LA21-Nyhedsbrevet. et er i luften igen! Nyhedsbrev nr. 38 Maj 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LA21-Nyhedsbrevet. et er i luften igen! Nyhedsbrev nr. 38 Maj 2003"

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 38 Maj 2003 LA21-Nyhedsbrevet et er i luften igen! Velkommen til det første nummer af det nye elektroniske LA21-Nyhedsbrev. Efter en længere pause samarbejder Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL nu igen om at samle og formidle aktuelle nyheder, gode historier og vigtige erfaringer med det lokale Agenda 21 arbejde. Interessen for Nyhedsbrevet har hidtil været stor. Mere end abonnenter modtog tidligere nyhedsbrevet med posten ca. 4 gange om året. Ambitionen er, at vi kan nå lige så langt ud med en elektronisk version. Det er muligt at tegne abonnement, så Nyhedsbrevet fremover vil blive sendt direkte til din mailadresse. Du kan tilmelde dig abonnementet her Vi er i en spændende periode i den danske lokal Agenda 21-indsats. Med årets udgang skal de lokale LA21-strategier være udarbejdet for første gang. Vi vil i de kommende numre af Nyhedsbrevet bringe eksempler på, hvordan de enkelte kommuner og amter har taget udfordringen op. I dette første nummer kan du læse om, hvordan amt og kommuner samarbejder om strategiarbejdet i Vestsjællands Amt. Desuden beretter Skovbo og Tønder kommuner om vejen frem til deres strategier. I Skovbo har man blandt andet valgt at lade LA21-strategien være et afsæt for den forestående debat om revisionen af regionplanen. I Tønder har man samarbejdet med den lokale presse om at skabe debat om, hvad LA21 skal udvikle sig til at blive. De to eksempler illustrerer bredden i det lokale arbejde og at strategi- arbejdet kan tilpasses den lokale dagsorden. Det er vigtigt, hvis det skal opleves som meningsfyldt at afsætte ressourcer til indsatsen. Som yderligere inspiration til strategiarbejdet har Bodil Nissen fra Rødovre Kommune leveret en række inspirerende refleksioner over, hvordan LA21 kan bidrage til at nedbryde sektoriseringen og skabe større sammenhæng mellem mål og budgetlægning i den enkelte kommune. Læs også om Miljøministeriets, Amtsrådsforeningens og KL s fælles opsamling på Johannesburg-topmødet i 2002, og hent inspiration til det lokale arbejde i en orientering og Færdselsstyrelsens kampagne om bilers brændstofforbrug. Sidst, men ikke mindst kan du læse om Miljøministeriets LA21-database, der nu indeholder mere end 700 projektbeskrivelser. Du kan være med til at gøre LA21- Nyhedsbrevet bedre! Hjælp redaktionsgruppen med at gøre Nyhedsbrevet aktuelt og vedkommende. Vi efterlyser nyheder, gode historier, debatindlæg og gode ideer til relevante temaer. Husk også at orientere os om arrangementer, der bør annonceres i Nyhedsbrevet. Redaktionsgruppens kontaktperson er Anette Munkholm, mail Næste nummer af Nyhedsbrevet udsendes i august. Deadline for materiale til dette nummer af Nyhedsbrevet er mandag den 2. juni Med venlig hilsen Redaktionsgruppen

2 Agenda 21-samarbejde mellem amt og komm ommuner i Vestsjælland Af fuldmægtig Lene Eriksen Dianalund Kommune Den 22. januar 2003 blev der på amtsgården i Sorø holdt temadag om udarbejdelse af Agenda 21-strategier. Ved temadagen deltog 20 personer, som repræsenterede amtet, og 15 af kommunerne inden for dettes geografiske rammer. Chefkonsulent Maj Green fra KL indledte med et oplæg, hvor hun med afsæt i Planlovens nye bestemmelser om Agenda 21 lagde op til diskussion af, hvordan udformningen af en Agenda 21-strategi gribes an. I forlængelse heraf drøftede deltagerne i workshopgrupper, hvordan de aktiviteter, der allerede er gennemført i amtet og kommunerne, kan danne udgangspunkt for udformningen af en Agenda 21-strategi. Diskussionerne tog udgangspunkt i de Sig mig, hvad er Skovbo Komm ommunes strate tegi for det lokal Agenda 21- arbejde? Af teknisk direktør Thøger Blicher Beknes og afdelingsleder Lene Bertelsen Ja, for et års tid siden ville de fleste af kommunalbestyrelsens medlemmer samt os embedskvinder og -mænd i Skovbo Kommune nok have trukket lidt på svaret og sagt en rækker øh er, fysiske indsatsområder, som Planloven oplister i forhold til Agenda 21 (mindskelse af miljøbelastningen samt fremme af bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed) og i de mere metodeorienterede dimensioner i loven (borgerinddragelse og styrkelse af en tværsektoriel indsats). Temadagen var den første af en række Agenda 21-temadage, som vil blive afholdt inden for rammerne af det såkaldte Amt/Kommune Samarbejde i Vestsjællands Amt (AKS). AKS er et formaliseret samarbejde mellem amt og kommuner i amtet, som har til formål at forbedre den offentlige service/indsats på de områder, som vedrører både amtets og kommunernes opgavevaretagelse. Amtets økonomiudvalg og kommuneforeningens bestyrelse udgør AKS-samarbejdets øverste politiske ledelse, og der er tidligere igangsat projekter inden for blandt andet det sociale- og sundhedsmæssige område. Læs evt. mere om AKS på adressen På en AKS-konference i efteråret 2000 blev det besluttet, at det i løbet af 2001 skulle undersøges, om der var potentialer i et samarbejde omkring Agenda 21 i AKS-regi. Til gennemførelse af undersøgelsen blev der nedsat en politisk men i dag er vi alle en hel del mere faste i mælet, når talen falder herpå. De seneste ændringer i planloven med strategi for kommuneplanlægning, strategi for lokal Agenda 21 og overdragelsen af landzonekompetencen har givet kommunerne nye muligheder for at tilpasse planlægningen og administrationen heraf til de lokale behov og ønsker samt de strukturelle, kulturelle og landskabelige forhold, - udfordringer til kommunerne, også for Skovbo Kommune. Men udfordringer, som såvel kommunalbestyrelsen, som administrationen er åbne overfor. Udfordringer, som vi i fællesskab har kastet os over med det styregruppe og en embedsmandsgruppe med repræsentanter fra amtet og forskellige kommuner. I foråret 2001 gennemførte embedsmandsgruppen en spørgeskemaundersøgelse om Agenda 21-arbejdet i de vestsjællandske kommuner og amtet, hvor der samtidig blev spurgt til interessen for et samarbejde på området. Undersøgelsen viste, at der var en lang række Agenda 21-relaterede aktiviteter i gang i Vestsjælland, og at der på flere områder også var interesse for et samarbejde i AKS-regi. På denne baggrund besluttede ledelsen i AKS, at der skal afholdes en række temadage for at bidrage til et kvalitativt løft af Agenda 21-arbejdet i kommunerne og amtet gennem erfaringsudveksling og fælles metodeudvikling. Ved den første temadag om Agenda 21- strategier var der blandt deltagerne god opbakning til idéen om at etablere et vestsjællandsk Agenda 21-netværk, og der var også mange gode idéer til, hvad kommende temadage kan fokusere på. Disse idéer arbejdes der nu videre med i embedsmandsgruppen, som står for tilrettelæggelsen af de kommende temadage. Der forventes afholdt én eller to temadage mere i klare mål, at den opgave kan vi godt løfte, og vi gør det på Skovbo-manér. To strategier én plan Et andet mål var, at vi vil være på forkant med regionplanrevisionen. Så både kommunalbestyrelsen og administrationen trak i arbejdstøjet i sommeren 2002 med det udgangspunkt, at vi udarbejder én planstrategi dækkende kommuneplanlægningen og Agenda 21. Kommunalbestyrelsen besluttede, at planstrategien udover lokal Agenda 21 skulle omfatte temaerne, arealudlæg til erhverv, arealudlæg til boliger og retningslinier for det åbne land, samt at planstrategien skulle offentliggøres parallelt med fordebatten for regionplanrevisionen.

3 Hvor stod vi I Skovbo Kommune har begrebet lokal Agenda 21 ikke været anvendt eller særskilt budgetteret. Men mange af kommunens handlinger, tiltag og planer kan alligevel på en eller anden måde kategoriseres som sådan. F.eks. ved planlægningen af nye boligområder spiller bæredygtigheden ind som et af parametrene, uden at det er blevet fremhævet i lokalplanen eller ved udbud af grundene. Vi har selvfølgelig også både affaldsplan, spildevandsplan, en indkøbspolitik, og der føres miljøtilsyn osv. Og så har vi et næsten gratis element til en afbalanceret udvikling - kommunens beliggende midt på Sjælland med store åbne landskaber, søer og skove. Skovbo Kommune er en bokommune med et godt erhvervsliv. Alt sammen noget vi opfatter som selvfølgeligheder, og nu skal vi til at sætte Agenda 21 ord herpå. Hvad gjorde vi I første omgang fik vi disponeret planstrategien, afklaret om dette eller hin forhold skulle behandles under f.eks. erhverv eller Agenda 21 eller under det åbne land. I den proces blev det nemlig også afsløret, at tingene fletter sig ind i hinanden, at der hele tiden har været og fremover fortsat skal være en helhedsvurdering af byudviklingen, tiltag i det åbne land og vor generelle ageren i andre forhold. Dernæst læste vi Miljøministeriet vejledning for strategi for lokal Agenda 21. Vi læste den meget grundigt, og vi har lænet os op ad den. Vi har meget bogstaveligt taget de fem områder, som planloven siger, der skal redegøres for. I skemaform er beskrevet kommunalbestyrelsens mål og visioner hvor vil vi hen?, kommunalbestyrelsens udmeldinger om handling og prioritering hvad gør vi? og sluttelig emner til debat. I forløbet har kommunalbestyrelsen på et seminar drøftet ovennævnte vedrørende Agenda 21 tillige med de tre øvrige emner i planstrategien. Efterfølgende har økonomiudvalget og de tre fagudvalg af et par gange behandlet oplæggene. I januar 2003 vedtog en enig kommunalbestyrelse så planstrategien, som har været fremlagt til debat indtil den 2. april Og hvor stor vi så nu Ja, vi står med en planstrategi - som en samlet kommunalbestyrelse og administrationen føler ejerskab for. Vi har fået et godt afsæt til at melde ind til regionplandebatten. Vi har et grundlag for at komme videre med retningslinier for landzoneadministationen og for en eventuelt landdistriktpolitik. Og for den lokale Agenda 21 har vi også et grundlag for at arbejde videre, men hvordan er endnu ikke afklaret. Der skal nok bejles noget mere til borgerne, erhvervslivet, foreninger og interessegrupper som samspilsparter. Desværre har der ikke været den store debat om emnet, og der er heller ikke indkommet særlig mange bemærkninger i debatperioden vedrørende Agenda 21. Men Skovbo Kommune arbejder fortrøstningsfuldt videre med udfordringerne. Tilbli livelsen af Tønder Komm ommunes Agenda 21-strate tegi Af Agenda 21-medarbejder Niels Vedel, Tønder Kommune I Tønder er der politisk interesse for at få udbygget Agenda 21 arbejdet det fremgår blandt andet af kommuneplanen Inden iværksættelse af konkrete projekter følger imidlertid mange overvejelser omkring, hvordan der udarbejdes en god strategi, der reelt kan medføre et øget grønt engagement i lokalområdet. I Tønder valgte vi selv at udarbejde strategien og i videst mulige omfang at få den baseret på input og engagement fra kommunens borgere. Dette var en naturlig udvikling, idet hidtidige fokusområder i høj grad var koncentreret om kommunen selv og en fej for egen dør -indsats. Tilblivelsen af en strategi Udgangspunktet skulle være en kortlægning af, hvilke Agenda 21 offentlige såvel som private - initiativer og aktører der arbejdede i kommunen. Vi fandt frem til flere interessante projekter omhandlende blandt andet en privat fonds pleje/restaurering af en 140 ha hedemose, netværk omkring virksomheders grønne profil, bæredygtig turisme etc. Initiativerne blev samlet som eksempler i et debatoplæg, der i håbet om konstruktive tilbagemeldinger blev fremsendt til foreninger, offentliggjort i aviser, på biblioteker etc. Det blev vurderet, at Agenda 21 nok ikke var det emne, der hidtil havde været debatteret mest blandt befolkningen i Tønder. Efter en snak med den lokale avis og relevante personer besluttede vi derfor at lave en mindre artikelserie, hvor forskellige synspunkter omkring Agenda 21 blev fremført - dels af kommunen selv, men mere vigtigt af interessegrupper/borgere og virksomheden Brdr. Hartmann A/S - for hvem en grøn profil er af meget central betydning. Tønder Kommune tog i første omgang ikke initiativ til egentlige borgermøder eller workshops under debatperioden, men mødte selvfølgelig op da en lokal beboerforening og en interesseorganisation ved henvendelse til forvaltningen og efterfølgende annoncering i aviser inviterede til offentlige møder om emnet. 15 til 20 personer mødte op til hvet af møderne, hvor forslag til den egentlige strategi blev indsamlet og diskuteret. Fremtiden På baggrund af denne debatperiode blev Tønder Kommunes Agenda 21- strategi udarbejdet. Udfordringen fremover vil blandt andet bestå i at fastholde det engagement, der viste sig under debatperioden. Til dette formål har Tønder Byråd blandt andet afsat kr. til opstart af en mindre Agenda 21 gruppe af private borgere, foreninger og erhvervslivet, som skal være med til at igangsætte og sparre i forbindelse med offentlige og evt. private initiativer.

4 Tilblivelsen af strategien har for Tønder Kommune givet et bedre overblik over nuværende Agenda 21 aktiviteter samt ønsker til fremtidige Agenda 21 initiativer og medspillere i dette arbejde. Idéerne, der fremkom, var mange og bredt favnene, hvorfor det næppe vil være alle, der vil blive iværksat et godt udgangspunkt for det videre arbejder er dog til stede. Som Agenda 21-medarbejder i Tønder Kommune opfatter jeg strategien i Tønder og tilblivelsen af den som et led i en opstartet proces, der forhåbentlig udbygges i kommende strategier, når Agenda 21 arbejdet gennem nye tiltag er blevet mere kendt i kommunen og konkretiseret ved projekter samt dialog herom med lokalbefolkningen. Strate tegier for komm ommune uneplanlægning og Agenda 21 nogle le ref efleksioner fra a en Agenda 21 medarbejder Af Agenda 21 medarbejder Bodil Nissen, Rødovre Kommune Med Planlovens krav om, at kommunerne skal udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen og en Agenda 21 strategi mindst én gang hvert 4. år, har staten signaleret, at man dels ønsker en bedre sammenhæng mellem de politiske visioner og mål og det arbejde, der udføres i kommunerne (målstyring) dels ønsker en stærkere fokus på miljøspørgsmål. Hensigten er således at fremme den politiske og demokratiske proces omkring kommuneplanlægningen og derigennem bidrage til det, der i sidste ende er Planlovens mål - nemlig at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet Desværre kan man hurtigt tabe målet af syne, fordi der efterhånden er så mange forskellige specialværktøjer i værktøjskassen med styringsredskaber, at man let fortaber sig i synet af dem i stedet for at fokusere på, hvad det var for en opgave, de skulle løse. Værktøjskassens indhold afspejler nemlig forskellige faser i den historiske udvikling, hvor man havde forskellige ideer om, hvordan man bedst kunne håndtere det kommunale selvstyre. Fra en tid, hvor kommunerne primært tog sig af arealforvaltning og forsyning til i dag, hvor hovedparten af kommunens budget går til børnepasning, ældreforsorg og sociale ydelser. Det betyder at værktøjskassen indeholder mange special-værktøjer, som burde integreres for at løse den sammensatte opgave, vi står overfor i dag. Kommunerne er vokset ved knopskydning med sektor efter sektor, men bæredygtigheden sikres kun, hvis det fremover lykkes at arbejde på tværs af sektorerne og trækker i samme retning efter en fælles vision. Alternativt kan man meget vel om end ikke med vilje - komme til at skabe nye problemer, hver gang man i én sektor løser eet, ligesom man går glip af den fordel, der ligger i at få løst flere forskelligartede problemer i ét og samme projekt. I dag har man lovkrav til kommuneplanen og planstrategien som udelukkende tager afsæt i arealforvaltning, til trods for at kommunens opgaver er mange andre. Ligeledes tager lovkravet om en Agenda 21 strategi, næsten udelukkende afsæt i miljø, selv om Agenda 21 skulle være et middel til at få integreret arbejdet for en bæredygtig udvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Målet på sigt må være at få én strategi og én kommuneplan, som hhv. udgør en samlet vision for kommunens udvikling og en samlet handlingsplan for prioriterede indsatsområder. Tilsvarende er der brug for at få orden i den rækkefølge, vi bruger de forskellige værktøjer i, blandt andet for at sikre en sammenhæng mellem mål (plan) og midler (økonomi). En mekaniker har jo heller ikke store chancer for at få en bil på benene igen, hvis han ikke håndterer et punkteret dæk med de rigtige værktøjer i den rigtige rækkefølge efterspænding af møtrikkerne skal nu én gang ske til sidst! Tilsvarende nytter det jo heller ikke hvis mekanikeren begynder at skifte til dyre dæk, uden at have spurgt kunden, om han kan og vil betale for det. Jeg vender tilbage til værktøjskassen men vil lige kigge på planlovens passus at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, - for hvad vil det egentlig sige? En fælles langsigtet vision Som FN så det, da man lancerede Agenda 21 i 1992, må den langsigtede vision for alle samfund på hele kloden være en udvikling som er bæredygtig både socialt, økonomisk og miljømæssigt, men vejen til at nå der hen er forskellig fra sted til sted, ligesom udfordringerne er forskellige fra sted til sted. FNs pointe er, at hvis blot bæredygtigheden svigter for én af parametrene, truer det på kortere eller længere sigt bæredygtigheden for de øvrige to. Når vi herhjemme nogle gange kan glemme det, er det nok fordi

5 konsekvenserne ofte først bliver synlige på længere sigt eller fordi konsekvenserne rammer andre steder, end der hvor man har forbrudt sig mod bæredygtighedsprincippet. Hvis man skal gøre det luftige bæredygtighedsbegreb lidt lettere at forholde sig til, kan man sige, at alle samfund samtidigt må tilstræbe både et sundt samfund og en sund økonomi og et sundt miljø Et sundt samfund er afhængig af en sund økonomi, hvor man ikke lever over evne eller er slavebundet af gæld. Der er således formentlig kun ganske få samfund i verden, der lever direkte i og af naturen og hvor pengeøkonomien ikke spiller en væsentlig rolle. Et sundt samfund er også afhængigt af sunde omgivelser at leve i.tilsvarende er både et sundt samfund og en sund økononomi baseret på et miljø, hvor der kan hentes tilstrækkelige mængder og kvaliteter af vand og mad, energi og råstoffer. Man kan sige, at det helt overordnede mål er et sundt samfund, og at et sundt samfund bygger på et fundament af sund økonomi som igen bygger på et sundt miljø. Hvis miljøet eller økonomien vakler, så vakler samfundet også. Hvor der i tredjeverdens lande er stort behov for at fokusere på den sociale bæredygtighed (menneskerettigheder, uddannelse, fordeling af ressourcer, demokrati) har vi i det rige vesten stort behov på at få fokus på et usynligt men ikke mindre alvorligt bæredygtighedsproblem nemlig vores voldsomme ressourceforbrug, som betyder, at vi i dag hører til de 20 % rigeste på kloden der står for knap 90% af ressourceforbruget. Det ville der sådan set ikke være noget problematisk i, hvis ikke det var fordi naturen allerede nu viser tegn på forarmelse og ikke vil kunne bære, hvis resten af verdens befolkning stiler mod samme forbrug som vores. Den overfyldte værktøjskasse Det er som sagt ikke fordi vi savner værktøjer til at arbejde med i kommunerne. Fra alle velmenende kanter er der tilflydt os en lind strøm af forslag og krav til, hvilke værktøjer vi skal bruge, for at sikre at overblikket og styringen ikke forsvinder fra politikerne, hvor den hører hjemme, og ender hos konkurrerende forvaltninger og embedsmænd eller ude i den blå luft. Når vi skal gøre status anbefales vi eksempelvis at lave årsberetninger, planredegørelser, grønne regnskaber, miljøtilsynsberetninger og mange andre gode ting. Alt efter hvilket ministerium, der har været på banen er forslagene og kravene til kommunernes planarbejde så vidt forskellige at det, der egentlig var tænkt som en hjælp til kommunerne, går hen og bliver det modsatte - en barriere for at opnå overblik, deltagelse i det politiske arbejde og ordentlig målstyring. Vi må håbe, at de sektoropdelte lovgivende myndigheder får talt sammen og ryddet op i værktøjskassen, så den kun kommer til at indeholde de få men koordinerede og effektive værktøjer, der er nødvendige. Indtil da bliver vi nødt til at bruge de værktøjer, som vi nu engang er blevet pålagt, og forsøge ikke at tabe lovens hensigt af syne. På sigt kunne man ønske sig planværktøjer, som integrerer de mange forskellige elementer, vi kender i dag. Figuren viser rækkefølgen i en cirkulær proces, hvor man hele tiden starter forfra med at opgøre status og rammer - der samtidig bliver en evaluering af det hidtidige arbejde. Udfordringerne her og nu Først og fremmest må det være en opgave for Agenda 21 koordinatorerne at formidle, hvordan FN ser nutidens største udfordring for klodens befolkning og folkevalgte, og hvilken koordineret indsats, FN anbefaler. Agenda 21 bør således ikke betragtes som en eller anden miljøting, men som en metode til at koordinere sin samlede strategi, borgerinddragelse og planlægning i tråd med at Agenda 21 oversættes som en dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En bæredygtig udvikling har uden tvivl været målet for en stor del af det arbejde, der til nu er foregået i det offentlige såvel på statsligt, som på amtskommunalt og kommunalt plan man har bare kaldt det noget andet. Borgerinddragelsen, som FN påpeger som helt nødvendig for at sikre medansvaret og de nødvendige input til en kvalificeret opgaveløsning er heller ikke noget nyt, men har hele tiden været et krav i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen. Det nye er, at FN anbefaler, at man overalt i verden bevidst og samtidigt arbejder for såvel samfundsmæssig som økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og at man aktivt inddrager borgerne. Sidstnævnte kræver overblik og målstyring, som hænger ordentligt sammen

6 med budgetlægningen i kommunen. Og opgaven er ikke blevet mindre vanskelig af, at man - af hensyn til den økonomiske bæredygtighed - ikke længere kan fortsætte med at hæve skatterne og derfor må indarbejde et system, så man løbende får effektiviseret og nedlagt unødvendige aktiviteter, så der bliver penge til at fremme de politisk prioriterede mål. Men det kræver mod, vilje og dygtighed fra både embedsværk og politikere at få indført en effektiv målstyring mod bæredygtighed. Og kommunen må ærligt ransage sin inderste sjæl: Er embedsværket hele vejen igennem indstillet på at give borgere og politikere overblikket, og dermed styringen? Er alle politikere og embedsmænd indstillet på at offentliggøre årlige, letforståelige indikatorer, som viser, hvilken vej det går med samfund, økonomi og miljø også når det går dårligt - og dermed stå til regnskab for den gennemførte indsats? Er kommunens administrative ledere indstillet på at bryde gamle vaner for at få indført brugbare budgetprocedurer, gennemskuelige budgetter og målstyring i forvaltninger og decentrale institutioner? Evner politikerne at se længere frem end til næste valg og arbejde for en udvikling, som også er holdbar på lang sigt? Politikere, borgere og embedsmænd må begynde at diskutere, hvad der lokalt betegner et sundt samfund, en sund økonomi og et sundt miljø, og hvilke milesten der er på vejen mod den vision. Man må prøve at sætte ord på visionen; hvordan er det billede man får i hovedet, når man lukker øjnene og forestiller sig en fremtidig, bæredygtig kommune. Og man må begynde at overveje, hvilke indikatorer, man vil bruge til at tage temperaturen med om indikatorerne skal være sammenlignelige med andre kommuners og med internationale og nationale indikatorer, og om vi skal engagere borgerne i valg af indikatorer, som man eksempelvis har gjort det i Stockholm og Seattle, hvor man over længere tid gik ud og spurgte borgerne. Under alle omstændigheder forudsætter en bæredygtig udvikling et overblik, så både borgere, politikere og embedsmænd kan se, hvordan det går på de vigtigste områder, og hvad kommunen egentlig har gang i. Der er også behov for at få planlægningen og budgetlægningen til at hænge ordentligt sammen så ambitionsniveauet kan blive afstemt med de midler, der er til rådighed. Lykken vil være at nå dertil, hvor både borgere, politikere og embedsmænd kender de overordnede mål, der er prioriteret højest i kommunen på hhv. det sociale, det økonomiske og det miljømæssige område. Og så slipper vi nok ikke uden om et kildent, etisk spørgsmål om ressourcernes fordeling, eftersom et sundt miljø ikke kun handler om frisk luft i vores egen lille kommune, men også om de områder, hvor vi får alle vore andre ressourcer fra vand, mad, forbrugsvarer, virksomhed: skal vi ufortrødent tage så meget, som vi kan komme af sted med, eller skal vi udvise social ansvarlighed og dele ressourcerne med vore naboer lokalt og globalt. FNs konklusion på det punkt er klar, fordi vores store ressourceforbrug i øjeblikket sætter sig spor i naturen langt fra Danmark, og fordi en stor ulighed i verden medfører ustabilitet og flygtningestrømme fra den fattige til den rige del af verden herunder Danmark og de danske kommuner. Jo der er nok at tage fat på! Rio, Johannesb ohannesbur urg og så videre Af fuldmægtig Vibeke Jørgensen, Miljøministeriet Europæisk konference i november satte fokus på det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21 I den politiske deklaration fra FN-topmødet i Johannesborg blev hele Agenda 21-handlingsprogrammet fra FN-topmødet i Rio de Jainero i 1992 genvedtaget. Herudover blev der vedtaget en række konkrete tidsbestemte mål med betydning for fattigdomsreduktion, miljø, naturressourcer og sundhed. Agenda 21-handlingsplanen indgår dermed som en af mange virkemidler til at føre løfterne fra FN-topmødet ud i livet. God ramme FN-topmødets resultater var et godt udgangspunkt for den internationale konference i Kolding den november 2002 om europæisk lokal Agenda 21-arbejde. Der deltog ca. 350 repræ- sentanter fra europæiske kommuner, byer og regioner samt fra nationale og europæiske instanser. Miljøminister Hans Chr. Schmidt var hovedtaler på den internationale del af konferencen, og holdt et engageret indlæg. Under hele konferencen var der stor opbakning til, at lokal Agenda er en yderst velegnet ramme for at omsætte nogle af de globale målsætninger fra FN-topmødet til lokal handling. Der er ingen tvivl om, at lokal Agenda 21 i høj grad lever videre. Fremtidig lokal Agenda 21 Gennem plena og diverse workshops på den internationale del af konferencen blev de fremtidige udfordringer og sigtelinier for lokal Agenda 21 i Europa diskuteret. Nogle centrale fokuspunkter var: Europæiske lokale myndigheder støtter Local Action 21, som er en strategi præsenteret af FN s miljøorganisation ICLEI (International Council for Local Environmental Initiatives), under topmødet i Johannesborg om at forstærke implementeringen af lokal Agenda 21. Den europæiske og nationale opbakning til lokal Agenda 21 hos lokale myndigheder bør styrkes.

7 Lokalt arbejde for bæredygtig udvikling kræver et styrket offentligtprivat samarbejde. Lokal Agenda 21 skal integreres mere i øvrige lokale politikker og strategier. Lokale myndigheder i Europa skal blive bedre til at inddrage globale miljøproblemstillinger, som klimabeskyttelse og vandkvalitet i lokale bæredygtighedsarbejde. Enighed om, at øget samarbejdet mellem europæiske lokale myndigheder kan forbedre arbejdet. Dansk forankring På konferencens sidste dag blev lokal Agenda 21 i danske amter og kommuner sat på dagsordenen. Repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, KL og Miljøministeriet fortalte blandt andet om den politiske forankring af lokal Agenda 21 i danske amter og kommuner, samt om forventningerne til arbejdet med lokal Agenda 21 fremover. En række amter, kommuner og samarbejdspartnere gav deres bud på nye temaer og indgangsvinkler i den fremtidige regionale og lokale indsats f.eks. om offenligt-privat samarbejde, bæredygtige byer og landdistrikter samt om lokalpolitisk forankring. Kultur, integration, uddannelse, sundhed og friluftsliv var bud på nye indgangsvinkler. Rio, Johannesborg og så videre På konferencens danske del blev debatog ideoplægget Rio, Johannesburg og så videre offentliggjort som et bidrag til sigtelinier fremover for arbejdet med lokal Agenda 21. Amtsrådsforeningen, KL og Miljøministeriet står bag debatoplægget. Derudover har 8 forskellige organisationer bidraget med bud på ideer og eksempler til det videre arbejde med lokal Agenda 21. Debat- og ideoplægget kan ses på eller koldingconference og kan bestilles gratis via KL s hjemmeside: Grønne biler kører dobbelt belt så langt, som røde Af kommunikationsrådgiver og projektleder Inge Fisker, Valør & Tinge Det kan betale sig at kigge efter energimærket, når du køber bil. På energimærket kan du se, hvor langt bilen kører på literen. Det har betydning for din økonomi og for miljøet. Ved at tænke energiøkonomisk, når du vælger din nye bil, kan du spare mere end kroner på fem år. Færdselsstyrelsen sætter i en ny kampagne fokus på energimærket til nye personbiler på kan du blandt andet finde oplysninger om nye bilers brændstofforbrug. En ny personbil, der udbydes til salg, skal være forsynet med et energimærke, som fortæller, hvilken energiklasse bilen er placeret i - og dermed, hvor langt den kører på literen. Energimærket gør det let for dig at sammenligne bilers energiøkonomi. Des-

8 uden er der på energimærket oplysninger om ejerafgifter, kørselsøkonomi og som noget nyt, kan du se, hvor mange stjerner den pågældende bilmodel har fået i EuroNCAP s sikkerhedstest. Energimærket deler alle nye personbiler op i syv klasser fra A til G - alle repræsenteret med en farve. De biler, der kører længst på en liter benzin eller diesel og dermed er bedst for miljøet og din økonomi, tilhører A-klassen - repræsenteret ved en grøn farve, B-klassen er næstbedst, mens G-klassen - de røde biler - har det største brændstofforbrug. Den årlige ejerafgift er højere, jo mere brændstof bilen bruger. Ved at vælge en bil, der kører 16,7 km/l - energiklasse B - i stedet for en, der kører 12 km/l - energiklasse E viser beregninger, at du i visse tilfælde kan spare mere end kroner på fem år, eller 500 kroner om måneden ved normalt kørselsbehov. Kør med omtanke og spar på miljøet Det er ikke kun energiklasserne, der har betydning for dit brændstofforbrug. Køremåde eller kørestil spiller også en stor rolle. Merforbruget af brændstof ved såkaldt sportslig kørsel frem for mere økonomisk kørsel er typisk 20-30%. Den samme bil, som under kraftig acceleration bruger brændstof svarende til omkring 2,5 km/l, kan ved jævn hastighed og glidende kørsel komme op på omkring 25 km/l. Uden for byerne er det specielt farten, der tæller i forhold til brændstofforbruget. En bil, der ved 70 km/t kører 15 km/l, vil ved 90 km/t kun kører omkring 12,5 km/l.. Ved 110 km/t er den nede på omkring 10 km/l. Ud over selve kørslen, så er der en række andre forhold, som er værd at tage i betragtning, hvis man gerne vil køre miljøvenligt og energiøkonomisk - blandt andet de kolde motorer, der bruger langt mere brændstof og forurener tilsvarende mere end en varm motor. Selv ved en udetemperatur på 20 o C bruger bilen den første kilometer omkring 70% mere brændstof end en varm motor. Efter 5 kilometers kørsel er merforbruget 20%. Ved en udetemperatur på 0 o C stiger forbruget med henholdsvis 200% og 60%. Det vil sige, at energiforbruget er ekstremt højt, hvis man i frostvejr kører den korte tur ned til bageren. Der er altså penge at spare ved blandt andet at se nærmere på brændstofforbruget. På Færdselsstyrelsens nye hjemmeside der blev lanceret den 10. marts 2003 i forbindelse med Færdselsstyrelsen kampagne, kan du finde oplysninger om nye bilers brændstofforbrug, placering i energiklasse og årlig ejerafgift. På hjemmesiden kan du også bestille kampagnefoldere og plakater. enda21db.dk Af fuldmægtig Vibeke Jørgensen, Miljøministeriet I april 2003 indeholder Miljøministeriets lokal Agenda 21 database 750 lokal Agenda 21 projekter, og der kommer nye projektbeskrivelser til hver dag! Du kan bruge lokal Agenda 21 databasen til at få inspiration og erfaringer fra forskellige lokal Agenda 21 aktiviteter. For hvert projekt er der blandt andet angivet en kontaktperson, hvis du ønsker flere informationer om et konkret projekt. Du kan se databasen her: public/search.asp?new=true De lokal Agenda 21 projekter, du kan finde i databasen, er meget forskellige. Over en tredjedel af de 750 projekter i databasen kan dog inddeles i 5 hovedgrupper: 1. Planer og strategier for lokal Agenda 21 (50 projekter) 2. Lokal Agenda 21 foreninger og centre (40 projekter) 3. Møder og arrangementer om lokal Agenda 21 (50 projekter) 4. Grønt flag grøn skole (25 projekter) 5. Økologiske byggerier og byfornyelse (120 projekter)

9 Udgivet af: Miljø- og Energiministeriet, Amtsrådaforeningen og KL. Redaktion: Frederik Brun Madsen og Peer Frank, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, tlf samt Frank Lambert, KL, tlf & Webadresse: Lokal Agenda 21 er et amts eller kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. arhundrede. En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og strategier og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorene og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Tænk globalt - handl lokalt. Herudover er der 465 lokal Agenda 21 projekter, som ikke umiddelbart lader sig kategorisere. Dansk Center for Byøkologi (DCB) administrerer lokal Agenda 21 databasen for Miljøministeriet. Dansk Center for Byøkologi finder lokal Agenda 21 projekterne gennem pressen, tidsskrifter, nyhedsbreve, kommunernes lokal Agenda 21 planer og strategier. Personlige kontakter er også en vigtig kilde til nye projekter. Derfor; sidder du med et lokal Agenda 21 projekt - stort eller lille - som du ønsker, at andre skal høre om, så kontakt meget gerne Joy Alrøe Andersen, konsulent ved Dansk Center for Byøkologi, på telefon eller mail Bemærk! Dansk Center for Byøkologi har på hjemmesiden et tema om Lokal Agenda 21, hvor du kan finde mange forskellige informationer om lokal Agenda 21 klik ind på /www.dcue.dk/default.asp?id=469 Kalender juni 2003 Arrangerer Europa Kommissionen Green Week, et debatforum, som er en opfølgning på topmødet i Johannesborg. Temaerne til debat er: Bæredygtigt forbrug og produktion, vedvarende energi, klimaforandringer og vand. Yderligere information kan fået på følgende hjemmeside: greenweek/index_en.htm Deadline for materiale til næste nummer af Nyhedsbrevet er mandag den 2. juni 2003

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Planstrategi 2015. Det overordnede mål kan suppleres med følgende delmål:

Planstrategi 2015. Det overordnede mål kan suppleres med følgende delmål: Planstrategi 2015 Baggrund Et byråd skal i løbet af de første to år af byrådsperioden vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen efter planlovens 23 a-e. Denne strategi kaldes en planstrategi

Læs mere

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet? NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Fælles afsæt fælles udvikling Opsamling fra gruppedrøftelserne på

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Forslag til Bornholms Udviklingsplan 2012 Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012 Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 7. december 2011 at sende forslaget til Bornholms Udviklingsplan

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune? Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund 24. 25. november 2010 i Århus

Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund 24. 25. november 2010 i Århus Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund 24. 25. november 2010 i Århus Til stede: Lars Vermund (LV), Karsten Munkvad (KM), Bo Overgaard (BO), Gitte Melph (GM), Torben Dan Pedersen (TDP), Niels

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Forord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden

Forord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden blev som følge af Lov om Socialtilsyn etableret og sat i drift i 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører det driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere