LA21-Nyhedsbrevet. et er i luften igen! Nyhedsbrev nr. 38 Maj 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LA21-Nyhedsbrevet. et er i luften igen! Nyhedsbrev nr. 38 Maj 2003"

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 38 Maj 2003 LA21-Nyhedsbrevet et er i luften igen! Velkommen til det første nummer af det nye elektroniske LA21-Nyhedsbrev. Efter en længere pause samarbejder Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL nu igen om at samle og formidle aktuelle nyheder, gode historier og vigtige erfaringer med det lokale Agenda 21 arbejde. Interessen for Nyhedsbrevet har hidtil været stor. Mere end abonnenter modtog tidligere nyhedsbrevet med posten ca. 4 gange om året. Ambitionen er, at vi kan nå lige så langt ud med en elektronisk version. Det er muligt at tegne abonnement, så Nyhedsbrevet fremover vil blive sendt direkte til din mailadresse. Du kan tilmelde dig abonnementet her Vi er i en spændende periode i den danske lokal Agenda 21-indsats. Med årets udgang skal de lokale LA21-strategier være udarbejdet for første gang. Vi vil i de kommende numre af Nyhedsbrevet bringe eksempler på, hvordan de enkelte kommuner og amter har taget udfordringen op. I dette første nummer kan du læse om, hvordan amt og kommuner samarbejder om strategiarbejdet i Vestsjællands Amt. Desuden beretter Skovbo og Tønder kommuner om vejen frem til deres strategier. I Skovbo har man blandt andet valgt at lade LA21-strategien være et afsæt for den forestående debat om revisionen af regionplanen. I Tønder har man samarbejdet med den lokale presse om at skabe debat om, hvad LA21 skal udvikle sig til at blive. De to eksempler illustrerer bredden i det lokale arbejde og at strategi- arbejdet kan tilpasses den lokale dagsorden. Det er vigtigt, hvis det skal opleves som meningsfyldt at afsætte ressourcer til indsatsen. Som yderligere inspiration til strategiarbejdet har Bodil Nissen fra Rødovre Kommune leveret en række inspirerende refleksioner over, hvordan LA21 kan bidrage til at nedbryde sektoriseringen og skabe større sammenhæng mellem mål og budgetlægning i den enkelte kommune. Læs også om Miljøministeriets, Amtsrådsforeningens og KL s fælles opsamling på Johannesburg-topmødet i 2002, og hent inspiration til det lokale arbejde i en orientering og Færdselsstyrelsens kampagne om bilers brændstofforbrug. Sidst, men ikke mindst kan du læse om Miljøministeriets LA21-database, der nu indeholder mere end 700 projektbeskrivelser. Du kan være med til at gøre LA21- Nyhedsbrevet bedre! Hjælp redaktionsgruppen med at gøre Nyhedsbrevet aktuelt og vedkommende. Vi efterlyser nyheder, gode historier, debatindlæg og gode ideer til relevante temaer. Husk også at orientere os om arrangementer, der bør annonceres i Nyhedsbrevet. Redaktionsgruppens kontaktperson er Anette Munkholm, mail Næste nummer af Nyhedsbrevet udsendes i august. Deadline for materiale til dette nummer af Nyhedsbrevet er mandag den 2. juni Med venlig hilsen Redaktionsgruppen

2 Agenda 21-samarbejde mellem amt og komm ommuner i Vestsjælland Af fuldmægtig Lene Eriksen Dianalund Kommune Den 22. januar 2003 blev der på amtsgården i Sorø holdt temadag om udarbejdelse af Agenda 21-strategier. Ved temadagen deltog 20 personer, som repræsenterede amtet, og 15 af kommunerne inden for dettes geografiske rammer. Chefkonsulent Maj Green fra KL indledte med et oplæg, hvor hun med afsæt i Planlovens nye bestemmelser om Agenda 21 lagde op til diskussion af, hvordan udformningen af en Agenda 21-strategi gribes an. I forlængelse heraf drøftede deltagerne i workshopgrupper, hvordan de aktiviteter, der allerede er gennemført i amtet og kommunerne, kan danne udgangspunkt for udformningen af en Agenda 21-strategi. Diskussionerne tog udgangspunkt i de Sig mig, hvad er Skovbo Komm ommunes strate tegi for det lokal Agenda 21- arbejde? Af teknisk direktør Thøger Blicher Beknes og afdelingsleder Lene Bertelsen Ja, for et års tid siden ville de fleste af kommunalbestyrelsens medlemmer samt os embedskvinder og -mænd i Skovbo Kommune nok have trukket lidt på svaret og sagt en rækker øh er, fysiske indsatsområder, som Planloven oplister i forhold til Agenda 21 (mindskelse af miljøbelastningen samt fremme af bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed) og i de mere metodeorienterede dimensioner i loven (borgerinddragelse og styrkelse af en tværsektoriel indsats). Temadagen var den første af en række Agenda 21-temadage, som vil blive afholdt inden for rammerne af det såkaldte Amt/Kommune Samarbejde i Vestsjællands Amt (AKS). AKS er et formaliseret samarbejde mellem amt og kommuner i amtet, som har til formål at forbedre den offentlige service/indsats på de områder, som vedrører både amtets og kommunernes opgavevaretagelse. Amtets økonomiudvalg og kommuneforeningens bestyrelse udgør AKS-samarbejdets øverste politiske ledelse, og der er tidligere igangsat projekter inden for blandt andet det sociale- og sundhedsmæssige område. Læs evt. mere om AKS på adressen På en AKS-konference i efteråret 2000 blev det besluttet, at det i løbet af 2001 skulle undersøges, om der var potentialer i et samarbejde omkring Agenda 21 i AKS-regi. Til gennemførelse af undersøgelsen blev der nedsat en politisk men i dag er vi alle en hel del mere faste i mælet, når talen falder herpå. De seneste ændringer i planloven med strategi for kommuneplanlægning, strategi for lokal Agenda 21 og overdragelsen af landzonekompetencen har givet kommunerne nye muligheder for at tilpasse planlægningen og administrationen heraf til de lokale behov og ønsker samt de strukturelle, kulturelle og landskabelige forhold, - udfordringer til kommunerne, også for Skovbo Kommune. Men udfordringer, som såvel kommunalbestyrelsen, som administrationen er åbne overfor. Udfordringer, som vi i fællesskab har kastet os over med det styregruppe og en embedsmandsgruppe med repræsentanter fra amtet og forskellige kommuner. I foråret 2001 gennemførte embedsmandsgruppen en spørgeskemaundersøgelse om Agenda 21-arbejdet i de vestsjællandske kommuner og amtet, hvor der samtidig blev spurgt til interessen for et samarbejde på området. Undersøgelsen viste, at der var en lang række Agenda 21-relaterede aktiviteter i gang i Vestsjælland, og at der på flere områder også var interesse for et samarbejde i AKS-regi. På denne baggrund besluttede ledelsen i AKS, at der skal afholdes en række temadage for at bidrage til et kvalitativt løft af Agenda 21-arbejdet i kommunerne og amtet gennem erfaringsudveksling og fælles metodeudvikling. Ved den første temadag om Agenda 21- strategier var der blandt deltagerne god opbakning til idéen om at etablere et vestsjællandsk Agenda 21-netværk, og der var også mange gode idéer til, hvad kommende temadage kan fokusere på. Disse idéer arbejdes der nu videre med i embedsmandsgruppen, som står for tilrettelæggelsen af de kommende temadage. Der forventes afholdt én eller to temadage mere i klare mål, at den opgave kan vi godt løfte, og vi gør det på Skovbo-manér. To strategier én plan Et andet mål var, at vi vil være på forkant med regionplanrevisionen. Så både kommunalbestyrelsen og administrationen trak i arbejdstøjet i sommeren 2002 med det udgangspunkt, at vi udarbejder én planstrategi dækkende kommuneplanlægningen og Agenda 21. Kommunalbestyrelsen besluttede, at planstrategien udover lokal Agenda 21 skulle omfatte temaerne, arealudlæg til erhverv, arealudlæg til boliger og retningslinier for det åbne land, samt at planstrategien skulle offentliggøres parallelt med fordebatten for regionplanrevisionen.

3 Hvor stod vi I Skovbo Kommune har begrebet lokal Agenda 21 ikke været anvendt eller særskilt budgetteret. Men mange af kommunens handlinger, tiltag og planer kan alligevel på en eller anden måde kategoriseres som sådan. F.eks. ved planlægningen af nye boligområder spiller bæredygtigheden ind som et af parametrene, uden at det er blevet fremhævet i lokalplanen eller ved udbud af grundene. Vi har selvfølgelig også både affaldsplan, spildevandsplan, en indkøbspolitik, og der føres miljøtilsyn osv. Og så har vi et næsten gratis element til en afbalanceret udvikling - kommunens beliggende midt på Sjælland med store åbne landskaber, søer og skove. Skovbo Kommune er en bokommune med et godt erhvervsliv. Alt sammen noget vi opfatter som selvfølgeligheder, og nu skal vi til at sætte Agenda 21 ord herpå. Hvad gjorde vi I første omgang fik vi disponeret planstrategien, afklaret om dette eller hin forhold skulle behandles under f.eks. erhverv eller Agenda 21 eller under det åbne land. I den proces blev det nemlig også afsløret, at tingene fletter sig ind i hinanden, at der hele tiden har været og fremover fortsat skal være en helhedsvurdering af byudviklingen, tiltag i det åbne land og vor generelle ageren i andre forhold. Dernæst læste vi Miljøministeriet vejledning for strategi for lokal Agenda 21. Vi læste den meget grundigt, og vi har lænet os op ad den. Vi har meget bogstaveligt taget de fem områder, som planloven siger, der skal redegøres for. I skemaform er beskrevet kommunalbestyrelsens mål og visioner hvor vil vi hen?, kommunalbestyrelsens udmeldinger om handling og prioritering hvad gør vi? og sluttelig emner til debat. I forløbet har kommunalbestyrelsen på et seminar drøftet ovennævnte vedrørende Agenda 21 tillige med de tre øvrige emner i planstrategien. Efterfølgende har økonomiudvalget og de tre fagudvalg af et par gange behandlet oplæggene. I januar 2003 vedtog en enig kommunalbestyrelse så planstrategien, som har været fremlagt til debat indtil den 2. april Og hvor stor vi så nu Ja, vi står med en planstrategi - som en samlet kommunalbestyrelse og administrationen føler ejerskab for. Vi har fået et godt afsæt til at melde ind til regionplandebatten. Vi har et grundlag for at komme videre med retningslinier for landzoneadministationen og for en eventuelt landdistriktpolitik. Og for den lokale Agenda 21 har vi også et grundlag for at arbejde videre, men hvordan er endnu ikke afklaret. Der skal nok bejles noget mere til borgerne, erhvervslivet, foreninger og interessegrupper som samspilsparter. Desværre har der ikke været den store debat om emnet, og der er heller ikke indkommet særlig mange bemærkninger i debatperioden vedrørende Agenda 21. Men Skovbo Kommune arbejder fortrøstningsfuldt videre med udfordringerne. Tilbli livelsen af Tønder Komm ommunes Agenda 21-strate tegi Af Agenda 21-medarbejder Niels Vedel, Tønder Kommune I Tønder er der politisk interesse for at få udbygget Agenda 21 arbejdet det fremgår blandt andet af kommuneplanen Inden iværksættelse af konkrete projekter følger imidlertid mange overvejelser omkring, hvordan der udarbejdes en god strategi, der reelt kan medføre et øget grønt engagement i lokalområdet. I Tønder valgte vi selv at udarbejde strategien og i videst mulige omfang at få den baseret på input og engagement fra kommunens borgere. Dette var en naturlig udvikling, idet hidtidige fokusområder i høj grad var koncentreret om kommunen selv og en fej for egen dør -indsats. Tilblivelsen af en strategi Udgangspunktet skulle være en kortlægning af, hvilke Agenda 21 offentlige såvel som private - initiativer og aktører der arbejdede i kommunen. Vi fandt frem til flere interessante projekter omhandlende blandt andet en privat fonds pleje/restaurering af en 140 ha hedemose, netværk omkring virksomheders grønne profil, bæredygtig turisme etc. Initiativerne blev samlet som eksempler i et debatoplæg, der i håbet om konstruktive tilbagemeldinger blev fremsendt til foreninger, offentliggjort i aviser, på biblioteker etc. Det blev vurderet, at Agenda 21 nok ikke var det emne, der hidtil havde været debatteret mest blandt befolkningen i Tønder. Efter en snak med den lokale avis og relevante personer besluttede vi derfor at lave en mindre artikelserie, hvor forskellige synspunkter omkring Agenda 21 blev fremført - dels af kommunen selv, men mere vigtigt af interessegrupper/borgere og virksomheden Brdr. Hartmann A/S - for hvem en grøn profil er af meget central betydning. Tønder Kommune tog i første omgang ikke initiativ til egentlige borgermøder eller workshops under debatperioden, men mødte selvfølgelig op da en lokal beboerforening og en interesseorganisation ved henvendelse til forvaltningen og efterfølgende annoncering i aviser inviterede til offentlige møder om emnet. 15 til 20 personer mødte op til hvet af møderne, hvor forslag til den egentlige strategi blev indsamlet og diskuteret. Fremtiden På baggrund af denne debatperiode blev Tønder Kommunes Agenda 21- strategi udarbejdet. Udfordringen fremover vil blandt andet bestå i at fastholde det engagement, der viste sig under debatperioden. Til dette formål har Tønder Byråd blandt andet afsat kr. til opstart af en mindre Agenda 21 gruppe af private borgere, foreninger og erhvervslivet, som skal være med til at igangsætte og sparre i forbindelse med offentlige og evt. private initiativer.

4 Tilblivelsen af strategien har for Tønder Kommune givet et bedre overblik over nuværende Agenda 21 aktiviteter samt ønsker til fremtidige Agenda 21 initiativer og medspillere i dette arbejde. Idéerne, der fremkom, var mange og bredt favnene, hvorfor det næppe vil være alle, der vil blive iværksat et godt udgangspunkt for det videre arbejder er dog til stede. Som Agenda 21-medarbejder i Tønder Kommune opfatter jeg strategien i Tønder og tilblivelsen af den som et led i en opstartet proces, der forhåbentlig udbygges i kommende strategier, når Agenda 21 arbejdet gennem nye tiltag er blevet mere kendt i kommunen og konkretiseret ved projekter samt dialog herom med lokalbefolkningen. Strate tegier for komm ommune uneplanlægning og Agenda 21 nogle le ref efleksioner fra a en Agenda 21 medarbejder Af Agenda 21 medarbejder Bodil Nissen, Rødovre Kommune Med Planlovens krav om, at kommunerne skal udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen og en Agenda 21 strategi mindst én gang hvert 4. år, har staten signaleret, at man dels ønsker en bedre sammenhæng mellem de politiske visioner og mål og det arbejde, der udføres i kommunerne (målstyring) dels ønsker en stærkere fokus på miljøspørgsmål. Hensigten er således at fremme den politiske og demokratiske proces omkring kommuneplanlægningen og derigennem bidrage til det, der i sidste ende er Planlovens mål - nemlig at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet Desværre kan man hurtigt tabe målet af syne, fordi der efterhånden er så mange forskellige specialværktøjer i værktøjskassen med styringsredskaber, at man let fortaber sig i synet af dem i stedet for at fokusere på, hvad det var for en opgave, de skulle løse. Værktøjskassens indhold afspejler nemlig forskellige faser i den historiske udvikling, hvor man havde forskellige ideer om, hvordan man bedst kunne håndtere det kommunale selvstyre. Fra en tid, hvor kommunerne primært tog sig af arealforvaltning og forsyning til i dag, hvor hovedparten af kommunens budget går til børnepasning, ældreforsorg og sociale ydelser. Det betyder at værktøjskassen indeholder mange special-værktøjer, som burde integreres for at løse den sammensatte opgave, vi står overfor i dag. Kommunerne er vokset ved knopskydning med sektor efter sektor, men bæredygtigheden sikres kun, hvis det fremover lykkes at arbejde på tværs af sektorerne og trækker i samme retning efter en fælles vision. Alternativt kan man meget vel om end ikke med vilje - komme til at skabe nye problemer, hver gang man i én sektor løser eet, ligesom man går glip af den fordel, der ligger i at få løst flere forskelligartede problemer i ét og samme projekt. I dag har man lovkrav til kommuneplanen og planstrategien som udelukkende tager afsæt i arealforvaltning, til trods for at kommunens opgaver er mange andre. Ligeledes tager lovkravet om en Agenda 21 strategi, næsten udelukkende afsæt i miljø, selv om Agenda 21 skulle være et middel til at få integreret arbejdet for en bæredygtig udvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Målet på sigt må være at få én strategi og én kommuneplan, som hhv. udgør en samlet vision for kommunens udvikling og en samlet handlingsplan for prioriterede indsatsområder. Tilsvarende er der brug for at få orden i den rækkefølge, vi bruger de forskellige værktøjer i, blandt andet for at sikre en sammenhæng mellem mål (plan) og midler (økonomi). En mekaniker har jo heller ikke store chancer for at få en bil på benene igen, hvis han ikke håndterer et punkteret dæk med de rigtige værktøjer i den rigtige rækkefølge efterspænding af møtrikkerne skal nu én gang ske til sidst! Tilsvarende nytter det jo heller ikke hvis mekanikeren begynder at skifte til dyre dæk, uden at have spurgt kunden, om han kan og vil betale for det. Jeg vender tilbage til værktøjskassen men vil lige kigge på planlovens passus at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, - for hvad vil det egentlig sige? En fælles langsigtet vision Som FN så det, da man lancerede Agenda 21 i 1992, må den langsigtede vision for alle samfund på hele kloden være en udvikling som er bæredygtig både socialt, økonomisk og miljømæssigt, men vejen til at nå der hen er forskellig fra sted til sted, ligesom udfordringerne er forskellige fra sted til sted. FNs pointe er, at hvis blot bæredygtigheden svigter for én af parametrene, truer det på kortere eller længere sigt bæredygtigheden for de øvrige to. Når vi herhjemme nogle gange kan glemme det, er det nok fordi

5 konsekvenserne ofte først bliver synlige på længere sigt eller fordi konsekvenserne rammer andre steder, end der hvor man har forbrudt sig mod bæredygtighedsprincippet. Hvis man skal gøre det luftige bæredygtighedsbegreb lidt lettere at forholde sig til, kan man sige, at alle samfund samtidigt må tilstræbe både et sundt samfund og en sund økonomi og et sundt miljø Et sundt samfund er afhængig af en sund økonomi, hvor man ikke lever over evne eller er slavebundet af gæld. Der er således formentlig kun ganske få samfund i verden, der lever direkte i og af naturen og hvor pengeøkonomien ikke spiller en væsentlig rolle. Et sundt samfund er også afhængigt af sunde omgivelser at leve i.tilsvarende er både et sundt samfund og en sund økononomi baseret på et miljø, hvor der kan hentes tilstrækkelige mængder og kvaliteter af vand og mad, energi og råstoffer. Man kan sige, at det helt overordnede mål er et sundt samfund, og at et sundt samfund bygger på et fundament af sund økonomi som igen bygger på et sundt miljø. Hvis miljøet eller økonomien vakler, så vakler samfundet også. Hvor der i tredjeverdens lande er stort behov for at fokusere på den sociale bæredygtighed (menneskerettigheder, uddannelse, fordeling af ressourcer, demokrati) har vi i det rige vesten stort behov på at få fokus på et usynligt men ikke mindre alvorligt bæredygtighedsproblem nemlig vores voldsomme ressourceforbrug, som betyder, at vi i dag hører til de 20 % rigeste på kloden der står for knap 90% af ressourceforbruget. Det ville der sådan set ikke være noget problematisk i, hvis ikke det var fordi naturen allerede nu viser tegn på forarmelse og ikke vil kunne bære, hvis resten af verdens befolkning stiler mod samme forbrug som vores. Den overfyldte værktøjskasse Det er som sagt ikke fordi vi savner værktøjer til at arbejde med i kommunerne. Fra alle velmenende kanter er der tilflydt os en lind strøm af forslag og krav til, hvilke værktøjer vi skal bruge, for at sikre at overblikket og styringen ikke forsvinder fra politikerne, hvor den hører hjemme, og ender hos konkurrerende forvaltninger og embedsmænd eller ude i den blå luft. Når vi skal gøre status anbefales vi eksempelvis at lave årsberetninger, planredegørelser, grønne regnskaber, miljøtilsynsberetninger og mange andre gode ting. Alt efter hvilket ministerium, der har været på banen er forslagene og kravene til kommunernes planarbejde så vidt forskellige at det, der egentlig var tænkt som en hjælp til kommunerne, går hen og bliver det modsatte - en barriere for at opnå overblik, deltagelse i det politiske arbejde og ordentlig målstyring. Vi må håbe, at de sektoropdelte lovgivende myndigheder får talt sammen og ryddet op i værktøjskassen, så den kun kommer til at indeholde de få men koordinerede og effektive værktøjer, der er nødvendige. Indtil da bliver vi nødt til at bruge de værktøjer, som vi nu engang er blevet pålagt, og forsøge ikke at tabe lovens hensigt af syne. På sigt kunne man ønske sig planværktøjer, som integrerer de mange forskellige elementer, vi kender i dag. Figuren viser rækkefølgen i en cirkulær proces, hvor man hele tiden starter forfra med at opgøre status og rammer - der samtidig bliver en evaluering af det hidtidige arbejde. Udfordringerne her og nu Først og fremmest må det være en opgave for Agenda 21 koordinatorerne at formidle, hvordan FN ser nutidens største udfordring for klodens befolkning og folkevalgte, og hvilken koordineret indsats, FN anbefaler. Agenda 21 bør således ikke betragtes som en eller anden miljøting, men som en metode til at koordinere sin samlede strategi, borgerinddragelse og planlægning i tråd med at Agenda 21 oversættes som en dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En bæredygtig udvikling har uden tvivl været målet for en stor del af det arbejde, der til nu er foregået i det offentlige såvel på statsligt, som på amtskommunalt og kommunalt plan man har bare kaldt det noget andet. Borgerinddragelsen, som FN påpeger som helt nødvendig for at sikre medansvaret og de nødvendige input til en kvalificeret opgaveløsning er heller ikke noget nyt, men har hele tiden været et krav i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen. Det nye er, at FN anbefaler, at man overalt i verden bevidst og samtidigt arbejder for såvel samfundsmæssig som økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og at man aktivt inddrager borgerne. Sidstnævnte kræver overblik og målstyring, som hænger ordentligt sammen

6 med budgetlægningen i kommunen. Og opgaven er ikke blevet mindre vanskelig af, at man - af hensyn til den økonomiske bæredygtighed - ikke længere kan fortsætte med at hæve skatterne og derfor må indarbejde et system, så man løbende får effektiviseret og nedlagt unødvendige aktiviteter, så der bliver penge til at fremme de politisk prioriterede mål. Men det kræver mod, vilje og dygtighed fra både embedsværk og politikere at få indført en effektiv målstyring mod bæredygtighed. Og kommunen må ærligt ransage sin inderste sjæl: Er embedsværket hele vejen igennem indstillet på at give borgere og politikere overblikket, og dermed styringen? Er alle politikere og embedsmænd indstillet på at offentliggøre årlige, letforståelige indikatorer, som viser, hvilken vej det går med samfund, økonomi og miljø også når det går dårligt - og dermed stå til regnskab for den gennemførte indsats? Er kommunens administrative ledere indstillet på at bryde gamle vaner for at få indført brugbare budgetprocedurer, gennemskuelige budgetter og målstyring i forvaltninger og decentrale institutioner? Evner politikerne at se længere frem end til næste valg og arbejde for en udvikling, som også er holdbar på lang sigt? Politikere, borgere og embedsmænd må begynde at diskutere, hvad der lokalt betegner et sundt samfund, en sund økonomi og et sundt miljø, og hvilke milesten der er på vejen mod den vision. Man må prøve at sætte ord på visionen; hvordan er det billede man får i hovedet, når man lukker øjnene og forestiller sig en fremtidig, bæredygtig kommune. Og man må begynde at overveje, hvilke indikatorer, man vil bruge til at tage temperaturen med om indikatorerne skal være sammenlignelige med andre kommuners og med internationale og nationale indikatorer, og om vi skal engagere borgerne i valg af indikatorer, som man eksempelvis har gjort det i Stockholm og Seattle, hvor man over længere tid gik ud og spurgte borgerne. Under alle omstændigheder forudsætter en bæredygtig udvikling et overblik, så både borgere, politikere og embedsmænd kan se, hvordan det går på de vigtigste områder, og hvad kommunen egentlig har gang i. Der er også behov for at få planlægningen og budgetlægningen til at hænge ordentligt sammen så ambitionsniveauet kan blive afstemt med de midler, der er til rådighed. Lykken vil være at nå dertil, hvor både borgere, politikere og embedsmænd kender de overordnede mål, der er prioriteret højest i kommunen på hhv. det sociale, det økonomiske og det miljømæssige område. Og så slipper vi nok ikke uden om et kildent, etisk spørgsmål om ressourcernes fordeling, eftersom et sundt miljø ikke kun handler om frisk luft i vores egen lille kommune, men også om de områder, hvor vi får alle vore andre ressourcer fra vand, mad, forbrugsvarer, virksomhed: skal vi ufortrødent tage så meget, som vi kan komme af sted med, eller skal vi udvise social ansvarlighed og dele ressourcerne med vore naboer lokalt og globalt. FNs konklusion på det punkt er klar, fordi vores store ressourceforbrug i øjeblikket sætter sig spor i naturen langt fra Danmark, og fordi en stor ulighed i verden medfører ustabilitet og flygtningestrømme fra den fattige til den rige del af verden herunder Danmark og de danske kommuner. Jo der er nok at tage fat på! Rio, Johannesb ohannesbur urg og så videre Af fuldmægtig Vibeke Jørgensen, Miljøministeriet Europæisk konference i november satte fokus på det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21 I den politiske deklaration fra FN-topmødet i Johannesborg blev hele Agenda 21-handlingsprogrammet fra FN-topmødet i Rio de Jainero i 1992 genvedtaget. Herudover blev der vedtaget en række konkrete tidsbestemte mål med betydning for fattigdomsreduktion, miljø, naturressourcer og sundhed. Agenda 21-handlingsplanen indgår dermed som en af mange virkemidler til at føre løfterne fra FN-topmødet ud i livet. God ramme FN-topmødets resultater var et godt udgangspunkt for den internationale konference i Kolding den november 2002 om europæisk lokal Agenda 21-arbejde. Der deltog ca. 350 repræ- sentanter fra europæiske kommuner, byer og regioner samt fra nationale og europæiske instanser. Miljøminister Hans Chr. Schmidt var hovedtaler på den internationale del af konferencen, og holdt et engageret indlæg. Under hele konferencen var der stor opbakning til, at lokal Agenda er en yderst velegnet ramme for at omsætte nogle af de globale målsætninger fra FN-topmødet til lokal handling. Der er ingen tvivl om, at lokal Agenda 21 i høj grad lever videre. Fremtidig lokal Agenda 21 Gennem plena og diverse workshops på den internationale del af konferencen blev de fremtidige udfordringer og sigtelinier for lokal Agenda 21 i Europa diskuteret. Nogle centrale fokuspunkter var: Europæiske lokale myndigheder støtter Local Action 21, som er en strategi præsenteret af FN s miljøorganisation ICLEI (International Council for Local Environmental Initiatives), under topmødet i Johannesborg om at forstærke implementeringen af lokal Agenda 21. Den europæiske og nationale opbakning til lokal Agenda 21 hos lokale myndigheder bør styrkes.

7 Lokalt arbejde for bæredygtig udvikling kræver et styrket offentligtprivat samarbejde. Lokal Agenda 21 skal integreres mere i øvrige lokale politikker og strategier. Lokale myndigheder i Europa skal blive bedre til at inddrage globale miljøproblemstillinger, som klimabeskyttelse og vandkvalitet i lokale bæredygtighedsarbejde. Enighed om, at øget samarbejdet mellem europæiske lokale myndigheder kan forbedre arbejdet. Dansk forankring På konferencens sidste dag blev lokal Agenda 21 i danske amter og kommuner sat på dagsordenen. Repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, KL og Miljøministeriet fortalte blandt andet om den politiske forankring af lokal Agenda 21 i danske amter og kommuner, samt om forventningerne til arbejdet med lokal Agenda 21 fremover. En række amter, kommuner og samarbejdspartnere gav deres bud på nye temaer og indgangsvinkler i den fremtidige regionale og lokale indsats f.eks. om offenligt-privat samarbejde, bæredygtige byer og landdistrikter samt om lokalpolitisk forankring. Kultur, integration, uddannelse, sundhed og friluftsliv var bud på nye indgangsvinkler. Rio, Johannesborg og så videre På konferencens danske del blev debatog ideoplægget Rio, Johannesburg og så videre offentliggjort som et bidrag til sigtelinier fremover for arbejdet med lokal Agenda 21. Amtsrådsforeningen, KL og Miljøministeriet står bag debatoplægget. Derudover har 8 forskellige organisationer bidraget med bud på ideer og eksempler til det videre arbejde med lokal Agenda 21. Debat- og ideoplægget kan ses på eller koldingconference og kan bestilles gratis via KL s hjemmeside: Grønne biler kører dobbelt belt så langt, som røde Af kommunikationsrådgiver og projektleder Inge Fisker, Valør & Tinge Det kan betale sig at kigge efter energimærket, når du køber bil. På energimærket kan du se, hvor langt bilen kører på literen. Det har betydning for din økonomi og for miljøet. Ved at tænke energiøkonomisk, når du vælger din nye bil, kan du spare mere end kroner på fem år. Færdselsstyrelsen sætter i en ny kampagne fokus på energimærket til nye personbiler på kan du blandt andet finde oplysninger om nye bilers brændstofforbrug. En ny personbil, der udbydes til salg, skal være forsynet med et energimærke, som fortæller, hvilken energiklasse bilen er placeret i - og dermed, hvor langt den kører på literen. Energimærket gør det let for dig at sammenligne bilers energiøkonomi. Des-

8 uden er der på energimærket oplysninger om ejerafgifter, kørselsøkonomi og som noget nyt, kan du se, hvor mange stjerner den pågældende bilmodel har fået i EuroNCAP s sikkerhedstest. Energimærket deler alle nye personbiler op i syv klasser fra A til G - alle repræsenteret med en farve. De biler, der kører længst på en liter benzin eller diesel og dermed er bedst for miljøet og din økonomi, tilhører A-klassen - repræsenteret ved en grøn farve, B-klassen er næstbedst, mens G-klassen - de røde biler - har det største brændstofforbrug. Den årlige ejerafgift er højere, jo mere brændstof bilen bruger. Ved at vælge en bil, der kører 16,7 km/l - energiklasse B - i stedet for en, der kører 12 km/l - energiklasse E viser beregninger, at du i visse tilfælde kan spare mere end kroner på fem år, eller 500 kroner om måneden ved normalt kørselsbehov. Kør med omtanke og spar på miljøet Det er ikke kun energiklasserne, der har betydning for dit brændstofforbrug. Køremåde eller kørestil spiller også en stor rolle. Merforbruget af brændstof ved såkaldt sportslig kørsel frem for mere økonomisk kørsel er typisk 20-30%. Den samme bil, som under kraftig acceleration bruger brændstof svarende til omkring 2,5 km/l, kan ved jævn hastighed og glidende kørsel komme op på omkring 25 km/l. Uden for byerne er det specielt farten, der tæller i forhold til brændstofforbruget. En bil, der ved 70 km/t kører 15 km/l, vil ved 90 km/t kun kører omkring 12,5 km/l.. Ved 110 km/t er den nede på omkring 10 km/l. Ud over selve kørslen, så er der en række andre forhold, som er værd at tage i betragtning, hvis man gerne vil køre miljøvenligt og energiøkonomisk - blandt andet de kolde motorer, der bruger langt mere brændstof og forurener tilsvarende mere end en varm motor. Selv ved en udetemperatur på 20 o C bruger bilen den første kilometer omkring 70% mere brændstof end en varm motor. Efter 5 kilometers kørsel er merforbruget 20%. Ved en udetemperatur på 0 o C stiger forbruget med henholdsvis 200% og 60%. Det vil sige, at energiforbruget er ekstremt højt, hvis man i frostvejr kører den korte tur ned til bageren. Der er altså penge at spare ved blandt andet at se nærmere på brændstofforbruget. På Færdselsstyrelsens nye hjemmeside der blev lanceret den 10. marts 2003 i forbindelse med Færdselsstyrelsen kampagne, kan du finde oplysninger om nye bilers brændstofforbrug, placering i energiklasse og årlig ejerafgift. På hjemmesiden kan du også bestille kampagnefoldere og plakater. enda21db.dk Af fuldmægtig Vibeke Jørgensen, Miljøministeriet I april 2003 indeholder Miljøministeriets lokal Agenda 21 database 750 lokal Agenda 21 projekter, og der kommer nye projektbeskrivelser til hver dag! Du kan bruge lokal Agenda 21 databasen til at få inspiration og erfaringer fra forskellige lokal Agenda 21 aktiviteter. For hvert projekt er der blandt andet angivet en kontaktperson, hvis du ønsker flere informationer om et konkret projekt. Du kan se databasen her: public/search.asp?new=true De lokal Agenda 21 projekter, du kan finde i databasen, er meget forskellige. Over en tredjedel af de 750 projekter i databasen kan dog inddeles i 5 hovedgrupper: 1. Planer og strategier for lokal Agenda 21 (50 projekter) 2. Lokal Agenda 21 foreninger og centre (40 projekter) 3. Møder og arrangementer om lokal Agenda 21 (50 projekter) 4. Grønt flag grøn skole (25 projekter) 5. Økologiske byggerier og byfornyelse (120 projekter)

9 Udgivet af: Miljø- og Energiministeriet, Amtsrådaforeningen og KL. Redaktion: Frederik Brun Madsen og Peer Frank, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, tlf samt Frank Lambert, KL, tlf & Webadresse: Lokal Agenda 21 er et amts eller kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. arhundrede. En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og strategier og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorene og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Tænk globalt - handl lokalt. Herudover er der 465 lokal Agenda 21 projekter, som ikke umiddelbart lader sig kategorisere. Dansk Center for Byøkologi (DCB) administrerer lokal Agenda 21 databasen for Miljøministeriet. Dansk Center for Byøkologi finder lokal Agenda 21 projekterne gennem pressen, tidsskrifter, nyhedsbreve, kommunernes lokal Agenda 21 planer og strategier. Personlige kontakter er også en vigtig kilde til nye projekter. Derfor; sidder du med et lokal Agenda 21 projekt - stort eller lille - som du ønsker, at andre skal høre om, så kontakt meget gerne Joy Alrøe Andersen, konsulent ved Dansk Center for Byøkologi, på telefon eller mail Bemærk! Dansk Center for Byøkologi har på hjemmesiden et tema om Lokal Agenda 21, hvor du kan finde mange forskellige informationer om lokal Agenda 21 klik ind på /www.dcue.dk/default.asp?id=469 Kalender juni 2003 Arrangerer Europa Kommissionen Green Week, et debatforum, som er en opfølgning på topmødet i Johannesborg. Temaerne til debat er: Bæredygtigt forbrug og produktion, vedvarende energi, klimaforandringer og vand. Yderligere information kan fået på følgende hjemmeside: greenweek/index_en.htm Deadline for materiale til næste nummer af Nyhedsbrevet er mandag den 2. juni 2003

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategier modtages løbende

Strategier modtages løbende Nyhedsbrev nr. 39 September 2003 Strategier modtages løbende Vi vil gerne opfordre alle kommuner og amter til at huske at sende de vedtaget lokal Agenda 21-strategier til Miljøministeriet. Inden udgangen

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Dagsorden tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Prækvalifikation - konsulentydelser

Prækvalifikation - konsulentydelser 10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund 24. 25. november 2010 i Århus

Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund 24. 25. november 2010 i Århus Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund 24. 25. november 2010 i Århus Til stede: Lars Vermund (LV), Karsten Munkvad (KM), Bo Overgaard (BO), Gitte Melph (GM), Torben Dan Pedersen (TDP), Niels

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Strategi for lokal Agenda 21

Strategi for lokal Agenda 21 LANDSPLANAFDELINGEN Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning 1 Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning Udarbejdet af Miljøministeriet Landsplanafdelingen

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Tidspunkt: Torsdag den 15. januar - fredag den 16. januar 2015 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Deltagere: Medlemmer af Sundhedsstrategisk

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere