IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker"

Transkript

1 IT & medier i undervisningen - inspiration til skoler og skolebiblioteker Kommunernes Skolebiblioteksforening 2009

2 Indholdsfortegnelse Tænd mobilen Af Martin Spenner, partner Lommefilm.dk side 3 Filmstriben Af Martin Brandt-Pedersen, undervisningskonsulent, Det Danske Filminstititut side 7 Hvad kan computerspil tilbyde skolen Af Ella Myhring, lærer og skolebibliotekar og Mathias Poulsen, cand mag i Medievidenskab side 13 ebag Af Steen Kamronn, ebag Solutions side 24 Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2009 Idé og redaktion: Karin Gaardsted Inspiration: Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg Udarbejdet med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Forsideillustration: Billedskolen Stjernedrys, Vejle Kommune 2

3 Tænd mobilen Mobiltelefonen behøver ikke kun være et forstyrrende element i undervisningen. Tværtimod kan mobilen bruges til at skabe film, der kan involvere og aktivere eleverne i forhold til forskellige fag, problemstillinger og emner på helt nye måder. Af Martin Spenner, partner i Lommefilm Mobiltelefonen er blevet allemandseje. Især blandt de unge er mobiltelefonen et medie, der bruges aktivt. Først og fremmest til at sende beskeder og ringe med. I stigende grad bruges mobilen også til at høre musik og se små film på. Med de senere års teknologiske udvikling er flere og flere mobiltelefoner nu også udstyret med kameraer, der kan optage film i bedre og bedre kvalitet. Dermed åbnes der for kreativiteten, der nu ikke er længere væk end et greb i lommen. Tilgængeligheden i forhold til at dokumentere med levende billeder og lave små filmfortællinger har aldrig været højere. Desuden kan produktionerne på kort tid publiceres til et verdensomspændende publikum via nettet. Naturligvis er al udvikling og ikke mindst nye teknologier forbundet med såvel negative som positive aspekter. I de senere år har film optaget med mobiltelefonen primært været forbundet med det beskæmmende begreb happy slapping ; grove drillerier, mobning og vold optaget med mobiltelefonen og derefter publiceret på nettet. Fænomenet har især floreret i England og har også haft danske fortilfælde. Film optaget med mobiltelefonen er dog meget andet end happy slapping og heldigvis for det. I den helt anden grøft har en ny æstetik og en ny slags filmmagere således set dagens lys. Genren har sågar sine egne seriøse festivaler verden over. Den største af sin slags Festival Pocket Films finder sted hver sommer i Centre Pompidou Paris og er blandt andet støttet af Det Franske FilmInstitut. På festivalens internationale afdeling sidste år var der produktioner repræsenteret fra intet mindre end 28 forskellige lande, samt kendte filmnavne som Isabella Rossellini til stede. 3

4 Det spirende filmfænomen er altså ved at finde et globalt fodfæste. Især blandt helt unge filmmagere og kunstnere, der ikke nødvendigvis har beskæftiget sig med filmen før. Fra 8. A i Odder til James Bond på det store lærred Med de mange positive muligheder, mobiltelefonen indeholder, er det oplagt at involvere den i en undervisningsverden, der har et øget fokus på teknologi, innovation, tværfaglighed og nye læringsstile. Det er udgangspunktet for aktiviteterne i Lommefilm, der står som afsender af denne artikel. Med en filosofi om at skabe aktive medproducenter frem for passive konsummenter har Lommefilm siden 2006 som de første i Danmark arbejdet seriøst med film optaget med mobiltelefonen i undervisningssammenhænge - og har blandt andet været medvirkende til at døbe de små mobile filmproduktioner lommefilm i en dansk kontekst. 4

5 Hovedaktiviteterne har været læringskampagner, workshops, udarbejdelse af undervisningsmateriale, filmkonkurrencer og afvikling af større events og festivaler. Samarbejdspartnere, problemstillinger og målgrupper har over årene været meget forskellige, men fællesnævner for alle projekter har været mobiltelefonen og filmen som det involverende og aktiverende omdrejningspunkt for elevernes arbejde. Benjamin Franklin har sagt: Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn, og citatet indkredser ganske godt fundamentet i Lommefilms arbejde. For gennem brugen af elevernes egne mobiltelefoner tilbydes de en ny vej ind i pensum og problemstillinger, som nedenstående projekt er et eksempel på. I april 2008 skød Lommefilm således i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden filmkonkurrencen Sluk Solariet i gang. Konkurrencen var en del af Kræftens Bekæmpelses solkampagne, der blandt andet skal oplyse unge mennesker om de kræftfremkaldende farer ved solariebrug. Målgruppen for konkurrencen var de årige og opdraget for de deltagende var simpelt: Skyd en film med mobilen af maks. 45 sekunders varighed, og lad filmen slutte med budskabet Sluk solariet det kan koste dig livet. Konkurrencen blev støttet af lommefilmworkshops i landets fem største byer, hvor inviterede klasser deltog. Ud over undervisning i film og fortælleteknik blev eleverne også på workshoppen udstyret med faktuel viden om faren ved brug af solarier af en medarbejder fra Kræftens Bekæmpelse. Desuden brugte Kræftens Bekæmpelse aktivt både deres Facebook og MySpace site aktivt i kommunikationen af konkurrencen. Den endelige vinderfilm lavet af to elever fra 8. klasse på Rathlouskolen i Odder vandt fire dage sammen med et filmhold fra det århusianske produktionsselskab Deluca Film. Formålet var at forvandle oplæget og ideen fra den lille lommefilm til en professionelt produceret oplysnings- og reklamefilm til brug for biografer og landsdækkende tv. Den konverterede lommefilm endte siden som spot på DR s OBS og ikke mindst som forfilm for James Bond filmen Quantom of Solace i landsdækkende biografer. Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden er et godt eksempel på, hvordan børn og unge via mobiltelefonen kan involveres og aktiveres i et komplekst og måske svært tilgængeligt emne at formidle. Endvidere er konkurrencen et godt eksempel på, hvordan elevernes produktioner kan løftes ud over klasseværelset og ende på det store lærred til glæde for publikum og til motivation for eleverne. Lommefilm, Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden gentager samarbejdet i slutningen af 2009 og henvender sig til alle ældre elever i grundskolen og på de videregående ungdomsuddannelser. 5

