter herberg og krisecenter for kvinder. For disse botilbud angiver kommunen ikke præcist antallet af henholdsvis 109- og 110-pladser, men kun det samlede antal pladser. Da det kun er 110-ophold der medgår i statistikken, afspejles forholdet i belægningsprocenterne for institutionerne. Registreringer i botilbuddet Botilbuddet skal indberette hver gang en bruger indskrives eller udskrives fra botilbuddet. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på botilbuddet. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året. Botilbud, der er omfattet af statistikken, skal indberette ind- og udskrivninger i botilbuddet. Det vil sige, at statistikken omfatter registreringer af: Brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder brugere af pladser på afrusningsafsnit.

24 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Brugere, der har ophold i en udflytterbolig som led i et 110-tilbud med døgnophold. Brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for botilbuddet, men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i tilknytning til botilbuddet. I forbindelse med registrering af ind- og udskrivninger registreres en række oplysninger om borgere, herunder cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisning, udskrivning mv. Indsamling af data Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de enkelte botilbud og de dataansvarlige i kommuner og regioner leverer for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Ankestyrelsen skal i den forbindelse takke de medarbejdere, der udfører dette stykke arbejde, for deres indsats. Validering af data Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen frem til ultimo februar måned Statistikken over brugere af botilbud efter servicelovens 110 dækker året For de personer, der boede på et 110-botilbud ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar Denne indskrivning omhandler personer, der var indskrevet i 2011 eller tidligere og således allerede boede på et botilbud ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2012 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte botilbud i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. Yderligere er der i statistikken siden 2007 foretaget en samkøring med et udtræk fra cpr-registret med henblik på en mere præcis angivelse af bopælskommune, statsborgerskab samt fødested. Hvis der for en bruger på samme botilbud forekommer enten to ind- eller udskrivninger efter hinanden, vil der blive indsat en ind- eller udskrivning dagen efter den første registrering, således at opholdet får en varighed af et døgn. Denne opregningsregel betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige botilbud. Der er i disse tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold.

25 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS I forbindelse med denne årsstatistik (2012) er der yderligere foretaget følgende valideringer, og de relevante botilbud er kontaktet: Botilbud, hvor belægningsprocenten på årsbasis har været større end 100 procent. Botilbud, hvor antallet af brugere den 31. december 2012 har været højere end det normerede antal pladser. Brugere, der sammenlagt har haft mere end ét års ophold (eventuel manglende udskrivning) Lovgrundlag Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Personer, der får ophold i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 110, spænder fra egentlige boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter servicelovens 110, at andre hjælpemuligheder er udtømte. Et vigtigt element i botilbud efter servicelovens 110 er støtte og hjælp med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hjælpen kan ske i forlængelse af selve botilbuddet, eller i en udslusningsbolig i tilknytning til botilbuddet. Målet er at etablere et grundlag for, at borgeren kan tage ophold i egen bolig bofællesskab eller andet botilbud med støtteforanstaltninger. I serviceloven er der ikke fastsat nærmere retningslinjer for det konkrete omfange af de tilbud og den hjælp, der kan gives.

26 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag botilbud, adresseliste. Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Behandlingsinst. Forchhammersvej Forchhammersvej Frederiksberg Beskyttede Pens. Toften Holbækvej Slagelse Blå Kors Espergærde Stokholmsvej 2C 3060 Espergærde Blå Kors Fredshavn Sønderhedevej Vorbasse Blå Kors Hobro Ølsvej Hobro Blå Kors Pensionat, Herning Møllegade Herning Blå Kors Pensionat, Taastrup Ludvig Hegners Allé Taastrup Bocenter Sundholm Sundholmvej 14a 2300 København S Boformen Aas Åsvej Thisted Center Bøgely Storegade Varde Dalhoffsminde Slivsø 1, Hoptrup 6100 Haderslev Egmontgården Svendborggade København Ø Ellengården Bethesdavej Århus N Forsorgscenter Sydfyn Stenpladsen Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Hedevej 2A, Hjøllund 7362 Hampen Forsorgshjemmet Havnen Niels Nielsensgade Nakskov Forsorgshjemmet Karlsvognen Jernbanevej 29A 4300 Holbæk Forsorgshjemmet Næstved Mærskvej 22B 4700 Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Nørrevang Sakskøbing Forsorgshjemmet Solvang Nordre Ringvej Glostrup Forsorsghjemmet i Esbjerg Exnersgade Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Lille Istedgade København V Herberget Overførstergården Jægersborg Allé 139, 2820 Gentofte Herbergscenter Sundholm Sundholmsvej København S Hjørnestenen Søren Møllers Gade 5B 8900 Randers Hørhuset. Frelsens Hærs Besk. Pens. Hørhusvej København S KFUMS Kollegium August Gardes Vej København S Kirkens Korshærs Herberg Hillerødgade København N Kirkens Korshærs Herberg Forchhammersvej Aalborg Kirkens Korshærs Herberg Benediksgade Odense C Klostermosegård Klostermosevej Helsingør Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Kollegiet Frederikssundsvej Frederikssundsvej 80 B 2400 København NV Kollegiet Gl. Køge Lande. Gammel Køge Landevej Valby Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Hedebygade København V Krisecentret Garvergården Dannebrogsgade København V Kvindehjemmet i København Jagtvej 153B 2200 København N Lindevangen Alternativt Herberg Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Udsigten Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Lindevangs Allé Frederiksberg Lysbro Herningvej Silkeborg Lænke Pensionatet Byparkvej Glostrup Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Lærkehøj, Aktuboliger Lindevangs Allé Frederiksberg Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej 70, Timring 7480 Vildbjerg Nordsjællands Misbrugscentret Skansevej 2C 3400 Hillerød Nørbygaard Nørbyvej Hanstholm Overmarksgården Dyrehavevej Kolding Pensionat Baltic Dortheavej København NV Pensionat Borgerskolen Skolegade Lemvig

27 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Pensionatet for Stofmisbrugere Øderup Kirkevej Toftlund Pensionatet i Hornbæk Per Bjørns Vej 20A 3100 Hornbæk Refugium Grådybet Esbjerg Roskildehjemmet Gammelgårdsvej 1, Glim 4000 Roskilde Rådmandsgade 60 Rådmandsgade København N Skjoldbo Skjoldsgade Esbjerg Skovvang Herningvej Holstebro Store Dannesbo Bryllevej 20, Bellinge 5250 Odense SV Stormly Jerrigsvej 40, Sædding 6710 Esbjerg V Svenstrupgaard Lejrevej Svenstrup J Sølyst Sundvej Horsens Sønderskovhjemmet Skovstræde Toreby, Lolland Terrassen Magnoliavej 74, Frederiksberg Tornehøjgård Klausdalsbrovej Herlev Tre Ege Omsorgsafdelingen Malmøgade Århus N Tre Ege Årslev Møllevej Brabrand Vibohøj Rørsangervej Viborg Østervang Trankær Mosevej Tranbjerg J

28 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 3 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i 2012 Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Behandlingsinst. Forchhammersvej Frederiksberg Blå Kors Espergærde Helsingør Blå Kors Fredshavn Billund Blå Kors Pensionat Høje-Tåstrup Blå Kors Pensionat Herning Blå Kors Pensionat Hobro Mariagerfjord Blå Kors udslusningsbolig Herning Bocenter Sundholm København Boformen Aas Thisted Center Bøgely Varde Dalhoffsminde Haderslev Den Åbne Dør. Frelsens Hær København Egmontgården København Ellengården Aarhus Forsorgscenter Sydfyn Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Silkeborg Forsorgshjemmet Havnen Lolland Forsorgshjemmet i Esbjerg Esbjerg Forsorgshjemmet Næstved Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Guldborgsund Forsorgshjemmet Solvang Glostrup Forsorgshjemmet Toften Slagelse Herb. Mændenes Hjem København Herbergcenter Sundholm København Hjørnestenen Randers Hørhuset, Fr. Hærs Beskproj. København Karlsvognen Holbæk KFUM s Kollegium København Kirkens Korshærs Herberg københavn Kirkens korshærs Herberg Odense Kirkens Korshærs Herberg Aalborg Klostermosegård Helsingør Kofoeds Skole København Kollegiet Frederikssundsvej København Kollegiet Gl. Køge Landevej København Krisecentret Garvergården København Kvindehjemmet i København København Lindevangen Frederiksberg Lindevangen Alt. Herberg Frederiksberg Lindevangen Udsigten Frederiksberg Lysbro Silkeborg Lænkepensionatet Glostrup Lærkehøj Akutboliger Frederiksberg Lærkehøj Herberg Frederiksberg Misbrugscenter Sønderjylland Tønder

29 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Møltrup Optagelseshjem Herning Nordsjællands Misbrugscenter Hillerød Nørbygaard Thisted Overførstergården Gentofte Overmarksgården Kolding Pensionat Baltic København Pensionat Borgerskolen Lemvig Pensionatet i Hornbæk Helsingør Refugium Esbjerg Roskildehjemmet Lejre Rådmandsgade 60 København Skjoldbo Esbjerg Skovvang Holstebro Store Dannesbo Odense Stormly Esbjerg Svenstrupgaard Aalborg Sølyst Horsens Sønderskovhjemmet Guldborgsund Terrassen Frederiksberg Tornehøjgård Gladsaxe Tre Ege Aarhus Tre Ege Omsorgsafdelingen Aarhus Vibohøj Viborg Østervang Aarhus

30 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 4 Ophold i 2012 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. Institution Opholdsvarighed, antal overnatninger, Hele året Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej Beskyttede Pens. Toften Blå Kors Fredshavn Blå Kors Pensionat i Hobro Blå Kors Pensionat, Herning Blå Kors Pensionat, Taastrup Blå Kors i Espergærde Bocenter Sundholm Boformen Aas Center Bøgely Dalhoffsminde Egmontgården Ellengården Forsorgscenter Sydfyn Forsorgshjemmet Godrum Forsorgshjemmet Havnen Forsorgshjemmet Karlsvognen Forsorgshjemmet Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Forsorgshjemmet Solvang Forsorgshjemmet i Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Herberget Overførstergården Herbergscenter Sundholm Hjørnestenen Hørhuset, Frelsens Hærs besk. pensionat KFUMs Kollegium Kirkens Korshærs Herberg, Fyn Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland Klostermosegård Koefoeds Skole Kollegiet Frederikssundsvej Kollegiet Gl. Køge Landevej Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Krisecentret Garvergården Kvindehjemmet i København Lindevangen Lindevangen alternative herbergspladser Lindevangen, Udsigten Lysbro Lænke Pensionatet Lærkehøj I alt

31 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Lærkehøj, Gadesovere, akutboliger Møltrup Optagelseshjem Nordsjællands Misbrugscenter Nørbygaard Overmarksgården Pensionat Baltic Pensionat Borgerskolen Pensionatet for Stofmisbrugere Pensionatet i Hornbæk Refugium Roskildehjemmet Rådmandsgade Skjoldbo Skovvang Store Dannesbo Stormly Svenstrupgaard Sølyst Sønderskovhjemmet Terrassen Tornehøjgård Tre Ege Tre Ege/ekstern bolig Vibohøj Østervang I alt

32 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 5 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 botilbud Institution Antal normedede pladser pr. 01/ Beboere pr. 31/ Belægningsprocent, hele året Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej* % Blå Kors Fredshavn (startet 1. sept. 2012) % Blå Kors i Espergærde % Blå Kors Pensionat i Hobro % Blå Kors Pensionat, Herning % Blå Kors Pensionat, Taastrup % Bocenter Sundholm* % Boformen Aas % Bøgely % Dalhoffsminde % Egmontgården* % Ellengården % Forsorgscenter Sydfyn % Forsorgshjemmet Godrum % Forsorgshjemmet Havnen % Forsorgshjemmet i Esbjerg % Forsorgshjemmet Karlsvognen % Forsorgshjemmet Næstved % Forsorgshjemmet Saxenhøj % Forsorgshjemmet Solvang % Forsorgshjemmet Toften % Herb. Mændenes Hjem* % Herberget Overførstergården % Herbergscenter Sundholm* % Hjørnestenen % Hørhuset, Frelsens Hærs besk. Pensionat* % KFUMs Kollegium* % Kirkens Korshærs Herberg, Fyn % Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade* % Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland % Klostermosegård* % Koefoeds Skole % Kollegiet Frederikssundsvej* % Kollegiet Gl. Køge Landevej* % Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør* % Krisecentret Garvergården* % Kvindehjemmet i København* % Lindevangen % Lindevangen alternative herbergspladser % Lindevangen, Udsigten % Lysbro % Lænke Pensionatet %

33 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Lærkehøj % Lærkehøj, Gadesovere, akutboliger % Møltrup Optagelseshjem % Nordsjællands Misbrugscenter % Nørbygaard % Overmarksgården % Pensionat Baltic* % Pensionat Borgerskolen % Pensionatet for Stofmisbrugere % Pensionatet i Hornbæk % Refugium % Roskildehjemmet % Rådmandsgade 60* % Skjoldbo % Skovvang % Store Dannesbo % Stormly % Svenstrupgaard % Sølyst % Sønderskovhjemmet % Terrassen % Tornehøjgård % Tre Ege % Tre Ege/ekstern bolig % Vibohøj % Østervang % I alt % *Markerede botilbud henhører under Københavns kommune. Flere af disse er samtidig både 109 og 110 institutioner. Da kun 110 medgår i statistikken, afspejles dette i en lille belægningsprocent.