Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & nyhedsbrev om September 2012 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 38 sept årgang ISSN i dette nummer: [ side 2] Internationale kampagner mod skader og vold [ side 3] Konsekvenser af ulykker Forskningsprojekt på SIF har undersøgt langtids - konsekvenser af ulykker blandt voksne. [ side 4-5] Kærestevold blandt unge Ny rapport fra SIF belyser udviklingen i og forekomsten af vold blandt unge i Danmark. [ side 6-7] Forebyggelse af idrætsskader Danmarks Idrætsforbund arbejder målrettet med uddannelse og information til trænere og udøvere. [ side 8] Aktuelle bøger og rapporter [ side 9] Safety Smart Nyt læringsredskab til folkeskolen om sundhed og sikkerhed med Timon og Pumba fra Løvernes Konge. [ side 10] International forskning [ side 11] Kort nyt [ side 12] Kalender AF Karin Helweg-Larsen, dansk national rapporteur/focal point WHO og voldsforebyggelse Verdenssundhedsorganisationen WHO, har et stærkt engagement i forebyggelse af ulykker, vold og selvskade. Inden for de seneste år har det bl.a. omfattet lancering af undervisningsprogrammer og retningslinjer for offentlige kampagner med henblik på at reducere risikofaktorer for fx trafikulykker, vold blandt unge, selvmordshandlinger og vold i nære forhold (partnervold). WHO har etableret et netværk af nationale talsmænd, såkaldte focal points, der med jævne mellemrum afrapporterer deres eget lands indsats mod ulykker, vold og selvskader/selvmordshandlinger. I Danmark varetager Statens Institut for Folkesundhed denne opgave, mens det i andre lande er embedsmænd i sundheds- eller indenrigsministerier, der agerer som focal points /nationale rapportører. WHO samler en gang årligt de nationale rapportører fra de 53 lande, der indgår i WHO s Regional Office for Europe. Mødernes formål er at udveksle de enkelte landes erfaringer med forebyggelse af ulykkes- og voldsbetingede skader, og at informere om udviklingen af skader, generelt, i regionen. Næste møde holdes i oktober 2012 i Tyrkiet. Foto: Colourbox.dk Vold skal forebygges gennem undervisning WHO skønner, at der i alt i de 53 lande er ca mennesker, der årligt dør som følge af skader, og at mindst fem gange så mange får alvorlige følger af skader. I mange af landene er vold en af de hyppigste dødsårsager blandt yngre mennesker, og i mange lande rapporteres der om et stigende omfang af overgreb mod børn og andre former for omsorgssvigt blandt børn og unge. Vold er et betydeligt folkesundhedsproblem med følger både for den enkelte og for samfundet, bl.a. i form af sundheds- og sociale udgifter. At identificere risikofaktorer for vold, og derefter at implementere effektive forebyggelsesmetoder, er derfor en kerneopgave for WHO, og det sker ikke mindst gennem udviklingen af effektive undervisningsprogrammer. På WHO s hjemmeside er disse E-teaching programmer yderligere beskrevet. Et af programmerne har sigte på at forebygge alkoholmisbrug og dermed reducere voldsudøvelsen blandt unge. Senest i maj 2012 afholdt WHO en konference i de baltiske lande om denne problemstilling. Vi havde lejlighed til at præsentere resultater fra vores gentagne undersøgelser om voldsforekomsten blandt unge i Danmark og at medvirke til at videreudvikle WHO s initiativer om forebyggelse af vold blandt unge. Fokus på forebyggelse af overgreb og omsorgssvigt mod børn Her i september 2012 samler WHO en række nationale focal points og andre eksperter til et seminar, hvis sigte er at producere en europæisk rapport om forebyggelse af overgreb og omsorgssvigt mod børn. Et væsentligt tema vil være betydningen af, at der i de enkelte lande er adgang til valide data til at belyse omfanget og karakteren af problemet. Det er en forudsætning for en målrettet forebyggelse, og også ofte en forudsætning for politisk opmærksomhed og budget til en national politik, der tager sigte på at bekæmpe overgreb. Vi håber gennem vores erfaringer ud fra landsdækkende data i befolkningsundersøgelser og registerdata at kunne inspirere de øvrige lande til en overvågning af udviklingen i overgreb på børn, og til en øget indsats mod dette alvorlige problem, både her i landet og i de øvrige lande i regionen.

2 EU Kampagne om et sikkert og sundt arbejdsmiljø Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) lancerede i juni i år den årlige kampagne Et sikkert og sundt arbejdsmiljø , denne gang med temaet Samarbejde om forebyggelse. Kampagnen opfordrer ledere, ansatte og andre interessenter til at gå sammen om at forbedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne. Kampagnen koordineres af EU-OSHA og partnere i 27 af EU s medlemslande. Kampagnen fokuserer på forebyggelse af risici, risikohåndtering, og opfordrer ansatte, deres repræsentanter og andre interessenter til at samarbejde med ledelsen om at nedbringe risici. Der er udarbejdet en lang række materialer, såsom rapporter, praktiske vejledninger, plakater og dvd er, der alle kan bruges til at skabe opmærksomhed og fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø. EU-OSHA vil i samarbejde med partnere og nationale focal points promovere The European Week for Safety and Health at Work. Agenturet kan også tilbyde hjælp til at organisere træningsseminarer, konferencer og udstillinger. Kampagnens succes er afhængig af tilslutningen fra en bred kreds af partnere, der inkluderer regeringer og deres institutioner, ledere og ansatte og store såvel som små firmaer. 57 europæiske organisationer og virksomheder har meldt sig til at deltage i EU-OSHA s kampagne. 43 af disse officielle kampagnepartnere deltog med succes i den forrige EU-OSHA-kampagne, mens 14 er helt nye. Partnerne forpligter sig til at fremme kampagnen gennem deres egne netværk, kommunikationskanaler og møder. Til gengæld får de mange muligheder for netværksog -partnerskabsopbygning med andre virksomheder og organisationer, som er engageret i arbejdsmiljøspørgsmål, samt mulighed for at dele god praksis og anvende kampagnen til at støtte og fremme deres egne aktiviteter. INFO: Global kampagne om forebyggelse af vold WHO har lanceret en handlingsplan for the Global Campaign for Violence Prevention, der løber i perioden Planen har til formål at forene bestræbelserne fra aktører internationalt indenfor forebyggelse af vold og at identificere de vigtigste prioriteter. Planen præsenterer seks nationale mål, som indsatserne kan rettes mod. De første to mål tager sigte på at prioritere forebyggelse af vold i den globale folkesundhedsdagsorden, de næste tre mål fokuserer på at opbygge et solidt fundament for den løbende forebyggende indsats og det sidste mål fokuserer på at fremme evidensbaserede forebyggelsesstrategier, som inkluderer forældre, livsfærdigheder, sociale normer, alkohol, brug af skydevåben og hjælp og støtte til ofrene. Formålet med kampagnen er at støtte opfyldelsen af disse mål i de kommende år, i lande over hele verden. Målgruppen for handlingsplanen er regeringer, FN og officielle udviklingsbistands agenturer, filantropiske fonde, ikke-statslige organisationer og akademiske institutioner, der har forebyggelse af vold som et ansvarsområde. WHO opfordrer de centrale aktører på området til at: Give feedback på handlingsplanen og arbejdet med at implementere den nationalt. Gøre nationale partnere og myndigheder opmærksomme på handlingsplanen. Bruge handlingsplanen som en skabelon for udformning af nationale og lokale planer og aktiviteter. INFO: HANDLINGSPLANEN KAN DOWNLOADES PÅ WHOS SITE: violence/global_campaign/actionplan/en/ index.html

3 Langvarige helbredseffekter efter ulykker er udbredt Hanne Møller, Kommunikationskonsulent Statens Institut for Folkesundhed, SDU Et forskningsprojekt på Statens Institut for Folkesundhed, SDU har undersøgt langtidskonsekvenser af ulykker blandt voksne danskere over 16 år. Der er blevet publiceret en række artikler fra projektet, senest i Danish Medical Journal (maj 2012). I artiklen her i nyhedsbrevet præsenteres analyser af selvrapporterede oplysninger fra tilskadekomne i ulykker om konsekvenser for helbred og begrænsninger i dagligdagen. Data stammer fra Instituttets Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 2005 suppleret med data fra Landspatientregisteret. Konsekvenser af ulykker opgjort på kropsdel og graden af hæmmethed i daglige aktiviteter. Antal. Mange lever med langvarige fysiske mén efter en ulykke 1058 respondenter ud af rapporterede, at de havde langvarige fysiske mén efter en ulykke. Dette svarer til 7,3 % af deltagerne i undersøgelsen, heraf angav knap en tredjedel, at de oplevede betydelige begrænsninger i deres daglige aktiviteter, som følge af disse mén. Langvarige betyder i denne sammenhæng fra ½ år og opefter. Ulykker er dermed en af de væsentligste årsager til aktivitetsbegrænsning, kun overgået af muskel/skeletsygdomme. 3 Skader på nakke og ryg giver de største mén Personer, der oplevede langvarige fysiske mén efter en ulykke, havde generelt et dårligere selvrapporteret helbred end personer, som ikke havde været indblandet i en ulykke. Disse personer oplevede bl.a. flere smerter eller nedsat funktion i forskellige kropsdele, ligesom flere i denne gruppe led af hovedpine, træthed og søvnbesvær. Disse problemer var særligt udtalt blandt personer, som led af mén relateret til hovedet, nakke, ryg eller flere kropsdele, jf. figuren, der viser ulykkernes konsekvenser på kropsdele i relation til graden af oplevede begrænsninger i dagligdagen. Hofteskader gav naturligt nok også anledning til en del funktionelle begrænsninger i dagligdagen. Knæ- og benskader er de hyppigste, men kun en mindre andel medfører alvorlig aktivitetsbegrænsning. Tilsvarende påvirkede fysiske mén relateret til arme og skuldre i mindre grad oplevelsen af at være begrænset i sin hverdag, muligvis fordi det er lettere at kompensere for disse skader. Faldulykker, trafikulykker og sportsskader er hyppigste årsager til mén Deltagere i undersøgelsen, der angiver at have langsigtede mén efter en ulykke, har også beskrevet hvilken type af ulykke, de var ude for. Af disse beskrivelser fremgår det, at der er tale om et meget bredt spektrum af forskellige former for ulykker. De hyppigste er dog faldulykker, trafikulykker særligt som fodgængere og cyklister og sportsskader. Reference: Laursen B, Møller H. Long-term health effects of unintentional injuries in Danish adults. Dan Med J 2012;59(5):A44-23

4 En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) påviser et fald i kærestevold mod unge kvinder og beskriver de betydelige kønsforskelle i unges voldsudsættelse. Unge mænd udsættes især for trusler og vold fra fremmede, unge kvinder oftest fra en bekendt og hyppigt fra en kæreste Rikke Plauborg, Videnskabelig assistent og Karin Helweg-Larsen, Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Kærestevold blandt danske unge 4 Forskel på voldsudsættelse blandt unge kvinder og mænd Statens Institut for Folkesundhed har i 2011 gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge kvinder og mænd i alderen år om deres hverdag, med fokus på trivsel, kæresteforhold og konflikter. De unge mænd rapporterede oftere end de unge kvinder at have været udsat for en eller flere former for fysisk eller psykisk vold inden for det seneste år, mens de unge kvinder hyppigere end de unge mænd var udsat for en eller flere former for seksuel vold (Figur 1). Psykisk vold omfatter direkte trusler og chikane men også mobning via elektroniske medier. Fysisk vold omfatter at blive skubbet, slået med flad hånd, med knytnæve, sparket og udsat for livstruende vold såsom kvælningsforsøg eller angreb med kniv eller skydevåben. Seksuel vold består i seksuelle krænkelser fra chikane til mere vidtgående overgreb med forsøg på eller gennemført voldtægt. Knap hver tredje unge mand har været udsat for en eller flere former for Figur 1: Andelen af unge kvinder og unge mænd udsat for vold inden for det seneste år, uanset gerningsperson Fakta om undersøgelsen En spørgeskemaundersøgelse i 2011 har belyst unges udsættelse for vold med særligt fokus på kærestevold. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse, SIF gennemførte i 2007 (Schütt et al. 2008). I alt kvinder (56 %) og mænd (44 %) i alderen år har deltaget i undersøgelsen i 2011, og besvaret spørgsmål om deres trivsel, kæresteforhold og konflikter i hverdagen, i familieforhold og deres udsættelse for fysisk, psykisk og seksuel vold. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med fokusgruppeinterview blandt unge, med henblik på at få indblik i unges holdninger til og forståelse af kærestevold samt deres ideer til forebyggelse af vold i tidlige parforhold. psykisk vold inden for det seneste år mod ca. hver ottende unge kvinde. En fjerdedel af de unge mænd har været udsat for en eller flere former for fysisk vold inden for det seneste år, mens det samme kun gælder for godt en tiendedel af de unge kvinder. Men godt dobbelt så mange unge kvinder, 8 %, som mænd, 3 %, har været udsat for en eller flere former for seksuel vold inden for det seneste år. Kærestevold og anden vold Der er kønsforskelle i, hvem der har udsat de unge for vold. Det er vist i figurerne 2 og 3. De unge mænd har hyppigst været udsat for vold fra en fremmed, mens de unge kvinder oftest var udsat for vold fra en ven, kollega eller et familiemedlem. Psykisk vold mod unge kvinder var således mere end dobbelt så hyppigt udøvet af en ven/familie/kollega som af en kæreste. Andelen af de unge kvinder udsat for seksuel vold fra en ven/familie/kollega var også større end andelen, der havde været udsat for denne form for vold fra en kæreste, en fremmed eller anden person. Omtrent samme andel af kvinder havde været udsat for fysisk vold fra henholdsvis en kæreste, en ven/familie/kollega eller en fremmed. Godt hver femte af de unge mænd havde inden for det seneste år været udsat for psykisk vold, først og fremmest trusler, fra en fremmed, mens kun enkelte angav psykisk vold fra en kæreste. Tilsvarende var de unge mænd hyppigst udsat for fysisk vold fra en fremmed, og kun få rapporterede udsættelse for fysisk vold fra en kæreste. Seksuel vold mod de unge mænd var derimod hyppigst udøvet af en kæreste eller en ven/familiemedlem/kollega. Fald i kærestevold fra 2007 til 2011 Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2007 en lignende undersøgelse om unges udsættelse for vold i og uden for kæresteforhold. Det gør det muligt at belyse udviklingen i kærestevold i perioden Der er et fald i den samlede forekomst af kærestevold i denne periode. I 2007 angav godt 10,2 % af de unge kvinder og 4,3 % af de unge mænd, at de havde været udsat for en eller flere former for kærestevold,

5 Figur 2. Andelen af unge kvinder udsat for vold, fordelt på offerets relation til voldsudøveren Figur 3. Andelen af unge mænd udsat for vold, fordelt på offerets relation til voldsudøveren mod 6,5 % af kvinderne og 3,7 % af mændene i Der kan konstateres et fald i forekomsten af både psykisk, fysisk og seksuel kærestevold blandt de unge kvinder, men en tendens til en stigning i fysisk kærestevold blandt de unge mænd (Figur 4). Få unge søger hjælp De unge, der havde været udsat for kærestevold, blev spurgt, om de på grund af volden havde søgt hjælp i sundhedsvæsenet og/eller anmeldt volden til politiet. Det var der kun meget få, der havde gjort. Hvis de unge havde søgt støtte, var det langt oftest hos venner eller evt. familien. Men gennemgående var det kun få, der havde fortalt andre om kærestevolden. Forebyggelse og støtte til voldsudsatte unge Gennem fokusgruppeinterview med unge indhentede vi deres egne meninger om årsager til kærestevold, behovet for hjælp og deres forslag til, hvorledes kærestevold kan forebygges. Det var de unges indtryk, at unge, der er udsat for vold fra en kæreste, ikke oplever et behov for hjælp, og at der yderligere eksisterer et tabu omkring kærestevold, der gør det svært at opsøge rådgivning og støtte. Flere af de interviewede piger med kærestevoldserfaring fortalte desuden, at de var usikre på, hvad der er normalt i et kæresteforhold og derfor opfattede voldshandlingerne som en normal del af forholdet. De unge anbefalede derfor, at der tidligt bør undervises om kæresteforhold. Der er allerede i mange folkeskoler undervisning i, hvad godt kammeratskab er. Det vil kunne udvides til at Så mange unge skønnes udsat for kærestevold i Danmark På baggrund af den rapporterede forekomst af kærestevold blandt deltagerne i undersøgelsen er det muligt at lave et groft skøn over antallet af årige mænd og kvinder i Danmark, som årligt udsættes for kærestevold. Estimaterne er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. på grund af en relativ lav svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen: Ca kvinder og cirka mænd i alderen år udsættes for fysisk vold fra en kæreste Ca kvinder og mænd udsættes for psykisk vold fra en kæreste Ca kvinder og mænd udsættes for seksuel vold fra en kæreste. omfatte, hvad der er et godt kæresteforhold. Det ville kunne forbedre unges muligheder for tidligt at sige fra over for kærestevold og sikre, at de søger støtte og rådgivning, hvis de udsættes for vold. Det ville dermed medvirke til at stoppe et voldeligt forhold. Ligestillingsministeriet har i samarbejde med det Kriminalpræventive Råd oprettet en webside: hvor der er information om kærestevold og links til en række muligheder for rådgivning. De unge foreslog, at der yderligere oprettes en hotline specielt til unge, der er i risiko for at udøve vold i kæresteforhold og et behandlingstilbud til unge voldsudøvere tilsvarende de tilbud, der allerede findes til voksne voldsudøvere i organisationerne Alternativ til Vold og Dialog mod Vold. INFO: RESULTATERNE AF SIFS UNDERSØGELSE KAN LÆSES I RAPPORTEN: RIKKE PLAUBORG, KATRINE BINDESBØL HOLM JOHANSEN, KARIN HELWEG-LARSEN. KÆRESTEVOLD I DANMARK - EN UNDERSØGELSE AF OMFANG, KARAKTER OG KONSEKVENSER AF VOLDEN BLANDT UNGE OG UDVIKLINGEN RAPPORTEN BLIVER OFFENTLIGGJORT I LØBET AF EFTERÅRET DEN TIDLIGERE UNDERSØGELSE FRA 2007 KAN FINDES UNDER Figur 4: Andelen af unge kvinder og mænd, der i 2007 og 2011 rapporterede udsættelse for vold inden for det seneste år 5

6 Forebyggelse af idrætsskader Danma Nina Bundgaard, Konsulent Danmarks Idræts-Forbund 6 Idrætsskader rammer bredt Der bliver årligt rapporteret om ca akutte idrætsskader på landets skadestuer. Akutte skader udgør kun ca. 25 % af alle idrætsskader. De restende 75 % er overbelastningsskader, som ikke indgår i statistikken. Da det tilmed kun er de mest alvorlige akutte skader, der kommer på skadestuen, kan vi kun gisne om det samlede antal, men skader/år er nok lavt sat. Skaderne rammer såvel eliten som den almindelige motionsudøver. Man ved, at flertallet af dem, der får en skade, på et senere tidspunkt vil få en tilsvarende eller værre skade, hvis der ikke genoptrænes korrekt. Derfor er viden om forebyggelse, akut skadesbehandling og genoptræning uhyre vigtig. Danmarks Idræts-Forbund DIF er paraplyorganisation for 61 specialforbund med ca klubber og 1,7 millioner udøvere. Omkring 90 % af idrætsaktiviteterne er børne- og breddeaktiviteter. DIF påtager sig et samfundsmæssigt ansvar for at medvirke til at nedbringe antallet og omfanget af idrætsskader, og har derfor en stor interesse i at informere om, hvordan idrætsskader kan forebygges og behandles, både blandt vores medlemmer og bredt i den danske befolkning. Der er flere gevinster ved at nedbringe antallet af skader. Først og fremmest er der gevinsten for den enkelte udøver. Det er ikke sjovt at være sat uden for træningen pga. en skade, uanset om man er motions- eller eliteudøver. Der er gevinsten for holdet, der ikke skal undvære en spiller. Endelig er der ikke mindst den samfundsmæssige gevinst ved færre skadestuebesøg og færre sygedage pga. skader. Uddannelse uddannelse - uddannelse Uddannelse er et væsentligt element, når man taler om forebyggelse af idrætsskader. 3 ud af 4 skader er overbelastningsskader, og det betyder, at en stor del af disse kunne have været undgået, hvis træningen og dermed belastningen på kroppen havde været tilrettelagt ud fra de gængse principper for god træningsplanlægning. Desuden ville mange akutte skader kunne undgås, da de ofte opstår i forbindelse med slidte rekvisitter eller manglende overholdelse af sikkerhedsregler. Alt sammen noget som uddannelse kan være med til at skærpe viden om og opmærksomhed på. Når man taler om forebyggelse af skader, er det derfor ikke kun de specifikke idrætsskadekurser, der skal fokuseres på, men i det hele taget den lange række af kurser som handler om indhold og planlægning af den daglige træning. DIF og specialforbundene tilbyder strukturerede træneruddannelser på alle niveauer fra begynder- til elitetrænere. Her indgår emner som fx styrketræning, aerob og anaerob træning, ernæring og træningsplanlægning. Jo mere træneren og udøveren ved om disse emner, jo bedre vil de være til at kunne tilrettelægge træningen, så den ikke resulterer i skader ved for stor eller for ensidig belastning af kroppen. Foto: Colourbox Den strukturerede træneruddannelse bygger på den europæiske ENSSEE model (The European Network of Sport Science, Education & Employment). Modellen omfatter 5 niveauer, hvoraf DIF har beskrevet træneruddannelser på niveau 1 4. Niveau 1 omfatter i alt 50 lektioner, mens niveau 4 (Idrættens Trænerakademi) er på ca. 400 lektioner. LÆS MERE OM TRÆNERKURSERNE OG TRÆNERUDDANNEL- SERNE: BANK/KURSER/TRAENERUDDANNELSE.ASPX Idrætsskadekurser På Træneruddannelsen niveau 1 indgår tre timers kurset Idrætsskader Nej Tak!. På niveau 2 uddannelsen indgår 9-timers kurset Idrætsskader. Hvad gør man - kend din rolle. Ligeledes er idrætsskader vægtet på såvel Diplomtræneruddannelsen (niveau 3) som Idrættens Træner Akademi (niveau 4). Vi er netop i gang med at lægge sidste hånd på et kursusmaterialet Stop skaden før skaden stopper dig målrettet folkeskolens ældste klasser. Materialet bliver præsenteret på Idrætslærernes Forum oktober Det er bygget op med elevmateriale, lærervejledning og en PowerPoint præsentation, så folkeskolens idrætslærere kan anvende det i undervisningen. Materialet er udviklet i samarbejde med Gentofte kommune og vil være tilgæn-

7 rks Idræts-Forbunds indsats geligt for alle landets skoler. Gratis e-læring til alle I 2012 har DIF udviklet et gratis e- læringsmodul, Idrætsskader nej tak! Modulet giver en rigtig god baggrundsviden til alle, der gerne vil vide noget om at forebygge idrætsskader og komme i gang med behandlingen og genoptræningen, hvis skaden alligevel sker. Målgruppen er alle trænere og udøvere unge som ældre, og uanset om man dyrker idræt i en forening eller måske selv løber en tur en gang imellem. Forløbet er velegnet til såvel undervisningsbrug, som til at man selv kan gennemgå det hjemme ved computeren. Materialet er udformet så deltagere allerede fra års alderen kan drage nytte af det. Forløbet kan afsluttes med en test, og hvis den bestås, kan der udskrives kursusbevis. I forsommeren 2012 sendte vi brev og plakat til samtlige folkeskoler og efterskoler og gjorde opmærksom på dette gratis materiale, og opfordrede til, at man anvender det i undervisningen. MODULET LIGGER FRIT TILGÆNGELIGT HER: Mobilapplikation I tilknytning til e-læringsmodulet er der udviklet en mobilapplikation, der gratis kan downloades til smartphones. Applikationen indeholder de væsentligste retningslinjer for førstebehandling og genoptræning efter de hyppigste skader. Med applikationen har man altid en vejledning lige ved hånden, hvis der opstår en akut skadesituation. HENT MOBILAPPLIKATIONEN: Samarbejde med andre organisationer I det hele taget prioriterer vi samarbejde om kampagner og undervisning højt, bl.a. med såvel DIMS (Dansk Idrætsmedicinsk Selskab) som Fagforum for Idrætsfysioterapi, og samarbejder bl.a. omkring undervisere på vores kurser. I 2008 stod vi i samarbejde med Gigtforeningen og Team Danmark bag den storstilede oplysningskampagne om brugen af smertestillende medicin: Idrætsskader Det skal du vide om idrætsskader og smertestillende medicin. Kampagnen nåede ud til samtlige DIFs klubber med foldere og plakater, ligesom der blev sendt materiale til alle idrætshaller og idrætsklinikker. Kampagnen blev gennemført med støtte fra TrygFonden. INFO: BANK/VIDENSBANK/GIGTMEDICIN.ASPX Hvad gør man - kend din rolle Specialforbundene Udover DIFs indsats på området, laver flere specialforbund målrettede indsatser for at forebygge idrætsskader, og når gennem kampagner helt ud til den enkelte udøver. Her kan bl.a. nævnes Dansk Håndbold Forbunds omfattende projekt Knokl for dit knæ og Dansk Skiforbunds forskellige tiltag bl.a. på deres hjemmeside. Samlet overblik over idrætsskadestatistikker Ligesom det er tilfældet for Center for Ulykkesforskning, bliver vi i DIF ofte stillet spørgsmålet: Hvor mange idrætsskader sker der? Alle, der arbejder med området ved, at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at give et præcist svar på. DIF er derfor netop nu i gang med at indsamle så meget tilgængelig viden som muligt om idrætsskadestatistikker. Vi håber, at kunne få et mere præcist overblik over skadesomfanget, og ikke kun de skader der indrapporteres via skadestuestatistikken. Målet Træning Udgivelser om idrætsskader DIF har udgivet en række hæfter om træning og idrætsskader. Disse kan frit downloades fra: DENSBANK/udgivelser.aspx Udover de materialer vi selv udgiver, har vi støttet udgivelsen af en række bøger, senest det omfattende værk Idrætsskadebogen udgivet af FADL. Bogen henvender sig primært til behandlere. Tidligere har vi også sammen med FADL udgivet hæftet Børneidrætsskader. Sammen med Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) udgav vi i 2007 det internetbaserede materiale : Overbelastningsskader af achillessenen diagnostik og behandling. Det findes på: DENSBANK/Vidensbank/Akilleseneskade.aspx Fysisk træning er bl.a. at finde ud af hvilke skader, der opstår, hvornår de opstår, og hvilke konsekvenser de forskellige skader har for samfundet. Vi er lige startet på udredningen, og har som første indsats skrevet til en række eksperter og organisationer, og bedt om deres hjælp med at rapportere deres kendskab til diverse statistikker. Træning 7

8 Bøger og Raporter ervåge udviklingen i lskadekomst i ning, implementering og evalueser. Vi har med denne rapport sat os lingen i lskadekomst e er ulykker i et samlet billede af udviklingen i mønsteret i Danmark med fokus g køn), hvor og hvordan ulykken og hvilke umiddelbare konsekvenser psregion). er arbejder med forebyggelse af poli ske og administra ve beslutle, undervisere, journalister og andre et på følgende registre/data: børns ulykkesdødsfald (Statens dpa entregisteret og Dødsårsagsejdsskaderegistret (Arbejds lsynet), s k / Vejdirektoratet) og befolknmarks Sta s k. k version på ins tu ets hjemmeside: dgivelser. 8 Ulykker i Danmark Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 2012 Ulykker i Danmark Druknedødsfald i Danmark Ulykker i Danmark Rapporten giver et samlet billede af udviklingen i forekomsten af ulykker og i ulykkesmønsteret i Danmark, med fokus på, hvem der kom til skade (alder og køn), hvor og hvordan ulykken skete (sted og skadesmekanisme, og hvilke umiddelbare konsekvenser skaderne havde. Samtidig markerer rapporten en afslutning på 21 års dataindsamling til Ulykkesregisteret ved SIF, idet indberetningen ophørte ved udgangen af Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til instituttet på tlf eller på under udgivelser, hvor rapporten også kan downloades som pdf. SIF har hvert år siden 2009 udarbejdet en druknestatistik i rapportform på foranledning af TrygFonden. Rapporterne beskriver forekomsten af dødsfald som følge af drukning med fokus på drukneulykker og beskriver årsagerne hertil. I hver rapport har der, udover de faste opgørelser, været sat fokus på forskellige temaer, heriblandt socioøkonomiske forhold blandt de druknedøde, sygehusbehandling af drukneofre, sæsonvariationer mm. I dette års rapport har der været fokus på, i hvilke kommuner og regioner druknedødsfaldene sker. Alle rapporter kan findes på under udgivelser eller samlet under Ulykkestemaet og igangværende projekter (vælg drukneulykker i Danmark). Unge voksnes sikkerhed MSB (Myndigheten för samhällsskyd och beredskap) har også udgivet en rapport med fokus på skader og risici blandt unge i alderen år. Rapporten præsenterer et panorama over unges skader og udviklingen over tid og belyser, hvor der er mangler i det sikkerhedsfremmende arbejde. Bl.a. er de unge i større udstrækning kommet ud i trafikken, som førere af knallerter, motorcykler og som bilister, ligesom påvirkning af alkohol og stoffer spiller en stigende rolle i unges hverdagsliv. I dag er der også flere unge, der har det psykisk dårligere end tidligere, og som skader sig selv. Rapportens formål er derfor at øge kendskabet til disse gruppers risici for skader, og at vække debat om samfundets skadeforebyggende arbejde overfor disse grupper. INFO: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES HER: Børn og unges sikkerhed Den svenske myndighed MSB, Myndigheten for samhällsskydd och beredskap, udgav i 2011 rapporten Barns og ungas säkerhet. Formålet med rapporten er at give et samlet billede af, hvordan børn og unge kommer til skade i Sverige og formidle tips og råd og gode eksempler på, hvordan man på lokalt niveau og i forskellige miljøer og arenaer kan arbejde med at forebygge skader blandt børn og unge. Sverige er kendt for deres mangeårige og succesfulde arbejde med at skabe sikre rammer for børn og unge i det svenske samfund, på alle niveauer. Dette er en imponerende bedrift, men har måske resulteret i nogle utilsigtede bivirkninger. Processen med at sikre børn i trafikken, på institutioner, i det offentlige rum og i hjemmene har nemlig bevirket, at børns bevægelsesfrihed er blevet formindsket. Forskning viser nu, at børn i dag, i betydelig mindre grad bevæger sig rundt på egen hånd, fx i trafikken, når de skal over gaden eller tage bussen selv, og når de går til legepladser og boldbaner selv. Forskere peger på, at de store indskrænkninger i bevægelsesfriheden er den pris, som børn betaler for en øget sikkerhed. Rapporten henviser i indledningen til Barnsäkerhetsdelegationens betænkning, hvor det betones, at børn og unge har ret til at vokse op i et miljø, hvor de kan lege og røre sig frit, møde udfordringer og gradvist øge deres aktionsradius og deres selvstændighed, uden at risikere at komme til skade eller dø. Det er i høj grad udfordringen for fremtidens skadeforebyggende arbejde, forsat at arbejde på at forbedre sikkerheden for børn og samtidig sikre, at det ikke begrænser deres muligheder for leg, udvikling og bevægelsesfrihed unødigt. Forfatterne ønsker samtidig, at rapporten kan bidrage til at øge bevidstheden hos politikere og beslutningstagere om omfanget af børns skader og behovet for at arbejde systematisk med det skadeforebyggende arbejde. INFO: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES HER: HTTPS://WWW.MSB.SE/RIBDATA/FILER/PDF/26005.PDF

9 Af Hanne Møller, kommunikationskonsulent, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Safety Smart Nyt læringsredskab til folkeskolen om sikkerhed og sundhed For børnene i klasse kan det ske, at de i dette skoleår kommer til at lære om sikre og sunde vaner sammen med Timon og Pumba fra Løvernes Konge. Et nyt læringsredskab under titlen Safety Smart er nu tilgængelig for landets folkeskoler, og giver folkeskolelærere en mulighed for at sætte sikkerhed og sundhed på skoleskemaet. I selskab med de to populære Disney figurer og en Safety Smart tjekliste i hånden skal eleverne lære om vigtigheden af altid at passe på sig selv og være Safety Smart både i hjemmet, i vandet og ved brand. Læringsredskabet bygger på 5 temaer, der alle tager udgangspunkt i en kort tegnefilm på ca. 10 min., hvorefter eleverne skal løse en række opgaver individuelt eller i grupper. Temaerne er: Sikkerhed i hjemmet, i vandet, brandsikkerhed, et godt miljø og sund og rask. Indlæring på børnenes præmisser Safety Smart er et amerikansk læringsredskab udviklet af UL Demko i samarbejde med Walt Disney, som er oversat til mere end 15 sprog nu også til dansk. Bag Safety Smart projektet i Danmark står parterne UL Demko, Børneulykkesfonden, Sikkerhedsstyrelsen, Dansk Standard samt Den Amerikanske Ambassade, og sammen håber de, at læringsredskabet kan være med til at øge bevidstheden om sikkerhed og sundhed blandt skolebørn i alderen 6-9 år. Safety Smart kan også bruges til elever i klasse, hvor undervisningsmaterialet anvendes i den engelske version med henblik på at træne elevernes engelskkundskaber. Principperne i Safety Smart Læringsprogrammet har til formål at øge børns bevidsthed og forståelse omkring sikkerhed og sundhed, og derved gøre dem i stand til at tage bevidste valg, for at sikre sig selv og deres omgivelser, så ulykker undgås. UL, der tester produkter og udformer sikkerhedsstandarder, har en risikobaseret tilgang til sikkerhedsarbejde, dvs. at de nøje undersøger årsagerne til, hvordan ulykker og skader opstår, og ser på, hvad det er for mekanismer, der ligger til grund for dem og hvad man kan gøre for at forhindre dem i at opstå. Tankegangen er, at alle ulykker er forebyggelige og ved, at børn bliver bevidste om og overvejer hvilke risici og konsekvenser specifikke handlinger kan have, så kan de blive bedre til at vælge en sikker adfærd frem for en risikofyldt, og derved undgå skader og usunde valg. Eksempelvis vil et Safety Smart valg være ikke at lege med tændstikker, og på den måde forhindre en brand i at opstå. Et Safety Smart valg kunne også være at bruge gelænderet, og derved undgå et fald ned af trapperne, ligesom et Safety Smart valg ville være at vaske hænder ofte og derved forhindre at bakterier bliver spredt, som kan smitte andre. om, at indholdet er sjov indlæring for børnene. Det er interessant og informativt indhold, som børnene husker, fordi indlæringen foregår på en sjov måde. Samtidig er det for mange børn genkendelsens glæde, når de møder de populære Disney figurer i film- og opgavematerialet, og synger med på inspirerende og lærerige sange, forklarer Gitte Becker, lærer fra Herning Kommune. Der er også planlagt en evaluering af programmet. Lærere, der anvender Safety Smart i undervisningen, vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema, om deres erfaringer og oplevelser med at bruge Safety Smart læringsværktøjet i undervisningen, ligesom der også vil blive spurgt til elevernes holdning til Safety Smart. INFO: LÆS MERE PÅ mmuna lelykke 9 Testning og evaluering Før materialet er blevet frigivet til brug i skolerne, er det i løbet af foråret blevet testet af lærerstuderende fra Århus Universitet og lærere fra Herning Kommune, og der har været enighed SAFETY SMART FILMENE BLIVER VIST PÅ DR RAMASJANG LØRDAG OG SØNDAG FRA UGE 34 OG 5 UGER FREM. REFERENCER: PRESSEMEDDELSE UDSENDT AF BØRNEULYKKESFONDEN AUGUST 2012 INFORMATIONER FRA UL DEMKO SITE OM SAFETY SMART:

10 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning 10 Et vindue til verden Kendrick D et al. Getting back to work after an injury: the UK burden of injurymulticentre longitudinal study. BMC Public Health Aug 1;12(1) 584 (Epub ahead of print). Behandling af arbejdsskader blandt voksne er en betragtelig byrde for sundhedssystemet, og er i UK årsag til mere end hver 10. lægeerklæring, der udskrives af praktiserende læger. Praktiserende læger i UK varetager vurderingen af, om den tilskadekomne er rask nok til at komme tilbage til arbejde (return to work: RTW), og henviser til behandling og andre services, der kan facilitere en tilbagevenden til arbejdspladsen. Nye anbefalinger peger på, at der efter 4 ugers sygefravær skal ske en uvildig vurdering af om personen er klar til at vende tilbage. Dette studie har til formål at kvantificere RTW og faktorer, der kan forudsige RTW på baggrund af forskellige typer af skader. Deltagere i alderen år, der havde været på skadestue eller indlagt på hospital pga. en ulykke, blev rekrutteret til undersøgelsen. De udfyldte et spørgeskema efter 1, 4 og 12 måneder efter ulykken. Resultat: Efter 1 måned var 35% af de skadestuebehandlede vendt tilbage til arbejde på fuld tid. Selvstændige var i forhold til lønmodtagere hurtigere til RTW (RR 1,70), mens de moderat til alvorlige skadede i forhold til dem med mindre skader var længst om RTW (RR 0,48). Efter 4 måneder var 83% af de skadestuebehandlede og 57 % af de indlagte tilbage på fuld tid. For de indlagte havde flere mænd end kvinder RTW (RR 1,94). Personer med arbejdsrelaterede skader var længere om RTW end personer skadet i hjemmet (RR 0,49), ligesom beboere fra underpriviligerede områder også var længere om RTW (RR=0,59). Leijdesdorff HA, et al. Injury pattern, injury severity, and mortality in hospital-admitted victims of motorized two-wheeled vehicle crashes in the Netherlands J. Trauma Acute Care Surg May;72(5): Formålet med studiet var at beskrive køretøjets (to-hjulede motorkøretøjers) betydning for skaders alvorlighed og dødsfald blandt trafikulykkesofre. Data fra Institute for Road Safety Research og Hospitalsbaserede traumedatabaser blev anvendt. Alle tilskadekomne i trafikuheld, der blev indlagt på et hospital i Holland fra 1993 til 2008, blev inkluderet. Resultat: Blandt de tilskadekomne var motorcyklister, knallertkørere og 3180 kørte lille knallert. Andelen af hovedskader, særligt alvorlige hovedskader, var størst blandt førere af en lille knallert, ligesom prævalensen af alvorlige skader (17,1%,) og død (4,2%) var højst sammenlignet med tilskadekomne på knallert og motorcykel. Blandt de ældre trafikofre (>55 år) var risikoen for en alvorlig skade næsten dobbelt så stor blandt førere af lille knallerter sammenlignet med motorcyklister. Motorcyklister under 25 år havde den højeste risiko for at dø i en trafikulykke. Cunningham RM et al. Brief motivational interviewing intervention for peer violence and alcohol use in teens: one-year follow-up. Pediatrics Jun;129(6): Artiklen beskriver effekten af korte motiverende samtaler over for unge angående voldsudøvelse/voldsudsættelse og alkoholindtag efter 12 måneder årige patienter på skadestuen blev screenet på baggrund af oplysninger om alkoholforbrug og aggressiv adfærd, og randomiseret til enten interventions- eller kontrolgruppe. Interventionen bestod i en computerbaseret indsats alene eller med assistance fra en terapeut. Resultat unge blev screenet, heraf blev 726 fundet positive mht. til voldsudøvelse og højt alkoholindtag. 84% gennemførte 12 måneders follow-up undersøgelsen. I Interventionsgruppen var der sket en signifikant reduktion mht. aggressiv adfærd og offergørelse sammenholdt med kontrolgruppen, mens der ingen forskel var mht. til de alkoholrelaterede variable. Polinder S et al. Systematic review and quality assessment of economic evaluation studies of injury prevention. Accid anal prev Mar;45: Artiklen gennemgår og vurderer kvaliteten af studier vedr. økonomisk evaluering af ulykkesforebyggende indsatser. Empiriske engelsksprogede studier fra perioden blev gennemgået. 48 studier levede op til inklusionskriterierne. De fleste studier omhandlede interventioner med hoftebeskyttere til ældre og træningsprogrammer til ældre. Studierne var meget forskellige i deres metodiske tilgang, og benyttede sig af forskellige typer af økonomiske evalueringer, perspektiver og tidshorisonter, studiedesign, omkostningskategorier, effektmål og justeringer for timing og usikkerhed. Størstedelen omfattede cost-effectiveness analyser fra et samfundsmæssigt perspektiv med en tidshorisont på mellem et og fem år, hvor effekten blev udtrykt i forhold til hvor mange ulykker, der blev forebygget og kun de direkte behandlingsomkostninger blev inkluderet. Konklusion:Tilgangen til økonomiske evalueringer varierer bredt, og de fleste studier overholder ikke en metodisk stringens. Det anbefales, at der etableres internationale guidelines og checklister for, hvordan økonomiske evalueringer af ulykkesforebyggende indsatser gennemføres. Gordon KD. The incidence of eye injuries in Canada. Can J Ophthalmol Aug;47 (4):351-3 Undersøgelsens formål var at belyse forekomsten af øjenskader i den voksne canadiske befolkning. Tilfældigt udvalgte deltagere, repræsentativt geografisk fordelt i Canada, blev kontaktet pr. telefon; 4975 sagde ja til at deltage i undersøgelsen. De blev spurgt, om de indenfor det seneste år havde haft/pådraget sig en øjenskade, som var blevet tilset af en sundhedsfaglig person. 104 personer svarede bekræftende (2,09 %). De fleste

11 Kort nyt øjenskader var sket i hjemmet eller på arbejdet (hhv. 37,5% og 35,5%) eller under sport (8,6%). Skarpe genstande var den primære årsag til skaden (23,1%) efterfulgt af snavs eller byggeaffald (12,5%) og stumpe objekter (6,7%). Antallet af mænd, der rapporterede øjenskader, var tre gange højere end blandt kvinder. Knap en fjerdedel af skaderne havde medført fravær fra arbejde eller skole. Studiet anbefaler, at der gennemføres offentlige forebyggelseskampagner for at nedbringe den høje forekomst af øjenskader, fx ved at anbefale brug af beskyttelsesbriller både i hjemmet og på arbejdspladser. Porell FW, Carter MW. Risk of mortality and nursing home institutionalization after injury. J AM Geriatr. Soc Aug;60(8): Studiet belyser risikoen for at komme på plejehjem mm. (institutionalisering) og risikoen for død blandt ældre, der kommer ud for en ulykke. En retrospektiv analyse med data fra Medicare Current Beneficiary Survey fra perioden 1998 til 2004 blev gennemført ældre personer fra en kohorte, der blev startet fra , deltog. Et inklusionskrav var, at alle deltagerne var over 65 år og boede i eget hjem (og ikke var institutionaliseret) i det første år efter de kom under Medicare. Resultater: I løbet af studieperioden blev knap 4% af deltagerne institutionaliseret, 15% døde, 14% var ude for en moderat/ alvorlig ulykke, mens 3 % havde haft en eller flere mindre ulykkestilfælde indenfor et år. Personer, der blev indlagt efter en ulykke, havde en forøget risiko for at komme på plejehjem og for at dø i løbet af behandlingsperioden (median = 56 dage), såvel som efter behandlingsperioden. Personer, der modtog behandling på skadestuen, havde også en forøget risiko for at komme på plejehjem i løbet af behandlingsperioden og for dødsfald efterfølgende. Personer, der havde oplevet flere mindre ulykkeshændelser inden for et år, havde en øget risiko for død og for institutionalisering sammenlignet med ældre, der ikke var kommet til skade i en ulykke. Konklusion: Risikoen for død og for institutionalisering blandt tilskadekomne ældre er forøget langt ud over behandlingsperioden. Værktøjskasse til brancher med risiko for vold Ansatte i arbejdsfunktioner, der har direkte kundekontakt, er i risiko for at opleve trusler og vold fra kunder eller klienter. Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser har udarbejdet en værktøjskasse, der giver gode råd, anvisninger og information om, hvordan trusler og vold på arbejdspladsen kan forebygges. Værktøjskassen er rettet mod brancher, hvor der er størst risiko for trusler og vold fra fx borgere, beboere, indsatte, gæster mfl., som de ansatte møder i forbindelse med deres arbejde. INFO: VÆRKTØJSKASSEN KAN DOWNLOADES PÅ DENNE SIDE: Færre anmeldte arbejdsulykker i 2011 Arbejdstilsynet offentliggjorde i august måned årsopgørelse over anmeldte arbejdsskader for 2011, der også belyser udviklingen i perioden Heri fremgår det, at der var anmeldte arbejdsulykker i 2011, hvilket er noget lavere end 2010, men på niveau med 2009, der havde de færreste anmeldte arbejdsulykker i perioden. Antallet af arbejdsulykker med døden til følge var i , mod 39 året før. INFO: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES PÅ DENNE SIDE: Er Danmark klar til indførelse af trinvist kørekort? I DTU Transports nyhedsbrev fra juni måned sættes der fokus på køreuddannelsen blandt unge billister i Danmark. I fire artikler sættes der fokus på to tiltag til forbedring af trafiksikkerheden for unge bilister, der endnu ikke har været forsøgt i Danmark. Det ene tiltag kaldes privat øvelseskørsel (supervised practice), dvs. muligheden for at unge kan øve sig i at køre bil under supervision af en ikke professionel ledsager. Det andet tiltag kaldes trinvist kørekort (graduated driver licensing GDL). GDL er et system, hvor der er visse restriktioner på, hvornår og i hvilke situationer unge nye bilister må køre bil. 1. artikel giver et indblik i, hvor mange timers privat øvelseskørsel unge i USA faktisk deltager i. 2. artikel sammenligner indholdet af privat øvelseskørsel med indholdet af øvelseskørsel med en professionel kørelærer for at se, om de to træningsformer overlapper og/eller supplerer hinanden. 3. artikel ser på, om der er sammenhæng mellem unge bilisters uheldsrisiko som 21-årig og den holdning til trinvist kørekort, som de unge bilister og deres forældre havde, da de unge bilister var 15 år. 4. artikel beskriver, hvor stor en trafiksikkerhedsmæssig effekt man vurderer, at indførelse af trinvist kørekort i Norge vil kunne bidrage til. INFO: NYHEDSBREVET KAN LÆSES HER. 11

12 Kalenderen Kurser Konferencer Patientsikkerhed i primærsektoren. Uddannelsesdag for risk managers: Kolding, 31.oktober 2012 Arrangør: Dansk Selskab for Patientsikkerhed 21 th International Safe Communities Conference Safe Communities, towards a culture of prevention Merida, Mexico oktober Uddannelsesdag, fortrinsvis for risk managers og andre nøglepersoner for patientsikkerhed i kommunerne Fredericia, 29. november Niva Ph.d.kursus: Roadmap to World Class Safety - New Approaches in Safety Research Palanga, Lithauen 6. november th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Wellington, New Zealand oktober Third International Conference on Violence in the Health Sector - Linking local initiatives with global learning Vancouver, Canada oktober /20violence/ Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: cuf. Ønsker du at modtage en elek tronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen, bedes du maile til: K olofon NYHEDSBREVET ER UDGIVET AF: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Tlf.: Telefax: REDAKTION: Kommunikationskonsulent: Hanne Møller, m.fl. GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Graphic 12. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline, næste nummer: 21. november Næste nummer udkommer i december 2012 Oplag: 800 ex.. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner

Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner Følgende kvalifikationskrav kan anvendes ved ansættelse af ernæringsfaglige

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

DIF tilbyder nu hele idrætsteoretiske uddannelses pakker til specialforbundene

DIF tilbyder nu hele idrætsteoretiske uddannelses pakker til specialforbundene Træneruddannelse DIF tilbyder nu hele idrætsteoretiske uddannelses pakker til specialforbundene DIF s idrætsteoretiske del i Århus og Brøndby træneruddannelse Målgruppen Træneruddannelserne retter sig

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Unge og kærestevold i Danmark

Unge og kærestevold i Danmark Unge og kærestevold i Danmark En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold Fx kunne jeg godt synes, at det var rigtig irriterende,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

DIF Træner 1 og 2 For trænere der vil blive (endnu) bedre

DIF Træner 1 og 2 For trænere der vil blive (endnu) bedre DIF Træner 1 og 2 For trænere der vil blive (endnu) bedre DIF s idrætsteoretiske del i Århus og Brøndby Gode trænere kan starte her Den gode træner skal ikke bare mestre taktik og teknik i sin idræt, men

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt!

SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt! VIL DU HAVE SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt! Skal man forebygge, skal der først og fremmest sættes ind så tidligt som muligt. Erfaringerne viser at et af de vigtigste elementer for at

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere