Trin for trin tilbage
|
|
- Jørgen Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REDSKAB Trin for trin tilbage - Tilbagevendelsesplan efter stress Målgruppe: Leder i dialog med medarbejder Redskabet Trin for trin tilbage består af: Tilbagevendelsesplanen: Et skema, som udfyldes af lederen i dialog med medarbejderen (se selvstændigt dokument) Vejledningen: En guide til lederen om, hvordan I bruger tilbagevendelsesplanen, og hvordan skemaet udfyldes. Det er denne vejledning, du sidder i hånden med nu.
2 Vejledning Tilbagevendelsesplanen kan bruges i situationer, hvor en medarbejder er sygemeldt på grund af stress, og der er brug for en midlertidig tilpasning af arbejdstid og -opgaver, samt et fokus på støtte og sparring. Planen kan også bruges som fastholdelsesplan, hvis en stressramt medarbejder har brug for en periode med skånehensyn (fx delvis sygemelding og/eller tilpassede opgaver) for at forebygge en fuld sygemelding. Planen bruges til at styre: Arbejdstid Opgaver Den nødvendige støtte og sparring Tilbagevendelsesplanen er lederens ansvar, men bygger altid på en dialog med medarbejderen. Planen vil oftest blive udarbejdet ved en sygefraværssamtale eller anden samtale om tilbagevenden efter sygefravær. Planen medbringes til opfølgningsmøder, hvor der gøres status vedr. fremskridt og erfaringer. Det er et dynamisk dokument, som kan udbygges og justeres i løbet af tilbagevendelsesforløbet. Planen er et elektronisk dokument, der kan skrives direkte ind i under samtalen. Lederen kan også printe den tomme plan og tage noter i hånden herefter kan aftalerne skrives ind i det elektroniske dokument. Eller man kan vælge at scanne den håndskrevne plan og arkivere den. Planen gemmes og opbevares af leder. Dette skal ske efter de gældende retningslinjer om datahåndtering. Der kan printes og udleveres en kopi af planen til medarbejderen, som herefter selv er ansvarlig for denne kopi. Hvis der viser sig behov for at justere en eksisterende plan, kan lederen gemme den opdaterede plan som en ny version.
3 Planlægning og opfølgning skiftevis I tilbagevendelsesforløbet arbejdes skiftevis med at lave aftaler og med at følge op. Planen er derfor bygget op af to dele: En planlægningsdel felt 1-3 En opfølgningsdel felt 4 Planlægningen gælder for en afgrænset periode, som kan vare en eller to uger. Efter hver periode følges der op på medarbejderens trivsel og på, hvordan planen har fungeret. På den baggrund planlægges den kommende periode. Om lederens dokumentation Lederen har ansvar for, at alle samtaler i et sygefraværsforløb dokumenteres. Det er med til at sikre overblik. Og det stiller både arbejdsplads og medarbejder dårligt, hvis der ikke er dokumenteret ordentligt undervejs. Efter en samtale vil den udfyldte plan fungere som dokumentation for de aftaler, der er lavet, og for den afholdte opfølgning. Planen kan vedlægges som bilag til referatet fra en sygefraværssamtale (men erstatter ikke referatet). Planen vil så indeholde detaljerne om de indgåede aftaler, som derfor ikke behøver gentages i referatet. På samme måde kan tilbagevendelsesplanen benyttes som bilag til en mulighedserklæring. Her skal der så henvises til planen i mulighedserklæringens punkt 6: Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner. Husk at gemme en ny version hver gang der laves ændringer i tilbagevendelsesplanen. Planen skal opbevares i overensstemmelse med gældende regler om persondatabehandling i Københavns Kommune. Den udfyldte plan skal journaliseres på
4 personalesagen sammen med samtalereferater og andre relevante dokumenter fra forløbet. Der skal udleveres en kopi af tilbagevendelsesplanen til medarbejderen, som så selv har ansvar for at opbevare denne. Hvis der er afholdt sygefraværssamtale, kan en kopi af planen sendes sammen med referatet. Ved tvivl om dokumentationspraksis i øvrigt kan Personalejura og Forhandling i Koncernservice kontaktes.
5 Sådan udfyldes tilbagevendelsesplanen Nedenfor kan du læse om, hvordan I griber hvert af punkterne i tilbagevendelsesplanen an. Planlægning Felt 1-3 handler om planlægning af medarbejderens: Arbejdstid (felt 1) Opgaver (felt 2) Behov for støtte og sparring (felt 3) Felt 1: Arbejdstid Her noteres den aftalte arbejdstid fordelt på ugens dage. Det er individuelt, hvor lang tid det kræver at trappe op til fuld tid efter en stresssygemelding. Ofte er der brug for en plan af 6-10 ugers varighed sommetider kortere, sommetider længere. Det er ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at planlægge hele forløbet frem til fuld raskmelding. Det kan derfor være en god idé at planlægge i kortere intervaller, fx 2-4 uger ud i fremtiden. Overvej, hvad der er behov for, både for medarbejderen og arbejdspladsen. I starten af forløbet er det ofte en god idé at have en eller flere restitutionsdage (R) og/eller hjemmearbejdsdage i løbet af ugen.
6 Felt 2: Opgaver Formålet med dette felt er, at I sammen får skabt et overblik over medarbejderens opgaver: Hvilke opgaver virker overkommelige nu? Hvilke opgaver skal først varetages senere? Opgavepyramiden: Niveau 3 Niveau 2 Grad af kompleksitet Niveau 1 Sådan gør I: 1. Lav en liste over medarbejderens opgaver. Det er vigtigt, at I laver den sammen. Jo mere stresset medarbejderen er, jo mere er der brug for, at lederen tager ansvar for at danne dette overblik. 2. Sortér medarbejderens arbejdsopgaver i opgaver på niveau 1, 2 og 3. Overvej sammen, hvad der er niveau 1-, niveau 2- og niveau 3-opgaver på jeres arbejdsplads og for den enkelte medarbejder. Se også på, om der kan være niveau 1-opgaver i teamet eller på arbejdspladsen, som medarbejderen kan overtage i en periode. 3. Læg sammen en plan: Hvilke opgaver skal medarbejderen starte på hvornår? Skriv det ind i tilbagevendelsesplanen. Også her er det en god idé at planlægge i kortere intervaller af fx 2-4 uger frem, og altså ikke nødvendigvis frem til fuld raskmelding. Det er som regel bedst at starte med opgaver på niveau 1. Nogle medarbejdere er dog nødt til at vende tilbage til niveau 3-opgaver, fordi de har højt specialiserede funktioner, som ikke kan varetages af andre. I det tilfælde kan det hjælpe at aflaste medarbejderen for niveau 1 og 2-opgaver, som kan uddelegeres til andre på arbejdspladsen.
7 Arbejdsopgaver Tidshorisont Arbejdsopgavernes kendetegn og grad af kompleksitet Niveau 1 Medarbejderen kan typisk klare disse opgaver ved første opstart tilbage på arbejdspladsen Rutineprægede opgaver med høj grad af forudsigelighed. Afgrænsede, veldefinerede opgaver, der kræver minimal prioritering og beslutningstagning Opgaverne haster ikke Opgaverne kræver ikke samarbejde eller kun samarbejde med få og udvalgte kollegaer eller samarbejdspartnere Opgaverne giver mulighed for at indlægge hyppige pauser Opgaverne kræver ikke kontakt med udfordrende borgere eller pårørende Kollegaer er minimalt afhængige af, hvornår og hvordan opgaverne er løst Niveau 2 Medarbejderne kan typisk klare disse opgaver på kort sigt efter opstart tilbage på arbejdspladsen f.eks. indenfor en til to måneder Opgaver med begyndende alene-ansvar for opgaveløsningen og delvis selvprioritering Opgaverne kræver en vis grad af samarbejde Opgaverne kræver, at medarbejderen er delvis i stand til selv at skabe overblik og tage beslutninger ind i opgaveløsningen Opgaverne kræver lettere kontakt til klienter, kunder eller borgere Opgaverne tjener en reel funktion i afdelingen men kollegaer, kunder, borgere m.fl. er ikke fuldt afhængige af, hvordan de afsluttes
8 Niveau 3 Medarbejderen kan typisk først klare disse opgaver på længere sigt efter opstart tilbage på arbejdet f.eks. umiddelbart inden eller efter medarbejderen er tilbage på fuld tid Komplekse opgaver, der kræver et stort overblik Højprestige og højtprioriterede opgaver på arbejdspladsen Opgaverne kræver et godt overblik og evne til løbende at prioritere informationer og opgaver Opgaverne kræver projektledelse i højere eller mindre grad Opgaverne kræver, at medarbejderne tager ansvar for andres leverancer Opgaverne kræver samarbejde med mange eller udfordrende interessenter og samarbejdspartnere Opgaverne er præget af korte deadlines og uforudsigelige og pludselige opståede situationer Opgaverne kræver, at medarbejderen lærer nyt også selvom det nye kan synes begrænset for andre
9 Felt 3: Støtte og sparring Støtte og sparring er nogle af de væsentligste buffere mod stress. Derfor er det afgørende at, der sørges for den rette type støtte og sparring, når en stresssygemeldt medarbejder skal vende tilbage til arbejdet. Sådan gør du: 1. Tal med medarbejderen om, hvilken konkret støtte og sparring, der kan hjælpe i den kommende periode, hvor medarbejderen vender tilbage til arbejde. Hvad tænker du som leder? Hvad tænker medarbejderen selv kunne hjælpe? 2. Se sammen på de forskellige typer af støtte og sparring i boksen nedenfor. Er I kommet godt rundt om de forskellige typer? Eller får I nye idéer til, hvad der kan være hjælpsomt at sætte i værk? 3. Opsummér, og lav aftaler: Hvad beslutter I? Hvem skal gøre hvad? Skriv det ind i tilbagevendelsesplanen. Som leder skal du være særligt opmærksom på at få kommunikeret aftalerne videre til de kolleger, som evt. skal spille en særlig rolle i forhold til støtte og sparring for medarbejderen. Typer af støtte og sparring Lederen har det endelige ansvar, men støtte og sparring på arbejdet kan komme fra både ledere og kollegaer. Det findes i flere typer: Praktisk at få konkret hjælp til en arbejdsopgave, at få tilført ekstra ressourcer eller konkrete hjælpemidler som gør det nemmere at løse arbejdsopgaven. Feedback at leder og evt. kollegaer hjælper med at give feedback på medarbejderens opgaveløsning, og at leder klart definerer, hvornår opgaverne er løst tilfredsstillende. Information at leder og team sikrer sig, at medarbejderen får de informationer, som er nødvendige for at kunne vende tilbage til arbejdet og arbejdsopgaverne på en god måde. Og at sikre klare aftaler om, hvad kollegaer og andre samarbejdsparter skal informeres om i forhold til medarbejderens tilbagevenden. Relationel at vide, at man som medarbejder har en leder og/eller kollega, evt. i form af en buddy eller en særlig tæt kollega, som man kan tale med og som lytter, når det er svært at vende tilbage til arbejdet. Arbejdsfællesskab at vide, at man som medarbejder er en vigtig del af en gruppe/et team, som støtter og hjælper medarbejderen i opgaveløsningen og får medarbejderen til at føle sig som en del af arbejdspladsen igen.
10 Opfølgning Felt 4 handler om opfølgning på planen for den forrige periode. Felt 4: Trivsel i perioden På opfølgningsmøderne gøres der status på medarbejderens trivselsudvikling i den foregående periode, før man går videre til planlægningen af den næste periode. Sådan gør du: 1. Spørg din medarbejder: På en skala fra 1 til 10, hvordan har din trivsel været siden sidste opfølgningssamtale? Lad medarbejderen angive et tal på skalaen i tilbagevendelsesplanen. 2. Tal sammen om, hvad besvarelsen betyder for medarbejderen. Invitér til, at medarbejderen sætter ord på sin trivsel. Men respektér også, at der kan være ting, medarbejderen ikke ønsker at tale om. Benyt evt. denne oversigt med eksempler på, hvordan man kan opleve at trives i skalaens forskellige zoner: Farezonen den røde Eksempler på, hvordan medarbejderen kan opleve at trives med opgaverne og samarbejdet Opgaverne hober sig op Mangler energi og engagement Er ikke i stand til at planlægge, prioritere eller træffe beslutninger Oplever skam, tristhed, modløshed eller irritation Må trække sig fra sociale sammenhænge Ændrer fraværsmønster Medarbejderen oplever selv at have tydelige og alvorlige stress-symptomer Risikozonen den gule Eksempler på, hvordan medarbejderen kan opleve at trives med opgaverne og samarbejdet Sætter tempoet op, arbejder mere men er mindre effektiv Har nedsat energi og engagement Har svært ved at planlægge, prioritere og træffe beslutninger Har svært ved at bevare overblikket Oplever problemer i samarbejdet og er mindre social end vanligt Medarbejderen oplever selv at have moderate stresssymptomer Trivselszonen den grønne Eksempler på, hvordan medarbejderen kan opleve at trives med opgaverne og samarbejdet Kan løse sine opgaver, som vanligt Føler sig energisk og engageret Kan planlægge, prioritere og træffe beslutninger Kan bevare overblikket Oplever at indgå i gode samarbejder Medarbejderen oplever selv at have få og aftagende stress-symptomer
11 Efter en status på medarbejderens trivsel er der mulighed for at notere øvrige bemærkninger og opmærksomhedspunkter mht. trivselsudviklingen og perioden, som er gået. Et vigtigt fokus er her, om det lykkes medarbejderen at holde fast i nye redskaber, strategier og bæredygtige vaner, som han/hun har lært under sygemeldingen, fx i behandlings- eller coachingforløb. I dette felt skal du ikke notere aftaler om arbejdstid, opgaver og støtte for den kommende periode det gør du på linjen nedenunder. Husk at notere datoen for opfølgningsmødet, så I hele tiden har et godt overblik over tilbagevendelsesforløbet og jeres løbende møder. Nu er I klar til at tage stilling til næste planlægningsperiode. Huskeliste for den første dag på arbejde Den første dag tilbage på arbejde er af stor betydning for det videre forløb. Lav konkrete aftaler om: Tidspunkt for opstart hvornår er den gode timing i forhold til leder og teamet? Modtagelse hvem tager imod første dag? Placering mulighed for arbejdsro? Opfølgning sæt faste møder i kalenderen for at sikre den løbende opfølgning. Gerne hver uge i starten, senere med længere interval. Information af kolleger (og evt. andre relevante personer) før opstart. Hvordan informeres der? Hvad ønsker medarbejderen, der bliver informeret om? Husk, at det er lederen, der skal indkalde til sygefraværs- og opfølgningssamtaler Henvisninger Dele af dette materiale er inspireret af: Malene Friis Andersen & Marie Kingston: Stop Stress. Håndbog for ledere. Klim Michael Martini, Mads Krarup & Caroline Ahlgren Tøttrup: Lederens stresshåndbog. Styrk dine lederkompetencer, når det gælder stres
Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling
Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereNÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815
NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs mereGuide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.
Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereAf hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.
Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også
Læs mereSKAT, jeg kommer ikke i dag!
HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereHåndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Læs mereDialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014
Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,
Læs mereDen gode dialog om sygefravær modellen
Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs mereRetningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler
Dato: 01-06-2018 Ref: CØP J.nr.: 81.00.00-P22-1-10 Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler 1. Formål Retningslinjen skal bidrage til sikre og sunde arbejdspladser, hvor ledelse
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereLederen og sygefraværet
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 29. september 2010 Furesø Kommune Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Indhold Holdninger om lederen
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereRAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Indhold: 1. Indledning Den gode dialog A. FAST TRACK...
RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR 1 5 14-28 Indhold: 1. Indledning...2 2. Den gode dialog...3 1 5 14 28...3 A. FAST TRACK...4 B. Rundbordssamtale...4 C. Flere fraværsperioder...5 D.
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereHÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER
HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER 1-5 - 14-28 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. DEN GODE DIALOG... 4 1-5 - 14-28... 4 A. FAST TRACK... 5 B. Rundbordssamtale... 5 C. Flere fraværsperioder...
Læs mereSygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold
Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel
Læs mereRetningslinier for håndtering af sygdom
2011 Retningslinier for håndtering af sygdom Lene Anitta Kærgaard Banedanmark 24 08 2011 INDHOLD Forord...3 Hv orfor arbejde med fravær?...4 Hå ndtering af sygemeldte medarbejdere...4 Me darbejderens 1.
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereDIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN
DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES SYGEFRAVÆRSARBEJDE Udgiver: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Koncernservice, Koncern HR Tekst: Arbejdsmiljø
Læs mereNyttige samtaler om stress i organisationen
AM:2017 Nyttige samtaler om stress i organisationen V. Organisationspsykolog Mette Kjærgaard Svendsen, zj4j@suf.kk.dk, 20291060, Arbejdsmiljø København Arbejdsmiljø Københavns budskaber De tørre tørre
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs merestress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereFORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP
FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereHjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik.
SYGEFRAVÆRSINDSATS Dagsorden 1. Møde med Lederne (1. time) Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik. Hvilke udfordringer er der på arbejdspladsen i forhold til sygefraværet?
Læs mereSystematisk opfølgning på sygemeldinger ( model)
Vejledning Systematisk opfølgning på sygemeldinger (1-5-15-model) www.regionsyddanmark.dk/sygefravær Den enkelte leder vælger selv en måde til at følge systematisk op på sygemeldte medarbejdere ud fra
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereFAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet
FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,
Læs mereFastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereRetningslinjer i forbindelse med sygefravær
Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold
Læs mereMental sundhed. - Håndtering af stress
Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?
Læs mereSygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.
marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereRetningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær. Formål. Forebyggelse. Allerød Kommune
Retningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær Allerød Kommune Personale Formål Allerød kommune har den holdning at sygdom ikke kun er en privat sag. Sygdom har ikke alene konsekvenser for
Læs mereMedarbejder Udviklings Samtale
Medarbejder Udviklings Samtale Medarbejder: Leder: Dato for samtalen: Formål Samtalen skal tjene til gavn for alle ved at give mulighed for at tale om: De arbejdsmæssige forhold Ønsker og muligheder for
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning PÅ ARBEJDE IGEN Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE
Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs mereFraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereSygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse. Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety
Sygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety 1 Agenda Præsentation Den strategiske og forebyggende indsats
Læs mereSygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014
Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereSystematisk opfølgning på sygemeldinger ( model)
Vejledning Systematisk opfølgning på sygemeldinger (1-5-15-model) www.regionsyddanmark.dk/sygefravær Systematisk opfølgning på sygemeldinger (1-5-15-model) Den enkelte leder vælger selv en måde til at
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereRETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP
RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på
Læs mereKræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereEKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereKRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS
arbejdsmiljøkøbenhavn KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS Spørgsmål, der fylder på mange arbejdspladser, når fravær skal forebygges
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs meregode råd til ledere om at nedbringe højt fravær
gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,
Læs mereARBEJDS- OG OPFØLGNINGSAFTALE
FLERE SKAL MED ARBEJDS- OG OPFØLGNINGSAFTALE FORMÅL Borger, virksomhed og jobcenter skal indgå en klar aftale om timer og opgaver, opfølgning og ordinære løntimer i virksomhedsforløbet 1. Formålet med
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereForberedelses- og samtaleskema
Forberedelses- og samtaleskema MUSfor: Medarbejder Stilling Dato for samtalen: Leder: Introduktion til anvendelse Forberedelses- og samtaleskemaet er tænkt som: En hjælp til dig som forberedelse til samtalen
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse. Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse
Side 1/5 Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse Baggrund AU Uddannelse ønsker at være en attraktiv og socialt ansvarlig arbejdsplads,
Læs mereRetningslinjer for stresshåndtering
Retningslinjer for stresshåndtering Målet med disse retningslinjer er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og arbejdsmiljøet. De
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereOPFANG OG HÅNDTÉR STRESS HOS DEN ENKELTE MEDARBEJDER
OPFANG OG HÅNDTÉR STRESS HOS DEN ENKELTE MEDARBEJDER I takt med stigende tilfælde af stress på de danske arbejdspladser vokser behovet hos lederne i forhold til at kunne forebygge og håndtere stress både
Læs mereDialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune
Dialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune 2018-2020 Den gode APV dialog: APV dialogen er karakteriseret ved At der er kort fra kortlægning til handling At
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereSygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet
Sygefraværssamtaler Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 Sygefraværssamtaler Lederen skal: - Afholde samtalen senest 4 uger efter 1. sygedag -Indkalde medarbejderen til personlig samtale (pr. tlf., brev,
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereFraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret
Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,
Læs mereRetningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune
Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mere