6 Læs med mobilen Fra august 2009 lancerer Lommefilm et større landsdækkende projekt under titlen Skyd en Bog målrettet alle elever og lærere på klassetrin i grundskolen. Projektet er støttet af blandt andre Styrelsen for Bibliotek og Mediers Læselyst pulje. Med mobiltelefonen skal eleverne anmelde og filmatisere udvalgte bøger med det formål at motivere og pirre læselysten blandt børn og unge på en ny måde. Men lige så vigtigt skal Skyd en Bog tilbyde et nyt redskab til at bearbejde litterære værker læst i grundskolen. Skyd en bog får tre stærke ben at stå på: En inspirerende og levende hjemmeside, landsdækkende workshops og en afsluttende event. Hjemmesiden vil tilbyde undervisningsmateriale, små inspirationsfilm og naturligvis et indblik i elevernes arbejde, anmeldelser og film. Med ambitionen om at forankre projektet helt ude i klasseværelset tilbyder Lommefilm 30 gratis heldags workshops til interesserede klasser i hele landet. De 30 workshops vil tage form som praktiske filmundervisningsforløb med afsæt i det særlige omkring arbejdet med mobiltelefonen og med fokus på at oversætte læste ord til levende billeder. Årets Skyd en Bog afsluttes i april 2010 med en større event, hvor de bedste produktioner fra eleverne præsenteres og præmieres. Hvor teaterverden har sin Reumert pris, får skoleverden nu sin egen Reuter pris. Således opkaldes priserne, der uddeles til den afsluttende Skyd en Bog event efter børnebogsforfatteren Bjarne Reuter. Formålet med at have en afsluttende event skal opfattes som et motiverende slutmål ud over elevernes proces med at læse, bearbejde og filmatisere bøgerne. Desuden vil Lommefilm i starten af 2010 i samarbejde med relevante partnere udbyde to lærerseminarer, der vil præsentere de foreløbige resultater med Skyd en Bog. Seminarerne afholdes i henholdsvis København og Århus. Slip den tekniske forskrækkelse og tænd mobilen Lommefilms projekter er fortrinsvis landsdækkende og alt efter fag, emne og problemstilling inviteres alle interesserede klasser i grundskolen og på de videregående ungdomsuddannelser indenfor til at deltage. I al sin enkelthed tilbyder Lommefilm i samarbejde med relevante partnere et koncept og en ramme. Et koncept, der meget gerne skal forankres i klasseværelserne gennem workshops og desuden gerne et motiverende og samlende slutmål for eleverne gennem præmier og events. 6

7 Ovenstående er kun to eksempler på, hvordan mobiltelefonen kan involveres i undervisningen. Lommefilm har også tidligere blandt andet lavet projekter om klima, digital mobning, musikvideoer, dokumentarfilm, reklamefilm etc. Mobiltelefonen kan naturligvis også bruges udelukkende internt i den daglige undervisning til alt fra at dokumentere forløb i fysik og ekskursioner i biologi, men også til tværfaglige forløb i eksempelvis temauger, hvor kreative fag kan blandes med eventuelt mere naturvidenskabelige fag. Hvad så med de tekniske udfordringer forbundet med processen? For nogle undervisere vil ord som memory card, kortlæsere, redigeringsprogrammer, blue tooth og filkonvertering lyde fremmedgørende og skræmmende. Det er helt naturligt men udskiftes den tekniske frygt med nysgerrighed og åbenhed, viser det sig hurtigt, at vejen til forståelse ikke er lang. Ikke mindst sidder den allerstørste kilde til viden lige foran underviseren, nemlig eleverne. For dem er de tekniske udfordringer ikke store, nærmere en naturlig del af dem selv og deres hverdag. Desuden kan der fra august 2009 på Lommefilms hjemmeside indhentes gode råd til forløb, undervisningsmateriale med mere. 7

8 Har underviseren mod på at involvere mobiltelefonen i undervisningen, er der mange sidegevinster. I forbindelse med Skyd en Bog har Lommefilm samarbejdet med og indhentet erfaringer fra det irske projekt Films in School (FIS). FIS har flere års erfaring med at involvere filmen i samtlige fag fra idræt til matematik i undervisningen. Blandt de vigtigste konklusioner i de løbende evalueringer af projektet er, at forholdet mellem lærere og elever ændres, når man som underviser træder ind i et område, hvor eleverne et stykke hen af vejen, har ligeværdig viden. Her tænkes især på teknikken og redigeringen, der omkranser forløbet. Mindst lige så vigtigt er konklusionen om, at normalt fagligt svage elever ved at involvere sig via filmen pludselig træder ind i en ny rolle. Det samme har været Lommefilms erfaring og også tilbagemeldingen fra mange af de lærere, der har deltaget i projekter og workshops sammen med Lommefilm. Argumentet er også brugbart i forhold til den verserende debat om nye læringsstile. Basalt set findes de fleste redskaber til at påbegynde et forløb, allerede på skolen. Eleverne har deres eget kameraudstyr. Samtidig har samtlige skolers computere filmredigeringsprogrammet Windows Movie Maker liggende som en del af standardprogrammerne, sådan at filmene kan klippes sammen. De færdige produktioner kan uploades via frit tilgængelige sider på nettet eller via intranet og kan afslutningsvis vises i klassen. Så afslutningsvis må opfordringen lyde: Tænd mobilen i undervisningen og giv eleverne endnu et brugbart læringsredskab. Endvidere vil brugen af elevernes mobiltelefoner give dem et mere nuanceret forhold til mobilen som andet end et medie, der skal sendes beskeder, ringes samt ses og høres musik fra. Mobiltelefonen skal suppleres med en opfattelses af et kreativt læringsredskab, der skal involvere og aktivere kreativitet, indlevelse og nysgerrighed hos den enkelte elev. Læs mere om Lommefilm på Her kan du holde dig informeret om kommende projekter, booke workshops, se lommefilm og meget mere. Artiklens forfatter Martin Spenner er partner i Lommefilm i samarbejde med Kasper B. Olesen. 8

9 Filmstriben Det Danske Filminstituts materiale Filmstriben er et kvantespring for film i undervisningen. Skolen er teknologisk på forkant for en gangs skyld! Af Martin Brandt-Pedersen, undervisningskonsulent, Det Danske Filminstitut I marts 2007 åbnede Det Danske Filminstitut og DBC internet-tjenesten Filmstriben med DFIs film som streaming video til skoler og biblioteker i hele landet. I skoleåret 2008/09 har abonnementet været gratis, og flere end undervisningsinstitutioner har nu tegnet abonnement. Dermed har de direkte adgang til mere end 550 af de nyeste og bedste danske kort- og dokumentarfilm i dvd-kvalitet. Så mens video-ondemand til private hjem stadig mest er noget, man snakker om, er skolerne allerede i fuld gang. Skolen er tit blevet beskyldt for at halte efter resten af samfundet, når det gælder ny teknologi og nye medier. Og med rette. Hér er det omvendt. Lærere og elever kan inddrage film i alle dele af undervisningen med nogle få klik med musen, og med anskaffelsen af interaktive whiteboards i stadig flere klasser er der mange steder optimale visningsmuligheder for større grupper og for hele klassen. Det store spørgsmål er så, hvad det betyder for filmpædagogikken og for brugen af film i skolen i det hele taget. Om det bare er en ny måde at distribuere på eller om det er en åbning for en helt ny måde til at inddrage film i alle skolens læreprocesser. Jeg tror på det sidste. Teknologien skaber ikke en pædagogisk nytænkning i sig selv, men den skaber mulighederne for et kvalitativt kvantespring for brugen af film i undervisningen hvis skolerne og lærerne er klar til at tage udfordringen op. Tilgængelighed En grundlæggende kvalitet i Filmstribens teknologi er, at alle filmene er tilgængeligt for alle hele tiden. For år siden stod vi lærere stadig og pakkede vhs-bånd ind og ud af brunt papir og sendte dem frem og tilbage mellem skoler og Statens Filmcentral eller Amtscentralerne hvis vi altså tilhørte dem, der brugte film i undervisningen. 9

10 Vi havde nok ikke troet på det, hvis nogen på det tidspunkt havde fortalt os, at alle disse film kunne blive tilgængelige for os blot ved at knipse med fingrene. Det er ikke desto mindre i store træk tilfældet i dag. Vi skal lige tænde pc en og whiteboardet og klikke et par gange med musen, men så er vi der også. Det kræver, at teknikken fungerer. At udstyret er installeret og monteret, så det ikke kræver særlige it-færdigheder at bruge det. Men så er alle filmene også tilgængelige med et klik. Pædagogisk alsidighed Denne tilgængelighed er en stor lettelse og forbedring for læreren, der har planlagt at vise en film for klassen, men den er langt mere end det. Det er også en mulighed for spontant at vise en film eller et filmklip, hvis undervisningsprocessen lægger op til det, og en mulighed for at lade eleverne enkeltvis eller i mindre grupper selv arbejde med at finde og/eller analysere film og filmklip. Tilgængeligheden gør desuden Filmstriben til et redskab for elever, der laver projektarbejde og selv finder materialer, der kan bruges som baggrundsmateriale og/eller i forbindelse med en projektfremlæggelse. Det er ganske enkelt muligt for både lærere og elever at inddrage filmene i alle undervisningsprocessens faser når de finder det relevant. Faglig alsidighed Filmstriben rummer i skrivende stund 568 film. Fremover kommer alle nye film fra DFI på Filmstriben det betyder ca. 50 nye film om året. Desuden er det planlagt at supplere med ca. 300 film fra bagkataloget over de næste par år. Dermed nærmer vi os film inden for ganske få år. Der er tale om filmudbud med en meget stor bredde, variation og kvalitet også i forhold til skolens fag og emner. Der er naturfilm til biologiundervisningen, forfatterportrætter og novellefilm til danskundervisningen, naturvidenskabelige film til fysikundervisningen, film, der fortæller om historiske begivenheder, personer og perioder, til historieundervisningen, aktuelle og debatskabende film om politiske emner til samfundsfagsundervisningen, og der er film til tværgående emner som mobning, alkohol, sorg, seksualitet, sundhed og så videre. 10

11 Filmstriben er ikke kun en vigtig fornyelse for medieundervisningen eller danskundervisningen, hvor film traditionelt har været brugt mest, filmstriben leverer indhold til hele viften af fag og emner i skolen. Filmisk alsidighed Filmene på Filmstriben er altovervejende kort- og dokumentarfilm. Kortfilm har allerede en markant plads i især danskundervisningen, hvor de især benyttes i arbejdet med filmanalyse. Filmstriben rummer en lang række danske kortfilm af høj international klasse. Dokumentarfilmene udgør den største del, og dokumentarfilmen fortjener en langt større udbredelse og opmærksomhed i skolen, end den har i dag. Dokumentarfilm kan levere eksakte informationer og konkret baggrundsviden, men dokumentarfilm er også personlige fortællinger og fortolkninger af verden. De kan være nøgternt journalistiske, og de kan være personlige og følelsesmæssigt gribende. De kan give os indblik i, hvor forskelligt verden kan se ud, opleves og fortolkes. Denne filmiske alsidighed giver mulighed for mange forskellige måde at bruge filmene på i undervisningen. Det kan være den brede film, der tegner de store linjer og kan bruges som en generel introduktion til et emnearbejde. Eller det kan være den personlige beretning, der giver en menneskelig dimension på en samfundsmæssig problematik. Interaktivitet og sammenhæng Det forhold, at filmene formidles via Internettet, giver desuden en række nye pædagogiske muligheder, der rækker ud over filmene selv. Filmen kan nu indgå i en større virtuel sammenhæng med andre ressourcer på nettet. F.eks. kan læreren eller skolebiblioteket selv lave en webbaseret oversigt over ressourcer, eleverne kan bruge i forbindelse med et emnearbejde og her linke direkte til relevante film på Filmstriben. Samtidig åbner der sig helt nye interaktive muligheder. Læreren kan f.eks. give eleverne webbaserede opgaver, der kræver, at eleverne selv går ind og arbejder mere indgående med dele af den enkelte film. Filmene på Filmstriben kan også indgå i andre forlags og institutioners ressourcesamlinger og spille tæt sammen med det indhold, disse kan levere. F.eks. er en række af filmene på Filmstriben en del af Gyldendals prisbelønnede grundbogsmateriale Vild med Dansk og dermed direkte integreret i Gyldendals web-materiale. Filmene kan altså nu effektivt integreres i virtuelle læringsmiljøer på mange niveauer. 11

12 Læringsressourcer De nye interaktive muligheder er vi nu også begyndt at udnytte i de undervisningsmaterialer, vi selv laver på Det Danske Filminstitut. Vi linker onlineundervisningsmaterialer direkte sammen med filmene på Filmstriben. Og vi kæder film og materialer sammen med andre eksterne ressourcer på nettet via eksterne links. Det gør mange ting lettere, at materiale og film nu ligger på samme platform. En betydelig del af DFI s undervisningsmaterialer er udviklet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Senest har vi f.eks. lavet materialet Bondegårdens dyr sammen med Skoletjenesten i Zoologisk have, og her er materialet og filmene digitalt kædet tæt sammen med læringsressourcerne hos såvel DFI som Zoo. Vi arbejder desuden med at udvikle nye måder, vi kan udnytte de interaktive potentialer på. Bl.a. har vi udviklet et netbaseret undervisningsmateriale til fire novellefilm for mellemtrinnet: Farlige film kun for børn. Her lægges der op til en læreproces, hvor eleverne arbejder med interaktive opgaver om filmene og i den forbindelse løbende gennemser sekvenser af filmen for at kunne gå i dybden med svarene. At udnytte disse læringspotentialer i den nye teknologiske virkelighed, er den helt store udfordring i denne tid. Vi er først lige begyndt. Blended learning Blended learning er et centralt begreb i tidens debat om IT, medier og læring. Begrebet står for et moderne læringsdesign, der mikser tilstedeværelsesundervisning med netbaserede undervisningsformer, inddrager et bredt repertoire af pædagogiske metoder og bringer forskellige medier og IT-baserede teknologier i spil. Så længe filmene lå på faste medier, var de langt hen ad vejen begrænset til at være en del af den traditionelle tilstedeværelsesundervisning. Når de nu ligger online, er denne begrænsning fjernet. Film og levende billeder har dermed præcis samme alsidige muligheder i Blended learning som f.eks. tekster og billeder. Det betyder ikke, at film udelukkende skal være en del af den virtuelle undervisning. Slet ikke. Men det betyder, at film som læremiddel bliver langt mere fleksibelt end hidtil, og at anvendelsesmulighederne bliver mange flere. 12

13 Skolebiblioteket og frontløberne Som sædvanlig, når det gælder nye medier og nye læremidler, ligger der et stort ansvar hos skolebiblioteket. Når den nye teknologi skal tages i brug, er det vigtigt, at de tekniske løsninger er på plads, så det er lige til at gå til for alle, og det er lige så vigtigt, at der er kyndig vejledning og hjælp at hente også for den mere IT-usikre lærer. Det er ofte en god idé, at skolebibliotekarer, it- og medievejledere og frontløberne blandt lærerne formidler deres erfaringer og viden videre til kollegerne. Endelig er det vigtigt, at skolebiblioteket formidler de netbaserede muligheder på linje med øvrige læremidler for skolens lærere og elever. Vi arbejder hele tiden på at synliggøre DFIs mange ressourcer til skolerne i form af film, undervisningsmaterialer, kurser m.v. på: Det er intentionen, at denne webside skal være et nyttigt redskab i skolebibliotekets formidling til skolens lærere og elever. Vi vil opfordre til at skolebiblioteket abonnerer på DFIs -nyhedstjeneste for skoler. På den måde bliver man løbende orienteret om nye undervisningsrelevante film, materialer o.m.a. Ny teknologi skaber nye muligheder, men udviklingen kommer ikke af sig selv. Den gode pædagogik er ikke indbygget i Filmstriben den er stadig lærerens ansvar men Filmstriben åbner mulighederne for et film- og mediepædagogisk gennembrud. For den skole og den lærer, der tager udfordringen op, er der helt nye muligheder for at inddrage film og medier i en tidssvarende undervisning. 13

14 Eksempler på film og undervisningsmaterialer Farlige film kun for børn Under den fælles overskrift Farlige film kun for børn har fire unge danske instruktører skabt hvert deres bud på nye og anderledes børnefilm: Anders Morgenthaler med Eat Shit and Die, Heidi Maria Faisst med Frederikke, Christina Rosendahl med Pusling og Martin de Thurah med Vi der blev tilbage. DFI har udarbejdet et undervisningsmateriale til de fire film. Se film og materiale: +film/farlige+film.htm Bondegårdens dyr Bondegårdens dyr er den fælles titel på tre dokumentarfilm om husdyr - fåret, grisen og koen. DFI har sammen med Skoletjenesten, Zoologisk Have i København lavet et undervisningsmateriale til filmene. Filmene og materialet henvender sig til indskoling og mellemtrin. Se film og materiale: r/bondegaardens+dyr.htm Terrorisme på film Terrorismens historie er lang, blodig og interessant, både politisk og menneskeligt. DFI har samlet en række film, links og undervisningsmaterialer med fokus på terrorisme: sme+p%c3%a5+film/terrorisme+paa+film.htm Slaver og I skjul "Slaver" og "I skjul" er to korte dokumentarfilm om børneslaveri og om illegale flygtningebørn. De er meget velegnede til undervisning om børn og menneskerettigheder på folkeskolens mellemtrin og opefter. Materialet er blevet til i et samarbejde mellem DFI og Amnesty International. Se film og materiale: og+i+skjul/slaver.htm Den bevægede jord 14

15 Lars Becker-Larsens film Den bevægede jord skildrer det, der blev begyndelsen til den moderne naturvidenskab og dermed hele den måde, som vi i dag opfatter verden på. Filmen er oplagt til undervisning i fysik, historie og kristendomskundskab. DFI har lavet et undervisningsmateriale til filmen. Materialet henvender sig til elever i klasse. Se film og materiale: 69 Ungdomshuset på film I marts 2007 blev Ungdomshuset på Nørrebro i København ryddet og revet ned. Den nye dokumentarfilm 69 beskriver de dramatiske begivenheder op til rydningen og giver et tæt indblik i livet bag murene på Jagtvej 69. DFI har samlet en række undervisningsressourcer om Ungdomshuset og BZ-bevægelsen. Se film og materiale: aler/andre+materialer/69/69+-+undervisningsressourcer+til+dokumentarfilmen.htm 15

16 Hvad kan computerspil tilbyde skolen? Hidtil har computerspil kun i ganske begrænset omfang fundet plads i klasseværelset, og for de fleste er det heller ikke helt klart, hvorfor computerspil hører hjemme i skolen, hvad de kan bidrage med eller hvordan de kan indgå i undervisningen. I denne artikel argumenterer vi for en omfattende integration af computerspil i skolens undervisning, idet vi besvarer spørgsmålet: Hvad kan computerspil tilbyde skolen? Af Ella Myhring, lærer og skolebibliotekar & Mathias Poulsen, cand. mag. i Medievidenskab For ti år siden kunne man vække opsigt ved at konstatere, at computerspillene kan ikke længere, som tidligere, betragtes som et subkulturelt fænomen forbeholdt de få datainteresserede (Jessen, 1999). Siden er udviklingen accelereret yderligere, computerspil er omtrent allemandseje, og i dag må det stå bøjet i neon, at vi skal tage computerspil seriøst som særegent kulturelt fænomen. Computerspil er kultur, og som sådan hverken værre eller bedre end andre kulturelle frembringelser. Samtidig står det mere og mere klart, at computerspil er del af en læringskultur. Man lærer for at spille, og det er ikke småting, man lærer sig, når det for alvor går løs i de virtuelle universer. Både den hastigt voksende udbredelse og det fristende læringspotentiale har medført en omfattende diskussion af computerspil i uddannelsessektoren. Man støder jævnligt på frygten for, at computerspil udelukkende skal fungere som appel til laveste fællesnævner og som et ubehjælpsomt forsøg på at tilfredsstille elevernes ønske om letbenet underholdning i klasseværelset. Det er naturligvis ikke det, der er formålet. Computerspil er meget mere end spild af tid og underlødig popkultur. Det kræver bare, at vi er bevidste om de faglige mål, stiller kritiske spørgsmål og i det hele taget forholder os reflekteret til computerspil som medieform og litterær genre. Det er netop disse temaer, vi præsenterer i det følgende. 16

17 Nødvendige digitale kompetencer Verden gennemgår i disse år en hastig digitaliseringsproces, hvor stadig flere af vores basale redskaber bringes i digital form. Det er derfor også en afgørende forudsætning for, at de opvoksende generationer kan begå sig i det moderne videnssamfund, at de er i stand til at forstå og gøre effektiv brug af de digitale medier. Der har været en udbredt tendens til at tage let på disse behov, fordi vi jo alle har iagttaget børns legende og intuitive beherskelse af computeren. Mange teoretikere har hårdnakket argumenteret for, at børn og unge er innovative power-users, der egenhændigt udforsker og udnytter de digitale mediers mange muligheder. Her skal nævnes amerikaneren Marc Prensky, der omkring årtusindskiftet introducerede begreberne digital natives og digital immigrants. Med disse termer er forholdet mellem børn og voksnes teknologiske formåen slået fast med syvtommersøm: Børnene kan det hele, vi andre kan ingenting. Dette billede er dog udtryk for en sandhed med markante modifikationer. Egentlig er der tale om et paradoks: På den ene side opfattes børn og unge som kompetente mediebrugere, fordi de frygtløst og uden tøven kaster sig ud i det; de surfer, sms er, filmer, fotograferer, blogger og spiller. På den anden side er de faktisk inkompetente mediebrugere, netop fordi de uden tøven og omtanke bruger medierne til at opfylde ønsker og behov. 17

18 Det har vi bare haft en tilbøjelighed til at glemme, fordi vi kommer til at sætte lighedstegn mellem færdigheder og kompetencer, og tror, at hvis man er god til at bruge en computer, så er man også kompetent computerbruger. Det er imidlertid en uheldig misforståelse. De tekniske færdigheder udgør kun en mindre del af de nødvendige digitale kompetencer: For at være kompetent skal man ikke bare mestre teknikken, men også være i stand til at forholde sig refleksivt og kritisk til egen mediebrug. Når vi fejlagtigt antager, at børnene selv udvikler de nødvendige digitale kompetencer, så overser vi behovet for at arbejde med medier i undervisningen. Det er altså vigtigt at huske på, at børn og unge ikke uden videre bliver kompetente og kritiske computerspillere som umiddelbar konsekvens af deres flittige brug af spil i fritiden. Computerspil skal derfor indgå i undervisningen, så vi sammen med eleverne kan stille de rigtige og vigtige spørgsmål og dermed bevidstgøre elevernes forståelse for de spil, de spiller. Hvis vi på denne måde forholder os til sagligt og konstruktivt til computerspil, imødegår vi også de mange bekymringer for, hvad spillene gør ved dem, der spiller. Når forståelsen for fx vold, politisk propaganda eller stereotype kønsrollemønstre i computerspil belyses kritisk i klassen, får eleverne et langt stærkere grundlag for at forholde sig til de temaer, de under alle omstændigheder jævnligt støder på på egen hånd. Medier i samspil Den danske folkeskole har traditionelt hvilet solidt på en litterær dannelsestradition, hvor bogen gennem århundreder har stået uantastet som den foretrukne kilde til læring. Selv om it forsøges integreret i alle fag, er der ikke for alvor blevet rokket ved bogens særstatus. Hvis vi ønsker en progressiv og visionær folkeskole, hvis opgave ikke kun er at overlevere kultur, men også at sætte eleverne i stand til at erobre den kultur, de lever i, er det afgørende, at vi reviderer og udvider den medieopfattelse der ligger til grund for udvælgelse af relevante læremidler. Vi kan med fordel lade os inspirere af medieog læringsforsker Kirsten Drotner, når hun skriver: Helt generelt kan man definere et læremiddel som ethvert medium, der indgår i en systematisk læringssammenhæng, hvis mål er kendt og anerkendt af dem, der anvender den (Drotner, 2006). 18

19 Computerspil bør helt naturligt medregnes i denne brede definition, for formålet må altid være en bevidst anvendelse af computerspil i en systematisk læringssammenhæng. I udgangspunktet er det ene medie hverken værre eller bedre end det andet; det er udelukkende et spørgsmål om, hvad vi bruger dem til. De forskellige medier har forskellige karakteristika og derfor også forskellige styrker og svagheder, som vi skal tage højde for. Idealsituationen bør derfor være, at alle lærere har et minimumskendskab til de forskellige medieformer, og hvad de hver især kan tilføre undervisningen. Computerspil har indiskutabelt nogle særegne karakteristika, som gør dem attraktive i undervisningsmæssig sammenhæng, bl.a. det, at de aktiverer og udfordrer, visualiserer problemstillinger osv. Det vender vi tilbage til, men det er vigtigt at forstå, at computerspil ikke bør anvendes uafhængigt af andre medier og læremidler. Tværtimod, for det interessante er ikke i så høj grad, hvad det enkelte medie kan for sig selv. Vi bør snarere se på, hvordan computerspil kan indgå i et dynamisk samspil med bøger, interaktive whiteboards, mobiltelefoner, film, internettet, blogs, og hvad vi ellers råder over rundt omkring på skolerne. Det åbner for mere alsidig undervisning og for synergieffekter i krydsfeltet mellem medierne. 19

20 Talrige anvendelsesmuligheder Når vi anerkender computerspil som legitimt element i undervisningen, åbner vi samtidig døren til en verden af nye, spændende muligheder. Desværre - og heldigvis findes der ikke noget enkelt eller universelt entydigt svar på, hvad computerspil kan tilføre undervisningen. Ligesom tilfældet er med film og bøger, så afhænger det helt og holdent af, hvilken kontekst et spil indgår i, hvilken vinkel man betragter det fra, hvilke spørgsmål man stiller til det, og hvordan man i det hele taget bruger det pågældende spil. Antallet af tilgængelige spil er enormt og diversiteten ligeså. Derfor er der i princippet heller ikke noget fagområde eller klassetrin, hvor computerspil ikke kan bruges til at understøtte elevernes læring. Det afgørende er, at man som lærer er opmærksom på de faglige mål, og hvordan det/de valgte spil skal styrke processen frem mod disse mål. 20

21 Et spændende analyseobjekt Med udvidelsen af medie- og læremiddelbegrebet følger også uomgængelige tilføjelser til spektret af relevante litterære og danskfaglige genrer. Computerspil udgør en ny litterær genre i sin egen ret og bør i den forstand indgå i undervisningen på lige fod med allerede kendte litterære fænomener. Det betyder også, at vi i fællesskab både lærere og elever skal udvikle en analytisk forståelse for computerspil. Hermed danner vi grundlag for elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekteret til spillene og deres virkemidler. Det er netop denne evne, der i forvejen prioriteres højt i skolen, og som desuden udgør en central komponent i elevernes digitale dannelse. Når blikket vendes mod de obligatoriske Fælles Mål (2), hedder det da også, at danskundervisningen skal sætte eleverne i stand til at forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. Der er altså også formelt et krav om, at vi i danskundervisningen forholder os til de andre udtryksformer, hvor computerspil er blandt de mest prominente. Der er endnu ikke noget fasttømret analyseapparat som vi kender det fra de ældre medieformer, og derfor vil mange være tilbøjelige til at analysere computerspil, som vi i årevis har analyseret litteratur og film. Der er da heller ikke noget i vejen for, at man fx analyserer fortællingerne i computerspil med fokus på berettermodel eller aktantmodel. Man skal bare være opmærksom på, at spil er mere end fortællinger, og derfor kan vi også analysere reglerne, tiden, universerne, interfacet, realisme, døden, udsagn om virkeligheden osv. Der er principielt ingen øvre grænse for antallet af analysemuligheder, og loftet hæves yderligere, når vi ser på relationerne mellem spil og andre medieformer. Når Trine May og Susanne Arne-Hansen i deres undervisningsmateriale Fandango lægger så stor vægt på intertekstualitet allerede i fjerde klasse, så er det jo netop udtryk for, at en hvilken som helst udtryksform aldrig kan forstås i isolation. Det gælder ikke mindst for computerspil, at de trækker tråde til og bygger videre på allerede kendte fænomener. De intertekstuelle elementer udgør derfor også en fagligt relevant og spændende indgang til analysen af computerspil. I et danskfagligt forløb om noveller har en 6. klasse eksempelvis inddraget spillet The Sims 2, hvor personerne i spillet dannede rammen om elevernes arbejde med ydre og indre personkarakteristik. Her var det en fordel, at spillet visualiserer karakterernes egenskaber og dermed gjorde begrebet indre personkarakteristik konkret og nemmere at forstå. Der ud over skrev eleverne en novelle, der tog udgangspunkt i deres yndlingsperson fra spillet, og hvor de skulle inddrage både personkarakteristik og miljøbeskrivelse. 21

22 Spillet gjorde det altså muligt at konkretisere abstrakte begreber, alt imens det også udgjorde en motiverende ramme for at bringe disse begreber i spil i elevernes egne produktioner. Endelig illustrerede forløbet for eleverne, hvordan man kan se en kobling mellem to mediegenrer, nemlig novellen og computerspillet. Intertekstualiteten kan også mere eksplicit forstås som et tværmedialt samspil, når man arbejder med forskellige mediers fortolkning af den samme fortælling. I et konkret tilfælde har en klasse eksempelvis arbejdet med Harry Potter og Fangen fra Azbakan. J.K. Rowlings verdenskendte og elskede univers findes jo først og fremmest i bøgerne, men er siden blevet gengivet både som film og computerspil. Det var derfor oplagt at tilrettelægge et forløb, hvor eleverne fik mulighed for at arbejde med historien på tværs af disse tre medieformer. De læste bogen, så filmen og spillede spillet som udgangspunkt for sammenligning af forskelle og ligheder mellem de tre platforme. Lærerne stillede en række opgaver, hvor eleverne blandt andet skulle reflektere over de tre mediers forskellige virkemidler. Overordnet styrkede forløbet elevernes forståelse for mediernes forskelle og ligheder, men også for computerspil som danskfaglig genre på linje med bogen og filmen. 22

23 Indsigt gennem deltagelse Vi skal analysere computerspil, javist, men vi bør ikke stoppe her. I så fald ville vi nemlig være temmelig langt fra at indfri det fulde læringspotentiale. Mange forskere påpeger, at computerspil kan være med til at revitalisere John Deweys maksime om learning by doing, idet man får mulighed for at løse konkrete problemer i spillets virtuelle univers: In game worlds, learning no longer means confronting words and symbols that are separated from the things those words and symbols refer to. [...]In virtual worlds, learners experience the concrete realities that words and symbols describe (Shaffer et al, 2005). Nogle spil udvikles specifikt til undervisningsbrug og gør sig derfor også umage for at opbygge universer, hvor eleverne (som spillere) præsenteres for fagligt relevante problemstillinger. Disse spil kaldes ofte serious games, men antallet af gode spil i denne kategori er relativt begrænset. Blandt de mere interessante spil skal nævnes den dansk-udviklede Global Conflicts - serie, der indtil videre rummer Global Conflicts: Palestine og Global Conflicts: Latin America. Global Conflicts: Palestine er blevet undersøgt i et tværfagligt undervisningsforløb i 9. klasse, hvor eleverne via spillet fik mulighed for at deltage i Israel-Palæstina konflikten. I spillet er man journalist, der befinder sig i Jerusalem, og skal dække konflikten med forståelse for begge parters synspunkter. Idet eleverne skulle tale med konfliktens parter, fik de sat ansigt på en ellers lidt abstrakt, kompleks og vanskeligt begribelig problematik. Alle elever opnåede undervejs en betydelig mere nuanceret forståelse ikke alene af konflikten, men også af mediernes rolle og flere journalistiske temaer. Flere af eleverne konstaterede da også, at det har faktisk fået mig til at forstå konflikten bedre, fordi man selv får mulighed for at være med i konflikten, og fordi man har snakket med en person, selvfølgelig ikke en rigtig, men alligevel en person man føler med mere end i en bog. Denne måde at anvende computerspil på forudsætter imidlertid ikke serious games eller andre deciderede læringsspil. Der findes utallige kommercielle underholdningsspil på markedet, som kan bruges til at illustrere og udforske fagligt relevante problemstillinger. Fx viser flere forskningsprojekter, hvordan spil som Civilization III og Europa Universalis kan styrke elevers historieopfattelse ved at udforske de historiske sammenhænge (Squire, 2004 & Egenfeldt-Nielsen, 2005). 23

24 Lignende erfaringer er opnået ved et forløb med spillet Patrician III i 6. klasse i historie og dansk. Spillet foregår i middelalderen, og lader spillerne indtage rollen som købmænd i Østersøområdet. Ved at spille spillet blev eleverne altså præsenteret for levevilkårene og magtspillet i perioden på en måde, som gjorde undervisningen mere autentisk. Populært sagt fik eleverne en oplevelse af at befinde sig i middelalderen, ikke mindst fordi de selv aktivt skulle agere købmænd på de vilkår, der gjorde sig gældende i middelalderen. Social problemløsning Uanset hvordan man vælger at inddrage computerspil i undervisningen, bør man være opmærksom på den sociale dimension og mulighederne for at skabe grobund for læring og samarbejde omkring spillet. Ofte kommer det imidlertid helt af sig selv, da det at spille computer for mange mest af alt er et socialt fænomen. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at der hyppigt opstår et lærende fællesskab med distribueret viden og læringsressourcer (Jessen, 2001), hvor alle både bidrager til og trækker på den samlede viden om spillet. Det samme vil ske, når man spiller i klassen. Eleverne finder i fællesskab ud af, hvordan de avancerer i spillet, og på ganske uformel vis hjælper de hinanden ved at distribuere den nødvendige viden til alle. 24

25 Et godt eksempel på dette kan findes i og omkring det ekstremt populære online-spil World of Warcraft. Her viser en række spændende forskningsprojekter, at spillerne indgår i social knowledge construction, hvor fremgangsmåde kan opfattes som scientific discursive practices : As part of standard gameplay [ ] individuals share their own hypotheses about what strategies work by proposing models for solutions, justifying their theories with evidence [ ] and debate the merits of conflicting hypotheses (Steinkuehler, 2008). Når man sidder fast I World of Warcraft eller bare vil forbedre sit spil, er det altså særdeles udbredt at udvikle hypoteser i disse lærende fællesskaber. Som led i processen ses også en vekselvirkning mellem spillet og de relevante diskussionsfora, da de opstillede hypoteser løbende efterprøves i selve spillet. Denne arbejdsproces er interessant, da den umiskendeligt ligner effektive problemløsningsprocesser, som vi kender dem også uden for skolen. Den afspejler også den proces, der skitseres i Fælles Mål for flere af de naturvidenskabelige fag, her Natur/Teknik, hvor eleverne skal kunne: formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter Den uundværlige lærer Man kan fristes til at spørge sig selv, hvad lærerne skal lave, når eleverne skal spille computer? Det korte svar er, at de skal lave det samme, som de plejer! Grundlæggende handler det nemlig fortsat om, at man som lærer skal skabe de bedst mulige rammer om elevernes læring og hele tiden medvirke til at facilitere denne læring. Hvor eleverne ofte er gode til at spille computerspil, er de typisk mindre gode til at identificere koblingerne til de relevante faglige perspektiver, og denne kobling skal man som lærer medvirke til at anskueliggøre. Når eleverne spiller, skal de forstyrres og tvinges til at reflektere over spillet og deres afledte læring. De scenarier, vi hidtil har skitseret, er ikke læringsmæssigt interessante eller udbytterige uden en aktivt deltagende lærer. Hvis eleverne bare spiller et spil uden at blive udfordret yderligere, vil læringsudbyttet typisk være minimalt. Det er derfor afgørende, at man som lærer ved, hvorfor man anvender det/de pågældende spil, hvilke faglige mål man relaterer valget til, og hvordan et spil kobles til det overordnede forløb. 25

26 For mange lærere er computerspil et ukendt territorium, der kun betrædes med en vis utryghed. Denne oplevelse accentueres af, at eleverne ofte formodes at være eksperter. Computerspil i undervisningen frygtes derfor at undergrave lærerrollens traditionelle autoritet, idet eleverne på nogle områder er lærerne overlegne. Som lærer ved man ikke alt, men det er imidlertid en ganske uproblematisk kendsgerning. I stedet for at vægre sig ved en konfrontation med elevernes færdigheder, skal man bestræbe sig på at respektere det, eleverne kan, og skabe en dynamisk faglig fremdrift i mødet mellem egne og elevernes evner. Det er hverken farligt eller spild af tid, når bare man hele tiden fastholder sin egen grundlæggende faglighed. Vi vil tværtimod hævde, at computerspil kan bringe lærernes faglige indsigt og forståelse i spil på nye måder, der af mange elever vil opleves som mere konkret, relevant, vedkommende og motiverende. Computerspil kan altså være med til at skabe bedre undervisning, når de bruges af dygtige og engagerede lærere. 26

27 Om forfatterne Ella Myhring er lærer og skolebibliotekar. Hun har arbejdet med at integrere computerspil i folkeskolens undervisning siden Erfaringerne formidles på kurser og konferencer og ved artikler publiceret i ind- og udland. Mathias Poulsen er cand. mag i Medievidenskab (AU) og indehaver af konsulentvirksomheden Play Consulting. Han arbejder med computerspil i undervisningen, både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. Han afholder kurser, underviser, tilrettelægger og afvikler udviklingsforløb og kvalitative undersøgelser, ligesom han indgår i strategisk udvikling og mere faste samarbejdsformer med uddannelsesinstitutioner. Spilskole.dk Ella Myhring og Mathias Poulsen har forenet kræfterne i et innovativt og tværfagligt samarbejde, hvor formålet er styrkelse af kendskabet til og anvendelsen af computerspil i undervisningen. Det har udviklet sig til konceptet Spilskole.dk, der tager afsæt i en overordnet strategi for integration af computerspil i undervisningen. Uddybende information og nyeste udgave af programmet kan findes på Yderligere inspiration Se videoen Computerspil i undervisningen" Video fra Højby Skole "Pupils teach Parents" Mere om computerspil i undervisningen på EMU en Mere om computerspil i undervisningen på Højby Skole i Games in Schools rapport "How are digital games used in schools?" "gis") Fotos: Ella Myhring 27

28 ebag Fremtidens skoletaske hedder ebag. Den er digital og kan derfor åbnes overalt. ebag konceptet er en samarbejdsplatform, som binder interaktive tavler, elevernes materialer og mobiltelefoner sammen. Af Steen Kamronn, ebag Solutions En grundlæggende idé bag ebag-konceptet er at bevæge sig væk fra forestillingen om en computer pr. elev og i stedet benytte den teknologi, der allerede eksisterer på skolerne og i lommen på eleverne mobiltelefonen. ebag er en digital skoletaske, der kobler interaktive tavler og PC er på og uden for skolen sammen med mobiletelefoner. Med ebag kan en klasse på fx 28 elever og en lærer være logget på den samme computer på en gang og derfor hurtigt dele digitale dokumenter og danne projektgruppe. ebag er tænkt som noget, der skal være meget enkelt at anvende, før, under og efter undervisningssituationen, både for lærer, elev og øvrige. For eksempel anvender ebag drag and drop funktionalitet og ikke traditionelle it begreber som gennemse, upload etc. Idet ebag kommunikerer via bluetooth, er der heller ikke omkostninger forbundet med at sende billeder, videoer etc. fra mobiltelefonen til tasken og dermed den interaktive tavle. ebag giver derfor mulighed for at anvende mobiltelefonens funktionaliteter i undervisningen og bidrager derved som en positiv undervisningsressource. 28

29 Muligheder med ebag i folkeskolen Meget nem og intuitiv brugerflade med drag and drop funktionalitet Differentieret undervisning, som fx kan betyde, at læsesvage kan medbringe opgavesæt som lydfil Understøtter IWB undervisning Understøtter projektorienteret undervisning gennem en enkel måde at lave projektmapper, og at flere kan arbejde sammen ved en computer. Gennem integration med mobiltelefonen understøtter ebag undervisning i uderummet og eksterne kilder som museer Binder IT sammen i læringssituationen. IWB, computere og mobiltelefoner og læringssystemer. Eleverne har altid kamera, lydoptager, videooptager. Eleverne er fortrolige med udstyret (mobiletelefonen) og det er altid opladt. Holddeling på tværs af skoler (dynamisk holddeling) ebag binder nomadisk undervisning sammen ebag binder forskellige medier og lokationer sammen. I skolen binder ebag interaktive tavler sammen med computere og telefoner. Dokumenter, man enten selv har eller deler med andre, kan viderebearbejdes hjemme eller hvor som helst, der er en computer med netadgang. ebag binder også de uformelle læringsarenaer sammen med skolen. ebag vil blive installeret på museer, virksomheder etc. Når eleverne kommer på besøg vil de automatisk kunne gemme materialer fra stedet og kunne viderebearbejde dette dagen efter i skolen. ebag kan også anvendes i fritidsklubben til at dele aktiviteter med kammerater. 29

30 Se mere på Links til ebag artikler: 8 MLaeringeBag.pdf 30

IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker

IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker IT & medier i undervisningen - inspiration til skoler og skolebiblioteker Kommunernes Skolebiblioteksforening 2009 Indholdsfortegnelse Tænd mobilen Af Martin Spenner, partner Lommefilm.dk side 3 Filmstriben

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

FILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler

FILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler FILMFESTIVAL & Animeret Medieservice Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler Animeret Medieservice & Filmfestival Animeret Medieservice er opbygget som en abonnementsservice, der kan tilpasses

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Lommefilmkonkurrence:

Lommefilmkonkurrence: Lommefilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet.

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Styrkelse af lærernes it-kompetencer

Styrkelse af lærernes it-kompetencer Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen Digitale indfødte vs. Digitale immigranter De digitale indfødte De digitale indfødte (1990+)

Læs mere

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015 1 Den digitale udvikling skaber nye rammer og muligheder, men også udfordringer for bibliotekernes formidling til tweens og børnefamilier. Børnene er digitale indfødte og stiller derfor naturligt store

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? 0-3 mdr. 3 13% 3-6 mdr. 4 17% 6-12 mdr. 3 13% 1-2 år 7 30% mere end 2 år 6 26% Hvordan blev du bekendt med foreningen? Internettet 18 78% mund til mund

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse

Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse følg gymnasiet på de sociale medier Invitation Silkeborg Gymnasium inviterer hermed grundskolerne til et samarbejde baseret på

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen. Forskningsrapport fra RUC Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen

INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen. Forskningsrapport fra RUC Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen Forskningsrapport fra Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen Nordic SMART afslutningskonference, Rådhus, 10/10-2011 Om oplægget Forskningsramme

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE

Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE SIDE 2 / Børn elsker film / Det Danske Filminstitut Børn elsker film / Det Danske Filminstitut /

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

i3projector FORVANDL ENHVER OVERFLADE TIL ET INTERAKTIVT LÆRINGSMILJØ

i3projector FORVANDL ENHVER OVERFLADE TIL ET INTERAKTIVT LÆRINGSMILJØ FORVANDL ENHVER OVERFLADE TIL ET INTERAKTIVT LÆRINGSMILJØ FORVANDL ENHVER OVERFLADE TIL ET INTERAKTIVT LÆRINGSMILJØ Optimer interaktionen i undervisningslokalet og effekten af din undervisning med en.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere