Faglige Resultater 2009

Transkript

1 Faglige Resultater 2009 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

2 Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet Faglige resultater 2009 Redaktion: Jens Stockmarr Særudgivelse Omslag: Peter Warna Moors Repro: GEUS Tryk af tekst og omslag: GEUS Oplag: 700 April 2010 ISBN: ISSN: X Rapporten har været forelagt GEUS bestyrelse den 16. marts 2010 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade 10, 1350 København K. Telefon: Telefax: E-post:

3 Indhold INDLEDNING...5 PROGRAMOMRÅDE 1 DATABANKER OG FORMIDLING...7 Databanker... 7 Formidling... 9 Informationsteknologi PROGRAMOMRÅDE 2 VANDRESSOURCER...13 Grundvandsressourcen i nutid og fremtid Grundvandskortlægning Grundvandsforurening og beskyttelse af afhængige økosystemer PROGRAMOMRÅDE 3 ENERGIRÅSTOFFER...23 Kulbrinteressourcer i Nordsøen Nordatlanten og Arktis Kontinentalundersøgelser Anden brug af undergrunden PROGRAMOMRÅDE 4 MINERALSKE RÅSTOFFER...29 Grønland Danmark Anvendt mineralogi PROGRAMOMRÅDE 5 NATUR OG KLIMA...35 Kystzonen og havbunden Klimaændringer, effekter og overvågning Geologisk kortlægning og landskabernes udvikling INTERNATIONALE OPGAVER...41 ORGANISATIONS- OG PERSONALEUDVIKLING...45 Rekruttering og synliggørelse Kompetenceudvikling og fastholdelse Videreudvikling af organisationsformen Forskningsevaluering og nationalt og internationalt samarbejde ÅRETS RESULTATER I TAL...51 Strategiske indsatsområder Resultatindikatorer GEUS bidrag til Klima- og Energiministeriets og Miljøministeriets strategiske mål GEUS ORGANISATION

4 4

5 Indledning De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en uafhængig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet. GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier. GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de nævnte forhold. Der gælder særlige regler for indhold og omfang af årsrapporter (se Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 18. december 2009), og det er derfor ikke muligt at rapportere GEUS faglige aktiviteter i Årsrapporten. Det er imidlertid GEUS opfattelse, at der er behov for en kortfattet gennemgang og vurdering af årets faglige resultater som et selvstændigt supplement til den økonomiske gennemgang af institutionen præsenteret i Årsrapport Regnskabsåret 2009 Den faglige gennemgang følger strukturen i Arbejdsprogram 2009 og giver en oversigt over GEUS faglige aktiviteter på de enkelte programområder med særlig vægt på en vurdering af de opnåede resultater. GEUS er en forskningsinstitution i Klima- og Energiministeriet, men GEUS har også en betydelig del af sine opgaver i tilknytning til Miljøministeriet. Derfor er der redegjort for GEUS bidrag til de to ministeriers overordnede strategiske mål for 2009 (benævnt koncernmål i Miljøministeriet). GEUS Faglige resultater 2009 rapporterer hermed andet år i GEUS resultatkontrakt med Klima- og Energiministeriet. 5

6 6

7 Programområde 1 Databanker og Formidling Målsætningen for programområdet er (1) at organisere GEUS datasamlinger således, at de kan udnyttes af potentielle interessenter, (2) at formidle geofaglig viden til forskningsverdenen, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed, samt (3) at bidrage til en generel forståelse af de geologiske forholds betydning for samfundsudviklingen. Derfor er programområdet opdelt i følgende 3 delprogramområder: Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet, Formidling, samt Informationsteknologi. Databanker Databankopgaven omfatter drift af arkiver og prøvemagasiner, drift og udvikling af databaser og tilhørende programmel samt GIS og er rettet mod både interne og eksterne brugere af geologisk information og data. Strategisk indsatsområde 1.1 Ekstern adgang til GEUS databaser Formål: At videreudbygge de eksterne faciliteter til visning og download af data fra GEUS databaser således, at flere data bliver tilgængelige, og således, at adgangen til stadighed lever op til brugernes behov. Dermed kan data udnyttes optimalt af alle relevante brugergrupper og i alle relevante sammenhænge. Derudover er det formålet at rationalisere arbejdsprocesserne vedrørende GEUS levering af data. Overordnede strategiske mål Klima- og Energiministeriets mål: Sikre en effektiv leverance af services og ydelser, der giver høj tilfredshed blandt brugerne. Miljøministeriets koncernmål: Det nye MIM ( ). Aktiviteter og resultater Videreudvikling af GERDA- og rapportdatabasen primært til brug for vandressourcekortlægningen. Etablering af database for data om overvågningen af Grønlands Indlandsis. Etablering af web-adgang til stationsdata og rumobservations-data om Grønlands Indlandsis. Etablering af database for maringeologiske togtdata. Udvikling af prototype for elektronisk handelssystem for salg af udvalgte data. Etablering af web-adgang til ikke-fortrolige olie-/gas-data. Etablering af database for maringeologiske kort. 7

8 Etablering af web-adgang til maringeologiske data. Deltagelse i OneGeology-Europe projektet. Deltagelse forberedelserne til specifikation af geologi-temaet til INSPIRE gennemførelsesbestemmelserne. Målopfyldelse Målene for Strategisk indsatsområde 1.1 betragtes som delvist opfyldte. GEUS havde forventet at skulle udvikle en række nye faciliteter til Jupiter-database som fællesoffentlig database på miljøområdet bl.a. vedrørende en version 2 af web-services samt vedrørende godkendelsesproceduren for vandkvalitetsdata, men dette blev ikke igangsat på grund af manglende finansiering fra Danmarks Miljøportal. Opgaverne med udvikling af databaser har ressourcemæssigt trukket mere end forudsat, hvorfor udvikling af en web-adgang til ikke-fortrolige råstofdata blev omprioriteret til Øvrige aktiviteter og resultater Et programmel til støtte for dataregistrering ved feltarbejdet i Grønland er videreudviklet. Database og andre støttesystemer til Kontinentalsokkelprojektet er videreudviklet. GEUS har bidraget med bl.a. GIS-kompileringer til projekterne GIS East Greenland og Eastern Baffin Bay. En samlet database for overfladeprøvedata, og integration af denne med database for laboratorieanalyse resultater, er videreudviklet. Der er udviklet web-adgang til grafisk visning af U-Pb radiokronologiske analyser af Zircon-korn. Der er sket videreudvikling af databaser for GIS-data for såvel danske som grønlandske digitale geologiske kort. For Geological Survey and Mineral Resources Board, Yemen, er der udviklet database og integration af denne i en hjemmeside. Der er etableret on-line adgang for By- og Landskabsstyrelsen til data om overskridelser af grænseværdier for drikkevand. Der er leveret udtræk til SKAT af data fra Jupiter til beregning af vandindvindingsafgifter. En arkiv-version af Samba-databasen for olie-/gas-data er blevet produceret og afleveret til Statens Arkiver. 8

9 Formidling Formidlingen omfatter publicering af GEUS viden i nationale og internationale tidsskrifter, og præsentation af aktiviteter og resultater i nyhedsbreve til erhvervsliv og andre interessenter, samt formidling af geologiske nyheder til den brede offentlighed og skolerne gennem arrangementer og i elektroniske og trykte medier. Strategisk indsatsområde 1.2 Udvikling af GEUS web og Geocenter Danmark formidling Formål: At øge synligheden af og bevidstheden om aktiviteterne i GEUS og Geocenter Danmark i offentligheden og markedsføre geologi for at tiltrække flere studerende til faget. Overordnede strategiske mål Klima- og Energiministeriets mål: Sikre en effektiv leverance af services og ydelser, der giver høj tilfredshed blandt brugerne. Miljøministeriets koncernmål: Det nye MIM ( ). Aktiviteter og resultater Et nyt fælles tilbud fra Geocenter Danmark til erhvervspraktikanter er søsat, og flere hold praktikanter har gennemført forløbet. Der er gennemført kurser i Geocentret omfattende feltkurserne Grundvandets kvalitet og monitering, Klim-kurset for Århus Universitet og Marine Geoscience i Vadehavet samarbejde med Kiel Universitet. En prototype på et Geocenter Extranet er afprøvet med henblik på udbygning i Forberedelse af en relancering af GEUS hjemmeside er afsluttet i samarbejde med konsulentfirmaet Copenux. Arbejdet har omfattet: - Fastlæggelse af konceptet for den nye hjemmeside gennem afholdelse af workshop. - Fastlæggelse af informationsarkitekturen på den nye hjemmeside gennem afholdelse af workshop. - Udarbejdelse af detaljerede skitser til indholds-, funktions- og navigationskomponenter på den nye hjemmeside. - Færdiggørelse af oplæg til designdokument for den nye hjemmeside. Målopfyldelse Målene for strategisk indsatsområde 1.2 betragtes derfor som opfyldte. 9

10 Øvrige aktiviteter og resultater Institutionsrapporter: Der er publiceret seks institutionsrapporter, omfattende bl.a.: Faglige resultater 2008, Årsrapport 2008, Årsberetning 2008 (engelsk og dansk version), Arbejdsprogram 2010 og Publikationskatalog Nyhedsbreve: Der er udgivet 2 numre af nyhedsbrevet MINEX. Bulletinserie: GEUS videnskabelige serie: Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin er udkommet i tre numre, her i blandt oversigtspublikationen: Review of Survey activities Hjemmesiden er løbende opdateret med oplysninger om aktiviteter, publikationer og data. GEUS har formidlet forskningsaktiviteter gennem artikler og blog-indlæg på den nationale forskningsportal videnskab.dk. GEUS har i årets løb bidraget til arrangementerne for offentligheden: Forskningens Døgn, Kulturnatten og Dansk Naturvidenskabsfestival. Der er udgivet fire numre af det populærvidenskabelige blad Geoviden i samarbejde med Geocentret. COP15 aktiviteter: - Bidrag til den danske stand i Bella Center og deltagelse i to side-events. - Udstillingsaktiviteter og foredrag ved de to parallel-events: In the Eye of Climate Change og Arctic Venue. - Bidrag til parallel-event Bend the trend og Børnenes Klimatopmøde. Publicering i internationale tidsskrifter, der overstiger måltallene. Informationsteknologi IT omfatter i denne sammenhæng løbende drift, udbygning og vedligeholdelse af GEUS teknologiske infrastruktur i form af netværk, servere, arbejdspladsudstyr, standardprogrammel m.v. Der er ikke formuleret et strategisk indsatsområde for delprogramområdet. Aktiviteter og resultater En analyse af GEUS backup-system og -behov blev koblet sammen med et ønske om at overføre op mod 100 TB geofysiske data fra gamle magnetbånd til disk. Analysen, der også omfattede muligheden for en outsourcet løsning, resulterede i december 2009 i en beslutning om at anskaffe et helt nyt, disk-baseret backup-system, der kan bygges ovenpå det eksisterende Storage Area Network. Virtualiseringen ved hjælp af VMware er yderligere udbygget, så der ved årets udgang var mere end 30 virtuelle Windows-servere og Linux-servere. 10

11 Den løsning for medarbejdernes opkobling mod GEUS net udefra ved hjælp af en usb-nøgle, som blev etableret i 2008, er udviklet, så der nu, når den benyttes på en GEUS-pc, samtidig er adgang til pc ens lokale drev. Den kan dermed benyttes til hjemme-arbejdsplads på en vilkårlig internetforbindelse. Der er gennemført en opgradering af AV-udstyret i GEUS auditorium og mødelokaler og indrettet et ekstra mødelokale specielt til videomøder. Det Storage Area Network (SAN) fra Hitachi, der blev installeret i 2008, er blevet suppleret med yderligere et SAN, med en væsentlig større kapacitet, på grund af en ekstraordinær kraftig vækst i mængden af lagrede data. Der er indledt drøftelser med leverandøren af Mapinfo om muligheden for at få en site-licens, svarende til aftalen vedr. ESRI-programmel. GEUS nye intranet er installeret og er under tilretning. Det nye intranet er planlagt lanceret i foråret

12 12

13 Programområde 2 Vandressourcer Målsætningen for programområdet er at tilvejebringe det nødvendige videngrundlag for en bæredygtig vandressourceforvaltning samt at opfylde de forpligtelser, som GEUS har i medfør af lovgivningen og som fagdatacenter. Indsatsen rettes mod vandets kredsløb, vandressourcens størrelse, kvalitet og kortlægning, beskyttelse af grundvand og afhængige økosystemer, transport og omsætning af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet, samt effekter af klimaændringer på vandressourcernes kvantitet og kvalitet. Indsatsen er fordelt på tre delprogramområder: Grundvandsressourcen i nutid og fremtid, Vandressourcekortlægning og Grundvandsforurening og beskyttelse af afhængige økosystemer. Grundvandsressourcen i nutid og fremtid Strategisk indsatsområde Geologiske og hydrologiske processer og modellering Formål: Geologiske og hydrologiske processer samt modellering af ferskvandets kredsløb. Der lægges vægt på relevans i forhold til myndigheder og vandforsyninger. Overordnede strategiske mål Klima- og Energiministeriets mål: Sikre at den nødvendige klima- og energifaglige viden er til stede i forhold til energiforlig, COP15 og sektorpolitikker Miljøministeriets koncernmål: Styrket vand- og naturindsats ( ). Aktiviteter og resultater Opdateringen af den Nationale Vandressource Model (DK-modellen) er afsluttet i Der foreligger således opdaterede og kalibrerede numeriske modeller for samtlige delmodeller, som den DK-modellen er opbygget af. Sammen med RUC er det analyseret, hvordan resultater fra DK-modellen kan kobles til habitatmodeller, så f.eks. indflydelsen af en grundvandsoppumpning eller en klimaændring på et vandløbs økologiske tilstand kan beregnes. Erfaringerne med kobling af DK-model og habitat krav viser, at simuleringsusikkerhederne for nærværende er for dominerende til, at f.eks. grundvandsindvinding eller klimaændringer kan sammenholdes med habitatestimerede kritiske vandføringer. Der er flere kardinalpunkter, dels mangler en del vandløbsspecifikke data om kritiske fysiske betingelser relateret til habitat, dels kræver kobling af habitat- og hydrologisk model en kalibrering, som er forskellig fra tidligere anvendt metodik for kalibrering af bl.a. DK-model, og dels stiller habitatspecifik kalibrering af hydrologiske modeller skrappe krav til rumlig fordeling af vandløbsdata. 13

14 GEUS deltager i samarbejde med DMU i et projekt om øko-hydrologiske forudsætninger for Habitatdirektivets moser og kildevæld kobling af data fra delprogrammer for grundvand, ferskvand og naturtyper. Notat om indsamlede data, modellering og vurdering af sammenhæng mellem indikatorplantesamfund og udstrømningszoner er afsluttet. GEUS deltager i forskningsprojektet CLEAR, der arbejder med sørestaurering, herunder beskrivelse af grundvandets strømning til og fra danske søer. I projektet har GEUS og Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet (IGG) beskrevet grundvandets udveksling med søvand, herunder fordampning og næringsstofbelastning af danske søer, ved opstilling af vandbalancer for følgende søer: Hampen Sø, Skærsø og Vedsted Sø, St. Gribsø og Vængsø. Yderligere arbejdes der med en forbedret forståelse af den geologiske ramme for disse søer ved anvendelse af geofysiske metoder. Projektet er finansieret af Villum Kann Rasmussen fonden. Projektet HOBE (Hydrologisk observatorium) undersøger hydrologien i Skjern Å oplandet med fokus på kvantificering af vandbalancen på lille og stor skala. Der er i 2009 opstillet en hydrologisk model for oplandet til Ringkøbing Fjord, som er anvendt til bestemmelse af de enkelte vandbalancekomponenter i oplandet. Ved hjælp af modellen er det blandt andet undersøgt, hvilken effekt alternative metoder for nedbørskorrektion har på resultaterne for vandløbsafstrømning og grundvandsstand. GEUS har deltaget i EU-forskningsprojektet NeWater vedrørende adaptiv vandforvaltning (AM - Adaptive Management) i syv NeWater casestudier i Europa, Afrika og Asien. GEUS har i 2009 deltaget i slutrapporteringen af projektets resultater, blandt andet færdiggørelsen af 4 ud af i alt 12 synteseprodukter til adaptiv vandforvaltning: Uncertainty Guidelines (SP2), NeWater handbook (SP9, Earthscan), WISE-RTD Portal (SP10) og Training booklet (SP11). Derudover er der arbejdet på publicering af videnskabelige artikler. GEUS samarbejder med IGG i en pilotfase om kulturgeografisk analyse af den lokale integrerede vandforvaltning i Danmark. Resultaterne af et statusnotat, der beskriver implementering af Vandrammedirektivet med en analyse af kommunernes udfordring og rolle i forhold til nationale og regionale aktører, er formidlet på temamøder (IDAmiljø), i kronikform (Weekendavisen) og i baggrundsartikler (Ingeniøren). Endelig er der udarbejdet en interviewundersøgelse i efteråret 2009, som er publiceret i Stads- og Havneingeniørens web-avis. GEUS er projektleder i det af DSF (Det Strategiske Forskningsråd) støttede projekt med 12 danske partnere: HYACINTS HYdrological modelling for Assessing Climate change Impacts at different Scales. Der arbejdes blandt andet med kobling af en hydrologisk model med en klimamodel, nedskalering og biaskorrektion af klimadata, anvendelse af remote sensing data til estimering af nedbørsforhold, forfining af regionale modeller til lokale med fokus på forøget geologisk kompleksitet, samt forskellige usikkerhedskilder i forbindelse med scenarier af klimaændringers effekt. Projektet løber i

15 GEUS deltager sammen med fem andre danske forskningsinstitutioner og en række interessenter i et nyt DSF støttet strategisk klimaforskningscenter, Centre for Regional change in the Earth System (CRES). CRES vil etablere en multidisciplinær dansk videnskabelig platform, der sigter på at forbedre videngrundlaget og reducere usikkerhederne ved vores forudsigelser af regionale klimaændringer og deres effekter. CRES blev påbegyndt i efteråret 2009 og løber i fem år. I EU Interreg projektet BaltCICA i Østersø-regionen har GEUS i 2009 opstillet en integreret hydrologisk model til simulering af klimaændringernes effekt på vandressourcernes kvantitet og kvalitet og risikoen for oversvømmelser i oplandet til Tissø i Kalundborg kommune. Der er gennemført en række modelkørsler for IPCC CO 2 emissionsscenariet A2, og en artikel om resultaterne er under udarbejdelse. GEUS arbejder med regional karakterisering og modellering af dybe Miocæne sand magasiner. På basis af litologidata fra boringer og seismiske profiler er der opbygget en tredimensional hydrogeologisk model for Vestjylland i programmet ViewLog. Den geologiske model er efterfølgende blevet indbygget i grundvandsmodellen GMS, med hvilken der er genereret strømnings- og transportløsninger. Der er indsamlet vandprøver fra dybe boringer, som er analyseret for isotoper (14C og 39Ar). Efterfølgende er grundvandets alder estimeret, dels ved inddragelse af den geologiske model og dels ved anvendelse af grundvandsmodellen. Undersøgelser af opskalering af opsprækket moræneler fra punkt- til markskala, under hensyntagen til de forskellige datas karakter fra 1- til 3D, gennemførtes i projektet HYPERJORD, der nu er afsluttet. Projektet har undersøgt opskaleringsforholdene for strømning gennem lerlagene i forsøgsfeltet i Flakkebjerg med henblik på betydningen for simulering. Resultaterne indgår som bidrag til rapporteringen af projektet Koncept for udpegning af Pesticidfølsomme Arealer. Målopfyldelse Målene for strategisk indsatsområde 2.1 betragtes som opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater Sammen med to konsulenter fra Rambøll og Grontmij/Carl Bro er der udviklet et sæt specifikke kravspecifikationer og anbefalinger, der skal sikre konsistent lagring af ny viden og data til fremtidig brug ved opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. Arbejdet er udført for By- og Landskabsstyrelsen og slutrapporten Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse, GEUS rapport 2009/87, kan findes på GEUS har igangsat et projekt med henblik på at karakterisere og gruppere grundvandsforekomster. Hensigten er at udvikle en metodik, der ensartet kan anvendes på landsplan til støtte for revurdering og omlægning af det nationale 15

16 grundvandsovervågningsprogram med sigte på en repræsentativ overvågning af grundvandsforekomsterne. Metodikken vil blive testet på Sjælland. GEUS har deltaget i Vandpanelet, der er et samarbejdsorgan for By- og Landskabsstyrelsen og vandværkerne. GEUS har leveret resultater, usikkerhedsbeskrivelser og feedback til implementering af klimatilpasningsportalen ( Resultaterne omfatter beregninger af klimaændringernes effekt på grundvandsstand og vandløbsafstrømning i henholdsvis Vestjylland og på Sjælland. SiteFX projektet, som integrerer det geologiske og vandkemiske modelsoftware Viewlog og SiteFX, er afsluttet. Resultater fra arbejdet, der er gennemført i dette projekt, vil i løbet af februar 2010 blive illustreret ved opsætning af konkrete eksempler på nettet fra projekterne CLIWAT og MioMod. I Innovationsprojektet 19K har GEUS i samarbejde med en lang række forskningsinstitutioner, kommuner og private virksomheder arbejdet på at udvikle nye metoder til at håndtere klimaændringer herunder specifikt de øgede vandmængder i byområder i Danmark. GEUS er i perioden projektleder på et delprojekt under DANIDAs vandsektorprogram i Zambia med det formål at støtte undervisnings- og forskningskompetencen indenfor vandsektoren i landet. Samarbejdspartnerne er University of Zambia og Danmarks Tekniske Universitet. I forbindelse med projektet trænes ph.d. og kandidatstuderende ved gennemførelse af et vandressource projekt i Western Provence og ved en undersøgelse af miljøproblemer omkring kobberminer i den nordlige del af landet. Der er etableret en diplomuddannelse i Integrated Water Ressource Management (IRWM) på University of Zambia. GEUS har formandskabet i Forskningsplatformen Vand (FP-V), der har til formål at skabe et forum for samarbejde mellem forskningsinstitutioner og brugere af forskning og uddannelse, herunder myndigheder, virksomheder og forsyningsselskaber. FP-V har understøttet regeringens miljøteknologiske handlingsplan og faciliteret konsortiedannelser i forhold til Det Strategiske Forskningsråds udbud på vand-, miljø- og klimaområdet. Der er endvidere opnået midler til styrkelse af dansk deltagelse i EUprogrammer (EU-Vandnettet). GEUS har formandskabet for Danish Water Forum (DWF), som er et netværk af danske vand-organisationer, der har det formål at fremme dansk vandsektorekspertise, -viden og -samarbejde. DWF omfatter industri, vandforsyninger, konsulenter, forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og NGO er. Der afholdes løbende kurser og formidling for vandressourcemyndigheder. Der er afholdt et kursus (i EVA-regi) med titlen Kildepladsundersøgelser, som er udviklet i samarbejde mellem GEUS og Alectia. GEUS rådgiver løbende myndigheder og vandforsyninger om geologisk og hydrogeologisk modellering 16

17 Grundvandskortlægning Strategisk indsatsområde 2.2 Grundvandskortlægning Formål: Videreudvikling af metoder til løsningen af grundvandskortlægnings- og planlægningsopgaver i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD. Resultaterne udmøntes gennem implementering og standardisering af et ensartet beslutningsgrundlag for miljøcentrenes arbejde med kortlægning og kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner. Overordnede strategiske mål Miljøministeriets koncernmål: Sektorintegration ( ). Miljøministeriets koncernmål: Det nye MIM ( ). Aktiviteter og resultater I 2009 har GEUS bistået By- og Landskabsstyrelsen (BLST) med faglig rådgivning og koordinering af udvikling af vejledninger for grundvandskortlægningen. Efter GEUS er flyttet til Klima- og Energiministeriet (KEMIN), har BLST selv overtaget formandskabet for Styregruppen for Grundvandskortlægning, som GEUS er medlem af. BLST har oprettet et projektsekretariat med deltagelse af GEUS til støtte for styregruppen. GEUS bistår som fagdatacenter BLST med at udvikle redskaber og fagligt grundlag med henblik på at kortlægningen sker på en ensartet måde i hele landet. GEUS er bygherrerådgiver for BLST, idet institutionens rolle i grundvandskortlægningen bl.a. er: - at udvikle og fastholde standarder for kortlægning og data. - at drive kompetence-netværk for BLST og kursusarbejde rettet mod miljøcentrenes medarbejdere og deres rådgivere. - at kvalitetssikre, opdatere og drive de databaser, der anvendes i kortlægningen af miljøcentrene og som kan anvendes af kommuner, regioner og andre brugere. - at sikre implementering af nye metoder i kortlægningen. - at sikre opstilling af geologiske og hydrogeologiske modeller sker i henhold til fælles retningslinier, herunder med reference DK-modellen. Der er opnået følgende resultater i 2009 for grundvandskortlægningen: Retningsliner for gennemførelse af geofysiske målinger er udarbejdet sammen med Århus Universitet. GEO-vejledninger til geokemisk kortlægning, til potentialekortlægning og om metoder til udpegning af nitratfølsomme områder er udgivet. 17

18 Projektet om Nøgletabel, en digital tabel der kobler oplysninger om grundvandsforekomst, grundvandskemi og boringsudbygning, er afsluttet og rapporteret. Værktøj og metoder til opstilling af digitale hydrostratigrafiske modeller i 3D i samarbejde med miljøcentre, universiteter og rådgivere er udviklet. Oplæg om GIS og datamodeller for grundvandskortlægningen er godkendt. Kalkworkshop er afholdt og projekt om GEO vejledning er igangsat. Kortlægning af begravede dale i Danmark er rapporteret. Udvikling af digitale værktøjer og database til geologisk modelopstilling. Deltaget i rapportering af danske grundvandsmagasiners følsomhed overfor vejsalt. GEUS har i samarbejde med BLST stået for temadage for alle medarbejdere i miljøcentrene. Hjemmesiden er videreudviklet til informationsudveksling. I forbindelse med BLST s EU-udbud af grundvandskortlægningen har GEUS assisteret BLST med udformning og kommentering af det omfattende udbudsmateriale og udformning af kravspecifikationer, omfattende alle dele af kortlægningsopgaven. Videreudvikling af den geofysiske metode SkyTEM, med fokus på kortlægning af mere overfladenære strukturer, samt videreudvikling af tilhørende tolkningsmetodik og -software (Århus Workbench m.m.). Endvidere er der afholdt en række møder/kurser/ temadage for miljøcentermedarbejdere og medarbejdere i de rådgivende konsulentfirmaer. Målopfyldelse Målene i strategisk indsatsområde 2.2 betragtes som opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater Geocenter-projektet KOMPLEX ved Egebjerg er igangsat. Et større projekt med redning af data fra amternes databaser er afsluttet. Grundvandsforurening og beskyttelse af afhængige økosystemer Strategisk indsatsområde 2.3 Beskyttelse af grundvand og afhængige økosystemer Formål: Transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i grundvand og i det hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af modeller af relevans for myndigheders zoneringsarbejde. 18

19 Overordnede strategiske mål Miljøministeriets koncernmål: Styrket vand- og naturindsats ( ). Aktiviteter og resultater Kupa projektet er afsluttet, og rapport er udarbejdet men ikke offentliggjort i Projektets formål har været at udvikle værktøjer til udpegning af særligt pesticidfølsomme lerarealer. Det har ikke indenfor projektets rammer været muligt at indsamle nye data, og dermed har det ikke været muligt at verificere de opnåede resultater på feltobservationer. Udvikling af et egentligt koncept for udpegning af særligt pesticidfølsomme lerarealer vil sandsynligvis kræve en kortvarig men intensiv indsats. I projektet PRECIOUS skal effekten af klimaændringer på udvaskningen af pesticider fra rodzonen kvantificeres. Fire metoder til konvertering af klimamodelresultater, så de kan anvendes som hydrologisk input, er undersøgt, og metode 4, den såkaldte direkte metode (intensitetsbaseret), er vurderet mest pålidelig og udvalgt til udvaskningssimuleringerne i projektet. De fire metoder er desuden sammenlignet mht. pesticidudvaskning for to VAP områder. Der er defineret fremtidige scenarier for afgrøderotationer, landbrugspraksis og pesticidanvendelse for udvalgte landbrugstyper under fremtidige klimaændringer. GEUS Forestår fagdatacenteropgaverne på grundvandsområdet i forbindelse med NOVANA. GEUS har udarbejdet årsrapport for den landsdækkende grundvandsovervågning og deltaget i revisionen af NOVANA programmet. GEUS har i perioden været leder af projektet Arsen i danske kalkmagasiner. Projektets formål var at undersøge forekomsten af arsen i kalkmagasinerne og fremkomme med forslag til ændringer i grundvandsindvindingsstrategierne for dermed at reducere råvandets indhold af arsen. I 2009 er projektet blevet afsluttet med en rapport. GEUS leder ENRECA projektet VietAs, som er finansieret af Danidas Forsknings- Faglige Udvalg (FFU). Projektets formål er: (i) at opbygge forskningskapacitet hos tre vietnamesiske forskningsinstitutioner, (ii) at etablere en ny viden om de mekanismer, der forårsager forekomsten af arsen i grundvandmagasinerne omkring den Røde Flod, og (iii) opstille en konceptuel model for forekomsten og udbredelsen af saltvand i Røde Flod deltaet. Projektets Fase 1 er gennemført i perioden , og en Fase 2 er under implementering ( ). To rapporter for GOI (grundvand-overfladevand-interaktion) projekterne til beskrivelse af GOI typologiens anvendelsesmuligheder med fokus på beskyttelse af økosystemer i vand og naturplaner samt udpegning af kritiske deloplande for nitratbelastning af økosystemer er sendt i høring. Rapporterne forventes trykt af Byog Landskabsstyrelsen i marts

20 I 2009 har GEUS i medfør af sin rolle som Nationalt Referencecenter for grundvandskemi og for vandressourcer, leveret data til det Europæiske Miljø Agentur (EEA) og i øvrigt løbende deltaget i netværkene. Varslingssystemet har på nuværende tidspunkt undersøgt 40 pesticider og en række nedbrydningsstoffer ud af de ca. 80 pesticider, som anvendes i det danske landbrug. Heraf blev der i 2009 givet et tidligt varsel for 18 potentielle problemstoffer, der blev fundet udvasket fra rodzonen i gennemsnitskoncentrationer, der overstiger 0,1 µg/l. Varslingssystemet er gennem regeringens Grøn Vækst strategi blevet forlænget og fuldt finansieret til og med I Pathos projektet, der er finansieret af DSF, er der i samarbejde med Varslingssystemet gennemført en række undersøgelse over pathogener og hormoners udvaskning fra gylle til drænvand. Der er foreløbigt påvist udvaskning af tetracyclin resistente bakterier fra gyllen, og der gennemføres analyser af DNA for at klarlægge udvaskning af andre typer af pathogener. Indenfor DSF-projektet SENSOWAQ deltager GEUS primært i udviklingen af online sensorer for pesticider bl.a. til brug i vandforsyningen. Projektet er kommet godt i gang, og der arbejdes med at udvikle sensorerne, så de kan genanvendes, hvilket er et krav, hvis de skal kunne anvendes on-line i længere tid. Der arbejdes i øjeblikket med udvikling af en BAM sensor, og efterfølgende vil princippet blive overført til sensorer til andre relevante pesticider, sandsynligvis triaziner og disses nedbrydningsprodukter. Indenfor Centret for Miljø- og Landbrugsmikrobiologi (CREAM) forsker GEUS primært i mikrobiel heterogenitet med fokus på fordelingen af specifikke nedbryderorganismer nedbrydningspotentialer og fremmedstoffer i forurenet jord. Nye undersøgelser har vist, at protozoer i jorden har stor betydning for omsætningen af fremmedstoffer. Desuden bliver der arbejdet med bakterier, der kan nedbryde BAM, og det har vist sig, at de har et stort potentiale for nedbrydning af stoffet også ved realistisk lave koncentrationer. Der er i øjeblikket ikke tegn på, at der findes tærskelkoncentrationer under hvilken, nedbrydning ikke kan finde sted. Målopfyldelse Målene for strategisk indsatsområde 2.3 betragtes som opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater GEUS er indgået i en række arbejdsgrupper, følgegrupper og udvalg vedrørende pesticidproblematikken. Der er anmeldt et patent om forbedret ekstraktion af DNA fra grundvandssedimenter, og der er etableret kontakt med en mulig interessent. GEUS har sammen med 39 andre geologiske undersøgelser afsluttet indsamlingen af jordprøver til brug for en geokemisk kortlægning af arealer med landbrug og permanent græsningsarealer i Europa. Prøverne er analyseret, og data er ved at blive bearbejdet. 20

21 I CHLONAT2 har en række feltmålinger og laboratorieforsøg påvist en betydelig produktion af chloroform i overjorden i nåleskove og endvidere delvist afklaret dannelsesmekanismen. Ca. en tiendedel af den dannede kloroform havner i grundvandet, hvor koncentrationen kan blive op til ca. 10 µg/l, altså betydeligt over den normale grænseværdi for kloroform (1 µg/l). Målinger i felten viser, at de resterende ca. 9/10 af den dannede kloroform damper af til atmosfæren. Dette har betydning for diverse atmosfæreberegninger over klor-forbindelser, som bl.a. er vigtige ozon-nedbrydere. Ud over kloroform er dannelsen af en række andre klorerede forbindelser, bl.a. trikloreddikesyre, undersøgt. I forskningssamarbejdet REMTECH, der ledes fra DTU, og hvor GEUS har aktiviteter i tre afdelinger, blev der i 2009 arbejdet intensivt med at afslutte udviklingen af molekylære metoder til kvantificering af den mikrobielle aktivitet, bestemt som vcra ekspression. Teknikerne har været anvendt i mikrokosmer, hvor nedbrydning af stofferne TCE, cisdce og vinylklorid er påvist at være koblede til ekspression af generne. Der har været opslået et professorat i multivariat dataanalyse, som forventes besat senest sommeren Professoratet vil være tilknyttet alle GEUS programområder. EU-projektet AQUAREHAB er startet op og bemandet. Formålet med projektet er at undersøge vådområders potentiale for nedbrydning af fremmedstoffer i grundvandstrømmen til vandløb og disses rensende effekt overfor diffus forurening. I første fase er der blevet udvalgt to feltlokaliteter, og den ene er blevet instrumenteret. Projektet MIRESOWA, finansieret af DSF, er blevet startet op og bemandet. Formålet med projektet er at undersøge muligheden for at udnytte bakterier og mikrosvampe til in-situ remediering af forurenet jord og grundvand. Geocenter projektet Mopaq er ligeledes startet op, og der er ansat en ph.d. Forløberen for projektet har vist, at anoxisk pyritoxidation er en mikrobiel proces, hvilket tidligere er blevet påvist, og det er projektets formål at karakterisere processer og organismer i detaljer. GEUS deltager i EU Marie Curie projektet GOODWATER, ledet af en tysk forskningsinstitution. Projektet skal beskæftige i alt 15 ph.d. studerende, der på skift skal tage ophold i de forskellige institutioner. To af disse er ansat på GEUS. Projektets formål er kompetenceopbygning og etablering af netværk indenfor miljømikrobiologi. 21

22 22

23 Programområde 3 Energiråstoffer Målsætningen for GEUS indsats på dette programområde er at tilvejebringe og bidrage med det nødvendige videngrundlag for en fortsat efterforskning og udnyttelse af rigets energiressourcer. Dette opnås dels gennem egne forskningsprojekter, og dels ved at institutionens viden relateres til den internationale udvikling. Den heraf afledte samlede viden er grundlaget for GEUS rådgivning over for myndigheder på energiområdet. Programområdet er opdelt i følgende delområder: Energiråstoffer i Danmark og Energiråstoffer i Grønland. Desuden beskrives undersøgelser i tilknytning til Havretskonventionens artikel 76 og aktiviteter vedr. CO2-lagring, geotermi og seismologi i afsnittet Anden brug af undergrunden. Kulbrinteressourcer i Nordsøen Strategisk indsatsområde Kulbrinteressourcerne i komplekse kalk og dybe klastiske reservoirer i Nordsøen Formål: Den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen foregår hovedsageligt fra de øverste dele af kalkpakken fra Kridt- Paleogen i Ekofisk og Tor Formationerne. Formålet er at vurdere, om der er et yderligere potentiale i andre lag i kalkpakken med fokus på Hod Formationen. Endvidere skal potentialet i dybe klastiske reservoirer vurderes. Aktiviteter og resultater I 2009 er Ø. Jura i Gertrud Grav/Hejre området blevet kortlagt. Fordelingen af Ø. Jurassiske reservoir og source rock i Den Danske Centralgrav er blevet præsenteret ved en international konferencer, og artikler er blevet submittet. Arbejdet med Hod Formationens kulbrintepotentiale har været hæmmet af, at projektet ikke opnåede at få EUDP bevilling. Projektet har derfor manglet midler. Alligevel er resultater af forskningen af bl.a. Hod i den sydlige danske Centralgrav blevet præsenteret ved en international konference, og en artikel er blevet submittet. Målopfyldelse Målene for strategisk indsatsområde 3.1 betragtes som opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater Rådgivning af Energistyrelsen vedrørende boregodkendelser i eksisterende licenser, hvor der blev boret 3 efterforskningsboringer samt 2 afgrænsningsboringer, alle beliggende vest for 6 o 15 i området, hvor licenserne i de seneste mange år er tildelt ved udbudsrunder. 23

24 Rådgivning af Energistyrelsen vedrørende arbejdsprogram for efterforskningen i Det Sammenhængende Område under Eneretsbevillingen. Rådgivning af Energistyrelsen i forbindelse med åben dør ansøgninger, hvor Energistyrelsen i 2009 tildelte 3 nye licenser, 2 i det sydlige Midtjylland, samt 1 på Midtsjælland. Derudover blev der modtaget endnu en ansøgning dækkende den nordøstlige del af Sjælland samt Nordjylland. Ansøgningen var ikke færdigbehandlet ved årets udgang. Rådgivning i tilknytning til Nordsøenheden vedrørende varetagelse af statsdeltagelse i kulbrintetilladelser. Der er gennemført en række rådgivningsopgaver i Nordsøen på britisk og norsk sokkel. Opgaverne, der både har været efterforsknings og indvindingsrelateret karakter, har sikret ny viden, fastholdelse af kompetence og ressourcemæssigt grundlag for løsning af andre opgaver på især energiområdet. Nordatlanten og Arktis Strategisk indsatsområde 3.2 Kulbrinteressourcerne i Østgrønland Formål: At bidrage til en langsigtet videnopbygning om kritiske geologiske risikofaktorer i forbindelse med ressourceevaluering samt planlægning og markedsføring af efterforskningsaktiviteter offshore Øst- og Nordøstgrønland. Med baggrund i det store data- og videnbehov og den komplicerede logistik pga. isforhold, gennemføres indsatsen med samarbejdspartnere og med samfinansieringer fra en række større olieselskaber. Arbejdet med kulbrinteressourcerne i Øst- og Nordøstgrønland er tæt forbundet med de licenspolitiske tiltag hos Råstofdirektoratet. Aktiviteter og resultater Sammenstillingen af den omfattende eksisterende viden om Øvre Palæozoikum Paleocæn i Øst- og Nordøstgrønland i et GIS produkt er afsluttet. GIS produktet inkluderer bl.a. nye stratigrafiske studier, source rock analyse og bearbejdning af geofysiske data. Der er afsluttet tre specialestudier om petroleumssystemer, geohazards og hævningshistorie. Der er afsluttet og rapporteret et omfattende analytisk program på en kerneboring fra 2008 gennem dele af den øvre jurassiske source rock. Der er blevet udført omfattende feltarbejde bl.a. i Hold-with-Hope, Wollaston Forland, Clavering Ø og Store Koldewey områderne for at bidrage til videnopbygningen og vurderingen af de stratigrafiske og petroleumsgeologiske forhold i Øst og Nordøst Grønland, samt regionale proveniensforhold i Øst- og Nordøstgrønland. 24

25 Videnopbygningen danner grundlag for vurdering af source rock udbredelse og kvalitet, udvikling af modeller for reservoirer, beskrivelsen af petroleumssystemer og analogstudier til den konjugerende norske kontinentalmargin for at fastholde industriens interesse for områdets petroleumspotentiale og GEUS aktiviteter i Øst- og Nordøstgrønland. En kerneboring i Wollaston Forland er gennemført, og en række stratigrafiske, sedimentologiske og geokemiske analyser er igangsat for at bl.a. at dokumentere source rock potentialet for Øvre Jura successionen i området. Resultaterne af GEUS arbejde er blevet præsenteret til og diskuteret med Råstofdirektoratet i Nuuk i september måned. Resultaterne er ligeledes præsenteret for olieselskaber ved to workshops i henholdsvis maj og november. Målopfyldelse Målene for strategisk indsatsområde 3.2 betragtes som opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater Råstofdirektoratet (RD) er blevet rådgivet i forbindelse med selskabers dataindsamling i mange områder omkring Grønland. I forbindelse med planlægning af ny efterforskningsrunde i Baffin Bugten med deadline 1. maj 2010 er der igangsat et tolkningsprojekt og en GIS-kompilation, som forløber planmæssigt. Der er i maj afholdt en workshop for olieselskaber om efterforskningsmulighederne i Vestgrønland. Der har været deltagelse i Råstofdirektoratets promovering af runden i Baffin Bugten i både København og Houston. GEUS har fortsat dialogen med USGS om den ressourcemæssige evaluering af områderne omkring Grønland. Kontinentalundersøgelser Strategisk indsatsområde 3.3 Regional geologi vedrørende sokkelundersøgelsesområderne Formål: At gennemføre de i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN s Havretskonvention nødvendige undersøgelser i fem områder rundt om Færøerne og Grønland, hvor der potentielt kan gøres krav ud over 200 sømil. 25

26 Aktiviteter og resultater 2009 har været karakteriseret ved et usædvanligt højt aktivitetsniveau, med indlevering af det første krav til FN omhandlende området nord for Færøerne, samt 4 større indsamlingstogter ved Grønland. Task Force arbejdet med udfærdigelsen af de endelige dokumenter til fremsendelse af en submission for området nord for Færøerne blev fortsat i Rapporterne blev færdiggjort d. 24. april og sendt videre til FN missionen i New York den 27. april, som afleverede submissionen til FN den 29. april. Den 27. august blev det færøsk/danske krav nord for Færøerne præsenteret for Commission on the Limits of the Continental Shelf (CLCS) Der er blevet indgået en aftale om en dataudveksling med Irland og Storbritannien. Det vurderes, at de data, som hermed er tilgængelige, er tilstrækkelige til at afslutte submissionsarbejdet syd for Færøerne tilfredsstillende. GEUS arbejdede med analyse af bathymetriske og geofysiske data fra området syd for Færøerne med henblik på at udfærdige de nødvendige submissionsdokumenter. I samarbejde med det canadiske kontinentalsokkelprojekt blev der indsamlet bathymetriske og gravimetriske data fra havisen ved hjælp af helikopter. Det lykkedes at indsamle bathymetriske og gravimetriske data langs 13 profiler med en afstand mellem målepunkterne på fem kilometer. Samtidigt med aktiviteterne på havisen blev der, i et samarbejde mellem DTU Space (projektleder) og Geomatics Canada, indsamlet gravimetriske og magnetiske data med fly på begge sider af Lomonosov Ryggen. LOMROG II togtet, med den svenske isbryder Oden, var et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat, Stockholms Universitet og det canadiske kontinentalsokkelprojekt repræsenteret ved Canadian Hydrographic Service. Endvidere deltog en hydrograf fra All-Russian Research Institute for Geology and Mineral Resources of the World Ocean. Den 22. august nåede togtet Nordpolen. Under togtet blev indsamlingen af multibeam bathymetriske data langs flankerne af Lomonosov Ryggen prioriteret højest. Data indsamlet med Oden blev suppleret med data indsamlet med Odens helikopter. Endvidere blev der på LOMROG II togtet indsamlet i alt 380 km seismiske data samt gravimetriske data under hele togtet. GEUS deltog i den tredje workshop om Scientific issues in the Arctic Ocean related to UNCLOS afholdt i Dartmouth, Canada den 17. og 18. november 2009, sammen med repræsentanter fra Canada, Danmark og Rusland og med USA som observatør. GEUS deltog også i et togt med det canadiske forskningsskib CCGS Hudson, i projektet Seismic Investigations off Greenland, Newfoundland And Labrador (SIGNAL), med det formål at indsamle refraktionsseismiske data i Eiriks Ryg området, Labrador Havet samt ud for Newfoundland, for at undersøge skorpestrukturen i områderne. Udover GEUS (som projektleder) og Geological Survey of Canada (Atlantic) deltog Dalhouise University, Halifax i togtet. 26

27 GEUS deltog i et togt med det tyske forskningsskib R/V Merian med to medarbejdere for at sikre indsamlingen af multibeam bathymetriske data. Målopfyldelse Målene for strategisk indsatsområde 3.3 betragtes som opfyldte. Anden brug af undergrunden Geologisk lagring af CO 2 Aktiviteter og resultater GEUS har fortsat engagementet i forskning vedrørende lagring af CO 2 i undergrunden. Den overvejende del af forskningen finansieres af EU og større energiselskaber. GEUS var overordnet projektleder på et stort EU-finansieret forskningsprojekt med fokus på vurdering af lagringspotentialet af CO 2 i de europæiske lande og etablering af en omfattende Europæisk GIS-database over CO 2 punktkilder og lagringsmuligheder.. Projektet blev afsluttet med en stor velbesøgt konference på GEUS. GEUS er fortsat involveret i vurdering af forsøgslageret ved Ketzin nær Potsdam i Tyskland. GEUS har planmæssigt afsluttet et projekt, der havde fokus på kortlægning af CO 2 punktkilder og lagringsmuligheder i Kina samt etablering af et GIS-system parallelt til det, der er etableret for Europa. GEUS deltager endvidere i Ad Hoc Group of Experts on Cleaner Electricity from Coal and Other Fossil Fuels under United Nation Economic Commission for Europe (UNECE), i en EuroGeoSurveys CCS task force gruppe, i European Network for Research in Geo-Energy (ENeRG) og i CO2GeoNet Association, som er et europæisk Network of Excellence med deltagere fra 13 forskningsinstitutioner. GEUS har foreløbigt afsluttet arbejdet for Vattenfall med kortlægning og vurdering af lagringspotentialet i Vedsted strukturen nordøst for Ålborg. Fra EUDP-programmet og med støtte fra DONG Energy og Vattenfall opnåede GEUS sidst i 2007 støtte til et flerårigt forskningsprojekt, hvis formål er at undersøge reservoir- og sejlbjergarternes respons på CO 2 injektion. Projektet indeholder bl.a. laboratorieforsøg, der udføres ved BGS, hvor prøver af reservoir bjergart udsættes for langtidspåvirkning af CO 2 under simulerede reservoir forhold. De første analyseresultater er under vurdering og præsentationer ved en international konference er under forberedelse. GEUS deltager i et forskningsprojekt projekt vedrørende CO 2 -EOR støttet af Højteknologifonden. Projektet undersøger mulighederne for at pumpe CO 2 fra kraftværker ned i oliereservoirer i Nordsøen for at øge olie-indvindingsgraden. GEUS bidrager bl.a. med laboratorieundersøgelser af borekerner. 27

28 Geotermi Aktiviteter og resultater GEUS har for Energistyrelsen udarbejdet en landsdækkende vurdering af det regionale geotermiske potentiale i Danmark i lyset af de nye resultater fra Margretheholm, samt en række vurderinger i andre lokalområder i Danmark. Rapporten, som udover potentialekort bl.a. indeholder en model til modning af et geotermisk prospekt, ligger på GEUS hjemmeside GEUS har endvidere udført geologiske rådgivning for forskellige interessenter om det geotermiske potentiale på forskellige lokaliteter. Seismologi Aktiviteter og resultater Den seismologiske tjenestes registreringer i Danmark og Grønland rapporteres dagligt til globale samarbejdsorganisationer i henhold til internationale aftaler. Registreringerne videresendes både i processeret form og ved at gøre de rå data tilgængelige. I 2009 er dataoverførslen opgraderet med ADSL forbindelse til seismografen i Narsarsuaq således, at hele det permanente netværk af seismografer i Grønland nu sender data til København i realtid. Der er fortsat supplerende seismografer i Grønland, som er opsat i samarbejdsprojekter med europæiske og amerikanske forskningsinstitutioner. Disse seismografer udnyttes især til forbedret indkredsning af lokale jordskælv, gletscherjordskælv og kortlægning af dybe strukturer. I 2009 blev et stort internationalt projekt, GLISN (Greenland Ice Sheet Monitoring Network), skudt i gang med deltagelse af seismologiske organisationer i otte lande, herunder Danmark. GLISN vil, når projektet er fuldt implementeret, bestå af mindst 18 realtids seismografer fordelt langs Grønlands kyster og på indlandsisen. Hovedformålet med projektet er at detektere gletscherjordskælv og andre cryo-seismologiske fænomener og derigennem bidrage til at forstå isens respons til ændringer i klimaet. Data fra alle seismograferne vil være tilgængelige for alle interesserede forskere i real tid uden restriktioner. Der blev i 2009 opsat seismografer i Kullorsuaq og Ilulissat som første skridt i projektet. Danmarks involvering i overvågning af FN-aftalen om forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) gennemføres planmæssigt i samarbejde med Udenrigsministeriets kontor for CTBTO (Comprehensive Nuclear Test Ban Treaty Organisation) og andre organisationer. 28

29 Programområde 4 Mineralske Råstoffer Målsætningen for dette programområde er at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en målrettet efterforskning af mineralske råstoffer i både Grønland og Danmark således, at GEUS både kan bistå grønlandske og danske myndigheder med rådgivning og skabe industriel interesse for efterforskning og udnyttelse af de grønlandske råstoffer. Programområdet er inddelt i følgende delområder: Kortlægning, basisundersøgelser og mineralske råstoffer i Grønland, Mineralske råstoffer i Danmark, og Anvendt mineralogi. Grønland Delprogramområdets aktiviteter udføres i tilknytning til de strategiske indsatsområder 4.1 og 4.2. Samlet skal dette arbejde munde ud i en bedre forståelse af Grønlands geologi og dermed en vurdering af potentialet for mineralske råstoffer. Det overordnede mål for aktiviteterne er at gennemføre en ressourceevaluering for Grønland. Strategisk indsatsområde 4.1 Mineralressourcer inden for den arkæiske blok syd for 64 N, sydvestgrønland Formål: Geologiske undersøgelser i den arkæiske blok syd for 64 N med henblik på at udrede dannelseshistorien for de geologiske miljøer og deres mineraliseringspotentiale, samt ajourføre, detaljere og formidle viden om arkæiske bjergarter og de strukturer, som kan rumme mineraliseringer af ædel- og basismetaller. Flere af aktiviteterne er støttet af Råstofdirektoratet. Aktiviteter og resultater Geologisk kortlægning og malmgeologiske undersøgelser er gennemført i Fiskenæsset regionen og i området mellem Frederikshåb Isblink og Tartoqfjorden med fokus på de prækambriske suprakrustalbjergarter. Et af formålene er at modernisere det geologiske 1: kortværk og publicere dette som digitale geologiske kort. De malmgeologiske undersøgelser i området er rettet mod guld, sølv, kobber, zink, bly, nikkel, platingruppe metaller (PGE) og rubiner. I nogle områder blev der udført opfølgende undersøgelser af tidligere fund. Laboratoriearbejdet er i fuld gang, og der rapporteres løbende. Undersøgelserne har allerede tilvejebragt mange nye oplysninger om den geologiske opbygning af området. GEUS feltgrupper har fundet nye mineraliseringer af guld, sølv og kobber. Der vil senere blive publiceret et antal internationale artikler. Der er udført fortsatte undersøgelser af signaturer i multiple geovidenskabelige datasæt af geologiske miljøer med mulighed for guldforekomster. 29